højesterets dom afsagt tirsdag den 26. september 2017 sag 239/2016 (2. afdeling) msk traders ltd. under likvidation (creditors’ voluntary liquidation) mod converse inc. og converse scandinavia a/s (ad

§ 386, stk.

1,

1. pkt., jf.
2. pkt. anbringender converse har til støtte for sin påstand om betaling af vederlag og erstatning supplerende an- ført navnlig, at de af converse fremlagte bevissikrede fakturakæder fra will goemaat beviser, at de omstridte sko er falske og ikke er produceret af converse eller med tilladelse fra con- verse, men stammer fra to australske leverandører, shoes unlimited pte. ltd. og atlas footwear pte. ltd., eller disses underleverandører. converse har foretaget fysiske undersøgelser af samtlige testkøb fra harald nyborg, lidl, coop, skolageret og jutta sko, som oprindeligt har købt skoene af msk. det fremgår af disse undersøgelser, at skoene er falske. landsretten rejste tvivl vedrørende fire testkøb, idet lands- retten fandt, at der var uoverensstemmelser mellem john baiers erklæring og de øvrige oplys- ninger om testkøbene. forklaringen på disse uoverensstemmelser fremgår af den skriftlige erklæring, som john baier har afgivet for højesteret. msk er efter det oplyste nu enig i, at de omstridte sko er importeret fra singapore, hvilket stemmer overens med de bevissikrede fakturakæder, som converse har fremlagt. det er ikke muligt at se ud af de transportdokumenter, som msk har fået fra will goemaat, om disse vedrører de omstridte sko. hvis højesteret måtte nå til, at skoene er ægte, gøres det subsidiært gældende, at de er ulov- ligt parallelimporteret, og at østre landsrets afgørelse bør stå ved magt på dette punkt, jf.

§ 386, stk.

1. converse skal have tilkendt erstatning, da msk, der er en professionel og erfaren leverandør, har handlet uagtsomt ved ikke at undersøge både varer og distributionskæde, før skoene blev købt, ikke mindst i lyset af michael kings kendskab til branchen og den relaterede person- kreds. efter varemærkelovens § 43, stk. 1, nr. 1, og nr. 2, og markedsføringslovens § 24 har - 3 - converse i en sådan situation ret til rimeligt vederlag på 1,79 mio. kr., erstatning for tabt fortjeneste på 14,75 mio. kr. og skønsmæssigt fastsat erstatning for markedsforstyrrelser på 500.000 kr. i alt 15.245.456 kr. msk har supplerende anført navnlig, at de dokumenter, converse har fremskaffet ved bevis- sikring hos will goemaat, ikke beviser, at de omstridte sko er falske. john baier har afgivet vidneforklaring for sø- og handelsretten og østre landsret og har ikke tidligere kunnet forklare uoverensstemmelser i de af ham afgivne erklæringer. den nye vidne- erklæring fra john baier bør ikke tillægges nogen bevismæssig vægt. supplerende sagsfremstilling converse foretog ved district court of the hague den
2. oktober 2016 bevissikring på will goemaats privatadresse i holland. will goemaat er ejer af transportfirmaet wegetrans. be- slaglæggelsen angik dokumenter, som converse mente var relateret til transport af converse produkter. global director of brand protection hos converse inc. john baier har den
3. februar 2017 afgivet en supplerende erklæring om sine undersøgelser af skoene. jean-claude hügli har den
4. april 2017 afgivet en supplerende erklæring om sin handel med triple jump ltd. forklaringer der er afgivet forklaringer af androulla papadopoullou og dejan ralevic. højesterets begrundelse og resultat da msk traders ltd. under likvidation er udeblevet under sagens forberedelse, afvises sel- skabets anke, jf.

§ 386, stk.

1,

1. pkt., jf.
2. pkt. landsrettens dom står herefter ved magt på de punkter, hvor den er anket af msk. det indebærer, at højesteret ved behandlingen af converses selvstændige påstand må lægge til grund, at de sko med mærket converse, som msk har solgt til det danske marked, ikke er indført i eu af converse eller med converses samtykke. - 4 - sagen er efter anmodning fra converse behandlet skriftligt på grundlag af det skriftlige materiale, der forelå ved udeblivelsen og et skriftligt indlæg fra converse, jf.

§ 386, stk.

1,

1. pkt., jf.
2. pkt. sagen angår herefter alene, om msk ved sit salg af sko med mærket converse har handlet uagtsomt, og i givet fald om msk skal betale vederlag og erstatning til converse, jf. vare- mærkelovens § 43 og markedsføringslovens § 24 (tidligere § 20). højesteret lægger efter bevisførelsen til grund, at msk købte skoene fra dieseel ag, og at msk’s advokat paul hillier, som han har forklaret for landsretten, i forbindelse med købet fik forevist dokumenter, hvoraf fremgik en fakturakæde, som viste, at skoene kunne føres tilbage til triple jump ltd. det er ubestridt, at triple jump ltd. var officiel distributør og licenstager for converse. der er ikke oplyst omstændigheder, der forud for juni 2014 burde have givet msk eller selskabets advokater, paul hillier og senere gary lux, mistanke om, at der i faktu- rakæden indgik falske dokumenter. da advokat gary lux i juni 2014 fik oplysning om, at der kunne være tale om falske dokumenter, blev sø- og handelsretten straks underrettet herom. på den baggrund og i øvrigt af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder højesteret, at der ikke er grundlag for at pålægge msk at betale vederlag eller erstatning. højesteret stadfæster herefter dommen. efter sagens udfald skal ingen part betale sagsomkostninger til nogen anden part for højeste- ret. thi kendes for ret: msk traders ltd. under likvidations anke afvises. i øvrigt stadfæstes landsrettens dom. ingen part skal betale sagsomkostninger for højesteret til nogen anden part.