højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt onsdag den

1. marts 2013 sag 329/2012 anklagemyndigheden mod t (advokat johan schwarz-nielsen) den påkærede kendelse er afsagt af østre landsrets
2. afdeling den
3. april
4. i påkendelsen har deltaget tre dommere: jon stokholm, vibeke rønne og henrik waaben. påstande kærende, t, har påstået østre landsrets kendelse af
5. april 2012 ophævet og sagen hjemvist til mundtlig behandling ved en anden afdeling end
6. afdeling i østre landsret. anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse. supplerende sagsfremstilling ved retten i holbæks dom af
7. juni 2011 blev t idømt fængsel i 2 år for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 241 ved i forbindelse med et færdselsuheld uagtsomt at have forvoldt m´s død. advokat johan schwarz-nielsen anmodede på vegne af t den
8. december 2011 østre lands- ret om tilladelse til at anke byrettens dom, jf. retsplejelovens § 910, stk.
9. i anmodningen var der henvist til, at t havde modtaget oplysninger fra n om, at o til ham havde oplyst, at han havde ført bilen på ulykkestidspunktet. af anmodningen fremgår yderligere: - 2 - ”jeg anmoder om, at der – når der foreligger en rapport fra afhøringen af o, foranstaltes et retsmøde hos dem, hvor sagen kan blive behandlet.” efterforskningen blev genoptaget, og på baggrund heraf sendte statsadvokaten den
10. marts 2012 en ankemeddelelse til østre landsret. med ankemeddelelsen fulgte en skrivelse, hvori statsadvokaten anmodede om, at admitteringsspørgsmålet blev afgjort særskilt og forlods samt på skriftligt grundlag. følgeskrivelsen blev ved en fejl ikke sendt til advokat johan schwarz-nielsen. den
11. marts 2012 gjorde advokat johan schwarz-nielsen landsretten opmærksom på, at han ikke havde modtaget statsadvokatens bevisfortegnelse. han meddelte samtidig, at han øn- skede, at vidnerne blev afhørt under hovedforhandlingen. østre landsret afviste ved kendelse af
12. april 2012 at admittere anken. anbringender t har til støtte for påstanden om hjemvisning navnlig anført, at sagen aldrig reelt er blevet prøvet ved landsretten. der er begået alvorlige sagsbehandlingsfejl af landsretten og statsad- vokaten. på grund af disse fejl gik han med rette ud fra, at der ville blive lejlighed til at proce- dere admitteringsspørgsmålet i landsretten. han modtog således ikke statsadvokatens følge- skrivelse og måtte på grundlag af ankemeddelelsen, hvoraf det fremgik, at hovedforhandlin- gen ville finde sted under medvirken af domsmænd i retsbygningen i københavn, gå ud fra, at denne også ville omfatte admitteringsspørgsmålet. en afgørelse på skriftligt grundlag måtte i det mindste kræve, at han havde modtaget meddelelse herom fra landsretten, således at han fik mulighed for at procedere admitteringsspørgsmålet skriftligt. anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om stadfæstelse navnlig anført, at det er et almindeligt princip inden for både retsplejen og forvaltningsretten, at retsvirkningen af en sagsbehandlingsfejl afhænger af, om fejlen må antages at have haft væsentlig betydning for afgørelsens resultat. efter retsplejelovens § 914, stk. 3, vedrørende forhåndsafvisninger er udgangspunktet i praksis, at spørgsmål herom behandles på skriftligt grundlag og inden en eventuel hovedforhandling. der er ikke grundlag for at antage, at den manglende høring af t - 3 - har haft betydning for landsrettens afgørelse om at afvise anken, og det er ikke sandsynligt, at en fornyet vurdering af admitteringsspørgsmålet vil føre til et andet resultat. højesterets begrundelse og resultat efter det oplyste må det lægges til grund, at advokat johan schwarz-nielsen ved en fejl ikke modtog statsadvokatens følgeskrivelse af
13. marts 2012, og at østre landsret uanset advo- katens anmodning om et retsmøde i brevet af
14. december 2011 ikke gav ham meddelelse om, at anmodningen om anketilladelse ville blive behandlet på skriftligt grundlag. på baggrund heraf ophæver højesteret landsrettens kendelse og hjemviser sagen til fornyet behandling i østre landsret. thi bestemmes: landsrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling ved landsretten.