h002800o - lr

h002800o - lr udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ den

1. juni 2002 blev af retten i sagen h-28-01 jensen & jensen collection a/s (advokat jan martens) mod 1) ll (advokat susanne schou) 2) trusca aps (advokat susanne schou) afsagt sålydende d o m: sagens hovedspørgsmål er om parternes samarbejdsaftale er ophævet med rette. der skal herunder tages stilling til hvem der er rette sagsøgte - og dermed aftalepart - ligesom der skal tages stilling til hvorledes parternes økonomiske mellemværende skal opgøres i forbindelse med aftalens ophævelse. - 2 - påstande jensen & jensen collection a/s har principalt nedlagt påstand om at trusca v/ ll skal betale 656.680,29 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, subsidiært at trusca aps skal betale 656.680,29 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. ll og trusca aps har heroverfor påstået frifindelse, og nedlagt påstand om at jensen & jensen collection a/s skal betale 610.704,07 kr. til ll såfremt retten anser hende som rette sagsøgte, og at jensen & jensen collection a/s skal betale 610.704,07 kr. til trusca aps såfremt retten anser trusca aps som rette sagsøgte. jensen & jensen collection a/s har heroverfor påstået frifindelse. sagens omstændigheder ll er tøjdesigner. hun er indehaver af tøjforretningen divino, tidligere trusca, og trusca aps der blev stiftet den
2. september
3. jensen & jensen collection a/s er en gros forhandler af dametøj. trusca v/ ll og jensen & jensen indgik i slutningen af 1999 en mundtlig aftale om at ll skulle designe og producere tøj- kollektioner som jensen & jensen skulle markedsføre og sælge til detailforretnin- ger. tøjkollektionerne blev solgt under navnet moon. ll og jensen & jensen havde aftalte at varemærket tilhørte dem begge, og at det kun kunne benyttes med begge parters samtykke. moon blev registreret som varemærke tilhø-rende jensen & jensen. den
4. september 2000 indgik trusca v/ ll og jensen & jensen en skriftlig samarbejdsaftale. samarbejdsaftalen svarede til den hidtil gældende mundtlige samarbejdsaftale. af samarbejdsaftalen fremgår blandt andet: ” §1 - 3 - trusca påtager sig sit eget design og produktion af ovennævnte produkter [tøjkollektioner ved navn moon]. det påhviler herefter trusca:
5. alene at udvælge, oprette og indkøre systemer for design og produktion.
6. alene at udvælge en erfaren produktionsstab, således at produktionen kan ske tilfredsstillende og rettidigt.
7. alene at føre tilsyn med den i punkt 2 nævnte stabs varetagelse af de pligter og rettigheder, som trusca ved indgåelse af denne aftale har accepteret.
8. alene at holde den i punkt 2 nævnte stab informeret om alle forhold, som må skønnes at være af betydning for opfølgelsen af de forpligtelser, respektive udøvelse af de rettigheder, trusca har ifølge nærværende aftale.
9. alene at foretage instruktion af medarbejdere etc. §2 jensen påtager sig herved salg, markedsføring og kundekontakt vedrørende de i nærværende aftale nævnte produkter. der påhviler herefter jensen følgende forpligtelser:
10. alene at være den, som retter henvendelse til og har kontakt med kunderne.
11. alene at være den, som effektivt foretager salg i alle lande til kunderne.
12. alene at være den, som effektivt foretager markedsføring på de markeder, som jensen anser for relevante. ... §8 jensen skal i enhver henseende bestræbe sig på at fremme afsætningen af pro- dukterne. trusca skal i enhver henseende bestræbe sig på at kunne udføre til- strækkelig og prisbillig produktion og up to date design. .... § 16 - 4 - hver af parterne er berettiget til, i tilfælde af den anden parts grove misligholdelse af aftalen, at ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning. følgende omstændigheder er at betragte som grov misligholdelse: a. grov eller gentagen tilsidesættelse af nærværende aftales bestemmelser og betingelser. ...” efter aftalen fastsatte jensen & jensen egne videresalgspriser. jensen & jensen skul- le betale 14 dage efter levering. trusca kunne i det omfang trusca fandt det nødven- digt, forlange at jensen & jensen foranledigede betalingsgaranti udstedt for bestilte varer. det var indtil videre aftalt at jensen & jensen skulle stille garanti for 80 % af fakturabeløbene. udgifterne til garantistillelse skulle deles mellem trusca og jensen & jensen. i perioden
13. august 2000 til og med
14. august 2001 skulle trusca give jensen & jensen 5 % rabat på fakturabeløbene. varemærket moon tilhørte parterne i forening, og hvis parterne ikke kunne blive enige om overdragelsen heraf i forbindel- se med aftalens ophør, skulle varemærkeretten ophøre, og mærket måtte ikke længere anvendes af nogen af parterne. aftalen kunne tidligst opsiges til den
15. december
16. opsigelsesvarslet var fastsat til 36 måneder. ændringer og tillæg til aftalen skulle for at være gyldige være skriftlige og underskrevet af begge parter. aftalen er underskrevet af ll og henning jensen der er direktør for jensen & jensen. lls advokat har udarbejdet et tillæg til samarbejdsaftalen. tillægget er ikke underskrevet, og parterne er uenige om der er indgået aftale i overensstemmelse med tillæggets ordlyd. det fremgår af tillæggets punkt
17. at ” jensen er bekendt med og accepterer, at trusca med virkning fra stiftelsen den
18. september 2000 er omdannet til et anpartsselskab, således at ethvert mellemværende mellem parterne, herunder mellemværender opstået før registreringstidspunktet, alene vedrører trusca aps.” det fremgår endvidere af aftalen at jensen & jensen som binavn har registreret moon a/s, at dette navn alene må benyttes af parterne i forening, og at navnet moon a/s skal slettes hvis parterne ikke kan opnå enighed om fælles anvendelse af navnet, og ingen af parterne må herefter benytte navnet. - 5 - sagsøgeren stillede som led i parternes samarbejde bankgarantier på 80 % af faktura- beløbene. de fremlagte bankgarantier er stillet overfor trusca aps. det er i garan- tierne angivet at de tjener til sikkerhed for trusca aps’ fejlfri levering af nærmere angivne varer. det er tillige anført at ethvert krav jensen & jensen har mod trusca aps, divino og ll til enhver tid kan modregnes i betalingerne. den sidste bankgaranti sagsøgeren stillede i forbindelse med parternes samarbejde, blev udstedt i december
19. den
20. november 2000 rykkede andelskassen egebjerg på vegne trusca aps sag- søgeren for betaling af en faktura på 63.692,41 kr. i begyndelsen af 2001 forhandlede parterne om vilkårene for samarbejdets afvikling. parternes advokater førte i den forbindelse en korrespondance, og i dele af denne korrespondance har sagsøgerens advokat anført trusca aps i brevenes overskrift. ved skrivelse af
21. februar 2001 ophævede de sagsøgtes advokat samarbejdsaftalen. det fremgår af brevet, at ”...min klient [ser] sig desværre på nuværende tidspunkt nødsaget til at ophæve samarbejdsaftalen med øjeblikkelig virkning, dvs. fra d.d. med henvisning til samarbejdsaftalens § 16 litra a, pga. jensen & jensen collection a/s’ grove og gentagne tilsidesættelse af samarbejdsaftalens bestemmelser og betin- gelser. jensen & jensen collection a/s’ grove misligholdelse består bl.a. i: adskillige tilfælde af manglende rettidig betaling af min klients tilgodehavender, herunder rettidig oprettelse af betalingsgarantier, hvilket har medført likviditets- mæssige problemer for min klient. min klient har fortsat tilgodehavender, der forgæves er forsøgt opfyldt fra deres klient. ovenfornævnte kan bekræftes af trusca aps’ pengeinstitut andelskassen, egebjerg. herudover har jensen & jensen collection a/s optrådt særdeles illoyalt og uaccep- tabelt ved at indlede et samarbejde, der i høj grad hviler på henning jensens personlige indsats herunder opsøgende salg på sjælland, uden loyalt at informere min klient om, at han ikke har været i besiddelse af kørekort. - 6 - det har naturligvis været en væsentlig forudsætning for min klients interesse i det fremtidige samarbejde, at der var realistisk mulighed for at forvente en væsentlig salgsindsats fra henning jensens side og herunder opnåelse af en vis ordre porte- føjle. dette forhold i sig selv statuerer i høj grad misligholdelse og udgør i sig selv tilstrækkelig grundlag for en ophævelse af samarbejdsaftalen. herudover skal endvidere bemærkes, at jensen & jensen collection a/s ikke har søgt at afværge virkningen af henning jensens manglende kørekort ved at ansætte sælger eller lignende, der således kunne opfylde salgsbestræbelserne på sjælland, og herved opfylde samarbejdsaftalens bestemmelser, jf. § 8 ...” sagsøgerens krav jensen & jensen har anført at samarbejdsaftalen er ophævet med urette, og selskabet har fremsat krav om negativ kontraktsinteresse, betaling af tilgodehavender og godt- gørelse for udstedte kreditnotaer. kravet på negativ kontraktsinteresse opgøres såle- des: afholdt lønudgift til lisbeth olsen, jensen & jensens sælger i 150.000,00 kr. jylland, i seks måneder skyldig feriepenge til lisbeth olsen (12,5% af lønnen) 18.750,00 kr. afholdt kørselspenge og rejser til lisbeth olsen 45.378,34 kr. afholdt telefon til lisbeth olsen 2.001,00 kr. ny telefonregning vedrørende lisbeth olsen 2.180,54 kr. halvdelen af henning jensens løn i seks måneder, 150.000 : 2 75.000,00 kr. halvdelens af marianne jensens, henning jensens samlever, løn i 75.000,00 kr. seks måneder, 150.000 : 2 halvdelen af marianne jensens kørselsudgifter, 25.350,78 : 2 12.675,39 kr. afholdte messeudgifter 38.212,50 kr. rejseudgifter for ll, rejse til milano 2.311,00 kr. halvdelen af omkostningerne til registrering af varemærket moon 1.487,50 kr. halvdelen af afholdte advokatudgifter 7.875,00 kr. halvdelen af udgifter til garantioprettelse af
22. oktober 2000 1.056,90 kr. - 7 - garantiprovision af
23. januar 2001 for perioden
24. januar til
25. 678,62 kr. april 2001 garantioprettelse af
26. december 2000 875,00 kr. værdi af goodwill for varemærket moon 100.000,00 kr. i alt 533.481,79 kr. de sagsøgte bestrider at sagsøgeren har krav på negativ kontrakstinteresse. det be- strides at goodwill og samtlige messeudgifter er omfattet af negativ kontraktsinte- resse, men de øvrige krav bestrides ikke beløbsmæssigt. sagsøgeren har herudover fremsat krav om betaling af følgende: • 55.718,89 kr. beløbet fremgår af sagens bilag 30 der er en mellemreg- ningskonto der af sagsøgeren angives at udvise sagsøgerens tilgodehavende hos trusca. • 8.968,28 kr. beløbet er sagsøgerens resttilgodehavende vedrørende de faktu- raer der fremgår af sagens bilag
27. • 9.460,00 kr. beløbet er sagsøgerens tilgodehavende for varer leveret til lls forretning divino, sagens bilag
28. • 4.153,91 kr. beløbet angives at være ikke ydet rabat på 5 % af en faktura af
29. august 2000 på 83.078,13 kr. • 2.996,25 kr. beløbet angår sagsøgerens betaling af en faktura, sagens bilag 40, som sagsøgeren ikke kan anerkende. det er ubestridt at sagsøgeren har 8.968,28 kr. og 9.640,00 kr. til gode som følge af parternes samarbejde. de sagsøgte bestrider såvel grundlaget som opgørelsen af de øvrige krav. endelig har sagsøgeren fremsat krav om betaling af følgende kreditnotaer med tillæg af fragtudgifter: • 30.129,50 kr., kreditnota 3776, sara boutique, • 4.023,95 kr., kreditnota 3816, kleopatra, - 8 - • 1.943,23 kr., kreditnota 3815, fame, • 4.451,25 kr., kreditnota 3939, chik, • 389,38 kr., kreditnota 3940, chik, • 963,86 kr., kreditnota 3958, chik. de sagsøgte har bestridt at sagsøgeren har udstedt disse kreditnotaer med rette. de sagsøgtes krav de sagsøgte har gjort gældende at samarbejdsaftalen er ophævet med rette og har fremsat krav på negativ kontraksinteresse der opgøres således: udgifter til udarbejdelse af kollektioner: strikprøver, mavi 7.578,53 kr. prøver, terzoatto, italien 49.363,66 kr. prøver, ragnik international 19.307,37 kr. cobra textil 2.765,65 kr. prøver, stantex-barb 4.680,00 kr. prøver, tulips 13.458,93 kr. prøver, ragnik international 18.782,40 kr. prøver, cobra textil 6.691,25 kr. prøver, stantex-barb 3.186,00 kr. diverse metervarer, tilbehør samt farvekort 1.305,74 kr. udgifter afholdt i forbindelse med afholdelse af modemesser: fremstilling og trykning af postkort 3.541,25 kr. indkøb af bøjler mv. 4.822,50 kr. bord og otte stole 39.190,11 kr. udarbejdelse af salgsmateriale 2.000,00 kr. udgifter til opsætning af stand på bellamessen august 2000 9.707,50 kr. trægulv til messestand, august 2000 3.342,25 kr. udgifter afholdt ved begyndelsen af parternes samarbejde: edb-udgifter – herunder printerkort og printer – til ordrestyring 14.369,00 kr. konsulentbistand til systemopsætning 5.150,00 kr. udgifter til fragt: - 9 - danske fragtmænd fyn, dfds dantransport 1.119,00 kr. ups 805,11 kr. transcargo 4.266,80 kr. tnt danmark 2.135,32 kr. løn til medarbejdere ansat af sagsøgte i anledning af parternes samarbejde: ll, 6 måneder x 25.000 kr. 150.000,00 kr. controller birthe søndergaard pedersen, 5,5 måneder x 16.000 kr. 88.000,00 kr. feriepenge, birthe søndergaard pedersen, 12,5 % af 88.000,00 kr. 11.000,00 kr. bogholder joan andersen, 50 % af hendes løn i 6 mdr. inkl. 21.482,00 kr. feriepenge syerske randi jørgensen, 50 % af hendes løn i 6 mdr. inkl. 30.577,50 kr. feriepenge i alt 518.627,87 kr. sagsøgeren har bestridt sagsøgtes krav på negativ kontraktsinteresse under anbrin- gende af at samarbejdsaftalen er ophævet med urette. kravene er ikke bestridt be- løbsmæssigt. sagsøgte har herudover gjort gældende at have et tilgodehavende 92.076,20 kr. hos sagsøgeren. beløbene angives at være resttilgodehavender fra parternes samarbejds- periode. sagsøgeren har bestridt at de sagsøgte har et resttilgodehavende hos sag- søgeren. forklaringer henning jensen har forklaret at han har været i tøjbranchen i 25 år. han er direktør i jensen & jensen der har tre ansatte – vidnet, hans samlever marianne jensen og en bogholder. vidnet forestår selskabets administration og salg fra selskabets show- room. ll kontaktede ham i oktober
30. hun fortalte at hun havde en tøjforretning hvorfra hun ønskede at sælge jensen & jensens produkter. ll fortalte også at hun - 10 - var uddannet designer, og at hun var interesseret i selv at designe og producere tøj. hun havde imidlertid ikke den fornødne kontakt til detailbutikker. jensen & jensen der havde kontakt med mange detailbutikker, var interesseret i et samarbejde med hende fordi vidnet vurderede at hendes design var salgbart. det blev derfor aftalt at hun skulle lave en kollektion til jensen & jensen. jensen & jensen skulle markedsføre og sælge lls kollektioner ved at præsentere dem for de kunder der allerede købte tøj hos jensen & jensen. jensen & jensen ville desuden i det omfang det var muligt, forsøge at skaffe helt nye kunder til lls kollektioner som de blev enige om at kalde moon. jensen & jensen præsenterede en af lls kollektioner på bellamessen i sommeren
31. de præsenterede også et andet tøjmærke på messen. begge var klar over at det ville tage nogen tid før det nye tøjmærke moon ville opnå de helt store salgstal, og ud fra den betragtning gik salget af de første kollektioner godt. ll var imidlertid utålmodig og ønskede hurtigere at opnå endnu bedre salgstal. det var nødvendigt at øge omkostningerne for at muliggøre dette hvilket han drøftede med ll. hun ansatte herefter birthe søndergaard pedersen som controller, og jensen & jensen ansatte den
32. august 2000 lisbeth olsen til udelukkende at sælge moon i jylland, mens marianne herefter skulle stå for salget på sjælland og fyn. selv solgte han fra sagsøgerens showroom. der blev desuden indgået en agent- aftale med pål grinde som skulle sælge moon-produkterene i norge. pål grinde op- sagde senere aftalen fordi varerne ikke levede op til kvalitetskravene. han fik i forbindelse med parternes samarbejde til opgave at få registreret moon som varemærke. varemærket kunne efter parternes aftale udelukkende anvendes af dem i fællesskab. jensen & jensen blev registreret som indehaver af moon. det skyldes at han ikke troede at der kunne være to indehavere af et varemærke. det betød i øvrigt ikke noget, for moon kunne jo kun benyttes af parterne i fællesskab. han fik lige- ledes moon registreret som binavn til jensen & jensen. det var ikke for at sikre sig navnet. da parternes samarbejde løbende udviklede sig, blev de enige om at det skulle for- maliseres. det førte til at der mellem trusca v/ ll og jensen & jensen i september 2000 blev indgået en skriftlig samarbejdsaftale. han modtog samtidig med den af ll - 11 - underskrevne samarbejdsaftale et tillæg hertil. efter tillægget skulle lls anpartsselskab trusca aps indtræde som debitor i stedet for hende. han underskrev ikke tillægget fordi han ikke kunne acceptere et anpartsselskab som kontraktspart hvilket han fortalte ll. de talte ved flere lejligheder om omdannelse af hendes virksomhed til selskab. vidnet spurgte i den forbindelse om det ikke var bedre at ændre virksomheden til at aktieselskab med de kapitalkrav der stilles til et sådant. han accepterede ikke på noget tidspunkt anpartsselskabet som aftalepart. i begyndelsen af parternes samarbejde var trusca anført som afsender når ll sendte fakturaer til jensen & jensen. efter et stykke tid blev der anført aps efter trusca. han betalte fakturaerne selv om han var klar over at betalingen skete til en konto tilhørende trusca aps. det gjorde han fordi det ikke tilkom ham at bestemme til hvem betaling skulle ske. heller ikke i forbindelse med betalinger har han accepteret trusca aps som debitor. det var afgørende for jensen & jensen at ll personlig var debitor i forbindelse med parternes samarbejde. det gjorde han helt klart for hende. ll har ikke på noget tidspunkt spurgt ham om han havde kørekort. han ved at marianne har fortalt ll at han ikke havde kørekort. hans opgaver var fortrinsvis af administrativ karakter, og det var derfor underordnet om han havde kørekort. det var ikke en del af aftalen at han skulle køre rundt i landet for at sælge moon. parterne havde ingen aftale om hvor mange sælgere der skulle stå for salget af moon. det var fuldt tilstrækkeligt med marianne og lisbeth olsen som sælgere af moon. de kunne sagtens dække hele landet, og de havde ingen problemer med at få kontakt med muli- ge kunder. hertil kom at han jo også selv solgte moon fra sagsøgerens showroom hvor han også solgte sagsøgerens øvrige varer. jensens & jensens salg har altid været noget større i jylland end i resten af landet. det samme gjorde sig gældende for moons vedkommende. han forsøgte efter at pål grinde havde opsagt agentaftalen, at finde en anden agent i norge, ligesom han forsøgte at finde nogle svenske agenter. det lykkedes ham at fin- de to mulige svenske agenter, men det førte ikke til at der blev indgået aftaler. efter nogen tid kom der en del reklamationer fra kunder der havde købt moon- produkter. det viste sig at der var mange fejl i nogle af kollektionerne. jensen & jensen sendte altid reklamationerne videre til ll med det samme. hun forsøgte at udbedre en del af fejlene, men mange kunne ikke udbedres. det skete også at tøjet - 12 - efter for eksempel udbedring af syninger var blevet for småt hvorefter kunden reklamerede på ny. desuden havde ll ikke styr på returvarerne. der kunne eksempelvis komme en blå nederdel retur i stedet for en rød, og han husker denne periode af samarbejdet som meget kaotisk. i det omfang ll ikke kunne udbedre eller bytte de fejlbehæftede varer, udstedte jensen & jensen kreditnotaer til kunderne. de beløb jensen & jensen har medtaget i påstanden vedrørende kreditnotaerne, er fratrukket selskabets avance og er således ren indkøbspris. selv om jensen & jensen havde afgivet ordrerne rettidigt, leverede ll ofte de bestilte varer for sent. han og marianne brugte ca. 80 % af deres tid på at arbejde med moon. det skyldtes fortrinsvis de mange reklamationer, og at ll var besværlig at samarbejde med. samarbejdet blev tiltagende mere besværligt fordi ll var utilfreds med at der på grund af de mange kreditnotaer ikke fremkom nogen fortjeneste. jensen & jensen har altid betalt fakturaerne fra ll til tiden. der foreligger dog en enkelt rykker fra andelskassen egebjerg, men den skyldes at ll havde lovet jensen & jensen 14 dages kredit med betalingen af en faktura hvilket hun åbenbart ikke havde meddelt sin bank. ll har ikke et ubetalt tilgodehavende hos sagsøgeren hvilket hun heller ikke havde da hun ophævede samarbejdsaftalen. jensen & jensen stillede de bankgarantier der var aftalt. garantierne blev stillet så hurtigt det kunne lade sig gøre. det tog banken 8-12 dage at udstede bankgarantierne. han har ikke forsinket bankgarantierne. ll tog det første skridt til drøftelserne om samarbejdets ophør. parterne var enige om at ll skulle overtage ordreporteføljen og varemærket moon. forhandlingerne endte med at lls advokat ophævede samarbejdsaftalen. jensen & jensen har ikke haft nogen fortjeneste på salget af moon, men efter hans vurdering ville der være kommet en fortjeneste i 2001 eller 2002 hvis samarbejdet var fortsat. jensen & jensen har anslået værdien af moons goodwill til 100.000 kr. hvilket efter hans opfattelse er i underkanten. hvis samarbejdet var fortsat, kunne jensen & jensen have fået en betydelig økonomisk fordel af moon. - 13 - jensen & jensen vil ikke betale de varer der er anført på fakturaen af
33. december 2000, sagens bilag 40, idet fakturaen angår nogle vareprøver ll præsenterede ham for. det var ikke aftalt at der skulle betales for varerne, men jensen & jensen betalte ved en fejl fakturaen. det fremgår af sagens bilag 30 der er parternes mel- lemregningskonto, at jensen & jensen har et tilgodehavende hos ll på 55.718,89 kr. jensen & jensen har ikke fået den aftalte rabat på 5 % af fakturabeløbet på 83.078,13 kr. hvilket er baggrunden på kravet på 4.153,91 kr. han har på intet tidspunkt saboteret samarbejdet med ll. han havde ingen interesse heri. han har tværtimod investeret en del tid og penge på samarbejdet. jensen & jensen gjorde alt hvad der var muligt for at markedsføre moon der for eksempel både var i femina og på bellamessen samtidig med at jensen & jensen fuldt ud levede op til samarbejdsaftalens krav om salgsbestræbelser. ll har forklaret at hun blev uddannet designer i
34. hun har de sidste ni år været selvstændig erhvervsdrivende inden for tøjbranchen. hun henvendte sig til jensen & jensen i slutningen af 1999 fordi hun ønskede at sælge noget af jensen & jensens tøj i sin forretning. marianne jensen besøgte hende i forretningen og så i den forbindelse noget af hendes design. marianne jensen der selv er designer, syntes at det så spændende ud. marianne jensen fortalte hende at henning jensen var en supersælger og fantastisk god som opsøgende sælger. da hun havde brug for en der kunne markedsføre og sælge hendes kollektioner, og da jensen & jensen var interesseret i hendes design, blev der indgået aftale om at henning jensen skulle stå for salget af hendes kollektioner der skulle hedde moon. hun indgik aftalen i tillid til at henning jensen som supersælger kunne løfte den svære opgave det er at indføre et nyt tøjmærke på markedet. det er i den forbindelse afgørende at der sker opsøgende salg idet mærket ellers ikke vil opnå salgstal af betydning. henning jensen nævnte ikke på noget tidspunkt noget om at han ikke havde kørekort. hvis hun havde vidst at han ikke havde kørekort, ville hun ikke have indgået aftalen med jensen & jensen. det var aftalt at moon skulle markedsføres og sælges i hele landet. henning jensen tilbød derfor at ansætte en sælger der skulle stå for salget i jylland. det var hendes indtryk at jensen & jensen ville yde en betydelig indsats for at få solgt moon, og at man herunder ville benytte sit store kundekartotek. da marianne jensen solgte et an- det mærke for jensen & jensen, skulle hun ikke sælge moon. hun ville ikke have - 14 - indgået aftalen med jensen & jensen hvis marianne jensen skulle forestå salget af moon. det skyldtes at marianne jensen ikke kunne koncentrere sig 100 % om moon fordi hun i forvejen stod for salget af et andet mærke. jensen & jensen ønskede store kollektioner på mellem 50 og 80 forskellige dele hvilket medførte at der var mange omkostninger forbundet med at udvikle kollektio- nerne. da aftalen med jensen & jensen var at tøjet ikke måtte være for dyrt, valgte hun indien som produktionsland. indien leverer ikke samme kvalitet som for eksem- pel italien, men er væsentligt billigere. det er hendes erfaring at omkring 5 % af de varer der produceres i indien, er fejlbehæftede. hun forventede at fejlprocenten på moon ville være på dette niveau. da samarbejdsaftalen blev underskrevet, havde parterne allerede samarbejdet et styk- ke tid. henning jensen nævnte heller ikke på tidspunktet for aftalens underskrivelse i september 2000 han ikke havde kørekort. marianne jensen fortalte hende umiddel- bart inden bellamessen i august 2000 at henning jensen ikke havde kørekort hvilket hun blev temmelig overrasket over. marianne sagde at hun ikke måtte fortælle det til nogen – heller ikke til henning jensen. hun kunne nu bedre forstå at moon ikke hav- de haft højere salgstal. hun valgte alligevel at underskrive samarbejdsaftalen. det skyldtes at hun allerede på det tidspunkt havde brugt en del penge på at udvikle moon, og hun så ingen anden udvej end at underskrive aftalen. hun og henning jen- sen drøftede i den forbindelse at ændre aftalen således at hendes selskab trusca aps blev aftalepart i stedet for hende selv. henning jensen sagde at det ikke var noget problem. der blev derfor efter aftale med henning jensen udarbejdet et tillæg til af- talen. tillægget blev ikke underskrevet, men hun fik ingen indvendinger mod det. hun gik derfor ud fra at jensen & jensen havde tiltrådt tillægget. hun gav jensen & jensen helt præcise tidspunkter for varernes levering, og jensen & jensen fik altid ordrebekræftelse fra hende. hun måtte hele tiden rykke for at få or- drerne fra jensen & jensen til tiden. de kom aldrig til tiden. det medførte at kollek- tionerne blev forsinkede og ikke kunne leveres til den aftalte tid. i nogle tilfælde fik hun ekspresproduceret kollektioner i italien. det var dyrere, men hun kunne herved lettere levere til tiden. - 15 - jensen & jensen stillede stort set aldrig betalingsgarantierne til tiden. det fremgår af fakturaerne hvornår garantierne skal foreligge. betalingsgarantiernes forsinkelser medførte at produktionen blev forsinket fordi hun ikke kunne få åbnet en rembours før garantien forelå. det var derfor meget vanskeligt for hende at levere kollektioner- ne til tiden hvilket naturligvis gav problemer med kunderne. henning jensen var klar over at forsinkelser med bankgarantierne medførte at kollektionerne blev forsinket. hun havde under samarbejdet likviditetsproblemer som følge af at jensen & jensen betalte en stor del af hendes fakturaer for sent. julekollektionen der kom i oktober 2000, levede ikke op til kvalitetskravene, men el- lers var der ingen problemer med kvaliteten af moon. i det omfang der var reklama- tioner over moon, blev varerne enten byttet, repareret eller krediteret kunden. i en del tilfælde kunne det ikke lade sig gøre at bytte returvarer fordi jensen & jensen først sendte dem til hende tre til fire uger efter at der var reklameret. når reklamatio- nerne blev sendt så sent til hende, var der ofte ikke flere varer på lageret hvorfor hun ikke havde mulighed for at bytte varen. hertil kom at jensen & jensen i en hel del tilfælde accepterede reklamationer selv om kunden havde reklameret for sent, lige- som jensen & jensen accepterede reklamationer der skulle have været afvist. hun nåede at lave fem kollektioner af moon til jensen & jensen inden samarbejdet ophørte. salgstallene var langt fra de tal hun var blevet stillet i udsigt af henning jensen, og salgstallene var for små i forhold til de omkostninger hun havde med at producere moon. årsagen til de små salgstal er efter hendes opfattelse at jensen & jensen ikke gjorde tilstrækkeligt for at sælge moon. i november 2000 sagde hun til henning jensen at hun ikke kunne fortsætte med at bruge så mange penge på moon fordi det ikke hang sammen med salgstallene. hun tilbød henning jensen at jensen & jensen fik varemærket moon mod at betale for hendes udgifter til kollektionsprø- verne som hun hidtil selv havde betalt. på samme tidspunkt fik hun at vide at hen- ning jensen ville få kørekort i december
35. i januar 2001 tilbød henning jensen hende pludselig varemærket moon uden betaling mod at hun betalte for produktionen af de ordrer kunderne allerede havde afgivet. det syntes hun var helt rimeligt, men henning jensen holdt ikke sit løfte. han forlangte uden videre penge for varemærket. det kom bag på hende for moon havde på det tidspunkt ingen værdi. hun så sig her- efter nødsaget til at ophæve parternes samarbejdsaftale. - 16 - henning jensen tilbød hende lige inden ophævelsen af samarbejdet en stand på bel- lamessen hvor hun kunne præsentere moon. hun præsenterede ikke moon på mes- sen, og hun har ikke benyttet moon efter ophævelsen af samarbejdsaftalen. økonomien i trusca aps er dårlig. hun forsøger at rette op på det tab moon har gi- vet selskabet. hun er ikke klar over hvor stor selskabets egenkapital er. marianne jensen har forklaret at hun er ansat hos jensen & jensen. hun bor sam- men med henning jensen. der er tre ansatte i jensen & jensen. hun er uddannet de- koratør, men hun fungerer som sælger hos jensen & jensen. hun deltager ikke i ad- ministrationen af jensen & jensen. hun er udelukkende sælger. hun deltog ikke i forhandlingerne om samarbejdsaftalen mellem jensen & jensen og ll. inden samarbejdsaftalen blev indgået, fortalte hun ll at henning ikke havde kørekort. det var uden betydning for salget af moon at han ikke havde kørekort. efter at jensen & jensen havde indgået aftale med ll om salg af moon, anvendte vidnet omkring 80 % af sin tid på moon. når hun på vegne jensen & jensen handlede med ll var det med hende personlig, og ikke et anpartsselskab. hun kender ikke noget til at moon- produkter på noget tidspunkt var forsinket. hun stod for salget af moon på fyn og sjælland. hun solgte også andre varer end moon, men de varer var ”kørt ind” hos kunderne, og hun ydede en ekstra indsats for at sælge moon. der var en del reklamationer over moon-produkterne. i det omfang hun fandt en re- klamation berettiget, orienterede hun ll om reklamationen. det gjorde hun ved at ringe eller faxe til hende. hun sendte også varerne retur til hende. varerne blev sam- let sammen, og en gang om ugen sendte hun returvarerne til ll. der blev udstedt en del kreditnotaer til kunder som følge af fejl. fejlene var ikke sådanne at butikkerne burde have opdaget dem allerede ved leveringen. hun har ikke accepteret uberettigede eller for sent fremsatte reklamationer. pål grinde har forklaret at han er tekstilagent i norge. han har gennem de sidste 2½ år solgt jensen & jensens produkter i norge. henning jensen spurgte ham om han også ville sælge moon. han havde gennem 25 år været agent for dranella, og efter danellas ophør var han interesseret i et mærke der kunne erstatte dranella, som der havde været et pænt kundeunderlag til i norge. moon mindede i design om dranella, - 17 - og han sagde derfor ja til at lave et prøvesalg af moon. moon var en smule dyrere end dranella, og han forventede derfor at moon havde en kvalitet svarende til dra- nella. moon-kollektionen blev leveret for sent. der var en del fejl i det leverede, og kvaliteten var generelt dårlig. de fleste af hans kunder klagede over moon, og mange returnerede varerne. da han ikke kunne stå inde for kvaliteten af moon, opgav han at sælge produkterne. birthe søndergaard pedersen har forklaret at hun i 1973 blev uddannet konfekti- onsassistent. hun blev i 2000 kontaktet af ll der tilbød hende ansættelse. hun arbejdede herefter 16 timer om ugen hos ll. grunden til at ll tilbød hende ansættelse var at ll havde indgået en aftale med henning jensen om at lave en tøjkollektion som skulle markedsføres og sælges. det var henning jensen selv der skulle markedsføre og sælge lls kollektioner. under sin ansættelse hos ll beskæftigede vidnet sig udelukkende med moon. for at ll kunne nå at få tøjet produceret til den pågældende sæson, var der fastsat datoer for hvornår jensen & jensens senest kunne afgive ordre. jensen & jensen afgav næsten altid ordren for sent. vidnet rykkede ofte henning jensen for ordreafgivelserne, og hun har herunder fortalt ham om de problemer det gav når or- drerne kom for sent – herunder at der var stor risiko for at kvaliteten faldt fordi pro- duktionen skulle hastes igennem. der forekom tilfælde hvor ll på grund af jensen & jensens for sene ordreafgivning, var nødt til at få varerne fløjet til danmark for at kunne levere kollektionen til sæsonens start. da varerne normalt blev sendt med skib, medførte flytransporten naturligvis ekstra omkostninger som jensen & jensen ikke betalte for. jensen & jensen stillede så godt som aldrig bankgarantierne til tiden hvilket var en forudsætning for at ll kunne få åbnet en rembours. producenten i indien ville ikke begynde produktionen før sikkerheden var på plads. hele produktionen blev således forsinket som følge af jensen & jensens forhold. det er ikke så dyrt at få produceret tøj i indien, men kvaliteten er typisk også lavere i forhold til tøj fra lande som for eksempel italien. der vil som regel være lidt flere re- klamationer over tøj der produceres i indien. i begyndelsen blev kunders reklamatio- ner over moon sendt til jensen & jensen som sendte dem videre til ll efter ca. to - 18 - måneder. da det var uholdbart at reklamationerne først kom til ll efter to måneder, blev aftalen lavet om således at kunderne sendte reklamationerne direkte til hende. når reklamationerne kom direkte, havde hun mulighed for at bytte varerne hvilket normalt ville være umuligt i tilfælde hvor reklamationerne havde ligget hos jensen & jensen i længere tid. en del af de reklamationer jensen & jensen havde accepteret, burde have været afvist fordi kunden havde reklameret for sent. lisbeth olsen har forklaret at hun er tøjsælger hvilket hun har været i 12 år. hen- ning jensen spurgte om hun var interesseret i at sælge tøj fra moon, og hun blev præ- senteret for en kollektion fra moon. det var tøj der på grund af designet var let at sælge, og hun accepterede. hun begyndte som sælger den
36. august 2000, og hun var udelukkende beskæftiget med at sælge moon i jylland. henning jensen skulle tage sig af salget af moon på fyn og sjælland. det er benhårdt arbejde at få sat gang i salget af et nyt produkt, og det er nødvendigt at være opsøgende i arbejdet. det er næsten umuligt at sælge et nyt produkt fra et showroom fordi kunderne (butikindehaverne) ikke gider tage til et showroom for at se noget de ikke kender. det lykkedes hende ikke at få etableret en fast kundekreds til moon. det skyldes at mærket var på markedet i for kort tid. der er ingen tvivl om at der var et kundeunderlag til moon, og det er hendes opfattelse at der ville kunne oparbejdes en fast kundekreds til moon. hun drøftede løbende med marianne og henning jensen hvordan salget af moon gik. efter hendes opfattelse var moon-kollektionerne for store, dvs. der var for mange de- le. mindst halvdelen af produkterne burde være taget fra. moon kunne sagtens have overlevet hvis der var blevet gjort en mere ihærdig salgsindsats. generelt var der ik- ke problemer med kvaliteten af moon. kunderne klagede ikke i større omfang. der var en enkelt kollektion, julekollektionen, hvor kvaliteten ikke levede op til det man måtte forvente. normalt svarer tøjsalget volumenmæssigt på fyn og sjælland til tøjsalget i jylland, men det forholdt sig ikke sådan med salget af moon. der blev solgt væsentligt mere i jylland hvilket undrede hende. - 19 - søren hast har forklaret at han er souschef i andelskassen egebjerg. ll har været kunde i andelskassen i tre år. hun kontaktede ham da hun skulle begynde sit samarbejde med jensen & jensen. hun fortalte at hun skulle stå for design af tøj, og henning jensen skulle på vegne jensen & jensen forestå salget. vidnet besøgte tøjmessen i bellacentret i sommeren 2000 hvor han blev introduceret for henning jensen. vidnet fik også her det indtryk at henning jensen skulle forestå salget at moon-produkterne. andelskassen egebjerg og ll indgik aftale om at hun kunne få åbnet en rembours ved fakturabelåning når hun havde en ordrebekræftelse og en bankgaranti fra jensen & jensen. jensen & jensen skulle i forbindelse med parternes samarbejde stille bankgarantier. bankgarantierne blev stillet overfor trusca aps. det var hans opfattelse at det var trusca aps og jensen & jensen der samarbejdede, og at ll ikke hæftede i for- bindelse med samarbejdet. han er ikke bekendt med om jensen & jensen stillede bankgarantierne til tiden, men bankgarantierne kom altid meget sent fra jensen & jensen. en bankgaranti kan udstedes i løbet af en halv dag. jensen & jensen betalte ofte for sent for de leverede produkter. betalingsfristen var 14 dage fra udstedelsen af fakturaen der fulgte leveringen. det var i en del tilfælde nødvendigt at rykke jen- sen & jensen for betalingerne der ofte var forsinket mellem 8 til 14 dage. det med- førte at ll og trusca aps fik likviditetsproblemer. mette vig larsen har forklaret at hun er indehaver af en tøjforretning i århus. hun købte på et tidspunkt mellem 30 og 40 stykker tøj mærket moon. hun solgte to nederdele fra moon til kunder der reklamerede fordi stoffet skred i sømmene. hun konstaterede ved en gennemgang af de øvrige moon-varer hun havde købt, at de alle var fejlbehæftede. hun ville derfor ikke sælge varerne som blev returneret. hun modtog senere en kreditnota. så vidt hun husker, blev varerne fra moon ikke leveret for sent. hun har ikke købt en hel kollektion fra moon. procedure sagsøgerens advokat har gjort gældende at ll er rette sagsøgte. samarbejdsaftalen er indgået mellem jensen & jensen og trusca v/ ll. det er således ll der personlig - 20 - er kontraktspart. jensen & jensen har på intet tidspunkt accepteret trusca aps som debitor i stedet for ll. tillægget til samarbejdsaftalen er ikke underskrevet. det skyldes, som forklaret af henning jensen, at jensen & jensen ikke ønskede trusca aps som debitor i stedet for ll. det var ll fuldt ud bekendt med. det bestrides at jensen & jensen har udvist pas-sivitet hvorved trusca aps er indtrådt som debitor i parternes samarbejdsforhold. det forhold at jensen & jensen har stillet bankgarantier overfor trusca aps doku-menterer på ingen måde at der skulle være sket et debitorskifte. det kan ikke tillægges betydning at parternes advokater i dele af korrespondancen har anført ”trusca aps” i overskriften. det er derfor ll der er rette sagsøgte. jensen & jensen har ikke misligholdt den indgåede samarbejdsaftale hvorfor lls ophævelse af aftalen var uberettiget. da den skriftlige samarbejdsaftale blev indgået, var ll bekendt med at henning jensen ikke havde kørekort, og hun valgte til trods herfor at underskrive aftalen. det kan således ikke have været en forudsætning for hende at henning jensen havde kørekort. jensen & jensen gjorde en ihærdig indsats for at sælge og markedsføre moon. marianne jensen stod for salget på sjælland og fyn, mens lisbeth olsen blev ansat til at forestå salget i jylland. henning jensen præsenterede og solgte moon i sagsøgerens showroom. henning jensen fik desuden en agent til at sælge moon i norge. der er således ydet en ihærdig salgsindsats fra sagsøgerens side. der er intet mærkeligt i at moons salgstal var højere i jylland end i resten af landet. salget af jensen & jensens øvrige produkter har ligeledes større salgstal i jylland end i resten af landet. når et nyt mærke skal introduceres på markedet, går der nogen tid før det for alvor slår igennem. det er ikke sagsøgerens problem at en stor del af lls overskud ved salget af moon gik op i kreditnotaer. det skyldes lls forhold. sagsøgeren har på alle måder samarbejdet loyalt og har herunder ydet den nødvendige markedsførings- og salgsindsats. det er uden betydning at varemærket moon alene blev registeret med jensen & jensen som indehaver, og at jensen & jensen har fået moon registreret som binavn. parterne var og er enige om at varemærket og navnet moon kun kunne anvendes af parterne i fællesskab. der har alene været ét tilfælde hvor sagsøgeren ikke har betalt en faktura på den i fakturaen angivne betalingsdag, og det skyldes at ll havde ydet sagsøgeren 14 dages - 21 - kredit. det bestrides at sagsøgeren har været forsinket med bankgarantier. garantierne er stillet umiddelbart efter at sagsøgte har anmodet herom, men der er naturligvis en vis ekspeditionstid i banken der gør at garantierne ikke kan stilles straks. sagsøgte har ikke før aftalen blev ophævet, påberåbt sig at betalinger og garantistillelser skulle være sket for sent. sagsøgeren var ikke i restance, da aftalen blev ophævet, og sagsøgte kan derfor ikke i ophævelsen påberåbe sig de eventuelle tidligere forsinkelser. sagsøgeren har på alle punkter levet op til samarbejdsaftalen der ikke er misligholdt. sagsøgte har derfor ophævet aftalen med urette. sagsøgte skal betale sagsøgeren ne- gativ kontraktsinteresse for den uretmæssige ophævelse af aftalen. sagsøgeren krav skal opgøres til 656.680,29 kr. som påstået af sagsøgeren. sagsøgerens udgiftsopgørelse er – bortset fra goodwill - ikke bestridt af sagsøgte. værdien af goodwill af varemærket moon er fastsat meget lavt, og sagsøgeren ville have tjent på parternes samarbejde hvis det var fortsat. værdien af goodwill baserer sig på fremtiden, og der er tilstrækkelig grundlag for at tilkende sagsøgeren en erstat- ning på 100.000 kr. i mistet goodwill for varemærket moon. det er under sagen tilstrækkeligt dokumenteret at sagsøgeren har tilgodehavender hos sagsøgte som opgjort – herunder at sagsøgeren har været nødsaget til at udstede en række kreditnotaer til kunder som følge af at ll leverede tøj af for dårlig kvalitet. det af sagsøgte fremsatte krav på 610.704,07 kr. bestrides. der er intet grundlag for at tage kravet til følge. hertil kommer at sagsøgte har udvist passivitet hvorfor hun er afskåret fra at fremsætte kravet. de sagsøgtes advokat har gjort gældende at ll ikke er rette sagsøgte idet jensen & jensen har accepteret at trusca aps indtrådte som debitor i parternes samarbejdsaftale i stedet for ll. det må efter lls forklaring lægges til grund at henning jensen på vegne jensen & jensen mundtligt har tiltrådt debitorskiftet. sagsøgeren stillede i forbindelse med samarbejdet bankgarantier overfor trusca aps. sagsøgeren har herved anerkendt trusca aps som debitor i stedet for ll. sagsøgerens advokat har i overensstemmelse hermed i dele af parternes korrespondance i overskriften henvist til trusca aps. det er således uden betydning - 22 - at tillægget til samarbejdsaftalen ikke er underskrevet. ll skal som følge heraf frifindes. samarbejdsaftalen er ophævet med rette fordi sagsøgeren ikke levede op til aftalen. parterne havde indgået en aftale der var uopsigelig indtil udgangen af
37. sagsøgte kunne som følge heraf stille betydelige krav til sagsøgerens markedsførings- og salgsbestræbelser, og sagsøgeren har ikke tilstrækkeligt effektivt arbejdet for at opar- bejde en kundekreds til moon. en væsentlig årsag til at salget af moon ikke fik det forventede omfang var at hen- ning jensen ikke havde kørekort og derfor ikke selv kunne forestå salget af moon. det var en forudsætning for sagsøgte at henning jensen selv var opsøgende sælger af moon hvilket sagsøgeren var bekendt med da aftalen blev indgået. henning jensen optrådte illoyalt ved ikke at oplyse om at han ikke var i besiddelse af et kørekort. jensen & jensen har ikke på tilstrækkelig vis gjort noget for at kompensere for det manglende kørekort. det førte til at moons salgstal i hele samarbejdsperioden var uacceptable. det er uden betydning at sagsøgte valgte at underskrive den skriftlige aftale på et tidspunkt hvor sagsøgte var bekendt med at henning jensen ikke havde noget kørekort, dels fordi sagsøgte på det tidspunkt allerede havde foretaget betyde- lige investeringer i parternes samarbejde, dels fordi sagsøgte måtte gå ud fra at jen- sen & jensen ville kompensere for henning jensens manglende kørekort ved at an- sætte sælgere. jensen & jensen kompenserede mod forventning ikke for at henning jensen ikke havde kørekort. det ses tydeligt ved at salgstallene er meget højere i jylland hvor lisbeth olsen forestod salget, end salgstallene i resten af landet. sag- søgerens illoyale handlemåde har medført at salget af moon var beskedent hvorved sagsøgte blev påført tab. denne illoyale handlemåde berettiger i sig selv sagsøgtes ophævelse af samarbejdsaftalen. sagsøgeren har flere gange været i betalingsmisligholdelse. det har haft afgørende betydning for sagsøgte, og sagsøgte har derfor også af denne grund været berettiget til at ophæve samarbejdsaftalen. sagsøgeren stillede oftest de krævede bankgarantier for sent. det medførte dels at sagsøgte fik likviditetsproblemer, dels at kollektionerne blev forsinkede. de forsin- kede bankgarantier medførte desuden at kollektionerne skulle produceres i hast hvor- - 23 - ved kvaliteten blev dårligere, ligesom sagsøgte i flere tilfælde var nødt til at få kol- lektioner fløjet til danmark hvilket medførte yderligere omkostninger for sagsøgte. sagsøgeren registrerede varemærket moon i eget navn og ikke med sagsøgte som medindehaver. sagsøgeren fik desuden registret moon a/s som binavn. disse hand- lemåder belyser yderligere at sagsøgeren under hele samarbejdets forløb handlede il- loyalt over for sagsøgte. sagsøgerens illoyalitet gjorde at sagsøgte ikke havde tillid til sagsøgeren. sagsøgeren har således groft og gentagne gange tilsidesat sine forpligtelser i henhold til samarbejdsaftalen. ophævelsen af samarbejdsaftalen er derfor berettiget, og sag- søgeren er som følge heraf afskåret fra at fremsætte krav om erstatning for ophævel- sen. sagsøgerens fremsatte krav er dels uberettigede, dels udokumenterede. såfremt ret- ten finder at sagsøgte skal udrede negativ kontraktsinteresse, må der ske en afkort- ning i udgifterne til bellamessen fordi sagsøgeren ud over at præsentere moon hav- de et andet mærke med på messen. varemærket moon var på ophævelsestidspunktet intet værd; og hertil kommer at der skal noget helt særligt til for at kunne kræve er- statning for goodwill som negativ kontraktsinteresse, og betingelserne herfor er ikke til stede. det fremgår ikke klart af de af sagsøgeren fremlagte mellemregninger over parternes mellemværender hvorledes de af sagsøgeren påståede tilgodehavender fremkommer. sagsøgte bestrider at sagsøgeren har godtgjort at der er et mellemværende i henhold til bilag 30, ligesom det bestrides at sagsøgte ikke har ydet den aftalte rabat, og at sagsøgeren ikke skulle betale for den som bilag 40 fremlagte faktura. moon-produkterne var ikke af dårlig kvalitet, og sagsøgeren har i langt videre om- fang end der var grundlag for, udstedt kreditnotaer. sagsøgte bestrider at der var grundlag for at udstede de i sagen fremlagte kreditnotaer. sagsøgtes ophævelse af samarbejdsaftalen var berettiget, og sagsøgte har derfor krav på negativ kontraktsinteresse ligesom sagsøgte har et tilgodehavende hos sagsøgeren 92.076,20 kr. sagsøgte har ikke udvist passivitet i forbindelse med fremsættelsen af - 24 - kravene. opgørelsen af kravene er ikke bestridt hvorfor kravene i det hele skal tages til følge. rettens bemærkninger samarbejdsaftalen er indgået mellem trusca ved ll og jensen & jensen collection a/s. det påhviler herefter ll at godtgøre at jensen & jensen a/s accepterede et skyldnerskifte, og et sådant bevis er ikke ført: henning jensen har bestridt at sagsøgeren har accepteret trusca aps som debitor i stedet for ll. tillægget til samarbejdsaftalen er da heller ikke underskrevet. det er ikke godtgjort at sagsøgeren på noget tidspunkt er fremkommet med tilkendegivelser eller har udvist en adfærd der giver grundlag for at antage at sagsøgeren har accepteret et skyldnerskifte. det forhold at sagsøgeren stillede bankgaranti over for trusca aps, og at sagsøgeren i dele af parternes korrespondance i overskriften har nævnt trusca aps, viser ikke at sagsøgeren tiltrådte at trusca aps blev debitor i stedet for ll. ll er således rette sagsøgte, og retten vil som følge heraf frifinde trusca aps. jensen & jensen collection a/s mod ll sagsøgte ophævede den
38. februar 2001 parternes samarbejdsaftale under henvisning til at sagsøgeren groft havde misligholdt aftalen. sagsøgte anførte i ophævelsesskrivelsen at misligholdelsen bestod i at sagsøgeren i adskillige tilfælde ikke havde betalt sagsøgtes tilgodehavender rettidigt, at sagsøgeren ikke rettidigt havde oprettet betalingsgarantier, at sagsøgte fortsat havde tilgodehavender "der forgæves er forsøgt opfyldt fra deres klient" (sagsøgeren), og at sagsøgeren havde optrådt "særdeles illoyalt og uacceptabelt ved at indlede et sam- arbejde, der i høj grad hviler på henning jensens personlige indsats herunder opsø- gende arbejde på sjælland, uden loyalt at informere min klient om, at han ikke var i besiddelse af et kørekort". sagsøgte tilføjede i den forbindelse at sagsøgeren ikke havde søgt at afværge virkningen af det manglende kørekort ved at ansætte en sælger eller lignende. - 25 - det lægges efter lls forklaring sammenholdt med forklaringen afgivet af søren hast til grund at sagsøgeren i nogle tilfælde betalte for sent, og at sagsøgeren var forsinket med at stille de fornødne bankgarantier hvilket kendeligt for sagsøgeren førte til forsinkelser i produktionen. efter bevisførelsen lægger retten til grund at sagsøgeren ikke var i restance da sagsøgte ophævede aftalen, og at sagsøgerens seneste forsinkelse med en bankgaranti ophørte i december
39. retten finder herefter ikke at sagsøgte var berettiget til at ophæve samarbejdsaftalen i februar 2001 under henvisning til disse forsinkelser. da ll underskrev parternes samarbejdsaftale, vidste hun at henning jensen ikke var i besiddelse af et kørekort, og hun var klar over at sagsøgeren rådede over beskedne personalemæssige ressourcer. henning jensen ansatte lisbeth olsen der udelukkende markedsførte og solgte moon-produkter i jylland. marianne jensen forestod markedsføringen og salget på fyn og sjælland, mens henning jensen præsenterede moon-produkterne i sagsøgerens showroom sammen med sagsøgerens øvrige varer. endvidere antog sagsøgeren en agent der skulle afsætte produkterne i norge. resultaterne af salgsindsatsen var ikke tilfredsstillende, men det må have stået sagsøgte klart at det tager en vis tid at indarbejde et nyt tøjmærke på markedet. det kan på denne baggrund ikke antages at sagsøgerens salgs- og markedsføringsindsats var så utilstrækkelig at dette forhold, heller ikke i forbindelse med de tidligere betalingsforsinkelser, kunne berettige det vidtgående skridt at ophæve samarbejdsaftalen der først kunne opsiges til den
40. december
41. ophævelsen var således uberettiget, og sagsøgeren har krav på erstatning i form af negativ kontraktsinteresse der opgøres således: sagsøgeren ansatte lisbeth olsen der i seks måneder udelukkende beskæftigede sig med salg af moon. sagsøgeren har afholdt udgifterne til lisbeth olsens løn, ferie- penge, kørselspenge, rejser og telefon. sagsøgte skal derfor godtgøre sagsøgeren udgifterne hertil hvilket beløb samlet er opgjort til 218.309,88 kr. retten lægger videre til grund at henning jensen og marianne jensen, således som de har forklaret, i den periode parternes samarbejdsaftale var gældende, anvendte over halvdelen af deres arbejdstid på at markedsføre moon-produkter. herefter skal - 26 - sagsøgte betale halvdelen af lønningerne til henning jensen og marianne jensen samt halvdelen af marianne jensens kørselsudgifter. sagsøgte skal derfor betale beta- le sagsøgeren 162.675,39 kr. således som opgjort af sagsøgeren. sagsøgeren har krævet 38.121,50 kr. af sagsøgte. beløbet angår sagsøgerens samlede udgifter til standleje med videre på bellamessen i sommeren
42. da det er oplyst at sagsøgeren ud over moon også havde et andet tøjmærke med på messen, finder retten at sagsøgte alene skal godtgøre halvdelen af sagsøgerens udgift, dvs. 19.106,25 kr. sagsøgerens udgifter til sagsøgtes rejser under parternes samarbejdsaftale skal beta- les af sagsøgte som påstået af sagsøgeren med 2.311,00 kr. sagsøgeren har krævet 1.487,50 kr. godtgjort af sagsøgte. beløbet angår registrering af varemærket moon. da sagsøgeren ikke har afstået mærket, men fortsat er registre- ret som varemærkeindehaver, er der ikke grundlag for at tage sagsøgerens påstand herom til følge. de af sagsøgeren afholdte advokatomkostninger i forbindelse med udfærdigelsen af parternes samarbejdsaftale kan kræves betalt af sagsøgte. sagsøgerens påstand herom tages derfor til følge, og sagsøgte skal betale 7.875 kr. herfor som opgjort af sag- søgeren. sagsøgeren har gjort gældende at sagsøgte skal afholde sagsøgerens udgifter til op- rettelse af bankgarantier under parternes samarbejde. da disse udgifter er handels- omkostninger afholdt under parternes løbende mellemværende, er der ikke grundlag for at medtage disse udgifter under den negative kontraktsinteresse. sagsøgerens på- stand herom kan således ikke tages til følge. sagsøgeren har nedlagt påstand om at sagsøgte skal betale 100.000 kr. for "værdi af goodwill/varemærke" (moon- mærket). der er i denne sag ikke særlige omstændig- heder der kan føre til at sagsøgeren har krav på betaling for goodwill, og sagsøgeren kan heller ikke som negativ kontraktsinteresse kræve betaling af en eventuel værdi af varemærket. - 27 - sagsøgeren anfører at have et tilgodehavende hos sagsøgte på 55.718,89 kr. i hen- hold til parternes mellemregningskonto. sagsøgeren anfører herudover at have et krav på 46.055,08 kr. der angår kreditnotaer udstedt af sagsøgeren som følge af at en del kunder returnerede moon-produkter som mangelfulde. sagsøgeren kræver 2.996,25 kr. tilbage fra sagsøgte, idet sagsøgeren anfører at beløbet angår en faktura fra sagsøgte som sagsøgeren ikke kan anerkende. endelig er det ubestridt at sagsø- geren har to tilgodehavender hos sagsøgte på henholdsvis 8.968,28 kr. og 9.460 kr. sidstnævnte beløb angår sagsøgtes andel i parternes udgifter under samarbejdet og sagsøgerens tøjleverancer med videre til sagsøgtes butik divino. sagsøgeren har op- gjort disse krav til i alt 123.198,50 kr. sagsøgte har heroverfor anført at sagsøgeren ikke straks sendte mangelfulde varer til hende hvorved hun i en del tilfælde forpassede muligheden for at bytte de returnere- de varer, og at sagsøgeren modtog returvarer fra kunder i et større omfang end der ud fra en mangelsbetragtning var grundlag for. efter bevisførelsen lægger retten til grund at sagsøgeren har returneret og krævet kre- ditering for varer i et større omfang end sagsøgeren efter en mangelsbetragtning kun- ne kræve af sagsøgte. retten må lægge til grund at sagsøgerne har et vist til gode- havende hos sagsøgte i henhold til parternes mellemregningskonto, men da mellem- regningskontoen indeholder et ikke ubetydeligt antal kreditnotaer udstedt af sag- søgeren under angivelse af at de af sagsøgte leverede varer var mangelfulde, kan det af sagsøgeren krævede beløb ikke fuldt ud tages til følge. det samme gør sig gælden- de for så vidt angår sagsøgerens krav på 46.055,08 kr. vedrørende kreditnotaer. på det noget ufuldstændige grundlag der er til rådighed, finder retten herefter at det af sagsøgeren opgjorte beløb på 123.198,50 kr. skønsmæssigt bør nedsættes med 50.000 kr. hvorefter sagsøgte skal betale 73.198,50 kr. til sagsøgeren herfor. sagsøgeren krav kan herefter opgøres således: løn til lisbeth olsen 150.000,00 kr. feriepenge til lisbeth olsen 18.750,00 kr. kørselspenge til lisbeth olsen 45.378,34 kr. telefon til lisbeth olsen 2.001,00 kr. telefonregning til lisbeth olsen 2.180,54 kr. - 28 - løn til henning jensen 75.000,00 kr. løn til marianne jensen 75.000,00 kr. kørselsudgifter til marianne jensen 12.675,39 kr. messeudgifter 19.106,25 kr. rejseudgifter 2.311,00 kr. advokatomkostninger 7.875,00 kr. sagsøgerens øvrige krav 73.198,50 kr. sagsøgeren til gode i alt 483.476,02 kr. thi kendes for ret: ll skal inden 14 dage til jensen & jensen collection a/s betale 483.476,02 kr. med tillæg af procesrente fra den
43. marts
44. trusca aps frifindes. jensen & jensen collection a/s frifindes. ll skal inden 14 dage betale 41.445 kr. i sagsomkostninger til jensen & jensen collection a/s. i sagen mellem jensen & jensen collection a/s og trusca aps bærer hver part egne omkostninger. jens feilberg torben svanberg uffe thustrup (sign.) ___ ___ ___ - 29 - udskriftens rigtighed bekræftes. sø- & handelsrettens kontor, den p.j.v.