den 26. maj 2010 blev af grønlands landsret i sagen

den

1. maj 2010 blev af grønlands landsret i sagen sagl.nr. a 519/08 grønlands hjemmestyre, nu kalaallit nunaani namminersorlutik oqartussat mod avannaa arkitekter aps og avannaa arkitekter aps (adcitation) mod rambøll grønland a/s afsagt sålydende dom: denne sag er den
2. september 2008 anlagt ved grønlands landsret som
3. instans. sagen vedrører spørgsmål om erstatningskrav og -ansvar i forbindelse med to licitatio- ner afholdt henholdsvis den
4. juni 2008 og den
5. juni 2008 på bygge- og anlægs- skolen i sisimiut af sagsøgte som rådgiver for sagsøgeren (hovedsagen), og spørgsmål om adciterede, der som rådgiver for sagsøgte forestod den praktiske gennemførelse af licitationerne, skal friholde sagsøgte for sagsøgers eventuelle erstatningskrav (adcita- tionssagen). parternes påstande sagsøger, grønlands hjemmestyre, nu kalaallit nunaani namminersorlutik oqartussat (grønlands selvstyre), (herefter grønlands selvstyre) har nedlagt føl- gende påstand: ”sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale kr. 1.496.936,00 med tillæg af proces- renter fra sagens anlæg til betaling sker med tillæg af sagens omkostninger.” sagsøgte og adcitant, avannaa arkitekter aps, (herefter avannaa arkitekter) har nedlagt følgende påstande: - 2 - ”hovedsagen frifindelse. sagsøger, grønlands selvstyre v/departementet for boliger, infrastruktur og tra- fik tilpligtes at betale sagens omkostninger. adcitationssagen: adcitatus, rambøll grønland a/s, tilpligtes at friholde adcitanten, avannaa arki- tekter aps, for ethvert krav, herunder sagsomkostninger, som adcitanten, avannaa arkitekter aps, måtte blive tilpligtet at betale sagsøgeren i hovedsagen. adcitatus, rambøll grønland a/s, tilpligtes at betale sagens omkostninger.” adciterede, rambøll grønland a/s, (herefter rambøll grønland) har nedlagt føl- gende påstand: ”frifindelse samt at adcitanten tilpligtes at betale sagens omkostninger.” sagens oplysninger denne dom indeholder i medfør af § 238, stk. 2, i retsplejeloven for grønland ikke en fuldstændig sagsfremstilling, dog kun således at det skriftlige bevismateriale ikke gen- gives. der har under sagen været fremlagt aftale om teknisk rådgivning og bistand indgået mellem grønlands selvstyre og avannaa arkitekter i november 2007 og tillægsaftale om teknisk rådgivning og bistand indgået mellem avannaa arkitekter og rambøll grønland i januar
6. der har endvidere været fremlagt udbudsskrivelser samt referater og lister med resul- tater for de afholdte to licitationer henholdsvis den
7. juni 2008 og den
8. juni
9. af listen over resultater for licitationen den
10. juni 2008 fremgår blandt andet, at der var tilbud fra to tilstedeværende entreprenører, som ikke blev åbnet, da tilbuddene ikke var til stede i lokalet, da licitationen startede, samt at tilbuddet fra b.j. entreprise, in- - 3 - deholdt tilbud om en dekort på 1.700.000 kr. ved samlet overdragelse af entrepriserne e1 (jord og beton) og e2 (tømrer). af listen over resultater for licitationen den
11. juni 2008 fremgår blandt andet, at der denne gang ikke var tilbud, der ikke blev åbnet, og at tilbuddet fra b.j. entreprise in- deholdt tilbud om en dekort på 170.000 kr. ved samlet overdragelse af entrepriserne e1 (jord og beton) og e2 (tømrer). endvidere har været fremlagt brev af
12. juni 2008 fra avannaa arkitekter til grøn- lands selvstyre med redegørelse for licitationen afholdt den
13. juni 2008 og anbefa- ling / indstilling til det videre forløb. yderligere har været fremlagt brev af
14. juli 2008 fra grønlands selvstyre til avannaa arkitekter, hvori det gøres gældende, at avannaa arkitekter skal holde grønlands selvstyre skadesløs for et beløb på i alt kr. 1.530.000 opstået som følge af en procedu- refejl ved den første licitation afholdt den
15. juni
16. herudover har blandt andet været fremlagt korrespondance mellem parterne, herunder en række e-mails, samt efterfølgende korrespondance fra og imellem parternes advo- kater. det er oplyst, at grønlands selvstyres betalingspåstand under denne sag er beregnet som differencen mellem det tilbud om en dekort, der var indeholdt i tilbuddene fra den vindende tilbudsgiver på jord- og beton– og tømrerentrepriserne, b.j. entreprise a/s, ved henholdsvis den første licitation, kr. 1.700.000, og den anden licitation, kr. 170.000, og med fradrag af en besparelse på vvs-entreprisen på kr. 33.064,00, som grønlands selvstyre opnåede, fordi den vindende tilbudsgiver på vvs-entreprisen, brøndum grønland a/s, havde nedsat sit tilbud med dette beløb fra den første til den anden licitation. parterne har under hovedforhandlingen erklæret, at der er enighed om den beløbsmæs- sige opgørelse grønlands selvstyres betalingspåstand. forklaringer der er under sagen afgivet forklaring af vidnerne per correll, palle lindgaard (via te- lefon), lars løvendahl (via videokonferenceudstyr), jørn thomsen og john eliassen (via telefon). - 4 - per correll har forklaret blandt andet, at han er ansat i grønlands hjemmestyre, nu grønlands selvstyre, og var ansvarlig for byggesagen om skolen i sisimiut. han har generelt anlægsopgaver som sit arbejdsområde og har haft det i mange år. selvstyret var som bygherre ikke indblandet i beslutningen om, hvor licitationen skulle gennemføres og heller ikke i den praktiske tilrettelæggelse af licitationen. jokum møller fra bygge- og anlægsskolen i sisimiut var heller ikke involveret i sagsadministrationen, men var bare med til licitationen som forstander på skolen. vidnet var ikke til stede ved licitatio- nen og havde selv kun bedt erik grundtvig om at deltage. han kender ikke noget til rambølls aftaler med jokum møller, og han mener ikke, at skolen havde noget med li- citationen at gøre. da licitationen den
17. juni 2008 var afholdt, blev han ringet op af jørn thomsen fra rambøll, som fortalte om fejlen med de tre kuverter, der ikke var kom- met frem til licitationslokalet. vidnet sagde til jørn thomsen, at han burde kontakte de pågældende tilbudsgivere for at høre, om de ville gøre indsigelser. det var fordi, han mente, at de måtte vide, om der var indsigelser mod licitationen, før de eventuelt indgik kontrakt med andre tilbudsgivere. men han besluttede ikke selv noget aktivt om, hvor- vidt licitationen skulle gå om. efter hans opfattelse lå ansvaret hos avannaa arkitekter, og det måtte så være en sag mellem avannaa arkitekter og rambøll, hvem af de to, der var den endeligt ansvarlige. selvstyret havde jo ikke nogen aftale med rambøll. han sagde til palle lindgaard fra avannaa arkitekter, at han ville følge indstillingen i brevet af
18. juni 2008 fra avannaa arkitekter om at antage de laveste tilbud uden forhandling, og det gjorde han også. efter hans opfattelse blev det også resultatet i praksis. nogle dage efter skrev han til avannaa arkitekter, at det var selvstyrets op- fattelse, at fejlen ved den første licitation og den prisdifference, der opstod mellem det laveste bud ved henholdsvis den første og den anden licitation, måtte være avannaa arkitekters ansvar. et par dage senere fik han en opfordring fra avannaa arkitekters advokat om at forhandle med b.j. entreprise, men han forstod ikke, hvad det var, han skulle forhandle med og hvorfor. han havde jo også fået en helt anden indstilling fra avannaa arkitekter få dage forinden, og han mente ikke, at der var noget at forhandle med, da det jo ikke var meningen, at de skulle lave noget om på projektet, eller at de skulle have en ringere ydelse end først planlagt. det ville være løgn, hvis han på skrømt skulle sige til john eliassen fra b.j. entreprise, at bygherren ville overveje ikke at an- tage deres tilbud alligevel. han er ikke bekendt med, hvad det er for møder, john eliassen henviser til i sin mail, men han ved, at john eliassen havde sagt, at han konstant blev presset af avannaa arkitekter for at forhandle sin pris. vidnet sagde til john eliassen, at han selv måtte - 5 - tale med avannaa arkitekter, da vidnet ikke mente, at selvstyret som bygherre havde noget at forhandle om, eftersom selvstyret gerne ville have hele byggeriet gennemført. han har ikke sagt noget til john eliassen om, at ”sagen havde penge nok", så det må stå for palle lindgaards egen regning. han kender ikke noget til hvilke forhandlinger, der måtte være foregået mellem palle lindgaard og b.j. entreprise. han ved kun, at der blev fjernet nogle udgiftsposter til såkaldt øvrige arbejder fra den samlede pris til særskilt afregning. det kan godt passe, at han ikke svarede på palle lindgaards fore- spørgsel herom, men det var nok fordi han ikke forstod spørgsmålet. det er korrekt, at han over for john eliassen har sagt, at selvstyret ønskede den fulde pakke og derfor ikke ville forhandle. han er klar over, at en forhandling godt kunne være om den samlede pakke, men til nedsat pris, men det mente han ikke var muligt i denne situa- tion. han har været bygherrerepræsentant i omkring 23 år, og han ved, at det inden for det offentlige ikke er fast kotume at forhandle pris med den lavestbydende. han har ikke været involveret i beslutningen om, hvorvidt de såkaldt øvrige arbejder skulle udgå af den samlede sum. palle lindgaard har forklaret blandt andet, at han er medindehaver af avannaa arki- tekter og har været projektleder for skolebyggeriet i sisimiut. med hensyn til opgave- fordelingen mellem avannaa arkitekter og rambøll var det sådan, at de havde bedt rambøll om at forestå licitationen, og det var også rambøll der faktisk gennemførte den. der var ikke nogen repræsentant fra avannaa arkitekter til stede ved licitationen. det havde de besluttet, fordi selve licitationen er en ret enkel forretning, og det var lang at tage til sisimiut fra danmark alene for det. flere af tilbuddene indeholdt en post med udgifter til såkaldt øvrige arbejder. han ønskede, at disse poster skulle udgå af den sam- lede sum, fordi han mente, at udbudsmaterialet var godt nok, og han ikke ønskede en slags blancocheck i entrepriserne, men foretrak at udskille posterne og så tage hånd om det bagefter og afregne eventuelle ekstraarbejder særskilt. han forstod på john eliassen fra b.j. entreprise, at selvstyret havde sagt, at der ikke skulle forhandles pris, så efter at have prøvet at forhandle om prisnedslag med b.j. entreprise nogle gange, måtte han opgive det. han havde en hel del korrespondance i sagen, og han husker, at john eliassen sagde, at per correll ikke mente, at der skulle forhandles pris, og det undrede ham noget. han mener ikke, det er sædvanligt, at en bygherre ikke følger rådgiverens forslag om at forsøge at forhandle prisen. han kan bekræfte, at han i avannaa arkitek- ters brev af
19. juni 2008 til selvstyret blandt andet indstillede, at der skulle indgås kon- trakt uden forhandling med b.j. entreprise på jord- og betonentreprisen og tømrerentre- prisen, hvis nogle angivne beløb for øvrige arbejder udgik. den eneste forskel mellem b.j. entreprises tilbud ved første og anden licitation var størrelsen af den tilbudte dekort. - 6 - størrelsen af udgifterne til øvrige arbejder var den samme. han er ikke helt klar over, om permagreen, som gav tilbud ved den første licitation, men ikke ved den anden, nu er med i byggeriet som underentreprenør for b.j. entreprise. han husker ikke sagsfor- løbet i detaljer, og hvorfor han ændrede opfattelse med hensyn til spørgsmålet om eventu- elt at forhandle pris med b.j. entreprise efter hans første indstilling i brevet af
20. juni 2008, men det var nok for at prøve at begrænse skaden og prøve at være bygherrens mand, og fordi han mente, det var urimeligt at dekorten var sat ned fra første til anden licitationsrunde. han syntes nok bare, det var naturligt at prøve at finde ud af, om der var en mulighed for prisreduktion. lars lovendahl har forklaret blandt andet, at han er ansat i brøndum grønland a/s og arbejder som afdelingsleder i sisimiut. han havde afleveret brøndums tilbud på forstan- derkontoret på skolen en times tid før licitationen og kom så tilbage senere og fik at vide, at licitationen var flyttet til et andet lokale. en af de andre fremmødte tilbudsgi- vere spurgte, om de havde fået alle papirerne med over i lokalet, og skolens forstander, jokum møller, svarede ja. jokum møller og jørn thomsen stod på det tidspunkt lige ved siden af hinanden. han opfattede det sådan, at jørn thomsen ved licitationen checkede, om alle kuverter fra de entreprenører, der var i lokalet var kommet. men der viste sig at mangle to kuverter fra, han havde afleveret fra brøndum, og en kuvert fra en anden tilbudsgiver. alle kender hinanden i sisimiut, også jørn thomsen, og indenfor håndværkerbranchen har de nærmest kontakt med hinanden daglig. han forstår ikke rigtig, hvordan jørn thomsen kunne overse, at der manglede nogle kuverter. kuver- terne blev åbnet i den rækkefølge, de lå, og var ikke opdelt i fagentrepriser. først efter oplæsningen blev det opdaget, at der manglede nogle kuverter. jokum møller sagde noget i retning af ”hov, der ligger jo nogle flere på mit kontor” og gik hurtigt op på sit kontor og hentede dem og kom straks tilbage. imens startede der en diskussion om, om de ekstra kuverter skulle lukkes op. han husker ikke helt diskussionen, men jørn thomsen deltog også i den. der var nogle forskellige meldinger, men der kom ikke rigtigt nogen afklaring, og til sidst tog han så sit tilbud med tilbage igen. jørn thomsen har forklaret blandt andet, at han er uddannet bygningsingeniør og har arbejdet som sådan i mange år. han kom til grønland i 1985 og har været i sisimiut stort set lige siden. han blev ansat i rambøll i oktober 2000 og har deltaget i mange li- citationer gennem tiderne. jørn hansen er også ansat i rambøll og er kontorleder i si- simiut. han er selv fungerende kontorleder, når jørn hansen er ude at rejse, og det var han på tidspunktet for licitationen. det blev aftalt med avannaa arkitekter, at vidnet kunne stå for licitationen i stedet for jørn hansen. licitationen blev annonceret, - 7 - og det blev aftalt mellem avannaa arkitekter og bygge- og anlæggsskolen i sisimiut, at licitationen skulle holdes på skolen. han ankom til skolen ca. 15 minutter før tids- punktet for licitationen og henvendte sig på forstanderkontoret, hvor licitationen var annonceret til at skulle finde sted. han kender godt forstanderen på skolen, jokum møller, blandt andet fordi han selv sidder i et brancheudvalg på skolen. da han kom ind på jokum møllers kontor, så han, at der var mange papirer på mødebordet, og at det rodede noget på kontoret, og han sagde derfor til jokum møller, at han da vist hellere måtte få ryddet lidt op. jokum møller fortalte så vidnet, at han havde besluttet, at licitationen skulle holdes i et andet nærliggende lokale på skolen. vidnet spurgte jokum møller, om der var kommet nogle tilbud, og det bekræftede jokum møller og viste vidnet, at der lå en stak kuverter på hans skrivebord. vidnet gik nu udenfor for- standerkontoret, så han havde godt udsyn til de tilbudsgivere, som måtte komme for at deltage i licitationen. der kom 5 - 6 tilbudsgivere, og de gik i samlet flok hen til klasse- lokalet, hvor licitationen skulle afholdes. der var nogle tilbudsgivere, der afleverede tilbud direkte til ham ved licitationen, men der var som sagt også nogle, der havde af- leveret tilbuddet på skolen på forhånd. det sker tit, at tilbudsgiverne kommer med til- buddet på forhånd, f.eks. hvis de er i tvivl om, om de kan nå at være til stede under selve licitationen. ved licitationens start havde han 11 kuverter, og han så at der sad 9 repræsentanter fra mulige tilbudsgivere i lokalet. han talte kuverterne op og spurgte også, om alle havde fået afleveret deres tilbud, hvilket blev bekræftet. han tog så bunken og åbnede tilbuddene et for et. da det var overstået, var der to tilbudsgivere, per svær og lars løvendahl, som sagde, at de også havde afleveret tilbud rettidigt på forstanderkonto- ret, men at deres tilbud ikke var blevet læst op. der var imidlertid ikke flere kuverter i lokalet, og så sagde jokum møller straks, at han havde glemt et par kuverter, der lå i dueslaget ved hans kontor, som også var blevet afleveret rettidigt og på forstanderkon- toret. jokum møller skyndte sig af sted for at hente kuverterne og kom hurtigt tilbage til licitationslokalet igen. imens begyndte der en diskussion i licitationslokalet om de ekstra kuverter. vidnet spurgte, om der var nogen, der havde noget imod, at de ekstra kuverter ville blive åbnet. der var en af de fremmødte, der var imod det, men også en del, der var ikke havde noget imod det. der var en snak frem og tilbage, og han tog så den beslutning, at han ikke ville lukke kuverterne op, fordi de ikke var lokalet, da licitati- onen startede. han spurgte, om nogen ville have ført noget til protokols om det, men der var der ikke ingen, der ønskede. nærmere om, hvorfor han ikke åbnede kuverterne, har han forklaret, at det var fordi, der var diskussion om det, og han tidligere har hørt om, at der kan være manipulation med flere forskellige kuverter, og han ikke mente, at - 8 - han kunne forsikre sig om, hvem der havde lagt kuverterne i dueslaget ved forstander- kontoret osv. det er ikke muligt blot ud fra kuverternes ydre at se, hvem der har indle- veret tilbuddet. det er fordi, ikke alle skriver navn uden på eller bruger kuverter med firmalogo. nogen bruger bare en neutral kuvert. han kontrollerede derfor kun, om der var et antal kuverter svarende til antallet af fremmødte tilbudsgivere. han mener, at når man først er begyndt at åbne kuverterne, så fanger bordet. han undersøgte ikke, om der lå flere tilbud andre steder på skolen, eftersom jokum møller havde sagt til ham, at han havde alle tilbuddene på sit kontor, og det jo oprindelig var meningen, at licitationen skulle afholdes på forstanderkontoret. rambøll har ikke deltaget i beslutningen om at gennemføre en ny licitation. han vil tro, at jørn hansen har sagt til palle lindgaard fra avannaa arkitekter, at de bare kunne udbyde malerarbejdet, som der ikke var kommet tilbud på, i en separat entreprise bagefter. der er normalt ansat 3 - 4 ingeniører på rambølls kontor i sisimiut. vidnet var blevet orienteret om, at licitationen skulle afholdes på skolen og havde løbende talt med jørn hansen og jokum møller om det. det er helt almindeligt at licitationer kan afholdes hos bygherren, og det er sædvanligt, at kuverterne afleveres der, hvor licitationen afholdes. det har aldrig før været et problem, og de kender alle hinanden i sisimiut. han har ved en tidligere licitation oplevet problemer med flere alternative kuverter, og det var derfor, han spurgte om alle havde afleveret deres kuverter. det er ikke mistænksomhed, men en sikkerhedsforanstaltning. i forhold til denne konkrete sag kunne han ikke vide, hvordan de ekstra kuverter var blevet lagt i jokum møllers dueslag. jokum møller kom bare tilbage og sagde, at det var disse tre kuverter, han havde gemt. vidnet betvivlede slet ikke det, jokum møller sagde, for han kender ham som sagt professionelt og har generelt stor tiltro til jokum møller. han ville bare holde sig til, at alt hvad der ikke var i lokalet, når licitationen gik i gang, ikke kunne indgå i licitationen. men han kan be- kræfte, at han ville have åbnet kuverterne, hvis der ikke havde været nogen protester. med hensyn til den anden licitation den
21. juni 2008 er det rigtigt, at der som beskrevet i referatet blev taget nogle ekstra store sikkerhedsforanstaltninger. alle tilbudsgiverne kom personligt og afleverede deres kuverter til ham ved dette møde. den særlige pro- cedure, der er beskrevet i referatet, opstod simpelthen bare ved selve licitationen, hvor de alle, der som sagt kender hinanden godt, jokede lidt med det, der var sket ved den første licitation, og så ville være ekstra forsigtige. han kan bekræfte, at permagreen nu er underentreprenør for b.j. entreprise på skolebyggeriet. permagreen laver betonar- bejde. - 9 - john eliassen har forklaret blandt andet, at han er direktør i b.j. entreprise. han har ikke haft så meget med selve udregningen af tilbuddene i denne sag at gøre, men han ved, at de bød på både beton- og tømrerarbejde. dekorten i det første tilbud skulle også have været 170.000 kr., som den var i det andet tilbud. de opdagede imidlertid først, at deres kontorelev ved en fejl havde skrevet 1.700.000 kr. i stedet for 170.000 kr., efter at tilbuddet var blevet åbnet ved licitationen. det var gået meget stærkt med at få skrevet under på tilbuddet og få det afleveret til tiden, så de fik noget røde ører, da det gik op for dem, at der var skrevet 1.700.000 kr., da det jo var et alt for højt be- løb. deres kontorelev havde renskrevet tilbuddet ud fra nogle blyantsnotater, som nok var lidt sjuskede. men han mener, at det er helt logisk, at dekorten skulle var på 170.000 kr. ved en samlet entreprise. det svarer til udgifterne ved anstillingen på byg- geriet. det er rigtigt, at der er ret til at forhandle med den lavestbydende, og han gik også ind i en snak med palle lindgaard fra avannaa arkitekter, som blev ved med at ville trykke ham i pris. han forstod dog ikke helt hvorfor og spurgte derfor per correll til sagen, og om b.j. entreprise var for dyre, eller der var noget af byggeriet, der skulle væk. palle lindgaard prøvede som sagt at forhandle buddet ned, men det var ikke rea- listisk, da der ikke var noget der skulle udgå af byggeriet. det er rigtigt, at han har spurgt per correll, om der var penge til opgaven. det var fordi, han har en del erfaring med at bygge for det offentlige og ved, at der her altid er et skriftlig grundlag for et byggeri, og han ville så bare høre, om der var sket noget særligt i sagen. det var ove bomholt der mødte op for dem til licitationen. b.j. entreprise bygger rig- tig meget og laver så store opgaver og har rigtig mange licitationer, og engang imellem sker der altså fejl. med den størrelse og det renommé, hans firma har, ville han ikke begynde at lave om på tilbuddet, men ville føle sig bundet af det. dvs. han ville have stået ved sit tilbud og have accepteret at skulle give en dekort på 1.700.000 kr., som der stod i tilbuddet. han tror bestemt, han har forklaret palle lindgaard om det med fejlen i den første dekort. det er rigtigt, at firmaet permagreen nu er underentreprenør for b.j. entreprise på betondelen. det var ikke noget, de havde aftalt med permagreen før den anden budrunde. de havde talt med permagreen om eventuelt at byde fælles i den første runde, men det endte med, at de bød hver for sig i den første runde, og mel- lem de to runder fik permagreen vist en ny stor entreprise, så de selv ikke ville byde igen i den anden runde. han har ikke nærmere kendskab til, hvordan det går med un- dersøgelserne af de anklager om kartel mellem b.j. entreprise og permagreen, som har været fremme i pressen. men det er korrekt, at der har været et uanmeldt kontrolbesøg i b.j. entreprise i anledning af disse beskyldninger. - 10 - parternes synspunkter for grønlands hjemmestyre, nu kalaallit nunaani namminersorlutik oqartus- sat (grønlands selvstyre) er indleveret påstandsdokument af
22. april 2010, som er gentaget og uddybet under den mundtlige procedure. i påstandsdokumentet er blandt andet anført: ”til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende hovedanbringer gældende: - det er ubestridt, at sagsøger de facto har lidt tab svarende til påstanden i forbin- delse med, at licitation nr. 1 blev annulleret og ny licitation måtte afholdes, - sagsøgte havde frie hænder til at gennemføre licitationen og det er således sag- søgte, der har valgt tid og sted for licitationen. det er endvidere sagsøgte, der har valgt, hvem der skulle forestå licitationen. det bemærkes herved, at sagsøgte ses at have indgået aftale med adciterede om, at dennes filialleder i sisimiut, jørn han- sen, skulle forestå licitationen. det kan konstateres, at licitationen i stedet blev fo- restået af jørn thomsen. baggrunden herfor er ikke sagsøger nærmere bekendt, - sagsøgte er ansvarlig for fejl ved licitationen, medmindre disse skyldes forhold som sagsøgte, ved anvendelse af professionel omhu, ikke kunne have forhindret. sådanne forhold foreligger ikke, - sagsøgte hæfter i forhold til sagsøger fuldt ud for fejl og undladelser begået af sagsøgtes underrådgiver, adciterede. der er i denne henseende identitet mellem sagsøgte og adciterede, - det er udtryk for en ansvarspådragende fejl, at licitationslederen ikke sikrede sig, at alle bud var til stede i licitationslokalet før åbning af kuverter påbegyndte, - det er tillige udtryk for en erstatningsforpligtende fejl, at licitationslederen ikke åbnede de manglende tilbud, da disse var fremskaffet til lokalet, hvilket utvivlsomt ikke havde medført, at licitationen blev kendt ugyldig. en ny licitation havde såle- des været unødvendig, og sagsøger ville ikke have konstateret det betydelige tab før resultatet af licitation nr.
23. licitationslederen kunne endvidere, uden proble- mer i forhold til licitationens gyldighed, kortvarigt have forladt licitationslokalet og rådført sig med en juridisk rådgiver, såfremt licitationslederen ikke kunne over- skue situationen. det fastholdes imidlertid, at det ikke kræver særlig juridisk ind- - 11 - sigt at træffe beslutning om at åbne de 3 tilbud, der var fremkommet til licitati- onslokalet efter åbning af de øvrige tilbud. at gøre dette er efter sagsøgers opfat- telse udtryk for almindelig sund fornuft, og sagsøgte burde have et sådant kend- skab til licitationsretlige regler og grundsætninger, at dette valg var blevet foreta- get, - da sagsøgte har valgt, at licitationen skulle afholdes på skolen, og da sagsøger har indgået aftale med skolen herom, er det tillige sagsøgtes ansvar, såfremt retten måtte finde, at der hos personalet på skolen er begået fejl, der har relevans for an- svarsplaceringen i sagen. sagsøger har ikke deltaget i beslutningen om, at licitati- onshandlingen skulle afholdes på bygge- og anlægsskolen. der foreligger alene en aftale mellem sagsøgte og skolen herom, - det bestrides, at sagsøger ikke har opfyldt sit tabsbegrænsningspligt. sagsøger har blot fulgt sagsøgtes indstilling på grundlag af licitation nr. 2, - det bestrides, at det for sagsøgte har været upåregneligt, at afholdelse af en yderligere licitation kunne resultere i tab for bygherren af en betydelig størrelse. det bemærkes herved, at sagsøgte under alle omstændigheder har overtaget den økonomiske risiko for forhøjet bud ved licitation nr. 2, - det gøres gældende, at det var påregneligt for sagsøgte, at de i forbindelse med licitationens gennemførelse skete fejl medførte, at der måtte afholdes ny licitation, og det gøres gældende, at der foreligger adækvans mellem fejlene, annullationen af den første licitation og det lidte tab.” for grønlands selvstyre er det under hovedforhandlingen endvidere anført, at der ved fastsættelsen af eventuelle sagsomkostninger ikke bør tilkendes avannaa arkitekter et beløb til dækning af rejse- og opholdsudgifter til den advokat fra danmark, der har repræsenteret selskabet under hovedforhandlingen, idet det havde været muligt for sel- skabet at lade sig repræsentere af en advokat med kontor på grønland. for avannaa arkitekter er indleveret påstandsdokument af
24. april 2010, som er gentaget og uddybet under den mundtlige procedure. i påstandsdokumentet er blandt andet anført: ”ad hovedsagen: - 12 - til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, for så vidt angår ansvarsgrundlaget: at sagsøgers anbringender må forstås således på, at de under licitationen begåede fejl skyldes forkert juridisk skøn, hvilket ikke medfører erstatnings- ansvar for rådgivere, for så vidt angår adækvansspørgsmålet: at det ikke er påregneligt for sagsøgte, at den i forbindelse med licitationens gennemførelse indtrufne fejl medfører, at 1) der skal gennemføres en ny licitation, 2) den vindende tilbudsgiver, bj entreprise a/s, forhøjer sit tilbud ved den nye licitation, idet bj entreprise ikke har kendskab til, hvad andre entreprenører måtte byde ved den nye licitation. at der derfor ikke foreligger adækvans mellem den i forbindelse med licitationens gennemførelse indtrufne fejl og det af sagsøger angivne lidte tab, for så vidt angår tabsbegrænsningspligten: at sagsøger har forsømt sin tabsbegrænsningspligt ved ikke på trods af opfordring hertil at indlede forhandling med bj entreprise a/s om nedsæt- telse af budprisen. sagsøger kunne således have forespurgt bj entreprise a/s om, hvorfor denne nu havde afgivet et højere bud, at såfremt sagsøger ikke var tilfreds med de nye, modtagne bud, havde sagsøger mulighed for at forkaste alle budene og gennemføre en ny licitati- onsrunde, som eventuelt kunne have reduceret det af sagsøger angiveligt lidte tab. det bestrides i øvrigt, at sagsøgte skulle have frarådet sagsøger at gen- nemføre en ny licitation, at sagsøger tillige har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved at meddele til bj entreprise a/s, at der ikke skulle forhandles nedsalg eller rabatter, selvom der var grundlag herfor, at sagsøgtes skrivelse af
25. juni 2008 ikke kan føre til det resultat, at sagsøger skulle være frigjort fra sin tabsbegrænsningspligt ved at forhindre, at - 13 - der blev indledt forhandlinger med b.j. entreprise a/s. det bestrides i øvrigt, at sagsøgte indledte forhandlinger med entreprenørerne alene på baggrund af sagsøgers skrivelse af
26. juli 2008, i øvrigt gøres det gældende at sagsøger ikke har dokumenteret sit tab. ad adcitationssagen: til støtte for den nedlagte friholdelsespåstand gøres det gældende, at adcitatus efter aftale mellem adcitaten og adcitatus alene forestod den gennemførte licitation, og er således eneansvarlig for de tab, som sagsøger måtte have lidt i forbindelse med den ved licitationens gennemførelse ind- trufne fejl.” for avannaa arkitekter er det under hovedforhandlingen supplerende navnlig anført, at det fastholdes, at der måtte gennemføres en ny licitation, og at rambøll grønlands repræsentanter ikke gjorde nogen indvendinger herimod, men tværtimod selv gennem- førte den nye licitation den
27. juni 2008, og at der heller ikke tidligere end ved på- standsdokumentet af
28. april 2010 er gjort det synspunkt gældende, at det var en fejl fra avannaa arkitekter at lade licitationen gå om. det er endvidere anført, at avannaa arkitekters advokat mener at have sendt kopi af samtlige processkrifter og bilag i ho- vedsagen til rambøll grønlands advokat tidligere under sagsforberedelsen. avannaa arkitekter har under hovedforhandlingen yderligere anført, at der ved fast- sættelsen af eventuelle sagsomkostninger bør tilkendes avannaa arkitekter et beløb til dækning af rejse- og opholdsudgifter til den advokat fra danmark, der har repræsente- ret selskabet under hovedforhandlingen, da det ikke kan kræves, at selskabet, som er datterselskab af et selskab hjemmehørende i danmark, lader sig repræsentere af en advokat med kontor på grønland. for rambøll grønland er indleveret påstandsdokument af
29. april 2010, som er gentaget og uddybet under den mundtlige procedure. i påstandsdokumentet er blandt andet anført: - 14 - ”anbringender. ad ansvarsgrundlag avannaa har ikke oplyst, hvad der fra adcitantens side gøres gældende som an- svarspådragende adfærd fra rambølls side. det gøres gældende, at der ikke fra rambølls side ikke er begået ansvarspådragende fejl. ad årsagsforbindelse og adækvans det gøres gældende, at der ikke er årsagsforbindelse og adækvans mellem ram- bølls handlinger ved licitationen den
30. juni og det af avanaa postulerede tab hverken med hensyn til grønlands selvstyres krav om ny licitation eller i øvrigt det forhold, at tibudsgiver/tilbudsgiverne ved licitationen den
31. juni forhøjede deres tilbud. ad tab det gøres gældende, at avanaa ikke har lidt et tab svarende til den nedlagte på- stand, og at det i øvrigt må være avanaas risiko, at adcitanten respektive grøn- lands selvstyre besluttede sig til at lade licitationen gå om med risiko for et even- tuelt forhøjet tilbud fra tilbudsgivernes side. ad tabsbegrænsningspligt det gøres gældende, at avannaa (in casu grønlands selvstyre) ikke har opfyldt sin tabsbe-grænsningspligt, jfr. hertil det forhold, at man ikke ønskede at forhandle pris med bj entreprise a/s.” for rambøll grønland er det under hovedforhandlingen supplerende navnlig anført, at anbringendet om, at det må være avannaa arkitekters risiko, at adcitanten respektive grønlands selvstyre besluttede sig til at lade licitationen gå om, skal forstås sådan, at der ikke efter de licitationsretlige regler, der gælder på grønland, er pligt til at lade en eventuel fejlbehæftet licitation gå om, men at der efter disse regler derimod alene vil kunne rejses krav om erstatning i form af negativ kontraktsinteresse fra de tilbudsgi- vere, som måtte have lidt tab i forbindelse med den eventuelle fejl. der er endvidere henvist til det, der er anført for avannaa arkitekter i hovedsagen, og det er navnlig fremhævet, at det påberåbte tab ikke opfylder betingelsen om påregnelighed. det er videre anført, at rambøll grønlands advokat ikke havde modtaget alle proces- skrifter og bilag i hovedsagen forinden udarbejdelsen af påstandsdokumentet af
32. - 15 - april 2010, og at dette er årsagen til den valgte formulering af anbringendet om an- svarsgrundlag. rambøll grønland har under hovedforhandlingen yderligere anført, at der ved fast- sættelsen af eventuelle sagsomkostninger skal tilkendes rambøll grønland et beløb til dækning af rejse- og opholdsudgifter til den advokat fra danmark, der har repræsente- ret selskabet under hovedforhandlingen, da det ikke kan kræves, at selskabet, som er datterselskab af et selskab hjemmehørende i danmark, og som har ansvarsforsikring hos det danske forsikringsselskab tryg, lader sig repræsentere af en advokat med kontor på grønland. landsrettens bemærkninger efter det, der er fremkommet for landsretten, herunder forklaringen fra jørn thomsen fra rambøll grønland, kan det lægges til grund, at licitationen den
33. juni 2008 ifølge udbudsmaterialet skulle afholdes på forstanderkontoret på bygge- og anlægsskolen i sisimiut, og at tilbud også skulle afleveres her, men at det kort tid inden licitationens afholdelse blev besluttet, at licitationen alligevel ikke skulle afholdes på forstander- kontoret, men i et andet nærliggende lokale på skolen. det kan endvidere lægges til grund, at jørn thomsen efter at have åbnet samtlige de kuverter, der var til stede i det lokale, hvor licitationen faktisk blev afholdt, fik oplyst af skoleforstander jokum møl- ler, at der i dueslaget ved hans kontor lå nogle yderligere kuverter med tilbud, som var indleveret rettidigt og til forstanderkontoret, men at han blot ved en forglemmelse ikke havde fået medtaget alle de afleverede kuverter til det andet lokale på skolen. videre kan det lægges til grund, at jokum møller straks gik af sted for at hente de resterende tre kuverter og efter få minutter var tilbage i licitationslokalet. efter jørn thomsens egen forklaring kan det yderligere lægges til grund, at jørn thomsen på grund af sit professionelle kendskab til jokum møller ikke var i tvivl om rigtigheden af oplysningerne om de resterende tre kuverter, og at jørn thomsen netop af denne grund selv havde været indstillet på at åbne kuverterne og lade tilbuddene indgå ved licitationen, hvis der ikke havde været protester. efter det, der er fremkommet for landsretten, herunder ved de afgivne forklaringer, må det endvidere lægges til grund, at beslutningen om at afholde en ny licitation blev truf- fet af avannaa arkitekter, og at rambøll grønland påtog sig at forestå også den nye licitation for avannaa arkitekter og også faktisk gennemførte den anden licitation den - 16 -
34. juni
35. der er ikke for landsretten fremkommet oplysninger om, at der fra rambøll grønland har været gjort indsigelser imod afholdelsen af den nye licitation før end sent under retssagens forløb. efter forklaringen fra john eliassen må det endvidere lægges til grund, at b.j. entre- prise faktisk ville have ydet grønlands selvstyre en dekort på 1.700.000 kr., hvis til- buddet ved den første licitation var blevet antaget. efter det foreliggende, herunder forklaringerne fra palle lindgaard fra avannaa arki- tekter og per correll fra grønlands selvstyre, kan det endvidere lægges til grund, at avannaa arkitekter i brevet af
36. juni 2008 til grønlands selvstyre blandt andet ind- stillede, at der blev indgået kontrakt uden forhandling med b.j. entreprise på jord- og beton- og tømrerentrepriserne, hvis de anførte udgiftsposter til såkaldt øvrige arbejder udgik, og at palle lindgaards opfordring til per correll om alligevel at forsøge at for- handle prisnedslag med b.j. entreprise først fremkom efter, at han havde modtaget bre- vet af
37. juli 2008 fra grønlands selvstyre med kravet om, at avannaa arkitekter skulle holde grønlands selvstyre skadesløs for et beløb på i alt kr. 1.530.000 som følge af en procedurefejl ved licitationen den
38. juni
39. det kan yderligere lægges til grund, at den eneste forskel mellem b.j. entreprises tilbud ved henholdsvis den første og den anden licitation var størrelsen af den tilbudte dekort, mens størrelsen af udgifterne til øvrige arbejder var ens i begge tilbud. efter parternes erklæring under hovedforhandlingen kan det videre lægges til grund, at der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse grønlands selvstyres betalingspå- stand, herunder at der ved opgørelsen af kravet skal foretages fradrag for et beløb på 33.064,00 kr., der udgør en besparelse på vvs-entreprisen, som blev opnået ved den anden licitation. på den anførte baggrund finder landsretten, at der ved licitationen den
40. juni 2008 blev begået en ansvarspådragende fejl, der som følge af resultatet af den nye licitation den
41. juni 2008, som det var besluttet af avannaa arkitekter at afholde, og som rambøll grønland afholdt som rådgiver for avannaa arkitekter, medførte et tab for grønlands selvstyre på kr. 1.496.936,00, svarende til den nedlagte betalingspåstand. landsretten bemærker herved, at det efter de anførte foreliggende konkrete omstæn- digheder må anses for at være en fejl, at licitationslederen ikke åbnede de resterende - 17 - tre kuverter ved licitationen den
42. juni 2008, samt at denne fejl ikke findes at have en sådan karakter, at den rådgiver, der virkede som licitationsleder, ikke skulle kunne ifalde ansvar herfor. landsretten har navnlig lagt vægt på, at det efter det foreliggende som anført kan læg- ges til grund, at de resterende kuverter var indleveret rettidigt og til rette sted (forstan- derkontoret), og at de pågældende kuverter ved en simpel forglemmelse ikke var ble- vet medbragt til det nye lokale, som licitationen kort inden afholdelsen var blevet flyt- tet til, men at de blev bragt til licitationslokalet af skoleforstanderen straks efter, at fejlen blev opdaget, og at licitationslederen på grund af sit professionelle kendskab til skoleforstanderen ikke var i tvivl om, at det var rigtigt, at de resterende tre kuverter var indleveret i rette tid og til rette sted. også de øvrige erstatningsbetingelser findes opfyldt. landsretten bemærker herved navnlig, at det ikke findes upåregneligt, at en tilbudsgiver ændrer priser mv. i sit tilbud i forhold til en ny licitation og herunder får lejlighed til at korrigere eventuelle fejl i det oprindelige tilbud, som tilbudsgiveren ellers havde været bundet af, hvis den første licitation var blevet fastholdt, og tilbuddet var blevet antaget. efter indholdet af avannaa arkitekters indstilling til grønlands selvstyre i brevet af
43. juni 2008 og de afgivne forklaringer findes endvidere ikke grundlag for at fastslå, at grønlands selvstyre har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt. om ansvarsforholdet mellem avannaa arkitekter og rambøll grønland (adcitations- sagen) bemærker landsretten, at ansvaret for den begåede fejl, som udgangspunkt må påhvile rambøll grønland, der forestod såvel den første som den anden licitation som rådgiver for avannaa arkitekter. efter det, der er fremkommet for landsretten, findes der ikke grundlag for at fastslå, at der foreligger omstændigheder, der kan begrunde, at ansvaret i stedet skulle påhvile avannaa arkitekter. det bemærkes herved navnlig, at det efter de foreliggende oplysninger som anført må lægges til grund, at rambøll grønland ikke gjorde indsigelser imod afholdelsen af den nye licitation, men tværti- mod selv forestod også den anden licitation. det, der under hovedforhandlingen er anført for rambøll grønland, herunder navnlig om at der ikke efter gældende grønlandsk ret var pligt til at lade licitationen gå om, kan under de nævnte konkrete omstændigheder ikke føre til et andet resultat i denne sag. - 18 - det tilføjes, at landsretten ikke har lagt vægt på, hvornår eller hvordan rambøll grøn- lands advokat måtte eller burde være kommet i besiddelse af processkrifter og bilag i hovedsagen. landsretten bemærker herved, at det af udskrifter fra retsbogen vedrørende sagens for- beredelse fremgår, hvilke processkrifter og bilag, der er indleveret i sagen, samt at der blev holdt telefonmøde om sagen den
44. november 2009, hvor samtlige parters advo- kater deltog, og hvorunder skriftvekslingen og bevisførelsen blev drøftet, og sagen blev berammet til hovedforhandlingen, og der blev truffet bestemmelse om indlevering af påstandsdokumenter. som følge af det anførte tages grønlands selvstyres betalingspåstand og avannaa ar- kitekters friholdelsespåstand over for rambøll grønland begge til følge som nedenfor bestemt. sagsomkostninger efter udfaldet af sagen skal avannaa arkitekter betale sagsomkostninger til grønlands selvstyre, og rambøll grønland skal friholde avannaa arkitekter for disse udgifter samt betale sagsomkostninger til avannaa arkitekter. der er ikke opkrævet retsafgift, og ingen af parterne har oplyst om udgifter til vidneførelse e.l., hvorfor der alene skal tilkendes beløb til dækning af udgifter til advokatbistand. sagsomkostningerne er fast- sat som nedenfor bestemt og under hensyntagen til sagsgenstandens størrelse og sa- gens omfang og forløb, herunder at der alene har været tale om udveksling af proces- skrifter. det sagsomkostningsbeløb, der er tilkendt avannaa arkitekter, omfatter ikke dækning af udgifter til flytransport fra danmark og hotelophold for den advokat, der repræsen- terede avannaa arkitekter under hovedforhandlingen. landsretten bemærker herved, at hverken sagens art eller omstændighederne i øvrigt findes at have udelukket avan- naa arkitekter, som er et selskab hjemmehørende på grønland, fra at lade sig bistå af en advokat med kontor på grønland, eventuelt som forbindelsesadvokat. thi kendes for ret: - 19 - sagsøgte, avannaa arkitekter aps, skal til sagsøgeren, grønlands hjemmestyre, nu kalaallit nunaani namminersorlutik oqartussat (grønlands selvstyre), betale kr. 1.496.936,00 med tillæg af procesrenter fra den
45. september 2008 samt 60.000 kr. i sagsomkostninger. adciterede, rambøll grønland a/s, skal friholde adcitanten, avannaa arkitekter aps, for ethvert krav, herunder sagsomkostninger, som adcitanten, avannaa arkitekter aps, er tilpligtet at betale til sagsøgeren i hovedsagen, grønlands hjemmestyre, nu kalaallit nunaani namminersorlutik oqartussat (grønlands selvstyre). adciterede, rambøll grønland a/s, skal endvidere betale 60.000 kr. i sagsomkostnin- ger til adcitanten, avannaa arkitekter aps. de idømte beløb skal betales inden 14 dage.