afsagt den 17. oktober 2014 i sag nr. bs 5-620/2012:

dom afsagt den 17. oktober 2014 i sag nr. bs 5-620/2012: selskabet af 15. sept. 1986 tjørring a/s under konkurs v/kurator advokat boris frederiksen vester farimagsgade 23 1606 københavn v mod danske bank a/s holmens kanal 2 - 12 1092 københavn k og camping-parken herning a/s tjelevej 10, tjørring 7400 herning og c.l.c.k. ejendomme aps tjelevej 10, tjørring 7400 herning og camping parken gmbh flensburger strasse 41 25971 leck tyskland og a nørregårdsvej 1 7430 ikast og b fonnesbechsgade 10, 1. 7400 herning og c th. nielsens gade 9 7400 herning og delacour dania advokatpartnerselskab lille torv 6 8000 århus c sagens problemstilling denne sag drejer sig i det væsentlige om, hvorvidt der er grundlag for omstødelse af forskellige dispositioner forud for et selskabs konkurs. sagen drejer sig også om, hvorvidt selskabets ledelse og selskabets advokat har handlet ansvarspådragende i relation til dispositionerne. spørgsmålet om ansvarsgrundlaget er udskilt til særskilt forhandling og påkendelse, hvorfor der for så vidt angår påstandene 7 og 8 er tale om delafgørelser. - 2 - parternes påstande selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s under konkurs har nedlagt følgende påstande: påstand 1: danske bank a/s tilpligtes i første række at betale 4.945.481,45 kr. til selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s under konkurs med tillæg af procesrente fra den 12. marts 2012, i anden række fra sagens anlæg. danske bank a/s tilpligtes i anden række at betale 2.005.921,95 kr. til selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s under konkurs med tillæg af procesrente fra den 12. marts 2012, i anden række fra sagens anlæg. danske bank a/s tilpligtes i tredje række at betale 470.185,95 kr. til selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s under konkurs med tillæg af procesrente fra den 12. marts 2012, i anden række fra sagens anlæg. påstand 2: camping - parken, herning a/s tilpligtes at betale 2.775.186,90 kr. til selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s under konkurs med tillæg af procesrente fra den 12. marts 2012, i anden række fra sagens anlæg. påstanden omfatter: gaveværdi af aktiverne ”varer” ved virksomhedsover- dragelsen 1.096.735,00 kr. gaveværdi af aktiverne ”driftsmidler m.v.” ved virk- somhedsoverdragelsen 441.500,00 kr. gaveværdi af aktiverne ”igangværende arbejder” ved virksomhedsoverdragelsen 21.951,90 kr. gaveværdi ved overtagelse af ”latente medarbejderfor- pligtelser” 1.200.000,00 kr. gaveværdi af betalinger på konkursboet konto efter virksomhedsoverdragelsen 15.000,00 kr. i alt 2.775.186,90 kr. påstand 3: c.l.c.k. ejendomme aps tilpligtes at betale 3.806.000 kr. til selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s under konkurs med tillæg af procesrente fra den 12. marts 2012, i anden række fra sagens anlæg. påstand 4: camping - parken gmbh tilpligtes at betale 492.000 kr. til selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s under konkurs med tillæg af procesrente fra den 12. marts 2012, i anden række fra sagens anlæg. - 3 - påstand 7: overfor a, b og c nedlægges følgende påstande i relation til ansvarsgrundlaget: påstand 7 a: a, b og c skal anerkende, at de er solidarisk erstatningsansvarlige over for selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s under konkurs i anledning af virksomhedspantsætningen til danske bank a/s ved skadesløsbrevet af 26. maj 2010. påstand 7 b: a, b og c skal i første række anerkende, at de er solidarisk erstatningsansvarlige over for sel- skabet af 15. september 1986 tjørring a/s under konkurs i anledning af indfrielsen af danske bank a/s’ tilgodehavende på 4.908.899,53 kr. den 26. august 2010. a, b og c skal i anden række anerkende, at de er solidarisk erstatningsansvarlige over for sel- skabet af 15. september 1986 tjørring a/s under konkurs i anledning af indfrielsen af den ikke-pantsikrede del af danske bank a/s’ tilgodehavende på 2.005.921,95 kr. den 26. august 2010. påstand 7 c: a, b og c skal anerkende, at de er solidarisk erstatningsansvarlige over for selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s under konkurs i anledning af selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s' overdragelse af aktiver omfattet af aktivgrupperne ”varer” og ”driftsmidler/inventar/køretøjer” til camping - parken, herning a/s den 23. august 2010 for en købesum, der var 1.538.235 kr. lavere end den reelle værdi af disse aktiver. påstand 7 d: a, b og c skal anerkende, at de er solidarisk erstatningsansvarlige over for selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s under konkurs i anledning af, at en del af købesummen i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen fra selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s (nu: under konkurs) til camping - parken, herning a/s den 23. august 2010 blev berigtiget ved fradrag af ikke-eksisterende lønforpligtelser for samlet 1.200.000 kr. påstand 7 f: a, b og c skal anerkende, at de er solidarisk erstatningsansvarlige over for selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s under konkurs i anledning af selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s' vederlagsfri overdragelse af igangværende ordrer til camping - parken, herning a/s den 23. august 2010. påstand 7 g: a, b og c skal anerkende, at de er solidarisk erstatningsansvarlige over for selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s under konkurs i anledning af selskabet af 15. september 1986 - 4 - tjørring a/s' betaling af gæld for et samlet beløb på 3.588.000 kr. til c.l.c.k. ejendomme aps i perioden efter den 22. marts 2010. påstand 7 h: a, b og c skal anerkende, at de er solidarisk erstatningsansvarlige over for selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s under konkurs i anledning af selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s' betaling af gæld for et samlet beløb på 492.000 kr. til camping - parken gmbh i perioden efter den 22. marts 2010. påstand 7 i: a, b og c skal anerkende, at de er solidarisk erstatningsansvarlige over for selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s under konkurs i anledning af, at den resterende del af den kontante købesum (efter indfrielsen af danske bank a/s), 836.423,47 kr., ikke blev fordelt lige blandt selskabets kreditorer på overdragelsestidspunktet. påstand 8: overfor delacour dania advokatpartnerselskab nedlægges følgende påstande i relation til ansvarsgrundlaget: påstand 8 a: delacour dania advokatpartnerselskab skal anerkende, at delacour dania ad- vokatpartnerselskab er erstatningsansvarlig over for selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s under konkurs i anledning af delacour dania advokatfirmas bistand til at overdrage selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s’ aktiver omfattet af aktivgrupperne ”varer” og ”driftsmidler/inventar/køretøjer” til camping - parken, herning a/s den 23. august 2010 for en købesum, der var 1.538.235 kr. lavere end den reelle værdi af disse aktiver. påstand 8 b: delacour dania advokatpartnerselskab skal anerkende, at delacour dania advokatpartnerselskab er erstatningsansvarlig over for selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s under konkurs i anledning af delacour dania advokatfirmas bistand til at gennemføre en vederlagsfri overdragelse af selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s' igangværende ordrer til camping - parken, herning a/s den 23. august 2010. påstand 8 c: delacour dania advokatpartnerselskab skal anerkende, at delacour dania ad- vokatpartnerselskab er erstatningsansvarlig over for selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s under konkurs i anledning af, at delacour dania advokatfirma bistod med selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s’ virksomhedsoverdragelse til camping - parken, herning a/s, hvorved en del af købesummen i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen fra selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s til camping - parken, herning a/s den 23. august 2010 blev berigtiget ved fradrag af ikke-eksisterende lønforpligtelser for samlet 1.200.000 kr. - 5 - påstand 8 d: delacour dania advokatpartnerselskab skal anerkende, at delacour dania ad- vokatpartnerselskab er erstatningsansvarlig over for selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s under konkurs i anledning af, at delacour dania advokatfirma bistod med selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s’ virksomhedsoverdragelse til camping - parken, herning a/s, hvorved den del af selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s’ gæld til danske bank a/s, der ifølge skadesløsbrevet af 26. maj 2010 var pantsikret, blev indfriet. påstand 8 e: delacour dania advokatpartnerselskab skal anerkende, at delacour dania ad- vokatpartnerselskab er erstatningsansvarlig over for selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s under konkurs i anledning af, at delacour dania advokatfirma bistod med selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s’ virksomhedsoverdragelse til camping - parken, herning a/s, hvorved selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s’ ikke-pantsikrede gæld til danske bank a/s på 2.005.921,95 kr. blev indfriet den 26. august 2010. påstand 8 f: delacour dania advokatpartnerselskab skal anerkende, at delacour dania ad- vokatpartnerselskab er erstatningsansvarlig over for selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s under konkurs i anledning af, at delacour dania advokatfirma undlod at sikre, at den resterende del af den kontante købesum på 836.423,47 kr. blev fordelt lige blandt selskabets kreditorer. påstand 9: camping-parken, herning a/s skal anerkende at skylde selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s under konkurs et beløb på 536.751,92 kr. med tillæg af procesrente fra den 12. marts 2012, hvis camping - parken, herning a/s ikke kan dokumentere, at følgende betalinger, der er foretaget på selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s’ bankkonto i danske bank i perioden 17. – 19. august 2010, angår selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s: posteringsdato tekst posteringer 17. august 2010 dankort 06603 (224.935,00 kr.) 19. august 2010 dbt.db97888786 (233.000,00 kr.) 19. august 2010 dbt.db97116910, 3406752631 (24.000,00 kr.) 19. august 2010 dbt.dantax 98247677 (5.668,88 kr.) 19. august 2010 dbt.triax 76822200 (3.198,00 kr.) 19. august 2010 dbt.fragt (50,85 kr.) 19. august 2010 dbt.hf 97123700 (11.140,35 kr.) 19. august 2010 dbt.dcu 32210604 (812,50 kr.) 19. august 2010 dbt.holme 99 99 99 99 (52,50 kr.) 19. august 2010 dbt.au2parts 97128810 au2parts herning aps, - 6 - rønnevej 3, 7400 herning (3.462,45 kr.) 19. august 2010 dbt. js komp. 43696777 (990,47 kr.) 19. august 2010 dbt.dahl 96 26 40 00 (14.875,00 kr.) 19. august 2010 dbt.selvrisiko kunde (1.867,00 kr.) 19. august 2010 dbt.dxt zelte (7.156,77 kr.) 19. august 2010 dbt.roller team (3.987,35 kr.) danske bank a/s har nedlagt påstand om frifindelse. danske bank a/s har overfor delacour dania advokatpartnerselskabs påstand om friholdelse nedlagt påstand om frifindelse. camping - parken, herning a/s har anerkendt påstand 9. camping - parken herning a/s har herudover nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af 1.215.000 kr. c.l.c.k. ejendomme aps har nedlagt påstand om frifindelse. camping - parken gmbh har nedlagt påstand om frifindelse. a, b og c har nedlagt påstand om frifindelse. a, b og c har overfor delacour dania advokatpartnerselskab nedlagt påstand om friholdelse for ethvert beløb, som de måtte blive tilpligtet at betale til selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s under konkurs. a, b og c har overfor delacour dania advokatpartnerselskabs påstand om friholdelse nedlagt påstand om frifindelse. delacour dania advokatpartnerselskab har nedlagt påstand om frifindelse. delacour dania advokatpartnerselskab har overfor a, b og cs påstand om friholdelse nedlagt påstand om frifindelse. delacour dania advokatpartnerselskab har endelig nedlagt påstand om, at hvis der fastslås nogen solidarisk betalingsforpligtelse for delacour dania advokatpartnerselskab og nogen medsagsøgt, skal betalingen endelig udredes af medsagsøgte. sagens nærmere omstændigheder om selskabet, dets ledelse og koncernen selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s (herefter selskabet) blev stiftet i september 1986. den 5. november 1986 fik selskabet navnet ”camping - parken, herning a/s”. selskabets formål var at drive produktions- og handelsvirksomhed. a indtrådte i selskabets bestyrelse og direktion i februar 1996. han udtrådte af direktionen i januar 1998. den 7. maj 2002 blev selskabet spaltet, idet c.l.c.k. ejendomme aps (herefter ejendomsselskabet) blev stiftet. ejendomsselskabets formål er at eje og udleje faste ejendomme. a er direktør i ejendomsselskabet. - 7 - b indtrådte i bestyrelsen i september 2005. han har siden december 2006 været formand for bestyrelsen. a indtrådte på ny i direktionen i selskabet i december 2006. c indtrådte i bestyrelsen i december 2007. den 28. april 2007 blev camping - parken gmbh (herefter det tyske datterselskab) stiftet. selskabet var ejet 100 % af selskabet. den 17. august 2010 blev ”selskabet af 17. august 2010 tjørring a/s” stiftet. det nyoprettede selskab ændrede sit navn til ”camping - parken, herning a/s” den 23. august 2010. samme dag skiftede selskabet navn fra ”camping-parken, herning a/s” til ”selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s”. a er direktør i camping-parken, herning a/s. bestyrelsen består af b som formand, a og c. skifteretten i herning afsagde den 21. februar 2011 konkursdekret over selskabet (nu selskabet af 15. september 1986 tjørring a/s). på det tidspunkt bestod bestyrelsen af a, b og c. a var samtidig administrerende direktør. aktierne i selskabet er for så vidt angår 50,08 % ejet af c.l. holding herning aps. 49,92 % er ejet af coco holding aps. anpartskapitalen i ejendomsselskabet ejes af c.l. holding herning aps. c.l. holding aps er stiftet ved spaltning fra c.l.c.k holding, herning a/s i februar 2007. a har siden spaltningen været selskabets direktør. 90 % af anpartskapitalen ejes af a. 10 % af anpartskapitalen ejes af as datter regina lauridsen. coco holding aps er stiftet i juni 2005 af b, der siden stiftelsen har været selskabets direktør. b ejer 100 % af anpartskapitalen i coco holding aps. selskabernes økonomi selskabets regnskabsår var fra 1. oktober til 30. september. selskabet vedtog på generalforsamlingen den 20. januar 2010 årsrapporten for 2008/09. årsrapporten blev samme dag underskrevet af direktionen og den samlede bestyrelse. regnskabet blev revideret af de statsautoriserede revisorer per jensen og johannes ruby, der konkluderer følgende: ”det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. september 2009 samt a[t] resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. oktober 2008 — 30. september 2009 [er] i overensstemmelse med årsregnskabsloven.” resultatopgørelsen viste en bruttofortjeneste på 6,1 mio. kr. mod 8,6 mio. kr. året før. resultatet før afskrivninger var ca. 818.000 kr. mod 2,6 mio. kr. året før. årets resultat var på ca. 119.000 kr. mod 1.4 mio. kr. året før. det fremgår af årsrapporten, at det blev foreslået, at der skulle udbetales udbytte med 1,1 mio. kr., hvorefter egenkapitalen ville være på ca. 4,3 mio. kr. mod 5,2 mio. kr. året før. selskabet havde aktiver for i alt ca. 14,1 mio. kr., bl.a. an- lægsaktiver på ca. 1,1 mio. kr., hvoraf aktierne i det tyske datterselskab udgjorde 342.410 kr. omsætningsaktiver var på ca. 13 mio. kr., heraf en varebeholdningen på ca. 12,5 mio. kr. mod 15,7 mio. kr. året før. selskabet havde gældsforpligtelser for ca. 8,8 mio. kr. mod 11,3 mio. - 8 - kr. året før. driftskreditten var opgjort til ca. 4,1 mio. kr. mod ca. 6,5 mio. kr. året før, mens gæld til tilknyttede selskaber var ca. 2,8 mio. kr. mod ca. 2,5 mio. kr. året før. af selskabets balance pr. 30. september 2010 fremgår, at selskabet havde aktiver for 312.813 kr. i form af bl.a. varedebitorer på 48.857 kr. og bankindestående på 181.674 kr. ejendomsselskabet regnskabsår er fra 1. oktober til 30. september. ejendomsselskabet vedtog på generalforsamlingen den 4. februar 2010 årsrapporten for 2008/09. årsrapporten blev samme dag underskrevet af a som direktør. regnskab var revideret af de statsautoriserede revisorer per jensen og johannes ruby, der ikke havde særlige bemærkninger til regnskabet. resultatopgørelsen viser et resultat før skat på 426.755 kr. mod 393.000 kr. året før. aktiverne udgjorde 14.4 mio. i grunde og bygninger mod 14.9 mio. året før. omsætningsaktiverne udgjorde bl.a. 2.3 mio. kr. i form af et tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed. egenkapitalen var på ca. 1.9 mio. kr. mod ca. 1.5 mio. kr. året før. ejendomsselskabet havde en gæld til moderselskabet på ca. 8 mio. kr. i c.l. holding herning aps’ årsrapport for 2008/2009 fremgår, at holdingselskabet havde en egenkapital på ca. 12,6 mio. kr. mod 12,1 mio. kr. året før. i c.l. holding herning aps’ årsrapport for 2009/2010 fremgår, at holdingselskabet havde en egenkapital på ca. 11,1 mio. kr. i coco holding aps’ årsrapport for 2008/2009 har de statsautoriserede revisorer per jensen og johannes ruby - i en note til aktivet ”kapitalandel i associeret virksomhed” - bemærket følgende: ”usikkerhed ved indregning og måling af kapitalandel i associeret virksomhed: målingen af kapitalandelen i associeret virksomhed er forbundet med væsentlige skøn over forventet økonomisk udvikling i camping parken, herning a/s. ledelsen forventer, at der inden for 1-2 år genetableres et normalt forbrugsmønster i branchen og herved at indtjeningen i de kommende år forbedres i forhold til 2008/09, hvilket er grundlag for den forudsatte måling” årsrapporten viser herudover, at coco holding aps havde en negativ egenkapital på ca. 326.686 kr. mod en positiv egenkapital året før på ca. samme beløb. selskabets eneste aktiv var kapitalandel i associeret virksomhed (49,92 % af aktierne i selskabet) med en værdi på ca. 4.6 mio. kr. momssagen i november 2005 anmodede selskabet skattecenter herning om et bindende svar på et påtænkt grænsehandelskoncept, hvor forskellen mellem dansk og tysk moms udnyttes. i anmodningen var det påtænkte grænsehandelskoncept beskrevet nærmere med en samtidig opremsning af forskellige mulige etableringsformer. skat besluttede, at anmodningen skulle forelægges skatterådet, da svaret kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige, og da sagen var af større offentlig interesse. - 9 - i foråret 2006 skrev a en mail til den daværende skatteminister kristian jensen, hvor han bl.a. opfordrede skatteministeren til at gribe ind overfor de campingforretninger, der drev ulovlig momshandel. den 23. juni 2006 afgav skatterådet et bindende svar til selskabet, hvoraf bl.a. fremgår følgende: ”spørgsmål kan vi ved at indrette et grænsehandelskoncept som beskrevet nedenfor udnytte forskellen mellem dansk og tysk moms, således at salg og levering af campingvogne til vores danske kunder sker med tysk moms i stedet for dansk moms? svar nej” følgende fremgår bl.a. af skats indstilling og begrundelse: ”skat finder ud fra en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, at det grænsehandelskoncept spørgeren vil etablere i samarbejde med den tyske enhed skal tilsidesættes ud fra realitetsbetragtninger, og at de omhandlede campingvogne derfor skal anses for leveret til de danske købere af spørgeren, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2.” følgende fremgår bl.a. af skats afgørelse: ”skatterådet har afgjort, at et grænsehandelskoncept kan indrettes, så campingvognene kan handle med tysk moms, hvis følgende forhold er opfyldt: l. at spørgeren etablerer et samarbejde med en virksomhed, der faktisk har etableret et forretningssted i tyskland. den tyske samarbejdspart kan være et af den danske forhandler 100 pct. ejet tysk datterselskab. 2. at potentielle købere ved deres henvendelse til spørgeren alene får oplysning om, at såfremt de ønsker at købe en campingvogn af en bestemt type med tysk moms, kan de gøre dette ved henvendelse til den tyske samarbejdspart i tyskland. 3. at spørgeren sælger campingvognen til den tyske samarbejdspart og modtager betaling herfor. 4. at spørgeren efterlever momslovens bestemmelser vedrørende eu- varehandel mellem to momsregistrerede virksomheder. 5. at spørgeren transporterer campingvognen til den tyske samarbejdspart i tyskland og at spørgeren eller den tyske samarbejdspart bærer risikoen for evt. beskadigelse af campingvognen under transporten. 6. at handelsaftalen indgås direkte mellem den danske køber og den tyske samarbejdspart. - 10 - 7. at campingvognen udleveres til den danske køber i tyskland. 8. at det er den danske køber, der sørger for transporten af campingvognen fra tyskland til danmark. 9. at campingvognen ikke er indregistreret i danmark inden den tyske samarbejdspart udleverer den til den danske køber i tyskland. spørgeren opfylder ikke disse forhold. spørgsmålet besvares derfor med nej.” selskabet valgte herefter at etablere et grænsehandelskoncept, således at selskabets danske kunder havde mulighed for at erhverve campingvogne via selskabets tyske datterselskab, camping parken gmbh, med tysk moms. den 28. juli 2009 underrettede skattecenter horsens selskabet om, at der var planlagt kontrol af virksomhedens regnskabsgrundlag vedrørende moms. kontrolbesøget fandt sted i september 2009. den 22. marts 2010 sendte skat et forslag til afkrævning af afgift ud til selskabet. i brevet foreslog skat at afkræve virksomheden 9.559.274 kr. i afgift for perioden 1. marts 2007 til 30. juni 2009. det fremgik af forslaget, at hvis selskabet ikke kunne godkende forslaget, skulle bemærkninger herom være modtaget af skat senest den 23. april 2010. hvis skat ikke hørte fra selskabet, ville selskabet modtage en afgørelse i overensstemmelse med forsla- get. selskabet anmodede om forlængelse af fristen til at komme med bemærkninger til skats forslag. skat imødekom begæringen. den 21. juni 2010 afsagde højesteret dom i en sag, hvor selskabet jet-trade, der bl.a. solgte både, blev dømt til at betale dansk moms af de handler, der var solgt gennem et grænsehandelsarrangement, hvor firmaets varer kunne købes med tysk moms i stedet for med dansk moms. da skat havde modtaget selskabets bemærkninger til skats forslag, og der havde været afholdt et møde med skat i september 2010, traf skat den 15. november 2010 en endelig afgørelse i sagen. i afgørelsen fastholdt skat sin afgørelse og forhøjede virksomhedens tilsvar med 9.559.274 kr. skats afgørelse blev indbragt for landsskatteretten. den 12. december 2013 stadfæstede landsskatteretten skats afgørelse om, at selskabet ikke opfyldte betingelserne for, at selskabet kunne sælge sine campingvogne med tysk moms. landsskatterettens kendelse er ikke indbragt for domstolene. der er enighed om, at der ved overdragelse af campingvognene i perioden 1. marts 2007 til 30. juni 2009 er betalt tysk moms på 19 %. der er også enighed om, at der ikke skal betales både tysk og dansk moms af den samme transaktion. der er gjort bestræbelser på tilbagesøgning af tysk moms hos de tyske myndigheder, indtil videre uden resultat. det er således ikke afklaret, om de tyske myndigheder har en tilbagebetalingspligt. selskabets dialog med selskabets advokater og revisorer - 11 - selskabet har modtaget rådgivning fra advokat jens paulsen, herning, advokatfirmaet delacour dania advokatpartnerselskab, århus, (herefter advokatfirmaet) og fra revisionsaktieselskabet blicher, herning, efter modtagelse af skats kontrolbrev. det fremgår bl.a. af rådgivernes fakturaer, hvad denne rådgivning har drejet sig om. selskabets revisor har i faktura af 10. december 2009 på 112.500 kr. bl.a. anført følgende: ”acontohonorar for rådgivningsmæssig assistance ved igangværende momssag udført i tiden 7/9 - 9/12 2009 herunder deltagelse i møder med medarbejder fra skat, afklaring og drøftelse af momsregler for garantireparationer mv., afklaring af mulighed for momsrefusion i tyskland ved køb af autocamper og efterfølgende kontakt til danrevisi- on herom med anmodning om udstedelse af ny faktura, drøftelser om moms på garantisager med revisor for dansk agent, forskellige løbende drøftelser af mulige løsninger på momsproblematikken samt forskellig anden assistance i forbindelse hermed honorar for deltagelse i bestyrelsesmøde med drøftelser om virksomhedens reaktionsmuligheder herunder risikominimering ved etablering af ny virksomhedsstruktur, udbyttemuligheder mv., opgørelse af foreløbig status til brug for møde ved advokat, deltagelse i møde hos advokat samt løbende drøftelser af sagen i perioden” advokat jens paulsen har i faktura af 27. april 2010 på 13.157 kr. bl.a. anført følgende: ”overdragelse af aktiviteter ..... honorar for sagens behandling i perioden november 2009 - januar 2010, herunder gennemgang af den rejste problemstilling omkring moms ved salg fra tysk udsalgssted og vurdering af eventuelle konsekvenser af skat’s tilsidesættelse af den praksis, der var fulgt af campingparken a/s, herunder flere telefonsamtaler med såvel selskabets re- visor som bestyrelsesformand, deltagelse i længerevarende møde 18. november 2009 og efterfølgende sonderinger i relation til skat med henblik på nærmere afdækning af retsstillingen på baggrund af den for højesteret indbragte nogenlunde parallelle sag” selskabets revisor har i faktura af 30. marts 2010 på 12.737,50 kr. bl.a. anført følgende: "honorar for rådgivningsmæssig assistance udført i tiden 22/2 - 7/3 2010 herunder udarbejdelse af skrivelse til skat vedrørende garantireparationer, efterfølgende drøftelse heraf med skat pr. telefon, udført arbejde ved gentagne henvendelser til danrevision vedrørende omfakturering af autocamper, telefoniske drøftelser vedrørende grænsehandelskoncept og omstrukturering af selskabet i perioden samt forskellig anden assistance - samlet 8 timer” i brev af 9. april 2010 skrev advokat anders hedetoft fra advokatfirmaet til selskabet bl.a.: ”vedlagt kopi af min e-mail af dags dato med tilhørende udkast til notat sendt til johannes ruby. vi kan eventuelt gennemgå og rette notatet over et telefonmøde på mandag. - 12 - ..... jeg bemærker, at jeg ikke på nuværende tidspunkt har overblik over vores samlede tidsforbrug og derfor heller ikke på det foreliggende grundlag kan estimere vores afregning. jeg foreslår, at a og jeg tager den dialog når vi har tilrettet notatet, og når vores arbejdsopgaver er blevet defineret. åge har i dag telefonisk rejst spørgsmålet om mulighederne for at foretage udlodning. i lyset af det af skat varslede krav kan jeg bestemt ikke anbefale at der foretages udlodning af selskabets frie reserver. det vil kunne være ansvarspådragende for selskabets bestyrelse.” den 13. april 2010 skrev statsautoriseret revisor johannes ruby fra revisionsaktieselskabet blicher bl.a. til advokat anders hedetoft: ”a og jeg havde i går en drøftelse angående selskabets stilling før og efter et eventuelt krav fra skat på moms af grænsehandlen. vi ønsker dine kommentarer til nogle overvejelser, som vi har gjort os i den forbindelse. selskabets ledelse er fortsat overbevist om, at der i enhver henseende er handlet korrekt i forbindelse mcd grænsehandlen og i overensstemmelse med skats egne anvisninger på lovlig grænsehandel jf. 9 punkts betingelserne fra et bindende svar i 2006. på den baggrund blev der afholdt et bestyrelsesmøde den 15. marts 2010, hvor det principielt blev aftalt at overdrage aktiviteterne til et nyt selskab, idet konsekvenserne ved selv et uberettiget krav vil være alvorligt truende for selskabets eksistens. der blev derfor udskrevet lagerlister mv. pr. den 17. marts 2010, således at disse kan danne grundlag for en uvildig vurdering af prisen ved en samlet “tvangsoverdragelse”. det kan ikke være korrekt, at et selskab skal være handlingslammet, blot fordi skat måske påtænker at rejse et efter ledelsens mening aldeles uberettiget krav med en sagsfremstilling, som endvidere er fejlbehæftet på afgørende punkter. dette er naturligvis dybt utilfredsstillende, hvorfor vi ønsker belyst konsekvenserne ved at gennemføre salget som ovenfor beskrevet til et dertil indkøbt “skuffe-. selskab” stiftet før denne dato. efter salget vil der i selskabet være en egenkapital svarende til aktiekapitalen, som forefindes i form af aktier i gmbh’et og en mindre kontantbeholdning. såfremt der mod forventning bliver rejst et krav fra skat og de efter en kon- kursbegæring mod selskabet får ret i, at der er sket en omstødelig disposition gennem indfrielse af øvrige kreditorer, er det vel kun den del, som skat er forfordelt med på 7 % - fra 93 % til 86 % - dividende jf vedhæftede regneeksempel eller ca. tkr. 770, som skat kan gøre krav på. as holdingselskab vil indestå for betalingen heraf, såfremt det måtte blive aktuelt. kan der i så fald rejses nogen som helst yderligere krav mod selskabet og ledelsen. efter udløbet af en omstødelsesperiode, som her vel er på 3 måneder, må eventuelle krav være forældet. jeg har forstået dit forslag til en løsning som skitseret i vedhæftede, hvor ejendomsselskabet skal lade en finansiering indestå svarende til den samlede gæld i - 13 - selskabet - altså godt kr. 10 mio., indtil sagen er afklaret bl.a. med refusion af moms fra tyskland. såfremt du mener, at der alene er tale om differencen mellem dansk og tysk moms, er jeg ikke helt med på argumentationen, idet det vel næppe er muligt at mod- regne en usikker fordring på refusion i tyskland mod et krav fra danmark. ved vurdering af løsningsmulighederne bør der bestemt indgå, at skat vil forlange et henstandsbeløb forrentet med pt. 0,9 % ikke fradragsberettigede renter pr. mdr. vi har skønnet, at et samlet krav fra skat pr. d.d. udgør ca. kr. 11 mio., hvorved der årligt vil blive opkrævet ca. kr. 1,2 mio. i renter af kravet. selskabet vil umuligt kunne overleve dette. med disse konsekvenser i udsigt er selskabets ledelse efter min opfattelse forpligtet til at handle for at sikre selskabets, medarbejdernes og øvrige kreditorers tarv.” revisoren havde vedlagt et regneeksempel med overskriften ”internt notat vedr. salg af aktiviteter til nedskrevne værdier”. notatet indeholdt to forskellige modeller for en virksomhedsoverdragelse. den ene model var benævnt ”model advokat”, og den anden model var benævnt ”alternativt forslag”. fælles for begge beregninger var, at de forudsatte, at selskabet ikke var i stand til at betale samtlige sine kreditorer fuldt ud. i faktura af 14. maj 2010 på 60.000 kr. fra selskabet revisor var bl.a. anført, at der blev givet et nedslag på 40 % under hensyntagen til sagsforløbet. herudover fremgår følgende: ”rådgivning og specialsager honorar for rådgivningsmæssig assistance udført i tiden 8/3 - 3/5 2010 herunder udarbejdelse af forslag til aktionsplan ved overdragelse af aktiviteten til et nyt selskab inden påkrav fra skat, korrespondance med danrevision om udbytteudlodning fra det tyske selskab, gennemgang og kommentering af advokatredegørelse om grænsehandelskoncept mv., deltagelse i bestyrelsesmøde den 15/3 2010, deltagelse i ad- vokatmøde i århus den 6/4 2010, korrespondance og undersøgelse af muligheden for at få returneret betalt tysk moms, gennemgang af advokatnotat, udarbejdelse af redegørelse til advokat med forespørgsel vedr. omstrukturering mv., deltagelse i telefonmøde den 13/4 2010, gennemgang og drøftelse af advokatredegørelse samt forskellig anden assistance i forbindelse hermed” i faktura af 30. juni 2010 på 50.300 kr. fra selskabets revisor var bl.a. anført: ”rådgivning og specialsager honorar for rådgivningsmæssig assistance udført i tiden 4/5 - 20/6 2010 herunder deltagelse i møde med bestyrelse og advokat den 10/5 2010, opgørelse af foreløbig overdragelsesbalance mv. og deltagelse i bankmøde, deltagelse i telefonmøde den 31/5 2010, gennemgang af mødereferat, opgørelse af udkast til konkursbalance pr. 31/5 2010 til advokat samt forskellige drøftelser og mail om sagen i perioden” trods opfordringer fra konkursboet har selskabets ledelse og selskabets advokat valgt ikke at fremlægge de advokatredegørelser, advokatnotater, overdragelsesbalance og mødereferater, som der henvises til i fakturaerne og i brevene. - 14 - advokat merete andersen fra advokatfirmaet fremsendte den 30. juni 2010 en faktura til selskabet på 100.000 kr. med tillæg af moms. følgende fremgik af den vedlagte salærredegørelse: ”min assistance i sagen i perioden fra sagens modtagelse den 18. marts 2010 til 30. juni 2010 har bl.a. omfattet følgende arbejde: gennemgang og vurdering af sagens materiale, telefonkonference den 19. marts 2010 mellem c, merete andersen og anders hedetoft, udarbejdelse og fremsendelse af vurdering af sagen til c, forberedelse af og deltagelse i møde med c den 24. marts 2010 på mit kontor, gennemgang og vurdering af skats brev af 22. marts 2010 med sagsfremstilling og bilag, forslag til afkrævning af afgift og rapport vedrørende den gennemførte kontrol, forberedelse af og deltagelse i møde med c og a den 25. marts 2010 hos campingparken herning a/s, udarbejdelse af udkast til henvendelse til de tyske skattemyndigheder vedrørende tilbagebetaling af tysk moms, forberedelse af og deltagelse i møde den 6. april 2010 på mit kontor med a, c og johannes ruby, gennemgang af johannes rubys brev af 13. april 2010 vedrørende selskabets fremtid samt telefoniske drøftelser herom, korrespondance og telefoniske drøftelser med pia michelsen fra kommissionen vedrørende dobbelt moms, udarbejdelse og fremsendelse af e-mail til retssikkerhedschefen vedrørende sagens problemstilling, hvorved vi anmoder om, at retssikkerhedschefen aktivt går ind i den principielle problemstilling, e-mailkorrespondance med a, c og johannes ruby vedrørende status i sagen, gennemgang og kommentering af danrevisions brev til de tyske skattemyndigheder, e-mailkorrespondance med lars rendbo fra hovedcenteret vedrørende dobbelt moms, gennemgang og vurdering af de tyske skattemyndigheders svar af 30. april 2010, hvorved myndighederne oplyste, at de tidligere momsangivelser ikke giver anledning til kritik og dermed i realiteten afviser tilbagebetaling af tysk moms, telefoniske drøftelser med lars rendbo og lone lau jensen fra skatteministeriet vedrørende de tyske myndigheders svar på vores henvendelse, herunder mulighed for at rette henvendelse til det tyske finansministerium, forberedelse af og deltagelse i møde hos campingparken herning a/s den 11. maj 2010, e-mailkorrespondance med carmen christensen, danvision, vedrørende forældelse af kravet, telefoniske drøftelser med niels bressendorf vedrørende møde med brancheforeningen, forberedelse af og deltagelse i møde på mit kontor den 2. juni 2010 med brancheforeningen og a, telefoniske drøftelser og korrespondance med skat vedrørende anmodning om afholdelse af møde, idet skats opfattelse af faktum er behæftet med fejl, gennemgang og fremsendelse af vurderingsrapport til johannes ruby, diverse korrespondance og telefoniske drøftelser i sagen i øvrigt.” - 15 - selskabernes finansielle forhold den 1. juli 2009 fik selskabet tinglyst et pantsætningsforbud i personbogen efter tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 1 og § 47 d, hvorefter selskabet forpligtede sig til ikke at pantsætte simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser og fordringspant. påtaleberettiget var nordea finans danmark a/s. den 23. september 2009 underskrev selskabet et pantsætningsforbud efter tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 3, hvorefter selskabet forpligtede sig til ikke at pantsætte motorkøretøjer, der ikke er eller tidligere har været registreret. påtaleberettiget var ge capital aps. pantsætningsforbuddet blev endeligt tinglyst i personbogen den 16. marts 2010. den 4. april 2002 bevilgede danske bank a/s (herefter danske bank) en kreditramme på 4,75 mio. kr. til selskabet. kreditrammen blev i november 2005 forhøjet til 8 mio. kr. kreditrammen er ikke efterfølgende blevet forhøjet. danske bank havde ikke pant for sit tilgodehavende i selskabet. ejendomsselskabet og c.l. holding herning aps var også kunde i danske bank. ejendomsselskabet havde mod delvis sikkerhed en kreditfacilitet på 5 mio. kr., der blev nedsat til 3,5 mio. kr. i 2010. coco holding aps var kunde i vestjysk bank a/s. danske banks pantsætning og indfrielse af gæld den 29. december 2009 blev der afholdt et møde med selskabet og danske bank, hvor bl.a. udkast til selskabets årsregnskab for 2008/2009 blev drøftet. den 21. januar 2010 skrev danske bank til selskabet om det fremtidige engagement: ”bestående kreditfaciliteter i camping parken videreføres på uændrede vilkår indtil 31.8.2010, hvorefter disse revurderes på baggrund af nye drifts- og likviditetsbudgetter, som forventeligt giver mulighed for at nedbringe driftskreditten med minimum 500.000 kr. og en løbende afvikling af kreditten skal igangsættes jf. nedenfor. med baggrund i en forventet årlig omsætning pa 38 mio. kr., har vi ikke mulighed for forhøjelse af driftskredit med 2 mio. kr., idet banken ikke ønsker at finansiere en løsning, der tilgodeser coco holding aps’s engagement i vestjysk bank og samtidig medfører væsentlig forringelse af egenkapitalen i camping parken. banken finder det normalt, at en driftskredit udgør ca. 10 % af den årlige omsætning, hvorfor vi i camping parken finder en driftskredit på ca. 4-5 mio. kr. passende. kreditten i ejendomsselskabet nedskrives til 3,5 mio. kr. og er gældende indtil 31.8.2010, hvorefter videre nedbringelse aftales. for det bestående engagement i danske bank gælder: - der skal deponeres 5 mio. kr. virksomhedspant i camping parken. - fastholdelse og efterlevelse af bestående udbyttebegrænsningserklæringer. - 16 - - bestående ejerpantebreve i alt 3,5 mio. kr. i c.l.c.k. ejendomme. vi har samtidig revurderet marginalen på driftskreditten, som vi nedsætter med 0,25% til i alt 3,50%.” af korrespondance i sagen fremgår, at danske bank i nogle måneder herefter forsøgte at få en afklaring med nordea finans og ge capital aps om, hvilke vilkår de ville stille i forbindelse med etableringen af virksomhedspantet. den 26. maj 2010 underskrev a på vegne selskabet et skadesløsbrev (virksomhedspant), hvorefter selskabet gav danske bank virksomhedspant for et beløb op til 8 mio. kr. virksomhedspantet angik simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser, lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer og de i tinglysningslovens § 42 c nævnte køretøjer, som ikke er og aldrig har været registreret. den 14. juni 2010 skrev bankrådgiver kristian skree fra danske bank til c: ”jeg har i torsdags modtaget de sidste dokumenter fra både ge og nordea finans, og sendt alle dokumenter til vores låneserviceafdeling i københavn, som vil stå for den videre ekspedition, herunder tinglysning.” skadesløsbrevet, hvorefter danske bank fik virksomhedspant for 8 mio. kr., blev afvist fra personbogen den 16. juni 2010 på grund af mangler ved vitterlighedspåtegningen. skadesløsbrevet blev endelig tinglyst den 20. juli 2010. den 19. juli 2010 blev der afholdt et møde med danske bank og selskabet. i brev af 21. juli 2010 skrev kristian skree på vegne danske bank til selskabet: ”overdragelse af selskabets aktiver og aktiviteter til nyt driftsselskab efter drøftelse med vores juridiske afdeling, må vi desværre meddele, at vi ikke ønsker ikke at finansiere overdragelsen af camping parkens aktiver til et nyt selskab. vi finder stor risiko for omstødelse af transaktionen i tilfælde af det nuværende selskabs konkurs. vores virksomhedspant omfatter ikke tidligere indregistrerede vogne, og værdien af pantet vil derfor ikke være 8 mio. kr. som er kredittens nuværende maksimum. derfor vil banken ved den foreslåede aktivitetsoverdragelse og kreditindfrielse, blive forfordelt øvrige kreditorer i tilfælde af en konkursbehandling, og indfrielsen vil kunne blive omstødt. det er vores juridiske afdelings holdning, at selve overdragelsen af aktiverne ligeledes vil blive omstødt i tilfælde af en konkursbehandling. vi ønsker derfor et oplæg til en strategi for den fremtidige drift i camping parken, hvorefter vi vil tage stilling til det fremtidige kreditengagement.” - 17 - den 26. august 2010 afleverede vestjysk bank a/s en check på 5.745.323 kr. til danske bank med følgende tekst: ”check udstedt til indfrielse af driftskredit i danske bank. beløbet er fremsendt under forudsætning af, at vestjyskbank modtager virksomhedspant stort kr. 8.000.000 samt ejerpantebreve på samlet nominel kr. 4.900.000 i ejendommene.” danske bank modtog samtidig 3 enslydende breve underskrevet af selskabet, ejendomsselskabet, c. l. holding herning aps og vestjysk bank a/s. i brevene stod følgende: ”anmodning om overførsel af engagement på foranledning af ..... anmodes de om at opgøre engagementet med renter til opgørelsesdagen og snarest muligt overføre beløbet til/trække beløbet på os, reg. nr. 7604. udlån må dog maksimalt udgøre kr. 0,00 vi overtager deres forpligtelser vedrørende skattebegunstigede indlån. overførslen af evt. pensionsordninger skal ske efter reglerne i pensionsbeskatningslovens §41. de bedes sende eventuelle kontrakter/ erklæringer med alle nødvendige oplysninger. eventuelle pbs-aftaler bedes oplyst. betalingstilladelserne må ikke afmeldes, da vi overfører dem. såfremt engagementet omfatter personforsikringer betinget af et kundeforhold hos dem, bedes dette meddelt os, inden overførslen effektueres. evt. fl-kreditornummer bedes oplyst. fl-kreditornummeret må ikke afmeldes, da vi overfører det. eventuelle sikkerheder bedes tiltransporteret vestjysk bank. undertegnede kunde frabeder sig at blive kontaktet af dem i forbindelse med bankskiftet. …..” checken på 5.745.323 kr. blev indsat på selskabets driftskonto i danske bank. saldoen på kontoen var herefter 836.423,47 kr. samme dag blev der tilskrevet renter på 36.581,92 kr., hvorefter saldoen var 799.841,55 kr. efter checken blev indsat på driftskontoen fortsatte selskabet med at benytte driftskreditten i danske bank frem til den 13. oktober 2010, hvor driftskontoens indestående var på 0 kr. bevægelserne på kontoen efter virksomhedsoverdragelsen har været genstand for tvist under denne sag, da der har været tvivl om, hvilke indtægter og udgifter, der relaterede sig til henholdsvis selskabet og camping-parken, herning a/s(det nye selskab). spørgsmålet er løst - 18 - ved formuleringen af påstand 9 under hovedforhandlingen, som camping-parken, herning a/s har accepteret. afvikling af gæld i koncernen det fremgår af mellemregningskontoen med ejendomsselskabet, at selskabet bl.a. har lånt 1 mio. kr. af ejendomsselskabet den 19. januar 2010 og 1,5 mio. kr. den 8. februar 2010. selskabets gæld til ejendomsselskabet var herefter 3.806.000 kr. det fremgår også, at selskabet tilbagebetalte gælden med en indbetaling på 806.000 kr. den 29. marts 2010 og med indbetalinger på 1 mio. kr. den 1. juni 2010, den 8. juni 2010 og den 15. juni 2010. konkursboets påstand mod ejendomsselskabet fremkommer ved sammentælling af disse indbetalinger, der samlet er på 3.806.000 kr. det fremgår af mellemregningskontoen med det tyske datterselskab, at selskabet har lånt penge af det tyske datterselskab. selskabets gæld var den 9. april 2010 på 500.000 kr. det fremgår også, at selskabet tilbagebetalte gælden med en indbetaling på 100.000 kr. den 10. maj 2010 og med en indbetaling på 380.000 kr. den 8. august 2010. herudover fremgår det af mellemregningskontoen, at der er betalt 20.000 kr. til en bank den 9. august 2010 og tilskrevet renter på kontoen med 8.000 kr. konkursboets påstand mod det tyske datterselskab fremkommer ved sammentælling af disse ind/udbetalinger, der samlet er på 492.000 kr. stiftelse af nyt selskab og virksomhedsoverdragelsen i august 2010 vurderingsmand ole gunder foretog – på advokat anders hedetofts initiativ - den 20. juni 2010 en vurdering af aktiverne i selskabet. dette skete med udgangspunkt i lageroptælling pr. 31. maj 2010. vurderingen havde til formål at fastsætte driftsmidlernes og varelagerets værdi ved going concern, målrettet salg over en periode på 3- 6 måneder og tvangsrealisering. vurderingsmanden har om prisfastsættelsen tilkendegivet, at der ved vurderingen er fastsat en pris ud fra tidligere erfaringer og indhentede oplysninger. han har også tilkendegivet, at prisen er sat efter gennemgang af virksomheden. vurderingen er foretaget i juni 2010, hvorfor han tager forbehold for udsving i markedsprisen ved salg/vurdering på et senere tidspunkt. vurderingsmanden værdiansatte de samlede aktiver til 10.558.596 kr. ved going concern, 7.638.000 kr. ved målrettet salg over en periode på 3 – 6 måneder og 7.172.000 kr. ved tvangsrealisering. administration og kontor, værksted, maskiner og værktøj og køretøjer blev fastsat med værdierne 265.000 kr., 174.500 kr. og 252.000 kr., hvilket samlet giver 691.500 kr. forud for virksomhedsoverdragelsen den 17. august 2010 blev der lavet lagerlister pr. overtagelsesdag. selskabets revisor lavede ud fra de reelle lagerlister en opgørelse af købesummen. revisorens beregninger viser, at han - på baggrund af vurderingsmandens uvildige vurdering den 20. juni 2010 af varebeholdningen pr. 31. maj 2010 og ved at anvende samme nedskrivningsprocent på den bogførte lagerværdi - beregnede værdien af varebeholdningen pr. 17. august 2010 til 7.396.735 kr. ved going concern, 5.231.953 kr. ved målrettet salg over - 19 - en periode på 3 – 6 måneder og 4.939.265 kr. ved tvangsrealisering. værdien på 7.396.735 kr. svarer til ca. 76 % af den bogførte værdi. revisor fastsatte på baggrund af disse beregninger overdragelsesværdierne på varebeholdningen til 6.3 mio. kr., svarende til ca. 64 % af den bogførte værdi. advokatfirmaet udarbejdede en betinget overdragelsesaftale mellem selskabet – under navneændring til selskabet af 15. september 1989 tjørring a/s - og det nystiftede selskab ”selskabet af 17. august 2010 tjørring a/s”. aftalen blev underskrevet den 23. august 2010 af b og a, der skrev under på vegne af både sælgeren og køberen. i overdragelsesaftalen står der bl.a.: ”1 overdragelsen 1.1 skat har den 22 marts 2010 meddelt sælger, at skat for perioden 1. marts 2007- 30. juni 2009 har til hensigt at efteropkræve 9.559.274 kr. i moms. sælger har ikke likviditet til at kunne betale det af skat varslede krav. under hensyntagen hertil ønsker sælger at overdrage sine aktiviteter til køber, og der er mellem parterne opnået enighed herom på nedenstående vilkår. 1.2 overdragelsen omfatter den af sælger indtil overtagelsesdagen drevne virksomhed vedrørende salg af nye og brugte campingvogne, autocampere, teltvogne, telte mv. overdragelsen omfatter samtlige sælgers aktiver, aktiviteter og rettigheder, materielle som immaterielle og bogførte som ikke bogførte i forbindelse hermed, alene bortset fra sælgers udestående debitorer. sælgers ejerandele i camping parken gmbh er omfattet af overdragelsen. 1.3 køber overtager som led i overdragelsen ikke kreditorer eller nogen form for gæld, med mindre andet udtrykkeligt fremgår af pkt. 5 i nærværende aftale. ..... 3 overtagelsesdag 3.1 som overtagelsesdag er fastsat den 17. august 2010 kl. 00.01 ..... ..... 4 de af sælger overdragne aktiver 4.1 sælger overdrager følgende de i pkt. 4,4 til pkt. 4.8 angivne aktiver: 4.2 det bemærkes, at danske bank har tinglyst virksomhedspant i sælger, jf. tinglysningslovens § 47c, omfattende det overdragne varelager, jf. pkt. 4.4. parterne har forud for indgåelsen af nærværende aftale orienteret danske bank om overdragelsen, herunder at danske bank i forbindelse med overdragelsen vil blive indfriet fuldt ud, hvilket håndteres som angivet i pkt. 7.3.1 nedenfor. 4.3 forud for nærværende overdragelse har parterne fået vurderingsfirmaet o. g. v/ vurderingsmand ole gunder til at foretage en vurdering at aktiverne, jf. - 20 - vurderingsrapport af 20. juni 2010 (bilag 7). som følge af det i pkt. 1.1 varslede krav mod sælger, der i givet fald vil medføre sælgers betalingsstandsning eller konkurs, og parternes vurdering af markedssituationen, har parterne fundet det mest korrekt ikke at værdiansætte aktiverne til going-concern værdier, men til værdien i konkurs-/betalingsstandsningssituation med heraf følgende krav om realisering af aktiverne inden for 3-6 måneder. værdien af varerne af aktiverne er således fastsat som nærmere angivet i pkt. 7 nedenfor. 4.4 varelager 4.4.1 køber erhverver de i bilag 1 angivne varer omfattende: ..... 4.4.2 der foretages endelig opgørelse af varelageret i henhold til sælgers lagerlister pr. overtagelsesdagen, og eventuelt regulering sker over refusionsopgørelsen, jf. pkt. 7.4. 4.5 driftsmidler/inventar 4.5.1 køber erhverver de i bilag 2 angivne driftsmidler og inventar omfattende: ..... 4.5.2 overdragelsen omfatter i øvrigt samtlige driftsmidler og driftsinventar i virksomheden, herunder brevpapir, brochurer, edb-hardware og alm. kontorartikler uanset om disse er nævnt bilag 2. driftsmidler/inventar, som ikke er nævnt i bilag 2, overtages vederlags frit. 4.6 køretøjer 4.6.1 køber erhverver de i bilag 3 angivne køretøjer. 4.7 goodwill, navn mv. 4.7.1 telefonnumre / domænenavne: køber overtager pr. overtagelsesdagen de i bilag 4 angivne telefonnumre og faxnumre tilhørende sælger. ..... 4.8 camping parken gmbh 4.8.1 sælgers ejerandele i camping parken gmbh overdrages til køber pr. overtagelsesdagen til den pkt. 7.2 angivne købesum. købesummen betales som angivet i pkt. 7.3. køber foranlediger for købers regning overdragelsen berigtiget for tysk notar, og sælger er den forbindelse forpligtet til at underskrive alle fornødne dokumenter til berigtigelse af overdragelsen. - 21 - 5 de af køber overtagne forpligtelser 5.1 som led i overdragelsen overtager køber alene følgende forpligtelser: 5.2 medarbejdere 5.2.1 køber overtager sælgers ansættelsesforhold til de i bilag 6 anførte medarbejdere. 5.2.2 forpligtelser overfor de overtagne medarbejdere vedrørende tiden forud for overtagelsesdagen, herunder lønkrav, feriepenge, pensionsforpligtelser, sociale krav (atp, aer, aes, barselsbidrag o. lign) overtages af køber forudsat at kravene efter deres art vil være omfattet af konkurslovens § 94 eller § 95 i tilfælde af sælgers konkurs. en opgørelse af de af køber overtagne forpligtelser overfor de overtagne medarbejdere fremgår af bilag 5. endelig opgørelse og regulering sker over refusionsopgørelsen. 5.2.3 køber drager omsorg for på overtagelsesdagen at orientere medarbejderne om overdragelsen samt berigtigelse af medarbejdernes ansættelseskontrakter. 5.3 ordrebeholdning og indkøbsordrer 5.3.1 køber overtager og indtræder uden for købesummen i de hos sælger pr. overtagelsesdagen registrerede ordrebeholdninger og leveringsaftaler. som bilag 7 vedlægges en oversigt over de overdragne ordrer og leveringsaftaler. ..... 6 debitorer 6.1 overdragelsen omfatter ikke sælgers debitorer. 7 købesum 7.1 købesummen for de overdragne aktiver og passiver er aftalt til i alt kr. ?? 7.2 købesummen fremkommer således: aktiver der overdrages: - - varer kr. 6.300.000 - driftsmidler / inventar / koretøjer kr. 250.000 - goodwill telefonnumre, domænenavne, retten til brug af varemærket my. kr. 250.000 camping parken gmbh kr. 342.410 aktiver i alt kr. 7.142.410 forpligtelser der overtages: - medarbejderforpligtelser kr. 1.397.087 forpligtelser i alt kr. 1.397.087 købesum i alt kr. 5.745.323 - 22 - 7.3 købesummen erlægges således: 7.3.1 indfrielse at sælgers mellemværende med danske bank mod frigivelse af panterettigheder sælger bemyndiger køber og vestjysk bank, der er finansierende bank for køber, til med købesummen at foranledige sælgers mellemværende med danske bank indfriet mod danske banks frigivelse af (

1. i)1 stk. skadesløsbrev med virksomhedspant stort kr. 8.000.000 lyst i sælger, kvitteret til aflysning, og (
2. ii)2 stk. ejerpantebreve med pant i ejendommen tjelevej 10-12 med kvittering af håndpantet og notering på ejerpantebrevene til aflysning. et eventuelt overskydende beløb efter indfrielse af danske banks engagement frigives til sælgers konto 7604-1507088. 7.4 refusionsopgørelse 7.4.1 med overtagelsesdagen som skæringsdag, udfærdiges sædvanlig refusionsopgørelse. refusionssaldoen berigtiges kontant på anfordring. 7.4.2 refusionsopgørelsen skal være udarbejdet senest den 30. september 2010, og skal indeholde alle reguleringer mellem parterne. refusionsopgørelsen udarbejdes af parterne i forening. refusionen opgøres således, at indtægter og udgifter, der vedrører tiden forud for overtagelsesdagen, tilkommer respektive afholdes af sælger, medens indtægter og udgifter, der vedrører tiden efter overtagelsesdagen, tilkommer respektive afholdes af køber. ..... 9 ansvarsfraskrivelse 9.1 køber er bekendt med, at sælger, hvis det af skat varslede krav gennemføres, må antages at være insolvent. køber accepterer på denne baggrund, at aktiverne sælges uden ansvar for sælger, og at der således ikke kan rejses krav mod sælger i anledning af såvel faktiske som retlige mangler, bortset fra vanhjemmel, hverken i form af erstatningskrav, krav om forholdsmæssigt afslag eller ophævelse af handelen. købesummen er fastsat overensstemmelse hermed. ..... 12 omkostninger 12.1 omkostninger til delacour dania advokatfirma forbindelse med gennemførelse af nærværende aftale afholdes af køber. .....” konkursboets påstand mod camping - parken, herning a/s på 1.096.735,00 kr. er forskellen mellem den af revisor beregnede going concern - værdi af varelagerbeholdningen pr. 17. august 2010 og værdien af varer i overdragelsesaftalen. - 23 - konkursboets påstand mod camping - parken, herning a/s på 441.500 kr. er forskellen mellem den af vurderingsmanden opgjorte værdi af driftsmidler m.v. pr. 20. juni 2010 og værdien af driftsmidler m.v. i overdragelsesaftalen. konkursboets påstand mod camping - parken, herning a/s på 21.951,90 kr. fremkommer ved beregning af gaveværdien af selskabets ordrebeholdning på 888.741 kr. i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen, der ikke var medtaget ved beregning af købesummen i overdragelsesaftalen. gaveværdien er af konkursboet beregnet med udgangspunkt i selskabets historiske avance på 2,47 %. konkursboets påstand mod camping - parken, herning a/s på 1.200.000 kr. svarer til gaveværdien af latente lønmodtagerforpligtelser. konkursboets påstand mod camping - parken, herning a/s på 15.000 kr. svarer til gaveværdien af betalinger for camping-parken, herning a/s på selskabets bankkonto i danske bank i perioden efter den 17. august 2010. camping - parken, herning a/s har anerkendt at skulle betale de sidstnævnte beløb til konkursboet. konkursen og den efterfølgende dialog selskabet blev erklæret konkurs den 21. februar 2011 ved skifteretten i herning på baggrund af en konkursbegæring fra skat. fristdagen i konkursboet er den 7. februar 2011. advokat boris frederiksen blev udpeget som kurator. skifteretten har i retsbogen fra den 21. februar 2011 bl.a. anført følgende: ”selskabet har erkendt, at det er insolvent, såfremt skat har et krav som opgjort i konkursbegæringen. selskabet har drevet virksomhed med salg af blandt andet campingvogne. driften er imidlertid ophørt, og aktiviteterne er overdraget til et nystiftet selskab den 17. august 2010. det er ikke bestridt, at aktiverne er overdraget til konkursværdi og ikke going concern værdi, hvorfor skifteretten lægger dette til grund.” der er på nuværende tidspunkt anmeldt krav i konkursboet på 9.810.558,63 kr. skat tegner sig for 99,98 % af de anmeldte krav i konkursboet. skat har meddelt sit samtykke til, at konkursboet har rejst de krav, der er omfattet af sagen. kurator har inden sagens anlæg korresponderet med danske bank, advokatfirmaet og selskabets revisor om pantsætningen og overdragelsen. i brev af 7. oktober 2011 skrev danske bank bl.a. til kurator: "..... det er korrekt, at der ikke var stillet sikkerhed for selskabets gæld til banken, før selskabets afgivelse af virksomhedspant den 26. maj 2010, dog bortset fra en udbyttebegrænsningserklæring. - 24 - etableringen af virksomhedspantet skete som led i sædvanlige kreditmæssige overvejelser og opfølgning. der foreligger ikke referater fra møder mellem selskabet og banken. ....." i brev af 7. oktober 2011 skrev advokat anders hedetoft bl.a. til kurator: "..... ad selskabets varelager de anfører i deres brev, at selskabets varelager blev overdraget til en købesum “der var væsentligt under den bogførte værdi”. udsagnet er ikke korrekt. varelageret er overdraget til kr. 6,3 mio. og modsvarer ifølge de for mig foreliggende oplysninger en going-concern værdi på 6,95 mio. kr. varelageret er således overdraget til et beløb, som ligger væsentligt over en kortsigtet realisationsværdi. den fordel, der hermed at tilført boet, skal indgå i den samlede vurdering af overdragelsesaftalen. ..... ad campingparken gmbh det tyske datterselskab er overdraget til den bogførte indre værdi. de anfører i deres brev af 26. september 2011, at der ikke herved er “taget højde om eventuelle tilbagesøgningskrav vedrørende den tyske moms”, som selskabet har betalt bagudrettet. jeg skal indledningsvis bemærke, at skat forud for konkursen blev tilbudt transport i et eventuelt tilbagesøgningskrav til sikkerhed, hvilket skat imidlertid afslog. selskabet har forud for overdragelsen af selskabets aktiviteter den 17. august 2010 foretaget en vurdering af mulighederne for at gennemføre et tilbagesøgningskrav. selskabet har i den forbindelse modtaget oplysning om, at det ikke er muligt at gennemføre tilbagesøgning, for det første fordi de tyske myndigheder fastholder, at der er momsbeskatningssted i tyskland og for det andet, fordi der ikke i forbindelse med de enkelte momsangivelser er foretaget de nødvendige forbehold for at begære ansættelserne genoptaget. det tyske selskab har således ikke noget tilbagesøgningskrav, har ikke forfulgt noget tilbagesøgnings krav og har heller ikke til hensigt at indlede en sådan sag. ad meddelelse til danske bank om virksomhedspantsætning banken havde allerede i februar 2009 stillet krav om at modtage virksomhedspant. kravet blev på ny fremført i december 2009 og blev accepteret af selskabet. selve - 25 - pantsætningsdokumentet blev underskrevet 26. maj 2010. i perioden fra primo 2010 til 26. maj 2010 pågik drøftelser mellem banken og ge capital, der på daværende tidspunkt varetog styringen af selskabets leverandørkreditter. dialogen vedrørte ge capitals stillingtagen til virksomhedspantsætningen. selskabet tog ikke direkte del i denne dialog. aftalen om virksomhedspantsætningen blev således indgået med banken i december 2009. det af skat rejste krav blev varslet af skat den 23. marts 2010. banken blev orienteret om kravet og var bekendt hermed, da pantsætningsaftalen blev underskrevet 26. maj 2010. jeg bemærker i tillæg til ovenstående, at selskabet ledelse - udover indsigelser mod berettigelsen af det af skat rejste krav - på daværende tidspunkt var af den opfattelse, at skat ikke ville gennemføre opkrævning af kravet med den virkning, at koncernen samtidig ville blive belastet af såvel dansk som tysk moms. ..... for mit eget vedkommende kan jeg oplyse, at den rådgivning jeg har ydet til selskabet i perioden alene vedrører selskabets indsigelser mod det momskrav, der har ført til selskabets konkurs. ....." i brev af 5. december 2011 skrev revisor johannes ruby bl.a. til kurator: ”..... jeg er tidligere blevet gjort opmærksom på, at indholdet af min skrivelse af 13. april 2010, for så vidt angår omtale af beslutning på et bestyrelsesmøde i marts 2010, ikke er hel korrekt og kan misforstås. det er naturligvis korrekt, at en egentlig beslutning om overdragelse af aktiverne til et nyt selskab først blev truffet, da den nødvendige finansiering var på plads – hvilket, så vidt jeg erindrer, skete nogle få dage før selve overdragelsen blev gennemført.” sagens anlæg, sagens behandling og sagsomkostninger den 10. februar 2012 sendte kurator et udkast til stævning til sagens parter. påstandene i stævningsudkastet svarer til de i stævningen nedlagte påstande, med undtagelse af påstanden mod camping - parken herning a/s, der i den endelige stævning og under hovedforhandlingen er væsentligt nedsat. denne sag er anlagt den 29. juni 2012. det bemærkes i den forbindelse, at advokat anders hedetoft var interessent i delacour dania advokatfirma i/s i 2010. delacour dania advokatfirma i/s blev den 15. december 2010 fusinoneret med delacour dania advokatpartnerselskab, der overtog alle rettigheder og forpligtelser. sagen er på den baggrund anlagt mod delacour dania advokatpartnerselskab. sagen er behandlet af 3 dommere, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3. hovedforhandlingen blev afviklet over 5 hele retsdage. - 26 - spørgsmålet om ansvarsgrundlaget over for selskabets ledelse og selskabets advokat er udskilt til særskilt forhandling og påkendelse. påstandene 7 og 8 er af den grund formuleret som anerkendelsessøgsmål. konkursboet har betalt i alt 150.000 kr. i retsafgift. konkursboet har oplyst, at der herudover har været en udgift på 45.864 kr. til udarbejdelse af proces- og bilagssamlinger og en udgift på 12.441 kr. til materialesamling. konkursboet har herudover haft en udgift på 4.375 kr. til vidnegodtgørelser. camping - parken, herning a/s, c.l.c.k ejendomme aps, det tyske datterselskab og selskabets ledelse har oplyst, at de har haft en udgift på 785 kr. til materialesamling. konkursboet og camping - parken, herning a/s er under hovedforhandlingen blevet enige om, at det ikke skal have omkostningsmæssig konsekvenser for konkursboet, at påstanden mod camping-parken, herning a/s under hovedforhandlingen blev nedsat fra 4.427.349,96 kr. til 2.775.186,90 kr. konkursboet og camping - parken, herning a/s er under hovedforhandlingen blevet enige om, at hver part bærer egne omkostninger i forhold til påstand 9. konkursboet har oplyst, at boet forventes momsregistreret i forbindelse med konkursboets afslutning. forklaringer claus lauridsen har forklaret, at han er uddannet mekaniker inden for landbrugsmaskiner. han kom tilfældigt ind i campingbranchen omkring 1. januar 1996. han indtrådte i bestyrelsen af camping - parken, herning a/s i februar 1996. han købte personligt 50 % af selskabet i samme forbindelse. karsten kjær, der er fætter til hans ægtefælle, købte personlig samtidig også 50 % af selskabet. han ville ind i branchen efter at have været i landbrugsbranchen i mange år. i 2002 spaltede de selskabet, og ejendomsselskabet blev op- rettet. dette selskab købte naboejendommen tjelevej 6, herning. i august 2005 indtrådte bn i bestyrelsen. b var en nøglemedarbejder og viste interesse for virksomheden. karsten kjær og inge kjær udtrådte af bestyrelsen i december 2006. de ønskede at sælge deres andele. han købte nu andele, så han havde 80 % og b havde 20 %. den efterfølgende kapitalændring var for at lave en mere ligelig fordeling i ejerforholdet. de oprettede bs selskab og hans holdingselskab. i driftsselskabet var fordelingen herefter 313.000/312.000. han ejede lidt mere end b, så det var ham, der ved uenighed kunne træffe den endelige beslutning. c indtrådte den 20. december 2008 i bestyrelsen. kate, hans ægtefælle, udtrådte på samme tidspunkt. baggrunden herfor var, at de ville have en mere professionel bestyrelse i stedet for en familiebestyrelse. c var tidligere direktør i danske bank. han havde stor respekt for cs indsigt i økonomiske forhold. det var derfor, de valgte ham. grænsehandlen med campingvogne gennem tyskland startede i 1994 fra nogle forhandleres side. i starten var det ikke nogen trussel for deres konkurrenceevne. på grund af det frie marked blev truslen større. købere af campingvogne kørte til tyskland og hentede vogne der for at spare differencen mellem den danske og den tyske moms. en gruppe forhandlere, herunder dem selv, var enige om ikke at ville starte op med tysklandshandlen. særligt forhandlere tæt på grænsen var truet. på et tidspunkt hyrede nogle forhandlere i fællesskab en advokat for at få hjælp til enten at få stoppet eller få legaliseret grænsehandlen. han havde i - 27 - den forbindelse korrespondance med skatteministeriet. advokaten kunne ikke rigtig komme igennem overfor ministeriet. de havde nu valget enten at gå ind i politik eller få et bindende svar fra skat. de rettede herefter henvendelse til skatteminister kristian jensen. det kom der ikke noget ud af det. de bad derfor om et bindende svar fra skat. de var flere forhandlere, der indsendte en anmodning om bindende svar. han ville helst ikke gå i gang med grænsehandel, og han ville ikke begå ulovligheder. der var sket det, at forhandlerne mere konkurrerede på moms end på kvalitet, hvilket han ikke syntes var rigtigt. hans henvendelse om bindende svar var ikke begrundet i, at de ville starte med grænsehandlen. de ville helst have et afslag, så de og alle andre forhandlere kunne få afklaret retstilstanden. da de i juni 2006 fik nej fra skatterådets side, var de lykkelige. de troede nu, at de med det bindende svar kunne få de andre forhandleres grænsehandel stoppet. da de så de 9 punkter i skatterådets afgørelse, tænkte de, at de ikke kunne se formålet med det, men at det nok var for at please eu. de fortsatte som hidtil med salget i danmark. de havde ingen interesse i at starte et grænsehandelskoncept op. i 2006 og 2007 kunne de ikke sælge vogne, uden at kunderne ville have store rabatter, fordi flere forhandlere brugte grænsehandelskonceptet. kunderne ville have en rabat svarende til differencen mellem dansk og tysk moms. der var meget fremme i medierne om, at skat havde legaliseret grænsehandlen, hvilket deres kunder også læste. hen på det tidlige forår 2007 havde de således 3 muligheder. de kunne vælge at give permanent 6 % rabat på nye vogne. den løsning var ikke holdbar. de kunne indrette sig efter skats oplistede 9 punkter. endelig kunne de vælge at flytte til tyskland med deres firma og måske bare have en satellit i danmark. de valgte at følge skats oplistede 9 krav til et grænsehandelskoncept. forinden havde de fået afklaret nogle ting via campingbranchen. de valgte at starte deres eget firma op i tyskland for at være 100 % sikker på, at der ikke var noget at komme efter. fremgangsmåden var således, at der på deres kontor i tyskland kom et tilbud fra en kunde. campingvognen blev herefter leveret til tyskland, som klargjorde vognen. slutseddel blev lavet i tyskland. selskabet i tyskland kontaktede kunden og sørgede for aflevering af vognen til kunden. de indberettede også nogle ting til de tyske myndigheder. firmaet i tyskland solgte også selv campingvogne. de havde bl.a. en type campingvogn fra finland, men det blev ikke nogen succes. det lykkedes dem kun at sælge ca. fem stk. det tyske selskab effektuerede også nogle handler med autocampere. de gik skats 9 punkter igennem minutiøst for at overholde alle punkter. aftalen blev indgået direkte med kunden og det tyske selskab. kunden tastede købstilbud ind på computeren i danmark. tilbuddet blev mailet til tyskland fra deres kontor. enkelte kunder sendte det privat. derfra kom der besked fra tyskland med en ordre til danmark. accepten overfor kunden forelå først, da kunden stod nede i tyskland og skrev slutsedlen under. de var ikke i tvivl om, at deres grænsehandelsekoncept var lovligt. det var nødvendigt for dem at køre konceptet, hvis virksomheden skulle overleve. efter at have benyttet grænsehandelskonceptet i ca. to år varslede skat kontrolbesøg. det var de glade for, da de vidste, at de havde orden i deres forhold. de havde en ide om, at andre forhandlere ikke havde den samme orden i forholdene. de havde et møde med skat i november 2009, hvor medarbejderen fra skat gav udtryk for, at der var forhold, som han ville forelægge sine jurister, da han ikke mente, at deres koncept var lovligt. de blev rystet, idet de havde overholdt skats 9 punkter og skatterådets bemærkninger. de mente, at de havde styr på deres forhold. de var bekendt med skats sag mod jet trade, hvor jet trade indtil da havde fået medhold i, at deres koncept var legalt. advokat jens paulsen kom på banen i november 2009, da de var rystet og rådvilde over - 28 - meldingerne fra skat. de havde den 13. november 2009 et møde med advokat jens paulsen. ud over advokaten deltog revisor johannes ruby, c og han selv. de drøftede på mødet, om de skulle lave en ”turn over”. det var revisoren der foreslog, at de skulle lave et nyt firma. de var rystet over, at han forslog det. det blev på mødet aftalt, at advokat jens paulsen skulle foretage nogle sondringer, idet han havde nogle kontakter i skat. de troede på det tidspunkt, at der var tale om en fejl fra skats side. det tog langt tid med at få et svar fra advokat jens paulsen. han erindrer ikke svaret fra advokat jens paulsen. i ledelsen var de blankt afvisende overfor en ”turn over”. de havde et solidt firma. de ville ikke signalere anderledes overfor deres kunder og leverandører. de var sikre på, at der var at tale om en storm i et glas vand. de var den første virksomhed skat havde til kontrol. på et tidspunkt diskuterede de også udlodning. han husker ikke præcist, hvornår det blev diskuteret. banken afslog imidlertid, da de havde en aftale om 30 % soliditet. han mener ikke, at de havde drøf- telser på dette tidspunkt med banken om skats kontrolbesøg. efter de havde fået skats forslag i marts måned 2010, fortsatte de med grænsehandelskonceptet. de var stadig sikre på, at der var tale om en fejl. de mente, at deres koncept gav mening, også fordi skatteindtægter og arbejdspladser blev i danmark. revisor og advokatfirmaet kom på banen hen på foråret 2010, da de kunne se, at skat mente det mere alvorligt. de indså, at de måtte have juridisk bistand. det er muligt, at revisor havde fået besked om, at skat ville køre sagen, og at det var baggrunden for, at de startede drøftelserne. han husker ikke nærmere, hvad drøftelser gik ud på, inden skats forslag kom i marts 2010. de var forbavset og i chok, da de modtog forslaget. de forstod ikke, hvad der skete. de havde betalt deres moms i tyskland. allerede i 2006 var de minutiøst blevet godkendt af de tyske myndigheder. der var herefter stor mødeaktivitet med revisor og advokat. det blev drøftet, om der skulle sælges over til et nyt selskab. de var dog af den formodning, at når der kom en jurist på fra skats side, ville skat trække deres krav tilbage. de følte, at de havde alle argumenter hele vejen rundt. i starten afslog de i ledelsen, at der skulle etableres et nyt selskab. da revisor blev ved med at nævne det, begyndte muligheden at åbne sig for dem. de troede imidlertid stadig ikke på, at det danske krav ville blive effektueret. de vurderede, at de jo allerede havde betalt 19 %, hvorfor de så maksimalt kunne komme til at betale differencen mellem den tyske og den danske moms. netto ville beløbet være på 2-3 mio. kr. det ville de sagtens kunne klare økonomisk via deres kreditter eller ved lån fra ejendomsselskabet. selskabet havde på det tidspunkt en standardkredit i danske bank på 5 – 8 mio. kr. mod, at de kørte med en soliditetsgrad på 30 %. de havde herudover en sæsonkredit, der kunne træde i kraft, når de havde udnyttet deres øvrige kreditfaciliteter både i selskabet og i de andre selskaber. de lånte flere gange penge fra ejendomsselskabet og udnyttede dette selskabs kreditfaciliteter. da skat fik medhold i højesteret i jet trade sagen i juni 2010 kunne de se billedet. de troede dog stadig, at de ikke skulle betale moms. de stoppede pr. datoen for højesteretsdommen med grænsehandelskonceptet. de mente dog stadig, at de ikke skulle betale skats krav, da de anså deres grænsehandelskoncept for at være i superligaen i forhold til jet trades koncept i serie 6. der var mange aspekter i sagen, bl.a. om tilbagebetalingskravet fra tyskland. for ikke at blive for handlingslammet følte de sig derfor nødsaget til at lave en ”turn over”. de var helt frem til juli 2010 af den opfattelse, at de i sidste ende ville få pengene tilbage fra tyskland. det gik dog efter jet trade sagen op for dem, at de kunne blive mødt med et krav på betaling af dansk moms, inden de fik den tyske moms retur. de lavede en ”turn over”, da de var bange for, at de ville få et krav fra skat, inden de fik pengene tilbage fra tyskland. det var for at sikre firmaets beståelse. de bad ole gunder om at en vurdering, så de havde den klar, hvis det blev nødvendigt med en ”turn over”. der er forskel på størrelsen af deres - 29 - værdier henover året. i oktober - efter sæsonen - er værdierne langt nede. derefter kommer nye varer hjem til marts. fra marts til uge 27 har de deres primære marked. ved udgangen af juli og i starten af august starter de udsalget. ole gunder redegjorde for værdierne i juni. alle nye og brugte vogne nedsættes imidlertid i august måned. reduktion under udsalget er på 10 – 12 % i august i forhold til juni måneds priser. både nye og brugte vogne bliver sat ned. gunders værdiansætttelse skulle i august derfor nedsættes med 10– 15 % for at få et retvisende billede. de besluttede sig for virksomhedsoverdragelsen efter råd fra de rådgivere, som de havde hyret. de måtte acceptere tingenes tilstand. overtagelsesdagen den 17. august blev fastsat af rådgiverne. han ved ikke, hvad baggrunden var for, at denne dato blev valgt. værdierne blev sat efter princippet salg i løbet af 3-6 måneder. det var rådgiverne og ikke ledelsen, der besluttede dette. de fik ikke at vide, at de kunne pådrage sig et ansvar, hvis de ikke solgte aktiverne til going concern værdier. de værdier der blev fastsat var rimelige og realistiske efter hans opfattelse. set i bakspejlet er det den dårligste handel det købende selskab nogensinde har lavet. han mener, at de har givet en overpris på 1 – 2 mio. kr. også henset til udviklingen i markedet. han ved ikke, om der blev indhentet en ny vurdering. han har ikke set revisorens interne notat, der var vedhæftet brev af 13. april 2010 til advokat anders hedetoft. overdragelse af medarbejderforpligtelserne som en del af købesummen var ikke ledelsens forslag. den indsigt havde de ikke. han er ikke blevet rådgivet om risikoen ved overdragelse af medarbejderforpligtelserne. det nye selskab overtog også nogle moralske forpligtelser i relation til reklamationer, idet kunderne ikke skulle mærke, at virksomheden var blevet over- draget. reklamationsomkostninger var dog af begrænset størrelse. det gamle selskab har lavet udbetalinger til det nye selskab fra kontoen i danske bank. der var ting, der tog tid, inden det hele faldt på plads. de havde problemer med at få deres dankort sat over hurtigt nok. det var dog ikke et stort problem, da de jo havde præcise bilag på, hvad betalingerne vedrørte efter overdragelsen. baggrunden for mellemregningskontoen med ejendomsselskabet er, at der var en aftale med danske bank, at de på tidspunkter af året skulle anvende ejendomsselskabets kreditter til driften. det var særligt i forårsmånederne, de havde et stort behov for likviditet. sådan har det kørt siden tidernes morgen. hen på foråret begyndte tilbagebetalingerne til ejendomsselskabet. han mener, at de havde likviditet til at tilbagebetale ejendomsselskabet. de tilbagebetalte gælden hen af vejen. det sædvanlige var, at gælden til ejendomsselskabet blev betalt hen over sommeren. ejendomsselskabet ville ikke have lånt dem 2.5 mio. i efteråret 2009, hvis ejendomsselskabet havde vidst, at skats krav ville blive en realitet. de blev nødt til at få deres drift finansieret. da de foretog tilbagebetalingerne, var de sikre på, at de kunne svare enhver sit. det samme gjaldt mellemregningen med gmbh. det tyske datter- selskab lånte dem også penge, efter skat havde fremsat sit krav. de havde brug for kreditten for at kunne drive virksomheden. tilbagebetalingerne op til virksomhedsoverdragelsen er formentlig sket, fordi deres rådgivere havde krævet, at de fik ryddet op på mellemregningkontoen før virksomhedsoverdragelsen. selskabet havde årlige møder med banken, når årsrapporterne var kommet. de talte om virksomhedspant allerede på mødet i 2008. det blev imidlertid ikke til noget. i december 2009 accepterede de derimod danske banks krav om virksomhedspant. der var nogle ting, der skulle på plads, før de kunne få lov til at stille virksomhedspant. dokumenterne vedrørende pantsætningen blev underskrevet den 26. maj 2010. momssagen og - 30 - grænsehandlen var et tema, når de havde møder med danske bank. det var også et tema på et møde i maj 2010, som han dog ikke husker det præcise indhold af. advokat anders hedetoft var bekendt med alle selskabets forhold. han var også bekendt med drøftelserne med danske bank om virksomhedspant. de accepterede pantsætningen i slutningen af 2009. selve forløbet har de ikke haft mere at gøre med, men deres rådgivere var orienteret. advokat anders hedetoft gjorde dem ikke opmærksom på risikoen for omstødelse af betalingen af danske bank i forbindelse med overdragelsen. ledelsespåtegningen i årsrapporten 2008/09 af 20. januar 2010 blev afgivet under forudsætning af fortsat drift. det mente de godt, at de kunne skrive under på. det var deres vurdering, at skats besøg ikke havde betydning, når man læste regnskabet, idet de anså det som en fejl fra skats side. i 2008 så de i selskabet de første tegn på krisen med stagnerende omsætning. det var i december 2009, at aftalen om virksomhedspant blev indgået, hvilket også fremgår af advokat anders hedetofts brev af 7. oktober 2011 til kurator. banken bekræftede aftalen fra december 2009 i brevet af 21. januar 2010, hvoraf fremgår, hvad de havde aftalt. brevet blev udleveret til dem på et møde, hvor de drøftede vilkårene og omkostningerne. de fik ikke udle- veret skadesløsbrevet til underskrift ved den lejlighed, hvorfor der heller ikke blev krydset felter af i skadesløsbrevet. han husker dog ikke detaljerne af det, der blev drøftet. effektueringen af aftalen skete senere på grund af ge capital og nordea. han vidste, at ge capital have et pantsætningsforbud, men han kendte ikke konsekvenserne af det. han mente, at dette var noget rent formelt, der kunne ordnes inden for en time. der var på et tidspunkt et møde med danske bank, han husker ikke præcist, hvornår det var. på det møde drøftede de skats krav. han husker ikke, hvad der blev sagt. banken havde været med til at etablere selve grænsekonceptet. det var ikke nyt for dem. de var med helt fra starten og medspiller, også fordi det tyske selskab også var kunde i danske bank. han husker ikke, om de diskuterede, om det kun var differencen mellem tysk og dansk moms, der var kravet. men det mente de i bestyrelsen i hvert tilfælde i løbet af foråret 2010. han kan ikke forklare pengestrømmene på mellemregningskontoen for ejendomsselskabet og for det tyske datterselskab, som de fremgår af finanskontokortet af 1. marts 2011. ejendomsselskabet fik også en konto i vestjysk bank. han husker ikke, om det fik en kredit samtidig. i dag har moderselskabet et mellemværende med ejendomsselskabet. han kan ikke huske, om moderselskabet har kreditfaciliteter i vestjysk bank. forhandlingerne med vestjysk bank startede vistnok i forsommeren 2010. b var allerede kunde i vestjysk bank. han havde et godt forhold til sin bank. han var derimod ikke i kontakt med danske bank i forbindelse med indfrielsen af danske bank. han ved ikke, hvorfor revisoren i november 2009 var blevet bedt at lave en foreløbig status. det var advokat jens paulsen, der rådgav dem på dette punkt. han mener ikke, at de havde kontakt til brancheforeningen i tiden fra skats kontrolbesøg i september 2009 til virksomhedsoverdragelsen. der var et møde i brancheforeningen, men det var vistnok efter virksomhedsoverdragelsen. når han ser advokat merete andersens tidsopgørelse fra 30. juni 2009 kan han godt huske, at der også var et møde hos advokat anders hedetoft, hvor der deltog to personer fra brancheforeningen. han husker ikke nærmere, hvad mødet handlede om, men det var formentlig om fremtidsscenariet for branchen. han kan ikke huske, om brancheforeningen meldte noget ud efter højesteretsdommen i juni 2010. han formoder, at dommen blev sendt ud, da hele markedet med grænsehandel stoppede. - 31 - han husker ikke, hvem der deltog i bestyrelsesmøde den 15. marts 2010. han formoder, at hele bestyrelsen deltog sammen med revisor johannes ruby. de skrev normalt ikke referater af deres bestyrelsesmøder. han husker ikke, om han fik et oplæg på bestyrelsesmødet fra en rådgiver. de afviste ikke en turn over, men de ville arbejde videre med muligheden. da han modtog brevet fra advokat anders hedetoft af 9. april 2010, hvor de blev frarådet at foretage udlodning, betragtede han det som rigtig god rådgivning fra advokaten. de fulgte advokatens råd og udloddede ikke. han husker ikke indholdet af det notat, som advokat anders hedetoft henviser til i brevet. han husker ikke, om han deltog i et møde den 19. juli 2010 med danske bank om virksomhedsoverdragelsen. han ved ikke, om der blev udleveret materiale til banken om, hvordan man ville gennemføre virksomhedsoverdragelsen. efter de havde sendt brevet fra vestjysk bank om overførslen af engagementet, var der ikke yderligere kontakt mellem ham og danske bank. ejendomsselskabet havde en kredit i danske bank. han husker ikke, om han havde kautioneret personligt for kreditten. det kan han dog ikke forestille sig, at han har. c har forklaret, at han har været ansat i danske bank i 35 år. han sluttede i herning som direktør og gik på pension i 2005 af helbredsmæssige årsager. i 2002 havde han stiftet bekendtskab med selskabet. i 2007 blev han tilbudt at komme med i bestyrelsen. han sad ikke i andre bestyrelser på det tidspunkt. formålet med at tage ham med i bestyrelsen var at få en tredjepart med ind, der kunne give sparring, og som havde indsigt i økonomi. han er i hovedtræk enig i as forklaring om forløbet af momssagen. han var med til årsmødet den 29. december 2009 med banken. de drøftede her spørgsmålet om virksomhedspant. der blev indgået en endelig aftale om virksomhedspant, men ikke nærmere omfanget heraf. momssagen blev ikke drøftet på dette møde. den 17. januar 2010 kom claus nørby på besøg i selskabet. den 22. januar 2010 fik de en mail fra banken om virksomhedspant. banken ønskede pant i alle virksomhedens aktiver. der var ikke udkast til skadesløsbrev med på mødet. det var, fordi danske bank skulle undersøge med juridisk afdeling vedrørende ge capitals og nordeas pantsætningsforbud. ge kapital var meget langsom til at svare. han blev bedt om at være behjælpelig med at få svar frem. de fik pantebrevet ud til underskrift den 26. maj 2010. det blev senere tinglyst. banken fik kendskab til momssagen og skats krav på mødet den 19. maj 2010. han husker ikke, hvordan banken reagerede på oplysningerne. han husker ikke mødet særlig godt. han kan ikke huske, om banken på dette møde fik udleveret noget materiale om momssagen. de drøftede, at de måske fik behov for en bankgaranti på 3 mio. svarende til differencen mellem dansk og tysk moms. de drøftede også, om de skulle oprette et nyt selskab. bankens reaktion var negativ overfor finansiering af et nyt selskab. ledelsen blev overbevist om behovet for en virksomhedsoverdragelse, efter at advokat merete andersen havde undersøgt forholdene. skattekommissionen blev kontaktet efter højesterets afgørelse i jet trade sagen. man indså, at de ikke kunne undgå at betale det dan- ske momskrav. derfor valgte de en turnover. datoen for overdragelsen havde han ikke noget at gøre med. han havde heller ikke noget at gøre med værdiansættelsen. ole gunders værdiansættelser blev lagt til grund af revisor og advokat. de drøftede med revisoren, om de skulle medtage skats krav i en note i årsrapporten for 2008/2009. revisoren var imidlertid af den opfattelse, at det ikke skulle med. - 32 - selskabet var en meget prisbevidst kunde, der derfor kunne stille skarpe krav til banken, hvilket de også gjorde. han har ikke været med i drøftelser om, hvorvidt selskabet skulle have en bank ud over danske bank. ifølge hans egne notater blev der afholdt et møde med danske bank den 19. maj 2010. på mødet blev momskravet nævnt for danske bank. han husker ikke, hvornår det første gang blev drøftet med banken, at selskabet ville lave en virksomhedsoverdragelse, men det blev drøftet på mødet den 19. maj 2010. virksomhedsoverdragelsen var ikke endeligt besluttet i maj 2010. han husker ikke at have modtaget brevet fra danske bank af 21. juli 2010. han husker heller ikke, om der var et møde med banken forud for brevet. selskabet forhandlede parallelt med vestjysk bank og danske bank om finansieringen. coco holding aps var kunde i vestjysk bank. vestjysk bank havde således den mindst solide del af koncernen som kunde. coco holding var gået ned i indtægt. det var selskabet, som skulle genere overskud, så coco holding kunne få udbytte og derved finansiere sin gæld. han vidste godt, at vestjysk bank havde pant i coco holdings aktier i selskabet. vestjysk bank rådgav ikke om mulighederne for en virksomhedsoverdragelse. efter de fik nej fra danske bank til finansiering af virksomhedsoverdragelsen havde de ikke yderligere dialog med danske bank. det var ikke ham, der havde kontakt med danske bank, men banken kendte til planerne om overdragelsen, da de bad om finansieringen. banken havde i juli 2010 fået det indtryk, at de ville lave virksomhedsoverdragelsen. på mødet i maj 2010 blev der sagt til danske bank, at man nok ville gøre det. danske bank kendte således til beslutningen om virksomhedsoverdragelse. bn har forklaret, at han er uddannet smed. han har arbejdet i virksomheden siden 1995. det var a og c, der tilbød ham at komme ind i ejerkredsen. han var på det tidspunkt en nøgle- medarbejder. han lånte penge i vestjysk bank til indskud i virksomheden. det var i realiteten a og c, der havde kontakten med revisor og advokat. han deltog dog i nogle møder. han er enig i a og cs udlægning af sagen i retten i dag. han var den, der drev virksomheden på det mere praktiske plan. de andre tog sig af det andet. han deltog indimellem i nogle møder med banken. han deltog altid i mødet i forbindelse med årsafslutningerne. han deltog i mødet med danske bank den 29. december 2009. han kan genkende det, som de andre har sagt om mødet. han mener ikke, at han deltog i møde med danske bank om virksomhedsoverdragelsen. han deltog derimod i mødet med vestjysk bank. der blev ført parallelle drøftelser med de to banker. de afholdt bestyrelsesmøde en gang om året. de havde dog også møder derudover. når c og a havde været til møde med banker og revisor, fik han altid en grundig orientering. han var gjort bekendt med alle dokumenter, før denne sag opstod. advokat anders hedetoft har forklaret, at han fik en henvendelse fra c, selskabets formand, som introducerede ham for momssagen. de havde nogle indledende drøftelser i marts 2010. senere blev der en drøftelse om overdragelse af virksomheden. det var advokat merete andersen fra deres kontor, som tog sig af momssagen. spørgsmålet om overdragelse tog ad- vokat morten brehm fra deres kontor sig af. han selv var overordnet ”inde over” begge spørgsmål. de vidste godt, at de ikke brugte going concern værdier ved virksomhedsoverdragelsen. han så en risiko, uanset hvilke værdier der blev brugt. de indhentede vurderingsrapporten. aftalen var, at de skulle lave udkast til overdragelsesaftalen. revisor skulle lave en balance for så vidt - 33 - angår de aktiver, der skulle med i overdragelsen. han sagde til dem, at de ikke skulle være for grådige. selskabet har hele tiden fået at vide, at der skulle sælge til markedsværdier. han var ikke involveret i tallene for så vidt angår løn og feriepenge. tallene kom fra revisor. 5 dage før selve overdragelsen havde han en telefonsamtale med revisor om, at beløbene skulle fastsættes skønsmæssigt. han sagde til revisoren, at beløbet skulle kunne være genstand for refusion. camping parken måtte ikke bruge posten til at få kredit. da han talte med revisoren var medarbejderforpligtelserne omkring 250.000 kr. beløbet steg imidlertid de sidste 5 dage inden overdragelsen. senere kunne han af bogholderens håndskrevne opgørelse se, at revisor havde lavet nogle beregninger, men der var hverken hoved eller hale i dem. der var en dialog med revisor og morten brehm om, at de skulle være fuldstændig sikre på, at beløbet omkring medarbejderforpligtelserne var refunderbart. de drøftede ikke tallene præcist. det var revisoren der sammen med selskabets ledelse skulle sørge for tallene i overdragelsesaftalen. de fik at vide, at det var revisoren, der skulle lave refusionsopgørelsen. inden udarbejdelsen af overdragelsesaftalen havde de af a og c fået oplyst, at alle aktiver var omfattet af danske banks virksomhedspant. de tjekkede ikke selv, hvad pantet mere præcis omfattede og værdierne af disse. ved de første møder var virksomhedspantet aftalt, men ikke formelt stiftet. han har ikke orienteret danske bank, som anført i overdragelsesaftalen pkt. 4.2. han har dog hørt om et møde med banken, hvor det blev drøftet, om danske bank ville finansiere virksomhedsoverdragelsen. han fik oplyst, at a, revisor og c deltog i mødet med danske bank. de skrev i overdragelsesaftalen, at hvis skats varslede krav blev gennemført, måtte det antages, at selskabet var insolvent. de havde ikke noget at gøre med, hvad købesummen blev brugt til. revisoren havde rollen som bestyrelsens rådgiver. han var tæt knyttet til a. de havde haft et meget langstrakt samarbejde. revisor var nærmest en personlig rådgiver for ejerkredsen. ledelsen kommunikerede udelukkende med revisor omkring tallene. udkastet til overdragelsesaftale blev sendt til ledelsen med kopi til revisoren. revisor skulle sætte tallene ind med en balance. revisor lavede også beregning af goodwill. advokatfirmaet lavede ingen beregninger. overtagelsesdagen blev sat, fordi de vistnok havde tal pr. den dato, og fordi et sommersalg skulle overståes. det var dog ikke en dato, som de lagde vægt på. han og hans kontor var advokater for køberinteressen i forbindelse med overdragelsesaftalen. han husker ikke, hvornår han første gang så brevet fra danske bank af 21. januar 2010, hvori bl.a. spørgsmålet om virksomhedspantet berøres. han så det ikke i den periode, hvor han var advokat for selskabet. udkast til notat til selskabet, som han nævner i sin mail af 9. april 2010, blev aldrig færdigt. det vedrørte noget, som ledelsen overvejede at bruge til orientering overfor danske bank om sagen. det blev ikke brugt, da de ikke fik afklaret, om skat kun ville gøre nettokravet på moms gældende. omstødelse havde været et tema i udkastet. han skrev i notatet, at ledelsen skulle være opmærksom på, at man ikke opnåede det, man ønskede, fordi banken ikke havde virksomhedspant, hvorfor banken kun var simpel kreditor på det tidspunkt. de ville derfor ikke opnå den ønskede effekt ved en virksomhedsoverdragelse. han formulerede det på den måde, at de ikke måtte forfordele nogen kreditor frem for andre. der var en tegning af noget, der kunne have været en model, hvor ejendomsselskabet skulle gå ind med sine frie værdier og indfri banken. i udkastet blev det ikke anbefalet, at der skulle stilles virksomhedspant. - 34 - revisor johannes rubys interne notat, hvori han nævner en såkaldt ”advokat model” og en ”alternativ model” er en beskrivelse af, hvordan man kunne indfri banken. det var ikke noget, som han havde beskrevet i sit udkast til notat. udkastet handlede om, hvordan man kunne få banken indfriet. han kan ikke se et link fra revisor johannes rubys interne notat til hans udkast til notat. han kan ikke huske, at han har set revisorens notat. tankerne bag revisor johannes rubys notat blev ikke videreført. der lå ikke en anbefaling i notatet om, at man skulle stifte virksomhedspant. virksomhedens ledelse havde fortalt ham, at banken var blevet lovet virksomhedspant. han fik i forsommeren at vide, at nu var virksomhedspantet etableret. han havde ikke rådgivet ledelsen om indfrielse af gæld til ejendomsselskabet. han har først set bankens brev af 21. juli 2010, hvor banken bl.a. oplyste, at de ikke ville finansiere overdragelse af selskabets aktivitet til et nyt selskab, i forbindelse med denne retssag. han havde talt med ledelsen på et møde i juni måned, hvor ledelsen ville undersøge finansieringen af en overdragelse. han skulle lave et udkast til en overdragelsesaftale. c for- talte ham senere, at banken havde afslået at finansiere overdragelsen. c nævnte ikke noget om grunden hertil. han ved ikke, hvorfor teksten om skats mulige krav kom ind i udkast til over- dragelsesaftale. det kan meget vel være dem, der har skrevet det. de vidste, at hvis der kom et krav, ville selskabet ikke have likviditet. første udkast til overdragelsesaftale var færdigt omkring den 1. august 2010. han husker ikke, om der var flere udkast. de sendte den endelige aftale frem en fredag, og der blev skrevet under derefter. de havde et telefonmøde henover weekenden eller mandag morgen. morten brehm kan svare på, om der var rettelser til aftalen. det var advokat merete andersen, der havde kontakten til skat. de fik udskudt fristen for besvarelse af skat. de havde et møde med skat omkring 1. september 2010. det var svært at få et møde med skat. på mødet blev virksomhedsoverdragelsen, så vidt han erindrer, ikke drøftet. deres vurdering af momssagen blev lavet, før højesteret afsagde dom i jet trade sagen. de mente ikke, at selskabet til punkt og prikke havde fulgt skats anvisninger. der var derfor en risiko for, at selskabet skulle betale moms i danmark. men de betragtede det ikke som en fuldstændig tabersag. de lavede en redegørelse i starten af april 2010. de drøftede, om der var en omstødelsesrisiko, da danske bank optrådte som panthaver i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen. advokat merete andersen har forklaret, at hun som advokat navnlig beskæftiger sig med indirekte skatter som moms og afgifter. de overtog sagen primo 2010. skat havde da været på kontrol i forbindelse med grænsehandlen, og der var varslet et krav på dansk moms. hendes opgave var at bistå selskabet i forbindelse med en eventuel sag mod skat. hun be- skæftigede sig kun med momssagen. der var i starten udelukkende en moms sag. omstødelse, virksomhedspant m.v. var ikke hendes bord. de lavede en foreløbig skriftlig vurdering før den 22. marts 2010. det var før jet trade dommen. hun tilkendegav, at hvis selskabet havde overholdt de 9 betingelser, som skat tidligere havde opstillet, var de ikke i risiko. det hele afhang imidlertid af højesterets afgørelse i jet trade sagen. under sagens forløb afsagde højesteret dommen i jet trade sagen, hvor resultatet blev, at der var momspligt i danmark. agterskrivelsen fra skat kom den 22. marts 2010. hun kan ikke huske, hvad de vidste den 19. marts 2010 om skattekravet. det ville være atypisk, hvis selskabet kendte til størrelsen af kravet, før skat havde sendt sit forslag ud. på et møde med selskabet den 25. marts 2010 - 35 - drøftede de dobbeltmomsproblematikken. selskabet havde betalt moms i tyskland. selskabet kunne ikke tilpligtes at betale moms to steder. de valgte i første række at gå efter de tyske myndigheder. de havde da allerede drøftet spørgsmålet med retssikkerhedschefen, men disse drøftelser bar ingen frugt. de rettede herefter henvendelse til de tyske skattemyndigheder via et tysk specialistfirma, som var inde og vurdere, om man kunne søge den betalte tyske moms retur. intet bar imidlertid frugt. da selskabet var gået konkurs, fik de af det tyske specialistfirma skriftligt at vide, at man ville tilbagebetale den tyske moms forudsat, at den danske moms dokumenterbart var betalt, hvilket på grund af konkursen ikke var muligt. hun har ikke noget på skrift fra de tyske myndigheder. hun har ikke anbefalet selskabet at opgive kravet på at få den tyske moms retur. hun forsøgte at løse spørgsmålet med skat, hvor hun foreslog, at det danske momskrav kun skulle gøres gældende netto. hun mente, at argumentet var bæredygtigt, hvilket hun også rådgav ledelsen om. da jet trade dommen kom, ændrede hun ikke sin rådgivning af selskabet, idet hun ikke mente, at de to sager var sammenlignelige. selskabet havde en betydelig bedre sag end jet trade. hun gætter på, at de på et møde den 6. april 2010 drøftede mulighederne for tilbagesøgning af tysk moms og forslaget fra skat. efter jet trade dommen vurderede hun, at de stadig havde en fornuftig sag. derfor fortsatte de momssagen. hun mente og mener stadig, at der kun skal betales 6 % moms. hun har selv haft en sag vedrørende salg af både mod de tyske myndigheder, hvori det lykkedes hende at få penge tilbage fra de tyske myndigheder. det er uafklaret, om der gælder de samme regler for campingvogne. morten brehm jensen har forklaret, at han er ansat advokat hos advokatfirmaet delacour dania. han beskæftiger sig fortrinsvis med selskabsret og virksomhedsoverdragelser. han blev tilknyttet denne sag via advokat anders hedetoft midt i august 2010. det var ca. 10 dage inden overdragelsen. advokat anders hedetoft sagde til ham, at han skulle bruge en overdragelsesaftale og have stiftet et nyt selskab. han var bekendt med, at der var tale om overdragelse mellem to søsterselskaber med samme ledelse. der lå ikke noget udkast til en overdragelsesaftale på det tidspunkt. advokat anders hedetoft fortalte ham, hvad der skulle overdrages og under hvilke forudsætninger. han satte sig til tasterne samme dag og lavede et udkast til advokat anders hedetoft. han havde ikke nogen dialog med klienten i den an- ledning. advokat anders hedetoft havde rettelser til aftalen, inden den blev sendt ud. han husker ikke nærmere om rettelserne, bortset fra pkt. 1.1, hvor advokat anders hedetoft fortalte om baggrunden. han husker ikke, om det var ham selv eller advokat anders hedetoft, der formulerede overdragelsesaftalens pkt. 1.1. første udkast af overdragelsesaftalen indeholdt ikke en købesum. deres opdrag var, at de skulle skrive udkastet til overdragelsesaftale uden tal. opgaven med tallene lå hos revisor. tallene i overdragelsesaftalen kom først ind i aftalen til sidst, da de havde fået de sidste oplysninger. de i overdragelsesaftalens punkt 4.4.1 nævnte bilag var ikke med udkastet, da det blev sendt ud. han havde en direkte dialog med a om udarbejdelse af bilag og om indhentelse af faktiske oplysninger. han kendte ikke historikken om virksomhedspantet i aftalens pkt. 4.2. han har ikke talt med danske bank om virksomhedspantet. de trak oplysningen på det sælgende selskab og kunne se, at der var virksomhedspant. det var for ham bare et faktum. hans indtryk var, at pantet dækkede det varelager, der blev overdraget. det var ikke noget, som han undersøgte nærmere. han har ikke været dybt involveret i spørgsmålet om vurderingen af aktiverne i aftalens pkt. 4.3. det var parternes vurdering. han ved, at der var drøftelser mellem revisoren og advokat anders hedetoft om tallene, men han ved ikke, hvad drøftelserne gik ud på. han har ikke rådgivet om værdiansættelsen. det kunne være revisoren, der gjorde dette. det var revisor, der var ankermand i relation til tallene. der var en tæt relation mellem revisor og ledelsen. det var således heller ikke ham selv, der bestemte, at - 36 - medarbejderforpligtelserne skulle fastsættes til de knap 1,4 mio. kr. det var også et tal, de fik fra revisor, som sagde, at de skulle bruge bogholderens model. han mener, at det drejede sig om noget bogholderiteknik. han havde ikke nogen selvstændig holdning til, hvilket tal han skulle anvende. han skrev til ledelsen, at han gik ud fra, at revisoren lavede refusionsopgørelsen. efter hans opfattelse var det afgørende, at der blev lavet en korrekt refusionsopgørelse. lars nørby rasmussen har forklaret, at han i 2005 blev filialdirektør i danske banks herning afdeling med ansvar for privat, landbrug og erhverv. i 2010 var det også hans stilling. han skiftede i 2014 til jutlander bank i århus. selskabet havde kreditfaciliteter på 8 mio. kr. uden sikkerhed. der var en soliditetsgrænse på 30 %. udbytte måtte ikke trækkes ud. selskabet, der i årene 2006/2007 var en god kunde, opfyldte disse krav. de drev en god virksomhed, indtil finankrisen kom. selskabet var hårde at forhandle med, og de fik meget gode vilkår. det var principielt for selskabet, at de ikke ville stille sikkerheder. det accepterede de i bankens afdeling i herning. kreditafdelingen accepterede det. a og hans holdingselskab var også kunder i danske bank. b og coco holding var derimod ikke kunde i banken, idet banken ikke var interesseret i det. det var for svagt et engagement. finanskrisen medførte generelt en stramning i kreditpolitikken særligt inden for visse brancher. stramningen blev besluttet centralt. afdelingen i herning fulgte op. det påvirkede også forholdet til selskabet. de ville have nogle sikkerheder ind, og de hævede deres marginaler. selskabet havde ofte sæsonkreditter sidst på året og hen til foråret. de campingvogne, de skulle have på lager, skulle bestilles og betales meget tidligt. det var en sæsonkredit, så vidt han erindrer, på 2 mio. kr. ud over de 8 mio. kr. ved årsskiftet 2008/2009 blev selskabet også tilbudt sæsonkredit, men mod sikkerhed i form af virksomhedspant omfattende nye og brugte vogne, autocampere og debitorer. det ville ledelsen imidlertid ikke gå med til. han tror, at ledelsen derfor i stedet trak på likviditeten i ejendomsselskabet. de havde vistnok også et samarbejde med ge capital. selskabet fandt således andre muligheder. forhistorien til brevet af 21. januar 2010 fra banken til selskabet var en typisk forespørgsel på en sæsonkredit i december 2009. de kendte imidlertid bankens ledelses holdning til sikkerhed. nu skulle der stilles virksomhedspant. på det årlige møde i december deltog a, c, han og kristian skree fra banken og muligvis b. han husker ikke om selskabets revisor deltog. de krævede igen virksomhedspant, hvilket ledelsen accepterede. hvis ledelsen havde sagt nej til det, ville de have gået ind og revurderet deres kreditter en gang til. måske ville de have krævet penge fra ejendomsselskabet. de bad om som minimum, at engagementet skulle nedbringes til 4-5 mio. kr. de satte dog ikke kreditten ned med det samme efter brevet af 21. januar 2010. de anså stadig selskabet for en god og solid kunde. derfor stillede de ikke krav med det samme om nedsættelse af kreditten. der var dog sket en løbende forhøjelse af rentemarginalen. aftalen om virksomhedspant blev indgået i december 2009. den blev på 5 mio. kr., idet de så var sikret rimeligt, da de på sigt ville nedbringe kreditten. aktiver, der skulle være omfattet, var varelager, debitorer, campingvogne og autocampere. det fremgik af bankens system i januar 2010, at der var virksomhedspant. på mødet i december 2009 havde de udkast til årsrapport for selskabet. der var heri en blank påtegning, hvilket banken hæftede sig meget ved. kristian skree gik efter januar 2010 i gang med at etablere virksomhedspantet rent praktisk. de skulle imidlertid have afklaret forholdet til ge capital og nordea først, og det trak ud. hans opgave var i virkeligheden at rykke kristian skree. der var et møde i banken den 19. maj 2010. mødet handlede om, at selskabet havde fået et brev fra skat om, at de ville gennemgå deres grænsehandelskoncept. de så ikke brevet fra skat. de vidste, at selskabet havde en godkendelse med 9 punkter, som skulle overholdes. på - 37 - mødet deltog c, johannes ruby, a, kristian skree og han selv. han husker ikke, om b var med. ledelsen og revisor var af den opfattelse, at undersøgelsen fra skats side ikke ville føre til noget. de mente ikke, at der kunne blive et krav. snakken gik også på, at det allerhøjst kunne blive differencen mellem tysk og dansk moms, svarende til 2 – 3 mio. kr. det ville selskabet godt kunne klare. der var finansieringsmuligheder i ejendomsselskabet, som havde en stor friværdi. de tog det stille og roligt. banken blev ikke i den forbindelse bedt om at stille en bankgaranti på 2 – 3 mio. kr. de hørte ikke om, at der var tanker om en virksomheds- overdragelse. hvis de havde hørt om det, ville de have grebet sagen fuldstændig anderledes an. så ville de havde taget fat i deres jurister eller deres kreditafdeling. mødet sluttede med, at ingen så skats henvendelse som et problem. de var i banken trygge efter orienteringen på mødet. de ændrede ikke risikovurdering efter mødet. de ændrede heller ikke på deres driftskredit, men fulgte deres aftale fra januar. de mente ikke, at selskabet på det tidspunkt var insolvent. for dem var det business as usual. de havde allerede i 2007 hørt om grænsehandelskonceptet, da det blev etableret. de fik at vide, at de fulgte en opskrift fra skat, hvorfor de vidste, at det kørte, som det skulle. de var sikre på, at konceptet holdt. de fik fortalt, hvordan de gjorde. det tyske datterselskab havde konto hos dem uden kreditfaciliteter. de fulgte ikke bevægelserne på det tyske datterselskabs konto. hvis de havde vidst, at grænsehandelskonceptet var i en gråzone, eller hvis det var ulovligt, ville de ikke deltage på nogen måde. de ville heller ikke have stillet kredit til rådighed. udarbejdelsen og underskrivelsen af skadesløsbrevet havde ingen sammenhæng med mødet den 19. maj 2010. udarbejdelsen af dokumentet havde været undervejs siden januar 2010. det var kristian skree, der bestilte dokumentet centralt. de havde en ekspeditionstid på ca. en uge. de kunne også først få dokumentet efter, at ge capital og nordea var kommet på plads. skadesløsbrevet blev på 8 mio. kr., fordi selskabet bad om at få det på 8 mio. kr. i stedet for 5 mio. kr. panteretten omfattede det, som de havde aftalt. det var lige op til brevet den 21. juli 2010, at de i et møde i banken første gang hørte om planerne om en virksomhedsoverdragelse. han deltog ikke selv i mødet. banken havde ikke noget overblik over tallene og et eventuelt underskud i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. der var en risiko for, at det kunne ende i underskud, hvis aktiviteten blev trukket ud. før brevet talte han, der havde ferie, flere gange i telefon med thiesgaad eller skree. banken ville ikke indgå i noget, der var på kant med loven, og som kunne omstødes. de mente ikke, at der var tale om almindelig forretningsmæssig adfærd. de efterlyste sidst i brevet andre løsninger end virksomhedsoverdragelse. de drøftede ikke, om selskabet var insolvent på dette tidspunkt. de mente, at selskabet var klart solvent. der var både aktiver og handel i selskabet. de havde en udfordring i driftsselskabet, men det var ikke livstruende. han erindrer ikke hvilke oplysninger banken havde fået, inden brevet blev afsendt. han ved heller ikke, på hvilket grundlag banken udtalte sig om risikoen for omstødelse. næste gang han hørte fra selskabet var ved anmodningen om overførsel af engagement fra vestjysk bank. forinden de fik brevet fra vestjysk bank, havde de derfra haft ringet til kristian skree og bedt ham finde alle sikkerhederne frem. de kom fra vestjysk bank fysisk og afleverede anmodningerne. vestjysk banks medarbejder havde checken med. det sker dagligt, at de får overførselsanmodninger. der er en vis rutine over det. han talte ikke med nogen fra selskabet efter banken havde modtaget anmodningen. de havde jo i anmodningen bedt om ikke at blive kontaktet. det, der formentlig var sket, var, at vestjysk bank havde tilbudt nogle bedre vilkår. selskabet havde i forvejen kendskab til vestjysk bank gennem coco holdings engagement. at der i brevet fra vestjysk bank stod”udlån må dog - 38 - maksimalt udgøre 0.00 kr.” betød, at der herefter ikke var nogen gæld. det gav mening, fordi vestjysk bank samtidig afleverede en check, hvilket i øvrigt ikke er unormalt, selvom overførsler oftest sker ved bankoverførsler. han ved ikke, hvordan man var nået frem til checkbeløbets størrelse. vestjysk bank ville være sikker på at få sikkerhederne med over. det var bevægelser på selskabets konto efter overførslen af engagementet, hvilket er ganske normalt. der går typisk nogle måneder efter en overførsel, for eksempel fordi der stadig kommer penge ind på kontoen fra kunder, bl.a. ved dankortindbetalinger. efter et stykke tid lukkede de kontoen helt. trækningsretten blev slettet, da engagementet blev overført. banken holdt møde med selskabet i slutningen af december måned 2009, hvor banken fik udleveret udkast til regnskab. sådanne møder afholdt de hvert år i december. resultatet for 2008/2009 var væsentligt lavere end året før. det havde de en snak om. på grund af selskabets resultat, og i forlængelse af drøftelser på sidste årsmøde, forlangte banken på mødet at få virk- somhedspant. banken ville heller ikke yde sæsonkreditten. kravet om virksomhedspant blev der fulgt op på i januar 2010. de drøftede også virksomhedspantets størrelse. ledelsen var indforstået med bankens krav om virksomhedspant. da banken var til møde hos selskabet i januar 2010, havde banken ikke et skadesløsbrev med til underskrift. de havde flere ting, som de skulle undersøge efter møde i december 2009. banken skulle bl.a. tage stilling til spørgsmålet om sæsonkredit. derfor bestilte man ikke dokumenterne allerede efter mødet i december. da de sendte brevet til selskabet i januar, vidste de, at der skulle samtykke til fra nordea og ge capital. den 19. maj 2010 var skadesløsbrevet endnu ikke på plads. man afventede en tilbagemelding fra ge capital. på mødet den 19. maj 2010 havde selskabet ikke en kopi af skats agterskrivelse med. han tror slet ikke, at han har set kopi. de må havde fået en forklaring på mødet, der gik på, at selskabet arbejdede på at undersøge momssagen nærmere. det ville være naturligt at afdække bankens risiko efter mødet. banken blev imidlertid beroliget af redegørelsen på mødet. de tænkte, at problemet kunne løses. han tror ikke, at de på mødet drøftede en worst case situation. havde de det, ville de efterfølgende have inddraget deres kreditafdeling. når der i bankens papirer står, at der er tilbudt sikkerhed, betyder det, at der er sikkerhed, men at det praktiske endnu ikke er i orden. han tør ikke svare på, om et engagement som dette – inden skadesløsbrevet var underskrevet – ville blive indberettet til finansrådet som et engagementet med sikkerhed. indberetninger fra banken til finansrådet sker centralt. da banken afslog at finansiere virksomhedsoverdragelsen, var det bankens opfattelse, at selskabet havde andre muligheder end en virksomhedsoverdragelse. det var bl.a. en mulighed, at a eller hans selskaber indskød penge i selskabet. han er ikke bekendt med, om a personligt havde påtaget sig kautionsforpligtelser. kristian skree har forklaret, at han er bankuddannet 2002 i danske bank. i 2009 kom han til herning som erhvervskunderådgiver. han var i 2011 i en kort episode i et andet pengeinstitut, hvorfor alle mails op til 2011 er slettet. trods forsøg er det ikke lykkedes at gendanne de slettede mails fra før 2011. selskabet havde faciliteter på 8 mio. og herudover sæsonkreditter, som de typisk benyttede i starten af året ved indkøb af varelager. i slutningen af 2008 eller i starten af januar 2009 anmodede selskabet om en sæsonkredit. fra bankens side blev der stillet krav om - 39 - virksomhedspant. ledelsen takkede derfor nej og fik kredit et andet sted. det var vistnok i ejendomsselskabet, de trak pengene. han husker godt deres brev af 21. januar 2010, hvori bl.a. stilles krav om virksomhedspant. forhistorien var et par møder. første møde var i december 2009 og andet møde var den 19. eller 20. januar 2010. det blev i drøftelserne nævnt, at der skulle stilles virksomhedspant, hvis de skulle finde en løsning. selskabets ledelse og banken var enige om, at det var nu, banken skulle have virksomhedspant, hvis engagementet skulle fortsætte. brevet af 21. januar 2010 blev afleveret personligt, så de kunne forklare indholdet for ledelsen. de drøftede på mødet i december nedsættelse af kreditten i forhold til den nuværende aktivitet. virksomhedspantet blev aftalt på mødet i slutningen af december. de 5 mio. var et passende beløb. selskabet ville ikke betale for mange omkostninger. banken ville også på sigt have driftkreditten ned på 5 mio. kr. alle aktiver i selskabet af værdi skulle være omfattet af pantet, også tilgodehavender. det var der en gensidig forståelse af. virksomhedspantet fremgik af banksystemet i januar 2010. det er en fejl, når han i et brev til kurator den 7. oktober 2011 skrev, at virksomhedspantet først blev stiftet 26. maj 2010. det var den dag, papirerne blev skrevet under. det var ham, der stod for det praktiske med at ekspedere sagen. der var to pantsætningsforbud. det var en længere proces at få ge capital i tale. han bad nordea og ge capital om at komme med bemærkninger til, hvordan allongen skulle udfærdiges. brevene er makuleret, efter selskabet skiftede bank. han har forsøgt at få brevene fra ge capital og nordea, men de har også destrueret brevene. selskabet og banken holdt et møde i midten af maj måned 2010. mødet handlede om, at ledelsen gerne ville orientere banken om et muligt krav fra skat i forbindelse med grænsehandlen. banken så ikke korrespondancen mellem selskabet og skat. banken fik på mødet at vide, at der kunne komme er krav på mellem 10 og 11 mio. kr. ledelsen sagde, at der ikke var noget hold i kravet, da de havde overholdt de 9 punkter fra skat. de drøftede også, at skat højst kunne kræve differencen mellem tysk og dansk moms på 3 - 4 mio. kr. det var worst case. ledelsen blev ikke bedt om at stille en bankgaranti på 3 – 4 mio. de talte ikke om muligheden for at overdrage aktiviteten til et andet selskab. der var efter mødet ikke nogle opgaver for banken. de ændrede ikke risikovurdering af kunden efter mødet. driftskreditten var uændret. de var betrygget efter mødet. banken mente efter mødet, at selskabet havde overholdt momsreglerne, og at et eventuelt krav kun var på differencen mellem dansk og tysk moms. et sådant krav ville selskabet godt kunne håndtere. der var ingen sammenhæng mellem mødet i maj og underskriften af skadesløsbrevet den 26. maj 2010. det var to sideløbende forløb. han kørte selv ud til selskabet og fik underskriften på skadesløsbrevet. det var danske banks afdeling i køben- havn, som herefter ordnede den videre gang for så vidt angår skadesløsbrevet. skadesløsbrevet blev i første række afvist, da der manglede stillingsbetegnelse på et af vitterlighedsvidnerne. det var selskabet, der ønskede sikkerheden forhøjet til 8 mio. kr.. det var c, der ringede og bad om at få virksomhedspantebrevet sat til 8 mio. kr. han begrundede det ikke nærmere, men deres kredit var jo også på 8 mio. kr. det var noget usædvanligt, at en kunde bad om forhøjelse af et pant i forhold til noget, som tidligere var aftalt. han spurgte ikke ind til, hvorfor de ønskede pantet forhøjet. de talte om det internt i banken, da det var noget usædvanligt. de havde et møde med selskabet et par dage, før de afleverede brevet af 21. juli 2010 til selskabet. på mødet tilkendegav selskabets ledelse, at det nye selskab ville have de samme rammer som selskabet. banken meddelte selskabet, at banken ikke ville være med til en sådan konstruktion. hvis al aktivitet blev flyttet ud og skat rejste krav om det fulde momsbeløb, var der risiko for konkurs og for, at overdragelsen kunne blive omstødt. der var ikke før den 21. juli 2010 nye oplysninger om skats krav. på mødet fik de ikke noget materiale. de fik ikke oplyst, at virksomhedsoverdragelsen ville ske ”no matter what”. de fik heller ikke oplyst, til hvilken værdi overdragelsen ville finde sted. fra bankens side - 40 - mente de, at der var andre løsninger, blandt andet med betaling af differencemomsen af midler fra ejendomsselskabet. de mente ikke, at selskabet var insolvent på dette tidspunkt. der var penge nok til at betale differencemomsen. de inddrog i vurderingen heraf også egenkapitalen. de mente også, at det var relevant, at der var penge i hele koncernen. det var ivan thiesgaard og han, som afleverede brevet ude ved kunden. det foregik stille og roligt. de var overrasket over, at selskabet kom med et forslag, som indebar, at banken ville blive indfriet i forbindelse med en overdragelse. særligt med baggrund i cs fortid i banken. de så på konstruktionen med en vis skepsis i lyset af, at der kunne komme et krav. han havde både en drøftelse med juridisk afdeling og med lars nørby rasmussen. næste gang han hørte fra ledelsen igen var et telefonopkald fra c, der sagde, at de flyttede pengeinstitut. han spurgte ikke ind til hvorfor. de modtog nogle dage efter overførselsanmodningen for alle selskaber fra vestjysk bank. de nåede ikke forinden at rykke for et oplæg til fortsat drift. en medarbejder fra vestjysk bank varslede, at han ville komme med en check. han blev bedt om at have sikkerhederne parat til udlevering. han fik rekvireret sikkerhederne fra københavn. vestjysk bank oplyste ikke nærmere, hvorfor der skete et bankskifte. han talte ikke efterfølgende med ledelsen i selskabet. hans oplevelse var, at de havde fundet sig en anden bank, der var lidt mildere stemt end danske bank. han vidste ikke, at bankskiftet havde noget med en virksomhedsoverdragelse at gøre. han havde ikke regnet med, at det var det, der skulle ske. allongen om at skadesløsbrevet kvitteres til aflysning betinget af, at virksomhedspantet skal videreføres i den nye bank er helt sædvanlig procedure. de slettede herefter kreditten. bevægelserne på selskabets konto efter engagementets ophør er normale, navnlig ved erhvervskunder, idet de i en overgangsperiode holder kontoen åben, bl.a. for dankortindbetalinger. han er ikke klar over, hvorfor checkbeløbet var på den størrelse, som tilfældet var. han tænkte, at de ville have en buffer i overgangsperioden, som kunne være langvarig. måske havde selskabet overblik over kommende betalinger, der skulle trækkes på kontoen. han mener ikke, at der var skattebegunstigede indlån eller eventuelle pensionsord- ninger, der skulle overføres, som nævnt i vestjysk banks brev om opgørelse af engagementet. johannes ruby har forklaret, at han har været statsautoriseret revisor siden 1984. han deponerede sin beskikkelse i 2013. da han arbejdede som revisor, havde han selskabet som kunde. han bistod ikke selskabet i forbindelse med anmodningen om bindende svar til skat, men han var vidende om henvendelsen. selskabet fik i juli 2009 underretning fra skat om kontrolbesøg. der var i november 2009 et møde hos selskabet med bestyrelsen og skats medarbejder. han tror, at hans medarbejder per jensen deltog i mødet. selskabet havde etableret et tysk datterselskab nøjagtig efter skats retningslinjer. det var lavet efter bogen. det er også hans opfattelse i dag. en sag imod staten er imidlertid sædvanligvis en tabersag. det er muligt, at du har ret, men du kan ikke vinde en sag mod staten. livet er for kort til at køre sådanne sager. skulle virksomheden og medarbejderne sikres, skulle der nok laves en ny virksomhedsstruktur. der verserede mange sager mod bådhandlere, og man frygtede samme forløb mod selskabet og andre campingforhandlere. de overvejede at sælge aktiviteterne over i et andet selskab. det var derfor, han tog kontakt til advokat jens paulsen i november 2009. han husker ikke jens paulsens rådgivning. de foretog sig ikke noget herefter. han husker, at han og paulsen var enige om, at løsningen ikke var at trække udbytte ud af selskabet. forslaget til udbytte på 1.1. mio. kr. i årsrapporten 2008/09 var et beløb, som han anså som forsvarligt. det lå inden for aftalerne med banken. han har ingen erindring om, hvorvidt han diskuterede dette med advokat anders hedetoft. i årsrapporten tog de ikke nogen eventualforpligtelse med vedrørende et eventuelt krav fra skat, som på daværende tidspunkt - 41 - ikke havde rejst noget krav. han ved ikke, hvorfor selskabet tog kontakt til advokatfirmaet delacour dania, før forslaget fra skat kom. han lavede en blank påtegning i årsrapporten 2008/2009, idet han mente, at selskabet var en going concern et år frem. han erindrer ikke, om han har rådgivet om nedbringelse af mellemregningerne med ejendomsselskabet. baggrunden for mellemregningen var, at ejendomsselskabet stillede kreditfacilitet til rådighed. de blev indfriet efterhånden, som der blev solgt campingvogne. han har ikke