sø- og handelsrettens dombog

- udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── den

1. december 2001 blev af retten i sagen s-0023-98 dansk navigatørforening s.m.f. henning iversen (advokat niels wive kjærgaard) mod lauritzen kosan tankers j. lauritzen a/s (advokat pia elisabeth voss) afsagt sålydende d o m: under denne sag har sagsøgeren, dansk navigatørforening som mandatar for skibsfører henning iversen, påstået sagsøgte, lauritzen kosan tankers, j. lauritzen a/s, tilpligtet at be- tale 718.058,83 kr., subsidiært et mindre beløb. beløbet består af krav om erstatningshyre, feriepenge, godt- gørelse for usaglig opsigelse samt fratrædelsesgodtgørelse. - 2 - sagsøgte har efter sin endelige påstand påstået frifindelse subsidiært betaling af et mindre beløb end det påståede. der er enighed om opgørelsen af det omtvistede beløb. sagens omstændigheder: henning iversen, der var skibsfører hos lauritzen kosan tankers, blev den
2. februar 1998 afskediget, idet en urinprø- ve udtaget den
3. januar 1998 viste en urinalkoholpromille på 0,
4. prøven var analyseret af firmaet medscreen. det fremgår af hyrekontrakt af
5. december 1997, som blev indgået mellem henning iversen og lauritzen kosan tankers for den konkrete sejlads, at "the company's drug and alcohol policy is in force". i company policy af
6. maj 1997 anføres det bl.a.: "alcohol abuse or intoxication by other means is strictly forbidden. blood alcohol content of 40 mg/100 ml (0.4 per mille) or greater is not acceptable for masters, officers and ratings" og "please be aware that any master, officer or rating who does not comply with this drug and alcohol policy may expose oneself to immediate dismissal." i en fax af
7. marts 1998 fra medscreen anføres det: "in the united kingdom, the regulations covering the driving under influence of alcohol regard a blood level of 80 mg/100 ml (0.8 promille) as equivalent to a urine alcohol level of 107 mg/ 100 ml (1.07 promille). this relationship is based on studies of large groups of individuals. using the ratio 80(blood):107(urine), a result of 83 mg/100 ml(urine) may be regarded as equivalent to a blood level of 62 mg/100 ml (0.62 promille)." retslægerådet har bl.a. afgivet følgende besvarelser til brug for sagen: "spørgsmål
8. retslægerådet bedes oplyse, om det er sandsynligt, at den urin, der opsamles i blæren over en 10 timers periode, er udskilt med samme, konstante alkoholkoncentration over hele perioden - 3 - svarende til koncentrationen i urinprøven? svar: den urin, som opsamles i blæren, udtømmes fra urinlederen med en alkoholkoncentration svarende til blodets korrigeret for tørstofindhold. ved opbevaringen i blæren sker en ændring i koncentrationen afhængig af udveksling over blæreslimhinden. svaret er derfor nej. ...... spørgsmål
9. hvis spørgsmål 4 besvares bekræftende, bedes retslægerådet oplyse, om en faktor på 1,35 er anvendelig for korrektion for det forskellige tørstofindhold i blod og urin? svar: korrektionsfaktoren angives noget forskelligt afhængig af oplysningen om blodets sammensætning. en faktor 1,35 er mulig. spørgsmål
10. er det fysisk muligt for en person at opnå en alkoholkoncentration i urinen på 83 mg/100 ml, uden at alkoholkoncentrationen i blodet på noget forudgående tidspunkt har overskredet 0,4 promille (40 mg/100 ml). svar: omregning med en faktor på 1,35 giver en estimeret blodalkoholkoncentration på 0,61 promille, der er et gennemsnit over udskillelsesperioden, hvorfor blodalkoholkoncentrationen i perioder må antages at have været større end denne værdi og altså større end 0,40 promille. ............... spørgsmål
11. det bedes oplyst, om en sandsynlig blodalkoholkoncentration kan beregnes ud fra oplysninger om en persons urinalkoholkoncentration, herunder om der ved beregningen kan anvendes en generel omregningsfaktor og i givet fald størrelsen heraf. svar: - 4 - retslægerådet finder ikke, at der kan foretages valide bereg ninger af blodalkoholkoncentrationen på et bestemt tidspunkt alene ud fra bestemmelse af koncentrationen på en tilfældigt afleveret urinprøve. begrundelsen herfor er, at en række af de faktorer, der er nødvendige for at vurdere de komplicerede fysiologiske forhold (bl.a. urinopsamlingsperiodens længde, urinproduktionens størrelse i de enkelte tidsrum, tilbagedif- fusion af alkohol fra blæren til blodet) er ukendte. spørgsmål
12. det bedes oplyst, hvilken usikkerhed, der er forbundet med de under besvarelse af spørgsmål 5 og 8 angivne omregningsfaktorer, og om en eventuel minimums- og maksimumsstørrelse kan angives. svar: en gennemsnitlig omregningsfaktor på 1,35 er almindeligt accepteret, når der er tale om kortvarige urinopsamlingsperioder og faldende blodalkoholkoncentration. selv i disse situa- tioner kan faktoren variere betydeligt og i det enkelte tilfælde ligge mellem 1,00 og 1,
13. såfremt urinopsamlingsperioden overstiger 30-60 minutter, er de fysiologiske variationer så store, at en faktor ikke kan opgives." retskemisk afdeling, retsmedicinsk institut, har bl.a. afgivet følgende besvarelse: "spørgsmål 10: det bedes oplyst, om der i almindelighed i analyseerklæringer om alkoholkoncentrationer, herunder fra retslægerådet/retsmedicinsk institut, korrigeres for den anvendte metodes analyseusikkerhed. i givet fald bedes det oplyst, hvorledes der korrigeres, når der er tale om analyser af henholdsvis urin- og blodprøver. svar: på grundlag af beregning af analyseusikkerheden ved bestemmelse af alkoholkoncentrationer i blod og urin gives et fradrag på 0,10 promille, dog 0,15 promille for middelværdier større end eller lig med 3,00 promille." under domsforhandlingen er der blevet dokumenteret fra bogen retsmedicin af harald gormsen, 1962, afsnittet om alkoholens resorption og forbrænding, udskillelse af alkohol gennem nyrerne. - 5 - forklaringer: henning iversen har forklaret, at han i 1981 blev førstestyrmand hos lauritzen kosan tankers og fra 1986 var ansat som skibsfører. han har ikke modtaget advarsler eller påtaler fra rederi- et. han var bekendt med rederiets alkoholpolitik, som bl.a. indebar en årlig uanmeldt test. han er tidligere blevet testet årligt og har ikke fået reaktioner på egen eller besætnings tests. på den konkrete sejlads med skibet lydia kosan sejlede han med en besætning på 10 mand. der blev næsten ikke drukket alkohol på turen - forbruget var meget beskedent. han tog undertiden en øl med maskinchef ole bagge, når der var lang tid til næste arbejdsperiode. den
14. januar 1998 sejlede han i østersøen i tæt tåge det meste af dagen. han spiste aftensmad omkring 17.30 - 18.00 og drak kaffe til. skibet kastede anker ud for kalundborg, og han fik at vide, at han næste dag ville få besked om, hvornår skibet kunne lægge til. kl. 23 kom maskin- chefen ind til ham, og de fik hver 2, muligvis 3 øl. han gik til køjs omkring kl. halv et eller et, men var trods øllerne ikke træt nok til at kunne sove. han stod op og tog en halv sovepille ca. kl. 02.00, da han kunne se frem til en lang dag dagen efter. han vågnede næste dag og drak morgenkaffe kl. halv syv i styrehuset. han spiser aldrig morgenmad. han ringede til agenten, som meddelte, at skibet måske skulle ind om eftermiddagen. medens han ventede på nærmere besked herom, drak han en øl i styrehuset med maskinchefen. inden hele øl- len var drukket, fik han besked om, at lodsen var på vej, og han smed resten af øllen ud. da skibet var kommet ind, kom en agent fra firmaet medscreen, som skulle foretage alkoholtestning, ombord. det hænder, at man får et praj på forhånd om, at der vil blive testet, men det var ikke sket denne gang. han havde sidst været på toilettet kl. halv et eller et om natten og skulle før testen urinere, men holdt sig af hensyn til prøven. han urinerer sparsomt, da han har lavt vædskeindtag. han drikker mest kaffe til måltiderne. han afmønstrede den
15. februar 1998, idet han telefonisk blev kaldt til møde i rederiet næste dag. det var karin halmøe fra rederiet, som ringede ham op. under samtalen spurgte han, hvorfor han blev kaldt hjem, og fik at vide, at det var på grund af alkoholtesten. på mødet i rederiet deltog direktionschef leif svanberg og bemandingschef karin halmøe. karin halmøe fortalte om testen, som han ikke kunne forstå resultatet af. han kan ikke huske, at han blev spurgt, om han havde drukket dagen før, og han "holdt sin kæft" under mødet, da stemningen var trykket. han følte sig i forsvarsposition. på et tidspunkt blev der talt om den sovepille, som han havde taget, da han troede, at det kunne have betydning. karin halmøe ville undersøge dette nærmere og vende tilbage. leif svanberg talte med omsvøb, så han ikke rigtigt vidste, - 6 - om meningen var, at han skulle fyres. karin halmøe sagde herefter, at han var afskediget og afleverede en afskedigelse, som var udfærdiget på forhånd. han blev forinden tilbudt at gå frivilligt. et halvt år inden havde han været til et evalueringsmøde med bl.a. karin halmøe, hvor der også blev spurgt om alkohol og drugs. han havde i den anledning fortalt, at han af og til nyder et glas vin til søndagsbøffen eller et par øl, hvilket der ikke var kommentarer til. som skibsfører var hans ansvarsområde "hele fabrikken", og han havde det endelige ansvar i alle henseender. han skulle herunder administrere alkoholpolitikken. det var ham, der som skibsfører lå inde med den alkohol, der fandtes på skibet, og alkohol skulle købes hos ham, da han stod for "sloggen". hvis der skulle købes drikkevarer ind, som skulle tages med hjem, skulle det også bestilles gennem ham. han mener, det var sådan på alle skibene. der blev ikke ført et egentligt regnskab med alkoholen. rederiet blandede sig ikke heri. han fik ikke fortjeneste ud af salget af alkohol på skibet. leif svanberg har forklaret, at han, der nu er pensioneret, på daværende tidspunkt var divisionschef hos j. lauritzen a/s. han var i rederiet på det tidspunkt, der blev indført promil- legrænser. dette var bl.a. begrundet i et kundeønske, som opstod efter ulykken med exxon valdez. lauritzen kosan tan- kers var blandt de første til at indføre alkoholpolitik, for- di produkterne, der transporteres, er farlige. uden en alko- holpolitik er det nu ikke muligt at indgå kontrakter med de store kundegrupper, da de opererer med kontraktsvilkår herom. der var ikke særlige problemer med at indføre alkoholpolitik ken, selv om besætningerne ikke sluttede helhjertet op omkring indførelsen heraf og de uanmodede testninger. der har ikke tidligere været eksempler på positive testresultater, så det var første gang, rederiet skulle håndtere en sådan sag. han mener, at karin halmøe efter modtagelse af test- resultatet ringede til medscreen for at høre nærmere omkring resultatet. han deltog i mødet den
16. februar 1998 og havde talt med karin halmøe om sagen på forhånd. der var enighed om, at sagen måtte betragtes som alvorlig, idet der var tale om en overskridelse i forhold til kunden, og da der var tale om en leder, som også skulle repræsentere rederiet og få besætningen i øvrigt til at efterleve alkoholpolitikken. formålet med mødet den
17. februar var dels at konfrontere henning iversen med resultatet, dels endeligt at afgøre, hvad der så skulle ske. henning iversen var på mødet uforstående over for - 7 - testresul- tatet og mente, at det sovemiddel, han havde indtaget, kunne have virkning på resultatet. karin halmøe havde imidlertid på forhånd fundet ud af, at sovemidlet ikke kunne gøre nogen forskel. de besluttede at gennemføre afskedigelsen, da der var tale om en væsentlig overskridelse fra en nøgleperson. baggrunden for, at der i alkoholpolitikken alene står, at en overskridelse "may expose oneself to immediate dismissal" er, at der gives rederiet mulighed for en konkret bedømmelse. det er ikke uden betydning, hvem der har overtrådt reglerne. der er overladt en valgmulighed, så det ikke er afgjort, at sanktionen altid skal være den samme over for alle, og således at der kan tages stilling i den konkrete situation, fx hvis et menigt besætningsmedlem laver en mindre overskridelse. karin halmøe har forklaret, at hun har været ansat som bemandingschef i lauritzen kosan tankers siden
18. alkoholpolitikken er en del af ansættelsesvilkårene, og det står i alle hyrekontrakter, at alkoholpolitikken er i kraft. kravet efter alkoholpolitikken er dels, at der maksimalt må være 0,4 promille alkohol i blodet, dels en årlig uvarslet test. de kunder, skibene sejler for, kan forlange, at en person, der er testet over grænsen, ikke længere har med deres ladninger at gøre. olieselskaberne foretager inspektioner på skibene, hvor de tjekker, hvornår der sidst er blevet testet. alkoholpolitikken er ikke blevet forhandlet med navigatørforeningen, men foreningen ved, at det er et kontraktsvilkår. rent praktisk håndteres testen således, at vidnet, når det er på tide, kontakter medscreen om, at der skal laves en test på et skib. i den konkrete sag ringede hun direkte til medscreens testofficer og kontaktede ikke som sædvanligt medscreen gennem rederiets agent på stedet. testresultatet indløb den
19. februar
20. hun ringede til medscreen og spurgte, om den opgivne sovemedicin kunne have indvirkning på resultatet, hvilket blev afkræftet. der bliver foretaget 100 tests om året for rederiet, og det var den første positive test. hun kaldte henning iversen til møde på kontoret. stemningen på mødet var stille og rolig. testresultatet blev forelagt, og henning iversen kunne slet ikke forstå det. han angav at have drukket trekvart øl. han blev spurgt, om han havde drukket om aftenen, hvilket han 2 gange benægtede. henning iversen mente, at sovemedicinen måtte have gjort forskellen. for at være sikker ringede hun senere til søfartslægen i danmarks rederiforening, som angav, at sovemid- let kunne påvirke adfærden, men ikke alkoholpromillen. - 8 - der blev ikke foretaget nogen omregning fra urinalkoholpromille til blodalkoholpromille, da hun ikke tænkte så meget over dette - hun henholdt sig til, at prøven var positiv. inden mødet med henning iversen talte hun med leif svanberg, og de mente ikke, at der var tvivl om at afskedigelse skulle ske, i- det der var tale om en skibsfører. at der i alkoholpolitikken står "may expose oneself to immediate dismissal", indebærer en valgmulighed og indicerer, at sanktionen kan overvejes, fx o- ver for en messemand. af den nye alkoholpolitik fra år 2000 fremgår det nu, at der også er en maksimal urinalkoholpromille - dette er forårsaget af den nuværende sag. maskinchef ole bagge blev testet negativ. det er kaptajnen, som på skibene står for "sloggen" uden rapport til rederiet. i de 5 år, vidnet har haft med henning iversen at gøre, har der ikke været kritik af ham. fiona begley har forklaret, at hun er direktør i medscreen, og at hun har en biokemisk uddannelse suppleret med en kommerciel uddannelse. medscreen har sæde i london. firmaet opererer internationalt med egne laboratorier. der er 45 ansatte i london og 200 i resten af verden, som samler prøver. firmaet har ca. 1.750 kunder, heraf ca. 400 rederier fordelt på ca. 75 lande. de største kunder er olieselskaber og maritime grupper samt transportsektoren. nor- malt kontakter rederierne london, når der skal testes på et skib, med angivelse af hvor og hvornår der skal testes. den lokale agent går herefter ombord og indhenter prøverne. det anførte i testen i denne sag om, at chain of custody er intakt betyder, at man gennem forsendelsesledene kan forbinde prøven med donoren. baggrunden for, at der indsamles urinprøver frem for blodprøver, er, at urinprøver er lettere at indhente og har større holdbarhed. ved blodtest måtte der i stor udstrækning bruges lokale laboratorier. te- sten vil ikke kunne fortælle så meget om alkoholpromillen hos donoren på udtagelsestidspunktet, men mere om, hvad der er indtaget. der bliver på prøven foretaget 2 tests. først en, der viser, om der er alkohol eller andre stoffer, derefter en, der viser størrelsen heraf. medscreen har flere autoriserede læger, som certificerer prøverne. der bliver lavet 1,5 millioner tests årligt, heraf 65-70% fra skibe. medscreen er flere gang blevet "udfordret" på rigtigheden af sine resultater, men har endnu ikke oplevet at få sit resultat underkendt. der foretages ikke nogen reduktion for måleusikkerhed, idet der bliver taget højde for usikkerhederne i processen, så der ikke skal foretages fradrag. - 9 - procedure: sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det er sagsøgte, der skal dokumentere, at det har været muligt at bortvise sagsøgeren uden varsel, og at sagsøgeren ikke har gjort sig skyldig i grov og gentagen forsømmelse, som krævet efter sømandsloven. der er derfor tale om en uberettiget afsked, som berettiger sagsøgeren til det rejste krav. sømandslovens § 17 opregner de helt typiske grovere forseelser, herunder gentagen beruselse. det kan lægges til grund, at sagsø geren ikke har været beruset i tjenesten, men har været i stand til at varetage sit arbejde. efter sagsøgerens forklaring, som der ikke er grundlag for at betvivle, må det lægges til grund, at sagsøgeren har drukket 2-3 øl om aftenen og tre- kvart øl om formiddagen. der er ikke fra rederiets side blevet stillet krav om, at sagsøgeren skulle skrive under på, at be- ruselse medfører bortvisning. for at bortvisning i denne sag skulle være berettiget, kræves det, at der foreligger en e- gentlig overtrædelse, og at det utvetydigt fremgår, at der i så fald vil ske bortvisning. her er ingen af disse to betin- gelser opfyldt. alkoholforbruget ombord var beskedent, og sagsøgeren styrede som sædvanligt "sloggen". sagsøgerens alkoholforbrug op til prøven var netop sådan, som der i sagsøgtes al- koholpolitik er blevet givet rum for - et passende lavt omfang. der er ikke i sagsøgtes alkoholpolitik en grænse vedrørende urinalkoholpromiller, men sagsøgte har valgt, at der skal foretages test med urin, hvilket ikke skal komme sagsøgeren til skade. der var tale om første positive test for sagsøgte, og sagsøgte vidste ikke, hvad sagsøgte havde med at gøre. man ringede til medscreen og spurgte om, der kunne foreligge fejl og om sovepillens betydning, men spurgte ikke, om der var et omregningsproblem mellem urinalkoholkoncentration og blodalkoholkoncentration. først på et senere tidspunkt blev sagsøgte klar over dette. i realiteten havde sagsøgte inden mødet den
21. februar 1998 besluttet at bortvise sagsøgeren. sagsøgte må have omfattet testen således, at der var en alkoholpromille på 0,83, hvilket i sagsøgtes opfattelse var det dobbelte af det tilladte, hvorfor sagsøgte mente, at der forelå en væsentlig overtrædelse. når man foretager omregning fra urinpromille til blodpromille, bliver overskridelsen derimod meget beskeden, om der overhovedet foreligger nogen. det må lægges til grund, at der ikke kan bruges en fast omregningsfaktor fra blodalkoholpromille til urinalkoholpromille. der er ikke i sagens forhold grundlag for at antage, at der har været en blodalkoholkoncentration over 0,4 promille. omregningsfaktoren kan ikke benyttes, da der er opsamlet urin over længere tid, og omregningsfaktoren kan højst angives som et sted mellem - 10 - 1 og 1,
22. hertil skal fratrækkes den almindelige usikkerhed på 0,1 promille. herved fremkommer alt efter beregningen et tal lige omkring eller under 0,4 promille. det er måske videnskabeligt rigtigt, at der ikke i medscreens udregning foretages et fradrag, men det er et almindeligt retssikkerhedsprincip i danmark at fradrage 0,1 promille. sagsøgtes alkoholpolitik er heller ikke klar med formuleringen "may expose oneself to immediate dismissal". for at bestemmelsen kan blive aktuel, må overtrædelsen ikke være bagatelagtig. det fremgår, at baggrunden for, at der står "may" i stedet for fx "will", er, at der skal være mulighed for et skøn. denne forklaring stemmer imidlertid ikke med, at det skulle være afskibernes krav, som man vil leve op til i politikken. der var ikke grundlag for bortvisning, men hvis det lægges til grund, at der forelå en overtrædelse af alkoholpolitikken, kunne der være anvendt en mildere sanktion, såsom påtale, advarsel eller eventuelt opsigelse. såfremt opsigelse anses berettiget, vil der dog skulle betales erstatning for uberettiget bortvisning. sagsøgeren er endvidere berettiget til maksimal fratræ- delsesgodtgørelse på baggrund af anciennitet og alder. sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at reglerne for ansættelsesforholdet er overtrådt, og at bortvisningen var berettiget. baggrunden for indførelse af en alkoholpolitik er, at rederierne blev mødt med krav fra kunderne efter exxon valdez. som det fremgår af politikken og af de erklæringer, der bliver af- givet til kunderne, er der tale om en fast blodpromillegrænse på 0,4, som testes i uvarslede kontrolbesøg en gang om året, og kunderne er meget interesserede i, at disse regler overhol- des. det er derfor også vigtigt for rederierne, at de krav, der stilles, kan håndhæves. alkoholpolitikken underskrives ved nyansættelse, og i hver forhyringskontrakt er der henvist til politikken. som det fremgår af alkoholpolitikken, må promillen højst være 0,39, da 0,4 er grænsen, og der differentieres ikke mellem arbejdstid og hviletid. teksten om, at overtrædelse "may expose oneself to immediate dismissal" er en klar tilkendegivelse om, at brud på politikken kan medføre bortvisning, og betyder ikke, at afskedigelse ikke kan ske. det gøres gældende, at de lægefaglige oplysninger viser, at der kan ske en omregning fra urinpromille til blodpromille. sagsøgte gør ikke gældende, at der af urinprøven kan udledes noget om, hvad sagsøgerens blodalkoholpromille var på tidspunktet for selve udtagningen. det forekommer usandsynligt, at sagsøgeren slet ikke var på toilettet fra kl. ca. halv et om natten til kl. 13, men det er ikke afgørende. svarene fra retslægerådet viser, at der på et tidspunkt må være udskilt - 11 - urin med en højere alkoholkoncentration end den, der blev målt i blandingsurinen, og at 1,35 er en omregningsfaktor fra urinpromille til alkoholpromille. grænsen på 0,4 må derfor være overskredet på et eller andet tidspunkt, og det er ligegyldigt på hvilket tidspunkt, dette skete. kravet om, at urinen skal være opsamlet over en kortere periode, gælder kun, når der skal fastslås en promille på et bestemt tidspunkt. sagsøgeren har afgivet skiftende forklaringer, idet sagsøgeren under mødet den
23. februar 1998 nægtede at have drukket om aftenen. sag- søgerens forklaring om, at han alene har drukket det samme som maskinchefen, passer ikke med, at maskinchefen blev testet negativ. sagsøgerens forklaring stemmer heller ikke med testresultatet. sammenfattende må det antages, at der var en blodalkoholkoncentration omkring 0,
24. selv med en omregningsfaktor på 1,7 kommer promillen ikke ned på de 0,
25. det vil være en meget formel betragtning, såfremt fraværet af en nedskrevet urinal- koholpromille skulle have betydning for sagen. anvendelse af urin i stedet for blod er sagligt begrundet i, at det er muligt at udtage urin lettere end blodprøveudtagning, som ellers skulle foregå i hver en afkrog af verden. i færdselsstraffesager fratrækkes 0,1 promille af et prøveresultat, men hos medscreen foregår korrektionen gennem kalibreringen af måleudstyret. den foreliggende misligholdelse er endvidere hævebegrundende. sømandslovens § 17 finder ikke anvendelse på skibsførere, og opfyldelse af alkoholpolitikken er en forhyringsbetingelse, hvis overtrædelse betragtes som en grov forseelse. bedømmelse af skibsføreren er endvidere ikke lempeligere end mandskabet - tværtimod. da skibsførerne står for, hvor meget alkohol der må forhandles på skibet, er det helt afgørende, at skibsførerne efterlever reglerne. enhver overtrædelse af alkoholpolitiken er væsentlig, og her er grænsen overskredet med 50%. såfremt retten ikke finder, at der var grundlag for bortvisning, kunne der dog sagligt opsiges. rettens bemærkninger: i den foreliggende sag skal der tages hensyn til en vis måleusikkerhed og en vis usikkerhed med hensyn til omregningen i forholdet mellem urinalkoholkoncentration og blodalkoholkon- centration, men retten finder på baggrund af udtalelserne fra retslægerådet og fra retskemisk institut ikke, at disse usikkerheder bevirker, at der er nogen reel tvivl om, at alkoholpromillen i sagsøgerens blod på et tidspunkt har oversteget 0,
26. retten finder det således overvejende sandsynligt, at blodalkoholpromillen for sagsøgeren på et tidspunkt i tidsrummet fra
27. januar kl. 23.00 til
28. januar 1998 kl. 13.06 har været omkring 0,6 promille, hvilket også stemmer med sagsøgerens egen forklaring om, at han om aftenen inden for et kortere tidsrum nød 2-3 - 12 - øl. dermed har sagsøgeren overtrådt reglerne for ansættelsesforholdet, som han var bekendt med og havde accepteret. efter sømandslovens § 47, stk. 2, kan en skibsfører afskediges uden ret til andet end den optjente hyre, hvis han har gjort sig skyldig i "grov eller oftere gentagen fejl eller forsømmelse i tjenesten". ved vurderingen af, om en sådan misligholdelse af ansættelsesforholdet foreligger, må der navnlig tages hensyn til det nærmere indhold af tjenesteaftalen, til den ansattes stilling og til forseelsens karakter. de af sagsøgte fastsatte bestemmelser om indtagelse af alkohol i tjenesten -- der i hvert fald for førere og officerer ikke strider ikke mod ufravigelige regler i lovgivningen -- giver efter deres formulering indtryk af, at mindre overtrædelser efter omstændighederne vil blive mødt med mildere sanktioner end den afsked (immediate dismissal), der efter ordlyden kan (may) blive resultatet af en overtrædelse. en sådan formulering af reglerne må anses for bindende for rederen, således at der i tilfælde som det foreliggende må foretages en nøjere vurdering af forseelsen. i den henseende må der på den ene side lægges vægt på, at sag søgeren var skibsfører og dermed indtog en stilling, der indebar, at han over for besætningen fremstod som den, der havde til opgave at sikre overholdelsen af rederiets alkoholpolitik. på den anden side må det tillægges vægt, at overtrædelsen i henseende til den vurdering, der i andre sammenhænge anlægges af den grad af alkoholpåvirkning, sagsøgeren udsatte sig for, må anses for ikke at have været overvældende grov, og endelig må der henses til skibets position og forhold på tidspunktet for alkokolindtagelsen. efter rettens opfattelse må vurderingen falde ud til, at sagsøgeren ikke har gjort sig skyldig i en så kvalificeret misligholdelse af ansættelsesforholdet, at betingelserne for afsked efter sømandslovens § 47, stk. 2, var til stede. omvendt ligger det klart, at en opsigelse af sagsøgeren ville have været rimeligt begrundet i, at sagsøgeren ikke strikte overholdt så vigtige regler som bestemmelser om alkoholindta- gelse - 13 - i tjenesten. sagsøgeren er dermed berettiget til løn i opsigelsesperioden samt fratrædelsesgodtgørelse svarende til ialt 8 måneders løn. thi kendes for ret: sagsøgte, lauritzen kosan tankers, j. lauritzen a/s skal til sagsøgeren, henning iversen, betale kr. 415.531,51 med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg den
29. december 1998 til betaling sker. hver part bærer egne omkostninger. jørgen als andersen jørgen haagen frederiksen henrik amdi madsen (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den