s000300t - kj dom afsagt den 18. december 2001 s 3/01 maskinmestrenes forening som mandatar for bjarne nielsen orla gorki johannesen kurt hansen nielsen (advokat danielle buhl) mod lønmodtagernes gara

§ 44, stk.

2, har skibsofficeren ret til hyre for 3 måneder efter tjenesteforholdets ophør, med mindre almindelige erstatningsregler hjemler ret til et større beløb. i øvrigt finder § 18 om ret til fri rejse og om fratrædelse før opsigelsesfristens udløb anvendelse. afskedigelsesgrunde efter § 17 er en række tilfælde af grov misligholdelse fra den ansattes side. § 44, stk. 2 vedrører ansættelse for en bestemt periode eller rejse eller ansættelse som afløser. procedure sagsøgernes anbringender til støtte for den nedlagte påstand har maskinmestrenes forening gjort gældende at det ved revisionen af sømandsloven i 1973 var hensigten i videst muligt omfang at - 4 - gøre funktionærlovens principper anvendelige på skibsofficerers tjenesteaftaler, jf. betænkning om revision af sømandsloven nr. 643/1972, side 9, højre spalte, hvoraf bl.a. fremgår: ”fra skibsofficersorganisationernes side er der over for kommissionen fremsat ønske om, at funktionærlovens principper i videst muligt omfang gøres anvendelige på skibsofficerernes tjenesteaftaler... efter kommissionens opfattelse bør funktionærretlige bestemmelser om skibsofficerernes tjenesteaftale optages selvstændigt i sømandsloven og ikke blot ved en henvisning til funktionærlovens bestemmelser”. ved revisionen var det således hensigten at menige (efter sømandslovens § 18) og officerer (efter sømandslovens § 45) skulle have ret til mindst 3 måneders løn, evt. mere hvis større tab kan dokumenteres. på denne måde kom reglerne til at svare til funktionærlovens bestemmelser, jf. betænkning om revision af sømandsloven nr. 643/1972, side 11, hvoraf bl.a. fremgår at der foreslås bestemmelser om en skibsofficers ret til erstatning i tilfælde af uberettiget afsked således at den i sømandsloven fixerede erstatning for hyre på 3 måneder foreslås ændret til en minimumserstatning i princippet svarende til funktionærlovens §

1. det blev ligeledes foreslået at optage bestemmelser om fratrædelsesløn og værn mod usaglig opsigelse ”i princippet svarende til bestemmelserne i funktionærlovens §§ 2a og 2b, stk. 1-3”. begrebet ”afsked” er i sømandsloven stort set svarende til det som i almindelighed forstås ved en bortvisning, dvs. afsked med øjeblikkelig fratræden, hvilket normalt fordrer misligholdelse fra officerens side. sagsøgerne gør gældende at sømandslovens bestemmelse om minimalerstatning også skal gælde i andre tilfælde end de som udtrykkeligt er nævnt i § 17 og § 44, stk.
2. der foreligger ikke en udtømmende angivelse, jf. betænkningen side 63 hvor det anføres at der er enighed om at bibeholde opregningen som bedst dækkende selvom den ikke kan anses for udtømmende. sagsøgerne i denne sag er ikke omfattet af nogen af punkterne i § 17, men bør have tilkendt minimumserstatning på løn i hele opsigelsesperioden som de ville have haft krav på efter funktionærloven og praksis herom ved arbejdsgiverens opsigelse på grund af betalingsvanskeligheder. det skal tages i betragtning at ulempen ved at blive fyret er den samme for sagsøgerne som for funktionærer. - 5 - lovforslagets bemærkninger til den bestemmelse som nu er § 45, henviser til bemærkningerne til den bestemmelse som nu er §
3. det fremgår af disse bemærkninger at ændringen af bestemmelserne til en regel om minimalerstatning og erstatning for yderligere bevisligt tab bringer bestemmelserne mere på linie med almindelige erstatningsprincipper og erstatningsreglerne i andre love, jf. bl.a. funktionærlovens §
4. der henvises tillige til hasselbalch, ansættelsesretten,
5. udgave 1997, side 588, som her henviser til bestemmelsen som en generel minimalerstatningsregel. inden for den juridiske teori og praksis er opfattelsen at forholdene for søofficerer generelt tilnærmes funktionærlovens regler for funktionærer, jf. lars svenning andersen, funktionærret,
6. udgave 1998, side 72, og u 1997.1 sh hvor det i rettens præmisser er anført at bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med funktionærlovens § 2b da sømandslovens § 43 i princippet svarer til denne bestemmelse. det svarer i den foreliggende sag til at sømandslovens § 45 fortolkes i overensstemmelse med funktionærlovens §
7. den holdning som kom til udtryk i bache, sømandsloven af 1952, 1966, side 366, hvorefter alene tilfælde omfattet af sømandslovens opregning af afskedigelsesgrunde kan anses for erstatningsberettigende, bør ikke være gældende ret i dag. betalingsmisligholdelse ville efter denne opfattelse ikke kunne føre til erstatning hvilket er klart urimeligt og ikke i overensstemmelse med de almindelige ansættelsesretlige principper. ved dommen i ufr 1961.212 h blev et likvidationsbos fritstilling af en opsagt funktionær sidestillet med tilfælde omfattet af funktionærlovens § 3, stk.
8. det har herefter været praksis at funktionærlovens bestemmelse i § 3, stk. 1 giver funktionæren ret til minimalerstatning i tilfælde af afskedigelse på grund af arbejdsgiverens betalingsvanskeligheder. tilsvarende skal være gældende i den foreliggende sag hvor sagsøgerne har fundet anden beskæftigelse i opsigelsesperioden, jf. også h.g. carlsen, dansk funktionærret,
9. udgave, side 234, hvor det bemærkes at funktionærens ulempe og anciennitetstab ved at blive opsagt og definitivt fritstillet er lige store hvad enten han eller hun mister sin stilling på grund af arbejdsgiverens misligholdelse eller hans ophør. - 6 - sagsøgernes ret til minimalerstatning kan også gøres gældende overfor konkursboet, jf. dommen refereret i ufr 1972.77 h, hvor flertallet i sø- og handelsretten og højesteret fandt at nogle funktionærers krav på minimalerstatning kunne gøres gældende over for arbejdsgiverens konkursbo selvom funktionærerne havde fået arbejde i opsigelsesperioden. på baggrund af det anførte bør retten konkludere at officerer i medfør af sømandslovens § 45 har krav på minimalerstatning på 3 måneders hyre i alle tilfælde af misligholdelse fra arbejdsgiverens side, herunder betalingsmisligholdelse svarende til gældende ret for funktionærer. området for erstatning efter funktionærloven følger ikke direkte af funktionærlovens § 3, men er fastlagt i praksis hvilket også bør ske vedrørende sømandslovens §
10. sagsøgernes opsigelsesvarsel efter overenskomsten svarer til det varsel som følger af sømandsloven, og kan ikke konkursreguleres efter konkurslovens §
11. sagsøgernes krav kan fuldt ud gøres gældende over for konkursboet og kan derfor kræves udbetalt fra sagsøgte. sagsøgtes anbringender til støtte for sin frifindelsespåstand har sagsøgte gjort gældende at udgangspunktet er at arbejdstagere alene kan kræve det faktiske tab erstattet. arbejdstagere har tabsbegrænsningspligt og er forpligtet til at søge andet arbejde i opsigelsesperioden. der må kræves klar lovhjemmel for krav på erstatning ud over det faktiske tab. der er enighed om at sagsøgerne ikke blev afskediget, men opsagt hvilket ikke er det samme som afskedigelse inden for sømandslovens område. sømandslovens § 45 giver ikke hjemmel til at kræve minimalerstatning i det foreliggende tilfælde da bestemmelsen alene giver en sådan ret hvis officeren afskediges med henvisning til en af de grunde som er anført i sømandslovens §

§ 44, stk.

2, og dette var uberettiget. det følger af bestemmelsens ordlyd. det må derfor i hvert tilfælde vurderes om den konkrete afskedigelse er et udtryk for misligholdelse fra arbejdsgiverens side. betænkning om revision af sømandsloven nr. - 7 - 643/1972, side 8, angiver at spørgsmålet om hvorvidt der fra rederiets side er sket et ”kontraktsbrud” der giver sømanden ret til erstatning og fri rejse som hidtil må afgøres ved domstolene. af den kommenterede sømandslov af 1952 af bache, 1966, fremgår side 331 vedrørende den dagældende § 34 at rederen er erstatningspligtig ”ved de uberettigede afskedigelser”. retsbruds- og erstatningssynspunkt var bestemmelsens grundlag og udgangspunkt i 1952 hvilket også havde været gældende historisk. kommentaren henviser til motiver fra 1892 der anførte at man havde tillagt den ulovligt afskedigede sømand samme krav på hyre og rejsegodtgørelse som var tillagt den som med føje begærede afsked på grund af mishandling eller andet kontraktsbrud. praksis om sømandslovens § 45 viser også at bestemmelsen skal anvendes efter ordlyden, jf. dommen refereret i ufr 1977.1062 øl. her var en skibsfører ubeføjet blevet bortvist med henvisning hertil og fik tilkendt fuld lønerstatning efter sømandslovens §

1. dette er netop kerneområdet for bestemmelsen. bestemmelsen i § 45 må fortolkes efter ordlyden således at den alene vedrører de tilfælde i § 17 og § 44, stk. 2 der henvises til. opsigelsen af sagsøgerne var ikke begrundet i omstændigheder der var omfattet af de nævnte bestemmelser. opsigelserne skete på grund af økonomiske vanskeligheder. derfor er opsigelserne ikke er omfattet af den i sømandslovens § 45 nævnte uberettigede ophævelse af ansættelsesforholdet. opsigelse og fritstilling af søofficerer ikke kan sidestilles med opsigelse og fritstilling af en funktionær. bestemmelsen i § 45 skal give erstatning i de tilfælde hvor der ikke er en legal begrundelse for afskeden. i det foreliggende tilfælde var rederiet i økonomiske vanskeligheder som førte til konkurs. det er under sagen ikke bestridt at opsigelserne var rimelige og sagligt begrundet. sagsøgerne blev ved fritstillingen stillet bedre end hvis rederiet havde krævet at de arbejdede i opsigelsesperioden. de kunne bruge alle deres kræfter på at søge nyt arbejde hvilket også lykkedes. længerevarende fritstillinger som er sagligt begrundet, er lovlige og ikke ansvarspådragende, jf. kaj petersen, funktionærloven,
2. udg., 1990, side
3. - 8 - intentionerne ved den seneste lovændring var ikke generelt at skabe identitet imellem sømandslovens bestemmelse og funktionærlovens. sigtet var at skabe fortsat retsenhed mellem de nordiske lande. det fremgår af betænkningen at kommissionens opfattelse var at sømandsloven skulle beholde sine egne regler og ikke blot henvise til funktionærloven. i bemærkningerne til §§ 42 og 43 henvises til godtgørelsesbestemmelserne i funktionærlovens § 2a og 2b, men ved § 45 henvises ikke til at bestemmelsen skal være identisk med funktionærlovens § 3, blot at bestemmelsen ved lovændringen bliver i overensstemmelse med principperne i funktionærlovens §
4. på grund af eksistensen af lønmodtagernes garantifond er der ikke længere samme behov for beskyttelse af en afskediget som tidligere. efter dommen i ufr 1989.1h kan praksis efter funktionærloven ikke tillægges afgørende betydning. herefter skal sømandslovens § 45 ikke fortolkes i overensstemmelse med praksis efter funktionærlovens §
5. sagsøgernes situation er direkte omfattet af sømandslovens § 18, stk. 3 og skal derfor ikke reguleres af §
6. dette er i overensstemmelse med sagsøgtes langvarige, faste praksis. hvis retten måtte være uenig i sagsøgtes fortolkning af sømandslovens § 45, gøres det gældende at sagsøgernes krav under hensyn til ansættelsesperioden på kun 3 uger skal konkursreguleres til de allerede udbetalte beløb. der skal ligeledes tages hensyn til den berigelse som sagsøgerne ville få på de øvrige kreditorers bekostning. sø- og handelsrettens afgørelse efter ansættelse ved rederikatieselskabet århus-kalundborg linien den
7. oktober 1999 blev sagsøgerne opsagt den
8. oktober 1999 og fritstillet
9. oktober 1999 på grund af selskabets økonomiske vanskeligheder. efter den mellem maskinmestrenes forening og rederiaktieselskabet indgåede overenskomst var grundlaget for ansættelsen sømandsloven, og opsigelsesvarslet for sagsøgerne var 3 mdr. afsked i den betydning udtrykket er anvendt i sømandslovens § 45,
10. pkt. svarer ikke til hvad der sædvanligvis forstås ved afsked, men snarere til det som uden for - 9 - sømandslovens område betegnes som bortvisning. efter ordlyden af sømandslovens § 45,
11. pkt., omfatter bestemmelsens regler om minimalerstatning kun afskedigelse af en skibsofficerer under henvisning til de grunde der er nævnt i §

§ 44, stk.

2., uden at disse grunde foreligger. bestemmelsen blev til på baggrund af betænkning nr. 643/

1. i betænkningen foreslog man en bestemmelse som på dette punkt svarer til bestemmelsens nuværende udformning. kommissionen henviste på betænkningens side 11 til uberettigede afskedigelser ”i princippet svarende til funktionærlovens § 3”, men foreslog ikke bestemmelser der kunne føre til at der skal udbetales minmalerstatning svarende til tre måneders løn bortset fra tilfælde omfattet af sømandslovens § 45,
2. pkt., jf. §

§ 44, stk.

1. da de opsigelser sagen drejer sig om, ikke er omfattet af sømandslovens § 45,
2. pkt., kan sagsøgerne ikke få medhold i deres krav imod sagsøgte. da sagen vedrører et almindeligt fortolkningsproblem, skal hver part bære sine omkostninger. thi kendes for ret sagsøgte, lønmodtagernes garantifond, frifindes for den af sagsøgerne, maskinmestrenes forening som mandatar for bjarne nielsen, orla gorki johannesen og kurt hansen nielsen, nedlagte påstand. hver part bærer sine omkostninger. jens feilberg jørn hansen finn lund jørgen haagen frederiksen poul kolding udskriftens rigtighed bekræftes. sø- og handelsretten, den p.j.v.