(26), der indeholder bestemmelser om overisning, eller i hvilket omfang der kan dispenseres fra disse. det er gældende at såfremt overisningskonditioner ikke opfylder alle stabilitetskriterier, kan disse konditioner ikke godkendes. kan det godtgøres, at der ikke – i zoner der ønskes besejlet – vil være fare for overis- ning, kan der sandsynligvis ses bort fra / dispenseres fra de konditioner der indeholder stabilitetskriterier, der medtager vægt pga. hel eller delvis overisning. m/s sarpik ittuk er i solas terminologi defineret som et passager-/ krydstogtskib og drives som sådan. fartøjet kan ikke påregnes nogen rentabel indtjening som andet end til brug ved passagertransport eller krydstogt. det vurderes derfor at fartøjet ikke vil blive opereret udenfor hvad der kan betragtes som højsæson for polar/arktiske kryds- togter. fartøjet vil derfor næppe blive opereret med passagerer, i geografiske zoner der i - 3 - datomæssige bestemte årstider er udlagt som vinterzoner med fare for overisning og an- dre ekstreme vejrforhold. nordlig halvkugle sommer
- april-
- oktober nordlig halvkugle vinter
- oktober-
- april sydlig halvkugle sommer
- oktober-
- april sydlig halvkugle vinter
- april-
- oktober … på grundlag af ovennævnte, anses begrænsninger i fartstilladelsen for m/s sarpik ittuk til områder uden fare for overisning, ikke som en rimelig årsag til en markant værdifor- ringelse. vurderingen er afgivet efter bedste skøn og ud fra en helhedsvurdering af i hvilke perioder der forsvarligt og rentabelt kan opereres passager-/krydstogtsforretning i farvande uden risiko for overisning. vurderingen er afgivet på baggrund af sagsakterne og tilgængelig information. skulle der fremkomme yderligere information kan det ikke afvises at det vil kunne have indflydelse på vurderingen.” forklaringer til brug for højesteret er der afgivet supplerende forklaring af jens hesseldahl og søren andersen. der er endvidere afgivet forklaring af søren rasmussen, niels-erik lund og fri- dikur blaahammer hansen. jens hesseldahl har supplerende forklaret bl.a., at der i forbindelse med afviklingen af det gamle selskab skulle ske salg af selskabets aktiver. selskabet rådede over mange skibe og ejendomme, og det var op til bestyrelsen at afvikle disse i ejernes interesse. medarbejderne skulle opsiges forholdsvis hurtigt, men der var ikke et tidspres i forhold til afvikling af akti- verne. han så ikke letter of agreement fra oktober 2005 før underskrivelsestidspunktet, og han har ikke kendskab til detaljerne. det var søren andersens opgave at håndtere sagen. be- styrelsen blev først orienteret i november 2005, efter aftalen var lavet. han fik først kendskab til aftalen efterfølgende, og der var efter hans opfattelse tale om en bindende aftale, der skulle følges op af en charteraftale. aftalen var betinget fra den ene parts side, men de øvrige vilkår var faldet på plads. han kan ikke svare på, hvorfor der ikke er nogen underskriftsside. bud- getoplægget var udarbejdet af deloitte, der var revisor for både det nye og det gamle selskab. opdraget var givet af søren andersen. det var også søren andersen, der havde givet deloitte oplysninger om udgifter og indtægter vedrørende skibssiden, mens en anden var kommet med oplysninger om flysiden. han har svært ved at se, at det kan være andre end søren andersen, der har givet disse oplysninger. det bygger han på, at det normalt er direktøren. men han har ikke overværet, at søren andersen gav oplysningerne til deloitte. rapporten var grundlaget og et arbejdsredskab for bestyrelsen for det nye selskab. den nye bestyrelse havde ikke selv - 4 - haft andel i rapporten, men de blev orienteret om den. han ved ikke, om rapporten formelt var blevet behandlet på et bestyrelsesmøde i det gamle selskab. efter søren andersens fratræden fandt bestyrelsen ud af, at charteraftalen og den heri forud- satte ombygning af skibene ville være tabsgivende. hertil kom, at selskabet var tømt for li- kviditet. det indgik endvidere, at der var tale om 10-års-kontrakter, som indeholdt en forplig- telse til ombygning af m/s sarfaq ittuk. bestyrelsen prøvede derfor at komme ud af den tidli- gere indgåede charteraftale, og der blev på søren rasmussens foranledning indgået en ny charteraftale. søren andersen har supplerende forklaret bl.a., at budgetoplægget fra deloitte blev udarbej- det til det nye selskab. han har ikke givet oplysninger til rapporten og har ikke været med til at udarbejde den, men der havde da været et samarbejde omkring den. rapporten er lavet af arctic umiaq lines tidligere bestyrelsesformand, niels kreutzmann. tallene i rapporten for- holdt han sig ikke yderligere til, idet han kun besad en aktieminoritet på ca. 2-3 %. rapporte- ringen foregik på den måde, at økonomidirektøren månedligt udsendte opgørelser, ligesom der blev udsendt passagerlister på baggrund af faktiske tal. bookinglisterne indeholdt både konkrete salg og forhåndsreservationer, og det fremgik, hvad der var hvad. han har ikke på noget tidspunkt fået en henvendelse om, at der var ønske om en anden rapporteringsform. der var ikke rod i regnskaberne, og han kender ikke til et påstået tab på ca. 8 mio. kr. ombygnin- gen af m/s sarpik ittuk overholdt ikke overisningskonditionen, men det var ikke et særskilt forhold, der skulle være opfyldt. det optimale ville være, at det havde været med. men det var ikke nødvendigt at have det med, når man tog i betragtning, hvor og hvornår skibet skulle sejle. han mener derfor, at ombygningen er sket korrekt. hans personlige mening var endvi- dere, at quark expeditions inc.’s sejlads i de ønskede områder ikke behøvede en dispensation. det hele mundede ud i, at søfartsstyrelsen fik den information, som de forespurgte. han hav- de ikke informeret bestyrelsen om det, da han ikke mente, at det var af væsentlig betydning, og det viste sig jo også senere, at der ikke var operationsmæssige problemer med skibet. søren rasmussen har forklaret bl.a., at han er ejer af og direktør i albatros travel og har ar- bejdet sammen med søren andersen i mange år. i 2005 fortalte søren andersen, at hjemme- styret ikke ville forlænge aftalen, og han luftede samtidig andre muligheder for, at selskabet kunne fortsætte. hjemmestyret ville gerne have nogen til at overtage driften, og hvis søren andersen fik mulighed for at forsætte, så ville der være tale om en privatisering og ikke en - 5 - lukning af selskabet og driften. i sommeren 2005 kom søren andersen med en plan for over- tagelse, og forskellige aktører blev indkaldt til møde, heriblandt ham selv. forretningsplanen og budgetterne var lavet af søren andersen. han ved ikke, hvorfra tallene stammede. søren andersen afleverede planen til hjemmestyret, der var meget begejstret og godkendte den. han havde kun kontakt til søren andersen, og søren andersen var altafgørende i dette setup. det var den almindelige trafik, som var selskabets ”bread and butter”. der var kludder i booking-systemet. det førte til, at mange pladser ikke blev solgt, og der stod tomme fly på landingsbanen. det viste sig samtidig, at trafikpladserne var vanskelige at sælge, idet skibet nu var blevet ombygget til komfortsejlads og ikke passede så godt til den lokale trafik. planen var helt igennem elendig. ombygningen var at sætte sig mellem to stole. efterhånden fandt de ud af, at forretningsplanen ikke holdt. dette skyldtes flere ting, for eksempel hård konkur- rence, rutefastlæggelse, bookingsystemet mv. man kunne ikke bebrejde søren andersen det hele. søren andersen havde oplyst om et underskud på 8-9 mio. kr. dette kunne økonomiche- fen ikke genkende, og det viste sig i stedet, at der var et underskud på ca. 30-35 mio. kr. på et efterfølgende møde med økonomichefen afviste denne, at de 8-9 mio. kr. var hans tal. det viste sig således, at søren andersen selv havde lavet tallene. herefter indstillede han, at søren andersen blev fyret. der blev lavet en fratrædelsesaftale, der var noget dårligere end søren andersens ansættelsesaftale, og søren andersen fik besked om, at han enten kunne godkende aftalen eller blive bortvist. derefter startede en lang møderække. ejerne var med på at fort- sætte i en eller anden form. de fandt ud af, at trafiktallene ikke holdt, og at der også var skibsmæssige problemer. han kontaktede søfartsstyrelsen og fik at vide, at der var flere pro- blemer, herunder med at få lov til at sejle med skibet. det viste sig, at der var mange proble- mer, som ikke andre end søren andersen vidste noget om. han havde også gjort nogle ting, som man ikke gør uden at have sin bestyrelse med sig. han synes, at der er en sammenhæng mellem det, søren andersen kritiseres for, og det tabsgivende salg af skibet. der var tale om en meget lav pris. niels-erik lund har forklaret bl.a., at han har været passagerskibsmanager i 43 år både i dan- mark og usa. i forbindelse med charteraftalen med quark expeditions blev han bedt om at bistå. han mødte søren andersen i 2005, hvor de havde et par møder sammen. quark expe- ditions chartrede m/s sarpik ittuk og spurgte i sommeren/efteråret 2006, om hans firma ville bemande skibene. - 6 - quark expeditions ejede ikke andre skibe, så det var nyt for dem. hans råd til quark expe- ditions var at købe skibet for at redde sæsonen. han var med til forhandlingerne, der endte med, at skibet blev solgt til quark expeditions, der sad med det lange strå under forhandlin- gerne, idet arctic umiaq line var i en sådan situation, at selskabet mere eller mindre måtte tage, hvad det kunne få. de var under et meget stort tidspres, og han kunne i den situation ikke se nogen anden løsning. skibet er efterfølgende blevet omflaget til bahamas og kom i drift med den første planlagte rejse omkring den
- november
- man vidste, at der ikke var overisningsproblemer ved sejlads på antarktis på den tid af året. han gik ud fra, at sø- fartsstyrelsen ikke havde haft disse oplysninger, og at styrelsen som konsekvens deraf ikke havde givet en tilladelse. disse oplysninger gav hans administration til myndighederne på bahamas, og tilladelsen blev givet ca. 7 dage senere. højesterets begrundelse og resultat indledning sagen angår, om søren andersen har pådraget sig erstatningsansvar i forbindelse med om- bygningen af m/s sarpik ittuk, indhentelse af fartstilladelse og orientering af bestyrelsen herom. sagen angår endvidere, om søren andersen har pådraget sig erstatningsansvar ved at have undladt at udfærdige en erklæring om, at det nye selskab skulle succedere i det gamle selskabs forpligtelser ved charteraftalen med quark expeditions inc., samt ved at have und- ladt at følge op på selskabets budgetter og undladt at orientere bestyrelsen om udviklingen i selskabets økonomiske situation. inuit service company a/s mener, at disse forhold med- førte, at skibet måtte sælges med et betydeligt tab, og at selskabet mistede indtægter fra char- teraftalen med quark expeditions. ombygningen af m/s sarpik ittuk, indhentelse af fartstilladelse og orientering af bestyrelsen herom beslutningen om at indgå en charteraftale med quark expeditions og om at ombygge m/s sarpik ittuk med henblik på at gøre det egnet til krydstogtsejlads blev truffet af ledelsen ud fra forretningsmæssige overvejelser. ombygningen gik bl.a. ud på, at der skulle indrettes kahytter og bygges et panoramadæk, hvilket indebar, at stabilitetskravene til skibet ved overisning ikke kunne opfyldes. søren andersen gik efter mødet med søfartsstyrelsen den
- januar 2006 ud fra, at dette ikke var til hinder for at opnå den fornødne fartstilladelse, idet det var planlagt, at skibet alene skulle sejle ved grønland og antarktis i disse områders sommerperioder, hvor - 7 - risikoen for overisning var meget begrænset. det fremgår da også af søfartsstyrelsens brev af
- december 2006, at en dispensation kunne have været opnået. på den baggrund finder høje- steret, at søren andersen ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med gennemfø- relse af ombygningen. søren andersen orienterede ved brev af
- januar 2006 stilet til bl.a. aul hovedkontor, nuuk, om, at han havde udpeget vedligeholdelseschef jan gundestrup som rederiinspektør i forbindelse med ombygningen, herunder bl.a. med henblik på at varetage korrespondancen med søfartsstyrelsen om fartstilladelse og dispensation. søren andersen havde endvidere en- gageret rådgivende skibsingeniører ole steen knudsen a/s ved anders ørgård hansen til bl.a. at bistå jan gundestrup. efter at jan gundestrup den
- februar 2006 havde anmodet sø- fartsstyrelsen om at se bort fra vægten af overisning i stabilitetsberegningerne, fordi skibet ikke ville komme til at sejle i områder med overisningsfare, meddelte søfartsstyrelsen den
- februar 2006, at selskabet skulle udføre stabilitetsberegninger, og at man ville kunne accep- tere, at overisningsbetingelserne ikke overholdt stabilitetskriterierne, hvis selskabet indsendte dokumentation fra et anerkendt meteorologisk institut eller tilsvarende om, at der ikke fore- kom overisning i de pågældende farvande i de pågældende perioder. i de følgende måneder blev der til søfartsstyrelsen indsendt forskelligt dokumentationsmateriale, som imidlertid ikke var tilstrækkeligt til at opfylde styrelsens krav. da søren andersen fratrådte sin stilling som direktør ved udgangen af august 2006, var der endnu ikke opnået dispensation. den
- okto- ber 2006 meddelte søfartsstyrelsen afslag på ansøgningen for så vidt angår sejlads ved ant- arktis. efter at selskabet havde indsendt yderligere dokumentationsmateriale, meddelte styrel- sen imidlertid som nævnt den
- december 2006, at en dispensation herefter kunne have været opnået. højesteret finder, at søren andersen burde have medvirket til, at det relevante dokumenta- tionsmateriale var blevet fremsendt til søfartsstyrelsen på et tidligere tidspunkt med henblik på at sikre, at den fornødne dispensation forelå på det tidspunkt, hvor sejladsen ved antarktis i overensstemmelse med aftalen med quark expeditions skulle begynde i starten af november
- søren andersen burde endvidere i forløbet forud for sin fratræden have orienteret be- styrelsen om de problemer, der var opstået i forhold til søfartsstyrelsen. det må imidlertid antages, at der på det tidspunkt, hvor søren andersen fratrådte, stadig var tilstrækkelig tid til at få fremskaffet og indsendt det relevante dokumentationsmateriale, således at dispensatio- nen kunne have foreligget i tide. - 8 - efter en samlet vurdering finder højesteret, at de nævnte fejl ikke har været af en sådan grov- hed og ikke har haft en sådan betydning for det påberåbte tab, at der er grundlag for at på- lægge søren andersen erstatningsansvar. successionserklæring, budgetopfølgning og rapportering til bestyrelsen det, som inuit service company har anført, om at søren andersen forsømte at udfærdige en erklæring om, at det nye selskab skulle succedere i det gamle selskabs forpligtelser ved char- teraftalen med quark expeditions, og at han undlod at følge op på selskabets budgetter og orientere bestyrelsen om udviklingen i selskabets økonomiske situation, kan heller ikke – hverken sammen med forløbet beskrevet ovenfor eller selvstændigt – føre til erstatningsan- svar for søren andersen. højesteret har herved lagt vægt på, at de hævdede forsømmelser ikke har den fornødne forbindelse til det opgjorte tab. i øvrigt bemærkes, at det ikke er godt- gjort, at bestyrelsen ikke modtog de oplysninger om selskabets økonomi, som bestyrelsen havde anmodet om, eller at der ikke blev udfærdiget en successionserklæring som nævnt. konklusion højesteret stadfæster herefter dommen. thi kendes for ret: sø- og handelsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal inuit service company a/s betale 350.000 kr. til søren andersen. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.