højesterets dom afsagt onsdag den 25. november 2015 sag 19/2015 (2. afdeling) foa som mandatar for a (advokat søren kjær jensen, beskikket for a) mod ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat sanne h

§ 24, stk.

2, nr. 1-3, afløser gældende lovs § 24, stk. 1, 2. pkt., og gi- ver mulighed for, at årslønnen i visse situationer kan fastsættes efter et skøn. for- målet er at lovfæste hidtidig praksis.

§ 24, stk.

2, nr. 1, omfatter som hidtil de situationer, hvor særlige an- sættelsesforhold gør sig gældende. det foreslås at præcisere, at det både er særlige indtægts- og ansættelsesforhold, der kan danne grundlag for en skønsmæssig fast- sættelse af årslønnen efter denne bestemmelse. den ændrede formulering kodifi- cerer praksis. samtidig bringes formuleringen af bestemmelsen i overensstem- melse med § 7, stk. 2, i erstatningsansvarsloven. som eksempler på reglens anvendelse kan nævnes de situationer, hvor tilskade- komne inden for de sidste 12 måneder forud for skaden har skiftet ansættelse, eller hvor tilskadekomne hos samme arbejdsgiver har fået ny beskæftigelse til en anden løn end tidligere. hvis tilskadekomne således få måneder før skaden er blevet forfremmet og har fået en højere løn, fastsættes årslønnen efter et skøn, der tager sit udgangspunkt i den højere løn umiddelbart før skaden. …

§ 24, stk.

2, nr. 4, er nyt. forslaget er en konsekvens af den nye formulering af § 24, stk. 1,

1. pkt., hvoraf fremgår, at årslønnen skal fastsættes med udgangspunkt i - 8 - oplysningerne fra indkomstregisteret og andre oplysninger fra skat. det foreslås, at årslønnen også kan fastsættes efter et skøn, hvor det ikke er muligt at indhente retvi- sende oplysninger i indkomstregisteret eller i skat. dette skyldes, at oplysningerne i indkomstregisteret og fra skat i nogle situationer ikke indeholder alle relevante løn- andele. forslaget gælder for alle arbejdsskader. det vil sige både for arbejdsulykker og for erhvervssygdomme.” højesterets begrundelse og resultat sagen angår, om as årsløn til brug for udmåling af hendes erhvervsevnetabserstatning skal fastsættes efter arbejdsskadesikringslovens hovedregel, hvorefter årslønnen udgør hendes samlede arbejdsfortjeneste som deltidsansat i året før arbejdsskadens indtræden, eller om der foreligger sådanne særlige forhold, at årslønnen skal fastsættes efter et skøn. som anført i højesterets dom af
2. august 2010 (ufr 2010.2835) skal årslønnen ansættes skønsmæssigt, hvis det er tilstrækkeligt godtgjort, at den tilskadekomnes indtjening i de sene- ste 12 måneder før skaden ikke giver et retvisende billede af værdien af vedkommendes ar- bejdskraft på skadestidspunktet. det skal i så fald skønsmæssigt vurderes, hvilken årsløn der ville give et retvisende billede, hvis der på skadestidspunktet ikke havde foreligget de særlige forhold af midlertidig karakter, som begrunder, at det foregående års indtjening ikke giver et retvisende billede. højesteret finder, at det efter bevisførelsen ikke kan lægges til grund, at a i det væsentlige arbejdede på fuld tid, før hun fik børn, eller at hun på skadestidspunktet havde aktuelle og gennemførlige planer om at begynde at arbejde på fuld tid. hun har oplyst, at hendes børn, som på skadestidspunktet var 10, 10 og 13 år, ikke havde særlige pasningsbehov. højesteret tiltræder på denne baggrund, at det ikke kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at as ansættelse på nedsat tid var af midlertidig karakter. højesteret finder, at der ved denne bevisbedømmelse er anvendt et objektivt kriterium, som intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn. ankestyrelsens afgørelse er der- for ikke udtryk for forskelsbehandling af kvinder i strid med artikel 4, stk. 1, i rådets direktiv af
3. december 1978 (79/7/eøf) om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring. - 9 - højesteret tiltræder, at der ikke er grundlag for at fastslå, at ankestyrelsen har undladt at fo- retage et pligtmæssigt skøn på grundlag af sagens konkrete omstændigheder. højesteret tiltræder herefter, at as årsløn med rette er fastsat efter den dagældende arbejds- skadesikringslovs § 24, stk. 1,
4. pkt., og stadfæster derfor dommen. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal statskassen betale 75.000 kr. til ankestyrelsen. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.