← Danmark

sø- og handelsrettens dombog

- udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── den 16. maj 2000 kl. 10.00 blev af retten i sagen v-0096-98 alcantara s.p.a. (advokat ole sigetty) mod biva møbler odense a/s (advokat karsten thy

§ 5. alcantara betyder ikke noget i sig selv.

"alcantar" er forveksleligt med alcantara der ikke er en artsbetegnelse. artsbetegnelsen for alcantara-produktet er microfiber eller lignende, og det kan man frit henvise til. alcantara står for kvalitetsprodukter af en særlig høj klasse. bivas betegnelse af sine møbelbetræk som "alcantar look" er udtryk for benyttelse af en betegnelse der ligner alcantara for stoffer af samme art, omend højst forskellig kvalitet. brugen af betegnelsen "alcantar look" skal derfor forbydes efter varemærkelovens §

  1. det bør lægges til grund at alcantara er et velkendt mærke for syntetisk ruskind med særlig god holdbarhed. det er derfor at sagsøgeren, som det er tilfældet, er udsat for talrige krænkelsesforsøg. det kan også lægges til grund at alcantara udfolder betydelige bestræbelser for at beskytte mærket. bivas betegnelse er egnet til at medføre en betydelig forstyrrelse af markedet for alcantaras produkter. forbrugeren kan jo ikke se af brochuren at bivas møbelstof er af en ganske anden og ringere kvalitet end alcantaras. afgørelsen i ufr 1989, s. 1143 om læderlook kan ikke tages til indtægt for sagsøgtes standpunkt. læder er en artsbetegnelse, alcantara er et varemærke. der tilkommer alcantara erstatning og godtgørelse efter varemærkelovens § 43, stk.
  2. det kan vel hævdes at tv- reklamerne ikke er udsendt i ond tro, alligevel tilkommer der sagsøgeren erstatning og godtgørelse efter bestemmelsen i varemærkelovens § 43, stk. 2, jf. stk.
  3. godtgørelse er rimelig under hensyn til krænkelsens objektive grovhed. biva var utvivlsomt i ond tro efter henvendelserne den
  4. og
  5. juli
  6. biva kunne indtil den
  7. juli 1998 have standset omdelingen af reklamerne, men valgte, udelukkende af økonomiske grunde, at fortsætte. ved udmålingen af godtgørelse bør det sikres at en sådan adfærd ikke kan betale sig. der bør tillige pålægges en straf for at imødegå sagsøgtes - 6 - forsætlige tilsidesættelse af alcantaras rettigheder. ved udmålingen af godtgørelse og straf bør der tages hensyn til det betydelige antal bro- churer. derimod er antallet af solgte sofaer ikke af betydning for udmålingen. det erkendes at et tab i form af mindre salg af alcantara-produkter ikke kan godtgøres, men man kan gå ud fra at der er en betydelig markedsforstyrrelse som alcantara er nødsaget til at imødegå i sin markedsføring. biva har protesteret mod alcantaras påberåbelse af markedsføringslovens §

§ 5som er uomtalte i sagen indtil sagsøgerens mundtlige procedure.

iøvrigt gøres gældende at udtrykket "alcantar look" ikke er identisk med eller forveksleligt med alcantara. betegnelsen "look" viser jo klart at der sigtes til et helt andet produkt end alcantara. "alcantar look" er meget lidt fremtrædende i brochuren, det er næsten ikke til at få øje på. det er blot en oplysning om hvad slags stof møblerne er beklædt med. hvis sagsøgte ville udnytte alcantara, ville man nok have gjort det på en mere iøjnefaldende måde. det erkendes at alcantara ikke er degenereret. det er indarbejdet som betegnelse for især syntetisk ruskind, og sagsøgte foretager en henvisning hertil med en markering af at sagsøgtes produkt ikke er det samme, men ligner. der er i praksis ikke forvekslingsrisiko. møblerne med "alcantar look" sælges i butikker der forhandler billige produkter. alcantara har i sin markedsføring lagt vægt på at alcantara er et meget dyrt, prestigebetonet mærke. hvis det antages at der foreligger en krænkelse af sagsøgerens rettigheder, skal der højst betales en beskeden licensafgift, formentlig omkring 5% af møblernes pris. det fører for salg af 20 eksemplarer af sofagruppen til en godtgørelse på 6.000 kr. der er ikke støtte i retspraksis for en godtgørelse af et så voldsomt omfang som krævet af sagsøgeren. straffebestemmelsen i varemærkelovens § 42, stk. 1, 1. pkt. bør ikke finde anvendelse i den foreliggende sag der formentlig skyldes at sagsøgte fejlagtigt gik ud fra at alcantara var en artsbetegnelse som man frit kunne henvise til. straffebestemmelsen i varemærkeloven bør reserveres til de grovere krænkelser. - 7 - rettens afgørelse retten tager ikke hensyn til alcantaras påberåbelse af markedsføringslovens §

§ 5som er fremkommet for sent, jf.

retsplejelovens § 363, stk.

  1. bivas benyttelse af betegnelsen "alcantar look" for varer af samme art som alcantaras stoffer medfører at der er risiko for forveksling mellem "alcantar look" og alcantara. der kan ikke ses bort fra at biva indtil henvendelserne den
  2. og
  3. juli 1998 kunne have den opfattelse at alcantara var en artsbetegnelse. efter henvendelserne må det i hvert fald have stået biva klart at alcantara er et varemærke. biva undlod desuagtet at standse omdelingen, selv om dette var muligt indtil den
  4. juli
  5. biva har således krænket alcantaras varemærkeret. krænkelsen er efter den 9./
  6. juli 1998 forsætlig. alcantara har krav på rimeligt vederlag og erstatning for krænkelse efter denne dag, jf. varemærkelovens § 43, stk.
  7. endvidere bør der tillægges alcantara et vederlag for krænkelsen i tv-reklamerne, jf. varemærkelovens § 43, stk.
  8. erstatning for markedsforstyrrelse og rimeligt vederlag for en lidet fremtrædende benyttelse af betegnelsen "alcantar look" i tv-spots samt ikke mindst i et betydeligt antal brochurer fastsættes under ét til 100.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg. efter at det må have stået biva klart at der forelå en krænkelse af varemærket alcantara, undlod selskabet at træffe foranstaltninger til at hindre eller begrænse krænkelsen, men lod i stedet omdelingen gennemføre. der foreligger således en forsætlig krænkelse af alcantaras varemærkeret der er strafbar efter varemærkelovens § 42, stk. 1,
  9. pkt. straffen herfor fastsættes til en bøde på 20.000 kr. t h i k e n d e s f o r r e t: inden 14 dage skal biva møbler odense a/s til alcantara s.p.a. betale 100.000 kr. med procesrente fra den
  10. au gust 1998 samt 15.100 kr. i sagsomkostninger. biva møbler odense a/s skal endvidere betale en bøde på 20.000 kr. jens feilberg - 8 - ole faarup jørgen tandrup (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.