højesterets dom

højesterets dom afsagt torsdag den

1. oktober 2015 sag 16/2015 (
2. afdeling) dan-foam aps (advokat arne møllin ottosen) mod skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat steffen sværke) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
3. afdeling den
4. januar
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: poul søgaard, jytte scharling, marianne højgaard pedersen, vibeke rønne og kurt rasmussen. sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens §
6. påstande appellanten, dan-foam aps, har gentaget sin påstand. indstævnte, skatteministeriet, har påstået stadfæstelse. anbringender dan-foam har navnlig anført, at skatteministeriet skal anerkende de faktisk foretagne trans- aktioner og derefter eventuelt korrigere pris, vilkår mv. for disse transaktioner i medfør af ligningslovens § 2, hvis betingelserne herfor er opfyldt, hvilket de imidlertid ikke er. - 2 - skatteministeriet kan ikke ud fra et synspunkt om rette omkostningsbærer nægte fradragsret, idet skat har behandlet sagen som en transfer pricing-sag og dermed har indtaget det stand- punkt, at en eventuel korrektion skal foretages efter transfer pricing-reglerne. skat har ikke anfægtet størrelsen af det betalte beløb, og der er heller ikke basis for at foretage korrektion. skatteministeriet har navnlig anført, at det er en grundlæggende betingelse for fradragsret ef- ter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er tale om udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde den skattepligtige indkomst. der gives alene fradrag for udgifter af- holdt til egen indkomsterhvervelse. der er ingen støtte for dan-foams standpunkt om, at skat, når der er tale om en transfer pricing-sag, ikke kan se bort fra transaktionen, men skal foretage en korrektion af transaktio- nen, hvis den ikke er på armslængdevilkår. ligningslovens § 2 er ikke en fradragshjemmel. hjemlen til fradrag findes i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og selskabet skal opfylde be- tingelserne i bestemmelsen for at opnå fradrag, hvilket ikke er tilfældet. supplerende sagsfremstilling som anført af landsretten blev der den
7. september 2000 indgået en aftale om opsigelse af licensaftalen fra 1991 mellem dan-foam aps og fagerdala world foams ab. aftalen blev indgået mellem fagerdala world foams ab (fwf), fagerdala industri ab (fi) og tempur world incorporated (twi) som ”successor in interest” for dan-foam aps (df). ud over det, der er citeret i landsrettens dom, fremgår bl.a. følgende af aftalen: ”section 1 termination of license agreement 1.1 pursuant to the license agreement, fwf provided marketing and distribution services to df and twi in brazil, finland, france, germany, norway, singapore, swe- den and switzerland (the "marketing territory"). twi has opened its own distribution services network to market and distribute its products in the marketing territory. the parties acknowledge that twi no longer requires the distributing and marketing services provided by fwf pursuant to the license agreement. the parties hereby agree to ter- minate the license agreement. 1.2 the parties acknowledge that the license agreement has terminated effective september 30,
8. …” - 3 - højesterets begrundelse og resultat sagen angår, om dan-foam aps for indkomstårene 2000, 2002-2003 og 2005-2006 har fra- dragsret for afskrivninger på i alt 10.714.286 kr. på et ”termination fee”, som dan-foam har betalt til det svenske selskab, fagerdala world foams ab, som dan-foam i 1991 indgik en 10-årig distributionsaftale med. i efteråret 2000 blev distributionsaftalen bragt til ophør, og der blev aftalt et ”termination fee” på 15 mio. kr. dan-foam og fagerdala world foams var selskaber i en større koncern sammen med bl.a. et nordamerikansk selskab, tempur world incorporated. transaktioner mellem disse koncern- forbundne selskaber var omfattet af ligningslovens § 2 om transfer pricing. de almindelige skatteretlige principper i statsskattelovens §§ 4-6 finder også anvendelse ved interessefor- bundne selskaber. spørgsmålet om, hvorvidt dan-foam har fradragsret for afskrivningerne, forudsætter derfor, at betingelserne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er opfyldt. det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved beregningen af den skatteplig- tige indkomst kan ske fradrag for driftsomkostninger, dvs. udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger. som beskrevet af landsretten har dan-foam betalt 15 mio. kr. til fagerdala world foams. betalingen er sket i henhold til aftalen af
9. september 2000 mellem tempur world og fagerdala world foams om et førtidigt ophør af den distributionsaftale, som dan-foam og fagerdala world foams havde indgået i
10. tempur world var gennem et holdingselskab blevet medejer af dan-foam, og det fremgår af punkt 1.1 i aftalen af
11. september 2000, at ophøret skete, fordi tempur world havde oprettet sit eget distributionsnet, og at tempur world derfor ikke længere havde behov for de distributions- og marketingsydelser, som fulgte af aftalen fra
12. landsretten har lagt til grund, at distributionsaktiviteterne efter aftalen af
13. september 2000 blev foretaget af de samme underdistributører som hidtil, idet fagerdala world foams’ un- derdistributører blev overtaget af den nye distributør tempur world. der er ikke for højeste- - 4 - ret fremkommet oplysninger, der godtgør andet. der er heller ikke for højesteret fremkommet oplysninger til belysning af, om der var tale om den samme distributionsydelse og samme pris før og efter ophøret af aftalen. under disse omstændigheder finder højesteret, at dan-foam ikke har godtgjort, at betalingen for det førtidige ophør af distributionsaftalen har en sådan tilknytning til dan-foams egen indkomsterhvervelse, som må kræves, for at udgiften kan anses for en fradragsberettiget driftsomkostning for dan-foam, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. højesteret tiltræder derfor, at dan-foam ikke har fradragsret for afskrivninger på ”termination fee” for indkomst- årene 2000, 2002-2003 og 2005-
14. højesteret stadfæster herefter dommen. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal dan-foam aps betale 125.000 kr. til skatteministe- riet. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.