højesterets dom

højesterets dom afsagt mandag den

1. maj 2017 sag 70/2017 (
2. afdeling) anklagemyndigheden mod t1 (advokat thorkild høyer, beskikket), t2 (advokat jesper storm thygesen, beskikket) og t3 (advokat thomas smed, beskikket) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i hillerød den
3. december 2015 og af østre landsrets
4. afdeling den
5. december
6. procesbevillingsnævnet har den
7. marts 2017 meddelt begrænset tilladelse til anke til høje- steret, således at tilladelsen alene omfatter spørgsmålet om, hvorvidt t1, t2 og t3 med rette er dømt i sagens forhold 1 a (for alles vedkommende) og 1 b (t1 og t2), samt sanktionsfastsættelsen for alle tre. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: lene pagter kristensen, jon stokholm, jens peter christensen, oliver talevski og kurt rasmussen. påstande dommen er anket af t1 og t2 med påstand om frifindelse i sagens forhold 1a og 1b, subsidiært formildelse. - 2 - dommen er anket af t3 med påstand om frifindelse i sagens forhold 1a, subsidiært formildelse. anklagemyndigheden har påstået skærpelse. anbringender t1, t2 og t3 har anført, at straffelovens § 262 a, stk. 1, ikke omfatter situationer, hvor der alene sker udnyttelse af en persons identitet, og hvor den udnyttede person ikke har deltaget i udførelsen af de strafbare handlinger eller har haft kendskab til disse handlinger. både efter fn-konventionen om grænseoverskridende kriminalitet vedrørende bekæmpelse af handel med mennesker, herunder særligt kvinder og børn, og efter eu-direktivet om menne- skehandel, er det den udnyttede, der skal handle, for at der er tale om menneskehandel. straffelovens § 262 a blev i 2012 udvidet til at omfatte udnyttelse ved strafbare handlinger. intet tyder imidlertid på, at det har været lovgivers hensigt at ændre på, at det fortsat er den udnyttede, der skal handle, for at der er tale om menneskehandel. tværtimod indikerer justitsministeriets bemærkninger i lovforslagets pkt. 4.1, at det også i relation til dette element af udnyttelse i bestemmelsen skal være den udnyttede, der foretager den strafbare handling, for at forholdet er omfattet af bestemmelsen. et så bredt anvendelsesområde, som landsretten har tillagt bestemmelsen, har hverken støtte i lovens ordlyd eller forarbejder og er udtryk for en udvidende fortolkning af straffelovens § 262 a. det antages normalt, at der i strafferetten stilles strengere krav til lovhjemmel end på andre områder, jf. legalitetsprincippet, der kommer til udtryk i straffelovens §
8. en udvidende for- tolkning af en straffelovsbestemmelse harmonerer ikke med legalitetsprincippet – i hvert fald ikke, hvis en sådan udvidende fortolkning ikke har klar støtte i lovens forarbejder. til støtte for den subsidiære påstand om formildelse gøres det gældende, at der ikke foreligger retspraksis angående normalstrafniveauet i en situation, hvor der er tale om udnyttelse ved strafbare handlinger efter straffelovens § 262 a, stk.
9. - 3 - menneskehandel i form af udnyttelse til strafbare handlinger udgør et mindre indgreb i den personlige frihed end menneskehandel i form af udnyttelse til prostitution. normalstrafni- veauet for menneskehandel i form af udnyttelse til strafbare handlinger bør derfor være lavere end niveauet i sager angående prostitution, hvor normalstrafniveauet ifølge retspraksis ligger på ca. 2 års fængsel. der skal ved strafudmålingen tages hensyn til, at det er længe siden, at forholdene blev begå- et, og til de tiltaltes personlige forhold. anklagemyndigheden har anført, at landsretten med rette har anset forholdene for omfattet af straffelovens § 262 a om udnyttelse ved strafbare handlinger. bestemmelsen taler om udnyttelse ”ved … strafbare handlinger” uden indskrænkning til alene at omfatte visse strafbare handlinger. det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at der ved udnyttelse af ”strafbare handlinger” forstås udnyttelse af egentlige kriminelle aktiviteter, såsom butikstyveri, lommetyveri, ind- brudstyveri, handel med narkotika og andre lignende handlinger, og bestemmelsen tager der- med bl.a. sigte på berigelseskriminalitet. bestemmelsen omfatter således bl.a. tilfælde, hvor handlede personer systematisk tvinges til butiks- og lommetyveri, hvor udbyttet afleveres til en bagmand. det fremgår bl.a. også, at bestemmelsen har til formål at sidestille menneske- handel, der sigter mod organiseret berigelseskriminalitet, med menneskehandel, der sigter mod andre former for udnyttelse. forarbejdernes angivelse af strafbare handlinger er således ikke udtømmende, men alene eksempler på kriminelle aktiviteter. bestemmelsens ordlyd og forarbejder giver således ikke grundlag for at begrænse bestemmel- sen til alene at omfatte udnyttelse ved visse strafbare handlinger, hvis betingelserne for men- neskehandel i øvrigt er opfyldt. det er også i bedst overensstemmelse med formålet med og beskyttelsesinteressen bag be- stemmelsen om menneskehandel, som er at beskytte mennesker mod at blive udnyttet på en nærmere angiven måde til bestemte formål. det afgørende er således, at en person f.eks. er rekrutteret her til landet ved brug af de midler, som er nævnt i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-5, - 4 - og at det sker med henblik på udnyttelse ved strafbare handlinger, uanset om den pågældende selv skal udføre de strafbare handlinger eller ej. i den foreliggende sag var de forurettedes tilstedeværelse her i landet således en integreret del af de tiltaltes ”forretningsmodel”, hvor de forurettede f.eks. ved fremmøde hos offentlige myndigheder fik cpr.nr., sygesikringsbevis og nemid, som herefter blev anvendt til den videre berigelseskriminalitet. straffene bør skærpes navnlig under hensyn til forbrydelsernes karakter og grovhed, herunder at der er tale om professionelt tilrettelagt, systematisk og organiseret kriminalitet med udnyt- telse af et meget stort antal personer fra rumænien, som er blevet bragt her til landet alene med henblik på udnyttelse ved bedragerier og databedragerier. det må også indgå ved straf- udmålingen, at der – hvis højesteret dømmer i forhold 1 a og 1 b – er tale om menneskehan- del for tre af de udnyttede personer. der må herudover bl.a. lægges vægt på, at t1 har haft en ledende rolle i kriminaliteten, og at t1 og t3 tillige er dømt for overtrædelse af straffelovens § 123 om vidnetrusler. supplerende retsgrundlag i europa-parlamentets og rådets direktiv 2011/36/eu af
10. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af rådets rammeafgørelse 2002/629/ria hedder det bl.a.: ”