v010100l - mcj

v010100l - mcj udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ den

1. maj 2003 blev af retten i sagen v-101-00 john wetling (advokat h. h. hertz) mod tina brandt jensen (advokat henrik uhrenholdt) afsagt sålydende d o m: denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte, ti- na brandt jensen, har handlet i strid med markedsførings- lovens regler i forhold til sagsøger, john wetlings, salg af apparaterne ion 2000, ewab 4040, ewab 4040f og ewab 4040tf samt væske under navnet cellforce. påstande sagsøger, john wetling, har nedlagt følgende påstande: - 2 -
2. det forbydes sagsøgte at handle med følgende appa- rater baseret på ion-teknik; ion 2000, ewab 4040, ewab 4040f og ewab 4040tf.
3. sagsøgte tilpligtes at betale en erstatning på 100.001 kr. med procesrente fra den
4. september
5. sagsøgers påstande 1-3 er forligt under domsforhandlin- gen. sagsøgers erstatningskrav er opgjort til 10.000 kr. pr. solgt apparat. beløbet støttes på den fremlagte royalty faktura af marts 1998 fra bernt ekholm til sagsøger samt faktura af
6. september 2000 til sagsøgers senere samar- bejdspartner jørgensen virksomhedsudvikling. sagsøgte, tina brandt jensen, har nedlagt påstand om fri- findelse. sagsfremstilling sagsøger, john wetling, er oprindeligt uddannet arkitekt og har efterfølgende uddannet sig til akupunktør og zone- terapeut. siden 1970 har han beskæftiget sig med iontek- nik, og i 1994 indledte han i samarbejde med docent niels jonassen fra danmarks tekniske universitet (dtu). samme år indledte han ligeledes et samarbejde med maskiningeni- ør bernt ekholm, og sammen oprettede de et svensk sel- skab, i hvilket de begyndte at producere ionapparater i sverige under navnet ewab. apparaterne blev primært solgt til alternative behandlere til brug for en behandling, som john wetling markedsførte under navnet 3a-terapi. john wetlings danske selskab ewab a/s gik konkurs i år
7. - 3 - sagsøgte, tina brandt jensen, er uddannet cellebiolog. hun skrev på en ph.d. afhandling med titlen co2/hco3- buffersystemets effekt på iontransport, cytoplasmatisk ph og histamin udskillelse i peritoneale mastceller fra rot- ter, da hun den
8. juni 1997 købte et ewab apparat til eget brug. hun handlede allerede på det tidspunkt med na- turmedicin fra sin privatadresse. hun importerede blandt andet produkter fra det indiske firma himalaya drug co. parternes samarbejde på et tidspunkt efter juni 1997 kom tina brandt jensen og john wetling i forbindelse med hinanden, og der blev ind- gået et samarbejde, hvorefter tina brandt jensen skulle foretage forsøg til undersøgelse af den bakteriehæmmende virkning ved behandling med ionteknikken. i forbindelse med undersøgelserne indhentede tina brandt jensen med john wetlings accept case stories fra de alternative be- handlere, som anvendte john wetlings apparater. i et brev fra john wetling med et følgebrev fra tina brandt jensen blev behandlerne opfordret til at indsende historierne. det blev angivet, at disse skulle anvendes til undersø- gelse af 3a-terapi. tina brandt jensen samlede historier- ne i et hæfte, der hed 3a-terapi. i forordet skrev hun blandt andet, at rapporten ville give et indtryk af mu- lighederne ved 3a-terapi, der var udviklet af john wet- ling. på et tidspunkt begyndte john wetling at sælge ion- beriget væske under navnet cell force. der er uenighed mellem parterne om, hvem der fik idéen til fremstilling af væsken og idéen til navnet samt om, hvorvidt john wet- ling solgte produktet, allerede inden deres samarbejde begyndte. den
9. september 1998 indgav john wetling en patentansøg- ning, hvori begge er anført som opfindere. opfindelsens benævnelse er angivet som ”elektrisk behandlet sammensæt- - 4 - ning og anvendelse deraf i en terapeutisk behandling”. endvidere havde parterne nogle drøftelser med statens ve- terinære serumlaboratorium, men disse ophørte i januar
10. samarbejdets ophør parternes samarbejde ophørte i februar/marts
11. efter samarbejdets ophør solgte tina brandt jensen på et tids- punkt tre flasker med ionberiget væske. på flaskerne sat- te hun etiketter fra himalaya drug co., som hun havde liggende til sine urtemedicinprodukter. hun satte navnet cell force på etiketten. ved skrivelse af
12. marts 1999 påtalte john wetlings advokat hendes brug af navnet cell force under henvisning til, at varemærket tilkom john wetling. endvidere anmodede han om, at hun returnerede fremstillingsudstyret, som hun havde lånt af john wet- ling. med skrivelse af
13. marts 1999 returnerede tina brandt jensen udstyret. tina brandt jensen ændrede efter samarbejdets ophør rapporten med case stories, således at hæftets navn blev ændret til ionterapi, og john wetlings navn blev udeladt. det er ikke bestridt, at ændringen er sket uden samtykke fra de behandlere, som havde sendt ca- se stories. der er uenighed mellem parterne om, hvorvidt tina brandt jensen efter samarbejdets ophør har solgt io- napparater af mærket ewab og ion
14. ved skrivelse af
15. maj 2000 skrev john wetlings advokat til tina brandt jensen, at john wetlings aftale med bernt ekholm var op- hævet, hvilket indebar, at alle rettigheder vedrørende apparaterne herefter tilkom john wetling alene, hvorfor det ikke ville være lovligt for tina brandt jensen at er- hverve produkterne fra bernt ekholm eller dennes selskab. på en messe i odense i september 2000, hvor begge parter deltog, havde tina brandt jensen en stand, hvor der blandt andet stod et ion-2000 apparat, og der lå en bro- - 5 - chure vedrørende apparatet. bernt ekholm stod også ved hendes stand. parternes forhold til bernt ekholm. tina brandt jensen har oplyst, at hun efter parternes brud har solgt ionapparater under navnet ”medico air” og ”medico ion”. apparaterne har hun købt af bernt ekholm, der på vegne firmaet ioncare ved erklæring af
16. septem- ber 2002 har tilkendegivet, at man ikke siden sommeren 2000 har produceret ewab 4040 apparater. i foråret 2001 udsendte tina brandt jensen en reklame, hvori hun tilbød at sælge ewap 4040 tf og ewap 4040 f. i annoncen oplyste hun, at hvert apparat qua serienummer kan spores tilbage til den originale producent, ingeniør bernt ekholm. det er ikke fastlagt, til hvem reklamen blev sendt ud. københavns byret afsagde den
17. juli 2001 dom i en sag mellem bernt ekholm og john wetling, hvorefter det blev bernt ekholm forbudt at producere eller sælge de af afta- len omfattede produkter, herunder apparaterne ion 2000, ion 2000 auto, static controller, ib 8, ib 12, ib 16, med 2000 og ewab 4040, at anvende navnene på de nævnte appa- rater og ordene ”3-a terapi”, ”3a-therapy”, ”cell care”, ”cellcare3aterapy” og ”cellcare3atherapy og at anvende logoet som vist i byretssagens bilag
18. forklaringer john wetling har forklaret, at han blev uddannet som ar- kitekt midt i 1960´erne. han uddannede sig senere til akupunktør og zoneterapeut i forbindelse med, at hans ko- ne blev syg i 1970, og det viste sig, at traditionel læ- gebehandling ikke virkede. på et tidspunkt blev han ansat som forskningsleder på et sygehusprojekt, der skulle un- dersøge byggematerialers betydning for indeklimaet. han - 6 - fandt ud af, at det havde stor betydning, hvilke materia- ler man valgte, idet antallet af luftelektriske partikler varierede efter det anvendte materiale. han fandt et gun- stigt balancepunkt for mængden af luftelektriske partik- ler i luften. det var herfra, at han fik idéen til, at de ladede partikler kunne have en effekt i forbindelse med akupunktur. ved et foredrag for nogle kinesere var der blandt dem en studerende, som kom med den interessante oplysning, at patienterne i kina i forbindelse med aku- punktur sad barfodede. det gav ham den idé, at det var, fordi man herved opnåede, at der løb en strøm gennem pa- tientens krop. han jordforbandt derfor sin kone i forbin- delse med behandlingerne, og i løbet af 14 dage var der sket en væsentlig forbedring af hendes tilstand. han ud- viklede en teknik til kunstig fremstilling af disse lade- de partikler, og han prøvede at udsprede metoden, men ef- ter noget tid lagde han det i skuffen. i 1985 traf han imidlertid docent niels jonassen fra dtu, der har specia- le i statisk elektricitet, og han begyndte at komme til hans undervisning på dtu. i begyndelsen af 1990´erne ud- viklede han selv en luftrenser, der benyttede strøm. han vandt ”ideprisen” herfor. i 1994 udviklede han sammen med niels jonassen et apparat, der neutraliserede høje spæn- dingsniveauer, og samme år traf han endvidere bernt ek- holm, som kunne producere apparaterne. teknikken går ud på, at apparaterne kan samle en større mængde ioner fra luften og styre dem ned over menneskekroppen. når ionerne rammer kroppen, skabes der en strøm, som har effekt på kroppen. ionapparater har været kendt i mange år, men at anvende dem på kroppen er nyt. han kalder teknikken 3a terapi, hvilket er fuldstændig det samme som ionterapi. sammen med niels jonassen konstaterede han, at når man overførte effekten til væske, fungerede væsken bakterie- hæmmende, hvilket han så store økonomiske perspektiver i. han kaldte væsken cell force. han og bernt ekholm opret- tede et svensk selskab, ewab. betegnelserne på ewab appa- - 7 - raterne er forskellige, alt efter det stativ, de er sat på, hvilket varierer efter det formål, apparatet skal an- vendes til. samarbejdet med bernt ekholm forløb gnid- ningsfrit frem til 1998, hvor der opstod uenighed mellem dem. i mellemtiden var han selv blevet kendt for akupunktur uden nåle. han har i 1995/96 bl.a. behandlet kendte per- soner med godt resultat. i 1996 var det første gang, at den bakteriedræbende effekt blev påvist i forbindelse med direkte overførsel til kroppen. kort tid efter blev han kontaktet af tina brandt jensen. hun fortalte, at hun var cellebiolog og i færd med at afslutte en ph.d., og at hun var ansat på et stipendiat. hun købte en ewab 4040, og kort efter vendte hun begejstret tilbage og fortalte, at hun havde en lille forretning med naturprodukter, og fo- reslog et samarbejde. hun fortalte også om sine personli- ge problemer blandt andet, at hun var ved at opgive at færdiggøre sin ph.d., og at hun arbejdede med mastceller, der er vigtige for astmaforskningen. han foreslog hende at udføre nogle forsøg med sine produkter. det indvilli- gede hun i, og hun blev i øvrigt forhandler af hans appa- rater og solgte 11 stk. i løbet af deres samarbejde. hun sagde, at der ikke var mulighed for bakteriologiske for- søg på den afdeling, som hun var tilknyttet, hvorfor han accepterede at betale for laboratorietid på en anden af- deling. han lavede en opstilling sammen med niels jonas- sen, så tina brandt jensen selv kunne foretage forsøg. hun udarbejdede en abstract på baggrund af forsøgene. de aftalte, at han kunne bruge den i en bog, som han var ved at skrive. i bogen er der et afsnit om mastceller med an- givelse af, at det er tina brandt jensen, der har udar- bejdet afsnittet. til gengæld fik tina brandt jensen lov til at skrive bogen ”3a-terapi”. han havde en liste over sine kunder, og han gav tina brandt jensen lov til at indhente deres erfaringer. der var 22 behandlere, som - 8 - svarede. det er den enkelte terapeut, som har rettighe- derne til historierne i bogen. tina brandt jensen fort- satte også efter deres samarbejdes ophør med at udgive sin bog, og han så i februar i år et ændret eksemplar af den. hun har endvidere kopieret hans kurser. det var tina brandt jensen, der indhentede historierne med hans tilla- delse. erklæringerne fra terapeuterne mod tina brandt jensens anvendelse af historierne i hæftet ”ion-terapi” har han udfærdiget sammen med sin advokat og sendt til underskrift hos terapeuterne. alle de terapeuter, som svarede, har tiltrådt erklæringen. tina brandt jensen har over for flere terapeuter kaldt ham en svindler, en psy- kopat og udtalt, at han er gået konkurs 4 gange. han har hørt tilsvarende margit tarbys forklaring om hendes ople- velser med tina brandt jensen fra mange andre behandlere. han havde i 1997 en konference for 90 alternative behand- lere, og i 1998 havde han en tilsvarende konference, hvor tina brandt jensen var med i panelet. der kom mange kun- der på konferencerne, og de havde bekendte med. herudover markedsførte han sine produkter gennem sine kontakter til alternative behandlere. på et tidspunkt i 1998 ringede tina brandt jensen til ham og spurgte, om han så fjern- syn, idet fødevareministeren var på vedrørende salmonel- laproblemer. hun foreslog ham at tage kontakt til fødeva- reministeren og ad omveje lykkedes det. 7-8 dage senere blev han ringet op af fødevareministeriet, som henviste ham til at aftale et møde med direktøren for strukturdi- rektoratet. det mundede ud i et mindre forsøg på statens veterinære serumlaboratorium, hvor han selv, niels jonas- sen og tina brandt jensen deltog. den
19. september 1998 fremsendte han resultatet af forsøget, som viste, at der var mulighed for at slå salmonellabakterierne ned med hans ionteknik. fødevareministeriet kontaktede ham igen, og det blev besluttet at sætte et projekt i gang. i den forbindelse blev der på et tidspunkt afholdt et møde, - 9 - hvor tina brandt jensen i alles påhør sagde, at han ikke skulle udtale sig om noget, som han ikke havde forstand på. han kritiserede hende bagefter for dette udfald. hun sagde, at sådan var det at arbejde med en forsker. da ti- na brandt jensen ikke havde afsluttet sin ph.d., kunne hun ikke forestå forsøgene vedrørende salmonella, hvorfor de skulle ledes af nogle professorer, herunder niels jo- nassen. niels jonassen fortalte ham, at der skete ting bag hans ryg, og at det planlagdes at udføre forsøgene uden hans medvirken. han fik oplyst, at tina brandt jen- sen havde skrevet til statens veterinære serumlaboratori- um, at det var hende, der havde rettighederne til teknik- ken. da han endvidere ikke fik resultaterne fra tina brandt jensens forsøg, som han skulle betale for, afviste han at betale. i den alternative behandlingsverden ople- vede han samtidig ofte at blive afvist. han blev afvist under henvisning til, at han havde stjålet idéen fra bernt ekholm, og at tina brandt jensen var den eneste, som havde forstand på teknikken. bernt ekholm bestred over for ham, at han skulle have et samarbejde med tina brandt jensen. han blev imidlertid selv kontaktet af fle- re personer, der havde anskaffet sig maskiner uden om ham. en iongenerator kan ikke beskyttes i sig selv, men hans ionapparater er beskyttet, da han har udviklet og designet dem. i øvrigt er de beskyttet gennem hans aftale med bernt ekholm. han har ingen aftale med tina brandt jensen. cell force-varemærket har han benyttet på sine væskebe- holdere og i sit brochuremateriale siden 1996/
20. der er ikke andre end ham og tina brandt jensen, der producerer væsken. han har beskyttet sin rettighed til navnet ved ibrugtagning og har påtalt tina brandt jensens brug gen- nem sin advokat. tina brandt jensen blev selv en flittig bruger af cell-force produktet, og på grund af den per- sonlige tilknytning lavede han og niels jonassen en op- - 10 - stilling til fremstilling af produktet til hende, således at hun selv kunne fremstille det. han sagde udtrykkeligt til hende, at hun kun måtte fremstille til sit eget for- brug og ikke sælge af det. han sælger selv produktet til behandlere i portioner på henholdsvis 50 og 100 ml. han tager 140 kr. for 100 ml. i foråret 1999 var der et godt salg af cell force. han noterede sig dog, at der var no- gen, som holdt op med at købe hos ham. han spurgte under et besøg hos en forhandler i århus, hvorfor hun ikke læn- gere købte produktet. hun sagde, at hun havde fået op- lyst, at han ikke havde rettighederne til produktet, idet rettighederne i danmark tilhørte tine brandt jensen, som importerede det fra et stort firma i indien. tina brandt jensen havde sagt, at han ikke måtte tage kontakt til læ- ge kaj winther hansen, hvilket han imidlertid gjorde på dette tidspunkt. kaj winther hansen introducerede ham for den anerkendte mikrobiolog arsalan kharazmi på hvidovre hospital. arsalan kharazmi udførte på hans foranledning en forsøgsrække med ionteknikken på stafylokokker. det viste sig, at over nogle uger var teknikken markant bak- teriehæmmende. arsalan kharazmi har skrevet en rapport om mulighederne i teknikken. på et møde oplyste arsalan kha- razmi, at han havde fået en mail fra tina brandt jensen, som svinede ham (sagsøger) til. forsøgene stoppede, da arsalan kharazmi blev privat ansat og ikke selv havde økonomiske muligheder for at betale for yderligere forsøg på hvidovre hospital, da det krævede meget forskning, in- den resultaterne kunne bruges. det var vigtigt for ham med kliniske forsøg, da han sammen med niels jonassen har et stærkt ønske om, at teknikken blev anerkendt af hospi- talerne, hvilket kræver forsøg på patientgrupper. det er konstateret ved forsøg på patienter, som har fået kemobe- handling, at ionteknikken reducerer generne væsentligt. på ålborg sygehus var en læge indstillet på at udføre forsøg med patientgrupper. tina brandt jensen skrev imid- lertid til denne læge, at det var uforsvarligt at udføre - 11 - forsøg sammen med sagsøger. resultaterne fra ålborg syge- hus blev offentliggjort på en kongres i odense i septem- ber
21. tina brandt jensen havde en stand på kongres- sen, hvor hun blandt andet solgte hans apparat ion 2000 og brugte hans markedsføringsmateriale. alt dette resul- terede i, at han og niels jonassen besluttede, at det ik- ke længere var muligt at udføre forskning i danmark på grund af tina brandt jensen. de rejste derfor til østen, og i bangkok har de fået igangsat en klinisk test. den
22. februar i år er forsøgene med 200 cancerpatienter, der er opdelt i 4 grupper, påbegyndt. angrebene fra tina brandt jensen medførte, at hans sel- skab gik konkurs i
23. han indledte et samarbejde med jørgensens virksomhedsudvikling aps, men også dette sam- arbejde er ophørt. han har nu sit eget selskab, wetling aps. det er hans indtryk, at bernt ekholm uanset ophævelsen og københavns byrets dom af
24. juli 2001 har fortsat med at producere hans produkter. han har henvendt sig til en svensk advokat med henblik på at få københavns byrets dom eksekveret over for bernt ekholm i sverige. tina brandt jensen har forklaret, at hun er uddannet cel- lebiolog. efter uddannelsen tog hun en ph.d. i mikrobio- logi vedrørende mastceller og iontransport. i 1996 var hun et halvt år i indien, hvor hun forskede i naturmedi- cin. under opholdet fik hun en aftale om salg af natur- produkter fra the himalaya drug co. hun importerer om- kring 20 forskellige præparater fra dem. hun anvender samme fortrykte etiket til alle præparaterne og udfylder etiketternes blanke felter på computer. hun ville afdække alternativ behandling videnskabeligt og stiftede i den forbindelse i sommeren 1997 bekendtskab - 12 - med ionteknologi. hun hørte om john wetling og henvendte sig til ham for at købe et apparat til lindring af sine egne smerter. hun fortalte ham ikke, at hun var forsker. efter købet fik hun et brev om et seminar i odense i ef- teråret 1997 ligesom alle andre købere af apparatet. på seminaret talte hun ikke med john wetling. den
25. decem- ber 1997 blev hun ringet op af john wetling, der sagde, at han havde hørt, at hun var cellebiolog, og spurgte, om hun ville undersøge ionteknikken nærmere. hun vidste fra sin forskning, at der var en eller anden effekt, og hun ville gerne undersøge, om teknikken havde effekt på cel- ler, hvilket ville kunne afklares ved gennemførelse af forsøg på en opstilling, som hun allerede havde. hendes ph.d. afhandling havde ikke noget med ionteknologi at gø- re. iontransport er noget helt andet. john wetling spurg- te hende, om hun ville bruge en måned på at under-søge ionteknologiens virkninger. det indvilligede hun i. hun har ikke efter forsøgene publiceret noget om emnet, da det kun var præliminære forsøg til brug for patentansøg- ningen. hun ville inden undersøgelserne indhente case stories for at afklare, hvad teknikken kunne virke på, og hvilke forsøg der skulle foretages. hun sendte derfor et brev ud til behandlerne, hvor hun bad om case stories mod, at de fik en kopi af rapporten. det viste sig ved forsøgene, at cellerne døde ved direkte behandling fra apparatet, hvilket hun blev chokeret over, da det kunne betyde, at der var skadelige virkninger ved behandling af mennesker. hun undersøgte det nærmere i litteraturen og fandt blandt andet ud af, at det ikke var john wetlings opfindelse. hun fandt forskning om det helt tilbage til 1950´erne. hun begyndte at overveje, om det var væsken i kroppen og ikke cellerne, der blev påvirket ved behand- ling. hun drøftede derfor med john wetling at fremstille en væske med ioner. resultatet heraf blev cell force væ- sken. det var john wetlings ide at komme væsken på fla- sker, der kunne sprøjte væsken ud. da hun brød med john - 13 - wetling, havde hun ikke overvejet en kommerciel udnyttel- se af produktet. hun blev mere og mere klar over, at det ikke var john wetlings opfindelse, og hun syntes ikke, at det var forsvarligt at fortsætte samarbejdet med ham. hun brød derfor deres samarbejde efter omkring et år. en af årsagerne til hendes konklusion om, at john wetling ikke var ophavsmand til teknikken, var, at hun i sommeren 1998 fandt ud af, at det var en svensk ingeniør, bernt ekholm, som fremstillede apparaterne. det fremgik, da der var spørgsmål vedrørende teknikken, som john wetling ikke kunne besvare. hun har fortalt forhandlerne, at det ikke er john wetling, der har opfundet teknikken, og hun har givet dem litteraturlister, hvor de kunne læse mere om teknikken. at teknikken har en bakteriehæmmende effekt, er gammelkendt viden. der var mange behandlere, som rin- gede til hende for at høre, hvorfor behandlingen virkede. der var også en forhandler, som ringede til hende og spurgte, om hun solgte ionvæsken, da vedkommende var klar over, at hun havde arbejdet med teknikken. hun solgte be- handleren tre flasker under navnet cell force. flaskerne havde hun fra bilka. da flaskerne efter reglerne skal ha- ve etiketter på, satte hun uden nærmere eftertanke eti- ketter på fra himalaya drug co. da sagsøgers advokat hen- vendte sig vedrørende hendes salg af væsken under beteg- nelsen cell force, besluttede hun sig for ikke at anvende navnet, uanset at hun og john wetling i fællesskab havde fundet på navnet. hun har ikke anvendt navnet cell force i forbindelse med andre salg end disse tre flasker. hun har efterfølgende solgt ionvæsken under navnet bioelek- trisk flydende vand. hun solgte sidste år omkring 30 li- ter. hun tager 70 kr. for en liter. efter advokatens hen- vendelse ændrede hun omkring 6 måneder efter første udgi- velse af hæftet med de indhentede case stories hæftets titel fra ”3a-terapi” til ”ion-terapi” for, at john wet- ling ikke skulle blive sur, ligesom han var blevet sur over hendes anvendelse af navnet cell force. ionterapi og - 14 - 3a-terapi er det samme. john wetlings navn blev taget ud i forbindelse med titelændringen, da hun var kommet frem til, at han ikke var opfinderen af teknologien. prisen for hæftet ”ion-terapi” var fremstillingsprisen mellem 30 og 100 kr. hun var blevet klogere i løbet af det år, deres samarbej- de varede, og hun kunne ikke stå inde for ham. hun har imidlertid ikke kaldt john wetling for en charlatan, svindler eller en psykopat, der tror, at han har opfundet hele verden. hun kan ikke genkende margit tarbys udlæg- ning af deres telefonsamtaler. problemet har været, at hun er blevet ringet op af mange behandlere, der har købt udstyr fra john wetling, men de ved, at hun har forsket i teknikken, og de føler ikke, at han kan forklare dem or- dentligt, hvorfor det virker, og hvordan de kan anvende teknikken på forskellige lidelser. når de har sagt, at han kunne være kort for hovedet, har hun bekræftet det og måske sagt, at han var uprofessionel. hun har solgt et ion 2000 apparat, mens hun arbejdede sammen med john wetling og har ikke i øvrigt solgt dette apparat. på messen i odense i september 2000, hvor john wetling så hende have en stand, havde hun en brochure med vedrørende apparaterne. det var en brochure fra bernt ek- holm. hun havde standen, da zoneterapeutforeningen havde opfordret hende til det, fordi de gerne ville have for- skere med. hun havde selv betalt for standen. hun havde bernt ekholm med på messen, da det var ham, som produce- rede apparaterne og kunne svare på tekniske spørgsmål. hun var ikke på det tidspunkt klar over, at der var pro- blemer mellem bernt ekholm og john wetling. formålet med standen var at vise ionteknikken frem. hun havde ion 2000 med på messen for at vise, hvordan behandlingen foregik. hun mente, at hun var berettiget til at sælge apparatet, selv om det ikke var tanken, da det stod der til brug for - 15 - demonstration. hendes formål var ikke at sælge, da forsk- ningen er det primære for hende, og hun ville gerne in- troducere ionteknikken for zoneterapeuter. hun kender ik- ke ewab 4040, ib 8, ib 12 og ib 16 apparaterne. ewab 4040f og ewab 4040tf er to apparater, som adskiller fra hinanden ved deres stativer. under hendes samarbejde med john wetling skete det, at nogen gerne ville købe et af disse apparater, og hun foretog det indledende, hvorefter john wetling tog over. når hun videreformidlede bestil- lingerne af ewab apparaterne til john wetling, fik hun ikke provision. det var hun indforstået med, da det var forskningen, som var hendes formål. hun husker ikke, om hun solgte nogen apparater i perioden fra deres samarbej- de ophørte, og indtil hun modtog skrivelse af
26. maj 2000 fra sagsøgers advokat. hun har opgjort, at hun fra den
27. maj 2000 til den
28. august 2002 solgte 8 appara- ter, som hun købte fra bernt ekholm. hun ved ikke, om det var før eller efter københavn byrets dom i sagen mellem john wetling og bernt ekholm. bernt ekholm har udviklet nye apparater, der hedder ”medico air” eller ”medico ion”. nogle af de solgte apparater er disse. hun stolede på, at han solgte dem lovligt. det er bernt ekholm, der har udviklet teknologien i john wetlings apparater, og hvis nogen henvender sig til hende, kan de købe et ”medi- co ion” eller ”medico air” apparat. ken oehlenschläger er en respekteret akupunktør. hun rin- gede til ham, da hun var blevet ringet op af john wet- ling, som skulle holde et foredrag sammen med ken oehlen- schläger, hvor de skulle præsentere hendes forskning. ken oehlenschläger sagde, at de ikke skulle præsentere hendes forskning, men derimod forskning udført af john wetling. det viste sig imidlertid, at det var hendes forskning, der lå til grund, og hun sagde derfor til ken oehlen- schläger, at john wetling var uprofessionel. - 16 - den fremlagte reklame, hvor hun tilbyder en ”ewap 4040tf for 12.500 kr. ekskl. moms og en ewap 4040f for 9.000 kr. ekskl. moms” er fra tiden inden, hun afsluttede sin ph.d., hvilket ses af betegnelsen ”ind.phd.”. hun lavede reklamen, da der var en person, som ønskede prisen på tryk. hun sendte den til en eller to personer. i 2000 efter afslutningen af sin ph.d. har hun begyndt en biomedicinsk klinik og er konsulent for alternative be- handlere. hun hjælper dem med at få godkendt produkter og rådgiver dem om, hvorvidt der er nogen kendt naturmedicin mod deres patienters lidelser. bernt ekholm har forklaret, at han er uddannet maskinin- geniør. efter københavns byrets dom af
29. juli 2001 i sagen mel- lem ham og john wetling har han ikke solgt eller produce- ret apparater omfattet af dommen. tina brandt jensen har efter dommen købt en anden type apparat af ham, hvori der anvendes en helt anden teknologi, idet selve iongenerato- ren adskiller sig fra de af dommen omfattede apparater. apparatet hedder ”air medico ion”. på afstand ligner ”air medico ion” formentlig ewab 4040-apparaterne. det nye ap- parat bliver solgt til slutbrugeren for 15.000 kr., frem- stillingsprisen er 5-6.000 kr., og han sælger dem til forhandlerne for 9-9.500 kr. han havde ingen officiel rolle på zoneterapikongressen i odense i september 2000, idet han blot var på besøg. han har igennem 3 års tid solgt 3-5 apparater om året til ti- na brandt jensen. margit tarby har forklaret, at hun er behandler, herunder 3a-behandler og zoneterapeut. - 17 - tina brandt jensen skrev til hende i 1998, at hun havde planer om at samle case stories om anvendelsen af 3a-te- rapi i en bog, således at alle behandlerne kunne få glæde af hinandens erfaringer. hun opfattede det som john wet- lings bog, hvor tina brandt jensen skulle stå for skriv- ningen, idet tina brandt jensens brev kom sammen med et brev fra john wetling, hvor han skrev, at han havde sat tina brandt jensen i gang med at forske i 3a terapi. efter konflikten mellem john wetling og tina brandt jen- sen er behandlerne nærmest delt i to lejre. hun har selv talt med tina brandt jensen to gange efter bruddet. hun førte referat under samtalerne, hvilket hun gør med alle sine samtaler. hun ringede den
30. april 2000 til tina brandt jensen, da hun havde hørt, at john wetlings firma var ophørt, og at det herefter kun var tina brandt jen- sen, der kunne levere produkterne. tina brandt jensen sagde, at apparaterne blev fremstillet af et svensk fir- ma, der solgte til alle, og hun købte dem også til vide- resalg fra det svenske firma, men apparaterne var nu med timer. tina brandt jensens priser var billigere end john wetlings, og hun fik en brochure med priser. hun kunne se, at brochuren var en kopi af john wetlings brochure. den eneste forskel var, at brochuren havde tina brandt jensens navn på. da hun spurgte til john wetling, sagde tina brandt jensen, at han var en psykopat, der troede, at han havde opfundet hele verden, at han var en charla- tan, og at han ikke var kreditværdig. hun nævnte, at der var en mand ved navn ole damsgård, som kunne bevise, at john wetling var lige så farlig som de svindlere, der solgte ionsmykker, som folk døde af. hun spurgte til cell force-væsken, og tina brandt jensen sagde, at det var hende og ikke john wetling, som havde opfundet den, og at hun solgte væsken fra sin klinik. hun havde igen en tele- fonsamtale med tina brandt jensen den
31. august
32. i den mellemliggende periode havde hun af john wetling fået - 18 - at vide, at han fortsat var i gang. han havde spurgt, om hun og hendes mand ville hjælpe ham på en stand på en messe. hun ville undersøge, om der var andre med de samme produkter på messen, og hun ringede derfor til tina brandt jensen for at høre, om hun skulle have en stand på messen. det skulle hun og var klar over, at john wetling også skulle deltage på messen. hun sagde ordret ”den idi- ot, der er jo ikke nogen, der kan holde ham ud.” hun spurgte tina brandt jensen til firmaet i sverige og fik at vide, at det levede i bedste velgående. hun fik af john wetling tilsendt erklæringen vedrørende sin protest mod tina brandt jensens anvendelse af hendes case story i hæftet benævnt ”ion-terapi”. det skete sam- tidig med messen i odense. procedure sagsøger har anført, at sagsøgtes overtrædelse af mar- kedsføringslovens regler består i, at hun sælger 3a-tera- piprodukter under navnet ionterapi, selv om det er fuld- stændig identiske produkter og teknikker, og rettigheder- ne hertil tilkommer sagsøger. sagsøgte udarbejdede på sagsøgers opfordring bogen ”3a-terapi” med case stories med det formål, at den skulle indgå som et led i sagsø- gers markedsføring af 3a-terapi. behandlerne har alene givet sagsøger tilladelse til at anvende historierne. ved sin anvendelse af historierne i sin markedsføring af ion- terapi er sagsøgte uretmæssigt trængt ind på sagsøgers område og har snyltet på sagsøgers markedsføring. det gø- res gældende, at det er illoyal konkurrence, når der har været et samarbejde, at man som en samarbejdspartner, der er blevet taget ind i virksomheden, efter samarbejdets ophør går ind på markedet. det er endvidere ved margit tarbys forklaring godtgjort, at sagsøgte har bagtalt sag- - 19 - søger, hvilken har haft stor betydning for sagsøgers om- dømme på markedet. det er sagsøgte, som har bevisbyrden for, at de nye appa- rater, der kaldes ”medico ion”, adskiller sig fra ewab apparaterne. denne bevisbyrde har sagsøgte ikke løftet. funktionen er præcis den samme, og at der skulle være sket en teknisk forandring er ikke tilstrækkeligt. sag- søgtes salg af disse apparater har derfor været erstat- ningspådragende i forhold til sagsøger. det er sagsøgtes risiko, at hun stolede på producentens ord om, at appara- terne var lovlige i forhold til sagsøger, idet hun var underrettet om sagsøgers rettigheder til produkterne. endvidere finder københavns byrets dom i sagen mellem sagsøger og bernt ekholm anvendelse på retsforholdet mel- lem sagsøger og sagsøgte. efter den
33. maj 2000, efter hvilken dato sagsøgte efter sin egen forklaring ikke skulle have solgt ewab-apparater, havde sagsøgte i sep- tember 2000 en stand på messen i odense, hvor hun havde et ion 2000-apparatet stående, hvilket kun kan forstås som en markedsføring af dette apparat. bernt ekholms ud- sagn om, at apparatet ikke længere produceredes af ham, må derfor også tilsidesættes. efter sagsøgtes samarbejde med sagsøger indebærer hendes handlemåde en overtrædelse af markedsføringslovens regler. skaden herved er større end den nedlagte påstand. det direkte påviselige tab føl- ger af sagsøgtes forklaring, hvorefter hun har solgt 8 apparater fra den
34. maj
35. der er en avance på om- kring 10.000 kr. pr. apparat, hvorfor sagsøger har lidt et tab på 80.000 kr. ved det erkendte salg. cell force væsken har sagsøgte forklaret, at hun kun har solgt i be- grænset omfang, men det kan ikke udelukkes, at der har været yderligere salg, og skaden ved hendes salg er stør- re end det direkte påviselige. - 20 - sagsøgte har anført, at københavns byrets dom alene regu- lerer forholdet mellem bernt ekholm og sagsøger, da den hviler på et aftalegrundlag mellem disse. dommen har der- for ingen retsvirkninger i forhold til sagsøgte. efter bevisførelsen er det ikke godtgjort, at det er sagsøger, der har rettighederne. endvidere er der ikke indgået no- gen aftale mellem sagsøger og sagsøgte. vedrørende sagsøgtes påståede salg af ewab apparater og ion 2000 bemærkes det, at sagsøgers påstand ikke angår samarbejdsperioden, og fra samarbejdsperiodens ophør og frem til den
36. maj 2000 solgte sagsøgte ikke disse ap- parater. de apparater, hun måtte have solgt, var af en anden type. fra den
37. maj 2000 og frem har hun solgt 8 apparater, og de er af en anden type, hvilket fremgår af erklæringen af
38. september 2002 fra bernt ekholm. i øv- rigt gøres det gældende, at sagsøgte ikke er rette sag- søgte for et sådant krav, idet det må rettes direkte mod producenten bernt ekholm. medvirken er ikke ansvarspådra- gende efter markedsføringsloven. betingelserne for ned- læggelse af forbud er derfor ikke til stede. der må tillige ske frifindelse for erstatningspåstanden af de vedrørende forbudspåstanden anførte grunde. endvi- dere er et eventuelt tab ikke dokumenteret. regnskabstal- lene fra jørgensens virksomhedsudvikling aps er ikke an- vendelige til dokumentation af et tab for sagsøger, hvor- ved bemærkes, at sagsøger blot var ansat i dette selskab. der er ikke nogen dokumentation for, hvad sagsøgers for- tjeneste var ved selskabets salg. retten skal udtale efter bevisførelsen finder retten det ikke godtgjort, at sagsøgte har solgt ion 2000 eller ewab-apparater efter, at samarbejdet mellem sagens parter ophørte. der er her- - 21 - ved lagt vægt på, at det ikke kan lægges til grund, at de apparater, som sagsøgte har erkendt at have solgt efter- følgende, svarer til disse apparater, og yderligere salg er ikke bevist. der kan således ikke gives sagsøger med- hold i påstand
39. det er ikke efter bevisførelsen muligt at fastslå rettig- hederne til varemærket ”cell force”, og derfor kan det ikke lægges til grund, at sagsøgtes salg af tre flasker under dette varemærke er sket i strid med markedsførings- lovens regler. efter margit tarbys forklaring lægges det til grund, at sagsøgte har misrekommanderet sagsøger. endvidere har sagsøgte uberettiget anvendt case stories fra hæftet 3a-terapi i hæftet ion-terapi. efter rettens skøn kan der for den ved de to sidstnævnte forhold for- voldte markedsforstyrrelse fastsættes en erstatning til sagsøger på 5.000 kr. der ses ikke i øvrigt at være grundlag for erstatning. henset til sagen som helhed, herunder det under domsfor- handlingen indgåede forlig, forholdes med sagsomkostnin- gerne som nedenfor anført. thi kendes for ret: sagsøgte, tina brandt jensen, betaler inden 14 dage til sagsøger john wetling, 5.000 kr. med procesrente fra den
40. september
41. sagsøgte frifindes for påstand
42. sagsøger, john wetling, skal inden samme frist betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, tina brandt jensen. otto christensen mette christensen allan suhrke - 22 - (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den