højesterets dom

højesterets dom afsagt tirsdag den 22. december 2015 sag 124/2015 (1. afdeling) anklagemyndigheden mod t (advokat eigil lego andersen, beskikket) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i helsingør den 19. januar 2012 og af østre landsrets 21. afdeling den 28. oktober 2014. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: poul søgaard, marianne højgaard pedersen, thomas rørdam, vibeke rønne og lars apostoli. påstande dommen er anket af t med påstand om frifindelse i forhold 1 og i øvrigt strafbortfald eller strafnedsættelse. anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. supplerende sagsfremstilling det fremgår af de franske myndigheders besvarelse af en retsanmodning om nærmere oplys- ninger vedrørende udstedelsen af det franske kørekort den 4. oktober 2004, at myndighederne anser kørekortet for gyldigt, og at de i øvrigt ikke har mulighed for at give nærmere oplysnin- ger herom, da arkiverne fra 2004 er nedlagt. - 2 - i en udtalelse af 6. november 2015, som trafik- og byggestyrelsen har afgivet til brug for højesterets behandling af sagen, hedder det bl.a.: ”i overensstemmelse med hvad der fremgår af de af rigspolitiet tidligere udsendte ret- ningslinjer (kørekortmanualen), mener trafik- og byggestyrelsen, at hvis en person, der har erhvervet kørekort i danmark, og som i danmark efterfølgende er frakendt fører- retten ubetinget, efter at have haft bopæl i et andet land flytter tilbage til danmark og etablerer sædvanlig bopæl, skal den pågældende bestå en kontrollerende køreprøve og evt. gennemføre kursus i alkohol, narko og trafik (tidligere a/t-kursus) for at bevare sin førerret. begrundelsen er, at kravet om aflæggelse af en kontrollerende køreprøve og kravet om gennemførelse af kursus i alkohol, narko og trafik er en administrativ følge af en over- trædelse af færdselsloven, som følger direkte af færdselsloven, og at dette ikke har væ- ret genstand for prøvelse i forbindelse med udstedelsen af eu-kørekortet. der skal i den forbindelse henvises til færdselslovens § 60 a.” retsgrundlaget europa-parlamentets og rådets direktiv 2006/126/ef af 20. december 2006 om kørekort (3. kørekortdirektiv) er en omarbejdning af rådets direktiv 91/439/eøf af 29. juli 1991 om kø- rekort (2. kørekortdirektiv). en lang række af bestemmelserne i 3. kørekortdirektiv svarer så- ledes til dem, der allerede var gældende efter 2. kørekortdirektiv. 3. kørekortdirektiv indehol- der bl.a. følgende bestemmelser: ”artikel 2 gensidig anerkendelse 1. de kørekort, som medlemsstaterne udsteder, anerkendes gensidigt. … artikel 7 udstedelse, gyldighedsperiode og fornyelse 1. udstedelse af kørekort er betinget af:

1. a)at ansøgeren består en prøve i færdigheder og adfærd samt … …
2. e)at ansøgeren har sin sædvanlige bopæl i den medlemsstat, der udsteder kørekortet, … … 5.
3. a)ingen person må være indehaver af mere end ét kørekort.
4. b)en medlemsstat skal nægte at udstede et kørekort, hvis den konstaterer, at ansøge- ren har et kørekort i forvejen. … artikel 11 - 3 - forskellige bestemmelser om ombytning, inddragelse, erstatning og anerkendelse af kø- rekort … 2. med forbehold af overholdelsen af territorialprincippet i straffelove og -bestemmel- ser kan bopælsmedlemsstaten på indehaveren af et kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat, anvende sine nationale bestemmelser vedrørende begrænsning, suspen- sion, inddragelse eller annullation af førerretten og om nødvendigt med henblik herpå ombytte dette kørekort. … 4. en medlemsstat skal nægte at udstede et kørekort til en ansøger, hvis kørekort er be- grænset, suspenderet eller inddraget i en anden medlemsstat. en medlemsstat skal nægte at anerkende gyldigheden af ethvert kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat til en person, hvis kørekort er begrænset, suspenderet eller inddraget på førstnævnte stats område. en medlemsstat kan også nægte at udstede et kørekort til en ansøger, hvis kørekort er annulleret i en anden medlemsstat. … artikel 18 ikrafttræden … artikel 2, stk. 1, artikel 5, artikel 6, stk. 2, litra b), artikel 7, stk. 1, litra a), artikel 9, ar- tikel 11, stk. 1, 3, 4, 5 og 6, artikel 12 samt bilag i, ii og iii anvendes fra den 19. januar 2009.” en bestemmelse svarende til artikel 11, stk. 4, i 3. kørekortdirektiv fandtes i artikel 8, stk. 4, i 2. kørekortdirektiv. dog var medlemsstaternes adgang til at nægte at anerkende gyldigheden af et kørekort, som er udstedt i et andet medlemsland i frakendelsesperioden efter en ubetinget frakendelse, ikke obligatorisk. spørgsmålet om muligheden for at betinge generhvervelse af førerret efter en ubetinget fra- kendelse af gennemførelse af særlige kurser mv. er bl.a. belyst i eu-domstolens dom af 26. april 2012 (c-419/10). i dommens præmisser nr. 84 og nr. 89 hedder det: ”84. i denne sammenhæng skal ligeledes bemærkes, at domstolen for så vidt angår di- rektiv 91/439 har fastslået, at en værtsmedlemsstat, som stiller strengere nationale be- tingelser for tildeling af førerret, herunder når en tidligere førerret er blevet inddraget, ikke kan nægte at anerkende et kørekort, som efterfølgende er blevet udstedt af en an- den medlemsstat, udelukkende med den begrundelse, at indehaveren af dette nye køre- kort har erhvervet det i henhold til en national lovgivning, der ikke stiller de samme krav som værtsmedlemsstaten (jf. dommen i sagen wiedemann og funk, præmis 54). denne fortolkning finder også anvendelse for så vidt angår direktiv 2006/126, der lige- som direktiv 91/439 indeholder en minimumsharmonisering af nationale bestemmelser - 4 - vedrørende kravene for tildeling af førerret (jf. i denne retning akyüz-dommen, præmis 53), og hvis hjørnesten som anført i denne doms præmis 78 fortsat er princippet om gensidig anerkendelse af kørekort, der er udstedt af medlemsstaterne. 89. i det foreliggende tilfælde følger det af ovenstående betragtninger, at eftersom det kørekort, som de tjekkiske myndigheder udstedte til wolfgang hofmann den 19. januar 2009 er udstedt, således som det fremgår af denne doms præmis 19 og 20, efter udløbet af den periode med forbud mod generhvervelse af førerret, der var forbundet med den mod ham i tyskland foretagne foranstaltning om inddragelse af kørekort, er de tyske myndigheder ikke berettigede til at nægte at anerkende gyldigheden af det således ud- stedte kørekort.” i den dagældende færdselslov (lovbekendtgørelse nr. 1320/2010) hedder det bl.a.: ”kørekort til motorkøretøj § 56. motorkøretøj må kun føres af en person, der har erhvervet kørekort… … inddragelse og generhvervelse af førerretten § 60… stk. 2. har førerretten været frakendt ubetinget, kan retten efter frakendelsestidens ud- løb kun generhverves, såfremt en kontrollerende køreprøve bestås. har førerretten været frakendt ubetinget som følge af spirituskørsel, kan retten kun generhverves, såfremt an- søgeren forinden har gennemført kursus i alkohol og trafik (a/t-kursus) og har bestået en kontrollerende køreprøve. køreprøven kan aflægges før frakendelsestidens udløb. den praktiske prøve kan dog tidligst aflægges 1 måned før frakendelsestidens udløb. har domfældte bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til tiltalen, skal kontrollerende prøve ikke aflægges, såfremt prøven er bestået inden for det sidste år før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før ansøgningen om generhvervelse af kørekort. beståelse af en køreprøve fritager ikke for gennemførelse af a/t-kursus. … udenlandske førere § 61… … stk. 3. kørekort, der er udstedt i … en stat, der er medlem af den europæiske union, er efter justitsministerens nærmere bestemmelse gyldige her i landet, også efter at indeha- veren har taget bopæl her.” en bestemmelse om gyldigheden af kørekort, der er udstedt i en stat, der er medlem af den europæiske union, blev indsat i færdselslovens § 61, stk. 3, ved lov nr. 98 af 9. februar 1994. det fremgår af de officielle noter til loven, at den indeholder bestemmelser, der gennemfører 2. kørekortdirektiv. - 5 - ved lov nr. 1551 af 21. december 2010 om ændring af færdselsloven blev der foretaget visse ændringer, som ikke berører de her omhandlede bestemmelser. formålet var implementering af dele af 3. kørekortdirektiv, hvilket også fremgår af en officiel note til denne lov. i bemærk- ningerne til lovforslaget hedder det bl.a. (lovforslag nr. l 5 af 6. oktober 2010): ”visse af direktivets bestemmelser har skullet anvendes allerede fra den 19. januar 2009, jf. herved artikel 18, stk. 1. de nødvendige ændringer i den forbindelse er gen- nemført ved bekendtgørelse nr. 304 af 2. april 2009 om kørekort.” af officielle noter til kørekortbekendtgørelsen fra 2009 (bekendtgørelse nr. 304 af 2. april 2009), som var gældende i 2011, hvor ts kørsel fandt sted, fremgår det, at denne bekendtgø- relse indeholder bestemmelser, der gennemfører 2. kørekortdirektiv og dele af 3. kørekortdi- rektiv. kørekortbekendtgørelsen fra 2009 indeholder bl.a. følgende bestemmelser: ”kapitel 1. erhvervelse af kørekort § 1. ingen person må være indehaver af mere end ét kørekort udstedt i et eu- eller eøs-land. § 2… stk. 2. kørekort kan kun udstedes til personer, der har sædvanlig bopæl i danmark, jf. § 6… stk. 3. der kan ikke udstedes kørekort til personer, hvis kørekort er begrænset, suspen- deret eller inddraget i et andet eu eller eøs-land… … kapitel 12. færøske, grønlandske og udenlandske kørekort § 87. bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse på indeha- vere af færøske, grønlandske og udenlandske kørekort, i det omfang kørekortet beretti- ger en kørekortindehaver med sædvanlig bopæl i danmark til at føre køretøjer her. stk. 2. førerret i henhold til færøske, grønlandske og udenlandske kørekort kan inddra- ges efter de bestemmelser, der gælder for danske kørekort. … bestemmelser for kørekortindehavere med sædvanlig bopæl i danmark § 91. personer, der har sædvanlig bopæl i danmark, skal være i besiddelse af et dansk kørekort for at føre motordrevet køretøj her. stk. 2. motordrevet køretøj kan dog føres i danmark på baggrund af et færøsk, grøn- landsk eller udenlandsk kørekort efter det tidspunkt, hvor sædvanlig bopæl er etableret, i det omfang det følger af bestemmelserne i §§ 92-94. … - 6 - § 93. et kørekort udstedt i et andet eu- eller eøs-land giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet i den i kø- rekortet angivne gyldighedsperiode, medmindre denne er længere end til indehaverens fyldte 70. år. … § 94. motordrevet køretøj kan efter det tidspunkt, hvor sædvanlig bopæl i danmark er etableret, kun føres på grundlag af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort, hvis kørekortet er gyldigt, og indehaveren opfylder de aldersbetingelser, der gælder for ud- stedelse af et tilsvarende dansk kørekort, jf. bestemmelserne herom i kapitel 1.” anbringender t har anført, at danmark som udgangspunkt er forpligtet til at anerkende et kørekort, som er udstedt i et andet eu-land, f.eks. frankrig, jf. 3. kørekortdirektiv artikel 2, stk. 1. ifølge di- rektivets artikel 7, stk. 5, litra a, må ingen person være indehaver af mere end ét kørekort, og de danske myndigheder kan derfor heller ikke forlange, at han erhverver et dansk kørekort, når han har et gyldigt fransk kørekort. de danske myndigheder har efter eu-domstolens faste praksis ikke mulighed for at anfægte gyldigheden af ts franske kørekort med den begrundelse, at han ikke havde bopæl i frankrig, men i danmark, da kørekortet blev udstedt den 4. oktober 2004. de danske myndigheder har efter eu-domstolens praksis heller ikke mulighed for at anfægte kørekortets gyldighed i danmark med den begrundelse, at t ikke havde gennemført et særligt a/t-kursus. det følger af direktivets artikel 11, stk. 4, og eu-domstolens praksis, at der skal gøres forskel på den situation, hvor et kørekort er udstedt i et andet eu-land efter udløbet af frakendelsesti- den i henhold til en dansk dom, og den situation, hvor det er udstedt i frakendelsestiden. hvis kørekortet er udstedt i et andet eu-land, f.eks. frankrig, efter frakendelsestidens udløb, er de danske myndigheder under alle omstændigheder forpligtet til at anerkende dets gyldighed. omvendt skal de danske myndigheder nægte at anerkende gyldigheden af et fransk kørekort, hvis det er udstedt i frakendelsestiden. det gælder ikke alene i tilfælde af kørsel i frakendel- sestiden, men også ved kørsel på grundlag af det franske kørekort efter frakendelsestidens udløb. det forudsætter dog, at direktivet på dette punkt er implementeret i dansk ret, og det er det ikke. - 7 - hverken færdselsloven eller kørekortbekendtgørelsen sondrer mellem de tilfælde, hvor køre- kortet er udstedt i et andet eu-land i frakendelsestiden, og de tilfælde, hvor det er udstedt i et andet eu-land efter frakendelsestidens udløb. efter færdselslovens § 61, stk. 3, er kørekort, der er udstedt i et andet eu-land, gyldige her i landet efter de regler, der fremgår af kørekort- bekendtgørelsen. i 2011 var reglerne i bekendtgørelse nr. 304/2009 gældende. efter § 93 og § 94 i denne bekendtgørelse giver et gyldigt kørekort, som er udstedt i et andet eu-land, inde- haveren ret til at føre samme type køretøj i danmark, som det er udstedt til i det pågældende eu-land – også efter at indehaveren har fået bopæl her i landet. efter bekendtgørelsens regler gøres der således ikke forskel på kørekort fra andre eu-lande afhængigt af, om de er udstedt før eller efter udløbet af frakendelsestiden i henhold til en dansk dom. de skal anerkendes i danmark under alle omstændigheder. bestemmelserne i den dagældende færdselslovs § 60, stk. 2, og den dagældende kørekortbe- kendtgørelses § 86 om generhvervelse efter ubetinget frakendelse af førerretten angår alene generhvervelse af et dansk kørekort. når kørsel i danmark efter udløbet af frakendelsestiden finder sted på grundlag af et kørekort, som er udstedt af et andet eu-land, giver kørekortbekendtgørelsen ikke hjemmel til en for- skellig behandling af de tilfælde, hvor den pågældende har fået bopæl i danmark, og de til- fælde, hvor bopæl i udlandet er opretholdt. den administrative praksis, som fremgår af trafik- og byggestyrelsens udtalelse af 6. november 2015, er således ikke alene i strid med kørekort- direktivet, men også uden hjemmel i kørekortbekendtgørelsen. hvis højesteret finder t skyldig i kørsel uden kørekort, bør straffen bortfalde eller nedsættes som følge af en undskyldelig retsvildfarelse, jf. straffelovens § 82, nr. 4, jf. § 83, og som følge af den langvarige sagsbehandlingstid for landsretten, der ikke beror på hans forhold, jf. straf- felovens § 82, nr. 13, jf. § 83. anklagemyndigheden har anført, at dansk førerret kun kan generhverves efter en ubetinget frakendelse for spirituskørsel, hvis den pågældende har bestået en kontrollerende køreprøve og gennemført et kursus i alkohol og trafik, jf. den dagældende færdselslovs § 60, stk. 2, jf. § 86 i den dagældende kørekortbekendtgørelse. denne betingelse for generhvervelse af fører- retten gælder også i et tilfælde som det foreliggende, hvor den pågældende efter frakendelse - 8 - af førerretten i danmark har erhvervet førerret i et andet eu-medlemsland i frakendelsestiden og herefter har fået sædvanlig bopæl i danmark. t havde bopæl i danmark, og frakendelsestiden var udløbet på kørselstidspunktet i 2011, men han havde ikke bestået en kontrollerende køreprøve og gennemført et a/t-kursus og havde derfor heller ikke førerret i danmark på dette tidspunkt, jf. herved også den administrative praksis, som er beskrevet i trafik- og byggestyrelsens udtalelse af 6. november 2015. han havde erhvervet et fransk kørekort i frakendelsestiden. efter artikel 11, stk. 4, i 3. køre- kortdirektiv skal danmark imidlertid ikke anerkende dette som gyldigt grundlag for førerret i danmark, men er tværtimod forpligtet til ikke at anerkende gyldigheden af det. bestemmelserne i kørekortbekendtgørelsens § 87 og § 94 skal i videst mulig omfang fortolkes i overensstemmelse med danmarks eu-retlige forpligtelse til ikke at anerkende ts kørekort som gyldigt grundlag for førerret i danmark under de foreliggende omstændigheder. efter bekendtgørelsens § 94 er det en betingelse for anerkendelse af førerret i danmark i henhold til et kørekort, der er udstedt i et andet eu-land, at kørekortet er gyldigt. gyldighedsbetingelsen er ikke opfyldt, når det er udstedt i frakendelsestiden. der er ikke grundlag for hverken strafnedsættelse eller strafbortfald som følge af undskyldelig retsvildfarelse i den foreliggende situation, hvor t kørte på grundlag af et fransk kørekort, som han erhvervede blot to måneder efter frakendelsen. ved landsrettens dom er der allerede sket strafnedsættelse på grund af lang sagsbehandlingstid, jf. straffelovens § 82, nr. 13, og der er ikke grundlag for yderligere strafnedsættelse eller strafbortfald med denne begrundelse. højesterets begrundelse og resultat sagens hovedspørgsmål er, om t ved sin kørsel den 3. oktober 2011 er skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, om kørsel uden at have erhvervet kørekort. t blev ved retten i lyngbys dom af 5. august 2004 for spirituskørsel frakendt førerretten ubetinget i 5 år med virkning fra den 22. juni 2004 og har ikke efterfølgende generhvervet dansk førerret efter de herom gældende regler i færdselsloven og kørekortbekendtgørelsen. den 4. oktober 2004 fik t udstedt et fransk kørekort, og de franske myndigheder anser dette - 9 - kørekort for gyldigt. da frakendelsestiden var udløbet i 2011, er det ts opfattelse, at han på dette tidspunkt var berettiget til kørsel i danmark på grundlag af det franske kørekort. betydningen af manglende kontrollerende køreprøve og a/t-kursus da t ikke havde bestået en kontrollerende køreprøve og gennemført et a/t-kursus efter reg- lerne i den dagældende færdselslovs § 60, stk. 2, er det spørgsmålet, om dette udelukker fører- ret i danmark på grundlag af det franske kørekort efter udløbet af frakendelsestiden. det fremgår af en række domme afsagt af eu-domstolen, herunder dom af 26. april 2012 (c- 419/10), at princippet om gensidig anerkendelse af kørekort indebærer, at en medlemsstat ikke har adgang til at nægte anerkendelse af et kørekort, som er udstedt af en anden medlems- stat, alene med henvisning til, at dette kørekort er udstedt efter frakendelse af førerretten på grund af spirituskørsel eller narkokørsel i den første stat, og at de strengere regler for gener- hvervelse af førerretten i denne stat ikke er fulgt. det gælder uden hensyn til, om den pågæl- dende efter udstedelsen af kørekortet i den anden stat eventuelt (på
5. ny)har fået bopæl i den første stat. højesteret finder, at direktivet indebærer, at danmark er afskåret fra som almindelig regel at gøre generhvervelse af førerret i danmark efter frakendelse på grund af spirituskørsel betinget af en kontrollerende køreprøve og gennemførelse af kursus i alkohol og trafik (a/t-kursus). dette ville have den virkning, at også et kørekort udstedt i et andet eu-land efter frakendel- sestidens udløb ikke anerkendes. betydningen af at det franske kørekort er udstedt i frakendelsestiden det følger af princippet om gensidig anerkendelse af kørekort, jf. artikel 2, stk. 1, i 3. køre- kortdirektiv, at danmark skal anerkende gyldigheden af et kørekort som grundlag for førerret i danmark, hvis kørekortet er udstedt i et andet eu-land efter udløbet af frakendelsestiden. hvis kørekortet derimod er udstedt før udløbet af frakendelsestiden, er danmark efter direkti- vets artikel 11, stk. 4, forpligtet til ikke at anerkende gyldigheden af kørekortet – heller ikke efter frakendelsestidens udløb. ts franske kørekort blev udstedt i frakendelsestiden efter ret- ten i lyngbys dom af 5. august 2004. danmark er derfor forpligtet til at nægte at anerkende gyldigheden af kørekortet. - 10 - det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1551 af 21. december 2010 om ændring af færdselslo- ven og de officielle noter til den dagældende kørekortbekendtgørelse, at lovgiver har lagt til grund, at de dele af 3. kørekortdirektiv, som trådte i kraft den 19. januar 2009, herunder arti- kel 11, stk. 4, er implementeret i dansk ret ved den dagældende kørekortbekendtgørelse (be- kendtgørelse nr. 304 af 2. april 2009). danmarks forpligtelse til at anerkende gyldigheden af kørekort udstedt i et andet eu-land fremgår af § 93 i den dagældende kørekortbekendtgørelse. pligten til at nægte at anerkende gyldigheden af kørekort, som er udstedt i et andet eu-land inden frakendelsestidens udløb, fremgår derimod hverken af § 87, § 93, § 94 eller af andre bestemmelser i kørekortbekendtgø- relsen. med den bemærkning, at princippet om eu-konform fortolkning i straffesager må gælde med respekt af legalitetsprincippet, finder højesteret herefter, at direktivets artikel 11, stk. 4, ikke er implementeret i dansk ret på en sådan måde, at der er hjemmel til at straffe t for at have kørt uden kørekort, jf. færdselslovens § 56, stk. 1. højesteret frifinder derfor t i forhold 1. forhold 2 i overensstemmelse med ts erkendelse idømmes han en bøde på 500 kr., jf. færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1. thi kendes for ret: t skal betale en bøde på 500 kr. forvandlingsstraffen er fængsel i 4 dage. statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og højesteret.