(4)-marked positions from 1 to 4 which we will refer to in the table below. water range, 200-10-26: from +47 up to +92 cm true water depth: measured by diver corrected water depth: true water depth – water range the vessel’s deepest draft was 6.50m and the swell is estimated to 20-40cm. in consideration of both the swell and the water range ganthi had a good safety margin under the keel. the damage to the propeller would not have been sus- tained would the depth indicated in the chart have been correct.” - 9 - parterne er under domsforhandlingen blevet enige om tabsopgørelsen for så vidt angår udgifterne til reparation af skaderne efter at trygg-hansa har reduceret sit erstatningskrav med visse reparationsudgifter. transport- og energiministeriet har bestridt opgørelsen af driftstabet. der fremlagt årsregnskab for 2000 og 2001 for fiskeri ab ganthi. forklaringer ove ahlström har forklaret at han har været skipper i mere end 30 år. han er skipper i et familieselskab hvor de sejler med egne skibe. for tiden fisker han ud for afrika på marokkansk licens. vidnets anden hjemhavn er hirtshals havn – det er her han har landet fisk og købt trawl. han har været kunde hos tormo trawl i 35 år. mogens hjermitslev fra tormo trawl både henter og leverer trawlet tilbage når det skal repareres. mogens lægger trawlet ud så det kan tages ombord. det kræver meget plads, for trawlet er 200 meter langt. den
- oktober 2000 tog vidnet trawl ombord i hirtshals havn. de skulle egent- lig have taget trawlet ombord dagen før, men de var blevet forsinket. tormo der havde gjort trawlet klar, måtte flytte det fra industrikajen til trailerkajen. vidnet fik tilladelse til at forhale til trailerkajen hvor trawlet skulle tages ombord. ordret meldte han til havnen ”jeg skal flytte til trailerkajen for at hente trawl”, og sva- ret var ”ok”. da de anløb trailerkajen, var trawlet trukket ud langs trailerkajen. det kunne ikke have været lagt på en anden måde på grund af pladsbehovet. vidnet anløb kajen så hjørnet på agterskibet vendte mod kajen med en wire sat på en pullert der står hvor det nordvest-sydøstlige kajstykke møder det øst- vestgående stykke af trailerkajen. skibets agterste hjørne i styrbords side lå tæt op til kajstykket, mens det andet agterhjørne lå med en vis afstand til kajen. positionen skal holdes for at man kan få trawlet sat rigtigt på tromlen. positionen blev holdt ved hjælp af skibets propeller og thrustere. skibet ændrede derfor hverken position eller retning under optagningen af trawlet. der var meget vind den pågældende dag fra vestsydvest, men vinden påvirkede ikke skibets position. vidnet havde ingen betænkeligheder ved at lægge til ved trailerkajen således som det skete. uddybningslinien var markeret med bøjer. ganthi havde den på- - 10 - gældende dag en dybgang på ca. 6 meter i forhold til bassinets 7 meters dybde. ganthi havde ingen ballast i tankene, og ganthi havde fendere på hjørnerne. der var en passende afstand til stensætningen hvorfor der ikke var grund til betæn- keligheder. vidnet har ikke tidligere fået anvist trailerkajen. han opfattede ikke anvisningen af trailerkajen som unormal. han har tidligere taget trawl ombord andre steder, bl.a. industrikajen. vidnet var på broen hele tiden mens de tog trawl ombord. da en tredjedel af trawlet var taget ombord, lød der en hakkende lyd. skibets hovedmotor fik mod- stand, og skibet krængede mod styrbord. vidnet koblede motoren ud. han vidste at der var sket noget alvorligt. han forhalede til nordkajen og fik en dykker til at besigtige skibet. det så ikke godt ud, og det var nødvendigt at doksætte skibet. de alvorligste skader var på propellerbladene og ved thrusteren. han ved ikke om alle de øvrige ridser stammer fra grundstødningen i hirtshals havn. propelleren har en diameter på 3900 mm. vidnet meldte skaden til havnen, men han skrev ingen rapport. han skrev en anmeldelse til forsikringsselskabet. i frederikshavn havn blev skibet doksat på ørskov staalskibsværft, og skaderne blev besigtiget. propellerbladene blev lavet, men det ville være nødvendigt med en senere udskiftning. da ganthi senere var på karstensens skibsværft, viste det sig at den nye propel- ler ikke var færdig fra fabrikantens side. en ny undersøgelse viste at ganthi godt kunne sejle med den reparerede propeller. som følge af skaderne opstået i hirtshals havn mistede ganthi muligheden for at udnytte sine fiskekvoter. skibet havde 80 ton pr. uge. kvoterne kan ikke bruges senere eller overdrages. skibet har dobbelt besætning, så skibet kan være på havet det meste af året med undtagelse af jul og påske. det kan derfor godt passe at skibet er på havet 346 dage om året. besætningsmedlemmerne skal have løn selv om skibet ligger i dok. de eneste udgifter han sparede, var olie, gas og afgifter. den sparede havneafgift på 2,45% var ingenting i forhold til de udgifter som han havde ved at ganthi lå i dok. der var ikke andre driftsomkost- ningsbesparelser. beløbet på 651.098 kr. udgør indtægten ved 14 dages fiskeri. - 11 - mogens hjermitslev forklarede at han er ejer og direktør i tormo trawl. han har haft selskabet i 10 år. ganthi har været kunde hos tormo trawl meget længe. når tormo trawl skal aflevere et trawl, plejer vidnet at ringe til havnens vagtha- vende der anviser en plads. der findes ikke et egentligt regelsæt vedrørende ombordtagning af trawl. de skulle levere et flydetrawl, der var blevet repareret, til ganthi. vidnet fik i første omgang anvist trailerkajen, og han fik besked på at trawlet skulle lægges langs kajen. på grund af forsinkelse og et containerskib der skulle anløbe, blev de bedt om at fjerne trawlet igen. anden gang fik de anvist samme plads, og de fik samme besked om trawlets placering. trawlet der blev strakt ud til 150 – 180 meter, blev lagt ud langs kajen. det tager omkring 3 – 4 timer at flytte et trawl. det køres op på en tromle på bilen hvorefter det lægges ud på den anviste plads. vidnet havde ikke tidligere fået anvist trailerkajen. trailerkajen blev nok anvist fordi der var fyldt op i havnen den pågældende dag. trailerkajen er ikke blevet anvist siden. han skønner at et trawl vejer 3–5 ton. jørgen høberg forklarede at han er uddannet dykker og har arbejdet som dykker siden
- han har blandt andet arbejdet for kraftvarmeværker og statshavne. opgaverne har blandt andet været kontrolarbejde, udarbejdelse af rapporter og bundsikring. vidnet blev kaldt til besigtigelse i hirtshals havn af theo. koch & co. han mødte bjørn carstensen og peter larsen fra hirtshals havn. han skulle undersøge hav- nebunden ved trailerkajen. han skulle se efter sten fordi et skib, ganthi, havde fået beskadiget sin propeller. vidnet undersøgte området ved trailerkajen. der var meget dårlig sigtbarhed, men det var normalt. han begyndte ved stensætningens fod og bevægede sig zigzag mod sydøst. han interesserede sig for sten der ragede op over bunden. han fandt flere sten der ragede op over bunden. vidnet angav positionerne ved at markere med bobler. positionerne blev skrevet ind i rapporten af bjørn car- stensen i forhold til en nul-position på kajen. de fundne sten befandt sig omkring 8 - 10 meter fra stensætningens fod. vidnet målte vanddybden over stenene med en dybdemåler. det elektroniske måleudstyr har en sikkerhed inden for 5 – - 12 - 10 cm. nogle af stenene havde skuremærker, og en af stenene var flækket. det kunne ikke være sket da stenen blev smidt i havnen. stenenes mål er angivet med flademål, fordi han ikke kendte dybden i havnen, og han målte derfor vanddybden over stenene. bunden består af moræneler, som er meget hårdt, med et lag mudder ovenpå. bjørn carstensen forklarede at han er uddannet skibsfører og har arbejdet som havariekspert siden
- han blev kontaktet af theo. koch & co. vedrørende ganthis grundberøring i hirtshals havn. den
- november 2000 om formidda- gen mødtes vidnet med dykkeren og havnens kaptajn peter larsen for at foreta- ge en undersøgelse af havnebunden hvor ganthi var grundstødt. de fik området hvor ganthi havde anløbet trailerkajen, udpeget af peter larsen. vidnet stod på kajen mens dykkeren med et kamera i panden foretog undersø- gelse af havnebassinet. vidnet kunne ved hjælp af en monitor følge med i under- søgelsen fra kajen. når dykkeren fandt relevante emner, gik han op til overfla- den, så vidnet kunne markere positionerne. nulpunktet var trailerkajens begyndelse efter stensætningen. vidnet målte af- standen fra nulpunktet og ind på kajen, og han vurderede afstanden fra punktet på kajen og ud til dykkerens angivelse i bassinet. vidnet så de fire fundne granitsten på monitoren. stenene svarede til de sten der er anvendt til stensætningen. en af stenene havde fået slået et stykke af, og der var et frisk mærke på stenen der i øvrigt var begroet. vidnet interesserede sig for vanddybden og ikke for hvor meget sten ragede over bunden. vanddybden over stenene blev målt, og afvigelser i forhold til pejlekortet er angivet i rappor- ten. videofilmen der blev optaget ved dykkerundersøgelsen, findes ikke længere. peter larsen sendte senere en båd ud for at kontrollere vanddybden på de an- givne positioner. vidnet kommunikerede ikke med båden, men han ved at de fik samme resultater som dem der fremkom efter dykkerundersøgelsen, med en afvigelse på højst 10 cm. det er ikke på havnekortet fra havnelodsen angivet at man ikke må anløbe trai- lerkajen. - 13 - hans ole christensen forklarede at han er havneassistent i hirtshals havn hvor han har været ansat i 27 år. han var vagthavende den
- oktober 2000 om morgenen. han har ikke kendskab til hvad der var aftalt med tormo trawl eller ganthi. vidnet så trawlet på trailerkajen hvor der gik nogle personer og arbejdede. han kunne ikke forestille sig at trawlet skulle tages ombord dér. kajen har aldrig væ- ret brugt til at tage trawl ombord. han tænkte ikke over hvorhen og hvordan trawlet skulle flyttes. det var et stort trawl så det ville nok tage en time at tage trawlet ind og lægge det ud igen. der var plads til at lægge trawlet ind over kajen da det ikke er nødvendigt at strække trawlet helt ud. vidnet var på kontoret da han fik at vide at ganthi var gået på grund. han blev først opmærksom på at der var sket en skade da han næste dag fik at vide at der skulle foretages en besigtigelse. ingen kan have anbefalet at lægge til for enden af trailerkajen, dels fordi der er en stensætning, dels fordi der ikke er fendere, dels fordi der ikke er fortøjnings- muligheder. pullerten på hjørnet ved knækket på trailerkajen kan dog bruges til fortøjning. trailerkajen ved ro-ro- rampen har tidligere været anvendt til at hen- te trawl. det er standardprocedure at havnen modtager en opringning når der skal udlægges og afhentes trawl. den nordvest-sydøstgående del af trailerkajen er målt til 22,5 meter fra hjørnet med pullerten til det sted hvor stensætningen kommer op af vandet. peter larsen har under et retsmøde inden domsforhandlingen forklaret at han er uddannet skibsfører og siden 2000 ansat som maritim chef i hirtshals havn. som maritim chef har han ansvaret for det der foregår til vands og på land i havnen. en af opgaverne er kontrol af vanddybder. trailerkajen er placeret i havnens østlige side. kajen løber omtrent øst-vest. ro- ro-rampen der løber nord-syd, er for enden af kajen. vanddybden i denne del af havnen var 7 meter. havnen gennemfører regelmæssigt, én gang om året, pejlinger af vanddybden. indsejlingsområdet pejles meget oftere på grund af jævnlig sandaflejring. - 14 - pejlingerne foretages med pejlingsudstyr med positionsudstyr og ekkolod. pejlin- gerne er foretaget langs bassinet med en indbyrdes afstand på 5-10 meter. de målte vanddybder er korrigeret til msl (middelspringlavvande). det større hul på pejlingskortet i pejlingerne i nordlig retning kan være opstået i forbindelse med behandlingen af dataene. ved pejlinger med 5–10 meters mellemrum kan en sten blive overset. efter grundstødningen blev foretaget en minutiøs pejling. pejlingerne blev fore- taget med 2–3 meters afstand. bøjerækken ved dækmolen markerede grænsen for uddybningen på 7 meter. syd for bøjerne var vanddybden 7 meter. knækket ved trailerkajen dækkede af for stensætningens fod. trailerkajen benyttes til alle former for anløb. kajen anløbes på den sydlige side hvor der også er fortøjningsmuligheder. det stykke der forløber nordvest-sydøst, er ikke en kaj. der er ingen fendere og ingen fortøjningsmuligheder. havnen anviser derfor ikke dette sted til anløb. vidnet har spurgt sine medarbejdere om det er forekommet at strækningen er blevet anvist til anløb. svarene var benæg- tende. der er ikke forbud mod anløb af stedet. der har ikke været andre tilfælde af bundberøring ud for det pågældende sted. vidnet ville ikke selv anløbe et så- dant sted. vidnet redegjorde for stensætningerne, hvoraf den ene er placeret nordvest for trailerkajen. stensætningen kan gå 1–3 meter ud. stensætningen blev udført i midten af 1990’erne. når et skib skal afhente trawl, henvender leverandøren sig normalt til havnen for at få anvist en plads til ombordtagningen. da der er behov for et langstrakt om- råde, anviser man ofte trailerkajen hvor trawlet kan lægges hen over ro-ro- rampen eller lægges ind over kajen og ud mod skibets agterende. havnen giver ikke nærmere anvisninger eller anbefalinger vedrørende trawlafhentning. den
- oktober 2000 aftalte vagthavende og tormo trawl at trailerkajen kunne benyttes til ombordtagning af trawl. den
- oktober 2000 fik ganthi tilladelse til at forhale til trailerkajen for at tage trawlet ombord. det var sædvanligt at give tilladelse når der ikke var anden trafik i havnen. det var først den
- oktober 2000, kl. 17.00, at vagthavende noterede i tjene- stejournalen at ganthi var grundstødt den foregående dag. - 15 - vidnet var til stede på kajen da forsikringsselskabets surveyor foretog besigtigel- se af området hvor grundstødningen var sket. en dykker var ude for at se hvor selve grundstødningen var sket. dykkeren fandt nogle sten i området. stenene er beskrevet med flademål, og vanddybden over stenene blev målt. man fandt fire sten. havde man undersøgt et større område, havde man muligt fundet flere sten da de var en del af stensætningen. hirtshals havn har senere taget to af stenene op. stenene havde ingen ridser eller spor af en grundstødning hvorfor man besluttede at lade de resterende sten være. det tjente ikke noget formål at fjerne stenene. de optagne sten er blevet genanvendt. forsikringsselskabet blev ikke underrettet om at stenene blev taget op. der var hård kuling, og vandstanden var 47-92 cm over msl da havariet fandt sted, jf. meteorologiske oplysninger i sagen bilag
- vinden gik ind på ganthis styrbord bov, mens skibet lå vinkelret på det nordvest-sydøstlige stykke. som det fremgår af bilag g, pejleplan for forhavn øst, blev uddybningslinjen ryk- ket 5–10 meter mod syd efter grundstødningen. endnu senere er der foretaget en flytning af linjen i forbindelse med at vanddybden blev forhøjet til 8,5 meter, således at linjen nu går i forlængelse af trailerkajens øst-vestlige forløb. ganthi kom 10–20 gange om året i hirtshals havn og har uden tvivl taget trawl ombord tidligere. bøjerne var korrekt placeret i forhold til vanddybden. ganthi må have ramt med bagenden på stensætningen. skibet kan ikke have ramt de sten der blevet fundet. en skibsskrue kan godt have ramt en sten, så et stykke er gået af, men stenene ligger i niveau med havbunden og stikker ikke op. efter vidnets opfattelse må det derfor være skibets hæl der har ramt bun- den, hvorefter skibet sideværts har ramt stensætningen med skruen. parternes procedure trygg-hansa har anført at hirtshals havn har begået fejl og/eller forsømmelser i forbindelse med at granitblokke er tabt med den virkning at den i søkortet an- givne vanddybde ikke var korrekt. havnen har endvidere begået fejl i forbindelse med opmåling af havnebassinet idet pejlingen har været mangelfuld. den angiv- - 16 - ne uddybningslinie skærper havnens ansvar for granitblokkenes placering på bunden. det må lægges til grund at der i området ved trailerkajen lå mindst fire granit- blokke på en størrelse op til 1,8 x 1,8 meter, og at disse lå helt eller delvist oven på bunden. der var slået et stykke af en af granitblokkene. ganthi ramte en af granitblokkene med skruen, og dette forårsagede skaderne på ganthi. granitblokkene lå på den side af uddybningslinien hvor der burde have været 7 meter vand. granitblokkene er sandsynligvis tabt ved trailerkajen i forbindelse med bygning af stensætningen eller i forbindelse med senere reparationsarbej- der på stensætningen. ganthi burde ud fra oplysningerne om vanddybden på søkortet over hirtshals havn, oplysningerne om den daglige vandstand samt dønningernes højde kunne have anløbet trailerkajen uden bundberøring og dermed uden skade. hirtshals havn burde have sikret sig at granitblokke ikke lå på bunden af havne- bassinet med potentiel fare for de anløbende skibe. hirtshals havn er ansvarlig for skaderne på ganthi fordi hirtshals havn ved fejl eller forsømmelser ikke hav- de oprenset havnebassinet for granitblokke som stammede fra havnens egne arbejder. det er i øvrigt uvedkommende om den ramte granitblok har været en del af molen eller stensætningen eller en ”løs” granitblok, da granitblokkene un- der alle omstændigheder ikke var korrekt afmærket. havnelodsens angivelse af vanddybde var misvisende på skadestidspunktet. vanddybderne angivet på pejlekortet var for en dels vedkommende fejlagtige eller behæftet med en betydelig usikkerhed fordi der ikke var taget hensyn til granitblokkene der ragede op over bunden. vanddybden var mellem 5,75 og 6,85 meter på skadestidspunktet som angivet i besigtigelsesrapporten. pejlingerne i havnebassinet har været fejlagtige eller utilstrækkelige idet der blev pejlet med 10 - 15 meters mellemrum hvorved afvi- gelser fra den normale dybde alt for let kunne overses. en omhyggelig undersøgelse af bundforholdene ville have medført at hirtshals havn havde opdaget granitblokkene og markeret dem for omverdenen således at skaden på ganthi ikke var indtruffet. - 17 - hirtshals havn har erkendt at uddybningslinien ikke var placeret rigtigt i forhold til stensætningen, og den er også senere blevet flyttet. hirtshals havn har derfor handlet ansvarspådragende ved ikke at foretage en korrekt afsøgning, givet fejlagtige anvisninger og foretaget fejlagtige pejlinger. der henvises til u 1989.637 og u 1955.
- ganthi har hverken udvist egen skyld eller været bekendt med at der var risiko ved at anløbe det pågældende sted på trailerkajen. ganthi foretog et korrekt anløb af trailerkajen i overensstemmelse med søkortet og de modtagne anvisninger. ganthi havde fået tilladelse til at anløbe trailerka- jen, herunder den del af trailerkajen der forløber nordvest-sydøst. tormo trawl havde af hirtshals havn fået anvist trailerkajen til udlægning af trawlet med henblik på ganthis ombordtagning af trawlet. trawlet lå på en sådan måde at det var mest hensigtsmæssigt at tage trawlet ombord ved at lægge til ved det nordvest-sydøstlige stykke kaj. det benyttede område ved hjørnet af trailerkajen var ikke på nogen måde angi- vet som forbudt eller som ”sikkerhedszone”, hverken i søkort eller på kajen selv, og kaptajnen på ganthi kunne ikke påregne at der eksisterede en såkaldt ”sik- kerhedszone” som ikke var afmærket. ganthi har normalt en største dybgang på 6,18 meter og kan ved ekstremt ag- terligt trim få en dybgang på 6,37 meter. ganthi holdt sig uden for afmærknin- gen og navigerede i overensstemmelse med de gældende regler for sejlads i danske farvande og efter forholdene. tabsopgørelsen er i overensstemmelse med gældende principper hvorfor lønom- kostninger og øvrige faste omkostninger ikke skal fratrækkes da disse omkost- ninger har været afholdt og skulle afholdes selv om skibet ikke sejlede. transport- og energiministeriet har anført at hirtshals havn ikke har udvist an- svarspådragende fejl eller forsømmelser ved udførelse af sin virksomhed som havn, og at der derfor ikke er noget grundlag for at holde havnen ansvarlig for den indtrufne skade. havne har et almindeligt culpaansvar for vanddybdernes tilstedeværelse. en angivelse af en vanddybde er ikke en garanti og fritager ikke de sejlende for at udvise rimelig agtpågivenhed. - 18 - trygg-hansa har bevisbyrden for et eventuelt ansvar for hirtshals havn, og den- ne bevisbyrde har trygg-hansa ikke løftet. det forhold at hirtshals havn senere har flyttet den bøje der ud for trailerkajen markerer uddybningsgrænsen, viser ikke at havnen har haft en mangelfuld af- mærkning af forholdene. vanddybden i østbassinet ud for trailerkajen er i havnelodsen og søkortet angi- vet til 7,0 meter under gunstige forhold. hirtshals havn foretog regelmæssige pejlinger af vanddybden, herunder i august 2000 og den
- oktober
- hirtshals havn kan ikke pålægges ansvar for vanddybdens opretholdelse og til- stedeværelse til enhver tid. pejlingerne var i overensstemmelse med den sædvanlige praksis i danske havne. der kan ikke bebrejdes havnen at pejlingen foretoges med 5–10 meters mellem- rum. trailerkajens nordvest-sydøstlige del var ikke egnet til anløb idet den lå op til en stensætning, og den var ikke forsynet med fendere eller fortøjningsmuligheder. hirtshals havn havde ikke givet tilladelse til at trække trawlet ombord fra denne kajstrækning, og havnen bekendt anvendes kajstrækningen heller ikke til så- danne formål. besigtigelsesrapporten udarbejdet af theo. koch & co. er hverken det nødvendi- ge eller tilstrækkelige bevis for at havnen har handlet ansvarspådragende. rap- porten viser i øvrigt, hvis man læser den rigtigt, at vanddybden den
- oktober 2000 i alt væsentligt var over 7 meter. vandstanden ved position 1 var mellem 6,22 og 6,67 meter og ved position 2 og 3 mellem 7,02 og 7,47 meter. ved posi- tion 4 var vandstanden mellem 7,32 og 7,77 meter. trygg-hansa har ikke godtgjort på hvilken af positionerne ganthi i givet fald be- rørte bunden. besigtigelsesrapporten angiver position 2 hvor vanddybden var over 7 meter som den mest sandsynlige bundberøringsposition. hvis man skal følge trygg- hansas opfattelse, burde det efter dybdeforholdene imidlertid være position 1 der er berøringsstedet. en berøring på de andre positioner er udelukket, såfremt ganthi skulle have ramt stenene, ville det forudsætte at fartøjets hæl havde boret sig et stykke ned i bunden for at skruen kunne ramme stenene. det - 19 - bemærkes i den forbindelse at skaderne på skibet kun fandtes styrbord over en strækning af 7 meter, hvorfor det er nærliggende at antage at ganthi ramte stensætningen som lå omkring 3 meter væk. selv hvis berøring skulle være sket ved position 1, forudsætter det at ganthi var længere nede end det var muligt selv ved et ekstremt agterligt trim. der er nemlig et ikke ubetydeligt stykke fra det nederste af skibet, hælen under skruen, til det sted hvor propellerbladene skulle have befundet sig ved berøring med et hårdt emne der bevirkede skaderne. forholdet er altså det at skaderne umuligt kan være sket på en af de fire positi- oner hvor bundberøring efter trygg-hansas opfattelse skete. trygg-hansa har således ikke løftet bevisbyrden for at der foreligger et ansvars- pådragende forhold der har bevirket skaderne på ganthi. ove ahlström var bekendt med forholdene i hirtshals havn, og han gik med ag- terenden ind til en kajstrækning der åbenbart var uegnet til anløb. det er uvist hvor på strækningen nord for trailerkajens sydvestlige hjørne ganthi lagde til, og dermed usikkert hvor tæt ganthi var på stensætningen. kaptajnen vidste eller burde have vidst samt taget højde for at stensætningen også skråner under vandoverfladen. det er ikke dokumenteret at de fundne sten på havbunden ud for trailerkajen ikke udgør en del af stensætningens fod, men er ”løse” sten som er ”tabt”. konklusionen må være at skaden på ganthi er opstået som følge af ganthis egne fejlmanøvreringer og mest sandsynligt ved at ganthi er kommet for tæt på sten- sætningen. vedrørende driftstabet gøres det gældende at transport- og energiministeriet ikke skal erstatte ganthis omsætningstab, men højst den mistede fortjeneste, hvorfor sparede omkostninger til landing, salg, besætning og drift i øvrigt skal fradrages tabsopgørelsen. rettens afgørelse på uheldstidspunktet havde hirtshals havn ved afmærkning eller på anden måde ikke angivet at skibe ikke måtte eller burde lægge til kaj på trailerkajens nord- vest-sydøstlige forløb. det er heller ikke godtgjort at havnen i forbindelse med - 20 - ganthis eller tormo trawls meddelelser om den forestående ombordtagning af trawl gav anvisninger der sigtede mod at hindre at ombordtagningen skete på det nævnte stykke. det kan videre lægges til grund at bøjen der angav den nordlige grænse for den del af havnen der havde en vanddybde på 7 meter var misvisende for så vidt som en del af stensætningen under vandet befandt sig syd for denne linje. endelig må det fastslås at søkortets angivelse af en vanddybde på normalt 7 meter ikke var i overensstemmelse med forholdene for så vidt angik vanddybden over den ene af de fire fundne granitsten angivet som position
- vanddybden på denne position var 6,22 – 6,67 meter. vanddybden over de øvrige fundne gra- nitblokke var mellem 7,02-7,47 meter på position 2 og 3 og mellem 7,32-7,77 meter på position
- i overensstemmelse med kaptajn ove ahlströms forklaring og trygg-hansas procedure lægger retten til grund at ganthi befandt sig ud for trailerkajens nordvest-sydøstlige forløb med forstavnen mod vest, og at skibet under ombord- tagningen af trawlet beholdt denne position. med dette udgangspunkt opstår der ikke spørgsmål om ganthi har berørt stensætningen ud for det pågældende kajstykke. på grundlag af rapporten udarbejdet af vik sandvik as lægges til grund at ganthi havde en normal dybgang på 6,18 meter og, med ”normalt fullbunkret kondisjon med ekstrem akterlig trim”, en maksimal dybgang på 6,37 meter. der må videre tages hensyn til at ganthis konstruktion medfører at der er en afstand på ca. 0,6 m fra undersiden af skibets hæl til det punkt hvor propellerbladet må påregnes at blive ramt ved berøring af et hårdt emne. på dette grundlag må det fastslås at ganthis skrueblade ikke kan have ramt de fundne granitsten på de angivne positioner med de angivne vanddybder. trygg-hansa har således ikke godtgjort en årsagsforbindelse mellem skaderne på ganthis propeller m.v. og forekomsten af granitsten på positionerne 1 til
- transport- og energiministeriet skal derfor frifindes. thi kendes for ret: transport- og energiministeriet frifindes for de af trygg-hansa försikrings ab nedlagte påstande. - 21 - inden 14 dage betaler trygg-hansa försikrings ab til transport- og energimini- steriet 115.000 kr. i sagsomkostninger. peter frost jens feilberg bent rasmussen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den