højesterets kendelse afsagt mandag den 11. april 2016 sag 41/2016 anklagemyndigheden mod t (advokat ole schmidt) i tidligere instans er afsagt kendelse af vestre landsrets 10. afdeling den 16. decembe
§ 769, stk.
1, jf. § 762, stk. 1, nr. 1, under eventuel appel og frem til fuldbyrdelse kunne iværksættes. byretten henviste til sagens hidtidige forløb som begrundelse for, at der var bestemte grunde til at antage, at t på fri fod ville unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen. t kærede kendelsen. - 3 - vestre landsret stadfæstede den
- november 2015 byrettens kendelse om fortsat varetægts- fængsling. den
- november 2015 ankede t retten i viborgs dom af
- november 2015 til vestre landsret med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært formildelse. vestre landsret berammede sagen til hovedforhandling den 17.,
- og
- maj 2016, og statsadvokaten i viborg begærede t fortsat varetægtsfængslet indtil dom i henhold til rets- plejelovens § 769, stk. 3, jf. § 762, stk. 1, nr.
- t protesterede imod fortsat varetægts- fængsling. vestre landsret afsagde den
- december 2015 kendelse om, at t skulle være varetægts- fængslet, indtil der var afsagt dom i ankesagen, jf.
§ 767, stk.
2, idet betingel- serne for varetægtsfængsling i
§ 769, stk.
3, jf. § 762, stk. 1, nr. 1, fortsat var opfyldt. anbringender t har gjort gældende bl.a., at betingelserne for anvendelse af
§ 762, stk.
1, nr. 1, ikke er til stede.
§ 762, stk.
1, nr. 1, kan ikke anvendes på personer med bopæl i danmark, medmindre der er påvist bestemte grunde til, at personen vil unddrage sig forfølgning eller fuldbyrdelse. der findes ingen retspraksis, hvor der varetægtsfængsles i medfør af retspleje- lovens § 762, stk. 1, nr. 1, når der er tale om en etnisk dansk person, der i øvrigt har kendt bopæl og opholdssted, og som ikke har udtrykt ønske om at ville unddrage sig retsforfølgning. han har endvidere aldrig tilkendegivet, at han ville unddrage sig retsforfølgning eller fuld- byrdelse af straffen. situationen den
- november 2015, hvor han blev dømt i byretten, var anderledes end den
- oktober 2015, hvor han blev varetægtsfængslet med den begrundelse, at han ikke havde en fast bopæl. på tidspunktet for dommen havde han således fået både lejlighed og tilsagn om arbejde to steder. - 4 - anklagemyndigheden har ikke påvist bestemte grunde til at frygte, at han vil unddrage sig retsforfølgning eller fuldbyrdelse. derfor er betingelserne efter
§ 769, stk.
1, jf. § 762, stk. 1, nr. 1, ikke (længere) til stede. anklagemyndigheden har gjort gældende bl.a., at det har været meget vanskeligt at opnå ts tilstedeværelse i retten til gennemførelse af sagen, hvilket har beroet på ts forhold. det har således ikke været muligt for myndighederne at komme i kontakt med t for at forkynde ind- kaldelser til retsmøder, idet han ikke har haft fast bopæl eller opholdssted. t var bekendt med, at politiet ville i kontakt med ham, men han har ikke siden 2011 taget kontakt til politiet, ligesom eftersøgning ikke førte til kontakt med ham før politiet pågreb ham i forbindelse med en overtrædelse af færdselsloven. t har ikke ønsket at give oplysninger til politiet eller til retten om sin bopæl eller sit opholdssted, og han har dermed ved sin adfærd givet bestemte grunde til at antage, at han vil unddrage sig forfølgning eller fuldbyrdelse, jf.
§ 762, stk.
1, nr.
- de oplysninger om ny bopæl og arbejdstilbud, som t afgav i forbindelse med hovedforhand- lingen i retten i viborg den
- november 2015, ændrer ikke væsentligt ved faren for, at han vil unddrage sig retsforfølgning eller fuldbyrdelse. oplysningerne om en ny bopæl, som han deler med en anden, og tilknytningen til arbejdsmarkedet i form af to jobtilbud, hvoraf kun det ene kan delvist bekræftes, må betragtes som uvæsentligt i forhold til de hidtidige oplysninger om ts forhold, herunder bopælsforhold, beskæftigelse og hans undvigelse af myndighederne. der er ikke støtte i forarbejderne til
§ 762, stk.
1, nr. 1, for at antage, at be- stemmelsen ikke finder anvendelse i forhold til personer med bopæl i danmark. det afgøren- de i den forbindelse må være, om den pågældendes adfærd giver bestemte grunde til at antage, at han vil unddrage sig retsforfølgning eller fuldbyrdelse. højesterets begrundelse og resultat sagen drejer sig om, hvorvidt t skal være varetægtsfængslet i medfør af
§ 769, stk.
3, jf. § 762, stk. 1, nr. 1, frem til dom under vestre landsrets ankebehandling af vi- borg rets dom af
- november
- ved denne dom blev t for tyveri, hæleri, hærværk, af- - 5 - presning og vold mv. idømt fængsel i 1 år og 3 måneder. hovedforhandling i landsretten er berammet til den 17.-
- maj
- tiltale mod t blev rejst i 2009 for det første forhold, der var omfattet af sagen, og i foråret 2013 og senere for de øvrige forhold. straffesagen mod t blev imidlertid først gennemført i retten i viborg i november 2015 efter varetægtsfængsling af ham fra den
- oktober 2015, idet alle forsøg på at indkalde ham til hovedforhandling forud herfor var forgæves. t har efter det oplyste været uden fast bopæl i adskillige år, og han har forklaret, at han undlod at rette henvendelse til politiet, selv om han vidste, at politiet ville tale med ham. højesteret tiltræder på denne baggrund, at der under hensyn til sagens hidtidige forløb er be- stemte grunde til at antage, at t på fri fod vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen, jf.
§ 762, stk.
1, nr.
- det forhold, at t under varetægtsfængslingen pr.
- oktober 2015 er blevet tilmeldt en adresse i x, og at han er blevet tilbudt arbejde, kan ikke føre til en anden vurdering. højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse om, at t skal være fortsat varetægts- fængslet, indtil landsretten har afsagt dom i ankesagen. thi bestemmes: vestre landsrets kendelse stadfæstes.