højesterets dom

højesterets dom afsagt mandag den

1. oktober 2016 sag 82/2016 (
2. afdeling) anklagemyndigheden mod t (advokat henrik stagetorn, beskikket) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i lyngby den
3. marts 2015 og af østre lands- rets
4. afdeling den
5. november
6. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: poul søgaard, jytte scharling, poul dahl jensen, jens peter christensen og anne louise bormann. påstande dommen er anket af t med påstand om frifindelse i forhold 1 og subsidiært frifindelse i for- hold
7. t har i øvrigt nedlagt påstand om formildelse. anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. anbringender t har til støtte for påstanden om frifindelse i forhold 1 navnlig anført, at det på baggrund af beviserne må lægges til grund, at borttagelse af kosterne i sagens forhold 3 og dermed fuld- byrdelsen af tyveriet er sket mere end 30 minutter, før truslerne i forhold 1 blev fremsat, og at rygsækken med koster var placeret af de tiltalte i en busk ca. 200 meter fra gerningsstedet i forhold 3, da vidnet p fandt den. der foreligger derfor ikke en tilstrækkelig sammenhæng i tid og sted mellem forhold 1 og 3 til, at der kan dømmes for røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr.
8. - 2 - til støtte for påstanden om frifindelse i forhold 3 har t navnlig anført, at der ikke i den fore- liggende situation kan dømmes for røveri i sammenstød med tyveri. hvis han dømmes i for- hold 1, absorberer røveriet det forudgående tyveri i forhold 3, idet de to forhold vedrører de samme koster. til støtte for påstanden om formildelse har t navnlig anført, at der er opnået et relativt beske- dent udbytte såvel ved de enkelte tyverier som samlet set, og at betingelserne for at anvende strafskærpelsen ved lov nr. 760 af
9. juni 2011 om tyveri begået som led i organiseret ind- brudskriminalitet derfor ikke er til stede. for så vidt angår udvisning og konfiskation har t påstået stadfæstelse. anklagemyndigheden har navnlig anført, at forhold 1 med rette er henført under straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2, idet de tiltalte blev afsløret af p midt i et tyvetogt. det må lægges til grund, at nogle af kosterne fra forhold 3 endnu ikke var bragt i sikkerhed (heller ikke midlertidigt), da truslen faldt, og der er derfor en tilstrækkelig nær sammenhæng i tid og sted mellem tyve- riet og truslen om vold, således at der bør dømmes for røveri. et røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2, absorberer som udgangspunkt det forudgående tyveri, således at der alene straffes for røveri. landsrettens dom må imidlertid forstås således, at der ikke er tale om de samme koster i forhold 1 og 3, og at der alene er dømt for røveri for så vidt angår de koster, der blev fundet i en rygsæk, mens domfældelsen for tyveri angår de øvrige koster, der blev stjålet i forbindelse med indbruddet i forhold 3, herunder kontanter, et armbåndsur og en mobiltelefon. tyveriforholdene er med rette henført under straffelovens § 286, stk. 1, idet de er udført af flere i forening, der er tale om organiseret indbrudskriminalitet, og der er tale om et større antal tyverier. efter forarbejderne til lov nr. 760 af
10. juni 2011, der skærpede straffen for organiseret ind- brudskriminalitet, skulle straffen forhøjes med en tredjedel. normalstraffen efter strafskærpel- sen er derfor omkring 2 år og 8 måneders ubetinget fængsel. i skærpende retning bør der i den konkrete sag lægges vægt på, at t tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, at der er tale - 3 - om indbrud i privat beboelse, at de foregik på tidspunkter, hvor der var stor sandsynlighed for, at beboerne var hjemme, og at t kun er kommet til danmark for at begå kriminalitet. retsgrundlag røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2, straffes for røveri den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold brin- ger en stjålen ting i sikkerhed. af bestemmelsens forarbejder, jf. betænkning afgivet af straffelovskommissionen, 1912, side 263-64, fremgår bl.a.: ”som et naturligt, ogsaa i den gældende straffelov hjemlet tilbehør til den her om- handlede gruppe af tilfælde slutter sig det tilfælde, hvor personens besiddelsestagelse af tingen kun konstituerer et tyveri, men hvor han i umiddelbar fortsættelse af besid- delsestagelsen anvender de ovenfor nævnte midler for at bringe tingen i sikkerhed. selve udtrykket bringe "tingen i sikkerhed" viser, at kun de tilfælde haves for øje, hvor det at forskaffe sig besiddelsen og det at sikre sig besiddelsen følge in continenti efter hinanden.” tyveri straffelovens § 286, stk. 1, har følgende ordlyd: ”straffen kan stige til fængsel indtil 6 år, når de i §§ 276, 281 og 282 nævnte forbrydel- ser er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi for- brydelsen er udført af flere i forening eller under medtagelse af våben eller andet farligt redskab eller middel, eller på grund af de stjålne genstandes betydelige værdi eller de forhold, under hvilke de befandt sig, eller fordi der er tale om tyveri begået som led i organiseret indbrudskriminalitet, eller når et større antal forbrydelser er begået.” ordene ”eller fordi der er tale om tyveri begået som led i organiseret indbrudskriminalitet” blev indsat i straffelovens § 286, stk. 1, ved lov nr. 760 af
11. juni 2011 (skærpede straffe for hjemmerøveri og organiseret indbrudskriminalitet). af de almindelige bemærkninger til lov- forslaget pkt. 1 og 2.2 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, om ændring af straffe- lovens § 286, stk. 1, fremgår bl.a.: ”
12. indledning - 4 - hjemmerøverier og indbrud udgør en meget alvorlig krænkelse af ofrenes tryghed og integritet. regeringen, dansk folkeparti og kristendemokraterne har derfor som led i aftalen fra maj 2011 om en styrket indsats mod kriminelle bander og organiseret indbrudskrimina- litet samt styrket indsats for at beskytte ofre mv. besluttet yderligere at styrke indsatsen for, at borgerne kan føle sig trygge i deres eget hjem. aftalen indebærer bl.a., at straffen for hjemmerøveri fordobles, så normalstraffen som udgangspunkt vil være 5 års fæng- sel, og at straffen for organiseret indbrudskriminalitet hæves med en tredjedel i forhold til det nuværende strafniveau. de pågældende strafskærpelser gennemføres med dette lovforslag. … 2.
13. lovforslagets udformning indbrudskriminalitet udgør både et væsentligt samfundsproblem og et alvorligt anslag mod ofrenes tryghed. organiseret indbrudskriminalitet er efter regeringens opfattelse særlig stødende på grund af den hensynsløshed, der ligger i en nøje planlagt eller syste- matisk krænkelse af andre menneskers integritet og ejendom. … det tilsigtes med den foreslåede ændring, at straffen for organiseret indbrudstyveri, der henføres under strafskærpelsesreglen i straffelovens § 286, stk. 1, jf. nærmere herom af- snit 2.1.2, gennemgående forhøjes med en tredjedel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene. fastsættelsen af straffen i det enkelte tilfælde vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
14. … til nr. 1 (straffelovens 286, stk. 1) det tilsigtes med den foreslåede ændring, at straffen for organiseret indbrudstyveri, der henføres under strafskærpelsesreglen i straffelovens § 286, stk. 1, f.eks. tyvebander, som målrettet og systematisk stjæler betydelige værdier ved indbrud, eller som på pro- fessionaliseret vis f.eks. stjæler designermøbler fra private hjem eller gennemfører ram- buktyverier, gennemgående forhøjes med en tredjedel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene. fastsættelsen af straffen i det enkelte tilfælde vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.” - 5 - højesterets begrundelse og resultat sagen angår for højesteret, om t med rette er dømt for røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2, i forhold 1, og om der i så fald tillige kan straffes selvstændigt for tyveriet i forhold
15. sagen angår endvidere strafudmålingen, herunder om de tyverier, t dømmes for, er omfattet af straffelovens § 286, stk.
16. røveriforholdet (forhold 1) t begik i forening med to medgerningsmænd den
17. august 2014 ca. kl. 04.30 indbrud i vil- laen på ...vej 7 i værløse (sagens forhold 3). de forsøgte endvidere i tidsrummet 04.30 til 05.00 at begå indbrud i villaerne på ...vej 1b (sagens forhold 4) og ...vej 11 (sagens forhold 2), hvor de blev overrasket og forfulgt af p, der ca. kl. 05.01 fandt dem og koster fra indbrud- det på ...vej 7 ca. 200 meter fra denne adresse. truslen mod p blev fremsat af de tiltalte under et tyvetogt i kvarteret. under disse omstændigheder finder højesteret, at der er en sådan sammenhæng mellem tyveriet i forhold 3 og truslen om vold i forhold 1, at forhold 1 med rette er henført under straffelovens § 288, stk. 1, nr.
18. tyveriforholdet (forhold 3) t kan ikke straffes for tyveri af de genstande, med hensyn til hvilke han er dømt for røveri. det fremgår ikke af landsrettens dom, at domfældelsen for indbrudstyveri i forhold 3 angår andre genstande end de koster, der er omfattet af forhold
19. som følge heraf frifindes t i for- hold
20. strafudmålingen højesteret tiltræder af de grunde, som landsretten har anført, at tyveriforholdene er henført under straffelovens § 286, stk. 1, som organiseret indbrudskriminalitet. under hensyn til, at t tidligere er dømt for tyveri og til antallet og karakteren af tyverierne samt til, at han tillige er dømt for røveri, tiltræder højesteret endvidere, at straffen er fastsat til fængsel i 3 år og 6 må- neder. højesteret stadfæster herefter landsrettens dom med den ændring, at t frifindes i forhold
21. - 6 - t skal betale sagens omkostninger for højesteret. det forhold, at han ikke selvstændigt kan straffes for tyveri i forhold 3, kan ikke føre til et andet resultat, jf. retsplejelovens § 1008, stk.
22. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at t frifindes i forhold
23. t skal betale sagens omkostninger for højesteret.