afsagt den 7. december 2016 af østre landsrets 24. afdeling

dom afsagt den

december 2016 af østre landsrets
afdeling (landsdommerne peter thønnings, ole dybdahl og lise leth-nissen (kst.) med domsmænd).
afd. nr. s-3425-15: anklagemyndigheden mod t1 (cpr.nr. …) (advokat kristian braad jensen, besk.) t2 (cpr.nr. …) (advokat anders rohde, besk.) t3 (cpr.nr. …) (advokat thomas smed, besk.) påstande hillerød rets dom af
december 2015 (9-3441/2015) er anket af t1, t2 og t
t1 har erkendt sig delvist skyldig i bedragerier og databedragerier omfattet af tiltalen i sagens forhold 2, men har i øvrigt påstået frifindelse. for så vidt angår sanktionen har tiltalte påstået formildelse og frifindelse for påstanden om udvisning. t2 har som for byretten nedlagt påstand om frifindelse. for så vidt angår sanktionen har tiltalte påstået formildelse og frifindelse for påstanden om udvisning. t3 har som for byretten nedlagt påstand om frifindelse. for så vidt angår sanktionen har tiltalte påstået formildelse og frifindelse for påstanden om udvisning. tiltalte har endelig påstået frifindelse for påstanden om konfiskation bortset fra konfiskationspåstanden vedrørende en iphone
- 2 - anklagemyndigheden har for så vidt angår alle tre tiltalte påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat, dog at det samlede beløb vedrørende b i forhold 2 for så vidt angår pama leasing nedsættes til 31.986 kr., således at det samlede beløb omfattet af tiltalen i forhold 2 vedrørende b udgør 96.589,09 kr. anklagemyndigheden har herudover påstået skærpelse af de idømte straffe samt stadfæstelse af de skete udvisninger og afgørelsen om konfiskation for så vidt angår t
a og c har gentaget deres påstande om erstatning for byretten og a har herunder gentaget den for byretten nedlagte påstand om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og
de tiltalte har påstået frifindelse over for disse påstande. sagen har været hovedforhandlet den 5., 6., 15., 16., 27.,
september 2016, 10., 11.,
oktober 2016 samt 4., 7., 11., 14., 15., 17.,
og
november
sagen udspringer af en omfattende efterforskning, hvor der den
februar 2015 blev foretaget arrestationer af et betydeligt antal personer, navnlig rumænere på forskellige adresser på sjælland, herunder i hillerød. under efterforskningen har der været et samarbejde med rumænsk politi. sagen er delt op i ”celler” og er derfor blevet kaldt ”hvepsebosagen”. sagerne er efter det oplyste nu alle blevet pådømt i byretten og er alle under anke til landsretten. de to øvrige sager er pådømt ved retten i lyngby, der afsagde dom den
marts 2016, og ved retten i glostrup, der afsagde dom den
juli
den foreliggende sag har også udløbere til rumænien, idet det er oplyst, at tre herboende rumænere fra de tiltaltes familie er begæret udleveret til rumænien med henblik på strafforfølgning. denne sag verserer efter det oplyste ved højesteret. i anklageskriftets forhold 2 og 3 er der henvist til anklageskriftets bilag
dette er indsat som bilag til denne dom. forklaringer der er i landsretten afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne a, c, d, e, f, g, ...-f, j. gottlieb, filialdirektør m. kølben, kriminalassistent henrik holm sørensen, politiassistent benjamin touré, h, i, j, k, l, og m. - 3 - de i byretten af vidnerne … m.fl. afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens §
tiltalte t1 har afgivet forklaring i retsmøder den 5.,
og
september,
oktober samt
og
november 2016 og forklaret blandt andet følgende: ”anklageren dokumenterede tiltalte t1s forklaringer i grundlovsforhøret (ekstrakt 2, side 41-45) og gengivet i byrettens retsbog (ekstrakt 0, side 33-41). t1 oplyste, at det oplæste kan vedstås. han forklarede supplerende/berigtigende til side 36, at han kender c og .... side 38, skal stå, at ... var med som tolk i banken for …- b (side 38). side 39 skal stå, at mennesker fra landsbyen havde besøgt hans adresse, og side 40, at han fik overdraget en registreringsattest til en citroen og ikke til en mercedes. …-b, der boede hos tiltaltes svigerinde, ..., vidste, at e købte nemid. denne viden har rumænere i danmark. ...-b solgte på eget initiativ sin nemid til e, og tiltalte fik 2.000 kr. for at køre ...-b til københavn, idet ”ingen gør noget gratis.” tiltalte var til stede, da ...-b solgte sin nemid til e. det skete nede ved bilen. e havde fortalt, at ...-b ville få 12.000 kr. på sin konto – for at få fat i hans nemid. der blev imidlertid overført 200.000 kr. på ...-bs konto. tiltalte fandt ud af det, da der kom et brev fra banken, som ...-b viste ham. der stod mange gange 5.000 euro på kontoen. tiltalte ved ikke, hvor pengene kom fra. tiltalte tog med ...-b i banken i den anledning. ...-b tog på et tidspunkt til danmark med turistbus og hævede 50.000 kr. i banken. tiltalte var ikke med til det. efterfølgende var ...-b til en samtale i banken med tiltaltes søster. e havde instrueret ham i at sige, at han havde solgt to audi-biler, og at pengene stammede herfra. tiltalte var nødt til at intervenere, fordi e havde løjet over for en fra tiltaltes landsby. tiltalte var indstillet på at gå til politiet. e foreslog, at de skulle lave en fidus, men det ville tiltale ikke, medmindre ...-b var med på det. fidusen var, at ...-b skulle tage pengene ud fra kontoen, og at tiltalte skulle have noget. telefonsamtalen mellem e og tiltalte den
januar 2015 er ikke udtryk for, at tiltalte var bange for, at e skulle stryge kassen selv (ekstrakt 9, side 127-128). tiltalte var optaget af, at der skulle ske noget uærligt overfor en beboer fra hans landsby i rumænien. pengene på kontoen var kommet fra e. tiltalte har ikke haft noget med oprettelse af et firma at gøre og ved ikke, om e har oprettet firmaer i andre personers navne. tiltalte har heller ikke foreslået nogen fra landsbyen eller andre fra sagen, at de skulle oprette firmaer. det er ukorrekt, når ... har sagt det modsatte (ekstrakt 0, side 87 midt). han har været i ikea med ...-bs bror, b, som det fremgår af fotografier i ekstrakt 6, side
b ønskede at optage et lån, men han blev afvist. han husker ikke præcis hvem der ellers har været i ikea. tiltalte har ikke været i ikea med a. han har mødt en araber fra københavn, men han har ikke nævnt navnet ... eller ..., og kender ikke en person med dette navn. hans bror skyldte en araber fra - 4 - københavn 7.000 kr. det anførte i grundlovsforhøret er ukorrekt (ekstrakt 2, side 42 nederst). a kom til danmark med h, som var fra tiltaltes landsby, og ... og tiltaltes bror i broderens bil, en fiat stilo. de kom hjem til tiltalte. a havde de mødt i forbindelse med nedbrud af broderens bil. han var i øvrigt en, der opkrævede vejafgifter. tiltalte ved ikke, om broderen havde lovet a noget. de andre havde sagt, at han kunne tage to eller tre telefoner ud. a boede en periode på tiltaltes adresse. det er normalt i tiltaltes miljø, at man sørger for bopæl til personer, der står uden bopæl. der var ikke nogen regler. a havde noget med alkohol. a flyttede fra tiltalte, hvor han boede kortvarigt, til pensionatet i fredensborg, hvor han herefter boede. tiltalte havde ikke noget med pensionatet at gøre. svigerinden ... tog ham med til sit værelse på pensionatet. tiltalte har ikke truet ham, men har sagt, at han ikke skulle slå svigerinden. tiltalte har ikke selv set sin bror slå a, men han hørte, at de havde været oppe at skændes. det er forkert, når a siger, at han skulle være blevet slået og sparket af tiltalte og hans bror (ekstrakt 0, side 155). han har ikke bedt a stjæle. as forklaring herom (ekstrakt 0, side 153 nederst) er usand. det er forkert, når a siger, at de har været i ikea sammen (ekstrakt 0, side 157 nederst). tiltalte har ikke været med søstrene i banken, men det har søstrene været for at oversætte for b brødrene, hvilket han forklarede i grundlovsforhøret (ekstrakt 0, side 43 nederst). e havde lovet ...-b løn som betaling for hans nemid, og tiltalte var nervøs for det, der skulle ske, hvorfor han ringede til sin søster .... e har lavet ulovlige papirer for op til 5.000 rumænere i danmark. det var noget, som der blev snakket om på gaden. tiltalte har ikke som anført i retsbogen for grundlovsforhøret (ekstrakt 0, side 44) talt om, at e lavede ”falske lønsedler”. tiltalte regnede med, at hans egne lønsedler ikke var falske. han havde ikke udført arbejde, som modsvarede lønnen på lønsedlerne, men han betalte e 5.000 kr. for lønsedlerne, så tiltalte kunne fremvise lønsedlerne på kommunen. tiltalte har kendt c fra barnsben, og de har tilbragt meget tid sammen både i deres barndom og ungdom i rumænien og senere som voksne i danmark. det er hans hustrus eksmand, og tiltalte var jaloux på ham. c og hustruen havde mødtes i danmark. alle fra tiltaltes landsby kendte c. tiltalte mødte ham i danmark, hvor han kom ”for at tage mobiler ud.” tiltalte ved ikke, om nogen havde lovet ham arbejde i danmark. c boede hos t
tiltalte gav ham 400-500 kr., da han skulle hjem til rumænien igen. så kunne c købe noget på færgen til sine mange børn. det var generøsitet. sådan er rumænere. d har han mødt hos sin bror under navnet cata. han har set ham i bil eller på et diskotek. han boede hos tiltaltes bror. tiltalte ved ikke, hvorfor han kom til danmark. han har ikke været hos e med ham. det er usandt, når d siger det modsatte (ekstrakt 0, side 226). han har nogle gange været i butikker med rumænere for at bistå dem, når de skulle handle, herunder ”tage telefoner ud”. det var på de pågældendes initiativ. alle kom for at ”tage telefoner ud”, det betyder at tage 3-4 mobiler ud af landet. man kommer med sine papirer, betaler et startbeløb og opretter et abonnement, og - 5 - betaler telefonerne afdragsvis. rumænerne fik penge for mobilerne. det rygtedes i landsbyen, at alle kom hjem med mobiler. de solgte telefonerne i rumænien og undlod at betale abonnementet og afdrag i danmark, tror tiltalte. det var noget, de selv arrangerede. tiltalte har ikke hjulpet rumænere med at skaffe id og andre papirer for at købe mobiltelefoner. han har hjulpet højest nogle få, men vidste ikke, at de ikke ville betale. det er en afgørelse, som de selv træffer. tiltalte fik nogle gange 500 kr. af dem, hvis de havde købt 2 – 3 mobiltelefoner. det var for ikke at spilde sin tid, som kunne være f.eks. 40 minutter. de ønskede at betale ham. der er ingen, der hjælper gratis. vidnerne lyver alle, når de siger, at de kom under løfte om et job fra tiltalte, hans mor, hans bror eller søster.” … ”t1 forklarede fortsat, at hans hustru var utryg ved a, hvorfor denne flyttede op på pensionatet, hvor han boede i syv måneder indtil anholdelsen, og blandt andet delte værelse med .... på pensionatet boede også mange andre fra tiltaltes landsby. a delte bl.a. reklamer ud i danmark. han kunne være returneret til rumænien når som helst. tiltalte truede ham ikke til at lave tyverier. politiet fandt seks cykler på a’ værelse ved anholdelsen. tiltalte kan ikke forstå, hvorfor a er fremkommet med beskyldninger mod ham. i rumænien boede c i en lille landsby 15 minutter fra tiltaltes landsby, på den anden side af en flod. tiltalte har som barn fisket og spillet fodbold med ham. for 17-18 år siden var c gift med tiltaltes hustru i rumænien. de havde en normal relation til c og ikke fjendskab. c hørte fra de andre i landsbyen, at man kunne tage mobiler ud. c, …, og ... boede i danmark hos tiltaltes søster, t
… er fra samme landsby som c. c er nevø i
eller
grad til f. … kom fra tiltaltes egen landsby. d har han mødt i danmark. han har set ham sammen med sin bror i 2013, hvor de drak øl sammen. d blev anholdt i t2s hus i rumænien. en rumænsk politibetjent forklarede under byretssagen, at han havde ændret vidneforklaringerne i politirapporterne. vidnerne havde talt sammen, og derfor forklarer de ens. tiltalte ved ikke, hvorfor a, c og d lyver.” … ”anklageren afspillede telefonsamtale af
december 2014 (ekstrakt 9, side 74a), telefonsamtale af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 127-131) og oplæste t1s forklaringer gengivet i byrettens retsbog (ekstrakt 0, s. 58-59). t1 forklarede fortsat, at han ikke personligt kendte araberne. han havde hørt, at ... omgikkes nogle arabere, som man skulle have respekt for. samtalen handlede om, at ...-b havde modtaget nogle breve fra banken. han havde ikke brevene fra banken, da han talte med ..., men han havde set brevene forud for samtalen. ... havde sat penge ind på ...-bs konto. ”sigøjneren”, de omtalte i samtalen, er ...-b. ...-b var i rumænien, da tiltalte havde samtalen med .... han havde tilfældigvis - 6 - tidligere talt i telefon med ...-b, der havde oplyst, at han måske ville tage til italien. tiltalte kunne under samtalen med ... nogenlunde huske saldoen på ...-bs konto. han fortalte ...-b, at der var kommet 70.000 kr. ind på hans konto. ...-b ville derfor gerne tilbage til danmark for at hæve pengene. tiltalte havde ikke bedt ...-b om at komme tilbage til danmark. banken havde spærret kontoen og bedt om at få en samtale med ...-b, der skulle forklare, hvor pengene stammede fra. ...-b skulle fortælle en historie om, at pengene stammede fra salg af biler. tiltalte tog sig af det, fordi han ville hjælpe ...-b. ...-b havde solgt sit nemid til .... ... havde i den forbindelse lovet alene at overføre 12-13.000 kr. om måneden til kontoen. dette gjorde ... for at tage penge ud af sit firma. navnet på kontoindehaveren var ...-b transport. brevene fra banken var sendt til ...-b personligt med posten. han havde hørt, at ... oprettede firmaer, hvilket var årsagen til, at han havde sagt, at de ikke skulle oprette et firma i ...-bs navn. han antager, at firmaet var solgt videre til araberne, men det er ikke noget han ved. han var bange for araberne, fordi de er farlige personer. anklageren afspillede telefonsamtale af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 229-230 og oplæste t1s forklaring gengivet i byrettens retsbog (ekstrakt 0, s. 59). t1 forklarede fortsat, at han ikke solgte nemid videre, det gjorde personen selv, og det er alene sket en gang. det under samtalen omtalte nemid tilhørte b, og b havde det i sin besiddelse. tiltalte husker ikke, hvorfor han under samtalen omtaler problemer med pinkode og afvisning. tiltalte stod ikke for kontakten til .... folk kendte til ..., inden de tog fra rumænien. med formuleringen ”tage ud” mente de mobiltelefoner, lån m.v. alt hvad personerne selv ønskede at tage ud herunder ting, der kunne sælges videre. måske angik samtalen også det forhold, at ... for ...-b havde bestilt et hævekort, som der var kommet en pinkode til. tiltalte har ikke brugt ...-bs hævekort, men har holdt det for ...-b, efter ...-b forlod danmark. anklageren afspillede telefonsamtale af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 192- 193). t1 forklarede fortsat, at alt – herunder hævninger i banken – skete efter ...-bs eget ønske. der var tre besøg i banken. ...-b havde først hævet 5.000 kr. i banken. tiltalte og tiltaltes søster, natasha, deltog ved denne lejlighed. natasha var tolk. dernæst hævede ...-b 25.000 kr. i banken. ved den tredje henvendelse kunne han ikke hæve penge. banken havde spærret kontoen – vist på grund af en stor overførsel til kontoen. ...-b var blevet kontaktet af personalet, der havde indkaldt ham til en samtale næste torsdag kl. 12.
...-b ville ikke tage til mødet i banken. han frygtede at blive spurgt om, hvor pengene stammede fra. ...-b skulle forklare om salget af de to biler. efterfølgende tog ...-b hjem til rumænien. anklageren afspillede telefonsamtale af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 184- 185). t1 forklarede fortsat, at han var sammen med ...-b i banken. ...-b var blevet afvist ved nordea i helsingør, da han ville hæve 10.000 kr. banken i hillerød havde spærret kontoen, hvilket gav dem problemer med at hæve pengene. pengene stod på ...-bs konto, og tiltalte ville bare hjælpe ...-b. … deltog ved et eller flere af ...- - 7 - bs besøg i banken, men det var ...-b, der fik pengene udbetalt. tiltalte har været med ...-b i banken en gang, hvor det også var ...-b, der fik pengene udbetalt. han og ... har ikke hævet penge. det var blot noget, som han sagde i telefonen. anklageren afspillede telefonsamtale af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 246-247) og oplæste t1s forklaring gengivet i byrettens retsbog (ekstrakt 0, s. 59). t1 forklarede fortsat, at de fire sidste cifre, der bliver talt om under samtalen, skulle bruges til et cpr-nummer til den pige, der skulle hentes til danmark. det var ...s niece. det var ikke ham, der skulle hente pigen. det var blot en slags praleri, når han sagde dette til .... man kan oprette en lønkonto i banken, hvis man har sygesikringsbevis, en folkeregisteradresse og en arbejdskontrakt eller en lønseddel. tiltalte kender ikke til udtrykket en ”rumænerpakke”. hans bror havde hørt folk fra landsbyen fortælle om, hvad de havde foretaget sig i danmark, når de kom tilbage til landsbyen. det var på den måde, at folkene i landsbyen fik kendskab til, hvad der foregik i danmark. anklageren dokumenterede tiltalte t1s forklaring gengivet i byrettens retsbog (ekstrakt 0, side 59-63.) t1 vedstod det oplæste og tilføjede/berigtigede, herunder side 62 øverste afsnit, hvor der skal stå ”januar 2015” i stedet for ”februar 2015” og side 63,
afsnit hvor ”måske” skal slettes. t1 forklarede fortsat, at a boede på ...s lejede værelse på pensionatet i fredensborg. ... boede ikke på værelset, fordi hun havde fået et barn. i en periode boede a sammen med ... på værelset. tiltalte var på værelset for at hente post og kontrollere værelsets tilstand, da ... var ansvarlig for værelset. da han var på værelset, så han et stort fladskærmsfjernsyn samt to computere i original indpakning. da han spurgte, hvor a havde disse effekter fra, svarede han, at det stammede fra storskrald. a klagede over smerter i hovedet og opførte sig mærkeligt, hvilket var årsagen til, at tiltaltes kone ikke ville have ham boende hos dem. a boede højest en uge hos dem. a var konstant fuld, mens han boede på pensionatet. han skændtes tit med sin kone over telefonen. a var ikke sund og rask, hvilket han havde fortalt tiltalte. a tog stoffer og havde været indlagt på psykiatrisk hospital i rumænien. tiltaltes landsby burca er delt i burca 1 og burca
han bor i burca 2, der ligger tæt på clipicesti, hvor c bor. man kan gå mellem de to landsbyer ad en sti, hvor man skal krydse floden. vandstanden i floden er som regel 20-30 cm, og man kan derfor nemt gå eller ride den vej til clipicesti. det var i området ved floden, at de mødtes som børn og legede. c var en bekendt.” … ”tiltalte t1 ønskede at afgive forklaring om de aflyttede telefonsamtaler. tiltalte forklarede om samtalen af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 143), at det handler om ...-bs nemid; den som e netop har forklaret om. ...-b er slank – og slankere end sin bror. tiltalte forklarede om samtalen af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 149), at det handler om to mobiltelefoner, som b gerne ville sælge. taka er måske en, der arbejder i en butik med brugte mobiltelefoner. han kender ikke .... i den periode havde han kun forbindelse til b og ...-b. tiltalte forklarede om samtalen af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 151), at det handler om, at nogle unge - 8 - mennesker på stoffer ønskede at tage t3s vw passat. han ved ikke, hvorfor e nævner bandidos. tiltalte forklarede om samtalen af
februar 2015 (ekstrakt 9, side 285), at det handler om b, der - som sin bror - ville give tiltalte sin nemid. tiltalte talte med e om det. samtale af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 153) vedrører bs to mobiler, som var forsøgt solgt brugt. samtale af
februar 2015 (ekstrakt 9, side 306) vedrører b, der, før han skulle hjem, havde solgt sit nemid til .... ... havde kortet, men manglede koden, der skulle komme med posten til ...s adresse, hvor b havde haft adresse. ... skulle hente koden hos livia. hun kom med post til b, når hun havde tid. efter b rejste, blev posten afleveret til .... han ved ikke, om araberen omtales i telefonsamtalen. samtale af
februar 2015 ca. 10 minutter senere (ekstrakt 9, side 309) vedrører samme problem – om pinkoden. tiltalte og b var begge i rumænien på dette tidspunkt. når der tales om hestevogn, menes nok firma. samtale af
oktober 2014 (ekstrakt 9, side 37) vedrører bs ankomst til danmark. tiltalte var nok sammen med ...-b i bilen under samtalen. samtale af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 155) drejer sig om, at ...-b skal hæve penge i banken. han kom af egen fri vilje. det er e, der foreslår, at de skal lave noget uden om ...-b. tiltalte accepterede det ikke. selvfølgelig var tiltalte bange, for det var ikke hans penge. samtale af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 161) vedrører det samme. han fik bankkort på ...-b, hvilket ...-b var bekendt med. tiltalte havde ikke forsøgt at få et nemid til ...-b. anklageren fortsatte med at dokumentere aflyttede telefonsamtaler (ekstrakt 9, side 192, 209, 229). tiltalte ønskede ikke at svare på yderligere spørgsmål om dette emne. samtale af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 216) vedrører 30.000 kr., hvoraf de – ...-b, e og tiltalte - hver fik 10.000 kr. også et eventuelt yderligere beløb ville skulle deles.” … ”anklageren afspillede telefonsamtaler optaget ved aflytning af flere telefoner i henhold til særskilte retskendelser samt dokumenterede sms-beskeder fra disse telefoner for perioden fra den
december 2014 til den
januar 2015 (ekstrakt 9, siderne 94, 96, 98-100, 108-110, 113-115, 117-118,120, 137-138, 142, 144- 148, 159, 174, 176- 181, 183, 196, 203-204, 206-208, 213, 215, 220, 226, 236- 245, 248-256). t1 forklarede til samtalen af
december 2014 (ekstrakt 9, side 100), at samtalen handlede om deres onkel, som plejede at gå med aviser i allerød. til samtale af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 114) forklarede t1, at det var en samtale om familien. samtalen den
januar 2015 (ekstrakt 9, side 117) drejede sig om den ældre mand, der spillede harmonika. han boede til leje hos ..., hvor han skulle betale 1.500 kr. i husleje om måneden. samtalen af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 138) var med b. ved samtalen af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 142) talte han med sin mor. de talte om .... hun var blevet gift med en mand i rumænien, men de ville gerne have hende hjem til danmark. ved samtale af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 148) talte ham med b om forsikringen til en mercedes. samtalen den
januar 2015 (ekstrakt 9, side 174) handlede om, at b ikke gad gå ud til bilen på parkeringspladsen. b boede lige overfor politistationen, hvilket var årsagen til, at de talte om at møde politiet. ved samtalen den
januar 2015 (ekstrakt 9, side 179-180) blev han ringet op af en person, der havde bedt ham om at sætte et stykke papir på en postkasse i naboopgangen. de var ikke en rumæner, han talte med. - 9 - ved samtalen af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 226) talte han og t2 om b, der havde leaset en mercedes. samtalen den
januar 2015 (ekstrakt 9, side 236) handlede om, at han skulle hente en kuvert for b hos .... b var ved banken for at oprette en konto, og der opstod nogle problemer. han talte med ... om dette under samtalen den
januar 2015 (ekstrakt 9, side 237). ved samtalen af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 239-242) talte han med b om, at b var sur over, at han ikke kunne få oprettet en konto i banken. de talte endvidere om, at b gerne ville hjem, fordi han savnede sin søn i rumænien. de aftalte, at b kunne køre med ham tilbage til rumænien. i samtalen af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 248) spurgte en mand efter benzinkort, hvilket tiltalte først kunne skaffe efter 6-7 dage. han ville helst ikke tale om benzinkortene over telefonen. manden havde også to mercedes biler til salg. sms’en af
januar 2015 til ... (ekstrakt 9, side 249) handlede om, at han skulle bruge en ansættelseskontrakt til b, så han kunne få oprettet en bankkonto. han har ikke selv lavet ansættelseskontrakten, så han ved ikke, om den var falsk. samtalen af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 250) handlede om, at han havde anskaffet en ansættelseskontrakt til b, og at de kunne gå i banken og oprette en konto. samtalen af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 251) handlede om, at hans svigerinde skulle have besøg af en sygeplejerske. han rådede hende til at sende dem, som hun havde boende, ud at gå en tur, imens sygeplejersken var på besøg. samtalen af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 252) var med hans hustru, .... han bad hende om at kontrollere, om posten var kommet. samtalen af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 253) handlede om registreringsattester til lovlige biler. de skulle sendes til ham, fordi en af bilerne var registreret til b. han kan ikke svare på, hvorfor bilerne skulle registreres i bs navn. han husker ikke, hvad personen, han talte i telefon med, hed. han boede i nærheden af københavn. samtalen af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 254) var med b, der fortalte ham, at der var kommet to breve til ...-b. han bad b om at tage brevene med, da de var på dansk. han skulle hjælpe b med at oversætte indholdet af brevene. ud over hjælp til oversættelse kunne både b og ...-b klare det hele selv i danmark. samtalen af
januar 2015 (ekstrakt 9, side 255) handlede om bs nemid. … anklageren afspillede herefter telefonsamtaler optaget ved aflytning af flere telefoner i henhold til særskilte retskendelser samt dokumenterede sms-beskeder fra disse telefoner for perioden fra
januar 2015 til
februar 2015 (ekstrakt 9, siderne 261, 261a1-261a7, 270-277, 279, 282, 288-291, 293-295, 297-303, 313- 326, 328-330, 332-333). t1 forklarede videre til samtalen af
februar 2015 (ekstrakt 9, side 261a1- 261a7), at han talte med t3 om c og .... han havde hørt, at ... havde mødtes med c, og at det var ..., der havde etableret kontakten mellem dem. det gjorde ham jaloux, da ... havde dannet par med c for 15 år siden. ved samtalen af
februar 2015 (ekstrakt 9, side 298) talte han med t
under samtalen sad b i bilen sammen med ham. de var på vej til rumænien. b havde sagt, at de skulle passe på, at ... ikke gjorde det samme med hans nemid, som med ...-bs nemid. da - 10 - han under samtalen den
februar 2016 (ekstrakt 9, side 299) omtalte en sigøjner, var der tale om .... han var rejst til rumænien på det tidspunkt. personen omtalt som … under samtalen den
februar 2016 (ekstrakt 9, side 313) er … ved samtalen den
februar 2015 (ekstrakt 9, side 321) talte han med t
han kom under samtalen til at sige t3 i stedet for … personen de taler om under samtalen af
februar 2015 (ekstrakt 9, side 323-326) er c. han ville have en mand i rumænien til at brække cs ben, fordi c var kommet til danmark for at tage ... fra ham. anklageren dokumenterede t1s pengeoverførsler 2012-2015 via western union til rumænien, ekstrakt 10, side 71-
t1 forklarede, at der blandt andet er overført penge med western union fra danmark til ..., der er mor til b ..., til ..., der havde sat vinduer i hans hus, og til ..., der er ...s mor.” … ”anklageren afspillede telefonsamtaler optaget ved aflytning af telefoner i henhold til særskilte retskendelser, og advokat kristian braad jensen dokumenterede udskrifter af disse samtaler for perioden fra den
februar til den
februar 2015 (tillægsekstrakten side 23-30). tolken havde lejlighed til at kommentere oversættelserne og kom med præciserende oversættelser, navnlig vedrørende samtalen den
februar 2015 mellem tiltalte t1 og .... t1 forklarede hertil om samtalen den
februar 2015, at han taler med ... c, cs hustru. c var natten mellem den
og
februar 2015 kommet til rumænien. de taler blandt andet om tiltaltes hustru, om t3, som skal være gudmor, og om noget børnetøj. ... siger under samtalen, at hun ikke vil sige noget videre til c, da tiltalte og han ikke er venner længere. under samtalen den
februar 2015 taler han med ... om sit forhold til hustruen .... ... taler om, hvorfor c var taget til danmark, og hun siger intet om, at han skulle være taget til danmark for at arbejde. hun taler om noget med en kort periode og ekstra penge. hun taler om, at c og hun har egne fiduser, måske i spanien. i telefonsamtalen med c senere samme dag siger c undskyld. tiltalte er på dette tidspunkt i danmark. den
februar 2015 taler han videre med c, som bekræfter at han har mødtes med ..., hvilket han undskylder. c refererer i telefonsamtalen til, at ... har sagt til ham, at tiltalte har været hende utro med hendes søster .... der tales ikke om, at tiltalte skulle have lavet kriminalitet. på forsvarerens spørgsmål forklarede t1 supplerende, at han har hjulpet en række af sagens personer med at begå bedragerier. dette gælder således a, ..., c, g, …, …, b, ..., j, …, ...-b, ..., …, ..., ..., b ... og .... det har han også tidligere erkendt, men blot ikke med angivelse af navne. han ved ikke, hvorfor andre personer er nævnt i anklageskriftet. han har taget med en række af de ”erkendte” personer til forretninger og har bestilt kontokort med kreditmuligheder til dem via internettet. han har hjulpet med at oprette benzinkort. alle de nævnte personer var klar over, hvad der skete, fordi de skulle med i butikkerne for at skrive under. de, der kom fra burca og nabolandsbyerne, fortalte, når de kom hjem, hvad de havde gjort. der kom så flere landsbybeboere til danmark – ”som perler på en snor”. alt det, der kunne give penge, var kendt i burca og nabolandsbyerne. det er foregået siden
tiltalte forklarede i øvrigt om trafikken fra burca til danmark i alt væsentligt i overensstemmelse med det, som han har forklaret for byretten (ekstrakt 0, side 37-38). de kom blandt andet for at få penge i form af kontanter - 11 - eller ved at oprette kontokort med kreditmuligheder i benzinselskaber. flere af dem har da også haft behov for benzin, idet de skulle køres til jylland. de fik også telefoner fra mobiltelefonselskaberne og solgte dem videre i københavn. tiltalte fik i den forbindelse noget fra dem. der blev sendt penge via western union til flere af naboerne m.v. fra burca m.v., således som det fremgår af oversigten fra western union (ekstrakt 10, side 73-77). tiltalte kan ikke huske, om han har været med til a samlede bedragerier for 73.915,59 kr., men andre rumænere har nok bistået a. den samlede størrelse af ...s bedragerier kan han ikke huske. c har selv forklaret om sin bedrager her for landsretten. tiltalte ved ikke, om han har været med til alle cs bedragerier til 17.559,90 kr. dette med, at han ikke husker den samlede størrelse af bedragerierne for hver enkelt person, gælder generelt. c, a og d er ikke blevet ”menneskehandlet”, men har gået frit kunne færdes omkring i danmark i et år. deres forklaringer til det rumænske politi er fordrejet af vicepolitikommissær florian cosma. han kender ikke til det ”brev”, som blev fremlagt i landsretten i forbindelse med ds forklaring for landsretten den
november 2016 (tillægsekstrakten side 10).” tiltalte t2 har afgivet forklaring i retsmøder den
september og
november 2016 og forklaret blandt andet følgende: ”anklageren dokumenterede tiltalte t2s forklarings i grundlovsforhøret (ekstrakt 2, side 59-62) og i byrettens retsbog (ekstrakt 0, side 42-49, 69 og 234). t2 oplyste, at det oplæste kan vedstås. han forklarede supplerende, at han som også forklaret under grundlovsforhøret ikke kender .../”araberen”. ds forklaring herom (ekstrakt 0, side 227,
afsnit) er usand. han har således heller ikke skyldt ”araberen” penge. tiltalte t1s forklaring herom under grundlovsforhøret er usand (ekstrakt 2, side 42). om mødet med a forklarede tiltalte, at de var flere i bilen på vej til danmark, herunder h og i. a hjalp dem med at finde en lokal mekaniker ved grænsen, da deres bil var brudt sammen. mekanikeren foreslog, at de skulle tage adrian a med til danmark. tiltalte tilbød ikke på noget tidspunkt a et job, og dennes forklaring herom for byretten er usand (ekstrakt 0, side 149). et arbejde kræver en ren straffeattest og nogle gange en psykologerklæring – og a var ikke normal. t1 bad ikke på noget tidspunkt a om at stjæle. tiltale besøgte nogle gange venner på pensionatet i fredensborg. tiltalte og t1 har ikke slået a på pensionatet – en sådan episode (ekstrakt 0, side 155) findes kun i hans fantasi. pensionatets indehavere ville have tilkaldt politiet, hvis en sådan episode havde fundet sted. tiltalte fandt undervejs ud af, at a var unormal, og han sagde til tiltalte, at han havde været indlagt på psykiatrisk afdeling. a er sindssyg, og hans usande forklaringer kan bero herpå. tiltalte var med a ude på ærinder, herunder i bank og mobiltelefonforretninger, som a vidste hvor lå. dette skete alt sammen på a eget initiativ. det er forkert, når det i retsbogen for byretten er anført, at tiltalte fik den ene telefon, hvis a fik to (ekstrakt 0, side 44). det ville han kun få, hvis den pågældende skyldte ham f.eks. 2.000 eller 2.500 kr. - 12 - han har ikke kørt ... til danmark. ...s forklaring om at være blevet kørt herop af tiltalte er usand (ekstrakt 2, side 36 øverst). tiltalte tilbød at være ... behjælpelig, hvis han kom til landet. det er usandt, når ... siger, at han ikke har lånt 4.000 kr. (ekstrakt 2, side 36 nederst). ... havde i fjernsynet set en reklame for lån hos vivus. ... har omfattende skolegang og har været leder i 30 år. c kom kun til danmark, fordi han var interesseret i ..., hans brors ægtefælle, og hendes løn. cs forklaring om, at han kom efter opfordring fra t3 ændrer ikke herved (ekstrakt 0, side 93 midt og 96 nederst). c har arbejdet hos tiltalte, der betalte ham 100 kr. i timen. det er usandt, når c siger, at han ikke fik løn for rengøring (ekstrakt 0, side 94). c er sur på tiltaltes familie, fordi han ikke kunne få fat i ... og hendes penge. han har forsøgt at få indledt en straffesag mod dem i rumænien. han og hans bror har ikke truet d. vidnet ved ikke, hvordan d er blevet bekendt med, at han er indkaldt som vidne til et retsmøde i denne sag i østre landsret. når d har ændret sin forklaring må det være fordi, d har haft et godt liv i danmark med tiltalte og tiltaltes familie. fotografierne af d stammer vist nok fra facebook (ekstrakt 2, side 124a1 ff). tiltalte har ikke givet dem til sin forsvarer. han har ikke kendskab til en organisation, som transporterer rumænere til danmark. beboerne fra tiltaltes hjemby kom her af egen drift for at arbejde, men de tog hurtigt hjem til rumænien igen, når de fik penge mellem hænderne fra salg af mobiltelefoner. han har ikke lovet nogen rumænere arbejde. beboerne fra landsbyen kom på skift to eller tre ad gangen. det var t1, som tog mod dem i danmark, hvilket tiltalte bebrejdede ham. t1 arrangerede ikke de pågældendes rejser til danmark. han vidste ikke, om de havde til hensigt til at overholde afdragsaftaler vedrørende købte mobiltelefoner. på deres forespørgsel lånte tiltalte penge ud til dem, fordi han havde medlidenhed med dem. han har kun fået penge fra dem som tilbagebetaling af ydede lån. han har ikke tjent på lånene. han fik ikke betaling for sin hjælp, men er efterfølgende blevet straffet af staten og blevet spyttet på efterfølgende. han har været naiv og dum i sin pengeudlåning. nogle har undslået sig fra at betale, og det har han ikke kunnet gøre noget ved. ved ikke at betale gælden tilbage til ham har de gjort en god forretning. han har kun gjort noget på anmodning fra personer, som han senere erfarede var kriminelle. han har hverken haft til hensigt at begå bedragerier eller medvirke til menneskehandel. han er en god mand. man tager de gode gerninger med sig videre. han havde officielt adresse på …54, men reelt boede i hele perioden hos sin mor i en lejlighed på … 79 i hillerød. t1 boede i en lejlighed på …
søsteren boede i en lejlighed på …, ... boede på østergade …. han kender ikke nogen på …
de rumænere, der havde registreret adresse hos tiltaltes familie, boede også hos familien. alle boede på den adresse, de var registreret til. det gælder dog ikke ..., der led af epilepsi og derfor måtte bo hos tiltalte, uagtet at han havde en anden registreret adresse. det er korrekt, at hillerød kommune på et tidspunkt skrev til tiltalte, at han ikke måtte komme på rådhuset. de rumænere, der kom til danmark, kunne ikke selv lave annoncer i den blå avis eller på facebook, men så spurgte de ham om hjælp. han hjalp dem med sådanne ting. nogle gange blev tiltaltes telefonnummer benyttet i sådanne - 13 - annoncer. de pågældende rumænere åbnede selv deres post og tog kreditkort/benzinkort ud til eget brug. fotografiet i ekstrakt 10, side 16a7, viser en mobiltelefon med et baggrundsbillede af t
det var ikke sådan, at de tre tiltalte indtastede låneoplysninger m.v., uden at låntagerne var til stede. der er nogen af låntagerne, der er farlige, herunder ..., der er midt i 50’erne, og har mange nevøer. tiltalte kendte ikke e personligt og kan ikke sige, at han var bange for e. tiltalte havde kun et meget begrænset kendskab til e. tiltalte og hans bror, men ikke t3, har været i rumænien siden løsladelsen i februar
den rumænske efterretningstjeneste har holdt øje med dem. umiddelbart efter hans returnering til landsbyen ønskede 20 personer med økser og andre redskaber at tvinge ham til at afgive en bestemt forklaring til politiet. tiltalte har sat hegn op omkring sin ejendom af sikkerhedsgrunde. det er forkert, når det i grundlovsforhøret er anført, at han og hans bror hver især skulle tjene nok til at bygge et hus om måneden i rumænien (ekstrakt 2, side 59). han har sideløbende haft flere jobs i danmark og tjent penge ved det, herunder har han solgt hus forbi. han har arbejdet for … i frederikssund, kørt som chauffør i et transportfirma og arbejdet i et murerfirma. han har også samlet og solgt gammelt metal og gået med aviser. noget af det har været sort. han har sparet op og har haft mulighed for at løbende at udlåne mindre beløb til sine landsmænd i danmark. der har også været tid til at gå på kommunen med landsmænd, som har haft brug for det.” … ”t2 forklarede uddybende til sin forklaring for byretten (ekstrakt 0, side 209), at den er afgivet efter seks hårde måneder i vestre fængsel. folk fra cucuieti er skyld i denne sag. han er glad for, at hans bror har sagt sandheden. tiltalte og hans søskende har bistået t1, der ikke taler dansk. meget af det, tiltalte har gjort, har han gjort efter anmodning fra sin bror. han er ikke blevet instrueret, men har ikke selv fundet på de her ting. tiltalte har ikke kunnet sige nej, når han af nogen er blevet spurgt om hjælp. han var ikke klar over, at der var tale om forbrydelser, da tingene skete. han har arbejdet med distribution og i byggebranchen og har også arbejdet for private i weekenden som håndværker. han har også solgt hus forbi. i 2011 købte han eget hus. heller ikke han kender til det ”brev”, som blev fremlagt i landsretten i forbindelse med ds forklaring for landsretten den
november 2016 (tillægsekstrakten side 10). tiltalte t3 har afgivet forklaring i retsmøder den
og
september 2016 og forklaret blandt andet følgende: ”anklageren dokumenterede tiltalte t3s forklaringer i grundlovsforhøret (ekstrakt 2, side 45-47) og under hovedforhandlingen i byretten, gengivet i byrettens retsbog (ekstrakt 0, side 50-56 og side 210-212). t3 oplyste, at det oplæste kan vedstås. hun forklarede supplerende/berigtigede til ekstrakt 2, side 45,
sidste afsnit, at hun modtog su og ikke kontanthjælp, og at hun havde 3.000-4.000 kr. om måneden, når hendes faste udgifter var betalt. de var tre om at dele udgifterne - 14 - til husleje og bil. byretsdommeren må under grundlovsforhøret have fejlnoteret hendes forklaring. side 46,
afsnit, skal stå, at hun kun havde været med én rumæner på kommunen. på side 47, skal stå, at hun havde fået mobiltelefonen i julegave af ..., og at det månedlige afdrag på bilen rettelig var 3.800 kr. ekstrakt 0, side 52, skal stå, at hun kendte hele ... familien fra hendes landsby i rumænien. de var kommet til danmark en efter en. på side 54, skal stå, at sengen i lejligheden var hendes, men at de var flere om at bruge sengen. det var ..., der havde placeret pengene under tæppet for at sikre sig, at pengene var der til betaling af huslejen. side 55,
sidste afsnit, linje 4, skal stå ... og ikke .... side 55,
afsnit, skal stå, at ... havde forladt lejligheden 3 uger før politiets ankomst. i 2014 gik hun i skole og modtog su. samtidig havde hun optaget et studielån, så hun fik udbetalt 8.000 kr. om måneden. ud af de 10.800 kr., der blev fundet under gulvtæppet, var 8.000 kr. fra hendes su, som hun havde hævet få dage forinden. ... besøgte hende i flere dage, hvor han overnattede hos hende, men han havde ikke adresse hos hende. hun har aldrig været med ... på kommunen, men har ringet til kommunen for ham. hun var på kommunen med c to gange. første gang havde de et dokument med fra cs udlejer. nogle dage senere var hun igen på kommunen med c, idet han ikke var blevet registreret på den oplyste adresse. hun tolkede for ham, og de fik oplyst, at der skulle gå tre måneder, før c kunne registreres på adressen. for at hjælpe c tog hun nogle af papirerne fra hans mappe, som hun foreviste for kvinden på kommunen. hun så ikke, hvad der stod i papirerne. hun blev af kvinden på kommunen bedt om at oplyse sit navn og personnummer. hun havde mødt a en gang på pensionatet i fredensborg. når hun i grundlovsforhøret sagde, at hun ikke vidste, hvem han var, skyldes det, at hun ikke genkendte hans navn og ikke fik forevist et billede under afhøringen. hun lod ... og ... benytte sin telefon. de, der opholdt sig i hendes lejlighed, brugte hendes telefon. de deltes således om den. dette er almindeligt i hendes kultur. c kom til danmark på grund af interesse for hendes svigerinde, ..., og for at ”tage mobiler ud”. hun har ikke tidligere i sagen forklaret om cs interesse for ..., fordi hun var syg og forvirret, da hun afgav sin forklaring. hun havde ikke kontaktet c i rumænien og tilbudt ham et arbejde i danmark. han havde aldrig haft et arbejde. hun kendte ikke til hans familiære forhold. det fik hun først oplysninger om, da han var kommet til danmark. hun har ikke besøgt rådhuset i hillerød eller andre offentlige myndigheder med d. hvis han har forklaret anderledes om dette, er hans forklaring ikke korrekt. hun kender e/... af omtale, men første gang hun så ham var i retten i hillerød. hun har været til barnedåb hos t1, hvor der var rigtig mange rumænere til stede, som hun ikke kendte. hun ved ikke, om ... var med til festen eller om han kender hende. ... kunne ”skaffe alt”. det har hun hørt fra flere rumænere i danmark – herunder nogle gademusikanter i hillerød. hun har ikke overhørt en telefonsamtale mellem t1 og ... om, at ...-b skulle hentes til danmark. hun har nok hørt t1 tale i telefon om ...-b, men hun ved ikke, hvem t1 talte med, eller præcis hvad der blev talt om. hun har til politiet alene nævnt noget om, at hun - 15 - hørte nogle brudstykker fra en samtale. hun har ikke forklaret til politiet, at sonia skulle være blevet tvunget til at tage med ...-b i banken. hun har hørt nogle samtaler mellem t1 og en person, hvor der blev talt om penge og rejse til danmark, men hun har ikke sagt, at hun var sikker på, at t1 i den forbindelse talte med .... hun har intet kendskab til en person ved navn ..., og hun ved ikke, om de medtiltalte kender ham. hun har aldrig overhørt de medtiltalte føre telefonsamtaler, hvor ... er blevet nævnt. d har ikke ret i, at ... er en ”god bekendt af familien t2”. det anførte i byrettens retsbog (ekstrakt 0, side 52), om at hun har hørt t1 omtale ”...” under samtaler med ..., passer ikke. hun har i danmark set t1 i selskab med en masse personer fra deres landsby i rumænien. det er de 14 personer, der er nævnt i denne sag. de var alle klar over, at de skulle til danmark for at ”købe mobiler”. de kom frivilligt, og efterfølgende sendte de deres familiemedlemmer til danmark. t1 hyggede sig sammen med disse mennesker. de drak og grillede sammen. hun har set t1 hjælpe en person med at optage lån hos vivus. personen ville selv optage lånet, og den pågældende havde sine egne papirer. hun har kun nævnt låntagning hos vivus til politiet. de øvrige firmaer var nogle, som politiet nævnte i forbindelse med afhøringen. hun har alene forklaret til politiet, at hun har set t1 udfylde låneansøgninger med én person ad gangen, men han har nok hjulpet flere personer med at ansøge om lån. hvis hun tilfældigvis samtidig var hos t1, blev hun spurgt, om hun ville hjælpe ham ved at læse låneansøgningen igennem. hun fik ingen betaling for at hjælpe. hun har hjulpet måske 2-3 gange. til politiet har hun i forbindelse med låneansøgningerne nævnt de navne, som hun lige kunne komme i tanke om. det var luigi, h, viorel, dorel og b. hun har aldrig haft kontakt til e/.... hun har alene hørt fra andre, at det var e, der stod for oprettelse af selskaber. hun ved ikke, om t1 har fået oprettet selskaber. hun kender ikke til, at der skulle være oprettet selskaber inden for rengøring, byggebranchen eller transport. det har hun aldrig forklaret om til politiet. de 10.800 kr., der blev fundet af politiet i lejligheden, havde på det tidspunkt ligget under gulvtæppet i et par dage. ... havde 2 dage før ransagningen taget dem fra hendes jakke og lagt dem under gulvtæppet, fordi han ville være sikker på, at pengene ikke forsvandt. hun var lige vågnet, da politiet kom til lejligheden og foretog ransagning. det var hendes telefon, som politiet fandt i lejligheden, men hun delte den som forklaret med ... og .... det var hendes e-mail-adresse, der var blevet brugt til oprettelse af facebook og icloud, fordi det var hende, der havde opstartet telefonen og i den forbindelse downloadet disse programmer. der var to værelser i lejligheden ud over entre, køkken og toilet. ud over hende selv brugte c og ... også hendes seng i lejligheden. hun smed dem således ikke ud af sengen, hvis hun kom hjem om aftenen, og de havde lagt sig til at sove i sengen. hendes kæreste ... opholdt sig og sov kun sjældent i hendes lejlighed i den periode, hvor c boede i lejligheden. cs forklaring om, at hun altid sov i det samme værelse bygger på en misforståelse. hun mødte d i
han var i selskab med hendes bror. hun brød sig ikke om d. hun har ikke besøgt d, men hun har besøgt sin bror t2, imens han havde d - 16 - boende. hun har aldrig været med d på hillerød kommune eller i mobiltelefonforretninger. hun har aldrig truet d. hun havde kun haft tre personer boende i sin lejlighed. det var c, ... og .... hun har ofte haft besøg af sin familie, der er meget stor – herunder hendes 9 fætre, der ofte besøgte hende på samme tid. dette kan have forskrækket udlejeren. i 2010 lejede hun lejligheden sammen med sin søster ... og kæresten .... ... flyttede i
t1 flyttede senere sin adresse til lejligheden, men han har aldrig boet i lejligheden. ... har været gift med tiltaltes far. ... har boet i lejligheden i 2011 i en periode. da boede de alle fire sammen. ... har ikke boet i lejligheden. han har alene været på et længerevarende besøg hos hende, men har også besøgt hendes søstre. ... sov i stuen sammen med ... og .... efterfølgende fik han adresse hos hendes søstre. han boede rent faktisk hos søstrene, da han havde adresse der. da ... flyttede ind i hendes lejlighed, var de blevet kærester. hun var ikke længere kæreste med .... han var flyttet ind hos sin egen familie. ... flyttede ud af lejligheden i sommeren 2014 – 6-8 måneder før han rejste til italien. i en periode boede ..., c, ..., ... og hun sammen i lejligheden. hun og ... sov i soveværelset. de tre andre sov sammen i stuen. en måned før hun blev anholdt, var ... taget på besøg hos sin familie. det var aftalt, at c kunne bo hos hende, indtil hendes bror havde fundet et sted, hvor han kunne bo. det er nok sådan, at mange af de omtalte personer boede, hvor de kunne eller ønskede, men ikke nødvendigvis der, hvor de havde deres folkeregisteradresse. hun har ikke haft kontakt med b, og hun har ikke i august 2015 truet med at sætte ild til bs hus. han er god til at digte historier. han vidste godt, at det ville være svært for ham at komme til danmark og afgive forklaring omkring forholdene i danmark, når hans forældre havde været i danmark forud for ham, og han derfor kendte til, hvad der foregik i danmark, da han rejste hertil. hun har ikke kontaktet personer fra landsbyen clipicesti med henblik på at få dem til danmark. hun har heller ikke lovet at skaffe dem arbejde i danmark. c kom fra clipicesti. cs forklaring om, at hun skulle have tilbudt ham arbejde i danmark, er ikke sand. det var en opdigtet historie, som skulle sikre, at t1 ikke blev urolig for, om c var kommet til danmark for at opsøge t1s kone, .... hun har ikke hentet … til danmark. t1 var sur på ..., fordi ... havde hjulpet c med at mødes med .... c ønskede at tage ... med til italien. ... kom også fra clipicesti. både han og c var kommet til danmark af egen fri vilje. hun har ikke skabt forbindelse til eller hentet dem til danmark fra clipicesti. de var bekendte, som kom til at bo hos hende, imens de var i danmark. hun kan ikke forklare, hvorfor t1 ved telefonsamtalen den
februar 2015 talte om, at hun ikke skulle hente flere personer i clipicesti, eller hvorfor han talte om 6 personer, som han havde papirer på. han taler som en desperat person. hun havde ikke brugt papirer i forbindelse med oprettelse af lånedokumenter. det må være dokumenter, der er overgivet på frivillig basis. når hun til politiet forklarede (ekstrakt 2, side 129), at t1 ”arbejdede” med c og ..., mente hun, at t1 hjalp dem med at finde arbejde. det var formentlig ”sort arbejde”, da det var for en dag ad gangen hos nogle af t1s venner. hun hjalp dem med ”det praktiske” ved at tage med dem på kommunen og i banken. hun hjalp flere personer med det, som de og t1 bad hende om. når hun har fortalt til - 17 - politiet, at hun hjalp, for at t1 ”kunne holde sig lidt i baggrunden”, var det nok fordi, at han ikke talte godt dansk. det var personerne selv, der skulle bruge papirerne. der var tale om personer fra hendes landsby, som hun respekterede. hun og t1 udnyttede dem ikke. hun kender intet til papirerne fundet under ransagningen i hendes lejlighed vedrørende firmaet shho. hun har kun lavet lovlige ting for t
hun har alene henvendt sig i banker og på kommunen, hvor hun har talt med folk. hun har ikke foretaget sig noget, som skulle være svært at tale med t1 om, og hun er derfor ikke bange for at udtale sig om det, der er sket, ligesom hun ikke er bange for personer, der har tilknytning til sagen.” … ”t3 forklarede fortsat, at hun ikke vidste, om t1 videregav oplysninger til .... det var blot noget, hun havde hørt via rygter. hendes hjælp med låneansøgninger bestod i at kontrollere, om oplysningerne i låneansøgningen var stavet korrekt. når hun var med i banken, var det kun for at fungere som tolk. ...s og ...s venner og familie kom på besøg i deres lejlighed, hvor de drak kaffe sammen og spillede skak. både ... og ... talte og skrev dansk. hun oplyste ikke under ransagningen, at det var hendes telefon, der lå på gulvet i soveværelset. hun havde oplyst, at ipaden var hendes. hun havde tillige oplyst koden til både mobiltelefonen og ipaden.” vidnet a har supplerende forklaret blandt andet: ”vidnet vedstod forklaringen som gengivet i dommen (ekstrakt 0, side 148-159) med den bemærkning, turen til københavn fandt sted sammen med t1 og h, idet det er en fejl i retsbogen, når h og h står anført som to personer (ekstrakt 0, side 150,
afsnit). a forklarede supplerende, at beskeden til ham var, da han hjalp t2 med en mekaniker på vej til danmark, at han skulle skynde sig og tage med i bilen. t2 sagde, at han kunne skaffe vidnet arbejde til en månedlig løn på 1.000 euro i danmark. han nåede ikke at ringe til nogen i rumænien, før de kørte af sted. det var ultimo november
t2 kendte nok de andre i bilen i forvejen. h var den ældste i bilen til danmark og havde vist nok været i danmark tidligere. han sagde i hvert fald noget om, at der var godt i danmark, at der var arbejde, og at man tjente godt. t2 havde vist nok travlt med mekanikeren, imens h fortalte vidnet nærmere om forholdene i danmark. der blev ikke talt om mobiltelefoner i bilen. der blev således ikke talt om at tage telefoner ud af danmark. der blev ikke talt om ”fiduser” og tyverier. der blev talt om, at han kunne få arbejde i bygge- eller rengøringsbranchen i danmark, når hans papirer var kommet i orden. der blev ikke omtalt en konkret arbejdsgiver. indtil han fik arbejde, ville han få kost, logi og cigaretter, så han skulle ikke bekymre sig. han undrede sig over, at man kunne få så gode forhold i danmark, men tænkte ikke, at ordningen kunne være forbundet med kriminalitet. han husker ikke, hvornår han ansøgte om pas, men det var ikke meget længe efter, han kom til danmark. han var sammen med t
vidnet har givetvis selv talt med personalet på den rumænske ambassade i københavn. han ved ikke, hvorfor - 18 - en medarbejder på ambassaden spurgte, om vidnet ”vidste, hvad han var i gang med at rode sig ind i” (afhøringsrapport af
juni 2015, side 6). vidnet spurgte ambassademedarbejderen ind til dette, men fik ikke svar. måske kendte medarbejderen t1 fra tidligere tilsvarende besøg. det var t1, der fastsatte reglerne for opholdet i lejligheden på .... vidnet var ikke bange for t
det var t1 eller hans hustru ..., der låste lejligheden af. han ved ikke af, at ... skulle have været bange for ham, men kan ikke angive nogen grund hertil. han boede i lejligheden på ... både før, under og efter julen
han boede i danmark i seks måneder, størstedelen af tiden på ... hos t
han flyttede ikke fra t1s lejlighed, fordi t1s kone, ..., var utryg ved ham. ... er søster til ... og boede hos t1, ikke på pensionatet i fredensborg. det værelse, som vidnet flyttede til på pensionatet, har måske været ...s. han har ikke boet på andre adresser, herunder ikke på en adresse, som han har været registeret på i hvidovre. også h boede hos t1 – og blev der. det var t1, og ikke ..., der kørte ham til pensionatet i fredensborg. t1 kom meget hyppigt på besøg i pensionatet, nogle gange hver dag, nogle gange hver anden. vidnet opbevarede ...’ stjålne cykler på sit værelse. ... var i ledtog med t1, og ... tvang vidnet til at deltage i indbrudskriminalitet. vidnet har ikke stjålet ting på egen hånd – det var med t1 eller .... det er dog rigtigt, at han stjal madvarer, men det var af nød. han husker ikke, om han havde andre ting på værelset. han er ikke enig t1s oplysninger om andre effekter på værelset (ekstrakt 0, side 62-63). hans forklaring om indbrud afgivet i forbindelse med § 747-forhør den
juni 2015 er korrekt (ekstrakt 2, side 6,
afsnit). han er således blevet presset til kriminalitet af både ... og t
han husker ikke, i hvor lang en periode han lavede tyverier. der blev stjålet en del. han husker ikke, om det skete, mens han boede hos t
han har ikke stjålet af egen fri vilje, og protokollatet fra § 747-forhøret den
juni 2015 er på dette punkt forkert (ekstrakt 2, side 8). han har set t3 på pensionatet, hvor hun havde nogle ”folk” boende. hun kom mere end en gang. han ved ikke, om de andre på pensionatet var ”ofre”. han kender ikke til, hvilke aftaler der må være indgået med de andre personer på pensionatet. der var ikke et stort socialt samvær med de andre rumænere på pensionatet, men de talte da sammen. vidnet talte nok mest med ..., som vidnet delte værelse med. han talte også lidt med i, som havde været med vidnet under køreturen til danmark. det var andre rumænere på pensionatet, der lige som ham klagede over oprettelse af firmaer, herunder i. også en person ved navn …, som han efterfølgende mener at have fået at vide hedder … vidnet vidste fra i og ..., at dette med at oprette firmaer ikke var lovligt. dan sagde, at t3 nok skulle give dan et arbejde. t3 og t2 var ”rodet ind” i dette med at oprette firmaer. t1 lavede ikke firmaer. han har ikke set t3 oprette et firma, det var noget, han hørte omtalt. ... fortalte om, at han skulle til jylland og vente på at modtage mobiler, der skulle komme med posten, og noget med 10.000 euro. ... pralede med det. t1 omtalte også dette med de 10.000 euro. han husker ikke yderligere snak med pensionærer om mobiltelefoner, besøg i ikea, oprettelse af benzinkort eller andet. han husker ikke, om t2 kom på pensionatet, bortset fra en gang, hvor der blev talt om oprettelse af et firma, og hvor det blev ubehageligt for vidnet. - 19 - t2 og t3 etablerede firmaer. han har hørt tale om bl.a., at t3 oprettede firmaer, men har ikke set det. t1 lavede ikke firmaer. t1 sagde, at han ikke ville oprette et firma til h. han har ikke taget og tager ikke euforiserende stoffer. han er ikke utilregnelig og sindssyg som forklaret af f og g (ekstrakt 0, side 241 og 245). han havde ikke haft psykiske nedbrud forud for sit ophold i danmark. han har ikke modtaget psykologbehandling 2-3 gange ugentligt igennem 5 år i rumænien forud for 2013, således som dette skulle fremgå af en dansk journaltilførsel (ekstrakt 10, side 122a24). han har ikke haft et sådant enormt alkoholforbrug som forklaret af andre under sagen. han havde måske drukket 2-3 øl en gang, hvor han kontaktede politiet. han ved ikke, om andre så voldsepisoden, hvor han blev slået (ekstrakt 0, side 155,
afsnit). det skete i gården og gik meget hurtigt. han ved ikke, om ejeren af pensionatet overværede episoden. det skyldes fejl i tolkningen i forbindelse med § 747-forhøret den
juni 2015, at t1 ikke er nævnt i forbindelse med voldsepisoden, og at der kun nævnes et slag (ekstrakt 2, side 7,
afsnit). t1 var med ved voldsudøvelsen på pensionatet. han havde ønske om at fortælle politiet om alt det, der var overgået ham, og søgte derfor at vække politiets interesse på forskellig måde, både ved pensionatet og en gang i rema
... forpurrede dette ved en lejlighed, idet han over for politiet angav, at vidnet var sindssyg. ... kommunikerede med politiet på engelsk. selv om vidnet kun taler og forstår ganske lidt på engelsk, kunne han godt regne ud, hvad ... sagde (afhøringsrapport af vidnet af
juni 2014, side 11), idet politiet straks efter ... forklaring var på vej til at forlade stedet. ... sagde ikke noget om hash, således som dette fremgår af politirapporten. ... sagde vist noget om, at vidnet var ”crazy” og ordene ”alkohol” og ”problems” blev vist også nævnt. herefter forlod politiet stedet. vidnet forsøgte ad flere gange at komme hjem til rumænien, herunder en gang hvor han blev sat af toget i rødby, og en gang hvor han ikke kunne finde turistbussen til rumænien i københavn. han var på turen hjem fra rødby i stand til på egen hånd at finde toget mod københavn og senere toget mod hillerød. endestationerne var angivet ved skiltning. han havde ikke noget alternativ til at vende tilbage til t1 i hillerød. politiet ville jo ikke hjælpe ham. han kunne ikke finde eller spørge om vej til den rumænske ambassade i københavn, hvor han kun havde været en gang tidligere med t
han har på et andet tidspunkt forgæves søgt at finde frem til den rumænske ambassade. det var på et tidspunkt efter, at han havde været på ambassaden med t1 for at lave pas, at han forsøgte at komme tilbage. han har ringet til sin ekskæreste, mens han var i danmark. det skete, mens han var alene. da han begyndte at ”lave telefoner”, var han ikke blevet udsat for vold af t1 og t
han har set sit danske sygesikringsbevis. han læser og skriver ikke dansk. han har skrevet under på dokumenter i bl.a. ikea. han var klar over, at det ikke var i orden, for hvordan kunne det være i orden, at t1 tog ”telefonerne ud?” efter at have fået nemid hævede han med ... 7.500 kr. i nordea bank. hun bad ham om at overdrage pengene til sig efterfølgende i bilen. det var t1, der havde bedt ham om at tage i banken. det er urigtigt, når t2 for landsretten forklarer om banker og mobiltelefonforretninger, som de skulle have opsøgt på vidnets - 20 - initiativ. han var tvunget til det, og det var sammen med t
han har også været ude at køre med t
det var i forbindelse med at vidnet skulle have lavet id- papirer. han skrev under på de dokumenter, han blev præsenteret for. han gjorde ikke det med mobiler og computere frivilligt. han havde ikke andre muligheder. det er hans underskrift på lånekontrakten den
marts 2014 med ikano bank (ekstrakt 5, side 189). han har som forklaret aldrig boet på …
han har også skrevet under på noget på et værksted som forklaret for byretten (ekstrakt 0, side 155,
afsnit). t1 kørte ham til værkstedet og satte ham af. senere blev han hentet af t1 igen. han kender ikke noget til en sort citroen, som han skulle stå som ejer af (ekstrakt 5, side 138). han kunne ikke køre bil, og han havde ikke kørekort. han er først blevet gjort bekendt med bilen under en afhøring hos politiet. han kender ikke en iraker ved navn ..., der skulle være blevet standset i bilen. han har hørt om en haider, men om det er ham, der er set ved bilen i forbindelse med et benzintyveri, ved han ikke. han har måske set en person med navnet haider en gang ved t1s adresse i hillerød. dansk politi har hjulpet ham til landet med henblik på at vidne i landsretten i dag. kontakten er etableret via rumænsk politi i en by ved navn arad. han er kommet med fly fra madrid i spanien, hvorfra han er blevet ledsaget af dansk politi. denne ordning er blevet etableret efter hans ønske af hensyn til hans sikkerhed. politiet har fulgt ham til hotellet og til retten her i dag. han fik ikke løn af nogen under sit ophold i danmark. han har været indlagt på hospital i danmark, har efterfølgende været indlagt på hospital i rumænien, og har herudover været i psykologbehandling i syv måneder i rumænien. han får medicin – en behandling svarende til den, der blev iværksat i danmark.” vidnet c har supplerende forklaret blandt andet: ”vidnet vedstod forklaringen som gengivet i retsbogen (ekstrakt 0, side 93-99). c forklarede supplerende, at han er født i sine forældres hus i clipicesti, hvor han også bor nu. hans far døde, da han var tre år. han kender ikke navnene f, ...-f og c. fs og cs forklaringer for landsretten om, at han i en årrække i sin barndom og ungdom skulle have boet med sin far i burca er usand. som sagt døde vidnets far, da vidnet var tre år gammel. han har ikke i sin barndom mødt t1 i flodlejet mellem burca og clipicesti, og de har ikke leget sammen som børn. han mødte t1 første gang som ung mand på diskotek i landsbyen serbesti, som ligger i lokalområdet. t1 kommer fra landsbyen cucuieti i nærheden af clipicesti og burca. cucuieti ligger tæt ved burca og er beboet af sigøjnere, som blev flyttet dertil af styret i ceausescus tid. rumænerne, herunder beboerne i clipicesti, har ikke lyst til at komme der. mange i rumænien omtaler sigøjnerne som forbrydere. de tre tiltalte stammer fra og bor eller har boet i cucuieti. der gik måneder mellem at vidnet som ung mand så t1 på diskotek i serbesti. de hilste på hinanden og talte kort og overfladisk sammen. han har haft den samme relation til t
vidnet ophørte med at gå på bar for 15-20 år siden. han har arbejdet i udlandet og har stiftet familie og har 5 børn. som ung mand på 19-20 år var han dørmand i clipicesti. han har ikke været dørmand i burca. trafikken går - 21 - almindeligvis fra clipicesti til området ved burca, hvor man kan hente brænde. man kan passere over flodlejet, hvis man er til fods eller rider på hest. gåturen varer cirka 45 minutter. ellers må man køre udenom over en bro lidt længere væk. han har nogle gange været med hestevogn i burca – når han har skullet hente brænde i skovene om efteråret. det er i den forbindelse sket en sjælden gang, at han er standset i burca for at få en øl eller for at købe cigaretter eller brød. han har ikke i den forbindelse talt med beboere i burca om, at nogle beboere fra burca var i danmark for at hente penge. han kender en stor del af beboerne i burca af udseende, men kender kun få ved navn. han har aldrig fast været på bar i burca hver weekend. det er vel 15-20 år siden han sidst kom på baren i burca. han har en bror, som er gift med en pige, der bor lidt uden for burca. han taler dog ikke med dem for tiden. han har arbejdet i alt 13-14 år uden for rumænien for at forsørge sin familie. han har undervejs sendt penge hjem. de sidste 5 år har han overvejende opholdt sig i rumænien. t2-søstrene er meget yngre end ham, og dem har han ikke set i rumænien. han kom til danmark for at arbejde. han var for mange år siden kæreste med ... i en periode på under et år. han kom ikke til danmark i 2014 for at blive kæreste med hende igen. de tiltaltes forklaring herom for landsretten er usand. han genså hende først i byretten. han kendte ikke t3, da han mødte hende i clipicesti i rumænien, men så forklarede hun, hvor hun kom fra og hvem hendes far og øvrige familie var. hun fik kopi af hans rumænske id-kort. selvom t3 sagde, at hun kom fra sigøjnerlandsbyen cucuieti tænkte han ikke, at hendes forslag om at rejse til danmark indebar kriminelle aktiviteter. det er vidnet, der tales om under en aflyttet telefonsamtale af
februar 2015 mellem t1 og t3 (ekstrakt 9, side 261a5). ”den gamle mand”, der tales om under samtalen, er vidnets nabo, .... det er også vidnet, der tales om under en aflyttet telefonsamtale den
februar 2015 mellem t1 og en ukendt (ekstrakt 9, side 277). han havde ikke før sin afrejse til danmark hørt om, at man kunne tage mobiltelefoner ud af danmark, og han har ikke talt med c om dette. vidnet havde ikke hørt, at man rejste til danmark for at lave fiduser med betalingskort. naboen ... tog til danmark for at tjene penge. som forklaret for byretten sagde ... under deres samtidige ophold i danmark, at han havde taget en telefon ud. at tage en telefon ud betyder at købe en telefon gennem et abonnement. man opretter et abonnement og får så udleveret mobiltelefonen. man skal betale sine afdrag. sådan foregår det også i rumænien. han kender ikke til de nærmere omstændigheder i forbindelse med ...s køb af telefonen. i danmark boede han kun hos t
han har ikke hentet post på nogen anden adresse. han fik at vide, at han skulle have papirer, før han kunne arbejde. han har været hos kommunen med t3 2-3 gange, herunder med uforrettet sag. han ved ikke, hvilken adresse han var tilmeldt i danmark. adressen … i hillerød siger ham ikke noget. han kender en ”…” eller ”…”, som boede i t3s lejlighed på …. t3 lukkede døren til sit værelse, når hun tog af sted fra lejligheden. han kender ikke til den i t3s soveværelse fundne lædermappe med papirer relateret til ham (ekstrakt 9, side 132). han kom kun ind i soveværelset i forbindelse med, at han blev sat til at male væggene i lejligheden. han husker ikke nærmere om t3s - 22 - mobiltelefon, men den var vist sort. hun talte i den dagen lang. han ved ikke, om andre benyttede hendes telefon. han har ringet to gange til rumænien fra t3s telefon. første gang for at orientere sin kone da han lige var kommet til danmark. t3 tastede telefonnummeret og overgav ham telefonen. han er bekendt med, at t3 har taget et billede af ham, som hun har lagt på facebook. billedet er taget i t3s lejlighed i danmark 2-3 timer før, han skulle tilbage til rumænien i januar
han har ikke selv en facebookkonto, men har hørt om dette fra børnene. forevist facebook-konto i vidnets navn med profilbillede fra
januar 2015 forklarede vidnet, at han ikke kender til den pågældende konto, men at billedet viser ham i t3s lejlighed. det er det foto t3 tog få timer før han rejste fra danmark til rumænien. da han rejste fik han at vide, at han kunne komme tilbage til danmark, når papirerne var bragt i orden. det blev imidlertid aldrig til noget. han havde på daværende tidspunkt ikke modtaget breve på adressen … og efterlod ikke dokumenter, pakker, emballage eller uåbnede breve hos t
han har ikke set et dansk id-kort eller kørekort udstedt til ham. han har ikke med t3 på computer foretaget bestillinger af benzinkort eller varer. han har ikke en e-mailkonto ”…@hotmail.com”. han har således ikke den
januar 2015 bestilt en iphone
han har ikke haft de fornødne kort m.v. til brug herfor (ekstrakt 6, side 137). han har heller ikke bestilt en telefon fra callme. han har ikke haft en telefonæske fra et sådant køb på t3s værelse (ekstrakt 6, side 143). han har heller ikke bestilt et benzinkort fra ok, som er fundet i t3s soveværelse. han forstår ikke, at de tiltalte kunnet begå kriminalitet i hans navn, uden han var til stede. det er korrekt, når det i rumænsk politirapport af
september 2015 er anført, at han ikke har haft med t1 og t2 at gøre under sit ophold i danmark, men at de også var dér i den periode, og han havde mødt dem nogle gange (ekstrakt 2, side 173a4). han har ikke talt med t1 i telefon under sit ophold i danmark. han, der er set på overvågning ved hillerød kommune den
januar 2015 (ekstrakt 6, side 132-133), husker ikke nærmere, hvornår han vendte tilbage til rumænien, men det var i slutningen af januar
under sit ophold i danmark arbejdede han 3-4 dage for t
han fik ikke betaling. han har fået 400 euro fra t3, da han rejste hjem. t3s ven … sendte 50 euro til rumænien under hans ophold i danmark i forbindelse med, at hans søn var syg. han har selv klunset tøj m.v. under sit ophold i danmark. t3 gav ham slik og kiks med hjem. han er gået glip af en del offentlige ydelser i rumænien som følge af hans ophold i danmark. han kender k. k og t2 er fra samme landsby; k bor også i cucuieti. han sælger koste i landsbyerne i lokalområdet, og kommer meget rundt. vidnet mødte ham et par gange for 11 år siden i italien. de arbejdede ikke sammen, men sås i weekenderne med andre rumænere, som arbejde i samme område. k er lidt skør. vidnet har mødt ham en gang i danmark en dag, hvor han gjorde rent for t
k sagde, at han arbejdede for t2 – k sagde ikke noget om, at han skulle tage mobiltelefoner ud. vidnet blev kontaktet af politiet i rumænien i efteråret
han blev afhørt af vicepolitikommissær florian cosma. cosma fortalte, at de tiltalte havde lavet kriminalitet i danmark. forud herfor vidste han ikke, at firmaer var blevet snydt i danmark. det er strafbart at lyve over for politiet i rumænien. vidnet kan risikere - 23 - at blive straffet, hvis han forklarer andet her i retten end forklaret over for politiet i rumænien. de tiltalte burde afgive forklaring under anvendelse af en løgnedetektor. cosma har kontaktet vidnets kone for at få vidnet frem til retsmødet her i dag. han er kommet fra spanien til rumænien og derfra til danmark. han er blevet ledsaget af dansk politi og vil også blive ledsaget tilbage. han er ikke blevet kontaktet af de tiltale efter retsmødet i byretten.” vidnet d har under hovedforhandlingen den
november 2016 supplerende forklaret blandt andet: ”vidnet vedstod forklaringen som gengivet i dommen (ekstrakt 0, side 224-332) med den bemærkning, at han under sin forklaring hos politiet fik en allerede forberedt forklaring, som han skulle skrive under på. da han afgav forklaring i byretten, forklarede han det, som han havde fået besked på af politiet. som modydelse herfor fik han afkortet afsoningen af sin fængselsstraf fra 4 år til 2 år og 8 måneder. anklageren dokumenterede erklæring afgivet af d den
august 2016 for notar i rumænien. d forklarede supplerende, at han er vokset op på et børnehjem i byen .... han lærte t2 at kende for ca. 5 år siden gennem sin kæreste, der kommer fra burca. han flyttede sammen med kæresten i burca i
de boede 2-3 km fra t2s hus. de hang ud på barerne i burca og talte godt sammen. han blev løsladt fra fængslet i rumænien den
august
da han blev løsladt, tog han til focsani, hvor han boede sammen med sin kæreste. han har ikke haft kontakt med de tiltalte efter sin løsladelse. han afgav erklæringen hos notaren den
august
han følte, at han straks efter løsladelsen fra afsoningen af sin dom, var nødt til at fortælle sandheden om denne sag. det kunne bedst ske ved, at han afgav en erklæring for en notar i rumænien. han kunne ikke fortælle om sagens rette sammenhæng under sin forklaring ved sagens behandling i byretten. årsagen til dette er, at der var fem fængselsbetjente til stede i lokalet i fængslet, hvor han via skype-forbindelse afgav sin vidneforklaring. han manglede på daværende tidspunkt fortsat 8 måneder af sin afsoning, og frygtede for repressalier, hvis han fortalte andet end det, der fremgik af politirapporten. han oplyste hos notaren, at han boede i burca. det er korrekt, at han fik udstedt et nyt id-kort den
august 2016 i burca, da hans gamle id-kort var udløbet, og at det i id-kortet er anført, at han har bopæl i burca. han sendte notarerklæringen til landsretten med brev og via e-mail. han fik mailadressen fra en rumænsk advokat, advokat grosu silviu crin i focsani. det var helt tilfældigt, at erklæringen kom frem på dagen for hovedforhandlingens start i landsretten. første gang han blev afhørt af politiet, var han ledsaget af fængselsbetjente, der stod lige bag ham under afhøringen. der var ikke en advokat til stede. i byretten blev han irettesat af en fængselsbetjent under sin forklaring, da han svarede ”forkert” på et spørgsmål. han forklarede, som han blev bedt om af betjentene både til politiafhøringen og et halvt år senere i retten. fængselsbetjentene - 24 - gestikulerede under hans forklaring over skype. det kunne man muligvis ikke se på billedet. han havde papirerne fra politiet med sig i fængslet, så han kunne læse på dem, inden han skulle afgive forklaring over skype. han fik forevist fotos af ... under politiafhøringen den
februar
han fik alle oplysningerne om ..., dennes køb af telefoner og priserne på de oprettede firmaer af politiet (ekstrakt 0, side 227,
og sidste afsnit). det er således ikke oplysninger, han har afgivet. han kendte til, at man kunne oprette firmaer og sælge dem. det har han selv gjort i rumænien. han vidste godt, hvad han foretog sig i danmark (ekstrakt 0, side 227, sidste afsnit). han købte selv en nokia lumia 820 telefon. han har taget fire telefoner ud. en solgte han, en beholdt han, og to telefoner tog han med tilbage til rumænien. han har ikke kendskab til, at ... skulle have købt telefoner af de tiltalte (ekstrakt 0, side 231, sidste afsnit). han er ikke af de tiltalte blevet instrueret i, hvad han nu forklarer om .... han tror, at han har oprettet et benzinkort i danmark, da han plejede at købe cigaretter på tankstationen. han rejste til danmark første gang, fordi han havde hørt i landsbyen, at man kunne oprette abonnementer i danmark. det var en hurtig måde at tjene penge på. der blev talt om dette både i burca og focsani. han vidste, at hans gode ven, t2, boede i danmark, og det ville derfor ikke blive et problem at finde et sted at bo når han kom til danmark. t2 og han var allerede da gode venner. endvidere taler han engelsk, så han ville kunne klare sig på egen hånd i danmark. han rejste til danmark med turistbus. da han ankom, ringede han til t2, der kom og hentede ham. han var i danmark i et år. han boede det meste af tiden hos t2 på … t2 åbnede sin dør. de talte ikke om, hvor længe vidnet kunne blive boende. t2 hjalp ham med at blive registreret på adressen. han skulle registres på en adresse for at kunne tage mobiler ud. han boede også i 1½-2 måneder på adressen x-vej 19, st. tv (ekstrakt 8, side 423). det var ham selv, der tilmeldte sig denne nye adresse. han har endvidere boet ca. 2 måneder på x-vej 5,
th., hos en serbisk kvinde. han tilmeldte sig ligeledes denne adresse på egen hånd. han kom op og skændes med kvinden, og hun afmeldte ham adressen. han har også været tilmeldt en adresse i københavn. han betalte ikke husleje under sit ophold i danmark. han hjalp i stedet til i huset med blandt andet rengøring og indkøb. han har taget fire mobiler ud. han gjorde det på egen hånd. købekontrakterne var også på engelsk, så han var klar over, hvad han skrev under på. han foreviste sygesikringskort i forretningen og fortalte, hvilken mobiltelefon han ville have. han betalte et beløb på ca. 700 kr. som udbetaling. herefter fik han mobilen udleveret. pengene til udbetalingen havde han tjent på at samle flasker. han har taget både iphone, samsung og nokia mobiler ud. han husker ikke hvorfra eller i hvilken rækkefølge. han forsøgte at begå butikstyveri i bilka, hvor han ville stjæle en mobiltelefon. han blev anholdt og tilbageholdt i 72 timer. efterfølgende tog han i bilka og købte den pågældende telefon på afbetaling (ekstrakt 0, side 230, sidste afsnit). han har i danmark været hjemme hos alle fra t2-familien, og det er derfor, han kan beskrive deres boliger detaljeret. han havde altid sine papirer på sig i danmark, og det er ikke korrekt, som angivet i byrettens referat, at t2 tog hans pas (ekstrakt 0, s. 225,
afsnit). t2 talte meget bestemt, men han har aldrig truet - 25 - vidnet. det var noget pjat og bare for sjov, da t2 sagde, at han ville slå vidnet, så han ville ryge ud af vinduet. t2 har aldrig truet med at slå ham (ekstrakt 0, side 226, sidste afsnit). han er ikke bange for t2-familien. han blev af politiet instrueret i at forklare, at han frygtede dem, og at t2 truede med, at han ville blive slået og ryge ud af vinduet (ekstrakt 0, side 226 nederst). vidnet har ikke spurgt t2, hvad det var med alle de der lån. han kunne have rejst hjem, når han ville. han fik lov til at rejse, da han gerne ville tilbage til rumænien. t2 kørte ham hjem. da han kom hjem fra danmark, boede han i sin ven t2s hus, da dette var billigere end at bo i kærestens hus. t2 afholdt således udgifterne til boligen. senere flyttede også hans kæreste ind. han har også boet hos j. han er ikke sikker på, om han kender f, ...-f og c. han kender kvinden l fra burca. det er t1s nabo. han hentede kartofler og syltede grøntsager hos hende, da han boede i t2s hus. han har muligvis talt med hende om, at han havde taget telefoner ud, ligesom hun må have set hans nye telefon fra danmark. han boede stadig i t2s hus, da han blev anholdt. først blev han spurgt til, hvordan tingene var foregået i danmark. han forklarede i overensstemmelse med det, der fremgår af notarerklæringen. efterfølgende kom politiet tilbage til fængslet. de viste ham fotografier af medlemmer af t2-familien. de sagde, at han skulle forklare, at han ikke havde et godt forhold til t2, og at han skulle afsone alle fire år, hvis han ikke samarbejdede med politiet om dette. politiet omtalte ikke noget med menneskehandel og tvang. politiet fik ham til at underskrive en forklaring, som han ikke læste igennem. senere fik han i fængslet udleveret en kopi af den underskrevne forklaring. betjenten, der havde skrevet denne forklaring, var med, da han afgav forklaring via skype under byretssagen. der var endvidere to fængselsbetjente til stede. politibetjenten kom og gik under hans forklaring i byretten (ex. 0, side 224, nederst). han forklarede hele tiden frem til sin løsladelse, som politiet havde instrueret ham. hvis han ikke gjorde dette, truede de med, at han ville komme til at afsone hele sin fængselsstraf. dommen, han afsonede i rumænien, var for tyverier begået i rumænien i
da han blev prøveløsladt, havde han meldepligt. han fortalte myndighederne i rumænien, at han ville rejse til danmark. ... (ekstrakt 2, side 177) er en ven fra .... han sagde til ..., at han ville tage til danmark for at arbejde i byggebranchen, fordi han ikke ville fortælle sin ven om, at han skulle tage mobiler ud. han kunne kontakte enten ... eller t2, når han ankom til danmark. han betalte selv for busrejsen til danmark. det kostede 130 euro. (ekstrakt 2, side 177). han kom til danmark for 5 dage siden. han valgte at tage til danmark nu, da han først ville nyde friheden efter sin løsladelse. han er kommet, fordi hans bror ringede til ham og fortalte, at politiet blev ved med at søge efter ham på en adresse i ..., tæt ved broderens hus. han bor hos en ven i københavn. han kender ikke adressen i københavn, men han kan udpege adressen for politiet. det var tilfældigt, at han mødte op ved landsretten netop i fredags. det var advokat grosu silviu crin fra focsani, der havde oplyst ham om, at han ikke skulle møde ved landsrettens hovedbygning i bredgade 59 i københavn, men på
sal i landsrettens bygning i bredgade 42, københavn. han har ikke haft kontakt til de - 26 - tiltalte, efter han kom til danmark. han vidste, at han kunne skade sin ven t2, hvis han tog kontakt til ham. han har ikke mødt t2 eller t1, mens han opholdt sig i burca efter sin løsladelse i august
han bor ca. 2½ km fra t2-brødrenes huse i burca. hertil kommer, at han noget af tiden har opholdt sig andre steder i rumænien, herunder ved byen iasi, hvor han kan være i fred.” vidnet e har supplerende forklaret blandt andet: ”anklageren oplæste vidnets forklaring i byretten (ekstrakt 0, side 219-221). vidnet vedstod forklaringen som gengivet i dommen. vidnet forklarede indledningsvis, at han med urette er dømt for menneskehandel. de ”forurettede” har selv fået mobilerne med efter at have købt dem og er således ikke blevet udnyttet af ham. 12 personer har for retten forklaret, at de var blevet udnyttet – i strid med, hvad de havde forklaret til politiet tidligere. han har herudover været på den rumænske ambassade med 18 personer. de pågældende talte selv med personalet på ambassaden og sagde ikke på dette tidspunkt, at de skulle være blevet udnyttet. de ”forurettede” har også fået penge fra center mod menneskehandel og har derfor haft et incitament til at forklare, som de gjorde. han har talt meget i telefon med t1 fra juni 2014 til anholdelsen i februar
det kan godt passe, at de har kommunikeret med telefon eller sms svarende til hver anden dag. t1 har kun talt om personer fra sin egen familie og fra landsbyen burca eller vidra kommune. når vidnet for byretten forklarede, at ”der var en hel landsby fra rumænien, der fik danske cpr.numre” (ekstrakt 0, side 220) talte han ikke om beboere fra landsbyen burca, men beboere fra en anden landsby. det var beboere fra landsbyen margininu. et møde på gaden i københavn mellem vidnet og t1s søster ... som beskrevet af ... siger ham ikke noget (ekstrakt 0, side 77). vidnet taler ikke dansk. t1 er ikke kommet med nogen af de måske 400-500 personer, som vidnet har lavet ulovlige papirer til (ekstrakt 0, side 220,
afsnit). han husker møder på tomsgårdsvej med t1, der var sammen med to brødre. den første bror tog mobiltelefoner ud. vidnet har været hos skat med personer, der boede hos ham, men ikke med .... det er således ukorrekt, hvad ... har forklaret herom (ekstrakt 0, side 85, sidste afsnit). måske har vidnet tilfældigt mødt t1 hos skat. navnet ... siger ham i øvrigt ikke noget. a lyver, når han forklarer om et møde med vidnet (ekstrakt 0, side 150,
afsnit). d har måske været hos vidnet for at underskive ansættelsespapirer (ekstrakt 0, side 226,
afsnit). vidnet har ikke haft med t1 og mobiltelefoner at gøre – ud over, at vidnet har fået betaling for at udstede falske lønsedler. vidnet vil ikke udtale sig om, hvorvidt han har haft et løbende samarbejde med t1, og ønsker ikke at udtale sig om eller blande sig i t1s familie eller forretninger. vidnet blev forholdt en række aflyttede telefonsamtaler med t
om samtaler den 8.,
og
september 2014 (ekstrakt 9, side 20, 21 og 22) forklarede vidnet, at - 27 - t1 spurgte om, hvorvidt han skulle tage til skat eller til kommunen. vidnet blev spurgt, fordi han lavede t1s lønsedler. t1 betalte for dokumenterne. de ”deltes” ikke om c. han husker ikke, hvorfor der skulle bruges et password ”t326”. om samtale den
september 2014 (ekstrakt 9, side 23) forklarede han, at det er for sjov, når der tales om at ”sælge” en kvinde. det er korrekt at t2 havde vidnets telefonnummer. om samtale den
oktober 2014 (ekstrakt 9, side 26) forklarede han, at t1 havde oplyst at kunne leje et hus i jylland for 7.000 kr., som skulle bruges i forbindelse med bedragerier. nogle rumænere skulle bruge en adresse, når de skulle købe mobiltelefoner for at ”tage dem ud”. de pågældende skulle være i huset for at tage imod mobiltelefonerne, når de blev sendt dertil. vidnet havde ikke med bedragerierne at gøre og sagde under samtalen nej til at have med lejemålet at gøre. om samtale den
november 2014 (ekstrakt 9, side 45) forklarede han, han ikke selv ”tog mobiltelefoner ud”. t1 ville vente med at ”tage telefoner ud” til senere i november, hvor telefoner ville komme på tilbud. ”vores folk” dækker ikke over, at vidnet og t1 samarbejdede om at udnytte nogle rumænere. om samtale den
november 2014 (ekstrakt 9, side 48) forklarede han, at han havde et hus i rødby, muligvis på stationsvej. om samtale den
november 2014 (ekstrakt 9, side 50) forklarede han, at han fik at vide af t1, at han havde et hus i brønderslev. t1 sagde i samtalen, at de skulle ”tage telefoner ud”. om samtale den
november 2014 (ekstrakt 9, side 54) forklarede han, at han ikke har handlet nemid sammen med t
en af t1s personer havde solgt sit nemid til ham for ca. 3.000 kr. han hedder b og kom på egen hånd uden om t1, som ikke måtte få noget at vide. vidnet havde tidligere solgt lønsedler til b, hvorfor han kendte vidnets adresse. han var almindelig/slank og havde vist nok en bror. vidnet videresolgte bs nemid og kopi af pas til en pakistaner. om samtale den
november 2014 (ekstrakt 9, side 62) forklarede han, at t1 ville sælge et benzinkort, som han havde fra en af sine logerende familiemedlemmer fra sin landsby. der var tale om flere sådanne tilfælde. vidnet kunne ikke vejlede om internetlån. om samtale den
december 2014 (ekstrakt 9, side 66) forklarede han, at det var godt at blive medlem af 3f, fordi man samtidig fik et lo-guldkort, som gav adgang til en kredit på 10.000 – 20.000 kr. t1 spurgte nærmere til det. t1 havde adgang til en anden persons konto. de rumænere, der kom til danmark, kendte kun til mobiler og benzinkort. vidnet fik ikke del i t1s provenu, men hjalp ham bare som den fattige avissælger, t1 var. om samtale den
december 2014 (ekstrakt 9, side 76) forklarede han, at han ikke udvekslede nemid’er med t
det har noget med en ... at gøre, som t1 ikke kommunikerede direkte med. ... havde ansvar for køb på internettet, og t1 spurgte vidnet om dette.” vidnet f har supplerende forklaret blandt andet: ”vidnet vedstod forklaringen som gengivet i retsbogen (ekstrakt 0, side 238-243). f forklarede supplerende, at han ikke kender d særligt godt, men dog husker, at d havde været i burca sammen med en kvinde for ca. 3 år siden i en periode på 3-4 måneder. d havde ikke et hus og boede forskellige steder. i burca boede han i en periode i et hus, der ligger nogle få hundrede meter fra vidnets hus. om foråret – efter han havde været i landsbyen i 3-4 måneder – blev d taget med af politiet. dette skete før, vidnet rejste til danmark. når han i byretten forklarede, at han - 28 - ikke kendte d, var det fordi, han ikke kender ham særlig godt og i øvrigt ikke kender hans fulde navn. han var lidt stresset under byretssagen, hvilket også kan være årsag til, at han ikke genkendte d på det billede, han fik forevist i byretten. d er slank og lidt mørk. nu forevist et ”anonymiseret” billedet af d og forespurgt til sit kendskab til personen på billedet forklarede vidnet, at den pågældende person ikke kommer fra vidnets landsby, og at vidnet ikke kender den pågældende. adspurgt, om personen på billedet kan være d forklarede vidnet, at han ikke er sikker på, om dette er tilfældet, idet han alene har set d nogle få gange på afstand, og dette sidst var for mere end 2 år siden. han ved ikke, om d har været i danmark. han har aldrig talt med d. c har sammen med sin far boet på vidnets forældres gård i 25-30 år. han har ikke talt med c, men han kender ham godt. man skal gå 25-30 minutter og passere en flod for at komme til landsbyen clipicesti, hvor c også har boet. vandet i floden går højest til knæene. de fleste fra landsbyen tager denne vej over floden til clipicesti. der er en anden asfalteret vej til clipicesti, men den vej er længere. vidnet har hørt, at c har været i danmark. det var før, vidnet kom til danmark. det er noget, som han har hørt. før i tiden var c i burca hver weekend. han var da ugift og hyggede sig med at gå på bar, hvor han talte med mange forskellige mennesker. vidnet går ikke selv på bar og ved ikke præcis, hvem c talte med i baren. c kendte alle i vidnets landsby. han har intet kendskab til cs familieforhold, men han har fået oplyst af politibetjenten cosma, at c er gift og har to børn. c er rejst til italien med familien for at arbejde. a kommer fra byen arad. a boede på pensionatet i fredensborg samtidig med vidnet. a drak meget og var tit fuld. om morgenen, når a var ædru, kunne vidnet tale med ham. a fortalte, at han havde et barn og var blevet skilt fra sin kone. han var taget til danmark for at tjene penge, som han kunne sende hjem til familien. a var klar over, hvad han foretog sig i danmark. han var i danmark for at tjene 1.000 euro ved at tage mobiler ud. a var glad for at være i danmark. han havde været i danmark længe inden, vidnet ankom, og han var der fortsat, da vidnet rejste tilbage til rumænien. han har fået fortalt om en episode, hvor politiet blev tilkaldt, fordi a havde gjort mærkelige ting herunder afklædt sig. a havde et mærkeligt blik, der bar præg af, at han tog stoffer. han virkede unormal og spillede høj musik på sit værelse. han har ikke set a tage stoffer, men han opførte sig som om, at han var påvirket af stoffer. det kan godt passe, at udlejeren ikke har set a drikke eller være fuld, da a gemte sig på sit værelse for udlejeren. han ved ikke, hvad a foretog sig, når han ikke var på pensionatet. ... var i danmark sammen med sin far. de kom fra buzau i rumænien. de boede på pensionatet, men han ved ikke, hvad de lavede i danmark. ... var en stille og tilbagetrukket person. han ved ikke, om ... havde kontakt til a. ... var den eneste person fra landsbyen, som han mødte under sit ophold i danmark. vidnet var i danmark i ca. 5 uger. en af ugerne var han på pensionatet i fredensborg, og de resterende cirka 4 uger tilbragte han i et hus ved ålborg sammen med .... vidnets kone kom til jylland ca. 1 uge efter vidnet. det var t1, som kørte dem til pensionatet og siden til adressen i jylland. her sad de blot og ventede i lejligheden. der var ingen forretninger i det område, hvor de boede. de fordrev tiden med at gå nogle ture i landsbyen. han fik 1.000 euro af t1, da han - 29 - rejste tilbage til rumænien. han fik pengene, fordi han havde taget tre mobiler ud. det var det, som de foretog sig i jylland. t1 har efterfølgende sendt ca. 100 euro til vidnets datters 18 års fødselsdag. t1 har hjulpet ham meget. han har ikke talt med de tiltalte efter byretssagen. han har set dem i landsbyen i rumænien efter byretssagen, men han har ikke talt med dem.” vidnet g har supplerende forklaret blandt andet: ”vidnet vedstod forklaringen som gengivet i retsbogen (ekstrakt 0, side 243-246). i forbindelse med oplæsningen af vidnets forklaring blev der foretaget afspilning af tre videosekvenser optaget med vidnets mobiltelefon. g forklarede supplerende, at videooptagelserne blev optaget med hendes mobiltelefon under vidnets ophold i danmark. hun kender d. han har været i deres landsby i rumænien. forevist et billede af d forklarede vidnet, at dette er ”…”, hvilket er d kaldenavn. d har boet i landsbyen i 3-4 måneder. der var i 2013 eller
d boede hos t2, da han var i landsbyen. hun hilste på d, hvis hun mødte ham i forretningen. hun så, at han havde penge med og kunne betale for det, han købte. hun talte med d efter han havde været i danmark. han havde fortalt, at alt havde været perfekt i danmark, og at han havde fået penge. han var lykkelig, da han vendte hjem fra danmark. mændene i landsbyen mødes på caféen efter arbejde eller om søndagen, hvor de drikker og taler sammen. d havde på caféen fortalt mændene fra landsbyen alt om, hvordan han havde taget mobiltelefoner ud af danmark. d blev på et tidspunkt anholdt, og hun har ikke set ham siden. det var ved nærmere eftertanke ikke hende selv, men derimod hendes mand, f, som talte med ds i landsbyen. ion har så fortalt hende det, han har hørt. hun fortalte ikke om sin viden om ds i byretten, fordi hun ikke kendte ds fulde navn. hun har ikke talt med de tiltalte om sagen, efter den har været behandlet i byretten. man kommer til clipicesti ved at gå over floden. det er den vej, som man oftest bruger. hvis man er i bil, skal man benytte en anden vej. både burca og clipicesti er små landsbyer. indbyggerne fra clipicesti skal igennem burca for at komme til byen focsani, der er en større by. vidnet kender c. hun kan kende ham, hvis hun ser ham. forevist ”anonymiseret” billede af c bekræfter vidnet, at det er c, som bliver kaldt ”...”. c har for år tilbage boet sammen med sin far hos vidnets svigerfar i burca i ca. 20 år. det var, fra han var spæd, til han blev 20 år. efterfølgende flyttede c lidt rundt og boede blandt andet i clipicesti. c har været i danmark. hun har personligt talt med ham i burca, og han var klar over, at han skulle til danmark for at tage mobiler ud. ingen havde tvunget ham til noget. hun har ikke talt med ham efterfølgende, men det har andre fra landsbyen, og han sagde, at han var glad for at have været i danmark. han havde penge med hjem fra danmark. c lyver, når han forklarer, at han troede, at han skulle til danmark for at arbejde. vidnet forklarede videre, at a boede på pensionatet i danmark sammen med vidnet og hendes mand. hun boede på pensionatet i 2 uger. hun lavede mad til sin mand og sig selv, og nogle gange tilbød de, at a kunne spise med dem. hun talte - 30 - så med a om, hvorfor de var i danmark, og hvad de skulle bruge pengene på, når de kom hjem. a var vist i danmark for at tjene penge ved at stjæle og for at tage stoffer. han var misbruger. han var derfor ikke i stand til at få et arbejde. hun sagde til ham, at han skulle tage det roligt. hun har ikke set ham tage stoffer, men han havde røde øjne og var forvirret. han lignede en, der tog stoffer. han kunne finde på pludseligt at opføre sig mærkeligt. der blev på pensionatet omtalt en episode, hvor a havde ringet til politiet, for at folk skulle lægge mærke til ham. han drak alkohol hver dag under opholdet på pensionatet. hun har set han drikke, og han var ofte fuld. hun så, at a en dag faldt om uden for pensionatet. a boede sammen med ... på pensionatet. hun ved ikke, om de drak sammen. hun har ikke kommentarer til, hvad ... har forklaret eller ikke forklaret om a forhold på pensionatet. hun har ikke hørt a tale om at tage mobiler ud, men det må have været årsagen til, at han var i danmark. hun var ikke bekendt med d og cs fulde navne under byretssagen, og dette var årsagen til, at hun i byretten forklarede, at hun ikke kendte dem. hun fik 1.000 euro af t1, da hun rejste tilbage til rumænien. hun har efter byretssagen mødt t1 og t2 i burca, men hun har alene hilst på dem. hun har ikke talt med d. alt hvad hun ved om ham, har hun hørt fra andre. men hun har selv talt med både c og a. hun tog til danmark for at tage mobiler ud. hun og t1 tog hen til en forretning og udfyldte nogle formularer, som hun skrev under på med sit navn. formålet var på afbetaling at købe en mobiltelefon, som hun så kunne sælge til folk i rumænien. i forretningen valgte hun selv telefonen, og t1 oversatte for hende og hjalp med at udfylde papirerne. hun fik imidlertid ikke udleveret en mobiltelefon, da hun ikke blev godkendt. hun havde ikke penge til at betale afdrag på mobiltelefonen. det var hendes egen ide at tage til danmark for at tage mobiler ud. hun kontaktede t1, fordi han var i danmark, og alle sagde, at t1 opførte sig pænt. t1 betalte for deres transport og ophold i danmark og har betalt dem 1.000 euro, da de rejste hjem. t1 fik ikke noget for at hjælpe dem på denne måde. han er en meget flink mand. hun havde i danmark brug for lommepenge, og t1 hjalp hende med at bestille et ok-benzinkort over nettet, da hun ikke selv kunne betjene en computer. hun modtog kortet med posten, mens hun boede i ålborg. hun brugte benzinkortet til indkøb af tøj, mad og cigaretter. det er hende, der har foretaget købene med benzinkortet. hun købte disse varer i butikker med lave priser. foreholdt udskrift fra konto i vidnets navn med ok-benzin forklarede vidnet, at hun ikke har foretaget køb af benzin eller diesel med ok-benzinkortet. hun har over internettet foretaget indkøb af 6 iphone mobiltelefoner og oprettet et lån hos vivus. hun var ligeglad – hun gjorde det bare. hun fik hjælp ved computeren, da hun ikke kunne finde ud af det selv. hun skrev et password ned på et stykke papir, som hun opbevarede, men det gav hun til personerne, når de hjalp hende. hun har ikke givet et password ”…” til en person ved navn …. hun husker ikke, om hun har oprettet et password. e-mailadressen ”…@hotmail.com” har hun intet kendskab til. hun har ikke oprettet en e-mailkonto og har ikke set mails til denne konto.” vidnet ...-f har supplerende forklaret blandt andet: - 31 - ”vidnet vedstod forklaringen som gengivet i retsbogen (ekstrakt 0, side 246-250). ...-f forklarede supplerende, at han fortsat ikke er på talefod med familien t
han kender ikke d, men han kender ”...”. ... har boet i vidnets landsby, burca, i 3- 4 måneder. forevist et billede af d bekræftede vidnet, at dette er ”...”. d boede et par måneder hos t2, og derefter boede han et par måneder hos j – kaldet tyrkeren. han udførte skovarbejde, samlede brænde og hjalp rundt på vingårdene i området. en dag kom politiet og anholdt d. det var i foråret
vidnet har ikke set ham siden. han har hørt fra j, at d har været i danmark. vidnet har ikke talt med eller haft noget at gøre med d. han ved ikke om d er mødtes med og har talt med andre mænd i burca. c boede ca. 2 kilometer fra vidnet i nabolandsbyen. han har set c i burca af og til, inden c rejste til danmark. han har ikke talt med c, men han har hørt, at c havde været i danmark. c havde venner i burca, da han tidligere har boet i burca sammen med sin far. c kom af og til på baren i burca. han kender ikke navnene på cs venner i burca. han ved ikke, hvor ofte c var i burca. c boede vist hos sin svigermor, da begge hans forældre er døde. c er gift og har børn. han kender ikke a. forevist et billede af a forklarede vidnet, at han ikke genkender personen.” vidnet j. gottlieb har supplerende forklaret blandt andet: ”vidnet vedstod forklaringen som gengivet i retsbogen (ekstrakt 0, side 169-172) og afgav supplerende forklaring. vidnet forklarede blandt andet, at skattesystemet grundlæggende er baseret på tillid. normalt indberetter arbejdsgiveren månedligt oplysninger om løn og indeholdte a-skatter. det sker senest den
i den efterfølgende måned. det kan ske, at fristen overskrides. dette er gebyrbelagt. virksomhederne skal indeholde og afregne de indberettede a-skattebeløb. normalt vil en lønmodtager reagere, hvis arbejdsgiveren indeholder for store beløb i a-skat. man kan sige, at lønmodtageren normalt på skat’s vegne vil påse, at der ikke indeholdes for store beløb i a-skat. hvis en arbejdsgiver foretager for store a-skattetræk, vil det normalt indebære, at der ved årsopgørelsen udbetales overskydende skat til lønmodtageren. dette bygger på den tillidsbaserede forudsætning, at arbejdsgiveren har indeholdt det pågældende beløb og afregnet dette til skat. en arbejdsgiver og lønmodtager kan sammen ”snyde” systemet, hvis arbejdsgiveren i perioden lige op til tilbagebetalingen af overskydende skat indberetter for høje a-skattetræk – måske således at der indberettes for flere lønperioder under en samlet og for sen indberetning – som imidlertid ikke bliver afregnet af virksomheden til skat, og hvis lønmodtageren efterfølgende undlader at tilbagebetale den for meget udbetalte overskydende skat. det kræver altså et samvirke mellem virksomhed og lønmodtager – eller at der er en bagmand som både styrer virksomheden og har adgang til lønmodtagerens nemkonto. i nogle ”varianter” er det set, at virksomhedens bagmænd efterfølgende korrigerer virksomhedens indberetning som fejlagtig. det sker for at søge at undgå, at skat forfølger virksomheden. i andre tilfælde lader - 32 - bagmændene bare virksomheden opløse. skat vil ved mistanke om bedrageri foretage en række undersøgelser, før man tager stilling til, om der skal ske politianmeldelse. i den foreliggende sammenhæng har virksomhederne … service.dk, … service indgået i et kompleks af virksomheder, som skat har mistanke mod. mistanken bygger på en række faktorer. man har blandt andet set på, om lønindberetningerne har haft en normal kadence eller om virksomheden har foretaget en samlet og for sen indberetning af løn for flere måneder, om ejeren af virksomheden har bopæl i danmark, om virksomheden de facto ikke har drevet virksomhed fra sin registrerede adresse, om arbejdsgivererklæringerne til de udenlandske arbejdstagere har været udstedt af en anden arbejdsgiver end den, der står som udbetaler af lønnen, om der har været hyppige skift i virksomhedens ledelse eller revision, og om virksomheden sletter de indberettede oplysninger igen. der kan være en god forklaring på, at arbejdsgiveren sletter de indberettede oplysninger, men det er ikke altid tilfældet. skat skrider ind overfor virksomheder, der i misbrugshensigt sletter indberettede oplysninger. … service.dk, cvr-nummer …, med adressen …, 3400 hillerød (ekstrakt 10, side 70c41) må ikke forveksles med … service .dk /…, cvr-nummer …, med adressen …, 10 tv, 2200 københavn n (ekstrakt 10, side 70c43). der er dog et påfaldende navnesammenfald. ved enkeltmandsvirksomheder følger cvr- nummeret altid personen. skats krav vedrørende ... dokumenteredes fra ekstrakt 5, side 388 ff. vidnet oplyste, at det angivne beløb ikke ses at være udbetalt, og er et forsøg. der skete tillige dokumentation fra ekstrakt 6, side 349 ff vedrørende b. vidnet oplyste også vedrørende denne, at det angivne beløb ikke ses at være udbetalt. endelig skete dokumentation vedrørende …, ekstakt 8, side 341 ff. vidnet oplyste, at den overskydende skat er blevet overført til en nemkonto i ...s navn.” vidnet filialdirektør m. kølben har supplerende forklaret blandt andet: ”vidnet vedstod forklaringen som gengivet i retsbogen (ekstrakt 0, side 178-180) og afgav supplerende forklaring. hun forklarede blandt andet, at det ikke er underligt, at udlændinge har en ven med i banken for at tolke, og at den samme person kommer flere gange i den funktion. de personer, som t1 kom med i banken, skulle have oprettet almindelige lønkonti. man oprettede så en grundkonto med tilknyttet nemkonto. en person, som fungerer som tolk viser normalt id med glæde, men det ville t1 ikke. ...-bs konto var også en almindelig lønkonto – ikke en firmakonto. det var efter hendes erindring ikke oplyst ved kontoens oprettelse, at banken kunne forvente større indbetalinger fra udlandet, hvilket der imidlertid skete. hovedkontoret blev opmærksom på dette, da man havde fået oplyst fra indbetalerne i udlandet, at betalingerne beroede på svig. hovedkontoret orienterede dem i hillerød-filialen om forholdet, og de begyndte at undersøge det nærmere. der var tale om flere betalinger fra udlandet. i filialen indkaldte man ...-b til et møde i den anledning, måske via e-mail. det blev oplyst, at der var tale om indtægter ved bilsalg, og man bad om dokumentation for dette. ...-b svarede stort set ikke på spørgsmål til mødet, men sad bare og nikkede. det var tolken, ..., som førte ordet i ...-b sted. de fik modstridende oplysninger og - 33 - ville ikke slette spærringen af kontoen, hvor der var et større indestående. man kunne ikke under mødet gennemskue, om tolken tolkede korrekt. den kvindelige tolk havde efter vidnets erindring en eller anden relation til t1, men hun husker ikke nærmere om dette. efter den pågældende sag blev der ikke i hillerød-filialen oprettet yderligere bankkonti for rumænere, som anvendte t1 som tolk. ” vidnet kriminalassistent henrik holm sørensen har supplerende forklaret blandt andet: ”vidnet vedstod forklaringen som gengivet i retsbogen (ekstrakt 0, side 182-185) og afgav supplerende forklaring. han forklarede blandt andet, at han har afhørt mange rumænere i denne sag. a fremstod åbenhjertig og psykisk mærket, men det er ikke vidnets indtryk, at a opdigtede eller fandt på de ting, han forklarede om. a var ikke psykisk ustabil ved afhøringen, men var grådlabil. a følte sig også presset af, at han havde en oplevelse af, at politiet ikke havde villet tage ham alvorligt tidligere. modus i hvepsebosagen med udnyttelse af udlændinge, der er blevet bragt til danmark, er set i andre sager hos nordsjællands politi efter denne. han har ikke undersøgt, om a er blevet behandlet på psykiatrisk hospital i danmark.” vidnet politiassistent benjamin touré har supplerende forklaret blandt andet: ”vidnet vedstod forklaringen som gengivet i retsbogen (ekstrakt 0, side 185-187) og afgav supplerende forklaring. han forklarede blandt andet, at han var med nede i kælderen på ..., hvor blandt andre t3 boede. han mener at huske, at der var låst. t3 var nok ikke i soveværelset, da de ransagede der. hun overværede ransagningen i lejligheden. det er normal fremgangsmåde ved ransagninger, at man konfronterer beboeren med, om fundne effekter tilhører den pågældende. han husker ikke, om t3 sagde, at der var andre, der brugte den iphone, som lå til opladning under sengen i hendes soveværelse. han mener ikke, at hans erindringer om den fundne ipad og den fundne iphone kan være ”smeltet sammen”, blandt andet henset til at effekterne blev fundet forskellige steder. det var meget usædvanligt med fundene af kontanter, dokumenter og diverse kort gemt i sengestellet og under gulvtæppet. de gik meget grundigt til værks under ransagningen. et ”sæt” bestående af nemid, sygesikringsbevis og kørekort blev fundet under sengen. ” vidnet h har forklaret blandt andet: ”… at han i november 2013 kørte fra vidra i rumænien til danmark sammen med t2 og i. han havde selv spurgt t2, om han måtte komme med til danmark for at tjene penge. t2 havde ikke lovet vidnet arbejde i danmark. han betalte ikke for turen til danmark. ved grænsen fik de problemer med bilen. de kom i kontakt med en ung mand, der solgte vejafgiftsbilletter. forevist et billede af a bekræftede vidnet, at den unge mand ved grænsen var a. a satte dem i kontakt med en mekaniker, som kunne reparere bilen. a spurgte, om han måtte komme - 34 - med til danmark. vidnet selv var for gammel til at få et regulært arbejde i danmark, men han regnede med at kunne tjene penge ved at sælge aviser og samle pantflasker. vidnet havde ikke været i danmark før, men han havde hørt fra andre, at det skulle være godt at komme til danmark for at tjene penge. a ville gerne med til danmark og tjene penge til sin familie. han fortalte, at han og konen var skilt, og at hun var rejst til england. a spurgte ikke nærmere til, hvilket arbejde man kunne få i danmark. a sagde selv uden opfordring, at han havde hørt, at man kunne tage mobiler ud af danmark, hvis man blev godkendt i forretningen. det var inden de steg ind i bilen og kørte videre mod danmark. a forklarede ikke nærmere herom og talte ikke om andre måder at tjene penge på i danmark. denne samtale foregik, mens bilen blev repareret. t2 overhørte ikke samtalen, da han var sammen med mekanikeren. det var a, der uopfordret spurgte dem, om han måtte komme med til danmark (ekstrakt 0, side 149,
afsnit). vidnet sagde til a, at det var svært at finde arbejde i danmark. a spillede lidt smart, men gjorde ellers et godt indtryk under samtalen og sagde, at han nok selv skulle klare sig, når han var kommet frem. da de kom til danmark, blev vidnet og a indlogeret hos t
han betalte ikke for opholdet hos t
den første uge gik det godt, men efterfølgende begyndte a at drikke og kom fuld hjem og talte højt. vidnet har ikke set a tage stoffer. t1s kone bad a om at flytte, da hun ikke ville have ham boende sammen med sine børn. a flyttede efterfølgende til et pensionat. vidnet nåede at bo sammen med a i 9 dage hos t
herefter har vidnet ikke set a. vidnet har ikke købt mobiltelefoner i danmark. han var derimod i en mobiltelefonforretning med t1, hvor der blev taget to mobiler ud. han var i forretningen med t1, da vidnet ikke kan tale dansk. det var vidnet, som bad t1 om hjælp. han tog selv imod mobilerne i forretningen og gav dem til t1, der solgte dem for ham. han fik ikke pengene for mobilerne. da han rejste hjem, fik han betalt busbilletten og fik 6-700 euro i kontanter. han har i danmark haft en mercedes registreret i sit navn. han fik at vide, at han kunne købe bilen, hvis han tjente penge nok. han har også haft en mazda 626 og en peugeot indregistreret i sit navn. t1 havde foreslået, at han skulle købe en bil, men han havde ikke råd til det. han ved ikke, hvorfor tre biler skulle indregistreres i hans navn (ekstrakt 5, side 141). t1 sørgede også for, at han fik en mailadresse, og vidnet fik ikke penge for dette. han kender ikke c. forevist et billede af c bekræftede vidnet, at han ikke kender ham. han er ikke blevet kontaktet af t1 eller t2, inden han tog til danmark i dag. han er ikke blevet instrueret i, hvad han skulle forklare.” vidnet i har under hovedforhandlingen den
november 2016 forklaret blandt andet: ”… at t1 for to dage siden i rumænien stoppede hans kone og datter, der var på vej til børnehaven. hans kone fik besked på, at hun skulle sige til vidnet, at han ikke skulle afgive forklaring i retten i dag. vidnet har ingen kontakt haft med de tiltalte, efter han kom hjem fra danmark. men for en uge siden begyndte t1 at forsøge at komme i kontakt med ham over telefonen, hvilket vidnet undgik. vidnet ønsker derfor, at de tiltalte ikke skal være til stede, når han afgiver - 35 - forklaring, hvis han skal kunne afgive en uforbeholden forklaring. begæringen gælder også t3, som for cirka et år siden har kontaktet vidnet over telefonen. han fik et brev fra t1 på vejen til danmark i forbindelse med at han skulle møde i landsretten for at afgive forklaring. han har udleveret dette brev til politiet. i forklarede videre, at han i november 2013 kørte til danmark sammen med t2 og h. ved grænsen mødte de a, der solgte vejafgiftsbilletter. en af vidnets venner ..., der kørte bilen sammen med t2, foreslog a, at han kunne tage med til danmark. a var en sølle person. ... havde været i danmark før og fortalte a om, at de tog mobiler ud af danmark. a sagde, at han ikke havde noget tøj at tage med. t2 sagde, at han nok skulle hjælpe med at skaffe tøj. a virkede lidt usikker, men valgte at tage med dem. vidnet husker, at t2 i bilen sagde, at a ville få 1.000 euro af t1 for at hjælpe med at tage mobiler ud. vidnet var selv blevet lovet det samme. vidnet skulle modtage betaling fra t2, og a skulle have betaling af t
at ”tage mobiler ud” betyder, at man køber en mobiltelefon i en forretning på afbetaling. det var en slags fidus, hvor man ikke betalte afdragene. a var med på ideen, og han sagde ikke fra eller bad om at blive sat af bilen. a blev i danmark sat af hos t
vidnet boede hos t
t1 havde problemer med at have a boende, så a blev i stedet indlogeret på et pensionat. vidnet var i danmark i 2 måneder. i denne periode boede vidnet hos t2 og kortvarigt på pensionatet. a boede da på pensionatet. a virkede som en almindelig person, men han drak dog for meget alkohol. han har ikke set a tage stoffer eller opføre sig underligt. forevist et billede af a bekræftede vidnet, at det er a. vidnet har ikke haft kontakt til t2, efter han kom tilbage til rumænien. for mere end et år siden kom t2 på besøg hos vidnet til en kop kaffe. i danmark var vidnet med i forretninger og på posthuset, hvor han skrev under på modtagelsen af mobiltelefoner. t2 bestilte telefonerne på internettet. aftalen om, at vidnet skulle have 1.000 euro af t2 for at tage mobiler ud var på plads, inden han rejste til danmark, og aftalen blev overholdt af t
t2 stod for transport, indlogering og kost. vidnets ”arbejde” bestod i at skrive under i forretningerne og på posthuset. i danmark havde han også arbejdet som daglejer hos en mand ved navn …, der har en køreskole tæt på hillerød. dette arbejde modtog han selv betaling for. han fik et brev af h i går, da de ventede på at skulle til danmark. det er det brev, som retten har fået en kopi af i dag. brevet er fra t
vidnet tror, at t1 har dikteret brevet til sin kone, der må have givet brevet til h, fordi t1 ikke kunne komme i kontakt med ham i rumænien. h sagde, at vidnet skulle rive brevet i stykker, når han havde læst det. da de senere ventede i lufthavnen i går i rumænien, spurgte h, om han havde læst og revet brevet i stykker, hvilket vidnet bekræftede. h sagde, at t1 havde sagt, at vidnet og h skulle tale sammen, så de kunne forklare det samme i landsretten. brevet har påvirket ham, idet han er bekymret for sin families sikkerhed. formuleringen ”vi er landsbyboer og har alle børn og familie” gør ham bange. han opfatter det som en trussel på samme måde, som da hans kone blev stoppet på vej til børnehaven. det er også påfaldende, at t1 pludselig vil i kontakt med ham en uge før retsmødet i dag, når de ellers ikke i lang tid har haft kontakt. han ved ikke, om de andre vidner har modtaget breve eller er blevet tilbudt penge. t3 har kontaktet ham for over et år siden og sagt, at han ikke måtte komme i en forhave på en ejendom i burca i rumænien, ellers ville hun kontakte politiet. han passerede bare gennem haven i forbindelse med - 36 - besøg i t2s ejendom. vidnet modtog dette opkald efter, at han havde været i danmark. han har holdt sig væk fra forhaven siden da. han kender ikke c. forevist et billede af c bekræfter vidnet, at han ikke kender personen. han kender d og bekræftede dette forevist et billede af ham. d har været i danmark. han har talt med d i rumænien, efter d havde været i danmark. d boede da i burca hos t
d fortalte, at han havde taget mobiler ud. vidnet hørte dette cirka en uge før, vidnet selv tog til danmark. han kender ikke ... eller .... han har set ... en gang på et kontor i københavn. han var på kontoret med t2, hvor t2 talte med ... på dansk. han afleverede sit gule id- kort til t2, der gav kortet til .... en eller to uger senere tog de til en notar, hvor han skrev under på et dokument, som han ikke vidste, hvad vedrørte. en uge senere tog han hjem til rumænien. t2 købte kort tid efter en flybillet til ham, så han kunne komme tilbage til danmark og skrive under på et dokument. t2 ville betale ham 500 euro for at komme, men han ville ikke længere deltage, da han var blevet opmærksom på omfanget af det hele. hertil kommer, at t2 kun havde købt en enkelt billet, men ikke rejsen retur til rumænien. vidnet er to gange blevet opsøgt af t1s hustru, .... hun ville have ham til at kontakte t1, hvilket han ikke ville. den sidste gang kom ... med en telefon, hvor der var forbindelse til t
t1 fortalte ham i telefonen, hvad han skulle forklare i retten. vidnet har optaget denne samtale på sin telefon. det, han har forklaret i retten i dag, er, hvad der virkelig foregik, og ikke t1s instruktioner i telefonen eller brevet. han har opfattet de mange henvendelser fra t2-familien som trusler mod ham og hans familie. ” vidnet j har forklaret blandt andet: ”… at hans kaldenavn er ”tyrkeren”. han kender ikke a. forevist et billede af a bekræftede vidnet, at han ikke kender personen. han har hørt om en person ved navn c – også kaldet ”...”. inden c tog til danmark talte c i telefon med vidnets tidligere svigerfar, ..., om at tage til danmark. ... og c er fra den samme landsby. ... havde været i danmark. c ville gerne til danmark for at tage mobiler ud. vidnet ved ikke, om c kom til danmark. vidnet har ikke selv talt med c. ... har fortalt ham om sin telefonsamtale med c. han ved ikke, om han kender en person ved navn d. forevist et fotografi af d bekræfter vidnet, at han kender d. d har boet til leje hos t2 i rumænien. efterfølgende boede d en måned hos vidnet. d blev hentet af politiet og sat i fængsel. han havde hørt, at d havde været i danmark, men ved ikke hvad d foretog sig i danmark. i burca blev der talt om at rejse til danmark og tage mobiler ud. vidnet har selv været i danmark i 5 måneder i
han tog til danmark for at tjene penge på tage mobiler ud. han kom til danmark med turistbus. t2 betalte for rejsen. i danmark boede han hos t
han betalte ikke for opholdet. han tog mobiler ud. han bestilte også tøj og benzinkort på internettet. t2 hjalp ham med at tage i - 37 - forretningerne, da han ikke kunne gøre dette alene. t2 talte med personerne i forretningerne, men vidnet skrev under på papirerne, så de kunne få mobiltelefonerne udleveret. de skulle have betalt for mobilerne, hvilket de ikke gjorde. vidnet tænkte, at det ikke var ulovligt, men han burde nok have betalt. han har været flere forskellige steder for at oprette dokumenter, så de kunne tage telefoner ud. han ved ikke, om han har været på et offentligt kontor med t
han ved heller ikke, om han har været sammen med en araber ved navn ... eller en rumæner kaldet e eller …. han blev kørt til brønderslev af t
t2 sagde, at han skulle bo der. han opholdt sig i brønderslev i ca. 1 måned. det var der, man tog mobiler ud. han fik 1.000 euro, to mobiler og noget tøj til børnene med hjem fra danmark. tøjet var købt over internettet og kom med posten. han fik hjælp af t2 til at bestille tøjet på nettet. han havde også oprettet 3 benzinkort i danmark. han er blevet hjulpet med at bestille kortene på nettet. t2 hjalp ham med at bruge benzinkortene til indkøb af cigaretter og mad. vidnet har ikke betalt husleje eller afholdt udgifter til busrejsen ud og hjem, ligesom han ikke på anden vis har betalt noget til t2 for den hjælp, han har fået. t2 fik måske en af de mobiler, som vidnet tog ud, men det var i orden. han kender f og c, som bor nogle hundrede meter fra ham i burca. han har ikke talt med dem om sagen. alle fra burca er klar over, hvorfor de tog til danmark. han er ikke blevet kontaktet af nogen af de tiltalte forud for retsmødet i dag. han er ikke blevet lovet penge for at komme her i dag.” vidnet k har forklaret blandt andet: ”… at han ikke kender a. forevist et billede af a bekræftede vidnet, at han ikke kender ham. vidnet erklærede, at alle kom til danmark helt frivilligt og alle vidste, hvad der skulle ske. vidnet kender c, som han har kendt, siden de var børn. c kommer fra clipicesti, som man kan komme til fra burca ved at gå over floden. forevist et fotografi af c bekræftede vidnet, at det er ham. de har arbejdet sammen i italien. i august 2014 mødte han c i clipicesti. vidnet foreslog, at de skulle tage til italien og arbejde sammen, men det ville c ikke. c fortalte, at han havde en ven i landsbyen, der kunne hjælpe dem med at tage til danmark for at tage mobiler ud. mobilerne kunne de sælge for 4-500 euro stykket. to måneder senere tog vidnet selv til danmark – det var i november 2014, hvor han mødte c. c var kommet til danmark for at tage værdier ud, men c sagde til vidnet, at han var sur over, at han ikke kunne finde den adresse i danmark, hvor hans dokumenter blev sendt til. i danmark boede vidnet hos t
han mistede sit rumænske id-kort i danmark, og han måtte derfor tage tilbage til rumænien efter et kort ophold i danmark. c rejste tilbage til rumænien

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.