dom afsagt den 24. juni 2015 af vestre landsrets 13. afdeling (dommerne elisabeth mejnertz, vogter og anette fogh (kst.)) i ankesag v.l. b–3026–13 ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat sanne christensen, københavn) mod 3f fagligt fælles forbund som mandatar for a (tidligere ...) (advokat henrik juel halberg, københavn) retten i viborg har den 26. november 2013 afsagt dom i 1. instans (bs 1-1187/2012). påstande for landsretten har appellanten, ankestyrelsen, gentaget sin påstand for byretten om frifindelse. indstævnte, 3f fagligt fælles forbund som mandatar for a (tidligere ...), har påstået dommen stadfæstet. supplerende sagsfremstilling retslægerådet har den 5. september 2014 besvaret nogle supplerende spørgsmål således: ”spørgsmål d: retslægerådet anfører i besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, at ”forudbestående - 2 - ryglidelse øger risikoen for, at generne bliver varige, men det er tilsyneladende ikke tilfældet i denne sag bortset fra, at sagsøgeren i perioder siden april 2008 modtog behandling for nakkegener.” i speciallægeepikrise af 15. april 2010 ved neurolog erik m. lehfeldt (bilag 9) er det anført, at indstævnte fik konstateret bækkenskævstand. er dette en forudbestående tilstand, der kan give anledning til ryggener? bækkenskævstand er ikke en forudbestående ryglidelse, der betyder noget for den aktuelle sag. spørgsmål e i akterne – herunder de seneste lægelige akter (bilag 21 og 22) – fremgår det, at indstævnte har tilbagevendende/vedvarende gener fra ryggen. retslægerådet bedes vurdere, om det er sandsynligt, at disse vedvarende gener skyldes hændelsen den 26. november 2008. retslægerådet bedes lægges beskrivelsen af hændelsesforløbet som gengivet i spørgsmål a til grund ved besvarelsen, og retslægerådet bedes begrunde svaret. såfremt der er tvivl om besvarelsen anmodes retslægerådet om at oplyse, hvilke forhold der taler for henholdsvis imod, at hændelsen er en sandsynlig årsag til de vedvarende/tilbagevendende ryggener, og oplyse med hvilken indbyrdes vægt de enkelte forhold er indgået i rådets besvarelse. som anført i besvarelsen af spørgsmål 1 vurderer retslægerådet hændelsen egnet til at fremkalde akutte rygsmerter, som det er tilfældet hos a. efter traumer som det beskrevne, forsvinder smerterne oftest i løbet af uger til måneder. der er ikke i den aktuelle sag forhold, der kan forklare, hvorfor tilfældet ikke er gået over. der er ikke risikofaktorer for dårlig prognose som forudbestående ryglidelse, overvægt og ringe fysisk aktivitet i denne sag. spørgsmål f af journal fra silkeborg rygcenter (bilag 10), journalnotat fra speciallæge i neurologi erik m. lehfeldt (bilag 11), journaloplysninger fra regionshospitalet silkeborg (bilag 13), journal fra egen læge (bilag 18), samleregninger fra silkeborg rygcenter (bilag 20), samt journaloplysninger samt regninger fra fysioterpeuterne – østergade og silkeborg fysioterapi og træning (bilag 21) fremgår, at indstævnte har modtaget behandlinger ved kiropraktor og fysioterapeut. beskrivelserne af de givne behandlinger – herunder omfanget af disse – bedes sammenholdt med retslægerådets besvarelse af spørgsmål 1 og 2 om, at ”situationer som den beskrevne ofte giver anledning til forbigående rygsmerter, men sjældent varige gener”. retslægerådet bedes herefter oplyse: i. om hændelsen den 26. november 2008 kan anses for at have medført - 3 - behov for de givne behandlinger, idet retslægerådet bedes lægge beskrivelsen af hændelsesforløbet som gengivet i spørgsmål a til grund? ii. om de givne behandlinger kan anses for at have helbredende effekt på de beskrevne ryggener? iii. om de givne behandlinger kan anses for at have lindrende effekt på de beskrevne ryggener? retslægerådet bedes begrunde svarene, herunder anføre hvilke forhold der taler for henholdsvis imod en årsagssammenhæng og en helbredende og/eller lindrende effekt af behandlingerne. i. : behandlingerne er sat i værk på grund af fortsatte smerter. ii. og iii.: smerterne antages at være udløst fra muskler og bindevæv, og de kan først lindres og siden helbredes ved tid, mobiliserende træning og styrketræning af de afficerede strukturer. spørgsmål g: retslægerådet bedes angive, hvad der efter rådets vurdering var den tilgrundlæggende årsag til de gener, der begrundede iværksættelse af de i spørgsmål f nævnte behandlinger:
- a)hændelsen den 26. november 2008
- b)hændelsen beskrevet i egen læges journalnotater af 3. og 4. december 2008 (bilag 9 og 10), hvor indstævnte få dage efter løfter en cykel/står af en cykel og får ondt,
- c)indstævntes egen disposition til at få lændehold, eller
- d)eventuelle andre forhold såfremt spørgsmålet ikke kan besvares ens for de enkelte behandlingstiltag, bedes retslægerådet angive besvarelsen for hver enkelt af de angivne behandlinger. det bemærkes, at indstævnte bestrider, at hændelsen nævnt i b har fundet sted. når man har eller lige har haft et akut lændehold, skal der en mindre belastning til for at fremkalde tilbagefald eller forværring i smertetilstanden. derfor betragter retslægerådet cykelhændelsen som en del af det samlede billede. der henvises i øvrigt til besvarelserne ovenfor. spørgsmål 3: retslægerådet bedes i forlængelse af spørgsmål d oplyse, om der efter retslægerådets opfattelse er grundlag for at fastslå, at indstævnte har en bækkenskævstand? retslægerådet bedes i den forbindelse oplyse, om der ved paraklinisk undersøgelse er påvist bækkenskævstand. - 4 - ved undersøgelse den 14.03.11 findes højre ben lidt kortere end venstre. det kan meget vel være forklaringen på, at der var bækkenskævstand i 2010 ved undersøgelsen hos lehfelt. spørgsmål 4: såfremt spørgsmål e besvares benægtende bedes retslægerådets oplyse, om det er sandsynligt, at hændelsen den 26. november 2008 har været medvirkende årsag til de beskrevne tilbagevendenede/vedvarende gener fra lænderyggen? spørgsmål 5: såfremt spørgsmål e og/eller spørgsmål 4 besvares benægtende anmodes retslægerådet om at oplyse, hvilke konkrete forhold hos indstævnte, som bedre end hændelsen den 26. november 2008 forklarer de tilbagevendende/vedvarende ryggener? ad spørgsmål 4 og 5: der henvises til besvarelsen af spørgsmål e. spørgsmål 6: retslægerådet bedes oplyse, om den af praktiserende læge iværksatte behandling, jf. notater af 1. og 3. december 2008 i bilag 9, i form af udstedelse af smertestillende medicin og henvisning til fysioterapi og kiropraktik er i overensstemmelse med anerkendt behandlingsregime for at opnå bedst mulig helbredelse af de rygsmerter, som den indstævnte frembød efter hændelsen den 26. november 2008? ja. …” forklaringer a og speciallæge i ortopædkirurgi allan lundberg-jensen har afgivet supplerende forklaring for landsretten. a har supplerende forklaret, at hun brugte nogen kraft for at få kassen, der sad i spænd, fri. hun gik hen til kassen, rakte ud efter kassen, løftede den og drejede sig rundt for at sætte kassen fra sig. hun havde tidligere set ned i kassen og konstateret, at der var nogle gryder i den. hun regnede derfor med, at kassen ikke vejede ret meget. det var på det tidspunkt, hvor hun havde fået kassen fri og var begyndt at dreje rundt, at hun hørte og følte et smæld i ryggen. hun har fået gigtmedicin, og hun får stadig smertestillende medicin for rygsmerterne. - 5 - speciallæge i ortopædkirurgi allan lundberg-jensen har supplerende forklaret, at lændehold er almindeligt forekommende i den voksne danske befolkning. der er tale om en muskelpåvirkning. der kan sagtens være tale om et lændehold, selv om man bemærker et smæld i ryggen som følge af en fibersprængning. efter nogen tid helbreder fibersprængningen (muskelskaden) sig selv, og smerterne går over. der kan gives forskellig lindrende behandling. ingen af de parakliniske undersøgelser viser noget, som kan forklare de vedvarende smerter. der har i dette tilfælde været tale om en mindre belastning, som kan fremkalde et lændehold, men ikke større skader. den skade, der er sket, må derfor være muskulært betinget. rækkeafstanden har betydning for belastningen af lænden. det kan også have betydning, om der samtidig drejes i lænden. muskulaturen kan blive udtrættet i løbet af en arbejdsdag, hvilket ligeledes kan være medvirkende til, at et lændehold opstår. procedure ankestyrelsen har for landsretten gjort gældende, at a har bevisbyrden for, hvilken hændelse der er sket, at hun er påført en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand, samt for at hændelsen har forårsaget denne personskade. denne bevisbyrde er ikke løftet. ankestyrelsen har blandt andet nærmere anført, at akutte rygsmerter ikke udgør en personskade i lovens forstand, såfremt skaden må antages at gå over af sig selv uden behandling. det må efter bevisførelsen lægges til grund, at a fik et akut lændehold, som sædvanligvis uden behandling ville forsvinde i løbet af nogle uger eller måneder. der er ikke grundlag for at anse det for bevist, at hændelsen den 26. november 2008 har forårsaget behandlingskrævende rygsmerter. a har for landsretten gjort gældende, at det efter de foreliggende lægelige erklæringer er godtgjort, at hun har pådraget sig behandlingskrævende rygsmerter. hun har i den forbindelse nærmere anført, at disse efter forarbejderne til arbejdsskadesikringsloven udgør en arbejdsskade i lovens forstand. det følger af arbejdsskadesikringslovens § 11, at ydelserne efter loven blandt andet er betaling af udgifter til sygebehandling og optræning samt godtgørelse for mén. a har i perioden umiddelbart efter ulykken taget smertestillende medicin, hun har modtaget behandling på silkeborg rygcenter i perioden fra 4. december 2008 til 14. januar 2010, og det må lægges til grund, at der ikke er tale om gener, som umiddelbart ville gå væk af sig selv, jf. retslægerådets besvarelse af spørgsmål f og 6. hændelsen den 26. november 2008 skal derfor anerkendes som en arbejdsskade i - 6 - overensstemmelse med den udvidelse af området for arbejdsskader, der var tilsigtet ved lovændringen i 2003. landsrettens begrundelse og resultat dommerne elisabeth mejnertz og vogter udtaler: efter bevisførelsen lægges det til grund, at a i forbindelse med løft af en kasse, der vejede 8- 10 kg, og som sad i klemme på transportbåndet, fik et smæld i ryggen med akutte rygsmerter til følge. disse smerter fortog sig, men kom igen efter nogle dage i forbindelse med en anden hændelse, hvor hun stod af eller på en cykel eller løftede den. a har siden haft tilbagevendende smerter i ryggen. det lægges endvidere til grund, at belastningen ved løftet af kassen den 26. november 2008 ikke har været tilstrækkelig til at fremkalde mere end forbigående smerter i ryggen i form af et lændehold, som ville gå væk af sig selv uden behandling. den behandling, der har været givet, har været af lindrende karakter. vi har i den forbindelse lagt vægt på retslægerådets besvarelser - navnlig besvarelsen af spørgsmål 1 og 2 og a, e og g -, på den forklaring, der er afgivet af speciallæge i ortopædkirurgi allan lundberg-jensen, og på, at der ikke ved de forskellige undersøgelser af a objektivt er fundet skader på lænderyggen, som kan begrunde vedvarende rygsmerter. det er herefter ikke godtgjort, at a ved hændelsen den 26. november 2008 har pådraget sig andet end et lændehold, som kan medføre forbigående smerter, der efter nogen tid går over af sig selv. det er således ikke godtgjort, at a som følge af arbejdsbelastningen i forbindelse med løftet den 26. november 2008 har fået en skade, som er omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5, jf. § 6 og højesterets dom af 8. november 2013 (ufr 2014, side 452h). vi stemmer derfor for at tage ankestyrelsens påstand om frifindelse til følge. dommer anette fogh udtaler: - 7 - efter retslægerådets besvarelse af spørgsmål 1-2 og e, er det almindelig erfaring, at den situation, hvor en person rækker ud efter en kasse, der sidder fast, og løfter den, er egnet til at give anledning til forbigående, akutte rygsmerter. herefter, og da det fremgår af retslægerådets besvarelse af spørgsmål e og g, at a ikke havde forudbestående, relevante lidelser, og at cykelhændelsen betragtes som en del af det samlede billede, foreligger der den fornødne medicinske årsagssammenhæng til at anerkende ulykken den 26. november 2008 som en arbejdsskade. det fremgår af bemærkningerne til § 6 i lovforslag til lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring, at også forbigående smerter kan udgøre en personskade efter det ulykkesbegreb, der blev gennemført ved arbejdsskadereformen. personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven, herunder § 15 om muligheden for at betale for udgifter til behandling, optræning og hjælpemidler. betingelsen for at godtgøre udgiften til sygebehandling er, at udgiften er ”nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse”. retslægerådet har med besvarelsen af spørgsmål 6 bekræftet, at udstedelse af smertestillende medicin og henvisning til fysioterapi og kiropraktik er i overensstemmelse med anerkendt behandlingsregime for at opnå bedst mulig helbredelse af de rygsmerter, som a frembød efter hændelsen. da behandlingen således er lægeligt indikeret, voterer jeg for at stadfæste byrettens resultat. der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal 3f fagligt fælles forbund som mandatar for a betale sagsomkostninger for begge retter til ankestyrelsen med i alt 82.080 kr. beløbet omfatter 2.080 kr. til retsafgift og 80.000 kr. inkl. moms vedrørende udgifter til advokatbistand. landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens anslåede økonomiske værdi og dens omfang, herunder at der har været stillet spørgsmål til retslægerådet både for byretten og landsretten. - 8 - t h i k e n d e s f o r r e t: ankestyrelsen frifindes. 3f fagligt fælles forbund som mandatar for a skal betale sagens omkostninger for begge retter til ankestyrelsen med 82.080 kr. de idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.