afsagt den 26. september 2014 af østre landsrets 22. afdeling

dom afsagt den

1. september 2014 af østre landsrets
2. afdeling (landsdommerne lene jensen, arne brandt og dorte nørby (kst.)).
3. afd. nr. b-3472-13: alm. brand forsikring a/s (advokat michael s. wiisbye) mod mikkel moesgaard pedersen (advokat jakob fastrup, besk.) københavns byrets dom af
4. oktober 2013 (bs 26b-4669/2011) er anket af alm. brand forsikring a/s med påstand om frifindelse. indstævnte, mikkel moesgaard pedersen, har påstået stadfæstelse. der har også for landsretten været enighed mellem parterne om tabets størrelse, såfremt skaden er dækningsberettiget som en tøbrudsskade i medfør af forsikringsbetingelserne i familieforsikringen og bygningsforsikringen, som mikkel moesgaard pedersen har tegnet hos alm. brand forsikring a/s. der er for landsretten meddelt mikkel moesgaard pedersen fri proces i medfør af retsple- jelovens §
5. supplerende sagsfremstilling af mikkel moesgaard pedersens familieforsikring hos alm. brand forsikring a/s fremgår af afsnit 7, dækningsskema, litra i, blandt andet følgende: - 2 - i forsikringen dækker den di- stormskade samt oversvøm- rekte skade på det forsikrede melse ved oversvømmelse som følge af voldsomt sky- og tøbrud, når vandet ikke kan få normalt af- løb. forsikringen dækker ikke - skade på genstande uden for bygningen. - skade som følge af oversvøm- melse fra hav, fjord, sø eller vandløb. - skade som følge af nedbør, som trænger gennem utæt- heder og åbninger, der ikke er en umiddelbar følge af pludse- lig skade på bygningen. - stormskade, der ikke er en umiddelbar følge af pludselig skade på bygningen. af forsikringsbetingelserne for bygningsforsikringen fremgår af bygningskasko, afsnit 2, følgende: ”
6. hvilke skader er dækket den direkte skade på det forsikrede ved 2.
7. pludselig hændelse ved pludselig hændelse forstås i denne sammenhæng hændelse, hvor såvel selve skaden som dens årsag og virkning er samtidig. skader der sker over et tidsrum og ikke på et tidspunkt regnes ikke som pludselig hændelse. som pludselig hændelse forstås tillige storm (når vindstyrken er 8 eller derover, svarende til minimum 17,2 m/sek), voldsomt sky- eller tøbrud, hvor vandet ikke kan få normalt afløb og derfor oversvømmer forsikringsstedet samt påkørsel og hærværk. skade som følge af alder, brug, tæring, manglende eller mangelfuld vedlige- holdelse virker over et tidsrum og er derfor ikke omfattet af dækningen. bortset fra …. 2.1.
8. skade som følge af byggefejl, herunder fejlkonstruktion, fabrikationsfejl eller fejlmontering - 3 - 2.1.
9. skade som følge af oversvømmelse fra hav, fjor, sø eller vandløb 2.1.
10. skade ved opstigning af vand fra afløbsledninger, medmindre årsagen er voldsomt sky- eller tøbrud 2.1.
11. skade som følge af nedbør, der trænger gennem utætheder og åbninger, med- mindre skaden er en umiddelbar følge af en af forsikringen dækket skade på bygning …” af syns- og skønserklæring af
12. juli 2012 fra agronom vagn dissing fremgår følgende: ”… besigtigelse i marken eller på åstedet: herefter indledtes en besigtigelse af hvorfra smeltevandet var kommet og hvorhen det var strømmet, og endvidere en besigtigelse af de påståede skader. turen gik ud af gårdspladsen og ad ejendommens indkørsel til naboens arealer. med hensyn til afstrømningsretning og omfang henvises til bilag vd1 figur 1 og efterfølgende beskrivelse. der blev påvist en ca. 30 cm dyb og 50 cm bred skyllerende gennem læbælte på naboens areal. det blev oplyst, at smeltevandet var strømmet fra de syd for liggende arealer – hvor de omtalte store mængder sne havde ligget som et jævnt lag – til skyllerenden og videre herfra til en stump grøft i vejsiden langs hegnsgårds have. herfra passerede det under vejen i en 30 cm rørledning til en stump grøft nord for vejen, og herfra videre som overfladevand gennem læhegnet og ind på mikkel m. pedersens jord, og mod vest parallelt med hegnet til ejendommens indkørselsvej, hvor det blev bremset af volden vest for og parallelt med vejen. herfra løb det mod nord ad ejendommens indkørselsvej, hvor det for enden af volden fordelte sig og en del løb ind på gårdspladsen og en del videre nord om ejendommen og til brunbjerg grøft. mmp oplyste endvidere, at vandet stod så højt på indkørselsvejen, at det næsten nåede toppen af støvleskafterne, det vil sige det havde ca. 40 cm dybde. under besigtigelsen blev der påvist en del fotosteder for optagelse af de i sagen fremlagte foto. stederne er noteret med nr. og retning på bilag vd1 figur
13. endvidere blev det påvist eller oplyst om følgende: i det nordvestlige hjørne af gårdspladsen uden for garageport er en nedløbsbrønd med 150 mm pvc afløb med forløb under bygningerne til brunbjerg grøft umiddelbart opstrøms overkørsel. den havde man ikke kendskab til før end i forbindelse med oversvømmelserne. ledningen er vist på bilag vd2 – kort med nivellement. den eneste adgang til huset der havde været tør og farbar for redningsmandskabet var vest om den kunstige sø til dør i soveværelset i stuehusets sydvestlige hjørne. - 4 - vandet var trængt ind i stuehuset i de to døråbninger i gavlen mod øst og ved bryggersdøren i mellembygningen. det blev oplyst, at vandet havde stået til en højde på: • 61 cm over gulvet i fyrrummet • 40-42 cm over gulvet ved garageporte. • 16 cm over gulvet i bryggers og børneværelser. • 42 cm over dørtrin ved bryggersdør. • 40 cm over gulvet i staldens døråbning mod øst. • 15-20 cm på terrasse ved havestuen. den kunstige sø blev anlagt i 2005 og det opgravede materiale blev brugt til opbygning af volde. der blev ikke konstateret grundvand ved udgravning af søen, som for at holde på vandet er foret med plastfolie. for at lede vand ud af garage og fyrrum måtte døren til fyrrummet på husets vestside åbnes med vold, da den åbnes ind ad, og derfor var under tryk fra vandet i fyrrummet. det var også nødvendigt at gennemgrave volden mellem huset og brunbjerg grøft for at aflede opstuvet vand til grøften. der var siden oversvømmelsen blevet etableret et brøndafløb som sikkerhed mod evt. fremtidige oversvømmelser. brønden var placeret øst for indkørselsvejen og afløbet ført nord om gården til brunbjerg grøft. … data fra danmarks metrologiske institut. der er ud over de meteorologiske data der er fremlagt i sagen yderligere indhentet supplerende data fra dmi. resultaterne i det fremlagte bilag 10 for de 3 døgn 11., 12., og
14. marts 2010 for målestation flyvestation karup, der ligger ca. 15 km mod nordvest, er suppleret med yderligere data, og endvidere er der indhentet data fra isenvad, som ligger 7,5 km syd for bordinglund
15. for begge stationer foreligger der herefter temperaturmålinger for hver time i de 3 døgn 11., 12., og
16. marts. ud over temperaturmålinger foreligger der for begge stationer måling af vindhastigheder og for karup oplysninger om temperaturer kl. 7:00 morgen i græshøjde samt oplysninger om skymængde og snelæg. endvidere er der ved vurderingen anvendt data i form af dags-, uge- og må- nedsoversigter fra danmarks meteorologiske instituts hjemmeside. disse op- lysninger danner også baggrund for vurderingen. … besvarelse af spørgsmålene. herefter skal de stillede spørgsmål besvares, hvilket sker efter min bedste overbevisning og med min bedste samvittighed. - 5 - spørgsmål 1 skønsmanden anmodes om på baggrund af det i sagen fremlagte materiale, herunder navnlig bilagene 4, 10 og 11, samt eventuelle yderligere oplysninger om de meteorologiske forhold op til skadetidspunktet den
17. marts 2010, som skønsmanden måtte finde det relevant at indhente, at vurdere mængden af sne og is, der måtte antages at have været på de arealer, som er højere beliggende end huset, hvorfra smeltevand ved afsmeltning må forventes at løbe mod sagsøgers hus. redegørelse der danner baggrund for besvarelse af spørgsmål
18. som bilag 4 er der fremlagt en serie foto. billederne nr. 1, 2, 3, 4, 15, 21, 22 og 23 er optaget udendørs og viser i forskelligt omfang omgivelserne, og det sne der ligger der. billederne er optaget under sneens afsmeltning, så det er ikke muligt at vurdere tykkelsen af det lag der efterhånden er afsmeltet. på grundlag af billederne er min vurdering, at der har ligget et nogenlunde jævnt lag sne overalt. ved at vurdere vejrlig i de forudgående 9-10 uger, det vil sige fra
19. januar 2010, finder man, at det var en periode med frost, hvor middeltemperaturen for midt og vestjylland i januar måned var -3,6 oc og i februar måned var -2,6 oc med henholdsvis 3,7 og 2,6 oc under normalen. det samme vejrlig fortsatte ind i begyndelsen af marts måned. det vil sige, at nedbøren hovedsagelig faldt som sne, men i løbet af vinteren sker der både fordampning, sammenfald og af- smeltning, så lagtykkelsen kan ikke bestemmes. ifølge de supplerende data fra karup lå der: • den
20. marts kl. 7:00 12 cm sne, • den
21. marts kl. 7:00 8 cm sne, • den
22. marts kl. 7:00 0 cm sne svar på spørgsmål
23. det vurderes, at der har været sne på arealet, men bedømmelse af tykkelsen heraf er forbundet med stor usikkerhed, hvorfor der henvises til dataene fra karup med et omkring 10 cm tykt lag sne. spørgsmål 2 skønsmanden bedes oplyse, om det er sandsynligt, at temperaturen på den om- handlede ejendom indenfor de sidste 24 timer før den
24. marts 2010 kl. ca. 14:00 er gået fra minusgrader til plusgrader og herefter angive maksimumtemperaturen i jordoverfladen ved mikkel moesgaard pedersens ejendom, efter at dette skete. redegørelse der danner baggrund for besvarelse af spørgsmål
25. som grundlag for besvarelse af dette spørgsmål henvises til det fremlagte bilag 10 for de 3 døgn 11.,
26. og
27. marts 2010 for målestation flyvestation karup samt de indhentede supplerende data herfra og fra isenvad. for at få et overblik over tallene og for at vurdere dem, er tal for temperatur- målingerne sat ind i nedenstående diagram. - 6 - figur
28. diagram over temperaturforløb over 3 døgn fra
29. marts kl. 0:00 til 24:00 den
30. marts
31. som det ses er temperaturforløbet for de to stationer nært sammenfaldende og derfor troværdige, især da bordinglund 4 ligger imellem de to stationer. som det fremgår, er den største forskel mellem minimum og maksimum tem- peraturer indenfor 24 timer før den
32. marts kl. 14:00 en stigning på henholdsvis: • isenvad fra +2,1 til +5,2 = 3,1 oc • karup fra +2,1 til +4,6 = 2,5 oc de officielle temperaturmålinger bliver målt i 2 m højde i de såkaldte engelske hytter, som skaber helt ensartede forhold. temperaturen ved jordoverfladen – i græshøjde – kan variere fra disse målinger, og kan være lavere om natten op højere i dagtimerne. de laveste temperaturer forekommer om morgenen omkring eller efter solopgang, hvor udstrålingen er størst. på en nat med stille og klart vejr kan varmen fra jordoverfladen uhindret strømme ud i himmelrummet. jordoverfladen og luften lige over jordoverfladen afkøles mest, og temperaturen her kan være indtil 4 grader lavere end i 2 m højde. fra karup opgives følgende vedr. temperaturer i henholdsvis 2 m højde og i græshøjde: dato 2010 grader c – kl. 7:00 vejrforhold 2 m højde græshøjde forskel
33. marts 2,0 0,0 2,0 tågedis
34. marts 2,2 1,0 1,2 tågedis
35. marts 1,3 -2,0 3,3 halvskyet - 7 - tabel
36. temperaturer i henholdsvis 2 m højde og i græshøjde og forskel her i mellem. de højeste temperaturer forekommer derimod omkring kl. 14:00, hvor indstrå- lingen fra solen er størst. undersøgelser i 1956 gennem en sommerperiode viste omkring kl. 14:00 en gennemsnitlig temperaturstigning på 2 grader fra 15 – 17 grader i 0,5 m højde i forhold til i 2 m højde. ved døgnets køligere timer med et temperaturniveau på 8 – 10 grader sås ikke nogen temperaturstigning – snarere tvært imod. i nærværende sag vurderes det: • at minimumstemperaturen ved jordoverfladen kan have været 2 grader lavere end de officielle målinger i 2 m højde. • at maksimumstemperaturen ikke har været højere ved jordoverfladen end de officielle målinger i 2 m højde. ovennævnte vurderinger begrundes med følgende: • overskyet vejr med tågedis, lille ud- og indstråling og med let – jævn vind. • det relativt lave temperaturniveau med maksimum omkring 5 grader. • det relative flade terræn uden lokale terrænforskelle. • de store ensartede arealer hvorfra afsmeltningen finder sted. svar på spørgsmål 2 der henvises til målingerne fra isenvad den
37. marts 2010: temperatur i 2 m højde kl. 7:00 2,1 oc fradrag for lavere temperatur i græshøjde 2,0 ” 0,1 oc maksimumtemperatur kl. 14:00 5,2 ” temperaturstigning ved jordoverfladen 5,1 oc spørgsmål 3 skønsmanden bedes ud fra de målte/observerede resultater oplyse, om det er sandsynligt, at der den
38. marts 2010 fra kl. 02:00 til kl. 14:00 er sket en voldsom smeltning af is eller sne. det bedes angivet, hvor mange liter vand pr. time, som er resultatet af denne afsmeltning, ligesom det bedes angivet, om en del af smeltevandet er sivet ned i jorden eller er blevet ledt udenom bygningerne. … svar på spørgsmål 3 det er sandsynligt, at der er sket en stor afstrømning af smeltevand fra is og sne den
39. marts 2010 i tidsrummet kl. 02:00 til 14:
40. det vurderes at afsmeltningen har været i størrelsesordenen 270.000 l/time. - 8 - det vurderes også, at afstrømning hovedsagelig har fundet sted overfladisk, da jorden har været frostbundet. vandet er blevet ledt til bygningerne og er trængt ind i dem, og først når det er steget til et vist niveau, har det kunnet passere enten syd eller nord om bygningerne til afløb i brunbjerg grøft. spørgsmål 4 skønsmanden bedes oplyse, om der har været hindringer for, at smeltevandet kunne løbe væk fra ejendommen, f.eks. fordi den nærliggende å var frosset eller tilstoppet eller som følge af manglende eller tilstoppede afløb på grunden. … svar på spørgsmål 4 set i forhold til de naturlige og oprindelige afløbsmuligheder er etablering af volden parallelt med indkørselen til ejendommen en hindring, der tvinger vandet til at løbe uden om volden og løber derfor til gårdens bygninger og ind på gårdspladsen og trænger ind i bygningerne. spørgsmål 5 skønsmanden bedes oplyse, om temperaturstigningen i den relevante periode har været usædvanlig høj, eller om det er almindeligt med sådanne stigninger i løbet af vinteren. … svar på spørgsmål 5 som det fremgår af tabel 2 kan der i marts måned såvel samme år som året før og efter findes flere eksempler på temperaturstigninger der overstiger den stigning, der var på skadesdatoen. temperaturstigningen har således ikke været usædvanlig høj. spørgsmål 6 skønsmanden anmodes om at anslå, hvor højt smeltvandet må antages at have stået i forhold til undersiden af bygningernes døråbninger den
41. marts 2010 og herunder oplyse, hvor meget vand, der har kunnet opstuves langs bygningernes ydermure. … svar på spørgsmål 6 på grundlag af nivellement og den fundne vandstandskote på 7340-7350 har vandet stået 30-40 cm over dørtrin eller tærskel ved bryggersdør, garageporte og stalddør i østlige gavl, og 15-25 cm over dørtrin i døråbninger i stuehusets øst gavl. rumfang af opstuvet vand på gårdsplads er beregnet til ca. 500 m
42. hertil kommer vand på indkørselsvejen øst for diget og på marken beregnet til ca. 1000 m
43. spørgsmål 7 - 9 - skønsmanden bedes oplyse, om det ville have været praktisk muligt at afværge eller begrænse skaden f.eks. ved at lede smeltevandet væk fra eller udenom stuehuset og/eller garagen ved f.eks. at grave render, etablere jord- eller sandvolde eller anbringe sandsække foran døråbningerne. det bedes i givet fald angivet, hvor lang tid det ville tage at gennemføre afvær- geforanstaltninger, f.eks. hvis en redningstjeneste var blevet tilkaldt. … svar på spørgsmål 7 jeg mener, at de afværgeforanstaltninger der blev sat i gang under de givne forhold blev udført korrekt. det skal dog bemærkes, at havde man erkendt og gennemskuet årsagen til pro- blemet i forvejen eller tidligere i processen, kunne problemet løsnes enkelt ved at gennemgrave volde og give vandet frit afløb i den efter terrænforholdene naturlige afløbsretning, det vil sige gennem den kunstige sø til afløb i brunbjerg grøft. …” ingeniør benny hansen har den
44. juli 2012 besvaret spørgsmål 8-12 til brug for ovennævnte skønserklæring fra vagn dissing. heraf fremgår følgende vedrørende spørgsmål 8 og 9: ”spørgsmål 8 skønsmanden anmodes om at foretage en besigtigelse af bygningerne samt om at gennemgå de i sagen fremlagte bilag og herefter oplyse, om det må antages, at bygningerne i forbindelse med tøvejret den
45. marts 2010 er blevet påført bygningsmæssige skader. svar: efter gennemgang af bygningerne og bilagene kan skønsmanden konstatere, at der er sket vandskader i bygningerne. ud fra de fremlagte fotos taget i forbindelse med tøvejret den
46. marts 2012 er det skønsmandens overbevisning, at vandskaderne stammer fra tøbruddet. spørgsmål 9 det bedes angivet, om bygningerne er opført i overensstemmelse med gældende forskrifter og/eller gængs byggeskik. i benægtende fald bedes det vurderet, om en overholdelse af forskrifter/byggeskik ville have hindret eller reduceret skaderne og i bekræftende fald bedes det angivet, hvor stor en betydning dette ville have haft. svar: skønsmanden har ved besvarelsen forudsat, at spørgsmålet kun relaterer sig til de bygningsmæssige skader. beboelsesbygningen er udvendigt overfladebehandlet med en tyndpuds, som er ført hel ned til terræn. dette er ikke i overensstemmelse med god byggeskik, idet - 10 - der er stor risiko for frostskader i tyndpudsen i terrænhøjde. de nederste ca. 20 cm mod terrænet burde have været pudset op i en cementmørtel i stedet. i herværende tilfælde er der opstået frostskader i tyndpudsen i terrænhøjde. havde der været en sokkelpuds, ville der formentlig ikke være opstået frostskader, og udbedringsomkostningerne kunne i så fald have været reduceret med 3.000 kr. inkl. moms.” af vagn dissings supplerende syns- og skønserklæring af
47. september 2012 fremgår følgende: ”… spørgsmål 13 syns- og skønsmanden anmodet om, at oplyse om det i forbindelse med besig- tigelsen i terrænet eller i forbindelse med indhentelse af de øvrige oplysninger i sagen, herunder luftfotos har, kunne konstateres om der forud for etableringen af den kunstige sø i 2005, var andre terrænmæssige ændringer for, at smeltevand kunne bevæge sig i den, i bilag vd2, anførte retning. … svar på spørgsmål 13 der er intet der antyder, at der forud for etablering af den kunstige sø og op- bygning af volde var noget der kunne hindre smeltevandets frie løb mod brun- bjerg grøft. …” af vagn dissings
48. supplerende syns- og skønserklæring af
49. marts 2013 fremgår føl- gende: ”… spørgsmål af
50. sept. 2012 syns- og skønsmanden, anmodes om at gennemgå vedlagte fotos (bilag 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22 og 23), der er udskrevet fra hjemmesiden www.miljøportalen.dk – på internetadressen http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ og herefter oplyse, om de fremlagte luftfotos giver skønsmanden anledning til at ændre besvarelsen af de tidligere besvarede spørgsmål, herunder i særdeleshed spørgsmål
51. … der er således ikke – set med det blotte øje – umiddelbart noget som før anlæg af søen i 2005 ville have hindret smeltevand i at strømme frem til bygninger og oversvømmet dem. men det væsentlige her er terrænformen, og da det er et relativt fladt terræn er det vanskeligt at se. derfor var det nødvendigt med et fladenivellement som fremgår af bilag vd
52. - 11 - … svar på spørgsmål af
53. sept. 2012 en gennemgang af de fremlagte fotos giver ikke anledning til at ændre besva- relsen af de tidligere besvarede spørgsmål.” et antal fotos optaget den
54. marts 2010 har været fremlagt under sagen. forklaringer der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af mikkel moesgaard pedersen, lisbeth pedersen, pia jensen og niels kristensen. mikkel moesgaard pedersen har supplerende forklaret blandt andet, at det havde været forårsagtigt vejr i dagene forud for den
55. marts
56. der lå sne på markerne omkring hans ejendom. jorden var meget frossen på trods af det mildere vejr. der lå ikke vand på gårdspladsen eller på markerne om morgenen på skadesdagen. der lå lidt sne på gårdsplad- sen. da han forlod ejendommen den dag, kørte han ad grusvejen mod skoven, hvor vejens karakter skifter til asfaltvej. der var intet vand på vejene den morgen, da han kørte. da han kom hjem, kørte han ad samme vej. der flød store mængder vand over grusvejen fra de marker, der lå højere oppe, ned mod hans ejendom. det var efter hans klare opfattelse smeltevand, da der ikke var nedbør denne dag. hans opfattelse er også baseret på, at sneen flere steder på markerne nu var smeltet. der stod vand inde ved hans ejendom, således at det ikke var muligt at køre ind ad indkørslen. der er taget en række billeder af ejendommen og området dagen efter, men de giver ikke et retvisende billede af forholdene på skadesdagen. volden i haven er 90 cm høj. den har altid været der. han har blot lagt jord på bagsiden af den, således at den skråner ned mod græsplænen. da han kom tilbage den
57. marts 2010, stod dyrene i stalden med benene i vand. vandet stod højt. han talte flere gange i telefon med medarbejdere hos alm. brand forsikring a/s, der afviste dækning, ligesom man ikke ville besigtige ejendommen. både rendegraveren og gravemaskinen havde svært ved at grave render for afledning af smeltevand, da jorden var meget frossen. lisbeth pedersen har supplerende forklaret blandt andet, at der ikke var problemer med vand, da hun forlod ejendommen samme morgen. da hun og pia jensen kom kørende tilbage - 12 - mod ejendommen senere på dagen, løb der meget smeltevand hen over grusvejen. de måtte holde ved indkørslen, da det ikke var muligt at køre ind grundet vandmængderne. der lå betydelige vandmængder på markerne omkring dem. hun gik gennem haven til ejendommen, hvor vandet stod højt på gårdspladsen ind mod ejendommen. det var smeltevand, der givet stammede fra markerne rundt om deres ejendom. der havde ikke været nedbør på skadesdagen eller dagene forinden. pia jensen har supplerende forklaret blandt andet, at der var vand på grusvejen, da hun og lisbeth pedersen kom tilbage til ejendommen på skadesdagen. det var smeltevand fra markerne højere oppe, der løb ned mod ejendommen. der var ingen nedbør. indkørslen til ejendommen var helt oversvømmet. derfor parkerede hun bilen helt oppe ved vejen. vandet, der stod på gulvene i huset, var sivet ind gennem bagdøren. hun kørte hjem, da det blev mørkt. på det tidspunkt var beredskabet til stede, ligesom rendegraveren og gravemaskinen arbejdede rundt om ejendommen. niels kristensen har supplerende forklaret blandt andet, at han er beredskabschef i ikast- brande kommune. da han ankom til ejendommen, blev han holdende uden for indkørslen. han vurderede, at han godt kunne have kørt ind ad indkørslen, selv om den var oversvømmet af vand, men valgte at holde udenfor. på gårdspladsen stod der vand. det må have været smeltevand, da der ikke havde været nedbør i flere døgn. der var vand i huset. han kunne ikke komme ind i mellembygningen, da vandet her stod meget højt. han vil anslå, at der var vand i en højde af 30-40 cm. dyrene stod i vandet. en rendegraver forsøgte at grave kanaler for at aflede vandet, men det var svært, fordi jorden var frossen. det var usædvanlig store vandmængder, som havde ramt ejendommen. procedure parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. landsrettens begrundelse og resultat to voterende (lene jensen og dorte nørby (kst.)) udtaler: - 13 - det fremgår af mikkel moesgaard pedersens familieforsikring, at forsikringen dækker oversvømmelse som følge af voldsomt tøbrud, når vandet ikke kan få normalt afløb. det fremgår af hans bygningsforsikring, at forsikringen dækker i det omfang, der er tale om en pludselig hændelse, dvs. hvor såvel selve skaden som dens årsag og virkning er samtidig. skader, der sker over et tidsrum og ikke på et tidspunkt, regnes ikke som en pludselig hændelse. det fremgår endvidere af forsikringen, at som pludselig hændelse forstås blandt andet voldsomt tøbrud, hvor vandet ikke kan få normalt afløb og derfor oversvømmer forsik- ringsstedet. mikkel moesgaard pedersen har bevisbyrden for, at skaden, som indtrådte den
58. marts 2010, skyldtes et ”voldsomt tøbrud” og derfor er omfattet af forsikringerne. det kan efter skønserklæring af
59. juli 2012 lægges til grund, at det den
60. marts 2010 og den
61. marts 2010, indtil skaden indtrådte kl. 14.00, ikke var frostvejr, og at temperatur- stigningen 24 timer før den
62. marts 2010 kl. 14.00 var 2,5 grader (karup) eller 3,1 grader (isenvad) og højest 5,1 grader. det fremgår af samme skønserklæring, at temperaturstigningen ikke var usædvanlig høj. ordet ”tøbrud” er efter en almindelig sproglig forståelse og som defineret i ordbog over det danske sprog, når is og sne begynder at smelte ved tøvejrs indtræden. efter oplysningerne om temperaturerne op til skadetidspunktet, herunder at det ikke havde været frostvejr, og at temperaturforskellen alene havde været fra 2,5 grader til højst 5,1 grader, finder disse voterende, at der ikke har været tale om ”tøbrud”, og at det i givet fald ikke har været ”voldsomt”. på denne baggrund er skaden ikke omfattet af de tegnede forsikringer, som er begrænsede til at dække pludselige hændelser - f.eks. voldsomt tøbrud - som disse er defineret i forsik- ringsbetingelserne. - 14 - at skadeforløbet fik så voldsomt et udfald skyldes nærmere som anført i ovennævnte skønserklærings svar på spørgsmål 4, 7 og 13, at en etableret vold på ejendommen hindrede vandets naturlige afløb. disse voterende stemmer herefter for at frifinde alm. brand forsikring a/s. én voterende (arne brandt) udtaler: jeg stemmer for at stadfæste dommen, der i lighed med afgørelsen fra ankenævnet for forsikring fastslår, at den anmeldte vandskade er dækningsberettiget som følge af voldsomt tøbrud. denne voterende lægger afgørende vægt på, at det beror på en konkret vurdering, hvorvidt en forsikringstager har godtgjort, at forsikringsbetingelsernes krav om voldsomt tøbrud, der ikke er nærmere defineret, er opfyldt. en sådan vurdering, der blandt andet beror på en naturlig, sproglig forståelse og praksis på området fra ankenævnet for forsikring og domstolene, må efter karakteren af det anvendte udtryk som udgangspunkt forudsætte en vis temperaturstigning over en kortere periode, men også andre, lokale forhold kan antages herudover at have indflydelse på, hvorvidt en vandskade kan karakteriseres som forårsaget ved voldsomt tøbrud. som fastslået af byretten opstod der som følge af de metrologiske og geografiske forhold omkring mikkel moesgaard pedersens ejendom den
63. marts 2010 en helt usædvanlig situation, der bevirkede, at voldsomme vandmængder over kort tid den pågældende dag strømmede mod mikkel moesgaard pedersens ejendom med den anførte vandskade til følge. af de grunde, som byretten har anført, finder jeg, at mikkel moesgaard pedersen har godt- gjort, at det indtrufne er omfattet af forsikringsbetingelserne om voldsomt tøbrud. jeg til- træder endvidere, at det ikke er godtgjort, at forholdene på ejendommen er af en sådan ka- rakter, at det kan fratage mikkel moesgaard pedersen den erstatning, som han har krav på. der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at alm. brand forsikring a/s frifindes. mikkel moesgaard pedersen har under byretssagen haft retshjælpsdækning, men dæk- ningsbeløbet er opbrugt. han har under landsretssagen haft fri proces. - 15 - efter sagens udfald skal mikkel moesgaard pedersen i det omfang, der ikke er fri proces, betale sagsomkostninger for begge retter til alm. brand forsikring a/s. mikkel moesgaard pedersen skal således betale 60.000 kr. til alm. brand forsikring a/s i sagsomkostninger for byretten. beløbet dækker udgifter til advokatbistand inkl. moms. mikkel moesgaard pedersen skal endeligt afholde udgifterne til syn og skøn. statskassen skal betale 50.940 kr. til alm. brand forsikring a/s i sagsomkostninger for landsretten. beløbet omfatter 10.940 kr. til retsafgift og 40.000 kr. til udgifter til advokat- bistand inkl. moms. ved fastsættelsen af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed. t h i k e n d e s f o r r e t: alm. brand forsikring a/s frifindes. i sagsomkostninger for byretten skal mikkel moesgaard pedersen betale 60.000 kr. til alm. brand forsikring a/s. mikkel moesgaard pedersen skal endeligt afholde udgifterne til syn og skøn. i sagsomkostninger for landsretten skal statskassen betale 50.940 kr. til alm. brand for- sikring a/s. det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.