højesterets kendelse afsagt tirsdag den 28. november 2017 sag 81/2017 a (advokat peter carlstedt nørtved, beskikket) mod danske bank a/s (advokat poul helmuth petersen) i tidligere instanser er afsagt

§ 5, stk.

1, nr. 3, sammenholdt med § 2, stk. 1. det er således dommen, der fastslår kravets eksistens og størrelse, jf.

§ 5, stk.

1, nr. 3, og som er selve fundamentet i fogedsagen, jf. retsplejelovens §

1. a har endvidere anført, at genoptagelsessagen ikke blev realitetsbehandlet, idet han ikke efterkom advokatpålægget, og at der, skønt det ikke fremgår af retsbogen af
2. juli 2006, var tale om en afvisning af genoptagelsesanmodningen, jf. retsplejelovens § 367, stk.
3. han har endvidere anført, at selv om sagen blev forsøgt genoptaget, var danske bank ikke afskåret fra at få dommen fuldbyrdet, idet anmodningen om genoptagelse ikke havde opsættende virkning, jf. retsplejelovens § 367, stk. 1, jf. § 480, og østre landsrets kendelse af
4. marts 1998 (ufr 1998.982). begæringen om genoptagelse udgjorde ikke et retsligt skridt i medfør af

§ 16

, idet det efter bestemmelsens ordlyd er ”fordringshaveren”, der skal foretage retslige skridt mod skyldneren. a har desuden gjort gældende, at kravet er bortfaldet ved retsfortabende passivitet, navnlig fordi danske bank ikke efter den

1. marts 2003 fremsendte kontoudtog og årsmeddelelser til ham, hvoraf kravet fremgik, og fordi det skyldige beløb ikke blev indberettet til skat. hertil kommer, at danske bank i 2006 modtog et provenu på 50.248,56 kr. fra en tvangsauktion over en ejendom, i hvilken banken havde et ejerpantebrev til sikkerhed for et engagement, - 4 - som et anpartsselskab drevet af a havde i banken. det var as opfattelse, at provenuet blev anvendt til udligning af det beløb, han ved dommen af
2. november 2004 var blevet dømt til at betale banken, og at kravet herudover var opgivet fra bankens side. danske bank a/s har gjort gældende, at kravet ikke er forældet, navnlig fordi forældelsesfri- sten efter

§ 5, stk.

1, nr. 3, først skal regnes fra den

1. juli 2006, hvor dom- men blev endelig, idet retten i tårnby denne dag fastslog, at udeblivelsesdommen på ny stod ved magt, og samtidig korrigerede omkostningsafgørelsen. subsidiært kan det kun være relevant at gøre gældende, at genoptagelsesbegæringen har virk- ning som en anke, hvis genoptagelsesbegæringen er fremsat efter fuldbyrdelsesfristens udløb. genoptagelsesbegæringen blev imidlertid fremsat før fuldbyrdelsesfristens udløb, idet a tidligst blev bekendt med dommen den
2. december 2004, og genoptagelsesbegæringen blev indgivet den
3. december
4. danske bank har endvidere anført, at banken reelt var afskåret fra at søge fordringen inddrevet før afslutningen af genoptagelsessagen. danske bank har mest subsidiært gjort gældende, at as begæring om genoptagelse og protest mod fogedforretningens fremme efter afsigelsen af dommen af
5. november 2004 må sidestilles med en anmodning om henstand, og en ny forældelsesfrist begyndte derfor først at løbe fra tidspunktet for afslutningen af genoptagelsessagen. danske bank har bestridt, at banken har udvist retsfortabende passivitet. højesterets begrundelse og resultat danske bank a/s’ pengefordring blev fastslået ved en udeblivelsesdom afsagt af retten i tårnby den
6. november
7. det er ubestridt, at spørgsmålet om, hvorvidt danske banks fordring mod a er forældet, skal afgøres efter reglerne i forældelsesloven af 2007, jf. lovens § 30, stk.
8. efter at danske banks fordring var blevet fastslået ved udeblivelsesdom af
9. november 2004, blev sagen genoptaget på as begæring, jf. den dagældende § 367 i retsplejeloven. - 5 - genoptagelsen blev afvist den
10. juli 2006, hvor dommeren i retsbogen anførte, at dommen af
11. november 2004 på ny stod ved magt. da retssagen har været genoptaget, tiltræder højesteret, at forældelsesfristen er 10 år fra den
12. juli 2006, jf.

§ 19, stk.

3, jf. § 5, stk. 1, nr. 3, og at fordringen derfor ikke er forældet, idet danske banks fogedrekvisition blev modtaget af fogedretten den

1. februar
2. højesteret tiltræder af de grunde, som landsretten har anført, at fordringen ikke er bortfaldet ved passivitet. højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes. i kæremålsomkostninger for højesteret skal a (dennes retshjælpsforsikring), subsidiært statskassen, betale 6.000 kr. til danske bank a/s. det idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretskendelses afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.