højesterets dom

højesterets dom afsagt fredag den

1. februar 2013 sag 252/2012 (
2. afdeling) værgemålssag vedrørende a (advokat henrik krogsøe, beskikket) efter anmodning fra b (advokat jens otto johansen, beskikket) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i svendborg den
3. december 2011 og af østre landsrets
4. afdeling den
5. januar
6. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: per walsøe, jytte scharling, poul dahl jensen, jens peter christensen og oliver talevski. påstande appellanten, a, har gentaget sin påstand om frifindelse over for påstanden om iværksættelse af værgemål og har subsidiært påstået frifindelse over for påstanden om fratagelse af den ret- lige handleevne. indstævnte, b, har påstået stadfæstelse. supplerende sagsfremstilling læge rené borup, der udarbejdede erklæringen af
7. oktober 2011, har til brug for højeste- ret udarbejdet en ny erklæring af
8. november
9. i det skema, der er knyttet til erklærin- gen, er diagnosen fortsat angivet som ”alzheimers demens af let t. moderat grad”. under af- - 2 - snittet ”lægens vurdering af patientens tilstand” har lægen sat et kryds i rubrikken ”ja” som svar på følgende spørgsmål: ”
10. skønnes patienten at have en sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred, der gør patienten ude af stand til at tage vare på sine økonomiske og/eller personlige anliggender (§ 5, stk. 1)?” lægen har i skemaet ikke overstreget ordet ”svær” i udtrykket ”svær demens”, hvilket han havde gjort i skemaet i erklæringen af
11. oktober
12. i erklæringen af
13. november 2012 hedder det endvidere bl.a.: ”jeg har den 26.10.11 haft a alene i konsultationen ifm udfærdigelse af værgemålsattest og igen den 6.11.2012 ligeledes ifm udfærdigelse af værgemålsattest. a får guidning med personlig pleje men tager sig ellers selv af dette, morgentoilette med tandbørstning etc. går på dagcenter fra 10-15 på alle ugens 5 hverdage. a får bad 2 gange om ugen på dagcenteret, da der hos datteren, hvor hun bor kun er ba- dekar og dette udgør en faldrisiko. hvor det tidligere var hjemmeplejen, der hjalp med alt med hensyn til mad og medicin og tøj, er det nu datteren c, som hjælper med dette. c lægger alt tøj frem, da a ikke selv kan huske det. datteren står for rengøring og vask af tøj. det hænder ofte, at a ikke er tør om natten. klarer selv at smøre sin mad når maden er stillet frem. scorede i mmse (minimal mental state examination - demenstest) 20/30 den 26.10.2011 og dette er uændret 20/30 den 6.11.
14. har været i behandling med demensmidlet aricept 10 mg en gang dagligt siden
15. kender årstid men ikke år, måned og dato og ugedag. ved at hun bor i danmark, på fyn og i svendborg men husker ikke datterens adresse kan gentage 3 ord, men kan ikke genkalde dem efter afledning. har 1 fejl i regneprøve ( subtraktion : 100-7 gentaget 5 gange) hun har i dag ingen problemer med at efterkomme instruktion indeholdende 3 beskeder. kan ikke gengive enkelt geometrisk tegning, selv om
16. del af tegningen er korrekt. obj: vågen, bevidsthedsklar. taler spontant, svarer uden latenstid. er venlig, glad og smi- lende. fremfører intet psykotisk, skønnes ikke hallucineret. vurderes at være i et neutralt stemningsleje helt uden antydning af depressive træk. konklusion: har let til moderat demens er uerfaren i økonomisk henseende, da det altid har været ægtefællen, som har taget sig af det økonomiske. - 3 - er også den 6.11.2012 klar over, at hun har brug for hjælp til administration af hendes økonomi. søger og modtager derfor hjælp fra dem hun er tryg ved og her specielt datteren c, som har hjulpet hende siden faderens død. adspurgt til, hvem hun selv synes skulle være hendes værge, svarer hun, at det skal være c, som skal tage sig af hendes papirer og penge, fordi hun kender hende og føler sig tryg ved hende, og fordi hun er sød og dygtig og hjælpsom. giver uopfordret udtryk for, at datteren b mest har travlt med hendes (as) arv. en kombination af let-moderat demens og økonomisk uerfarenhed gør, at hun har behov for megen hjælp i dagligdagen og hjælp til at administrere papirer og penge. hun har, efter en halv times testning alene med undertegnede og efter min opfordring, udtalt sig om, hvem hun ønsker, der skal tage sig af hende til daglig, og hvem der skal tage sig af hendes papirer og penge. hun peger her uden tøven på sin datter c. jeg mener klart, at man med nytte kan bruge as udtalelse om værgemål.” retsgrundlag i værgemålslovens § 5, § 6 og § 8 hedder det bl.a.: ”§
17. der kan iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det. … stk.
18. værgemålet kan begrænses til at angå økonomiske forhold, herunder bestemte aktiver eller anliggender… … §
19. i forbindelse med værgemål efter § 5, der omfatter økonomiske forhold, kan den retlige handleevne fratages, hvis dette er nødvendigt for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse… … §
20. afgørelser efter § 5… skal afpasses efter den pågældendes behov og må ikke være mere omfattende end nødvendigt. der kan ikke ske fratagelse af handleevne efter § 6, hvis den pågældendes interesser i tilstrækkeligt omfang kan tilgodeses ved værgemål efter §
21. ” i betænkning nr. 1247/1993 om værgemål, som værgemålsloven er baseret på, hedder det bl.a. (s. 127 ff.): - 4 - ”udvalget har den opfattelse, at der fortsat er behov for medicinske kriterier. ganske vist kan det hævdes, at årsagen til, at den pågældende er ude af stand til at varetage sine interesser, er af mindre interesse. hensynet til retssikkerheden og en ensartet praksis taler imidlertid for at begrænse ordningerne til afgrænsede sygdomme og svækkelsestil- stande. de medicinske anvisninger vil tillige kunne virke pædagogiske og illustrerende samt medvirke til nøjere overvejelser forud for beslutningerne. i langt de fleste tilfælde træffes afgørelsen om umyndiggørelse da også med udgangspunkt i et lægeligt skøn. dette vil fremover altid være tilfældet ved værgemål, jf. lovudkastets § 18, stk. 2, se i kapitel 6, pkt. 4.
22. der kan være fare for, at et funktionelt kriterium vil blive udvandet, hvis det står alene. … et område, som næppe spillede nogen større rolle, da myndighedsloven blev gennem- ført i 1922, er de alderssvækkede… denne gruppe er formentlig i dag den, der har størst behov for bistand til varetagelse af egne anliggender. det er dog langt fra sikkert, at alle har et permanent behov for en værge. dette vil især være tilfældet, hvis de har formue af en vis størrelse, eller hvis der er fare for, at de bliver udnyttet af deres omgivelser. endvidere kan der være behov for begrænsede værgemål til hjælp ved enkeltstående dispositioner, som f.eks. plejehjemsanbringelse. det foreslås derfor som noget nyt, at gruppen nævnes specielt i §
23. betegnelserne ‘al- derdomssvækkede’, ‘alderssvækkede’ eller ‘mentalt svækkede’ har været overvejet. i den norske lovtekst anvendes begrebet ‘senil demens’. udvalget har fundet udtrykket ‘svær demens’ mere dækkende. herved er tilkendegivet, at der ikke alene er tænkt på den aldersbetingede demens. af reglen fremgår, at de svært demente hører til blandt de sindssyge. … endelig foreslås en opsamlingskategori omfattende ‘anden form for alvorligt svækket helbred’. en række sygdomme og tilstande vil kunne falde ind herunder. det vil f.eks. være hjerneblødninger, hjernesvind eller andre former for hjerneskader…” i bemærkningerne til værgemålslovens § 6 (lovforslag l 191, folketingstidende 1994/1995, tillæg a, s. 2465) hedder det bl.a.: ”værgemål med fratagelse af den retlige handleevne vedrørende økonomiske forhold efter lovforslagets § 6 svarer i høj grad til formueretlig umyndiggørelse efter den gæl- dende myndighedslovs §
24. det er hensigten, at denne type værgemål især skal anvendes over for de svage, der ud- viser aktiv adfærd. hovedeksemplet er sindssyge, som under maniske perioder vil kunne træffe vidtrækkende skadelige økonomiske dispositioner, men der vil også kunne være behov for at fratage de aktive demente, psykisk udviklingshæmmede og skizofrene den retlige handleevne. formålet med bestemmelsen er ikke kun at undgå, at de pågæl- dende foretager uheldige aktive handlinger, men også at beskytte dem mod andres overtalelse, udnyttelse eller misbrug ved at indskrænke den svages mulighed for selv at disponere.” - 5 - højesterets begrundelse og resultat as advokat har i første række anført, at a efter sin helbredstilstand ikke hører til den person- kreds, der er omfattet af værgemålslovens § 5, stk. 1, fordi hun ikke lider af ”svær demens”, men alene af ”let til moderat demens”. højesteret finder, at værgemålslovens § 5, stk. 1, efter sin ordlyd og forarbejder må forstås således, at det ikke er udelukket at iværksætte et værgemål for en ældre person, der lider af demens, selv om demensen ikke ud fra en lægelig vurdering kan karakteriseres som ”svær”. højesteret har herved lagt vægt på, at det i § 5, stk. 1, er fastsat, at ”svær demens” er en del af begrebet ”sindssygdom”, og at bestemmelsen også omfatter ”anden form for alvorligt svækket helbred”. endvidere har det efter forarbejderne til § 5, stk. 1, ikke været meningen at udelukke andre demente, som ikke er svært demente fra den personkreds, der kan sættes under værge- mål. det fremgår således af betænkning nr. 1247/1993 om værgemål, at den gruppe, som må antages at have størst behov for bistand til at varetage deres anliggender, er de ”alderssvæk- kede”, og at betegnelsen ”svær demens” blev anvendt i udvalgets lovudkast for at tilkende- give, at der ikke alene er tænkt på den aldersbetingede demens. herudover foreslog udvalget en opsamlingskategori omfattende ”anden form for alvorligt svækket helbred”. som eksem- pler på sygdomme og tilstande, der falder ind under opsamlingskategorien, blev angivet hjer- neblødninger, hjernesvind og andre former for hjerneskader. denne angivelse er ikke udtøm- mende og udelukker derfor efter højesterets opfattelse ikke, at demens, der ikke i medicinsk forstand kan karakteriseres som ”svær demens”, kan være omfattet af opsamlingskategorien. det fremgår af læge rené borups nye erklæring af
25. november 2012, at a fortsat lider af ”alzheimers demens af let t. moderat grad”, og det er afkrydset, at hun vurderes at være i en tilstand omfattet af værgemålslovens § 5, stk.
26. i erklæringen gives i øvrigt en beskrivelse af as helbredstilstand mv., der i det væsentlige svarer til beskrivelsen i den tidligere erklæring af
27. oktober
28. herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder højesteret, at a efter sin helbredstilstand hører til den personkreds, der er omfattet af værgemålslovens § 5, stk.
29. - 6 - af de grunde, landsretten har anført, tiltræder højesteret endvidere, at a er ude af stand til at varetage sine anliggender, og at der er behov for værgemål. betingelserne for iværksættelse af et økonomisk værgemål er således opfyldt, jf. værgemåls- lovens § 5, stk. 1, og stk.
30. med hensyn til spørgsmålet om fratagelse af den retlige handleevne bemærkes, at a har en betydelig formue. hun har i tiden efter sin ægtefælles død i 2009 foretaget en række disposi- tioner, hvorved hun har begunstiget sin yngste datter, herunder gennem betydelige gaver til datteren og dennes børn. højesteret tiltræder derfor, at det er nødvendigt at fratage a den ret- lige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, stk.
31. højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for højesteret til den anden part, jf. retspleje- lovens § 312, stk.
32. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for højesteret til den anden part.