. - 31 - sø‐ og handelsretten er kompetent til at træffe afgørelse, medmindre der er hjemmel for det modsatte. en sådan hjemmel ses ikke i
kapitel 15. det fremgår af
advokater og advokatselskaber kan indbringes for advokatnævnet. der ses ikke en klar tilkendegivelse om, at advokatnævnet har enekompetence til at påse overholdelse af de advokatetiske regler, og der ikke er nedlagt påstand om sanktioner. sø‐ og handelsretten er derfor kompetent til at pådømme påstand
de nye regler om interessekonflikter trådte i kraft den
. der er således tale om regler eller standarder, der kan krænkes, hvilket er sket i denne sag, og det er et domstolsanliggende at vurdere, om dette er sket. - 32 - sagsøgerne er ikke interesserede i sanktioner, men de føler sig krænket i klientforholdet. de har fået en god faglig behandling af partnere og medarbejdere, men junckers‐sagen blev undermineret andre steder hos bech‐bruun. det er ikke vigtigt, om dette var udslagsgivende for handlen, men der var et tidsmæssigt kritisk moment i forhold til aktionærer og opfyldelsen af betingelserne i aftalen. krænkelserne i de to notater og behandlingen af budbrevet kan bagatelliseres som værende uden betydning, men det er ikke dokumenteret, at det var uden betydning. om notaterne fremstod som generelle og standardiserede, er ikke afgørende, da axcel lagde vægt på at få dem. opgaven, der vedrørte overordnede aktionærrelaterede spørgsmål i forhold til køb af junckers, var tilpas diffus til, at lars svenning andersen ikke straks sagde fra eller indkaldte konfliktrådet med henblik på en afklaring af, om der var interessekonflikter. anette dam ryt‐hansen, der udarbejdede notatet om medarbejderaktierne, rejste internt spørgsmålet, om bech‐bruun kunne bistå axcel i relation til junckers. efter n. e. nielsens forklaring blev der inkorporeret et diagram i notatet om prospektkrav, hvilket indicerer, at det ikke var en standardvare, men derimod en opgave bestilt målrettet mod køb af junckers. steen jensen reagerede spontant, da han så notatet i printeren, og gik til lars svenning andersen, da han vidste, at bech‐bruun allerede repræsenterede potentielle købere. notaterne lå i et chartek med navnet projekt j og ikke på en sag med et regulært navn. ved udarbejdelsen af notaterne overtrådte de sagsøgte de advokatetiske regler, idet flere klienter herved blev rådgivet samtidig i samme sag. den tvivl om, hvorvidt de to notater er af generel karakter, kunne være undgået, hvis de sagsøgte havde søgt fremlagt notaterne under sagen. modviljen mod at søge tilladelse til at fremlægge notaterne må tolkes som et udtryk for, at notaterne ikke var af generel karakter, men derimod målrettede mod køb af junckers. det bør tillægges processuel skadevirkning, at sagen ikke er belyst på dette punkt. bech‐bruun kunne også have søgt tilladelse til at fremlægge budbrevet. det indholdsmæssige i budbrevet er ikke interessant, men n. e. nielsens behandling af sagen er interessant. n. e. nielsens kommentarer findes måske på brevet, hvorfor det ville have haft betydning, at dette blev fremlagt. michael vinther har forklaret, at han har set bemærkninger på budbrevet. n. e. nielsen nedtoner sin indsats til tegninger og små ord, hvorved han søger at reducere sin indsats til ingenting. - 33 - anette dam ryt‐hansen har bekræftet, at n. e. nielsen læste budbrevet og skrev, mens han talte i telefon. samtalen varede et par minutter. det må antages, at dette kunne have været gjort hurtigere, hvis n. e. nielsen ikke ønskede at deltage. christian schmidt jacobsen har forklaret, at christian frigast ønskede n. e. nielsens vurdering, og at alle vilkår var med i budbrevet. axcel sendte budbrevet til n. e. nielsen, selvom de vidste, at bech‐bruun ikke kunne bistå ved køb af junckers. selvom n.e. nielsens bemærkninger ikke gav anledning til at ændre budbrevet, fik axcel det, de ønskede ‐ en second opinion. ved udarbejdelsen af notaterne og bemærkningerne til budbrevet løb n. e. nielsen en stor risiko for, at der ville opstå interessekonflikter. de advokatetiske regler gælder ikke kun i sager, hvor der er påvist et misbrug, men også i sager, hvor der har været en åbenlys risiko for misbrug. bech‐bruun kunne heller ikke have hjulpet axcel, selvom klientforholdet til sagsøgerne var ophørt, idet der er risiko for interessekonflikt, når en advokat bistår en part i en sag efter tidligere at have bistået en anden part i sagen. formålet med og behandlingen af axcels henvendelse gik langt udover det tilladte; særligt tilføjelserne på budbrevet viser, at bech‐bruun og n. e. nielsen har deltaget på et kritisk tidspunkt. på trods af indikationer fra ledelsen i bech‐bruun om, hvad der er tilladeligt, underrettede n. e. nielsen ikke michael vinther og niels kornerup om drøftelserne med axcel. på denne baggrund må det anses for godtgjort, at bech‐bruun og n. e. nielsen har handlet i strid med de advokatetiske regler og bech‐bruuns interne regler. flere partnere og medarbejdere fra bech‐bruun var involverede i forløbet, nogle i god tro. lars svenning andersen blev inddraget og kunne hurtigere have sikret michael vinthers og niels kornerups inddragelse i sagen. det er en misforståelse at tro, at michael vinther ikke kunne involveres i oplysningerne om, at axcel havde bedt om rådgivning, uden at dette ville føre til en interessekonflikt og dermed overtrædelse af de advokatetiske regler. i så fald burde lars svenning andersen heller ikke være blevet involveret. på denne baggrund er bech‐bruun medansvarlig for overtrædelse af de advokatetiske regler og erstatningsansvarlig. sagsøgerne har anført, at de sagsøgte som følge af krænkelsen af de advokatetiske regler må fralægge sig honoraret, idet der ved krænkelsen af de advokatetiske regler er sket brud på kontrakten, hvorfor der er bristede - 34 - forudsætninger. såfremt sagsøgerne havde vidst, hvad de ved i dag om bech‐ bruuns engagement med axcel, havde de ikke valgt at kontrahere med bech‐bruun. der kan ikke i denne sag forlanges årsagssammenhæng, idet tingene taler deres eget tydelige sprog. der er en formodning for, at sagsøgerne ikke fik det, de skulle have, hvorfor de har krav på tilbagebetaling af salæret. bech‐bruun har opnået en berigelse ved modtagelsen af salæret. bech‐bruun og n. e. nielsen har anført, at denne sag handler om årsagerne til, at sagsøgerne ikke fik junckers. det er dette forhold, sagsøgerne støtter deres tilbagebetalingskrav på. den reelle årsag til, at sagsøgerne ikke ejer junckers i dag, er, at de fik problemer med kommunen, ledelsen i junckers, de ansatte, aktionærerne og offentligheden. denne sag begyndte som en sag om læk af fortrolige oplysninger, men de oplysninger, der kunne være videregivet, er oplysninger om, at der var indgået en aftale og oplysninger om planerne vedrørende junckers. disse oplysninger blev givet til fondsbørsen og kunne læses i aviserne. efter forklaringerne under sagen må det lægges til grund, at der ikke er videregivet fortrolige oplysninger. sagsøgerne har da også frafaldet deres påstand herom, hvilken påstand gjorde søgsmål ved sø‐ og handelsretten mulig. grundlaget for søgsmålet er upræcise oplysninger fra bankverdenen og michael vinthers bemærkning om dårlig samvittighed, men årsagen hertil blev hverken da eller under sagen oplyst. forklaringer har derimod vist, at sagsøgerne allerede i januar 2007 havde fået alle oplysninger om forløbet hos bech‐bruun. de sagsøgte gør gældende, at sø‐ og handelsretten ikke har kompetence til at pådømme sagen. det fremgår af
d, at en klager, der indbringer en sag for advokatnævnet, ikke kan indbringe sagen for domstolene, såfremt klageren ikke får medhold i sin påstand. det er alene advokaten, der har adgang til at indbringe sagen for byretten, hvis advokaten bliver dømt af advokatnævnet. dette system har sagsøgerne forsøgt at komme udenom ved at undlade at indbringe sagen for advokatnævnet, da de ellers ikke ville have fået mulighed for at få sagen prøvet ved domstolene, hvis de ikke fik medhold i advokatnævnet. - 35 - det vil have vidtrækkende og principiel betydning, hvis sø‐ og handelsretten kan pådømme de advokatetiske regler. intentionen med det særlige system er, at sager mod advokater skal behandles af et kompetent advokatnævn. endvidere fremgår det af 1 års reglen, jf.
2, at en advokat alene skal tåle risikoen for en klage i 1 år. denne tidsmæssige grænse bør ikke kunne omgås ved at undlade at indbringe sagen for advokatnævnet og gå til domstolene. sagsøgerne har således bevidst undgået advokatnævnet, idet de ikke fandt advokatnævnet egnet som forum for sagen. det bemærkes, at der i forbindelse med en sag i advokatnævnet kunne være ført de samme beviser som i sø‐ og handelsretten. retten skal ex officio påse, om den har saglig kompetence, jf.
1. en afvisningspåstand kan først nedlægges, når modpartens påstand giver anledning dertil. sagsøgerne er i påstandsdokumentet fremkommet med en ændret påstand i forhold til stævningen, hvorfor de sagsøgte først havde anledning til at nedlægge påstand om afvisning i det supplerende påstandsdokument.
giver en part mulighed for at nedægge nye påstande på et senere tidspunkt under sagen, hvis det er undskyldeligt, at disse ikke er fremsat tidligere. umiddelbart efter at være blevet bekendt med den ændrede påstand blev afvisningspåstanden fremsat. såfremt retten måtte finde at være saglig kompetent, påstår bech‐bruun og n. e. nielsen frifindelse, idet de advokatetiske regler ikke er retligt bindende. på axcels forespørgsel, om bech‐bruun kunne repræsentere dem ved et køb af junckers, var svaret nej. grunden til, at n.e. nielsen ikke straks afviste axcel, var, at axcel oplyste, at sagsøgerne var ude af billedet, hvilket n.e. nielsen fandt rimeligt at undersøge nærmere, idet det ikke ville have været i strid med de advokatetiske regler at repræsentere axcel, hvis klientforholdet til sagsøgerne var ophørt. efter de advokatetiske regler kan en advokat ikke skifte fra en part til en anden part, når sagen fortsat verserer. det var derfor naturligt, at n.e. nielsen forespurgte om klientforholdet til sagsøgerne, inden han svarede axcel. hvis bech‐bruun efterfølgende havde oplyst sagsøgerne om, at de havde lavet et klienttjek, ville dette have været i strid med de advokatetiske regler. i forbindelse med udarbejdelsen af de to notater fik de implicerede medarbejdere præsenteret grundlaget for notaterne af n. e. nielsen, men n. e. - 36 - nielsen deltog ikke i forhandlingerne og udarbejdelsen af tilbuddet. notaterne er ikke blevet fremlagt under sagen trods opfordring hertil, men sagsøgerne har heller ikke foretaget sig yderligere med henblik på fremlæggelse heraf. bech‐bruun har ikke ønsket at fremlægge notaterne, idet disse principielt er klienternes ejendom. regina m. andersen har forklaret, at det notat, hun skulle udarbejde, kun fordrede oplysning om selskabsform, udbudstype og koncernstruktur. budbrevet blev udarbejdet af axcels rådgiver, søren johansen, og kun det sidste udkast blev sendt til n. e. nielsen. christian frigast har efterfølgende erkendt, at det var en fejl, at budbrevet blev sendt til n.e. nielsen. axcel stod i en presset situation, og christian frigast bad om, at budbrevet blev sendt til n.e. nielsen. n.e. nielsen var vred over at have fået det sendt, men han havde i øvrigt ingen bemærkninger til det. christian schmidt jacobsen fortolkede samtalen som en second opinion, men han vidste ikke, om n. e. nielsen havde læst budbrevet. anette dam ryt‐hansens påtegning på budbrevet skyldes alene en vane, hun har medbragt fra justitsministeriet, hvor der er notatpligt. begge notater blev udarbejdet før 11. marts 2004, hvor bech‐bruun på et bestyrelsesmøde besluttede, at bech‐bruun ikke fremadrettet kunne repræsenterer axcel i relation til junckers. bech‐bruun har ikke foretaget sig noget med henblik på at skjule sagsforløbet. steen jensen fandt et notat, som han afleverede til regina m. andersen, og sendte samtidig en mail herom til lars svenning andersen, n. e. nielsen, michael vinther og niels kornerup. n. e. nielsen svarede, at det nu var søren johansen fra kromann & reumert, der repræsenterede axcel. det centrale er, at alle oplysninger vedrørende axcel omkring de overordnede notater var videregivet til lars svenning andersen. der blev først holdt møde 14 dage efter, den 9. marts 2004, hvilket tyder på, at notaterne ikke gav anledning til panik, heller ikke for michael vinther og niels kornerup. de advokatetiske regler er vejledende ‐ et moralsk kodeks for advokater. der er ikke lighed mellem de advokatetiske regler og god advokatskik, jf.
dette betyder, at en handling i strid med de advokatetiske regler ikke automatisk medfører, at samme handling ligeledes er i strid med
. de advokatetiske regler går videre end
regler om advokaters adfærd. retten kan alene tage stilling til
i denne sag har sagsøgerne ikke nedlagt påstand om overtrædelse af
, hvorfor retten allerede af den grund ikke kan tage stilling til, om de er overtrådt. de advokatetiske regler er rettet mod den enkelte advokat og ikke det advokatfirma, hvori den pågældende advokat er ansat. bech‐bruun må også af denne grund frifindes for overtrædelse af de advokatetiske regler. n. e. nielsen har ikke overtrådt de advokatetiske regler, idet der ikke er påvist en interessekonflikt mellem sagsøgernes tilbud på junckers og de udarbejdede notater. der er således ikke videregivet oplysninger om sagsøgernes forhold vedrørende junckers til axcel. notaterne var generelle og udarbejdet uden viden om axcels forhandlinger om junckers. retten må vise agtpågivenhed i henhold til spørgsmålet om at pådømme de advokatetiske regler, idet den mangler indgående viden om advokatbranchens virke, hvilket da også er en af årsagerne til, at kompetencen er henlagt til advokatnævnet. de advokatetiske regler ses heller ikke overtrådt i henhold til behandlingen af budbrevet, idet der ikke foregik en egentlig sagsbehandling heraf. sagsøgerne har ikke krav på tilbagebetaling af salæret, idet de har modtaget den rådgivning, som de bad om. sagsøgerne har heller ikke protesteret mod salæret eller indbragt dette for advokatrådet. sagsøgerne har ikke bevist, at årsagen til, at de ikke fik junckers, skyldtes n.e. nielsens adfærd. tværtimod var det sagsøgernes egen skyld, idet de ikke kunne opfylde den aftale, de havde indgået med tilsynet. sagsøgerne har fået 2,5 mio. kr. fra axcel, hvorfor en erstatning ville medføre en dobbeltdækning af det påståede tab. rettens bemærkninger og resultat sagsøgernes oprindelige påstand 1 indebar, at retten skulle tage stilling til, om de sagsøgtes adfærd havde påført sagsøgeren et tab, hvorfor der ikke da var anledning til at nedlægge en afvisningspåstand. efter ændringen af påstand 1 i påstandsdokumentet skulle retten alene tage stilling til, om de advokatetiske regler var overtrådt. da de sagsøgte ikke havde anledning til på et tidligere tidspunkt af sagen at nedlægge afvisningspåstand, finder retten, at den bør tillades fremsat. efter
- 38 - den kompetence, der ved retsplejeloven er tillagt advokatsamfundets myndigheder til at afgøre disciplinærsager og salærtvister, er ofte benævnt advokaternes ”selvdømme”. efter § 143 i lovbekendtgørelse nr. 488 af
afsnit om advokater fremgår, at den myndighed, der er tillagt advokatmyndighederne ved retsplejeloven, er en kompetence til at behandle sager om advokaters eventuelle overtrædelse af de særlige pligter, der påhviler dem i deres egenskab af advokater. betænkningen behandler ikke spørgsmålet, om andre måtte have kompetence til at påkende spørgsmål om overtrædelse af de advokatetiske regler. retten finder, at formålet med bestemmelserne i retsplejeloven om advokatmyndighedernes selvdømme, har været at tillægge dem en enekompentence på de områder, hvor der skal ske en bedømmelse af de faglige standarder. retten afviser derfor sagsøgernes påstand
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.