Obsah (6)

§ 522§ 478§ 367§ 480§ 587§ 360

højesterets kendelse afsagt torsdag den 17. november 2016 sag 72/2016 advokat dan terkildsen (selv) mod processelskabet af 28. august 2009 aps (advokat tage siboni) i tidligere instanser er afsagt ken

regler om sagsomkostninger, og indkæredes subsidiære påstand tages herefter til følge.” erstatningssagen var oprindelig berammet til syv retsdage i september 2013, og der var udar- bejdet en ekstrakt på ca. 3.200 sider. processelskabet overholdt imidlertid ikke fristen for ind- givelse af påstandsdokument. retten i næstved afviste derfor sagen den

1. september
2. den
3. oktober 2013 genanlagde processelskabet erstatningssagen. - 3 - den
4. oktober 2013 stadfæstede østre landsret retten i næstveds beslutning af
5. sep- tember 2013 om at afvise erstatningssagen. den
6. oktober 2013 traf retten i næstved afgørelse om at pålægge processelskabet at betale i alt 4.675.000 kr. i sagsomkostninger til de sagsøgte, herunder 900.000 kr. til advokat dan terkildsen, som følge af afvisningen af erstatningssagen. landsretten stadfæstede afgørelsen den
7. december
8. den
9. december 2013 afgav processelskabet modregningserklæring over for de sagsøgtes krav på sagsomkostninger, således at kravet blev modregnet i processelskabets påståede er- statningskrav under den genanlagte erstatningssag. konkurssagen den
10. februar 2014 indgav advokat dan terkildsen og de øvrige sagsøgte konkursbegæring mod processelskabet med henvisning til østre landsrets afgørelse om sagsomkostninger af
11. december
12. ved kendelse af
13. marts 2014 afviste skifteretten i århus at fremme konkursbegæringen, idet skifteretten ikke fandt, at kravet mod processelskabet havde den fornødne klarhed. ved dekret af
14. maj 2014 blev advokat poul holmgård erklæret konkurs. skifterettens kendelse om ikke at fremme konkursbegæringen mod processelskabet blev på- kæret til vestre landsret, der ved kendelse af
15. august 2014 (ufr 2014 s. 3461) stadfæstede kendelsen. advokat dan terkildsen og de øvrige sagsøgte, der havde begæret processelskabet konkurs, blev i sagsomkostninger for skifteretten og landsretten pålagt at betale i alt 20.000 kr. til processelskabet. landsrettens kendelse blev indbragt for højesteret, der den
16. juli 2015 stadfæstede kendel- sen. i kendelsen (ufr 2015 s. 3703) hedder det bl.a.: ”indkærede er ved retten i næstveds afgørelse af
17. oktober 2013 pålagt at betale i alt 4.765.000 kr. i sagsomkostninger til de kærende i en erstatningssag, der blev afvist på grund af, at indkæredes advokat ikke rettidigt indgav påstandsdokument. østre landsret - 4 - stadfæstede den
18. december 2013 denne afgørelse. erstatningssagen blev imidlertid genanlagt kort tid efter afvisningen og verserer fortsat. henset hertil samt til, at omkostningsbeløbet ikke vil skulle betales, hvis erstatnings- sagen gennemføres med et for processelskabet positivt udfald, jf. herved højesterets dom ufr 2000.1083, tiltræder højesteret, at de kærendes krav på sagsomkostninger ikke har den fornødne klarhed til at kunne danne grundlag for at erklære processelska- bet konkurs.” den genanlagte erstatningssag retten i næstved afviste ved dom afsagt den
19. marts 2015 på ny den af processelskabet an- lagte erstatningssag. retten fandt, at den omstændighed, at poul holmgård var gået konkurs, og at kurator i boet havde meddelt, at boet ikke ville indtræde i den af poul holmgård afgivne selvskyldnerkaution, førte til, at betingelsen for, at processelskabet kunne føre sagen, ikke var opfyldt. processelskabet blev samtidig pålagt at betale sagsomkostninger med 467.500 kr. til advokat dan terkildsen og de øvrige sagsøgte svarende til de samlede merudgifter i forbin- delse med sagens genanlæggelse. processelskabet ankede dommen til østre landsret, der ved dom af
20. juni 2016 ophævede byretsdommen og hjemviste sagen til realitetsbehandling ved retten i næstved. landsretten fandt, at selvskyldnerkautionen fortsat ville kunne gøres gældende mod poul holmgård, uan- set at han var gået konkurs, og at processelskabet som følge heraf havde partsevne til at føre erstatningssagen. fogedsagen på baggrund af det beløb på 20.000 kr. i sagsomkostninger, som processelskabet var blevet tilkendt under konkurssagen, begærede processelskabet udlæg hos dan terkildsen ved fo- gedretten i københavn. dan terkildsen nedlagde påstand om, at sagen ikke blev fremmet, idet hans krav på sagsomkostninger på 900.000 kr. mod processelskabet kunne modregnes i processelskabets krav mod ham. ved kendelse af
21. oktober 2015 tog fogedretten anmod- ningen om at foretage udlæg hos dan terkildsen til følge, idet fogedretten fandt, at betingel- serne for modregning ikke var opfyldt. i kendelsen hedder det bl.a.: ”for at der kan ske modregning skal de almindelige betingelser for modregning være opfyldt, jf.

§ 522

. - 5 - de to krav på sagsomkostninger fra hver sin sag er udjævnelige, hvorfor denne betin- gelse er opfyldt. retten henviser for så vidt angår betingelsen om, at et krav skal være afviklingsmodent eller sagt med andre ord til om kravets frigørelsestid er indtrådt til højesterets afgørelse, hvor kravets usikkerhed beskrives, herunder hvor det beskrives, at det er den nye sags udfald, der afgør om beløbet kan kræves betalt. derfor er der pt. en sådan usikkerhed for om kravet kan kræves betalt, at det ikke er afviklingmodent, og af den grund er betin- gelserne for at foretage modregning ikke opfyldt. fogedretten har herved ikke taget stilling til, om der ved anlæg af en selvstændig foged- sag kan foretages udlæg på baggrund af sagsomkostningsbeløbet under henvisning til

§ 478

, da dette spørgsmål ikke er procederet og da det materielt ikke vedrører denne sag.” ved kendelse af

1. december 2015 tiltrådte østre landsret, at betingelserne for modregning ikke var opfyldt, og stadfæstede fogedrettens kendelse. det fremgår af landsrettens kendelse, at advokat dan terkildsen den
2. november 2015 ind- betalte det omtvistede beløb på 21.190 kr. til processelskabets advokat. anbringender advokat dan terkildsen har anført navnlig, at det er ubestridt, at processelskabet af
3. au- gust 2009 aps har en eksigibel fordring mod ham på tilkendte sagsomkostninger i forbindelse med, at den konkursbegæring, som han fremsatte over for processelskabet, ikke blev taget til følge. han har imidlertid tilsvarende en eksigibel fordring mod processelskabet på tilkendte sagsomkostninger i forbindelse med, at den erstatningssag, som processelskabet anlagde mod bl.a. ham, blev afvist. hans fordring overstiger langt processelskabets fordring. ved kendelse af
4. juli 2015 (ufr 2015 s. 3703) slog højesteret fast, at det krav på sags- omkostninger, som han og flere andre har mod processelskabet, ikke kunne danne grundlag for afsigelse af konkursdekret, idet kravet ikke havde den fornødne klarhed. begrundelsen herfor var, at den afviste sag anlagt af processelskabet mod ham og flere andre efterfølgende blev genanlagt af processelskabet, og fastsættelsen af det endelige sagsomkostningsbeløb af- hænger af udfaldet af den genanlagte sag. et tilsvarende klarhedskrav, som det, der finder anvendelse i konkurs, er ikke gældende i en situation, hvor der søges tvangsfuldbyrdelse på baggrund af kravet. da kravet derimod kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse i det fo- gedretlige system, kan det også anvendes til modregning. - 6 - hvis fogedrettens og landsrettens kendelser stadfæstes, vil det indebære, at en sagsøger i de tilfælde, hvor en sag er afvist, men efterfølgende genanlagt, ingen mulighed har for at få gen- nemført nogen form for tvangsfuldbyrdelse af de sagsomkostninger, som er tilkendt i forbin- delse med den afviste sag, uanset at omkostningsfastsættelsen i den afviste sag er endelig. processelskabets anbringende om, at sagsomkostningsafgørelsen slet ikke kan tvangsfuldbyr- des, jf.

§ 367, stk.

1, 4. pkt., jf. § 480, er nyt, og bør ikke tillades fremsat. an- bringendet bygger endvidere på den fejlslutning, at

§ 367finder anvendelse på det tilfælde, hvor det er sagsøgeren, der udebliver.

bestemmelsen finder imidlertid alene an- vendelse på genoptagelse af sager i tilfælde af sagsøgtes udeblivelse. der findes ikke en til- svarende bestemmelse for så vidt angår sagsøgerens udeblivelse. processelskabet af 28. august 2009 aps har anført navnlig, at det følger af

§ 367, stk.

1,

1. pkt., at den, der er dømt som udebleven, kan kræve sagen genoptaget. af be- stemmelsens
2. pkt. fremgår, at en anmodning om genoptagelse har samme suspensive virk- ning som anke, jf.

§ 480

. processelskabet genanlagde den afviste sag, inden fuldbyrdelsesfristen på 14 dage, jf.

§ 480, stk.

5, jf. stk. 1, var udløbet for det sagsomkostningsbeløb, som dan terkildsen og andre blev tilkendt, hvorfor kravet allerede af denne grund ikke kan tvangsfuldbyrdes. det følger af højesterets kendelse af

1. februar 2000 (ufr 2000 s. 1083), at sagsomkostnin- ger, som er fastsat i forbindelse med en sag, der er blevet afvist på grund af sagsøgerens ude- blivelse, men efterfølgende genanlagt, har en foreløbig karakter, idet der først kan fastsættes endelige sagsomkostninger, når resultatet af den genanlagte sag kendes. et sådant krav på sagsomkostninger kunne derfor ikke danne grundlag for en konkursbegæring, jf. højesterets kendelse af
2. juli 2015 (ufr 2015 s. 3703). den nævnte usikkerhed om kravets størrelse fører til, at kravet ikke – eller i hvert fald ikke i alle tilfælde – kan tvangsfuldbyrdes. i denne sag fører kravets foreløbige karakter således til, at det ikke kan danne grundlag for modreg- ning under fogedsagen. højesterets begrundelse og resultat sagen angår, om der under en fogedsag kan ske modregning i medfør af

§ 522

med et krav på sagsomkostninger på 900.000 kr., som advokat dan terkildsen har mod pro- - 7 - cesselskabet af 28. august 2009 aps i en afvist, men derpå genanlagt sag, i et krav på sagsom- kostninger på 20.000 kr. med tillæg af omkostninger (i alt 20.190 kr.), som processelskabet har mod advokat dan terkildsen, og som processelskabet har begæret udlæg for. der er – jf.

§ 587, stk.

1, sammenholdt med § 393, stk. 5 – ikke grundlag for at afvise processelskabets anbringende om, at det følger af

§ 367, stk.

1, at der ikke kan ske tvangsfuldbyrdelse af advokat dan terkildsens krav på tilkendte sagsomkost- ninger i den af processelskabet først anlagte retssag.

§ 367

angår genoptagelse på begæring af en sagsøgt, som er blevet dømt som udebleven, og bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse i et tilfælde som det foreliggende, hvor den af processelskabet først anlagte retssag er blevet afvist i medfør af

§ 360, stk.

5, som følge af, at selskabet ikke overholdt en af retten fastsat frist for afgivelse af påstandsdokument, og hvor retssagen herefter er blevet anlagt på ny. det er ved højesterets kendelse gengivet i ufr 2000 s. 1083 om et tilsvarende tilfælde fast- slået, at den afviste og den genanlagte sag skal betragtes som en helhed for så vidt angår spørgsmålet om sagsomkostninger, da konsekvenserne af afvisningen alene bør være, at den sagsøgte skal have godtgjort sine eventuelle merudgifter i forbindelse med afvisningen. da den genanlagte retssag således indebærer, at der verserer retssag om advokat dan terkild- sens modkrav, har kravet ikke den fornødne klarhed til at kunne danne grundlag for modreg- ning under fogedsagen. højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal advokat dan terkildsen inden 14 dage efter afsigelsen af denne højesteretskendelse betale 3.000 kr. til processelskabet af 28. august 2009 aps. be- løbet forrentes efter rentelovens § 8 a.