- udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── den 31. maj 2000 har retten i sag v-0020-99 friluftsland a/s som mandatar for the north face inc. (advokat jan grønlund) mod johnny beier (advokat
§ 42at betale en bøde for forsætlig krænkelse af sagsøgerens varemærkeret.
sagsøgte har påstået frifindelse. anbringender sagsøgerens advokat har gjort gældende, at det kan læg ges til grund, at de 35 jakker er varemærkeforfalskede, at de er importeret fra et tredieland, og at de er indført af sagsøgte i egenskab af rejsende i sin personlige bagage. herved udgør sagsøgtes import til danmark af jakkerne en overtrædelse af
§ 4, og betingelserne for at anvende bestemmelserne i forordningen er til stede.
det gøres gældende, at der ikke er tale om varer uden erhvervsmæssig karakter, der indføres af rejsende i deres personlige bagage inden for de fastsatte grænser for indrømmelse af toldfrihed, jf. artikel 10 i forordningen. såvel arten af jakkerne, der repræsenterer en vær- dig pr. jakke i original stand på mellem 3.500 kr. - 4.000 kr., som mængden af jakkerne gør det åbenbart, at der ikke er tale om varer uden erhvervsmæssig karakter. - 7 - formålet med købet af jakkerne, der ikke er bestemt til personligt brug og ikke er gaver til familie, men derimod angives at være indkøbt til medlemmer af en såkaldt skiklub, taler endvidere imod, at der skulle være tale om varer uden erhvervsmæssig brug. der henvises i den forbindelse til det, der er anført om begrebet erhvervsmæssig brug i toldfrihedsforordningen nr. 918/83 af
- marts 1983 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter artikel 45, stk. 2, litra b, og i kommissionens forordning (eøf) nr. 2454/93 af
- juli 1993 bl.a. om indførelse af ef-toldkodeks artikel 1, nr.
- told & skats suspension af frigivelsen af jakkerne er lovlig, jf. artikel 4, 6 og 7 i forordningen og § 5 i lov nr. 1091 af
- december 1995 om anvendelse af det europæiske fællesskabs forordning om foranstaltninger med henblik på at forbyde overgang til fri omsæt- ning, udførsel, genudførsel og henførsel under en suspensions- procedure af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer. sagsøgte skal straffes med en bøde i medfør af
§ 42, idet sagsøgte forsætligt har krænket sagsøgerens varemærkerettigheder.
bøden bør fastsættes til 3.000 - 5.000 kr. sagsøgte må udrede et rimeligt vederlag for den uretmæssige udnyttelse af sagsøgerens varemærke og betale erstatning for krænkelsen af sagsøgerens varemærkeret. krænkelsen består i, at sagsøgte på meget generende vis har bidraget til at holde markederne i kina i gang. sagsøgte har handlet forsætligt eller i alt fald uagtsomt, jf.
§ 43, stk.
- vederlaget og erstatning anslås til 35.000 kr., idet det gøres gældende, at den pris, som disse jakker omsættes til, bl.a. på arbejdspladser, i hvert fald udgør 1.000 kr. pr. jakke. artikel 8 i forordningen og § 5 i bekendtgørelse nr. 1134 af
- december 1995 om anvendelsen af det europæiske fællesskabs forordning om foranstaltninger med henblik på at forbyde overgang til fri omsætning, udførsel, genudførsel og henførsel under en suspensions- pro- cedure af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer giver adgang til at tilintetgøre de varemærkeforfalskede varer uden udgift for statskassen. det gøres gældende, at sagsøgte er forpligtet til at friholde sagsøgeren for de omkostninger, som sagsøgeren har pådraget sig ved opnåelse og gennemførelse af told & skats suspension af frigivelsen af jakkerne og til destruktion af disse. udgifterne kan skønsmæssigt opgøres til 1.000 kr., hvoraf sagsøgeren har afholdt 500 kr. sagsøgtes advokat har gjort gældende, at sagsøgte ikke har købt jakkerne til erhvervsmæssig brug, og at han derfor hverken har overtrådt
§ 4
eller bestemmelserne i forordningen, jf.
§ 4, stk.
3, og forordningens artikel
- sagsøgte har ikke - 8 - villet lade de købte jakker overgå til fri omsætning, udføre eller genudføre dem, og der er ingen erhvervsmæssige foranstaltninger knyttet til handlingen. sagsøgte har indført jakkerne som personlig bagage. sagsøgte har ikke indsigelser over for sagsøgerens påstand
- sagsøgte har hverken handlet forsætligt eller uagtsomt, og der kan højst blive tale om at tilkende vederlag og erstatning efter
§ 43, stk.
- sagsøgeren har i øvrigt ikke dokumenteret at have lidt noget tab. sagsøgte ville ikke have købt jakkerne i danmark. sø- og handelsrettens afgørelse: efter sagsøgtes og vidnernes forklaringer lægger retten til grund, at sagsøgte blev standset i tolden i københavns lufthavn på vej hjem fra kina, hvor han på et marked uden for beijing havde købt 35 varemærkeforfalskede jakker. det lægges endvidere til grund, at sagsøgte hav- de medbragt penge til køb af jakkerne, og at han havde modtaget forudbetalinger fra et nogenlunde tilsvarende antal personer på de pågældende jakker fra personer med tilknytning til den såkaldte skiklub i polensgade 6 i københavn. sagsøgte rejste til kina på en særligt billig flybillet, som han havde skaffet sig via en bekendt, der er ansat i sas, og til en særligt favorabel hotelpris. retten finder, at sagsøgte ved under disse omstændigheder at have indført 35 jakker, som efter hans egen forklaring var indkøbt for 50 - 60 kr. pr. stk., erhvervsmæssigt har indført de pågældende varemærkeforfalskede varer, der ikke findes omfattet af undtagelsen i artikel 10 i forordningen. sagsøgerens påstande 1 - 2 og 4 - 5 tages derfor til følge, jf. forordningens arti- kel 2, jf. artikel 1, stk. 1, litra a), artikel 4, 6, 7 og 8, samt § 5, stk. 1, i lov nr. 1091 af
- december 1995 om anvendelse af det europæiske fællesskabers forordning om for- anstaltninger med henblik på at forbyde overgang til fri omsætning, udførsel, genudførsel og henførsel under en suspensionsprocedure af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer, sammenholdt med § 5 i bekendtgørelse nr. 1134 af
- december 1995 om anvendelsen af det europæiske fællesskabs forordning om foranstaltninger med henblik på at forbyde overgang til fri omsætning, udførsel, genudførsel og henførsel under en suspensionsprocedure af vare- mærkeforfalskede og piratkopierede varer, jf. § 6 i den nævnte lov nr. 1091 af
- december 1995, samt
§ 4, stk.
1, jf. § 4, stk. 3, nr. 3. idet de 35 jakker ubestridt er varemærkeforfalskede, og idet retten anser det for bevist, at sagsøgte havde forsæt hertil, findes sagsøgte ved at have indført disse at have krænket sagsøgerens varemærkeret, jf.
§ 42, stk.
1,
- pkt. særlig bemærkes, at retten ikke finder noget grundlag for at antage, at sagsøgte skulle have svævet i nogen - 9 - retsvildfarelse som om handlet i straffelovens § 84, stk. 1, nr.
- straffen fastsættes til en bøde på 5.000 kr. med en forvandlings- straf af hæfte i 8 dage. navnlig under hensyn til antallet af indførte jakker tilkendes der i henhold til
§ 43, stk.
1, et samlet beløb i vederlag og erstatning på 35.000 kr. thi kendes for ret: sagsøgte, johnny beier, straffes med bøde på 5.000 kr. forvandlingsstraffen er hæfte i 8 dage. sagsøgte skal til sagsøgeren, friluftsland a/s som mandatar for the north face inc., betale 35.000 kr. med tillæg af procesrente fra den
- februar 1999, til betaling sker. sagsøgte skal anerkende, at han har krænket sagsøgerens rettigheder til varemærket the north face ved at have importeret beklædningsgenstande forsynet med mærket the north face til danmark, uden at dette mærke er påsat af sagsøgeren eller med sagsøgerens samtykke. sagsøgte skal anerkende, at told & skat, toldcenter københavns meddelelse og beslutning af
- februar 1999 om suspension af frigivelse af 35 stk. the north face be- klædningsgenstande er lovlig truffet, og at betingelserne for suspension af frigivelse af the north face-produkterne i henhold til rådets forordning (ef) nr. 3295/94 af
- december 1994, artikel 6, er opfyldt. sagsøgte skal anerkende, at de importerede the north face-produkter tilintetgøres på sagsøgtes vegne og for sagsøgtes regning. sagsøgte skal afholde sagsøgerens udgifter til opnåelse og gennemførelse af suspension af frigivelse af 35 stk. the north face-produkter, herunder udgifterne til destruktion af beklædningsgenstandene. statskassen skal til sagsøgeren betale 8.400 kr. i sagsomkostninger. det idømte skal udredes inden 14 dage efter denne doms afsigelse. - 10 - søren jensen elmer. allan suhrke (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den