højesterets dom

højesterets dom afsagt onsdag den

1. juni 2015 sag 104/2013 t. hansen gruppen a/s (advokat claes wildfang) mod skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat bodil søes petersen) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
2. afdeling den
3. maj
4. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: jytte scharling, marianne højgaard pedersen, thomas rørdam, hanne schmidt og jan schans christensen. sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens §
5. påstande appellanten, t. hansen gruppen a/s, har nedlagt påstand om, at indstævnte skatteministeriet skal betale 1.028.374 kr. med renter efter renteloven fra den
6. april
7. skatteministeriet har påstået stadfæstelse. anbringender t. hansen gruppen a/s har som led i argumentationen for, at selskabet som importør har ud- vist tilstrækkelig omhu, yderligere anført, at importøren ikke kun kan sikre sig opfyldelse af betingelserne for toldfrihed ved en beregning af værdien af de konkrete enkeltdele i produktet. der skal foretages et konkret skøn over importørens omhu ud fra en vurdering af, om impor- terne afviger fra normal handelspraksis. - 2 - parterne har i øvrigt i det væsentlige gentaget deres anbringender. supplerende sagsfremstilling for højesteret har t. hansen gruppen bl.a. fremlagt de tidligere fremlagte prisspecifikationer for de enkelte cykelmodeller, men nu forsynet med manuelt påførte oplysninger om værdien af hver enkelt angivet komponent og med angivelse af, om komponenten har oprindelse i asean-området eller ikke. der er endvidere fremlagt leverandørerklæringer fra sram og shimano. yderligere om retsgrundlaget udover det, der er citeret i landsrettens dom, hedder det i præmis 18 i eu-domstolens dom af
8. november 2012 i sag c-438/11 (lagura vermögensverwaltung gmbh): ”såfremt det ved efterfølgende kontrol imidlertid ikke er muligt at fastslå, hvorfra den vare, som er nævnt i oprindelsescertifikat formular a hidrører, skal det fastslås, at op- rindelsen er ukendt, og at oprindelsescertifikatet og præferencetoldsatsen derfor er ble- vet anvendt fejlagtigt (jf. analogt dommen i sagen huygen m.fl., præmis 17 og 18, dom af 14.5.1996, forenede sager c-153/94 og c-204/94, faroe seafood m.fl., sml. i, s. 2465, præmis 16, samt dommen i sagen beemsterboer coldstore services, præmis 34, og i sagen afasia knits deutschland, præmis 44).” forklaringer til brug for højesteret er der afgivet supplerende forklaring af torben jensen. torben jensen har forklaret bl.a., at han kan godkende gengivelsen i den indankede dom af hans forklaring for landsretten, idet han dog bemærker, at han generelt godt ved, i hvilke lande underleverandørernes fabrikker ligger. for så vidt angår fabrikker, der ligger uden for asean-landene, ved han ikke i alle tilfælde, om de ligger eksempelvis i kina eller i taiwan, da dette ikke har nogen betydning i forhold til toldsagen. i de cykler, som produceres af bestway i cambodja, indgår dele, som er produceret på fabrik- ker i vietnam. fabrikkerne i vietnam ligger få timers kørsel fra bestways fabrik i cambodja. i forbindelse med, at t. hansen gruppen begyndte at importere cykler fra bestways fabrik i cambodja, besøgte han de nævnte fabrikker i vietnam og efterfølgende bestways fabrik i cambodja. besøgene var arrangeret af asama efter ønske fra t. hansen gruppen. en repræ- sentant for asama deltog i besøgene. repræsentanter for de respektive fabrikker viste rundt. - 3 - formålet med besøgene var at se de fabrikker, hvor der blev produceret dele til cyklerne. the- resa chou fra asama fortalte, at bestways fabrik i cambodja købte dele til cyklerne fra de fabrikker, som han besøgte i vietnam. da han besøgte bestways fabrik i cambodja, kunne han genkende logoer fra de vietnamesiske fabrikker, som han netop havde besøgt. han kunne bl.a. genkende alhongas og shinings logoer. han så ingen oprindelsescertifikater. han ved, at asamas produktion i taiwan også foregår på den måde, at en fabrik fremstiller cyklerne af dele, som er produceret på fabrikker i nærområdet. i de fremlagte prisspecifikationer for de enkelte cykelmodeller har han i skemaerne ud for hver enkeltdel i specifikationen yderst til højre indsat prisen for denne del samt oplysning om, hvorvidt denne del hidrører fra et asean-land eller et tredjeland. de priser, som han har ind- sat, er baseret på oplysninger, som han har modtaget fra cykelfabrikkerne, og på hans eget skøn. hans skøn er baseret på hans viden om, hvad han generelt betaler for de pågældende cykeldele. der er enkelte fejl med hensyn til prisen i asean-kolonnerne, idet han dengang ikke havde tid til at undersøge enkelte spørgsmål til bunds. han har ikke set og har ikke bedt om at få lov til at se oprindelsescertifikater. han har heller ikke tidligere bedt om at se oprindelsescertifikater. som følge af toldsagen har t. hansen gruppen i en årrække ikke importeret cykler fra cam- bodja. t. hansen gruppen genoptog i juli 2011 importen af cykler fra cambodja. den import, som foregår i dag, er baseret på de samme dokumenter som importen i de år, der er omstridt i sagen. de danske skattemyndigheder har ikke haft indsigelser mod den import, som foregår i dag. han mener fortsat, at kravet om, at 60 % skal komme fra asean-lande, er overholdt for så vidt angår den import, som er omstridt i sagen. han fastholder, at 40 % af cyklernes gear kommer fra europa. de 40 % er opgjort i forhold til antallet af importerede cykler og ikke i forhold til antallet af modeller. alle de producenter, som han har besøgt, har også fabrikker i andre lande. - 4 - højesterets begrundelse og resultat sagen angår, om t. hansen gruppen a/s var i god tro med hensyn til, om et antal cykler, som selskabet i 2007 og 2008 havde importeret fra cambodja, og som ifølge de foreliggende op- rindelsescertifikater var fra cambodja, opfyldte kravene til oprindelsesstatus og dermed told- frihed, jf. kommissionens forordning nr. 2454/93 af
9. juli 1993 med senere ændringer. de cambodjanske myndigheder begik fejl ved udstedelsen af oprindelsescertifikat formular a, og parterne er enige om, at t. hansen gruppen ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget fejlen. spørgsmålet er, om t. hansen gruppen har krav på tilbagebetaling af den told, selskabet har betalt for importen af cyklerne med henvisning til, at selskabet opfyldte kravet om god tro i artikel 220, stk. 2, litra b, i rådets forordning 2913/92 af
10. oktober 1992 med senere ændringer. efter bestemmelsen kan debitor påberåbe sig at have handlet i god tro, når han kan påvise, at han i den periode, hvor de pågældende forretningsaktiviteter har fundet sted, har udvist omhu for at sikre sig, at samtlige betingelser for præferencebehandling er opfyldt. efter eu-domstolens praksis udgør godtgørelse eller fritagelse for import- eller eksportafgif- ter, der kun kan indrømmes under visse forudsætninger og i bestemte særlige situationer, en undtagelse til den normale import- og eksportordning, og bestemmelserne, hvori der er fastsat en sådan godtgørelse eller fritagelse, skal følgelig fortolkes snævert. da god tro er en ufravi- gelig betingelse for at ansøge om godtgørelse eller fritagelse for import- eller eksportafgifter, følger det heraf, at dette begreb skal fortolkes således, at antallet af godtgørelses- eller frita- gelsestilfælde forbliver begrænset, jf. eu-domstolens dom af
11. oktober 2009 i sag c-552/08 p (agrar-invest tatschl gmbh), præmis
12. beviset for, at den erhvervsdrivende har været i god tro, vedrører den pågældendes adfærd i den periode, hvor de pågældende forretningsakti- viteter har fundet sted, jf. præmis
13. hvis det ved den efterfølgende kontrol ikke er muligt at fastslå, hvorfra den vare, som er nævnt i oprindelsescertifikat formular a, hidrører, skal det fastslås, at oprindelsen er ukendt, og at oprindelsescertifikatet og præferencetoldsatsen derfor er blevet anvendt fejlagtigt, jf. eu-domstolens dom af
14. november 2012 i sag c-438/11 (la- gura vermögensverwaltung gmbh), præmis
15. det påhviler de erhvervsdrivende selv i deres kontraktsforhold at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå risikoen for en efteropkrævningssag, jf. præmis
16. - 5 - det fremgår af rapporten af
17. november 2009 fra det europæiske kontor for bekæmpelse af svig, olaf, bl.a. at bestway industrial co. ltd. ikke var i stand til at fremkomme med nød- vendige oprindelsesbeviser formular a for de dele, der importeres fra andre asean-lande, og som anvendes i produktion af cykler, der eksporteres til eu. af rapporten fremgår endvi- dere, at da det ikke var muligt at skaffe enten de reelle omkostningsfordelinger for cykler solgt til eu eller de faktiske omkostninger ved de importerede cykeldele, var det umuligt at konkludere på ikke-præferenceoprindelsen for de cykler, der blev eksporteret fra cambodja til eu. endelig fremgår det af rapporten, at det vurderes, at de indsamlede beviser er tilstrække- lige til at fastslå, at oprindelsescertifikaterne formular a, der blev udstedt i forbindelse med eksporten af cykler fra cambodja, er ugyldige. som anført af landsretten må t. hansen gruppen anses for generelt at have sikret sig, at asama-koncernen faktisk ville være i stand til at opfylde betingelserne for præferencebe- handling. efter de foreliggende oplysninger, herunder de afgivne forklaringer, finder højeste- ret imidlertid, at t. hansen gruppen ikke har truffet foranstaltninger, som reelt sikrede sel- skabet, at de enkelte leverancer af cykler fra cambodja opfyldte kravene til toldmæssig præfe- rencebehandling, herunder i lyset af reglerne om oprindelse og regional kumulation. t. han- sen gruppen handlede i væsentligt omfang i tillid til, at producenten overholdt reglerne uden, at t. hansen gruppen selv søgte dette bekræftet gennem tilvejebringelse af dokumentation, som muliggjorde, at selskabet blev i stand til at fastslå, om betingelserne for at opnå toldpræ- ference var opfyldt. herved adskiller situationen sig fra den, der forelå i den sag, som kom- missionen traf afgørelse i den
18. november 2012 (sag c