højesterets dom

højesterets dom afsagt mandag den

1. november 2015 sag 244/2014 (
2. afdeling) speciallægeselskabet x aps (advokat gitte skouby) mod skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat steffen sværke) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
3. afdeling den
4. november
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: poul søgaard, marianne højgaard pedersen, poul dahl jensen, vibeke rønne og kurt rasmussen. påstande appellanten, speciallægeselskabet x aps, har nedlagt påstand om, at indstævnte, skattemini- steriet, skal anerkende, at der kan ske skattemæssig omgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 29, for så vidt angår honorar udbetalt fra privathospitalet y a/s til speciallægeselskabet x aps, subsidiært frifindelse. skatteministeriet har påstået stadfæstelse. højesterets begrundelse og resultat y a/s har for hvert af indkomstårene 2007-2009 betalt honorarer på 2,4 mio. kr. til special- lægeselskabet x aps for de plastikkirurgiske ydelser, som speciallæge a har udført på y. i samme periode har speciallægeselskabet x udbetalt løn til a med 200.000 kr. årligt. a er eneejer af speciallægeselskabet x, ligesom han – via selskabet a holding aps – også er eneejer af y. - 2 - ved landsrettens dom i sagen mellem a og skatteministeriet er a blevet anset for at være rette indkomstmodtager af de honorarer, som y havde betalt til speciallægeselskabet x, jf. herved statsskattelovens § 4 og cirkulære nr. 129 af
6. juli 1994 om personskatteloven. denne del af dommen er ikke anket til højesteret. det er således ubestridt, at a var rette indkomst- modtager af de årlige honorarer på 2,4 mio. kr., som klinikken betalte til speciallægeselskabet, og hvoraf a fra speciallægeselskabet modtog 200.000 kr. årligt. de resterende 2,2 mio. kr. anses herefter for skattepligtige tilskud fra a til speciallægeselskabet. speciallægeselskabets principale påstand angår omgørelse efter skatteforvaltningslovens §
7. selskabet ønsker herved tilladelse til at ophæve samarbejdskontrakten med klinikken og til- bageføre de beløb, som selskabet har modtaget fra klinikken, således at beløbene udgår af speciallægeselskabets skattepligtige indkomst. selskabets subsidiære påstand angår den betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5, som landsskatteretten gav selskabet medhold i. selskabet ønsker herved at undgå tilskudsbe- skatning ved at forpligte sig til at betale beløbene til a. sagen for højesteret angår herefter, om der for de tre indkomstår – som en konsekvens af af- gørelsen om, at a er rette indkomstmodtager – kan ske omgørelse efter skatteforvaltnings- lovens § 29, subsidiært betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk.
8. omgørelse af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder højesteret, at det ikke er godtgjort, at be- talingen af honorarerne til speciallægeselskabet i stedet for til a personligt ikke i overvejende grad har været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter. betingelsen for omgørelse i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, er derfor ikke opfyldt, og selskabet kan ikke få medhold i den principale påstand. betalingskorrektion efter ligningslovens § 1 anvendes reglerne i statsskatteloven ved påligning af indkomstskat med de ændringer og tilføjelser, der er fastsat i ligningsloven. af ligningslovens § 2, stk. 1,
9. pkt., fremgår, at der for en række opregnede skattepligtige ved opgørelsen af den skatteplig- tige indkomst skal anvendes priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktio- ner mellem de anførte parter (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der - 3 - kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. efter § 2, stk. 5,
10. pkt., kan den skattepligtige ved ændringer i ansættelsen af den skattepligtige ind- komst i henhold til stk. 1 undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at for- pligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. højesteret har i dom af
11. februar 2012 (ufr 2012.1642) anført, at korrektionsadgangen efter ligningslovens § 2, stk. 1, omfatter alle økonomiske elementer og øvrige vilkår af relevans for beskatningen. som anført af landsretten har højesteret imidlertid hverken ved denne dom el- ler ved kendelsen af
12. marts 2012 (tfs 2012,305) taget stilling til, om sager vedrørende rette indkomstmodtager er omfattet af ligningslovens §
13. af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder højesteret, at den foretagne ændring, der har hjemmel i statsskattelovens § 4, ikke er omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, og at der derfor ikke kan foretages betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk.
14. speciallægesel- skabet kan således heller ikke få medhold i den subsidiære påstand. højesteret stadfæster herefter dommen. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal speciallægeselskabet x aps betale 75.000 kr. til skatteministeriet. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.