afsagt den 12. oktober 2016 af vestre landsrets 10. afdeling (dommerne

dom afsagt den

oktober 2016 af vestre landsrets
afdeling (dommerne linda hangaard, chris olesen og tine bransholm ginnerup (kst.)) i nævningesag v.l. s–0865–16 anklagemyndigheden mod t født den … 1988 (advokat karoline normann, københavn) retten i horsens har den
april 2016 under medvirken af nævninger afsagt dom i
instans (rettens nr. 4052/2015). påstande anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen for byretten i forhold 1 samt skærpelse, herunder således at tiltalte udvises af danmark med indrejseforbud for bestandigt. anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at frakendelsen af førerretten skal ske i 10 år fra endelig dom. tiltalte har påstået frifindelse i forhold 1 og stadfæstelse af dommens bestemmelse om betinget udvisning. tiltalte har ikke protesteret mod påstanden om førerretsfrakendelse. anklagemyndigheden har berigtiget den subsidiære tiltale i forhold 1 således, at der efter ”straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, ” tilføjes ”til dels”. efter ”§ 247, stk. 1” slettes ” – forsøg på” og efter ”under særdeles skærpende omstændigheder” tilføjes ”samt til dels forsøg herpå”. - 2 - erstatningskrav f1 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 88.695 kr. med procesrente fra den
maj
kravet er opgjort således: økonomiske tab - ophold på krisecenter fra den
juni 2015 til den
januar 2016 203 dage a 91 kr. 18.473 kr. 203 dage a 50 kr. 10.150 kr. - udgift til psykologerklæring 1.502 kr. - 3 psykologtimer a 650 kr. 1.950 kr. svie og smerte - 298 dage a 190 kr. 56.620 kr. hun har endvidere taget forbehold for senere at gøre krav om varige men og erhvervsevnetab gældende. tiltalte har bestridt erstatningspligten, men størrelsesmæssigt anerkendt erstatningskravet, bortset fra kravet på 1.950 kr. f2 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 107.900 kr. med procesrente fra den
maj
kravet er opgjort således: økonomiske tab - ødelagt tøj 1.500 kr. - indhentelse af lægeerklæring 300 kr. - 3 - tabt arbejdsfortjeneste - 210 timer a 60 kr. 12.600 kr. svie og smerte - 476 dage a 190 kr. begrænset til 73.500 kr. krænkelsesgodtgørelse, jf. eal § 26, stk. 3 - godtgørelse 20.000 kr. hun har endvidere taget forbehold for senere at gøre krav om varige men og erhvervsevnetab gældende. tiltalte har anerkendt erstatningspligten vedrørende ødelagt tøj samt dette krav størrelsesmæssigt. de øvrige erstatningskrav har tiltalte anerkendt størrelsesmæssigt. f3 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 95.000 kr. med procesrente fra den
maj
kravet er opgjort således: økonomiske tab - ødelagt tøj 1.500 kr. svie og smerte - 472 dage a 190 kr. begrænset til 73.500 kr. krænkelsesgodtgørelse, jf. eal § 26, stk. 3 - godtgørelse 20.000 kr. hun har endvidere taget forbehold for senere at gøre krav om varige men og erhvervsevnetab gældende. - 4 - tiltalte har anerkendt erstatningspligten vedrørende ødelagt tøj. tiltalte har i øvrigt bestridt erstatningspligten og kravene størrelsesmæssigt. f4 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 78.405 kr. med procesrente fra den
maj
kravet er opgjort således: økonomiske tab - omkostninger ved ødelagt hoveddør 4.905 kr. svie og smerte - 472 dage a 190 kr. begrænset til 73.500 kr. han har endvidere taget forbehold for senere at gøre krav om varige men og erhvervsevnetab gældende. tiltalte har anerkendt kravet vedrørende den ødelagte dør, men har i øvrigt bestridt kravet. f5 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 73.500 kr. med procesrente fra den
maj
kravet er opgjort således: svie og smerte - 472 dage a 190 kr. begrænset til 73.500 kr. hun har endvidere taget forbehold for senere at gøre krav om varige men og erhvervsevnetab gældende. tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravet størrelsesmæssigt. - 5 - supplerende sagsfremstilling tiltalte er ved retten i glostrups dom af
november 2015 straffet med fængsel i 60 dage for blandt andet overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og våbenloven. straffen blev gjort betinget med en prøvetid på 1 år fra endelig dom. forklaringer tiltalte og vidnerne kriminalassistent egon poulsen, f3, f2, f4, f5, a, e, d og c har vedstået deres forklaringer for byretten og har afgivet supplerende forklaring for landsretten. vidnet j har afgivet forklaring for landsretten. tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke havde talt med andre end a om, at han ville tage til løsning den
juni
dog vidste tiltaltes bror også, at han tog til løsning. a ville gerne have, at han afsluttede forholdet til f1 ansigt til ansigt. han havde ikke overvejet, hvordan han ville tage kontakt til hende, når han mødte hende. pistolen lå i bilen. det er rigtigt, at bilen tilhørte hans bror, men tiltalte lagde pistolen i bilens handskerum dagen før, da han uden brorens viden tog bilen. han tog bilen, fordi han skulle besøge sine fætre og feste med dem. han havde ikke overvejet at benytte pistolen i løsning. han havde heller ikke overvejet, om han skulle have den med som sikkerhed. han vidste, at f1s bil oftest holdt ved huset, når hun var på x-vej. han vidste det, fordi han tidligere havde været tæt på huset. han havde ikke været henne ved huset, fordi f1 havde sagt, at hendes far ikke måtte se ham. da han kom til løsning, kontaktede han ikke f1 ved hendes arbejde, fordi han ikke ønskede, at hun skulle lave drama. han ville tale med hende under fire øjne. han kørte rundt i løsning, mens han ventede på hende. hvis hun så ham, ville hun ringe til politiet. han ville tale med hende på gaden. han ønskede ikke at tale med hende på x-vej. han kørte lige bag hende derhen. han signalerede ikke til hende, at hun skulle stoppe. han ville bare vente, til hun selv stoppede. da de kom til x-vej, var han nervøs for, at f1s far var hjemme. han var bange for, at der kunne ske noget. der kunne ske alt. det var derfor, at han for en sikkerheds skyld - 6 - havde sin pistol med. han havde ikke planlagt, at der skulle ske noget med f1, som andre ikke skulle se. på x-vej parkerede f1 ude på vejen. hun var ved at lukke bildøren, da han parkerede. forevist foto nr. 24, ekstrakten side 58, har tiltalte forklaret, at hans bil var parkeret foran den sorte bil. f1 stod omtrent, hvor hun ses på billedet. han sagde til f1, at hun skulle stoppe, så de kunne snakke, men hun gik hurtigt videre. han var så tæt på hende, at han kunne have grebet fat i hende. han kunne ikke se hendes ansigt, og han ved ikke, om hun var bange. han ved heller ikke, om f1 så pistolen. han havde pistolen med ud af bilen. han havde den i bukselinningen. han havde pistolen med, fordi han vidste, at f1s far rendte rundt med pistoler og skød mod sin egne døtre. han ville om nødvendigt vise den for at kunne stikke af. han ved, hvilken person han er. havde f1 stoppet et andet sted, havde han ikke taget pistolen med ud af bilen. på x-vej tænkte han, at alt kunne ske. han har to gange via andre fået advarsler fra f1s far om, at han havde trådt på farens ære. han vidste, at han kunne regne med alt, da faren havde skudt mod sine egne døtre. han tænkte ikke på, hvad der kunne ske med faren. kun på hvad der kunne ske med ham selv. han vidste godt, at han ikke havde tilladelse til at træde ind på f1s families ejendom. allerede fordi han gik ind på ejendommen uden tilladelse, kunne f1s far ifølge deres kultur gøre alt imod ham. det er rigtigt, at han sparkede på hoveddøren, men han sparkede ikke hårdt. han ville ikke ind i huset. foreholdt politirapport af
juni 2015 vedrørende afhøring af tiltalte, ekstrakten side 268,
sidste afsnit, har tiltalte forklaret, at han ikke har forklaret til politiet, at han prøvede at komme ind i huset. hvis han ville ind, havde han smadret ruden. han vidste ikke, om f1s søstre var i huset på x-vej. han havde hørt f1s far, så han vidste, at faren var hjemme. han havde ikke en idé om, hvorvidt f1s mor var hjemme. han kunne ikke se igennem glasset i døren. han så f1 gå ind, og så havde han ryggen til, indtil han hørte f1s far. han husker ikke, om han så andre skygger end f1s, og han hørte ikke andre stemmer end f1s og hendes fars, før han skød. f1 sagde, at de skulle ringe til politiet. foreholdt samme politirapport, ekstrakten side 268,
sidste afsnit og sidste afsnit, har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, at han skulle have forklaret til politiet, at han kunne se flere personer bevæge sig rundt inde i gangen bag det materede glas. han mener, at der var helt stille, da f1s far tog ladegreb det er længe siden nu. han dukkede sig til venstre for døren ud mod muren, da f1s far spurgte efter sin pistol. han kunne ikke bare løbe væk, fordi han ville være nødt til at løbe hen - 7 - foran hoveddøren. han blev stående ved siden af døren i nogle sekunder. han havde ikke intentioner om at komme ind i huset. han skød derefter to varselsskud mod dørens lås. han tænkte ikke på at skyde op i luften. han skød på låsens metal, fordi f1s far skulle vide, at han havde en rigtig pistol. foreholdt foto nr. 8, ekstrakten side 91, har tiltalte forklaret, at han sad på hug til venstre for døren. det var derfra, han skød. han vidste, at der altid er metal i karmen ved dørens side. han skød ikke mod låsen for at komme ind. efter skuddene faldt han over risten. han ved ikke, hvordan det skete, men han sad bare fast. han snublede og tog fra med begge hænder. han var da ca. midt for døren. han flyttede pistolen over i venstre hånd, og mens han rejste sig op, skød han mod døren. han ved ikke, om døren var ved at blive åbnet. det gik hurtigt. han ved ikke, hvorfor han skød. han troede, at f1s far var efter ham, men han kiggede sig ikke tilbage. han ved ikke, hvordan han stod, da han rejste sig op. han skød i hvert fald ikke for at ramme døren. foreholdt samme politirapport, ekstrakten side 269,
afsnit, har tiltalte forklaret, at han ikke har forklaret, at han skød med højre hånd for at ramme den, som stod bag døren. han skød med højre hånd mod låsen. han ville ikke ramme dem, der stod bag døren. han skød kun, fordi han hørte, at der var en, der havde en pistol. han skød udelukkende, fordi han gik i panik. han overvejede hverken ved de to første skud eller de fem næste skud, at nogen blev bragt i fare, eller at nogen kunne dø, mens han skød. han ved ikke, hvorfor han skød de fem sidste skud. foreholdt samme politirapport, ekstrakten side 269,
afsnit, har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret, at han skød for at ramme f1s far og såre ham, således at han selv kunne slippe væk. men det passer ikke. han ville ikke såre f1s far. internetsøgningerne skyldes ikke, at han var ved at planlægge et angreb på f1 eller hendes familie. det var vigtigt at undersøge, hvad der var sket i forhold til hans onkel, fordi a ville vide det. hun skulle jo giftes med ham. onklens handlinger fandt sted i danmark omkring
han var vant til, at pistolen altid lå i bilen. han har ikke haft en konflikt med sin familie. familien var dog ikke glade for hans forhold til f1, men de mente, at det var hans eget valg. han sms’ede til f1s far, fordi han havde hørt, at han ikke måtte komme i huset på x-vej. han skrev til f1s far, at faren måtte tale med f1, fordi f1 ikke ville se ham. årsagen til, at han skrev til faren, var, at f1 blev ved med at kontakte ham. han ville have, at faren skulle få hende til at holde op med det. han vidste godt, at f1 ikke hørte meget efter sine forældre, men - 8 - det var hans eneste mulighed. han var sammen med sine fætre, da han den
juni 2015 søgte på ”skænderi i løsning”. han ville vise fætrene, hvor meget ballade f1 lavede sidst, han talte med hende. han søgte på sagen vedrørende ..., fordi han ville drøfte den og onklens sag med fætrene. det viste sig imidlertid, at der ikke var afsagt dom i ...-sagen. på turen fra københavn havde han kontakt med a. på turen kiggede han også på facebook. det er derfor, at der er flere logninger på internettet. foreholdt tillægsekstrakt 5, side 29, har tiltalte forklaret, at opkaldet kl. 17.16.36 er fra ham til hans mor. opkaldet fandt sted efter episoden på x-vej. han ringede til hende, fordi hun var den første, han kom i tanke om. han ville fortælle hende, at der var sket noget slemt. han var endnu ikke kommet på motorvejen. kl. 17.18 ringede han til a. senere ringede hans mor til ham, men han mener ikke, at han tog telefonen. telefonnummer … tilhører hans far. han har ikke forklaret i byretten, at han var bange for, at han havde dræbt nogen. han forklarede i byretten, at han var bange for, at nogen var blevet ramt. han har på intet tidspunkt været bange for, at han skulle have dræbt nogen, således som det fremgår af dommen på side
han ville gerne have skilt sig af med pistolen på et tidligere tidspunkt, men det kunne han ikke. han havde overvejet, hvordan det kunne ske, men der var ikke nogen måder. mens han boede hos f1, var den gemt væk. ellers havde han den altid på sig eller med i bilen. han ved ikke, hvorfor han altid havde den på sig. det undrede ham ikke, at a kunne knytte hans efternavn til episoden, hvor tiltaltes onkel havde dræbt en kvinde fra den landsby i tyrkiet, hvor as familie kommer fra. kriminalassistent egon poulsen har supplerende forklaret, at alle skuddene er affyret ude fra mod døren. det ses ved, at indskudshullet er større end udgangshullet. han har haft bedst mulighed for at måle skudvinklen ved skuddet markeret med ”8” på fotoet i ekstraktens side
det er dette skud, som han vurderer, er nedadgående. efter hans opfattelse er dette skud ikke affyret i samme serie, som de fire stigende skud markeret med ”12” til ”9”. det er hans opfattelse, at skuddene blev afgivet fra en position umiddelbart foran døren. han kan ikke udelukke, at skuddene er afgivet på den måde, som tiltalte har forklaret. på grund af de usikkerheder, der er forbundet med en sådan vurdering, kan han ikke udtale sig om præcist, - 9 - hvordan pistolen blev holdt i skudøjeblikket. der er forskel på, hvor meget rekyl, der er ved forskellige pistoltyper. den pågældende pistol er lille og giver ikke så meget rekyl. han kan ikke sige, hvor hurtigt pistolen kunne skydes tom. det afhænger af, hvor hurtigt skytten kan reagere og skyde. politiet har ikke udtalt sig om, hvor langt skytten stod fra døren i skudøjeblikket. da hullerne i det yderste lag glas og det inderste lag glas i termoruden er ud for hinanden, vurderer han, at skuddene er affyret vinkelret mod ruden. i forbindelse med forklaringen demonstrerede vidnet, hvordan en pistol af samme type, som den tiltalte anvendte, fungerer. f3 har supplerende forklaret, at f1 kom løbende ind i stuen og begyndte at råbe. hun virkede panisk. hun lagde ikke mærke til, om f1 græd, men hun var helt ude af den. vidnet vidste, at det var tiltalte, der var efter f
han havde tidligere sendt bil- leder af f1s bil til f
f1 havde vist hende billederne, og de havde kontaktet politiet. hun ved ikke, om f1 også havde kontaktet tiltalte. da f1 kom ind, for de op. hendes far spurgte, hvad der var sket. han måtte råbe til f1 for at trænge igennem til hende. han gik umiddelbart herefter ud i entreen. der gik under et minut fra f1 kom, før de hørte spark på døren. hun var ved hoveddøren, da der blev sparket. foreholdt skitse af entreen og mellemgang, tillægsekstrakt 7, side 2, har hun forklaret, at åbningen øverst på billedet går ind til stue/køkken. der er en dør fra stuen ind til køkkenet, der ligger til venstre for stuen. døren nederst til venstre på tegningen fører ind til et soveværelse. f1 stod ved åbningen til stue/køkken. hendes forældre, f2 og vidnet samledes ved f
hun ved ikke, om der allerede da var sparket på døren. det var først, da hun kom ud i entreen, at hun hørte og så, at der blev sparket på døren. hendes far og f2 var også i entreen. hendes mor og f1 stod i døråbningen mellem entreen og mellemgangen. hun, f2 og faren blev stående i entreen. de flyttede sig først, da der blev skudt. da de stod i entreen, sagde hendes far, at han ville åbne døren. hun og f2 sagde, at det skulle han ikke. stemningen i huset var panisk. der var råben og skrigen. alle råbte og skreg. hun råbte til sin far, at han ikke skulle åbne døren. de prøvede alle at overdøve hinanden. faren havde ikke en pistol. han talte overhovedet ikke om en pistol. de havde spist aftensmad, men der var ingen, der havde køkkenredskaber eller andet i hænderne. - 10 - hun husker ikke, hvor mange skud der blev affyret. hun lagde ikke mærke til, at glasset i entredøren blev ramt. da hun stod i entreen, prøvede hun at holde sin far tilbage. da der blev råbt, at der blev skudt, tog hun fat i sin far for at få ham ud. i bevægelsen kom vidnets arm op over brystet. f1s forhold til tiltalte havde ikke haft store konsekvenser i familien. den eneste konsekvens var, at nogle i familien ikke talte med f
vidnet og vidnets forældre talte imidlertid med f
hun har ikke hørt samtaler, hvor der er talt om, hvad hendes far ville gøre ved tiltalte, hvis han mødte ham. hun hørte ikke faren kommentere på oplysningen fra f1 om, at tiltalte havde en pistol. hoveddøren kunne låses inde fra med en vrider. det var den vrider, som hendes far prøvede at dreje rundt. f2 sagde, at faren skulle lade være. hun husker ikke, om f1 sagde noget. hendes far ville ikke have gjort tiltalte noget, selvom han havde været bevæbnet. hendes far har vist hende den sms, hvori tiltalte bad ham slå f1 ihjel. før episoden den
juni 2015 arbejdede hun i en isenkrambutik. hun har været sygemeldt siden episoden. hun blev ramt fire steder på armene, og der kom blod på tøjet. politiet fik tøjet, og de har bortskaffet det. hun modtager behandling hos sin egen læge og hos psyko- log. hun går nu på smerteklinik. lægens beskrivelse af hendes situation i erklæringen af
september 2016 er rigtig. f2 har supplerende forklaret, at man kunne se på f1, at hun var i panik, da hun kom ind og råbte: ”han er her” og ”ring til politiet”. hun sad i en sofa, der stod placeret op ad væggen til køkkenet, og hun nåede lige at lægger sin pc på sofabordet, inden hun løb ud i entreen. de panikkede alle sammen. de råbte i munden på hinanden. forevist skitse af entre og mellemgang, har hun forklaret, at f1 stod ved hjørnet ved mellemgangen og indgangen til stuen og råbte. hun så faren løbe hen til døren, og hun løb efter ham. i entreen stod hun til højre for ham, og f3 stod på venstre side. de stod helt op mod døren. f1 og moren stod bag ved dem, men hun husker ikke, om de var i entreen eller i mellemgangen. mens hun var i entreen, blev der sparket kraftigt på døren. hun kunne mærke sparkene, da hun holdt imod. lyden fra sparkene var også rimelig høj. hun husker det som om, at døren på grund af sparkene åbnede sig lidt nederst. der var panikangst i huset. de råbte og skreg i munden på hinanden. personen uden for kunne ikke undgå at høre, at de råbte, fordi de råbte højt. hun husker ikke præcist, hvad der blev råbt. de råbte: ”pas på” eller ”kom nu væk derfra”. der var - 11 - ingen, der talte om pistoler. de råbte, mens der blev sparket på døren. da hun stod ved hoveddøren, kunne hun se en skikkelse gennem glas- ruden. hun kunne se en person iført hvid t-shirt, sorte bukser og hvide sko. hun kunne ikke genkende personens ansigt igennem det slørede glas. hun har efterfølgende fået at vide af politiet, at det tøj, tiltalte havde på, svarede til hendes beskrivelse. hun har maksimalt været 50 cm fra døren. hun føler, at episoden alt i alt varede maksimalt to til tre minutter. selve episoden med spark og skud varede højst 30 sekunder. i den tid var hun, f3 og deres far ved hoveddøren. hun husker ikke, hvor hun stod, da hun blev ramt. de har måske nået at træde et skridt tilbage. der var ikke nogen, der havde noget med ud i entreen. hun kan ikke huske, hvorfor faren ville ud i entreen. hun holdt selv mod døren, fordi hun ikke ville have, at tiltalte sparkede døren op. f1 havde fortalt hende, at tiltalte er banderelateret. tiltalte har også selv snakket meget om bander, og f1s søn var blevet fascineret af bander, efter f1 havde lært tiltalte at kende. hun så f1, selvom f1 var kæreste med tiltalte. det havde hun selv besluttet. forældrene var på grund af tiltaltes banderelationer ikke glade for, at f1 så tiltalte. de talte derfor ikke med f1 i en periode. foreholdt politirapport af
juni 2015 vedrørende afhøring af vidnet, ekstrakten side 293,
nederste afsnit, har hun forklaret, at det er rigtigt, at der blev hængt billeder af tiltalte op i lærerværelset på vidnets skole. det skete, fordi vidnet var bange for tiltalte, efter han havde lagt blomster på f1s bil, og lærerne skulle være orienteret. hun var hos lægen i går, hvor hun betalte 300 kr. for en lægeerklæring. hun talte med lægen om, hvordan hun har det nu. hun kan fortsat mærke eftervirkninger af episoden. hun tager antidepressiv medicin og sovemedicin. hun er henvist til psykolog, men hun har ikke talt med en psykolog endnu. hun har talt med støttepersoner på det gymnasie, som hun gik på, indtil hun blev student i sommer. hun bor i udlandet, hvor hun arbejder. umiddelbart efter episoden var hun to måneder tyrkiet. hun var sygemeldt imens. frem til december 2015, hvor hun flyttede hjemmefra, arbejdede hun ikke særlig meget. f4 har supplerende forklaret, at f1 virkede meget bange, da hun kom hjem. det kunne han se på hende, idet hun kom løbende ind og råbte: ”ring til politiet”. de kunne ikke helt forstå, hvad der skete. han blev ikke bange, men han kunne se på de andre, at de blev bange. de begyndte at råbe: ”hvad er det sket”. han husker ikke, om der blev råbt før eller efter sparkene - 12 - på døren. på grund af f1s råb løb han ud til hoveddøren. hele fami-familien fulgte med ham. han løb ud midt i entreen. f3 og f2 fulgte med. f1 og hans hustru var da bag ved ham. han kunne ikke se dem, men han mener, at de var i mellemgangen. han ville ud for at tale med tiltalte. han ville høre, hvad der var sket, men der blev skudt, inden han kom udenfor. han kan ikke huske, at f2 holdt døren. det kan hun have gjort, mens han prøvede at låse døren op. hele familien ville forhindre ham i at åbne døren. han talte på intet tidspunkt om en pistol. han havde heller ikke en pistol. han stod i entreen, da de første skud blev affyret. da skuddene lød, løb de ind i huset. han kan ikke huske, hvor lang tid der gik, fra skuddene lød, indtil de løb ind. foreholdt foto, ekstrakten side 91, har han forklaret, at ristene foran hoveddøren stod på ben på fliserne. ristene var ikke fastmonteret. han så ikke efter, om ristene og blomsterkrukkerne var flyttet efter episoden, men han har ikke flyttet på noget efter episoden. han besvarede ikke den sms, som tiltalte sendte ham. det stod ordret i sms’en, at tiltalte ville have, at han skulle slå sin datter ihjel. efter sms’en talte han i telefon med tiltalte, der sagde til ham, at han skulle slå sin datter ihjel og redde sin ære, ellers ville tiltalte slå hende ihjel. han troede ikke, at tiltalte mente det alvorligt. derfor kontaktede han ikke politiet. han mener, at han talte med tiltalte to til tre måneder før episoden. det var tiltalte, der ringede til ham. han kendte ikke nummeret. han ved ikke, om opkaldet er registreret på hans telefon. han husker ikke, om han har fortalt politiet om samtalen med tiltalte. han tror, at han har gjort det. under episoden hørte han ikke, at der blev sparket på hoveddøren, men bagefter konsta- terede han, at der var blevet sparket på døren. foreholdt politirapport af
juni 2015 vedrø- rende afhøring af vidnet, ekstrakten side 298,
afsnit, har han forklaret, at han forklarede til politiet, at der var meget kaos, og at de alle stod derude og spurgte, hvad der var galt. med kaos mente han, at der blev råbt. han kan ikke huske, om andre end f1 råbte, inden der blev skudt. f1 råbte ikke i første omgang noget om, at tiltalte havde våben. hun råb-te først, at de skulle ringe til politiet, og derefter råbte hun, at personen ved døren havde våben. vidnet fortalte ikke, hvorfor han ville ud til tiltalte, men han ville blot tale med ham for at høre, hvad det var, der var sket. det er muligt, at han sagde, at han blot ville tale med ham. i så fald var det ikke for at berolige f
tiltalte vidste godt, at de ikke accepterede, at han og f1 var kærester. det havde f1 fortalt tiltalte. han ved ikke, hvordan tiltalte ville reagere, hvis han var kommet ud til ham. - 13 - da f1 kom ind og råbte, gik det med det samme op for ham, at det var tiltalte, der var ved døren. det måtte være ham, fordi det var tiltalte, der havde været kæreste med f1, og han var den eneste, der havde truet vidnets familie. foreholdt foto, ekstrakten side 96, har han forklaret, at han stod omtrent der, hvor der er markeret med ”kt. 18”, efter de første skud var affyret. der er et skridt mellem hoveddøren og positionen markeret med ”kt. 18”. foreholdt ransagningsrapport af
juni 2015, ekstrakten side 173, sidste afsnit, har han forklaret, at han sagde til politiet, at han ikke havde en pistol eller lignende, og at politiet bare kunne ransage. døren var ødelagt efter skudepisoden. forsikringen dækkede, men han skulle betale selvrisiko, og han har haft udgifter på 4.905 kr. vedrørende døren. det, som hans læge har anført i erklæring af
september 2016, passer. han tager bl.a. antidepressiv medicin. den
juni 2015 var han sygemeldt på grund af en diskusprolaps. han blev sygemeldt i oktober eller november 2014, men han havde de seneste måneder inden episoden fået behandlinger og havde gået til genoptræning. efter episoden gik han ned psykisk. han har arbejdet tre til fire timer om dagen siden den
januar
f5 har supplerende forklaret, at hun blev bange, da f1 kom hjem og råbte. f1 råbte højt, og hun var i panik. f2 begyndte også at råbe. vidnet blev bange men råbte ikke. hendes mand råbte heller ikke, men han spurgte, hvad der skete. da de hørte sparkene på døren, blev de mere bange. de gik i panik. f1 havde forinden sagt, at de ikke skulle gå ud til tiltalte, fordi tiltalte havde en pistol. hun mener ikke, at de råbte så højt, men det er muligt, at tiltalte lige uden for døren kunne høre, hvad de sagde. hendes mand nævnte overhovedet ikke noget med en pistol. han har ikke nogen pistol. f1 råbte: ”far, han har en pistol”. det kan være, at tiltalte har hørt dette. hun opholdt sig i mellemgangen, men på et tidspunkt, efter at der var skudt, gik hun ud i entreen for at hente sine børn og sin mand. det hele gik meget hurtigt. hun husker ikke i dag, hvor lang tid der gik mellem skuddene. efter episoden blev hun opmærksom på, at låsen var gået i stykker. de første skud var rettet mod låsen. hun stod lige ved døren mel- lem mellemgangen og entreen og kunne se, at der blev skudt på den. hun har set den sms, som tiltalte sendte til hendes mand. det er den eneste sms fra tiltalte, som hun har set. - 14 - hun var hos sin læge den
september
det, som lægen har anført i erklæringen af samme dato, passer. hun er stadig påvirket af episoden. hun sover ikke godt, og hun tager beroligende, angstdæmpende og antidepressiv medicin. hun er førtidspensionist, og det var hun også den
juni
hun kan ikke arbejde, sådan som hun har det nu. hendes mand er ikke pensionist. han var i jobprøvning på grund af sygemelding den
juni
han var i arbejde, inden han blev sygemeldt. a har supplerende forklaret, at forholdet til tiltalte nu er på stand by. hun kendte godt til f1, da hun blev kæreste med tiltalte. allerede inden hun blev kæreste med tiltalte, havde han betroet sig til hende om sit forhold til f
hun gav ham tips til, hvordan han skulle forholde sig til f1s henvendelser. i begyndelsen sendte f1 sms’er til tiltalte, senere begyndte hun at kontakte ham via facebook. nogle gange ringede f1 også fra hemmeligt nummer. hun husker ikke, hvordan tiltaltes onkels drab på sin kone blev nævnt første gang. hun var imidlertid nødt til at vide om drabet, fordi hun skulle fortælle sin familie om det. det var hun nødt til, fordi onklens kone kom fra den landsby i tyrkiet, som hendes familie kom- mer fra. det var på grund af, at hun ønskede oplysninger, at tiltalte søgte efter oplysninger om drabet på internettet. hun blev skræmt ved de oplysninger, hun fik, fordi hendes forældre ville finde ud af det, når de undersøgte tiltaltes baggrund. de ville ikke synes om denne oplysning. hendes telefonnummer er … foreholdt tillægsekstrakt 5, side 17-18, har hun forklaret, at hun sms’ede med tiltalte den
juni
de sms’ede om ferien og deres fremtid. tiltalte fortalte ikke, at han var på vej over til f
hun bemærkede det heller ikke. det ville hun ikke vide noget om. det var normalt, at de sms’ede. hun kan godt huske, at hun sendte flere sms’er til tiltalte omkring kl. 15.
det var bare søde ord. sms’erne havde ikke noget med sagen at gøre. da tiltalte ringede og bad hende hente ham i fredericia, fortalte han ikke noget om det, der var sket i løsning. hun havde talt med tiltalte om, at han skulle afslutte sit forhold til f1 på en ordentlig måde en gang for alle. det var nødvendigt, hvis hun skulle gå videre med tiltalte som kæreste. e har supplerende forklaret, at det var om aftenen ved 18-19-tiden den
juni 2015, at han så tiltalte hjemme hos deres mor. han troede, at tiltalte var kommet sig over f1, når han havde - 15 - været på ferie med en anden pige. efter hans opfattelse har tiltalte og f1 været lige gode om at have svært ved at give slip på hinanden, men det er svært at sige. han har tidligere haft telefonnummer … i dag kan han ikke huske, at han var i kontakt med tiltalte den
juni 2015, men de havde kommunikeret om aftenen den
juni 2015 i anledning af, at tiltalte havde taget vidnets bil. han kan ikke rigtigt huske, om han har talt med tiltalte om ...-sagen. han husker, at deres far har talt om sagen. omkring den
og
juni 2015 har han kun kommunikeret med tiltalte om bilen. det var en firmabil, og han var bekymret for, om der skete noget med den. han kommunikerede ikke med tiltalte om episoden i løsning. tiltalte havde ikke lånt den pågældende bil tidligere. han tror ikke, at tiltalte har opbevaret en pistol i bilen. det ville også være umuligt. de vidste begge, at det var en firmabil, og at den kunne blive kaldt ind når som helst. han vidste ikke, at tiltalte havde en pistol. han vidste, at f1 havde haft en pistol. da han så den, bad han hende fjerne den omgående. f1 fortalte, at pistolen tilhørte tiltalte. han fortalte sin mor, at der var en pistol i omløb, og at den skulle væk. han sagde ikke noget til tiltalte om den. d har supplerende forklaret, at efter tyrkisk kultur bliver der set mere ned på en kvinde, der har et forhold uden for ægteskab, end der bliver på en mand. vidnets hustru har fortalt ham, at tiltalte gik fra f1 flere gange. det er rigtigt, at han har sagt til f1, at hendes forhold til tiltalte gik ud over hendes fars ære. han sagde det, fordi han ikke kunne se en fremtid for f1 og tiltalte sammen. det skyldtes, at tiltalte var gift og havde børn. hvis f1 fortsatte forholdet til tiltalte i den situation, ville det gå ud over hendes fars ære. han ved ikke, hvordan f1s far ville reagere. han kender til ...-sagen. de havde talt om sagen i familien. han husker, at han har talt med tiltalte om sagen. han husker ikke, om han har talt med e om sagen. han så ikke tiltalte den
juni
c har supplerende forklaret, at tiltalte fortalte hende, at han ikke længere ville være i et forhold til f
han fortalte også, at f1 ikke ville afslutte forholdet. f1 havde i en af de telefonsamtaler, vidnet havde med hende, givet udtryk for, at hun var klar over, at tiltalte var gift og havde børn. hun gav udtryk for, at hun ville give slip på ham, men det gjorde hun - 16 - ikke. f1 har ikke direkte givet udtryk for, at hun ville giftes med tiltalte. det var hendes egen beslutning at ringe til f1s mor. hun blev ked af det på f1s vegne. hun havde forklaret f1, at hun ikke kunne få en fremtid med tiltalte. derfor måtte de hjælpe hende. de har ikke ønsket, at der skulle ske noget med f
de ønskede blot, at tiltalte og f1 skulle gå fra hinanden. hun så tiltalte den
juni
de talte ikke om noget særligt. tiltalte var i godt humør, fordi han lige have været i tyrkiet. den
juni 2015 er en sort dag i hendes liv. det eneste, hun husker fra den dag, er, at tiltalte ringede og sagde, at han havde gjort noget forfærdeligt. normalt ringede hun og spurgte tiltalte om, hvordan han havde det, så det kan hun også have gjort den dag. hun husker ikke, om hendes telefonnummer var …, men det var i hvert fald noget med
j har foreholdt mail af
april 2016 til forsvareren, tillægsekstrakt 6, side 1, forklaret, at det er ham, der har skrevet mailen, hvor han har gennemgået mentorforløbet for tiltalte. så vidt han husker, fremgik det ikke af rapporten fra kommunen, at tiltalte var banderelateret. kommunen ville normalt anføre forhold, som de skulle være opmærksom på, herunder banderelationer. de kom ikke videre med spørgsmålet til den tyrkiske ambassade i danmark vedrørende skilsmissen, fordi tiltalte oplyste, at han selv var ved at have styr på den problemstilling. tiltalte fortalte lidt om sit forhold til f1, herunder at hendes familie ikke ville acceptere ham. i forbindelse med, at tiltalte fik en ny kæreste, ville tiltalte gerne have sluttet forholdet til f1 på en ordentlig måde. han husker ikke, om tiltalte var bekymret for, om han kunne slutte forholdet. tiltalte har supplerende forklaret om sine personlige forhold, at han endnu ikke er blevet skilt. processen har været på stand by, mens han har været varetægtsfængslet. han ser nu sine børn to gange om året. de er pt. i danmark. de opholder sig her på et tre-måneders turistvisum. de bor hos hans forældre. han har en stor familie i danmark. hans eneste familie i tyrkiet er hans børn. landsrettens begrundelse og resultat skyldsspørgsmålet: der er om skyldsspørgsmålet afsagt - 17 - ”k e n d e l s e: samtlige nævninger og dommere udtaler: det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten og af de grunde, der er anført af byretten, at tiltaltes forklaring om, at han ikke kunne se bevægelse bag hoveddøren, og at han ikke kunne høre nogen råbe, da han stod uden for hoveddøren og affyrede de to skud mod låsen, er tilsidesat. det tiltrædes også, at tiltaltes forklaring om, at han hørte f4 udtale ”hvor er min pistol”, er tilsidesat, ligesom det efter bevisførelsen for landsretten ikke kan lægges til grund, at tiltalte hørte en lyd, der kunne forveksles med et ladegreb. det lægges således efter f3s, f2s og f4s forklaringer til grund, at de alle tre stod op ad eller meget tæt på hoveddøren, og det lægges efter oplysningerne i kriminalteknisk erklæring af
juli 2015 om, hvad der kunne ses gennem ruden, til grund, at tiltalte kunne se i hvert fald konturerne af dem. det kan på baggrund af erklæringen ikke lægges til grund, at tiltalte også kunne se f1 og f5, der ikke opholdt sig i entreen. det er herefter bevist, at tiltalte med viden om, at der stod tre personer umiddelbart bag døren affyrede to skud mod dørens lås, da han stod lige uden for hoveddøren og umiddelbart derefter fem skud mod ruden i døren. efter kriminalassistent egon poulsens forklaring lægges det til grund, at de fem skud blev affyret fra næsten samme standplads og nogenlunde vinkelret på ruden. efter den kriminaltekniske erklæring ramte disse skud i en højde af 1,37 til 1,51 meter over flisestenene, og efter de lægelige oplysninger ramte fire af skuddene f3 og f2 som anført i tiltalen. det tiltrædes således, at tiltaltes forklaring om skudafgivelsen er tilsidesat. endelig tiltrædes det, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at tiltalte kom til løsning i den hensigt at dræbe f
- 18 - under hensyn til farligheden af det anvendte våben, samt til at skudafgivelsen gennem den melerede glasrude i hoveddøren skete på ganske kort afstand og mod de personer, som tiltalte kunne se befandt sig umiddelbart bag døren, til antallet af skud og til den højde og vinkel, disse blev afgivet i, lægges det til grund, at tiltalte anså det som overvejende sandsynligt, at en eller flere af personerne i entreen ville blive ramt på en sådan måde, at disse ville afgå ved døden (sandsynlighedsforsæt), og at tiltalte indså muligheden for, at de alle tre ville blive ramt og afgå ved døden samt accepterede denne mulighed (dolus eventualis). tiltalte har således haft forsæt til at dræbe de pågældende personer (f3, f2 og f4). tiltalte er i dette omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, i forhold
t h i b e s t e m m e s: tiltalte er skyldig i henhold til den principale tiltale i forhold 1, dog således at han alene har forsøgt at dræbe tre af de anførte personer.” straffastsættelse der er afgivet 10 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år og 8 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 7 år. efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen til fængsel i 8 år. straffen fastsættes som en fællesstraf med den betingede dom af
november 2015 i medfør af straffelovens § 237, jf. § 21, § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, knivlovens § 7, stk. 2, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 6 (tidligere våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, og våbenbekendtgørelsens § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr. 5 og 6) og færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 6, jf. § 53, stk. 1, og § 117 a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 61, stk.
både flertallet og mindretallet har ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på karakteren af forhold 1, herunder at forholdet blev begået under medbringelse og anvendelse af et skarp- - 19 - ladt skydevåben i de forurettedes hjem, og at angrebet blev udført uden nogen rimelig anledning. udvisning der er afgivet 15 stemmer for at tage anklagemyndighedens påstand om udvisning til følge og 3 stemmer for ikke at tage påstanden til følge. efter stemmeflertallet udvises tiltalte for bestandig, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 1, 2, 3, 6 og 8, jf. § 32, stk. 2, nr.
begrundelse: tiltalte er tyrkisk statsborger, og han er idømt en ubetinget fængselsstraf på 8 år for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og straffeloven § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk.
disse forhold kan give anledning til udvisning efter udlændingelovens §
dette indebærer, at tiltalte skal udvises, medmindre det vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk.
spørgsmålet er derfor, om udvisning af tiltalte vil være i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8 eller artikel 14 i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af
september 1980, således som afgø-relsen er fortolket af eu-domstolen. tiltalte er født og opvokset i danmark. han er 28 år, og han har haft lovligt ophold i ca. 26 år og 9 måneder. han har gennemført sin skolegang indtil
klasse. han har ingen uddannelse. han har haft forskelligt arbejde i danmark. han var ikke i beskæftigelse ved anholdelsen. han taler, læser og skriver tyrkisk, og han har jævnligt været på ferie i tyrkiet. han har ikke aftjent sin værnepligt der. tiltaltes forældre og bror bor i danmark. tiltalte har ikke børn i danmark. han har siden 2008 været gift med en tyrkisk kvinde, der bor i tyrkiet med deres to fællesbørn på henholdsvis ca. 2 og 6 år. tiltalte har oplyst, at han ikke har levet sammen med ægtefællen og børnene. han har videre i byretten oplyst, at han har haft kontakt med dem i forbindelse med sine ferier i tyrkiet. i landsretten har tiltalte forklaret, at han nu ser sine børn i danmark to gange om året. han har forklaret, at han agter at lade sig skille fra ægtefællen. - 20 - afgørelsen af, om det vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser at udvise tiltalte, beror i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention på en vurdering af, om udvisningen efter en konkret proportionalitetsvurdering vil være et uforholdsmæssigt indgreb i hans ret til respekt for et privatliv. under hensyn til, at tiltalte er født og har haft sin opvækst og skolegang her i landet, må der ved vurderingen stilles meget strenge krav – afhængig af tiltaltes tilknytning til tyrkiet – til den kriminalitet, der kan føre til udvisning. i forhold til associeringsafgørelsen beror afgørelsen på, om tiltaltes adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. de voterende, der har stemt for at tage påstanden om udvisning til følge, finder, at tiltalte på baggrund af karakteren af sine handlinger må anses for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. disse vote- rende finder endvidere efter en samlet bedømmelse af på den ene side, at tiltalte er idømt en langvarig ubetinget fængselsstraf for forsøg på manddrab begået mod tre personer, og på den anden side til tiltaltes tilknytning til danmark, hvor han er født og opvokset, at afvejningen af disse forhold sammenholdt med, at tiltalte har en væsentlig tilknytning til tyrkiet, navnlig idet tiltaltes mindreårige børn og ægtefælle bor der, medfører, at danmarks internationale forpligtelser ikke er til hinder for udvisning. mindretallet finder af de grunde, der er anført af byretten, at en udvisning af tiltalte vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser. førerretsfrakendelse samtlige voterende udtaler: den udenretlige vedtagelse af kørselsforbud, som tiltalte ifølge tilførslen på straffeattesten vedtog den
august 2010, har ikke gentagelsesvirkning på de senere spirituskørsler. tiltalte er således nu fundet skyldig i at køre spirituskørsel i et andengangstilfælde med en promille på 1,
det tiltrædes derfor, at tiltalte er frakendt førerretten som sket. tort, erstatning og godtgørelse - 21 - efter de juridiske dommeres bestemmelse tages f1s og f5s påstande om erstatning og godtgørelse ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk.
efter de juridiske dommeres bestemmelse tages f2s, f3s og f4s erstatningspåstande vedrørende økonomiske tab til følge. af de grunde, som byretten har anført, finder de juridiske dommere, at godtgørelsen til f3 og f2 i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, skal fastsættes til 20.000 kr. til hver. det tiltrædes af de grunde, der er anført af byretten, at kravene om godtgørelse for svie og smerte ikke er taget under påkendelse. de tilkendte beløb forrentes som påstået. tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. t h i k e n d e s f o r r e t: tiltalte, t, straffes med fængsel i 8 år. tiltalte udvises af danmark med indrejseforbud for bestandig. tiltalte skal inden 14 dage betale 34.400 kr. til f2 v/ advokat ulrik sjølin pedersen med procesrente fra den
maj
tiltalte skal inden 14 dage betale 21.500 kr. til f3 v/ advokat ulrik sjølin pedersen med procesrente fra den
maj
tiltalte skal inden 14 dage betale 4.905 kr. til f4 v/ advokat ulrik sjølin pedersen med procesrente fra den
maj
bestemmelserne i byrettens dom om førerretsfrakendelse, konfiskation, betaling af erstatning til topdanmark og sagsomkostninger stadfæstes. - 22 - tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

afsagt den 12. oktober 2016 af vestre landsrets 10. afdeling (dommerne linda hangaard,