dom afsagt den 13. maj 2013 af østre landsrets 21. afdeling (landsdommerne taber rasmussen, sanne kolmos og thomas lohse). 21. afd. nr. b-569-08: hans damm research a/s (advokat niels christian ellega

behandling ved østre landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1. sagen vedrører det såkaldte sine-udbud, som økonomistyrelsen gennemførte vedrørende indkøb af adgang

et fælles radiokommunikationsnet for beredskabet samt en række handlinger og dispositioner foretaget af de sagsøgte myndigheder i den forbindelse. sine- udbuddet blev afgjort den 8. juni 2007 med dansk beredskabskommunikation a/s som - 2 - vinder af kontrakten. det er hans damm research a/s´ overordnede synspunkt, at de in- volverede statslige myndigheder har haft en præference for dansk beredskabskommunikation a/s og udøvet usaglig forskelsbehandling og magtfordrejning, og at effektueringen af udbuddet og vedtagelsen af en lov om tvangstilslutning

sine-nettet indebærer eks- propriation og

sidesættelse af eu-retlige regler om udbud, fri bevægelighed og ulovlig statsstøtte. påstande sagsøgeren, hans damm research a/s, har nedlagt følgende endelige påstande: påstand 1 moderniseringsstyrelsen

pligtes at anerkende, at kontrakten indgået mellem økonomistyrelsen og dansk beredskabskommunikation a/s på grundlag af sine-udbuddet indebærer ydelse af statsstøtte i strid med ef-traktatens artikel 87. påstand 2 forsvarsministeriet

pligtes at anerkende, at lov nr. 508 af 6. juni 2007 om ændring af beredskabsloven er en ekspropriationslov, og at sagsøgeren, hans damm research a/s, er berettiget

fuldstændig erstatning i henhold

grundlovens § 73. påstand 3 den danske stat

pligtes at betale

hans damm research a/s principalt 362.354.426 kr., subsidiært et mindre beløb fastsat efter rettens skøn, med

læg af almindelig procesrente fra sagens anlæg,

betaling sker. de sagsøgte, erhvervsstyrelsen, moderniseringsstyrelsen og forsvarsministeriet, som ved kammeradvokatens proceserklæring under hovedforhandlingen har erklæret sig indforstået med, at påstand 3 i sin endelige form er rettet mod den danske stat, har over for hans damm research a/s´ påstand 1 og 2 påstået afvisning, subsidiært frifindelse, og over for påstand 3 påstået frifindelse. - 3 - herudover har moderniseringsstyrelsen nedlagt følgende selvstændige påstand i relation

valget af udbudsform (konkurrencepræget dialog): hans damm research a/s

pligtes at anerkende, at moderniseringsstyrelsen i overens- stemmelse med udbudsdirektivets artikel 29, stk. 1, har været berettiget

at gennemføre udbuddet om samordning af nød- og beredskabskommunikation (sine-udbuddet, jf. ud- budsbekendtgørelse nr. 2006/s109-116975) ved anvendelse af udbudsproceduren konkur- rencepræget dialog. hans damm research a/s har over for de sagsøgte myndigheders afvisningspåstande og moderniseringsstyrelsens selvstændige påstand påstået frifindelse. it-branchen er indtrådt i sagen som biintervenient

støtte for de sagsøgte myndigheder. biinterventionen er begrænset

den del af sagen, der drejer sig om anvendelsen af ud- budsreglerne om konkurrencepræget dialog. parterne m.fl. og processuelle forhold hans damm research a/s er et selskab ejet 100 % af hans damm. selskabet damm er ejer af samtlige aktier i henholdsvis damm cellular systems a/s og tetrastar a/s (alle herefter uner ét benævnt damm), og de tre nævnte selskaber er benævnt "damm-koncernen". søgs- målet sker på vegne af de to datterselskaber, som har

transporteret rettighederne

at føre sag

moderselskabet. retssagen føres på vegne af tetrastar a/s i forhold

brud på to te- tra-

ladelser (som var udstedt

t-cell a/s og siden overdraget

t-cell danmark a/s, der senere ændrede navn

tetrastar a/s), ekspropriation, brud på reglerne om tjene- steydelsers frie bevægelighed og statsstøtte og på vegne af damm cellular systems a/s i forhold

deltagelse i sine-udbuddet. om t-cell danmark a/s (herefter benævnt t-cell) fremgår det, at selskabet i 2003 blev overtaget af hans damm research a/s og omdøbt

tetrastar a/s (herefter benævnt te- trastar). i en af tetra-

ladelserne

t-cell i 2001 står, at hans damm research a/s ejede - 4 - 40 % af aktierne i t-cell, hvilket hans damm har oplyst ikke er korrekt. der blev således for- handlet om overtagelse, men forhandlingerne førte først

en overdragelse i april 2003. i 2006 indgik damm cellular systems a/s en aftale med mærsk data defence a/s, saab ab og el-tel networks a/s om at danne et konsortium med henblik på at deltage i sine- udbuddet (herefter benævnt konsortiet). damm-koncernen er beskæftiget inden for højteknologi og innovation og har gennem mere end 25 år udviklet og leveret avancerede analoge og digitale kommunikationssystemer. damm-koncernen var oprindeligt leverandør af infrastruktur

de analoge mobilnet (nmt) og rettede efterfølgende fokus mod tetra-teknologien, dvs. da nmt-teknologien blev afløst af gsm-teknologien på mobilområdet. damm-koncernen blev således blandt andet systemleverandør af basisstationer og andre produkter i forbindelse med brugen af tetra- teknologien. sagsøgte 1, erhvervsstyrelsen (tidligere it- og telestyrelsen og forud herfor telestyrelsen), er sagsøgt i sagen som den myndighed, der har udstedt tetra-

ladelserne, og som derfor er ansvarlig for misligholdelse af tetra-

ladelserne udstedt

tetrastar, og som efter damms opfattelse har

sidesat sin

synsforpligtelse og sin forpligtelse

at administrere frekvenserne på en objektiv, transparent og ikke-diskriminerende måde. sagsøgte 2, moderniseringsstyrelsen (tidligere økonomistyrelsen), er sagsøgt som den myndighed, der er ansvarlig for sine-udbuddet, brud på reglerne om tjenesteydelsers fri bevægelighed, samt reglerne om ulovlig statsstøtte. sagsøgte 3, forsvarsministeriet, er inddraget i sagen som ansvarlig for ulovlig ekspropriation i forbindelse med vedtagelsen af tvangstilslutningsloven. erhvervsstyrelsen betegnes i det følgende under sit tidligere navn it- og telestyrelsen, og moderniseringsstyrelsen betegnes under styrelsens tidligere navn økonomistyrelsen. tetra - 5 - tetra (oprindelig trans european trunked system, siden terrestrial trunked radio) er en international standard for digital radiokommunikation og kan på en række områder sam- menlignes med gsm-standarden for mobiltelefoni. begge standarder giver adgang

, at man kan kommunikere på tværs af udstyr fra forskellige leverandører. en afgørende forskel mellem de to nævnte standarder er, at hvor gsm er målrettet behovet for individuel punkt-

- punkt kommunikation, så er tetra målrettet behovet for gruppekommunikation, hvor kravene

teamwork, overblik og koordineret indsats er afgørende. teknologien bag tetra er udviklet i regi af den europæiske standardiseringsorganisation etsi (european telecommunications standards institute), der også står bag gsm, gprs og andre kendte, internationale standarder. tetra-systemet er trunkeret, hvilket betyder, at systemet automatisk selv vælger en ledig radiofrekvens, hver gang der skal sendes lyd gennem radionettet. det giver en meget effektiv brug af frekvenserne.

sammenligning optager en analog radio en hel frekvens under en samtale. sine sine er forkortelsen for sikkerhedsnettet, som alle danske beredskaber skal bruge ifølge beredskabsloven, og sine-nettet er bygget efter tetra-standarden. indledende om sagsforløbet i korte træk i oktober 2001 udstedte it- og telestyrelsen frekvenstilladelser og mobiltilladelser

hen- holdsvis t-cell, nu tetrastar, og

aps kbus 38 nr. 4418, efterfølgende omdannet

dansk beredskabskommunikation a/s, et selskab i motorola-koncernen,

etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt landmobilt radionet, der bygger på tetra- teknologien. dansk beredskabskommunikation a/s er herefter benævnt motorola.

ladelserne

damm angik frekvensbåndet 410 - 430 mhz og blev givet særligt

speci- fikke kommunikationsbehov på andre områder end nød- og beredskabskommunikation. dette frekvensbånd har parterne under sagen betegnet civilbåndet. - 6 -

ladelserne

motorola angik frekvensbåndet 380 - 400 mhz og blev givet særligt

nød- og beredskabskommunikation i danmark. dette frekvensbånd har parterne under sagen betegnet nød- og beredskabsbåndet. selv om

ladelserne blev givet særligt

bestemte kommunikationsformål, var det hensigten, at indehaverne af de to sæt

ladelser indbyrdes skulle konkurrere i fri konkurrence om at skaffe kunder inden for såvel civilbåndet som beredskabsbåndet. som betingelse for

ladelsernes udstedelse skulle

ladelsesindehaverne inden 2006 foretage udbygning af deres respektive net, således at der ville være en udendørs geografisk dækning på 70% i danmark for damms civilbånd og 98% for motorolas beredskabsbånd. regeringen besluttede i 2006 i overensstemmelse med en anbefaling fra et udvalg med deltagelse af de berørte myndigheder, radioudvalget, at der skulle etableres ét fælles radionet

nød- og beredskabskommunikation i danmark. hidtil havde nød- og redningsberedskabet bestået af både statslige, kommunale, amtskommunale og private aktører, politi, ambulancetjeneste og beredskabsstyrelsen, som rådede over mere end 100 forskellige kommunikationssystemer, som gennemsnitligt var 15 år gamle og kendetegnet ved, at de primært kunne anvendes

intern kommunikation. beslutningen blev effektueret dels ved en udbudsforretning, sine-udbuddet, der udbød tjenesteydelser

beredskabsmyndighederne i form af kontrakt om

slutning

og brug af et landsdækkende radiobaseret telekommunikationsnet, dels ved vedtagelse af en ændring

beredskabslovens § 29, hvor kommuner, regioner og de private aktører, der måtte bistå disse myndigheder, blev påbudt eller kunne påbydes at benytte det etablerede landsdækkende radiokommunikationsnet på nød- og beredskabsområdet ved løsning af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver. denne lovændring er af parterne under sagen betegnet

slutningsloven. i juni 2006 sendte økonomistyrelsen sine-nettet i udbud. dette skete ved en udbudsbe- kendtgørelse i henhold

de eu-retlige regler i udbudsdirektivet. udbuddet blev foretaget i den udbudsform, som i udbudsdirektivet er benævnt konkurrencepræget dialog. - 7 - efter prækvalifikation var der tre deltagere i udbuddet. den ene deltager i udbuddet, eads secure networks oy, trak sig fra udbudsprocessen før endelig

budsafgivning, mens ende- lige

bud blev indgivet af konsortiet og motorola. udbudsprocessen strakte sig indtil juni 2007 og indebar blandt andet syv foreløbige

bud fra hver af de to bydende og en løbende revision af udbudsdokumenterne. ved brev af 8. juni 2007 fik konsortiet meddelelse om, at økonomistyrelsen på grundlag af evaluering af de indgivne

bud havde valgt at indgå kontrakt med motorola, som herefter indgik kontrakt med økonomistyrelsen den 29. juni 2007. samme dag indgav damm klage

klagenævnet for udbud, som afsagde kendelse den

1. december
2. denne retssag, der foruden en lang række andre spørgsmål også omfatter en prøvelse af klagenævnets kendelse af
3. december 2007, jf. lov om klagenævnet for udbud, blev herefter som indledningsvis nævnt anlagt den
4. februar
5. sagsfremstilling radiofrekvenser, frekvensbånd og tetra radiofrekvenser er en knap ressource, hvis benyttelse er reguleret og over alt i verden be- tinget af

ladelse. i begyndelsen af 1990´erne opstod i europa et ønske om at harmonisere nød- og beredskabskommunikationen. af eu-rådets resolution af 30. november 1993 om radiokommunikation (10089/93 enfopol 39) fremgår bl.a.: ”blandt de standarder, der er under udvikling af european telecommunications standards institute (etsi), opfylder trans european trunked radio standard (tetra) politimyndighedernes funktionelle krav. det virker derfor passende at anvende tetra som udgangspunkt for den videre udvikling af en standard

politiorganisationerne. … status på forslag om harmoniseret frekvens forhandlinger med militærmyndighederne (nato) om anvendelse af frek- vensbåndet 380-400 mhz er påbegyndt. deres forslag om at reservere en stor, fortløbende frekvensblok på 7,5 mhz kan grundet tekniske problemer ikke godkendes (den normale duplexdistance er 10 mhz på dette frekvensbånd). - 8 - forslaget bør ændres (f.eks. ved at opdele frekvensblokken på 7,5 mhz i to blokke á 3,25 mhz med en (duplex) mellemdistance på 10 mhz).” den europæiske radiokommunikationskomité (european radiocommunications committee), som danmark er medlem af, traf den 7. marts 1996 to beslutninger - henholdsvis erc/dec/

deles ved indførelsen af det digitale landmobilsystem

nødtjenesterne. i den førstnævnte beslutning var anført bl.a.: ”forklarende notat 1. indledning tetra (trans european trunked radio system) er en europæisk standard for det mobile radionetværksystem

professionel brug. systemet er baseret på digital teknologi og har

formål at levere både stemme- og dataydelser

private og offentlige virksomheders mobile radioudstyr med øget ydeevne og spektraleffektivitet i forhold

eksisterende analoge teknologier. … erc´s beslutning af 7. marts 1996 vedrørende frekvensbånd med henblik på implementering af trans european trunked radio system (tetra) (erc/dec/

at opfylde behovene hos politi- og toldmyndigheder, brandvæsnet, ambulancevæsnet, kystvagten, grænsevagten og andre nødtjenester. udviklingen af det indre marked i europa har medført behov for samarbejde på tværs af grænserne inden for radiokommunikation. i 1991 kontaktede ”telecom” - arbejdsgruppen bestående af underskriverne af schengentraktaten erc med en anmodning om, at cept identificerede et harmoniseret spektrum udelukkende

brug for politiet og sikkerhedstjenesterne på tværs af europa. denne anmodning har resulteret i rekommendation t/r 02-02 e (bonn 1993), som blev vedtaget af erc i 1993. efter forhandlinger med cept aftalte nato, at der i første omgang skulle stilles 2 x 3 mhz, med om nødvendigt yderligere 2 x 2 mhz baseret på en 10 mhz duplexseparation

rådighed for nødtjenesterne under særlige vilkår. det europæiske standardiseringsinstitut for telekommunikation (etsi) har udviklet standarder for mobile, trunket radiosystemer, tetra (trans european trunked radio networks) voice og data (ets 300 392) og tetra packet data optimised (pdo) (ets 300 393). schengen etablerede enstemmigt en kommunikationsspecifikation. efterfølgende blev det rejst over for etsi, om hvorvidt der fandtes en standard, som opfyldte denne specifikation, herunder systemer, der opfylder betingelserne i procedurerne for etsi public availabel specifikation (pas) og kan overføres

en europæisk standard. etsi bemærkede, at tetra kan opfylde schengen-specifikationen. der vil i schengen-regi blive udført forsøg for at fastslå, at de taktiske og operative krav kan opfyldes. - 10 - andre systemer kan blive udsat for test på samme grundlag, hvis de bliver en europæisk standard. før vil der ikke blive truffet en endelig beslutning. da rådet for politisamarbejde blev etableret, blev det aftalt, at det ville fortsætte det arbejde, som schengen har udstukket rammerne for. rådet om politisamarbejde vil træffe beslutning om hvilken etsi-standard, der skal implementeres i frekvensbåndene, som er angivet for nødtjenesterne i denne erc-beslutning. … erc-beslutning 7. marts 1996 om det harmoniserede frekvensbånd, som skal

deles ved indførelsen af det digitale landmobilsystem

nødtjenesterne (erc/dec/

stordriftsfordele ved frem- stillingen af udstyr, e) der er identificeret et samlet behov for 2 x 3 mhz

2 x 5 mhz

dækning af de fleste landes behov, f) et frekvensbånd over 800 mhz hverken ville være teknisk eller økonomisk veleg- net

den forventede driftsform,

1. g)mange lande har forskellige nødtjenester, som pt. fungerer uafhængigt i forskel- lige frekvensbånd,
2. h)frekvensbåndet 225 – 400 mhz anses som værende primært

militær brug i de fleste europæiske lande, - 11 - i) der i nato-landene findes en aftale mellem militæret og de civile myndigheder om at imødekomme nødtjenesterne i de militære frekvensbånd under særlige vilkår om deling, … beslutter 1. at

dele 380 – 385 mhz og 390 – 395 mhz som frekvensbånd inden for hvilke, kravene for det digitale landmobilsystem skal overholdes, 2. at der under hensyntagen

nærværende beslutning skal bruges en enkelt, harmo- niseret, digital landmobilstandard for nødtjenester, som vedtaget af etsi, i de

delte frekvensbånd, 3. at

dele frekvensbåndene 380 – 385 mhz og 390 – 393 mhz

brug for et en- kelt, harmoniseret, digitalt landmobilsystem

nødtjenester pr.

1. januar 1998,
2. at

dele hele eller passende dele af frekvensbåndene 383 – 385 mhz og 393 – 399 mhz, hvis det skulle være nødvendigt

brug for et enkelt, harmoniseret, digitalt landmobilsystem

nødtjenester pr.

1. januar 1998,
2. at denne beslutning træder i kraft pr.
3. juli 1996,
4. at cept-medlemmernes regeringer skal meddele erc’s formand og ero om den nationale

tag, der implementerer denne beslutning, når beslutningen er implementeret.” damm har anført, at denne erc-beslutning er inkorporeret i dansk ret ved frekvensplanen, og at erc-beslutningen bindende har fastlagt frekvensbånd

brug for nødtjenester, som de danske myndigheder derfor er forpligtet

at følge. de sagsøgte myndigheder har heroverfor det standpunkt, at beslutningen kun pålægger deltagerstaterne at friholde frekvensbåndene som en ”arealreservation”, men at staterne ikke er forpligtet

at anvende frekvensbåndene

nødtjenester. i en rapport afgivet i oktober 1996 vedrørende integration af kommunikation i det enstrengede redningsberedskab, afgivet af arbejdsgruppen under k-2-udvalget vedrørende integration af telekommunikation i det enstrengede redningsberedskab, er om de europæiske og nordiske forhold anført bl.a.: ”4.2 europæiske og nordiske forhold - 12 - eu og tetra mobilgrønbogen eu-kommissionen udsendte i april 1994 en grønbog vedrørende mobil kom- munikation indenfor unionen. grønbogen fastslog, at efterspørgslen efter mobile kommunikationssystemer er stærkt stigende i europa. derudover er der et behov for, og ikke mindst et ønske fra kommissionens side om, at opbygge et transeuropæisk netværk

mobil kommunikation. i grønbogen peges der på det såkaldte tetra-system, som en mulig løsning for fremtidens radiokommunikation. ifølge grønbogen er en af fordelene ved tetra-systemet, at det udnytter fre- kvensspekteret væsentligt bedre end de nuværende systemer og derved giver plads for øget

gang af brugere. kommissionen lægger op

, at der afgives bindende erc-beslutning angående frekvenstildeling for tetra inden

1. januar 1996, og at standardiseringsarbejdet med tetra afsluttes i løbet af
2. kommissionen forventer at offentlige organisationer som redningsberedskaber, elforsyning, politi og grænsevagter vil være de store brugere af tetra. ligeledes forventes det, at schengen-gruppen med grænseoverskridende politi- arbejde vil være blandt brugerne af systemet. frekvensproblematikken frekvensspekteret anvendt

radiokommunikation har en begrænset kapacitet, og der har i mange år været problemer med at imødekomme den stigende efter- spørgsel. store dele af frekvensspekteret anvendes i dag af forsvaret, radiofonier, gsm, nmt samt private lukkede radionet, der bruges af offentlige myndigheder og private virksomheder. eu har vurderet, at der ikke vil være plads

fremtidens stigende antal brugere og søger derfor problemet løst med moderne teknologi, der bedre udnytter fre- kvensspekteret, dvs. digital teknik. der er i forvejen pladsproblemer for gsm m.v., og det nye system må allokeres frekvenser fra nuværende lukkede radionet og forsvaret. … frekvenser nato har stillet de nødvendige frekvenser

rådighed, men det er de enkelte medlemslandes rettighed at frigive frekvenser

redningsberedskaber og offentlig sikkerhed i de enkelte europæiske medlemslande. frekvenserne er placeret i området 380

400 mhz.” - 13 - af danmarks

trædelsesaftale af 19. december 1996

konventionen om gennemførelse af schengenaftalen af

1. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (schengenkonventionen), underskrevet den
2. juni 1990, fremgår bl.a., at rigspolitichefen er udpeget

centralmyndighed for danmarks vedkommende.

trædelsesaftalen blev ratificeret ved lov nr. 418 af 10. juni 1997 om danmarks

trædelse af schen- genkonventionen. schengenkonventionen har i art. 41, stk. 1, og art. 44 bl.a. følgende bestemmelser, idet damms synspunkt er, at politiets forpligtelse

at forfølge over landegrænser forudsætter radiokommunikation, hvorimod de sagsøgte myndigheder har gjort gældende, at såkaldt "hot pursuit" intet har med radiokommunikation at gøre. ”afsnit iii politi og sikkerhed … § 41 1. politibetjente hos en af de kontraherende parter, der i deres hjemland forfølger en person, der er taget i at begå eller deltage i et af de strafbare forhold, der henvises

i stk. 4, er bemyndiget

at fortsætte deres forfølgelse på en anden kontraherende parts territorium uden sidstnævntes forudgående bemyndigelse, såfremt det som følge af situationens særligt hastende karakter ikke er muligt forud for ankomsten

territoriet at underrette den anden kontraherende parts kompetente myndigheder ved hjælp af et af de midler, der er fastlagt i § 44, eller såfremt disse myndigheder ikke kan nå

stedet tids nok

at overtage forfølgelsen. … § 44 1. de kontraherende parter skal i overensstemmelse med relevante internationale aftaler og under hensyntagen

lokale forhold og tekniske muligheder installere – særligt i grænseområder – telefon-, radio- og telexlinjer samt andre direkte forbindelser

fremme af samarbejdet mellem politi og toldvæsen i særdeleshed med henblik på rettidig udsendelse af oplysninger med henblik på overvågning og forfølgelse på tværs af landegrænser. - 14 - 2. ud over disse kortfristede foranstaltninger skal de især overveje følgende muligheder: (

1. a)udveksling af udstyr eller udpegelse af kontaktpersoner, der har det rette ra- dioudstyr (
2. b)udvidelse af de frekvensbånd, der benyttes i grænseområder (
3. c)oprettelse af fælles forbindelser

politi og toldvæsen, der opererer i de samme områder (d) koordinering af deres programmer

indkøb af kommunikationsudstyr med henblik på at installere standardiserede og kompatible kommunikationssyste- mer.” en eu-komité konkluderede den

1. april 1997 efter indstilling fra arbejdsgruppen for po- litisamarbejdet i eu, at målet i eu fortsat er en aftale om en fælles standard for radio- kommunikation. samtidig besluttede komitéen at gennemføre en pilottest med udstyr, der opfyldte tetra-standarden, for at fastslå om udstyret i praksis opfylder kravene. testen skulle udføres i grænselandet mellem holland, tyskland og belgien. ved brev af
2. maj 1997 ansøgte beredskabsstyrelsen telestyrelsen om godkendelse af definitionen af brugergruppen inden for tetra-frekvenserne 380-400 mhz. i brevet be- mærkede beredskabsstyrelsen endvidere: ”… beredskabsstyrelsen ønsker ikke at være operatør af et landsdækkende tetra- system, men skal alene pege på nødvendigheden af, at et radiosystem, som skal betjene dansk beredskab overordnet, bør, i samarbejde med telestyrelsen, kunne styres af en organisation indenfor dette beredskab. det må understreges, at tetra-systemet i 380-400 mhz området,

brug for det definerede beredskab, bør etableres på et grundlag, der

godeser den økonomisk billigste løsning for beredskabets organisationer. …” telekommunikationskonsulentfirmaet f & l european telecommunications consultants a/s (her benævnt fischer & lorenz) blev af telestyrelsen anmodet om en undersøgelse, som mundede ud i en rapport af 17. september 1997 om ”markedssituationen omkring behov og efterspørgsel for indførelsen af tetra i danmark". baggrunden for undersøgelsen var, at den nye fælles europæiske radiostandard tetra stod for at skulle indføres i danmark, og - 15 - hovedformålet med undersøgelsen var at give styrelsen et grundlag for anbefaling

videnskabsministeriet (nu ministeriet for forskning, innovation og videregående ud- dannelser (uddannelsesministeriet)) om, hvilke frekvensreguleringsmetoder der skulle an- vendes i forbindelse med indførelsen af tetra i danmark. fra rapporten er fremhævet følgende passager: ”2.1 baggrund og formål. telestyrelsen har ønsket udarbejdet en rapport, der afdækker markedssituation omkring efterspørgsel og behov for indførelsen af tetra teknologien inden for pmr området. … forud for telestyrelsens indstilling

forskningsministeriet omkring imple- mentering af tetra, herunder om der kan forudses frekvensknaphed, om der skal afholdes offentligt udbud eller om frekvenserne kan

deles uden offentligt udbud, ønsker telestyrelsen udarbejdet en rapport, der konkret afdækker følgende forhold: • hvem ønsker at være operatør/er af et regionalt/landsdækkende tetra net for hhv. civil og ermergency tjenester? • er der for så vidt angår frekvensressourcer

tetra formål tale om en knaphedssituation, der

siger, at der afholdes et offentligt udbud? • hvilken model/modeller ønskes der etableret med henblik på indførelsen af tetra: - rent civil tetra net - fælles civil/emergency tetra net - rent emergency tetra net (uden offentligt udbud) - tetra net

eget brug • hvilke frekvensbånd ønskes anvendt

formålet? • hvor stor en frekvensressource skal der anvendes

etablering af de enkelte net? … 2.2 definitioner i denne rapport opereres med tre forskellige grupper af tetra interessenter • netværksoperatør • egen operatør • bruger - 16 - netværksoperatør med netværksoperatør forstås organisationer og firmaer, der står for den fysiske drift af et samlet tetra net, samt ejer dette. det er også netværksoperatøren, der har tetra frekvenstilladelserne. netværksoperatøren står for opgaver som: • implementering, overvågning og vedligeholdelse af infrastrukturen. • celle- og frekvensplanlægning. en tetra netværksoperatør vil udbyde sit tetra net

en åben kreds af brugere. egen operatør med egen operatør forstås organisationer og firmaer, der ønsker at eje egen tetra infrastruktur og selv have tetra frekvenstilladelser. på dette eget tetra net vil disse organisationer og firmaer så lade deres egne brugere af radio operere. i denne gruppe regnes også: • organisationer der i et vist omfang

lader brugere fra andre organisationer og firmaer at operere på deres tetra net • mindre grupper af organisationer, der går sammen i et fællesskab om at drive eget tetra net for gruppens egne brugere brugere de firmaer og organisationer, der ønsker, at deres brugere skal benytte tetra radioer på et net drevet af en tetra netværksoperatør. … 2.5 tetra generelt … tetra er en forkortelse for trans european trunked radio. den europæiske tetra mou arbejder på at få gennemført et navneskift

terrestrial trunked radio. ønsket om et sådant navneskift afspejler, at tetra er ved at få en ud- bredelse også udover europa. … tetra teknologien implementerer ”trunking begrebet”. kort fortalt betyder dette, at det er systemet, der vælger en ledig kanal

brugeren, når denne ønsker at føre en samtale/sende data. det kan teknisk/matematisk vises, at systemer, der benytter trunking, får deres kapacitet pr. kanal øget ved øget antal kanaler. dvs. en fordobling af antallet af kanaler giver generelt mere end en fordobling af kapaciteten. derfor er trunkede systemer generelt mere frekvenseffektive end

svarende ikke-trunkede systemer. … 3. potentielle netværksoperatører - 17 - ... 3.1 tele danmark tele danmark har under det foretagne interview oplyst, at man ønsker en net- værksoperatør rolle i et landsdækkende tetra net. men tele danmark forestiller sig, at der med fordel skal dannes et konsortium, der er åbent for deltagelse af alle som måtte være interesserede. disse deltagere i et konsortium kan så få medindflydelse på driften af nettet. tele danmark oplyser at man ønsker at spille en generel aktiv rolle i et sådant konsortie. forudsætningerne for tele danmark for at gå ind i en netværksoperatør rolle er: • der skal udstedes en og kun en frekvenstilladelse i tetra emergency bån- det. … • at brugere, der falder indenfor totalforsvarsbegrebet,

lades at operere i tetra emergency båndet. • at der ikke udstedes andre frekvenstilladelser

tetra i andre bånd, fx tetra civil (410mhz-430mhz, 450mhz-470mhz og 870mhz– 876mhz/915 mhz) … når disse forudsætninger er opfyldt, vil tele danmark, i samarbejde med et tetra netværksoperatør konsortie, kunne påbegynde udnyttelsen af en opnået frekvenstilladelse ganske kort tid herefter. tele danmark anbefaler, at udstedelsen af en sådan frekvenstilladelse ikke forsinkes. omvendt har tele danmark oplyst, at hvis disse forudsætninger ikke er opfyldt, så ønsker tele danmark ikke at erhverve en tetra frekvens

ladelse, eller at deltage i et tetra netværksoperatør konsortie. tele danmark har ikke angivet noget ønske om at erhverve tetra frekvens

ladelse i tetra civil båndene, men betinget sig at der i disse bånd ikke ud- stedes tetra frekvenstilladelser

andre. tele danmark mener, at alle brugere, der falder indenfor totalforsvarsdefinitionen, skal have adgang

at være brugere på et tetra emergency net. tele danmark deles beredskabsstyrelsens definition af dansk totalforsvar (se appendix 2). … 3.4 beredskabsstyrelsen beredskabsstyrelsen har meddelt at man er af den opfattelse, at der med henblik på opbygning af et landsdækkende tetra net i danmark, i tetra emergency båndet, bør etableres en overordnet administration for brug af disse frekvenser. denne overordnede administration

byder beredskabsstyrelsen at foretage i et samarbejde med telestyrelsen. - 18 - beredskabsstyrelsen har oplyst at man ikke ser det som en naturlig opgave selv at være netværksoperatør, men peger på at driften af et sådant radiosystem bør ske i et samarbejde med de involverede brugergrupper og myndigheder. netværksoperatør rollen foreslås derfor udliciteret, hvilket skal ske på mar- kedsvilkår. beredskabsstyrelsen har udarbejdet totalforsvars tanken, der er en bred definition af brugergrupper indenfor public safety and emergency services. bered- skabsstyrelsen anbefaler at brugere der falder indenfor totalforsvarsbegrebet

lades at operere i tetra emergency båndet. … 6. konklusioner 6.1 indledning undersøgelsen har afdækket, • at såvel tele danmark som sonofon ønsker at blive landsdækkende tetra netværksoperatører, primært i emergency-båndet … for operatørernes vedkommende er ønskerne kvalificeret med en række betin- gelser, som medfører, at det samlede billede er kompliceret. dette forhold fremhæver, at begrebet ”frekvensknaphed” er et relativt begreb, idet der er en tæt samvirken mellem frekvensefterspørgselen og de frekvensadministrative metoder og –vilkår, der bringes i anvendelse. undersøgelsen har ikke givet mulighed for en egentlig kvantitativ eller på anden måde præcis beskrivelse af egenoperatørers og brugeres planer, selvom dette indledningsvis var et mål for undersøgelsen. det er fischer & lorenz’ indtryk, at mange har forventninger om at ville anvende tetra, men at disse tanker endnu kun få steder er blevet udmøntet i konkret praktisk og økonomisk planlægning. der er måske

en vis grad tale om en ”hønen-og-ægget” situation, hvor konkret planlægning afventer den frekvenspolitiske afklaring. en anbefaling af valg af frekvensadministrative metoder er uden for denne un- dersøgelses kommissorium. en diskussion af frekvensefterspørgselen og den evt. frekvensknaphed kan imidlertid kun føres i sammenhæng med antagelser om disse metoder. … det skal fremhæves, at der ikke hermed er givet et udtømmende billede af de mulige valg af metoder, endsige sket en anbefaling af et metodevalg. … 6.2 emergency-båndet - 19 - en stor del af de potentielle tetra-brugere hører naturligt hjemme under be- tegnelsen emergency services. hertil kommer, at det fra beredskabsstyrelsens side er bragt i forslag, at der i disse bånd bør

lades brugere, der falder under totalforsvarsbegrebet; dette vil betyde, at langt størsteparten af den kendte pmr brugerkreds vil kunne benytte dette bånd. denne anvendelse af totalfor- svarsbegrebet har bred

slutning fra operatører og brugere, og vi vurderer, at det vil kunne accepteres af forsvarskommandoen under forudsætning af, at det vil være muligt at flytte lavt prioriterede brugere

det civile bånd, hvis det skulle blive nødvendigt. det er i den følgende fremstilling som hovedregel antaget, at totalforsvarsbegrebet anvendes, sådan at en betydelig del af de kendte pmr- brugere

lades at operere i emergency-båndet. … appendix 2: totalforsvarsbegrebet … notat ved beredskabsstyrelsen det danske beredskab og tetra ... totalforsvaret. det danske totalforsvar består af alle samfundets beredskabsfunktioner, og om- fatter lovgivningsmæssigt, på det centrale niveau, forsvaret, redningsberedskabet og det civile beredskab, herunder politiet. totalforsvaret er en hjørnesten i den danske sikkerhedspolitik. det er regeringen og folketinget, der fastlægger rammerne for samarbejdet, der foruden statslige myndigheder også omfatter kommuner, amtskommuner samt en del private virksomheder og organisationer. … konklusion … hidtil har de enkelte organisationer radioteknisk baseret sig på egne systemer uden egentlig fælles koordinering. de tekniske muligheder har reelt endnu ikke været

stede. der vil være en mulighed for – med indførelse af tetra – at ændre på dette forhold, ligesom det vil fremme oprydningen i frekvensspektret og en europæisk harmonisering af frekvensanvendelsen. - 20 - et fælles radiosystem for det samlede danske beredskab vil ligeledes have en synergieffekt i planlægningen og gennemførelsen af en række ad hoc opgaver, hvor forskellige myndigheder er involverede. eksempelvis kan forsvarets myn- digheder og politiet i dag ikke kommunikere via radio, uden at særlige og om- stændelige foranstaltninger gennemføres. dette kan fx have betydning under bombe- og terrorhandlinger. … det anbefales derfor, at telestyrelsen - godkender definitionen af dansk beredskab - som en følge heraf godkender, at beredskabet indplaceres i frekvensspektret 380-400 mhz - og beredskabsstyrelsen etablerer et formelt samarbejde om en overordnet administration af frekvenserne for public safety and emergency frekvenserne 380-400 mhz (2x3 mhz og 2x2 mhz) - sikrer, at dansk beredskabs rolle

godeses ved etablering af et landsdæk- kende tetra-system (evt. i samarbejde med andre brugerorganisationer). det må understreges, at tetra-systemet i 380-400 mhz området

brug for det definerede beredskab bør etableres på et grundlag, der

godeser den økonomisk billigste løsning for beredskabets organisationer. beredskabsstyrelsen stiller sig

rådighed for yderligere informationer og imødeser gerne et samarbejde med telestyrelsen og

rettelæggelse af indførelse af et tetra-system i danmark.” den

1. december 1997 indstillede it- og telestyrelsen, at der etableredes to landsdækkende tetra-net, ét i beredskabsbåndet og ét i civilbåndet. i forskningsministeriets notat af
2. juli 1998 om scenarier for anvendelsen af tetra i danmark er opregnet 8 scenarier. om baggrunden for opstilling af scenarier er i notatet anført bl.a.: ”scenarier for anvendelsen af tetra i danmark baggrunden for opstilling af scenarier forskningsministeriet har i forbindelse med den indledende behandling af te- lestyrelsens indstilling af
3. december 1997 drøftet denne med en række bruger- og brancherepræsentanter. - 21 - der er generelt blevet fremført et ønske om, at en række alternative scenarier bliver yderligere belyst som supplement

telestyrelsens indstilling, hvori der er anbefalet 2 landsdækkende net i tetra emergency og 1 net i tetra civil. fra brugerside har der været udtrykt ønske om en yderligere belysning af tetra – teknologiens muligheder og begrænsninger set i forhold

alternative implementeringsmodeller for indførelse af tetra i danmark. brugerne har særligt fremhævet deres interesse i en nærmere belysning af im- plementeringsmodeller, der giver dem mulighed for at etablere og eje egen in- frastruktur, således at tetra indføres i danmark i form af et antal mindre geografisk afgrænsede net, eller modeller, som giver mulighed for at etablere egne ”virtuelle net ” med særskilte tjenester, faciliteter og brugergrænseflader inden for et større net. i den forbindelse er der blevet rejst spørgsmål vedrørende såvel egne behov for tetra-net og –tjenester som konkurrencemæssige hensyn. for så vidt angår egne behov i tetra-net, har nogle brugere som nævnt ovenfor udtrykt interesse for tetra-net, som alene skulle dække et begrænset geografisk område, ligesom de kun i begrænset omfang har behov for særlige faciliteter med henblik på driftssikkerhed m.v. beredskabsstyrelsen har udtrykt behov for fuld landsdækning, stor driftssik- kerhed, fornøden kapacitet også i spidsbelastningssituationer. ...” om scenarierne 1 - 4 fremgår: ”scenario 1: 1 landsdækkende operatørstyret tetra-net. der

deles en

ladelse

en operatør med vilkår om landsdækning. det vil være muligt for operatøren at udbyde sin tetra tjeneste

såvel nød-, sikkerheds- og beredskabsbrugere som civile brugere.

ladelsesindehaveren vil råde over 2x3 mhz i tetra emergency-båndet. samtidig gives adgang for andre

tetra civil-båndet efter ”først-

-mølle-princippet”. scenariet er relevant, idet et operatørsamarbejde har udtrykt ønske om at drive et landsdækkende tetra-net. scenario 2: 1 landsdækkende brugerstyret tetra-net der

deles en

ladelse

en brugergruppe med vilkår om et landsdækkende net. det er muligt for brugergruppen at udbyde sin tetra tjeneste

såvel nød-, sikkerheds- og beredskabsbrugere som civile brugere. brugergruppen er som

ladelsesindehaver ansvarlig for overholdelsen af

ladelsens vilkår om dækning, kvalitet, priser m.v. men har mulighed for at udlicitere driften af nettet

andre.

ladelsesindehaveren vil råde over 2x3 mhz i tetra emergency-båndet. - 22 - samtidig gives adgang for andre

tetra civil-båndet efter ”først-

-mølle- princippet”. scenariet er relevant, idet der fra brugerside er udtrykt ønske om, at et lands- dækkende tetra-net bør underlægges brugerstyring. scenario 3: 1 landsdækkende tetra-net

nød-, sikkerheds- og beredskabs- formål. der

deles en

ladelse

en operatør eller relevant gruppe af brugere med vilkår om et landsdækkende net alene

nød-, sikkerheds- og beredskabsformål.

ladelsesindehaveren vil råde over 2x3 mhz i tetra emergency-båndet. samtidig

deles en

ladelse

et operatørstyret eller brugerstyret net i tetra civil-båndet efter offentligt udbud. i dette scenario vil nettene i tetra civil-båndet være det eneste sted, hvor brugere, som ikke henhører under en snæver definition af nød-, sikkerheds- og beredskabstjenester, kan få adgang

tetra-tjenester. for dette scenario forudsættes endvidere belyst, hvilke konsekvenser med hensyn

økonomi og funktionalitet det ville have, såfremt et og samme net dannede grundlag for udbudet af tetra i såvel civil- som emergency-båndet. scenariet er relevant, idet

ladelsen

det landsdækkende nød-, sikkerheds- og beredskabsnet vil kunne udstedes uden ændring i den eksisterende fre- kvenslovgivning og uden forudgående offentligt udbud, såfremt der er sikkerhed for, at flertallet af nød-, sikkerheds- og beredskabsbrugere

slutter sig nettet. scenario 4: 2 landsdækkende operatørstyrede tetra-net i konkurrence der

deles

ladelse

to operatører, som hver bliver underlagt vilkår om landsdækning. det vil være muligt for operatørerne at udbyde deres tetra- tjenester

såvel nød-, sikkerheds- og beredskabsbrugere som civile brugere.

ladelsesindehaveren vil hver råde over 2x1,5 mhz i tetra emergency- båndet. samtidig gives adgang for andre

tetra civil-båndet efter ”først-

- mølle-princippet”. scenariet er relevant, idet der fra burgerside er udtrykt ønske om, at indførelsen af tetra bør ske på en sådan måde, at konkurrence mellem flere udbydere sikres.” scenario 5 vedrørte ikke-overlappende regionale net, scenario 6 mange delvis overlappende tetra-net, scenario 7 tetra-anvendelse svarende

den eksisterende pmr-anvendelse i 1998 og scenario 8 hvilede på den forudsætning, at der blandt

ladelsesindehaverne kunne etableres en organisatuion, som forestod en central netplanlægning. - 23 - sideløbende med overvejelserne i danmark valgte man i sverige ét fælles brugerstyret radiosystem

beredskaberne baseret på frekvenser, som staten ejer. i en af it- og telestyrelsen udarbejdet publikation "danish frequency allocation table" (2. udgave, 1998) over den eksisterende og planlagte frekvensbrug i danmark var bl.a. anført: ”cept erc decisions (erc/dec”number”) are european regulations issued by the european radiocommunications committee. erc decisions are issued when radiocommunication matters of great importance need firm commitment by cept countries. annex 5 contains a list of cept erc decisions to which denmark has committed itself. … mhz frequency band danish allocation … 335.4000 – 387.0000 mobile mhz … military … 383.5 – 385.0 mhz ml (fb 393.5 – 395.0 mhz): expected introduction of mobile digital trunked radio systems erc/dec

at analysere 5 af de i ministeriets notat af

1. juli 1998 nævnte 8 mulige scenarier for gennemførelsen af tetra i danmark (scenarierne 1 - 5). arbejdet resulterede i en rapport af
2. april 1999 med bl.a. dette indhold: ”
3. executive summary … when tough redundancy requirements set by the public safety users are im- plemented in the networks the required investment size will almost double and the operational expense will be more than twice as high as without redundancy. this results naturally to weaker business possibilities. the public safety redundancy requirements are relevant in all the scenarios where the public safety users form a part of the user base, i.e. in scenarios 1, 2, 4 and
4. in scenario 3 public safety and civil sector are kept in different networks thus allowing to build the both networks with relevant requirements. - 24 - in the economics of the scenarios, the given frequency allocation plays a major role. if the given allocation is smaller than what is optimum for the planned service, the network investment gets heavy due to additional base stations and the outcome will be unsatisfactory. …. comprehensive nation-wide service coverage is difficult to obtain in the re- gional network scenario.“ ved brev af
5. juni 1999 rettede forskningsministeriet følgende henvendelse

eu-kom- missionen, idet en del af brevet ikke er oversat

dansk og derfor gengives i sin oprindelige udgave på engelsk: ”kommissionen, gdxiii/a/02 kontorchef gennemførelse af ef’s telelovgivning … distribution af frekvenser for tetra-teknologien i danmark. den danske regering overvejer for tiden, hvordan der skal distribueres frek- vensbånd og udstedes

ladelser

tetra (det nye digitale landmobile radio- kommunikationssystem)

beredskabsformål og

civil anvendelse. … tetra i beredskabsfrekvensbåndet […] der er to alternativer, når det gælder udstedelse af en sådan

ladelse: 1. det kan gøres gennem et traditionelt offentligt udbud baseret på gennemsigtige og ikke-diskriminerende principper. en sådan

ladelse kunne udformes, så den giver mulighed for at

byde tjenester

både beredskabs- og andre offentlige slutbrugere samt private brugere. hvis der kun udstedes én landsdækkende

ladelse, vil det være nødvendigt at regulere slutbrugertakster og levering af tjenester for at sikre slutbrugernes interesser. 2. det kan gøres ved at udstede en

ladelse direkte (uden forudgående offentligt udbud)

en åben beredskabsbrugergruppe. det bør bemærkes, at en række private brugere delvis fungerer som leverandører af beredskabstjenester og dermed kunne være berettiget

medlemskab. det ville være nødvendigt at regulere brugergruppen som følger: - 25 - - adgang

gruppen skal

enhver tid være åben for alle på ikke-diskrimine- rende og gennemsigtige betingelser (godkendt af

synsmyndigheden), så alle har mulighed for at blive medlem af gruppen og dermed få adgang

det pågældende netværk. - brugergruppen får ikke lov

at udnytte

ladelsen kommercielt, dvs. den kan ikke videresælge kapacitet/tjenester

tredjeparter. netværket og tje- nesten kan kun anvendes af medlemmerne af brugergruppen (på ikke-dis- kriminerende betingelser). brugergruppen skal fungere som en økonomisk uafhængig enhed. brugerne in- vesterer i en andel. efterhånden som gruppen modtager nye medlemmer,

passes antallet af andele gradvis i overensstemmelse med antallet af medlemmer. brugergruppen vil selv skulle styre den

delte frekvensressource og kan selv beslutte, om den vil være sin egen operatør, dvs. etablere en infrastruktur og være leverandør af tjenesten, eller om den vil gennemføre et offentligt udbud. formålet med at udstede

ladelsen

en brugergruppe er at give brugerne mulighed for på en mere direkte og fleksibel måde at

passe netværket og tje- nesten i forhold

deres specifikke og variable krav samt bedre og mere effektiv kontrol med et de facto-monopol. som det er nu, har beredskabstjenesterne typisk deres egen radioinfrastruktur, der ofte er optimeret

at opfylde særlige behov (f.eks. for politi og toldvæsen, brandvæsen, ambulancer, kystvagt, græn- sesikkerhed). en gruppe sådanne brugere vil have kendskab

de særlige behov hos beredskabstjenesterne, f.eks. krav om dækning i hele landet, særlige beredskabsfunktioner og andre tekniske funktioner. det ville være vanskelig at specificere opfyldelsen af sådanne beredskabskrav i en

ladelse, og da bruger- gruppen har et naturligt incitament

at sikre sådanne behov, ville

deling af frekvenserne

en brugergruppe uden et forudgående offentligt udbud være den hensigtsmæssige løsning.” “tetra in the civil frequency-band in the civil band a public tender will take place. … frequencies in the civil frequency bands will become available gradually. … as mentioned earlier it is quite unsure, whether there is a commercial basis for more than one network with nation-wide coverage. …” ”resterende tetra-frekvensressourcer for at imødekomme efterspørgsel fra nogle mindre brugere om drift af separate tetra-netværk foreslår det danske ministerium for forskning og informati- - 26 - onsteknologi at give brugere adgang

at etablere sådanne netværk i de resterende tetra-frekvensressourcer på både beredskabsfrekvensbåndet og det civile frekvensbånd. de vil være

rådighed efter ” først

mølle”-princippet. adgang

disse frekvenser vil dog blive reguleret, i det omfang at

ladelserne baseres på på forhånd definerede frekvensressourcer og med begrænset geografisk dækning. ved at udstede én landsdækkende

ladelse

en brugergruppe og udstede

ladelser

et antal brugere tages der behørigt hensyn

både den effektive anvendelse af radiofrekvenserne, og at brugerne skal have størst mulig fordel af tjenesterne. giver de ovenfor beskrevne scenarier anledning

kommentarer fra kommis- sionen i relation

direktiv 97/13/ef om ensartede principper for generelle

ladelser og individuelle

ladelser for teletjenester samt traktatens forbud mod statsstøtte, jf. ef-traktatens artikel 87? ville det gøre nogen forskel, hvis brugergruppen, som en landsdækkende

la- delse udstedes

, var forpligtet

at gennemføre et offentligt udbud? ville det påvirke svaret, hvis brugergruppen – ud over brugere inden for offentlig sikkerhed – var åben for: offentlige forsyningsselskaber? offentlig transport? private forsyningsselskaber eller privat transport? andre private brugere? […]” eu-kommissionen v/generaldirektør robert verrue svarede i følgende brev af 30. juli 1999: ”kære hr. juul, jeg henviser

deres brev (ref. 400.i.2-0-7-7), som var dateret den

1. april 1999, men blev modtaget af kommissionens generalsekretariat den
2. juni 1999, vedrørende ovennævnte emne og vil besvare de spørgsmål, de rejser i brevet, med følgende kommentarer, som inkorporerer input fra gd iv, gd iii og gd xv. jeg vil dog understrege, at mine kommentarer ikke skal opfattes som udtryk for en definitiv holdning fra kommissionens side

, hvorvidt den danske regerings planer for distribution af frekvenser for tetra-teknologien er i overens- stemmelse med fællesskabsretten. en sådan holdning kan kun vedtages på bag- grund af en fuldstændig vurdering af alle omstændighederne, herunder spek- trumsituationen og

delingsprocedurernes overensstemmelse med fælles- skabsretten. direktivet om

ladelser og mobildirektivet først vil jeg pointere, at den fremgangsmåde, der er skitseret i deres brev, synes at hvile på den antagelse, at kun én type teknologi (tetra-teknologien) er i - 27 - stand

at opfylde de løbende pmr-krav på det danske marked. i den forbindelse vil jeg godt understrege, at et af hovedprincipperne bag både teletjenestedirektivet (90/388/eøf) som ændret ved mobildirektivet (96/2/ef) og direktivet om

ladelser (97/13/ef) er, at regulering så vidt muligt bør garantere friheden

at levere tjenester og bør tage højde for behovet for at lette introduktionen af nye mobilkommunikationstjenester og anvendelsen af nye mobilkom- munikationsteknologier. navnlig fremgår det af artikel 3a, andet afsnit, i direktiv 90/388/eøf som ændret ved direktiv 96/2/ef og artikel 9, stk. 2, i direktivet om

ladelser, at medlemsstaterne, for så vidt som der findes disponible frekvenser, skal

dele licenser efter ”åbne, ikke-diskriminerende og gennemsigtige procedurer”. … hvad angår antallet og den geografiske rækkevidde af de

ladelser, der skal udstedes, ser den

gang, man forestiller sig, ud

at begrænse antallet af

la- delser i) inden for beredskabsbåndet

én landsdækkende

ladelse og ii) inden for civilbåndet

én landsdækkende

ladelse eller flere regionale

ladelser. i den forbindelse henviser jeg

artikel 3a, tredje afsnit, i direktiv 90/388/eøf, hvor der står, at medlemsstaterne kun må begrænse antallet af licenser

mobil- og personkommunikationssystemer ud fra hensynet

væsentlige krav og kun, når dette har relation

mangelen på disponibelt frekvensspektrum, og hvor dette er begrundet ud fra proportionalitetsprincippet. i artikel 10, stk. 1, i direktivet om

ladelser står der, ”medlemsstater må kun begrænse antallet af individuelle

ladelser inden for en teletjenestekategori samt for etablering og/eller drift af teleinfrastruktur, hvis dette er nødvendigt for at sikre effektiv anvendelse af radiofrekvenser…”. den danske regering kan ikke undlade at udstede

ladelser, når der er disponible frekvenser. det er ikke op

hverken de danske myndigheder eller kommissionen, men

en eventuel nytilkommen at beslutte, om denne skal eller ikke skal gå ind på det pågældende marked. direktivet om

ladelser og mobildirektivet er baseret på ef’s konkurrenceregler (artikel 86, stk. 1, tidligere artikel 90, stk. 1). i artikel 10, stk. 2, i direktivet om

ladelser står der også, at hvis en medlemsstat har

hensigt at begrænse antallet af individuelle

ladelser, skal den tage behørigt hensyn

, at brugerne skal have størst mulig fordel af tjenesterne, og at konkurrencen skal kunne udvikle sig frit. der bør derfor tages behørigt hensyn

muligheden for, at der kan eksistere et legitimt krav på mere end ét netværk, og muligheden for udstedelse af

ladelser

mere end ét netværk (uanset om det er i beredskabsbåndet eller civilbåndet, og uanset om det er på landsdækkende eller regionalt grundlag) bør stå åben, medmindre der er altoverskyggende grunde

det modsatte, som hænger direkte sammen med den effektive styring af frekvensressourcerne eller, for beredskabsbåndets vedkommende, spørgsmål vedrørende den offentlige sikkerhed. på samme måde gælder det, at hvis der ikke er nogen tekniske begrænsninger eller begrænsninger vedrørende den offentlige sikkerhed på identiteten af eller kendetegnene ved deltagerne i nogen brugergruppe, så kan vi ikke se nogen begrundelse for at begrænse adgangen

en sådan gruppe: den bør være åben for alle, uanset om det er offentlige eller private enheder. - 28 - spørgsmål vedrørende statsstøtte hvad angår statsstøtte, vil det være nødvendigt, at udstedelse af

ladelser finder sted på en åben og ikke-diskriminerende måde (dvs. gennem et åbent udbud i hele fællesskabet, hvor alle potentielle

budsgivere stilles på lige fod). vi mener, at en direkte udstedelse af en

ladelse kan rejse tvivl om, hvorvidt der gives statsstøtte, navnlig hvis forsyningsselskaber eller andre offentlige/private virksomheder skal indgå i den brugergruppe, som

ladelsen udstedes

. så meget desto mere vil det være nødvendigt med kravet om en åben og ikke- diskriminerende udbudsprocedure ved udstedelse af civile

ladelser. spørgsmål vedrørende offentlige indkøb spørgsmålet om

ladelser

at drive en radiokommunikationstjeneste vil ikke have nogen implikationer for offentlige indkøb, for så vidt at brugerne alle er private instanser, der ikke opererer inden for de sektorer, der er omfattet af di- rektiv 93/38/eøf (”forsyningsvirksomhedsdirektivet”, som i danmark dækker enheder, der opererer inden for vand-, energi- og transportsektoren). hvis bru- gerne af tjenesterne og/eller køberne af det udstyr, der er nødvendigt for en sådan anvendelse, derimod er offentlige instanser (f.eks. politiet) eller enheder, der opererer inden for de sektorer, der er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet (f.eks. jernbaneselskaber), så vil der være et behov for at sikre, at de procedurer, der er udstukket i de relevante direktiver (92/50/eøf for offentlige tjenesteydelseskontrakter, direktiv 93/36/eøf for offentlige vareindkøbskon- trakter, muligvis direktiv 93/37/eøf for offentlige bygge- og anlægskontrakter foruden forsyningsvirksomhedsdirektivet), anvendes, hvor det er relevant. i den sammenhæng bør det bemærkes, at en overtrædelsesprocedure i øjeblikket er i gang mod det forenede kongerige i forbindelse med en udstedelsesprocedure vedrørende levering af radiokommunikationstjenester

politiet. det væsentligste spørgsmål, der er rejst af kommissionen i den sag, er ikke selve det, at indkaldelsen af

bud specificerede anvendelsen af tetra-teknologi, men at den kontraherende myndighed søgte at afholde

budsgivere fra at give

bud, der omfattede andre, muligvis reelt

svarende teknologier. kommissionen er af den holdning, at selv om der i henhold

direktiverne om offentlige vareindkøb er en forpligtelse

at henvise

europæiske specifikationer (i dette

fælde tetra), har de kontrakerende myndigheder også en forpligtelse

at undersøge, om

bud, der omfatter produkter eller tjenesteydelser, som ikke fremstilles i overensstemmelse med sådanne standarder, alligevel er

svarende, og ikke at afvise sådanne

bud, hvor de konstateres reelt at være

svarende, ene og alene af den grund, at de ikke fremstilles i overensstemmelse med standarden. jeg håber, at ovenstående kommentarer kan bruges.” for så vidt angår scenarierne 6, 7 og 8 i den tidligere omtalte rapport om scenarier for an- vendelsen af tetra i danmark udarbejdede leverandørforeningen for radio- og tele- kommunikation, pmr-brugergruppen i danmark og pmr-industrien i danmark ligeledes for - 29 - forskningsministeriet rapporten "implementering af tetra i danmark" dateret 27. august 1999. i rapportens sammendrag var bl.a. følgende anført: ”1 sammendrag denne rapport klarlægger forholdene for 3 af de 8 scenarier, der er opstillet som grundlag for vurdering af indførelse af tetra i danmark. i modsætning

scenarie 1-5 indeholder scenarie 6-8 opbygning af mindre tetra-systemer, som

sammen giver samme form for landsdækning, som de store systemer i scenarie 1-

1. … rapporten viser samlet, at to af de tre scenarier er teknisk (herunder frekvens- mæssigt) og økonomisk mulige at realisere, og den viser også, at der udover de åbenlyse sikkerhedsmæssige fordele ved en flerhed af tetra-net, også er økonomiske fordele forbundet med at vælge et – eller en kombination – af de to scenarier 6 og 8, hvor scenarie 8 er det mest attraktive. da den politiske målsætning om ” bedst og billigst” i alle andre sammenhænge er blevet tolket som udelukkende opnåelig ved indførelse af konkurrence, må det samme antages at gælde for indførelse af tetra, hvilket ifølge rapportens konklusion er gennemførligt, såvel økonomisk som teknisk.” politiske beslutninger om telepolitikken socialdemokratiet, det radikale venstre, venstre, det konservative folkeparti, socialistisk folkeparti og centrum-demokraterne indgik den
2. september 1999 en ”principaftale om sigtelinier for telepolitikken - danskernes adgangsbillet

netværkssamfundet”. aftalen, som fastsatte de overordnede mål for den frekvensregulering, som skulle danne grundlag for iværksættelse af nye frekvensinitiativer, havde bl.a. følgende indhold: ”1. formål … målene for telepolitikken er derfor: at fremme en markedsudvikling, der fører

innovation og vækst, og at sikre alle danskere adgang

de moderne kommunikationsteknologier målene skal nås ved at lovgive på en måde, som sikrer: - 30 - at teknologiske landvindinger uden videre kan finde vej

forbrugerne, at forbrugerne kan gennemskue markedets

bud, og at prisudviklingen fortsat hviler på princippet om ”bedst og billigst”, med vægt på aspekterne bedst og billigst er lige vigtige. det betyder, at der skal være sund konkurrence på hele telemarkedet og ægte valgfrihed for alle forbrugere. … fra sektorregulering mod konkurrenceregulering … på et telemarked, hvor en sund og afbalanceret konkurrence er slået afgørende igennem, vil der som udgangspunkt alene være behov for regulering, der vedrører sikringen af forsyningspligten og adgangen

begrænsede ressourcer m.v. forudsætningerne herfor vil være:

1. at der ikke på nogen del af markedet er tale om, at én udbyder har kon- trollen over en afgørende flaskehals-ressource, og dermed har mulighed for at hindre konkurrence.
2. at ingen dele af markedet er præget af de facto monopol- eller duopol- tendenser.
3. at der er en sund og effektiv konkurrence på alle dele af markedet og overfor alle brugergrupper. …
4. effektiv udnyttelse af frekvensressourcer der er enighed om, at der skal udstikkes klare generelle politiske målsætninger for den samlede frekvenspolitik og –lovgivning. frekvenspolitikken og –lovgivningen bør som overordnet mål have at sikre det billigste, mest varierede og bredest mulige udbud af kommunikationsmuligheder

flest mulige brugere. hvis der er modstrid mellem bredere samfundsmæssige målsætninger som for eksempel sikring af nød- og sikkerhedstjenester, public service m.v., og fremme af konkurrence, frekvenseffektivitet m.v., bør de overordnede samfundsmæssige mål have forrang.” som led i opfølgningen af den politiske aftale udfærdigede it- og telestyrelsen et notat af 7. oktober 1999 om "nye frekvenspolitiske initiativer". i notatet stod bl.a.: - 31 - ”mobilmarkedet … mobile tjenester

nød- og beredskabsformål og andre former for specifikke kommunikationsbehov. på dette område er situationen i dag den, at der anvendes en række forskellige systemer af de forskellige nød- sikkerheds- og beredskabsbrugere, transport- selskaber, taxi-selskaber, vognmænd m.v. disse systemer, der oftest ejes af brugerne selv, har vanskeligt ved at kommunikere indbyrdes og er ikke digitale. de kan derfor ikke håndtere en række af de moderne faciliteter, som er relevante, når man anvender it

f.eks. at styre samlede skadesteds-operationer, hvor flere myndigheder er involveret,

at styre en større transportvirksomhed eller lignende. også på dette område er der nye digitale teknologier, som vil kunne løse oven- nævnte brugerbehov langt bedre end de nuværende. …

1. de enkelte initiativer de overordnede frekvenspolitiske mål udmøntes efter nedenstående retningslinier: … 3.
2. mobile tjenester

nød- og beredskabsformål og andre former for specifikke kommunikationsbehov. der er en række frekvenser

rådighed for tetra (terrestrial trunked radio), herunder et frekvensbånd

beredskabsformål, som forventes at blive fælleseuropæisk.

andre formål (civile) er der på nuværende tidspunkt ledige frekvenser i to frekvensbånd. overordnet telepolitisk sigte: • at sikre forbedrede kommunikationsmuligheder for beredskabsmyndighe- der i nød- og krisesituationer. tetra-teknologien skaber bl.a. mulighed for opbygning af én landsdækkende nød- og beredskabs-infrastruktur, for at alle beredskabsorganisationer i danmark kan tale med hinanden på et ulykkessted (baseret på samme radioteknologi), og for anvendelse af forskellige former for it-redskaber ved styring af større nød- og beredskabsopgaver. • at sikre forbedrede kommunikationsmulighederne for en række erhvervs- mæssige brugere som f.eks. transportvirksomheder, vognmænd og taxi- selskaber. • at

godese flest mulige af de forskellige brugerinteresser, der knytter sig

udnyttelse af tetra-teknologien (forskellige ønsker m.h.t. landsdækning, prisstruktur, fremme af en konkurrencedrevet pres på - 32 - etableringspris og slutbrugerpriser, tjenester og faciliteter der udbydes, mulighed for at fungere som egen tjenesteudbyder (med brug for særlige faciliteter), rådighed over eget net, tidsmæssige ønsker

hvor hurtigt nettene ønskes etableret m.v.). nød- og beredskabsbrugere (bredt defineret) har især lagt vægt på, at der for- holdsvis hurtigt opbygges et landsdækkende net i beredskabsbåndet, som opfylder de særlige beredskabsmæssige krav. disse indebærer krav om redundans (dobbelt dækning og reservekapacitet), roaming og eventuelt prioritetsstyring. især kravet om dobbeltdækning gør et sådant net relativt dyrt at opbygge. … rammer for

deling: der bør, for i videst muligt omfang at

godese de forskellige brugerinteresser, være mulighed for at benytte tetra-teknologien på flere forskellige måder. der bør derfor ikke kun benyttes én

delingsmetode. i stedet bør frekvenserne samlet

deles efter følgende model: frekvenser afsat primært

nød- og beredskabsformål (380 – 400 mhz): • der gennemføres et offentligt udbud af en samlet portion frekvenser (2x4,25 mhz)

opbygning af et landsdækkende net med blandet trafik (nød- og beredskabstrafik + kommerciel trafik). også konsortier, herunder brugergrupper, vil have adgang

at afgive

bud.

ladelsen vil give adgang

kommercielt videresalg. • nød- og beredskabsmyndighederne inddrages direkte i udformningen af udbudsmaterialet for dette udbud, med henblik på at sikre at denne bru- gergruppes behov

godeses. opfyldelse af de basale krav hertil vil være en forudsætning for deltagelse i udbudet. • med sigte på opfyldelse af brugerønskerne

ovennævnte landsdækkende net vil bl.a. følgende udbuds- og udvælgelseskriterier derudover være centrale: et breds udbud af tjenester/faciliteter, herunder særligt tjenester og faciliteter der

godeser nød- og beredskabsbrugernes behov, samt priser herfor (se også ovenfor). heri skal også indgå

bud (vilkår og priser) for tjenesteudbyderadgang (

bud udover hvad man måtte være forpligtet

efter gældende samtrafiklovgivning). • der afsættes og

deles efter først-

-mølle princippet en mindre portion frekvenser (2x0,50 mhz)

opbygning af geografisk afgrænsede net.

ladelser hertil kan gives

brugere der af beredskabsmyndighederne kan forpligtes at indgå i nød- eller beredskabsopgaver (dvs. myndigheder og organisationer, der falder ind under det at beredskabsmyndighederne definerede ”totalforsvarsbegreb”).

ladelserne vil ikke give adgang

kommercielt videresalg. • der afsættes og

deles 2x0,25 mhz

beredskabstjenesterne

brug for ”direct mode”. - 33 - frekvenser

civile/kommercielle formål (410 – 430 mhz): • der gennemføres et offentligt udbud af en samlet portion frekvenser (2x3 mhz)

opbygning af et landsdækkende net. … • med sigte på opfyldelse af brugerønskerne

ovennævnte landsdækkende net vil bl.a. følgende udbuds- og udvælgelseskriterier derudover være centrale: et bredt udbud af tjenester/faciliteter, samt priser herfor. heri skal også indgå

bud (vilkår og priser) for tjenesteudbyderadgang (

bud udover hvad man måtte være forpligtet

efter gældende samtrafiklovgivning). civilbåndet 450- 470 mhz: • op

2x4,5 mhz afsættes

deling af

ladelser

geografisk afgræn- sede net efter først-

-mølle princippet, i takt med at frekvenserne bliver ledige.

ladelserne vil give adgang

kommercielt videresalg. det er på forhånd vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang ovennævnte udbud og

delinger også vil sikre et

strækkeligt effektivt konkurrencedrevet pres på delmarkedet for tetra-tjenester, og dermed på priserne på dette marked. … proces: også de ovenfor nævnte udbud af tetra-

ladelser vil blive gennemført over to runder (indledende interessetilkendegivelser og endelig

budsrunde), på samme måde som f.eks. det tidligere dcs 1800 udbud. sigtet med at foretage en interessetilkendegivelsesrunde vil bl.a. være at opnå

kendegivelser om interessen for den valgte løsning for implementering af tetra i danmark. det vil i den forbindelse også kunne afdækkes, om der evt. måtte være et af de landsdækkende net, som der ikke er reel interesse for at byde på. i det omfang det er

fældet for det landsdækkende net der skal

godese nød- og beredskabsbrugernes behov, vil det være nødvendigt at overveje andre modeller for etablering af en sådan infrastruktur, herunder at overveje om en eller flere offentlige myndigheder på nød- og beredskabsområdet skal gå sammen om et etablere en sådan infrastruktur på ikke-kommercielt grundlag.

1. opsamling … 4.
2. tidsplaner … for så vidt angår tidsplanen for selve lovgivningsprocessen vedrørende mobil- og radiokommunikationsloven, vil denne (jf. tidligere forelagt køreplan) være som følger: - 34 -
3. hurtigt lovindgreb m.h.p. frekvensudbud: der gennemføres en hurtig ændring af lov om radiokommunikation og

deling af radiofrekvenser og lov om offentlig mobilkommunikation med sigte på at skabe de fornødne juridiske rammer for en række nye frekvensudbud, der kan sikre etablering af trådløse abonnentnet, nye mobilnet, der kan håndtere data med store båndbredde og hastighed m.v.” udmøntning af den politiske aftale skete ved forslag

lov om ændring af lov om radio- kommunikation og

deling af radiofrekvenser og lov om offentlig mobilkommunikation (nye frekvenspolitiske initiativer) (1999/1 lsf 103), fremsat den

1. november 1999 og senere vedtaget som lov nr. 1096 af
2. december
3. formålsbestemmelsen i lov om radiokommunikation og

deling af radiofrekvenser var i lovforslaget bl.a. affattet således, idet ordlyden var den samme i den vedtagne lov: ”§1. formålet med denne lov er i videst muligt omfang at sikre brugerne adgang

et bredt, varieret og billigt udbud af telenet og teletjenester, herunder telenet og teletjenester der

godeser bredere samfundsmæssige behov. stk.

1. det i stk. 1 nævnte formål skal nås gennem en aktiv, objektiv og ikke-diskri- minerende frekvensadministration med henblik på at fremme reel konkurrence og effektiv udnyttelse af de samlede radiofrekvensressourcer. stk.
2. hvor det er nødvendigt at foretage en indbyrdes prioritering mellem fremme af reel konkurrence og effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne, skal der lægges størst vægt på at fremme reel konkurrence, medmindre frekvensressourcerne

den pågældende tjeneste er så begrænsede, at alle interesserede brugere som følge heraf ikke vil kunne få adgang

at benytte denne. stk. 4. hvor bredere samfundsmæssige behov som nævnt i stk. 1 indgår i forbindelse med en frekvenstildeling, skal der

enhver tid vælges den

delingsmetode, som bedst

godeser de pågældende bredere samfundsmæssige behov. dette gælder også, hvor der er modstrid mellem dette formål og et eller flere af de i stk. 2 nævnte underordnede målsætninger.” af de almindelige bemærkninger

lovforslaget fremgår bl.a.: - 35 - ”3.4. mobile tjenester

nød- og beredskabsformål og andre former for specifikke kommunikationsbehov … der er ved det samlede valg af, hvordan tetra-teknologien og andre parallelle teknologier implementeres i danmark, lagt vægt på i videst muligt omfang at

godese de forholdsvis forskellige brugerinteresser, som er beskrevet ovenfor. der vil derfor ikke kun blive benyttet én

delingsmetode. i stedet vil fre- kvenserne samlet blive

delt efter følgende model: a) frekvenser afsat primært

nød- og beredskabsformål (380 – 400 mhz): der gennemføres et offentligt udbud af en samlet portion frekvenser (2x4,25 mhz)

opbygning af et landsdækkende net med blandet trafik (nød- og beredskabstrafik og kommerciel trafik). også konsortier, her- under brugergrupper, vil have adgang

at afgive

bud.

ladelsen vil give adgang

kommercielt videresalg. nød- og beredskabsmyndighederne inddrages direkte i udformningen af udbudsmaterialet for dette udbud med henblik på at sikre, at denne brugergruppes behov

godeses. ... ”der afsættes og

deles efter først-

mølle princippet en mindre portion fre- kvenser (2x0,50 mhz)

opbygning af flere, geografisk afgrænsede net (dvs. at den pågældende frekvensressource opdeles i en række

ladelser).

ladelser vil kunne

deles

brugere, der af beredskabsmyndighederne kan forpligtes

at indgå i nød- eller beredskabsopgaver (dvs. myndigheder og organisationer, der falder ind under det af beredskabsmyndighederne definerede »totalforsvarsbe- greb«).

ladelserne vil ikke give adgang

kommercielt videresalg. der afsættes og

deles 2x0,25 mhz

beredskabstjenesterne

brug for »direct mode«. b) frekvenser

civile/kommercielle formål (410 – 430 mhz): der gennemføres et offentligt udbud af en samlet portion frekvenser (2x3 mhz)

opbygning af et landsdækkende net. … det har været overvejet og undersøgt, om det allerede i første fase ville være muligt og om der fra brugerside ville være interesse for at etablere en samlet, landsdækkende, ikke-kommerciel, brugerejet tetra-infrastruktur som et al- ternativ

et net, der etableres og drives af en operatør, som udnytter de således

delte frekvenser kommercielt, og derigennem giver brugerne adgang

det ønskede produktudbud. - 36 - forskningsministeriet har i den forbindelse bl.a. i samarbejde med beredskabs- styrelsen afholdt et særskilt seminar for en række af de større nød- og bered- skabsbrugere, med sigte på at få afklaret, om denne gruppe eventuelt ville være interesseret i en sådan alternativ model for indførelse af tetra, baseret på at de pågældende selv fik frekvenserne overdraget, og herefter selv kunne opbygge og drive et ikke-kommercielt eget radionet. seminaret indikerede klart, at der ikke er interesse for at gå aktivt og økonomisk forpligtende ind i en sådan konstruktion, sammenholdt med alternativet, som er et offentligt udbud med sigte på udpegning af en kommerciel operatør for et sådant net. den manglende interesse skyldes formentlig følgende fordele ved en model ba- seret på offentligt udbud med sigte på udpegning af en privat operatør/driftherre: at operatøren bærer etableringsomkostningen og risikoen, at operatøren hermed også har ansvaret for at ”hverve kunder” og dermed få

strækkelig trafik på nettet

at forrente investeringen, at denne model kan sættes hurtigere i værk, end hvis man først skulle etablere enighed om en fælles investeringsbeslutning på tværs af en række statslige, amtskommunale og kommunale nød- og beredskabsbrugere, og at man derved køber sig

den bedste tekniske ekspertise

at drive nettet teknisk og økonomisk optimalt. … af europa-kommissionens svar fremgår, at kommissionen lægger vægt på at der gives adgang

at byde på og få

delt radiofrekvenser, hvor en potentiel operatør måtte ønske dette, navnlig fordi det fremmer udviklingen af et konkurrencedrevet marked, og at den primære metode

deling af frekvenser i denne situation er gennem et offentligt udbud, hvor alle potentielle bydende har samme muligheder for at afgive

bud. direkte

deling af en frekvenstilladelse

f.eks. en brugergruppe må således ses som et alternativ, der primært bringes i anvendelse hvor der ikke er efterspørgsel efter at få

delt frekvenser

et operatørdrevet net, eller hvor denne efterspørgsel også

godeses som en del af den samlede ”pakke”. dette er også baggrunden for, at forskningsministeriet vurderer, at det ikke vil være muligt inden for rammerne at den gældende eu-regulering at

dele

ladelser

mindre, og herunder ikke-kommercielle net, inden for de samlede frekvensressourcer, førend det offentlige udbud har været afholdt og

ladelserne på grundlag heraf er klar

udstedelse. i modsat fald kunne en potentiel operatør efter forskningsministeriets opfattelse anmode om, at de frekvensressourcer som først blev stillet

rådighed for markedet, blev gjort genstand for offentligt udbud. europa-kommissionen understreger samtidig i sin udtalelse, at betænkelighederne ved at anvende en model baseret på direkte

deling af frekvenserne

en brugergruppe uden forudgående udbud øges, såfremt brugergruppen ikke alene består af nød- og beredskabsbrugere, men

lige omfatter private brugere, idet dette forøger risikoen for konkurrenceforvridende statsstørre på det samlede marked for infrastruktur

mobile tjenester

specifikke kommunikationsbehov. dette er baggrunden for, at der er valgt en model, hvor visse af fre- kvensressourcerne forudsættes

delt uden mulighed for kommercielt videresalg, idet dette klart mindsker risikoen for konkurrenceforvridning af det samlede marked.” - 37 - under folketingsbehandlingen besvarede forskningsministeren den

1. december 1999 bl.a. følgende spørgsmål af
2. december 1999 fra folketingets forskningsudvalg: ”spørgsmål 5 når nato har frigivet beredskabsfrekvenser (380-400 mhz)

formål inden for public safety and emergency services and security, hvorledes hænger det så sammen med, at ministeren i lovforslaget lægger op

, at beredskabsfrekvenserne skal gives

en privat, udenlandsk teleoperatør, samtidig med at der åbnes op for såkaldt blandet trafik (beredskab og kommerciel) i beredskabsfrekvenserne, og at den udenlandske teleoperatør skal have

delt så massive danske beredskabsfrekvenser, at det bliver muligt at drive handel med beredskabs- frekvenserne i form af videresalg ? svar: forskningsministeriet har gennemført en række seminarer og høringer forud for udarbejdelsen af det endelige beslutningsoplæg

, hvordan tetra kunne indføres i danmark herunder også et særskilt seminar for en række af de større og mere betydningsfulde nød- og beredskabsbrugere. … spørgsmålet om kommerciel anvendelse af nød- og beredskabsbåndet har i øvrigt været forelagt europa-kommissionen, og denne har ikke givet udtryk for, at der skulle være problemer heri. … spørgsmål 8 ministeren bedes redegøre for, hvilken koordinering der har fundet sted med norske, svenske og tyske beredskabsmyndigheder. hvilken status har imple- menteringen af tetra i de pågældende lande? vil man også her så massivt

dele landets samtlige beredskabsfrekvenser

udenlandske kommercielle teleoperatører, eller ønsker landene selv at bibeholde frekvenserne for landenes ”public safety and emergency services” ? svar: den konkret planlagte frekvensanvendelse er på sædvanligvis koordineret på europæisk plan bl.a. således, at tetra

beredskabsformål placeres i frek- vensbåndet 380-400. derudover er der ikke sket en nærmere koordinering af, hvordan tetra i praksis implementeres. se imidlertid besvarelse af spørgsmål 11 nedenfor vedrørende sikring af sammenhængende kommunikationsmuligheder i øresundsregionen. - 38 - m.h.t. de valgte løsninger i norge, sverige og tyskland har forskningsministeriet fået oplyst, at man i norge netop har afsluttet en udbudsrunde vedrørende et landsdækkende net og op

6 regionale net i civilbåndet. planerne om et landsdækkende net i nød- beredskabsbåndet skulle endnu ikke være vedtaget. i den svenske tetra-udredning lægges op

et landsdækkende net i emergency- båndet. der er derudover lagt op

, at der opbygges regionale net i civilbåndet. der er ifølge forskningsministeriets oplysninger p.t. ikke taget endelig beslutning om, hvordan og hvornår eventuelle udbud skal gennemføres. … spørgsmål 10 har ministeren undersøgt muligheden for at implementere tetra efter modellen fra jernbanerne (banestyrelsen ejer infrastrukturen, dsb og andre benytter skinnerne)? svar: modeller, der omfatter etablering af en offentligt/bruger-ejet tetra infra- struktur, hvor frekvenserne

deles

de offentlige nød- og beredskabsbrugere med henblik på fælles udnyttelse uden forudgående udbud, har indgået i over- vejelserne. anvendelse af en sådan model ville i givet fald forudsætte, at fre- kvenserne ikke efterfølgende blev gjort

genstand for kommerciel udnyttelse, men alene blev brugt

at

vejebringe tjenester

de pågældende brugeres eget brug. generelt har nød- og beredskabsmyndighederne ikke været interesserede i en sådan model, men har derimod foretrukket en model, hvorefter en operatør påtog sig opgaven med at opbygge nettet og udbyde tjenesten. den manglende interesse skyldes formentlig følgende fordele ved en model ba- seret på offentligt udbud med sigte på udpegning af en privat operatør/driftsherre: • at operatøren bærer etableringsomkostningen og –risikoen. • at operatøren hermed også har ansvaret for at ”hverve kunder” og dermed få

strækkelig trafik på nettet

at forrente investeringen. • at den valgte model kan sættes hurtigere i værk, end hvis man først skulle etablere enighed om en fælles investeringsbeslutning på tværs af en række statslige, amtskommunale og kommunale nød- og beredskabsbrugere. • at man derved køber sig

den bedste tekniske ekspertise

at drive net- tet teknisk og økonomisk optimalt. … spørgsmål 15 - 39 - hvad er ministerens reaktion på debatten om det betimelige i, at tetra-fre- kvenserne anvendes

både nødtjeneste- og private formål? svar: oprindelig blev tetra-teknologien udarbejdet særligt med det formål at skabe et kommunikationssystem

nød- og beredskabskommunikation. det stod dog hurtigt klart, at teknologien også kunne bruges

andre specifikke kommunikationsbehov så som trafikstyring, og derfor har man længe haft

hensigt at afsætte frekvenser

både nød- og beredskabskommunikation (nød- tjeneste) og civilt brug (privat brug). også i de fleste andre europæiske lande

deles eller planlægges

delt frekvenser

tetra

både nød- og beredskab og civile formål. i danmark udbydes frekvenser

opbygning af to landsdækkende net og fre- kvenser

opbygning af flere geografisk afgrænsede net. de landsdækkende net

deles frekvenser i hhv. frekvensbåndet 380-400 mhz og frekvensbåndet 410- 430 mhz. frekvensbåndet er af nato afgivet

nød- og beredskabsformål. ” loven trådte i kraft den

1. januar 2000, og på grundlag af ændringsloven udstedtes be- kendtgørelse nr. 326 af
2. maj 2000 om offentlige udbud af

ladelser

etablering og drift af offentlige net særligt

nød- og beredskabsformål og andre former for specifikke kom- munikationskrav. bekendtgørelsen fastsatte rammerne for telestyrelsens gennemførelse af to offentlige udbud af

ladelser

etablering og drift af offentlige net særligt

nød- og beredskabsformål og andre former for specifikke kommunikationsbehov. ved offentlige net forstod man net, der etableres og drives med sigte på at stille disse net

rådighed for en ikke på forhånd afgrænset kreds af slutbrugere og tjenesteudbydere. endvidere udstedtes på grundlag af lovændringen bekendtgørelse nr. 327 af 8. maj 2000 om ændring af frekvensplanen, iværksættelse af frekvensadministrative metoder og udstedelse af særlige

ladelser i frekvensbånd afsat

etablering og drift af net særligt

nød- og beredskabsformål og andre former for specifikke kommunikationsbehov. bekendtgørelsen omfattede ændring af frekvensplanen med henblik på at afsætte frekvenser

etablering og drift af net særligt

nød- og beredskabsformål og andre former for specifikke kommunikationsbehov, herunder offentlige net. i bekendtgørelsens § 2 var bestemt, at man inden for frekvensplanen ændrede anvendelsen af bl.a. følgende frekvensbånd, idet den fremtidige anvendelse fremgik af bilag

bekendtgørelsen: 1) 380,0 - 381,5; 390,0 - 391,5 mhz 2) 381,5 - 383,5; 391,5 - 393,5 mhz, 3) 383,5 - 385,0; 393,5 - 395,0 mhz samt 4) 410,0 - 40 - - 420,0; 420,0 - 430,0 mhz. i § 3 var anført, at man inden for de nævnte frekvensbånd ville iværksætte offentligt udbud. af § 10 fremgik, at de nævnte frekvenser alene kan anvendes

etablering af et offentligt net, der etableres og drives således, at det er i stand

særligt at varetage nød- og beredskabskommunikation, jf. bekendtgørelse nr. 326 af

1. maj 2000 § 2, stk. 2, nr.
2. bilaget havde bl.a. dette indhold: ”

§ 2, stk. 1, nr. 1: 380.0000 – 381.5000 mhz mobile … erc/dec

§ 2, stk.

1, nr. 2: … 391.5000 – 393.5000mhz mobile … military until i july 2001 from i july 2001: 391.5 393.5 mhz fb (ml: 381.5 383.5 mhz): mobile digital trunked radio systems … erc/dec

§ 2, stk. 1, nr. 4: 410.0000 – 420.0000 mhz mobile except aeronautical mobile space research (space-space) [1] … erc/dec

københavns politi

brug ved besvarelsen af en henvendelse fra beredskab storkøbenhavn bl.a.: - 41 - ”ved skrivelse af 16. juni 2000 (0100-10162-10067-00) har københavns politi anmodet om at modtage et bidrag

brug ved besvarelsen af en henvendelse fra beredskab storkøbenhavn om implementering af tetra-teknologien i danmark. beredskab storkøbenhavn har beskrevet problemstillingen i et med- sendt notat af 26. maj 2000. … rigspolitiet har i forbindelse med henvendelsen vedrørende den fremtidige fre- kvenspolitik – herunder adgang

frekvenser – både over for justitsministeriet og over for forskningsministeriet fremhævet, at der er behov for, at der i forbindelse med en fremtidig modernisering af politiets telekommunikationsmuligheder, fortsat skal være rådighed over

strækkelige frekvenser

politiets brug. i den forbindelse er det nævnt, at schengen politisamarbejdet forudsætter friholdelse af et bestemt frekvensområde – emergencybåndet 380 – 400 mhz – blandt andet

brug for det landegrænseoverskridende politisamarbejde. rigspolitiet vil naturligvis løbende følge med i udviklingen på telekommuni- kationsområdet med henblik på at sikre, at politiet råder over hensigtsmæssigt og egnet telekommunikationsudstyr.” udbud af to landsdækkende tetra-

ladelser i en pressemeddelelse af 22. september 2000 bekendtgjorde telestyrelsen, at startskuddet nu lød for telestyrelsens udbud af to landsdækkende

ladelser

etablering og drift af offentlige digitale landmobile radionet (tetra). med udgivelse af foreløbigt udbudsmate- riale var det hensigten at indhente interessetilkendegivelser fra potentielle

budsgivere senest den

1. november
2. i følgebrevet

endeligt udbudsmateriale vedrørende tetra (nød- og beredskabsbåndet), dateret 18. december 2000, anførte telestyrelsen bl.a.: ”udbudsforretningen afvikles over to runder - en interessetilkendegivelsesrunde og en

budsrunde. i interessetilkendegivelsesrunden har potentielle

budsgivere indsendt en inte- ressetilkendegivelse, indeholdende en foreløbig - ikke bindende - beskrivelse af den påtænkte udnyttelse af en eventuel

ladelse. interessetilkendegivelserne er afgivet med udgangspunkt i det foreløbige udbudsmateriale samt følgebrev, der blev udsendt fra

1. september
2. ... … - 42 - forskningsministeren har
3. december 2000 på baggrund af telestyrelsens ind- stilling truffet beslutning vedrørende fastsættelsen af de endelige rammer for udbudet. ministerens beslutning medfører, at der ikke foretages ændringer i de oprindeligt fastlagte rammer. der udbydes således én landsdækkende

ladelse i nød- og beredskabsbåndet samt én landsdækkende

ladelse i civilbåndet. … dækningskrav der blev i interessetilkendegivelsesrunden givet udtryk for, at kravene

dækning var for høje. blandt andet i lyset af disse

kendegivelser, har telestyrelsen efter bered- skabsstyrelsens forslag valgt at ændre dækningskravet fra at vedrøre håndholdte terminaler

at vedrøre mobile terminaler, …. hertil kommer, at kravet

stedsandsynlighed er betragteligt nedsat. i lyset af denne lempelse, har telestyrelsen efter beredskabsstyrelsens ønske derimod valgt at bibeholde det generelle krav

geografisk udbygningstakt, der fremgik af det foreløbige udbudsmateriale, … . … antallet af

ladelser der har i interessetilkendegivelsesrunden været anført, at der kun bør udstedes en landsdækkende tetra-

ladelse i stedet for de udbudte to

ladelser (én i civilbåndet og én i nød- og beredskabsbåndet). telestyrelsen skal hertil bemærke, at det såvel i den politiske aftale af 7. oktober 1999 som i udmøntningen i lovgivningen har været forudsat, at der skulle udbydes to

ladelser, så der derved kunne skabes forudsætninger for konkurrence mellem de to net. der er således ikke på baggrund af det foreliggende lovgrundlag mulighed for at ændre på antallet af udbudte

ladelser. forholdet har været omfattet af telestyrelsens indstilling

ministeren. det skal dog bemærkes, at der er mulighed for at byde og efterfølgende at vinde

ladelse i begge bånd, forudsat at der forinden har været indleveret inte- ressetilkendegivelse vedrørende begge bånd, og at der afgives det bedste

bud i begge bånd. sikkerhed for kundegrundlag der er i interessetilkendegivelsesrunden stillet krav om, at de potentielle

- budsgivere skal have sikkerhed for kundegrundlaget forud for etablering af nettet. - 43 - hertil skal telestyrelsen bemærke, at det ikke er sædvanligt, at en operatør har aftaler med kunder forud for oprettelsen af et net. i forbindelse med udbudsfor- retningen må de kommende

budsgivere vurdere det potentielle kundegrundlag samt forretningsmulighederne, og basere deres

bud herpå. nød- og beredskabsnettet skal opfylde særlige minimumskrav, der

godeser samfundsmæssige behov. kundetilgangen er forudsat at skulle ske ved frivillig overgang fra de nuværende brugere af landmobile radioanlæg (pmr). operatøren har selv indflydelse på kundetilgangen, idet udbud af kvalitetspro- dukter, der efterspørges af brugerne

fordelagtige priser, vil anspore

, at brugerne

slutter sig tetra-nettet.” i udbudsmaterialet vedrørende nød- og beredskabsbåndet var bl.a. følgende bestemt: ”kapitel 1: processen 1.1 introduktion og baggrund …

ladelserne vil blive

delt gennem to separate udbud med sigte på at etablere to landsdækkende net:

særligt at varetage nød- og beredskabskommunikation inden for 380 – 400 mhz båndet (nød- og beredskabsbåndet)

særligt at varetage specifikke kommunikationsbehov på andre områder end nød- og beredskabskommunikation inden for 410 – 430 mhz båndet (civilbåndet) for ingen af de to offentlige net gælder der begrænsninger for hvilke tjenester og services, der må udbydes. begge net vil således kunne

byde tjenester og services

både nød- og beredskabsbrugere og

civile brugere. … der er tale om et teknologiuafhængigt udbud. det vil sige, at der kan indgives

bud på baggrund af digitale landmobile radionet, som falder inden for defini- tionen af net

nød- og beredskabsformål og andre specifikke kommunikati- onsbehov i § 3 i bekendtgørelse nr. 326 af 8. maj 2000 om offentligt udbud af

ladelser

etablering og drift af offentlige net

nød- og beredskabsformål og andre former for specifikke kommunikationsbehov. hvis der gives

bud baseret på teknologier, der ikke bygger på tetra-tek- nologien og tetra-standarden, vil telestyrelsen foretage en vurdering af, om - 44 - den pågældende teknologi er omfattet af §

1. telestyrelsen vil i den forbindelse se på systemets frekvenseffektivitet, forstyrrelsestolerance og forstyrrelse af andre radiosystemer, jf. nærmere herom i kapitel 2, afsnit 2.
2. henvisninger i dette materiale

tetra skal således som udgangspunkt ses som eksemplificeringer. … 1.1.2 frekvensressourcer udbudet omfatter frekvenser indenfor 380-385 mhz og 390-395 mhz båndet. der vil ved

ladelsens ikrafttrædelse blive

delt en frekvensportion på 2x 4,15 mhz. internationalt (cept/erc) vil der herudover blive afsat frekvenser

brug for dmo (direct mode operation), dvs. frekvenser der kan anvendes af to brugere

en forbindelse, hvor der ikke er ”kontakt” med

ladelsesindehaverens infra- struktur. erc forventes at udsende et udkast

erc-beslutning i høring primo 2001. ifølge dette udkast, vil der blive afsat 2 x 150 khz

dmo i bunden af frekvensbåndet. frekvenserne

dmo indgår ikke i udbudet, og erc-beslut- ningen påvirker derfor ikke omfanget af den udbudte frekvensressource. … erc har herudover anbefalet harmoniserede frekvensbånd

brug for air- ground-air operations (a-g-a). disse frekvenser påtænkes anvendt

for- bindelse mellem jorden og lavtgående fly og helikoptere. a-g-a-frekvenser vil ligesom dmo-frekvenser blive anvendt uden om

ladelsesindehaverens infra- struktur og vil derfor ikke indgå i udbudet. ... … kapitel 2: evaluering – procedure og metodik … 2.4 minimumskrav … c) der gælder følgende krav

geografisk dækning: geografisk dækning i pct. ved periodens afslutning. måneder fra

ladelsens ikrafttrædelsesdato 14 18 24 36 48 60 72 84 udendørs dækning for mobilterminaler 25 50 98 … - 45 - 2.8 fastlæggelse af dimensioner for evalueringskriterierne og disses ind- byrdes vægtning … 3. nettets udbredelse samlet vægt i evalueringen: 20 fastlagte dimensioner vægt geografisk udbredelse og udbygningsakt ved dækning for mobile 50 terminaler (

budets kapetel 4) geografisk udbredelse og udbygningstakt ved udendørs oginden- 25 dørs dækning for håndholdte terminaler (

budets kapitel 4 ) graden og udbygningstakten vedrørende dækning af indre 10 danske farvande ud

12 sømilegrænsen (

budets kapitel 4) dækning af særlige områder (

budets kapitel 4) 15 … kapitel 3:

ladelse … 3.2 forlænget prisregulering der skal i forbindelse med dette udbud kun udstedes en enkelt landsdækkende

ladelse i nød- og beredskabsbåndet. derudover skal der udstedes en lands- dækkende

ladelse i civilbåndet. begge

ladelsesindehavere vil kunne anvende deres

ladelser

både nød- og beredskabskommunikation og

civil kommunikation. set i lyset af, at der alene udbydes to landsdækkende

ladelser

etablering og drift af digitale landmobile radionet på området, og at der er tale om et delmarked med et begrænset kundegrundlag, vurderes der at være en risiko for, at der ikke derved etableres et effektivt konkurrencemarked. …” i følgebrevet af 18. december 2000 vedrørende det endelige udbudsmateriale angående civilbåndet anførte telestyrelsen

sammenligning følgende om dækningskrav: ”dækningskrav der blev i interessetilkendegivelsesrunden givet udtryk for, at kravene

dækning var for høje. - 46 - blandt andet i lyset af disse

kendegivelser, har telestyrelsen valgt at ændre dækningskravet fra at vedrøre håndholdte terminaler

at vedrøre mobile ter- minaler, … . dertil har telestyrelsen derimod valgt at nedsætte det krav

geografisk ud- bygningstakt, der fremgik af det foreløbige udbudsmateriale, fra 80 % geografisk dækning

70 %, … .” for så vidt angår det endelige udbudsmateriale vedrørende civilbåndet var de indledende oplysninger om to landsdækkende net gentaget i materialet, og om minimumskrav var bl.a. følgende anført: ”c) der gælder følgende krav

geografisk udendørs dækning: - geografisk dækning skal efter 2 år være 15 % - geografisk dækning skal efter 3 år være 40 % - geografisk dækning skal efter 5 år være 70 % ” - som det fremgår, var kravene

det, der skulle leveres, større i nød- og beredskabsbåndet end i civilbåndet. ved

budsfristens udløb den 2. april 2001 havde kun motorola budt på beredskabsnettet, og kun t-cell (senere damm) budt på civilnettet, hvorfor den videre udbudsprocedure blev indstillet i medfør af frekvenslovens § 6 a, stk. 3, som bestemte, at der efter indstillingen udstedtes

ladelser

den eller de parter, der havde afgivet en interessetilkendegivelse eller et

bud, jf. lovens § 14, stk. 1.

budsgiverne blev underrettet herom ved breve samme dag fra telestyrelsen. grundlaget for at indstille udbudsforretningen var efter den nævnte bestemmelse i fre- kvensloven, at telestyrelsen konstaterede, at den samlede efterspørgsel efter radiofrekvenser

den pågældende tjeneste eller det pågældende system ikke var mere omfattende, end at den kunne imødekommes inden for det antal

ladelser, der var afsat

gennemførelse af udbudsforretningen. - 47 - frekvenslovens § 14 indeholdt den almindelige hjemmel for udstedelse af individuelle

la- delser

anvendelse af radiofrekvenser og for telestyrelsens fastsættelse af generelle og individuelle vilkår i

ladelserne. herudover var der med den i dommen ovenfor nævnte lovændring i december 1999, som udmøntede de nye frekvensinitiativer, indført hjemmel i frekvenslovens § 14 b

, at telestyrelsen ved udstedelse af

ladelser på baggrund af en indstillet udbudsforretning kunne fastsætte yderligere vilkår udover dem, som var nævnt i § 14, stk. 2 og 3, eksempelvis vilkår om anvendelse af maksimalprisregulering, hvor det samlede antal

ladelser efter telestyrelsens skøn ikke sikrede

strækkelig konkurrence. sådanne yderligere vilkår blev siden fastsat i begge

ladelser. i tiden frem

ladelsernes udstedelse bistod andersen management international tele- styrelsen med en række opgaver, herunder bistand vedrørende prisregulering og kontrol af, at

buddene overholdt minimumskravene i tetra-udbuddet, hvilket de i henhold

firmaets notat af

1. april 2001 i al væsentlighed gjorde. parterne er enige om, at et referat af et møde den
2. november 2000 efter sit indhold rettelig må vedrøre et møde afholdt efter den
3. april og før den
4. juni 2001, formentlig i juni
5. om mødet, hvor repræsentanter for beredskabsstyrelsen, beredskab storkøbenhavn, københavns brandvæsen, rigspolitichefen, kommunernes landsforening og motorola deltog, er i referatet bl.a. anført: ”svend behrens gav en orientering om status for tetra og forløbet frem

1. udbudsrunde. motorola var den eneste byder på nød og beredskabsbånd, hvilket netop modsvarer det udbudte antal licenser.

ladelsen forventes udstedt snarest på fastsatte minimumskrav. … herefter blev ordet givet videre

direktør ole haslund fra motorola. motorola vil gerne være med

at gennemføre regeringens it-strategi for be- redskabet og der blev oplyst fordele ved tetra, bl.a. at tetra er et standar- diseret system med funktioner der tager sikkerhedsmæssige hensyn, giver bedre managementkontrol og ressourceudnyttelse. der er international samarbejde og europæiske standarder for tetra. der er dannet et motorola ledet operatørkonsortium tetranet, som består af motorola og sait-stento og der arbejdes på at udvide konsortiet. - 48 - motorola

byder ”golden share” en bestyrelsespost

beredskabsmyndighederne for at give indflydelse på den fremtidige telestruktur, udrulningsplaner og priser. desuden

bydes samarbejde med kommende bruger at tetra.” i udkast

ladelse vedrørende nød- og beredskabsnettet var indeholdt følgende bestem- melse om force majeure: ”… 13.

ladelsesindehaver skal ved opfyldelsen af vilkår i denne

ladelse være opmærksom på, at der er tale om et beredskabsnet af stor sikkerheds- og forsy- ningsmæssig betydning.

ladelsesindehaver skal derfor gøre sit yderste for at opfylde

ladelsens vilkår, også i

fælde af force majeure, herunder krig eller krigslignende

stand, naturkatastrofer, forbud eller pålæg udstedt af nogen of- fentlig myndighed, brand, eksplosion, udslip af farlige stoffer, epidemier, strejke, lock-out eller manglende forsyninger af elektricitet. …” med henvisning

telestyrelsens udkast

ladelse vedrørende civilnettet bemærkede t- cell bl.a. følgende i et brev af 22. juni 2001

styrelsen: ”… 1. afgrænsning af

ladelsen i indledningen

begge udkast afgrænses

ladelsen enslydende

”… et … radionet, der er i stand

at varetage specifikke kommunikations-behov på andre områder end nød- og beredskabskommunikation, i danmark”. vi foreslår, med henvisning

udbudsmaterialet, kapitel 1, punkt 1.1, at det præciseres, at ”der gælder ingen begrænsninger for hvilke tjenester og services, der må udbydes. nettet vil således kunne

byde tjenester og services

både civile bruger så vel som nød- og beredskabsbrugere.” styrelsen besvarede henvendelsen ved brev af 7. september 2001 og bekræftede spørgsmålet om den fri konkurrence mellem de to net som følger: ”ad 1 og 5: formuleringen i

ladelsesudkastene ”… er i stand

særligt at varetage speci- fikke kommunikationsbehov på andre områder end nød- og beredskabskom- munikation. ...” (telestyrelsens fremhævelse) er taget direkte fra bekendtgørelsen for tetra udbudene. formuleringen vil derfor blive bibeholdt i

ladelserne. - 49 - telestyrelsen skal dog henlede t-cell’s opmærksomhed på, at der står ”… er i stand

særligt at varetage …”. der gælder med andre ord ingen begrænsninger i hvilke tjenester

ladelsesindehaveren af

ladelse

etablering og drift af tetra civilnettet må udbyde.

ladelsesindehaveren kan derfor

byde tjenester

både nød- og beredskabsbrugere samt

civile brugere.” i fortsættelse heraf bemærkede t-cell følgende i et brev af 5. oktober 2001

styrelsen om

ladelsesudkastet: ”vedrø.

ladels

etablering og drift af tetra-civilnet ad 1 & 5 civilnettet ctr. nød- og beredskabsnettet. spørgsmålet om adgangen

alle typer kunder kan betragtes ud fra en historisk og en fremadrettet synsvinkel. t-cell kan

slutte sig telestyrelsens svar af 7. september 2001, selvom t-cell ville have følt sig tryggere ved at formuleringen havde været med i bekendtgørelsen og licensen. med hensyn

det fremadrettede er det vigtigt for t-cell, at muligheden for at gennemføre den frie konkurrence omsættes

praksis. t-cell vil derfor foreslå, at telestyrelsen eksplicit understreger at kravet om fri adgang

alle kunder både fastholdes og udbygges i takt med den kommercielle og tekniske udvikling. t-cell vil derfor anmode om, at dette præciseres i

ladelsen, eller – hvis dette af tidsmæssige grunde ikke er muligt – i et separat brev, f.eks. med følgende tekst: ...”

ladelserne

selskaberne blev herefter udstedt den 16. oktober 2001 og omfattede dels et landsdækkende net i frekvensbåndet 380 - 400 mhz særligt

nød- og beredskabsbrugere samt et civilt net i frekvensbåndet 410 - 430 mhz.

ladelserne gav fri adgang for alle typer kunder i begge net. samtidig med fremsendelsen af

ladelserne den

1. oktober 2001 besvarede telestyrelsen t- cells brev af
2. oktober 2001 som følger: ”ad 1 & 5 civilnettet ctr. nød- og beredskabsnettet med hensyn

selskabets bemærkning om adgang

alle kunder skal telesty- relsen i det hele henvise

styrelsens brev af 7. september 2001, hvoraf det fremgår, at der ikke gælder begrænsninger i hvilke tjenester,

ladelsesindeha- veren af

ladelse

etablering og drift af tetra civilnettet må udbyde.

- - 50 - ladelsesindehaveren kan derfor

byde tjenester

både nød- og beredskabs- brugere samt

civile brugere. for så vidt angår adgangen

at udnytte dmo-bånd kan telestyrelsen oplyse, at terminaler

disse frekvensanvendelser i forbindelse med en kommende revision af bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts 2000 om frekvensanvendelse m.v. uden individuel

ladelse forventes at blive undtaget for

ladelseskrav.” brevet

t-cell var vedlagt såvel mobiltilladelse som frekvenstilladelse

etablering og drift af et tetra civilnet. af frekvenstilladelsen fremgik bl.a. følgende om udbygningstrin vedrørende udendørs geografisk dækning, idet minimumskrav

nettets udbredelse og udbygningsgrad på trods af indstillingen af udbuddene kunne stilles efter radiokommuni- kationslovens § 14b, stk. 2, jf. § 14, stk. 3: ” procenttal for udendørs geografisk dækning dato udendørs geografisk dækning den 16. oktober 2003 15 % den 16. oktober 2004 40 % den 16. oktober 2006 70 % ” i mobiltilladelsen var anført, at

ladelsen trådte i kraft den 16. oktober 2001, og at den havde en varighed på 10 år. det var endvidere anført, at

ladelsen i medfør af § 5, stk. 2, i lov om offentlig mobilkommunikation uden ansøgning løb videre i perioder på 10 år, medmindre telestyrelsen

bagekaldte

ladelsen et år før periodens udløb. frekvenstilladelsen og mobiltilladelsen

motorola vedrørende nød- og beredskabsnettet blev udstedt

aps kbus 38 nr. 4418, som var et skuffeselskab købt af motorola

brug for

ladelserne. selskabet blev siden omdømt

tetranet og herefter omdøbt

dansk beredskabskommunikation a/s. i frekvenstilladelsen

motorola var bl.a. anført, at nød- og beredskabsnettet skulle udbygges i overensstemmelse med denne udbygningsplan: ” procenttal for udendørs geografisk dækning dato udendørs geografisk dækning - 51 - den 16. oktober 2003 25 % den 16. oktober 2004 50 % den 16. oktober 2006 98 % ” dokumentation herfor skulle ifølge

ladelsen præsenteres for telestyrelsen inden udgangen af november i årene 2003, 2004 og 2006, og

ladelsesindehaveren skulle kunne stille operati- onsklare basisstationer

rådighed i alle landsdele med broforbindelse senest 2 timer efter, at en sådan var blevet rekvireret af beredskabsstyrelsen, dog kun én basisstation ad gangen. force majeure-bestemmelsen i

ladelsen var som anført i

ladelsesudkastet. mobiltilladelsen

motorola rummede følgende bestemmelse om

ladelsens omfang: ”1. aps kbus 38 nr. 4418, herefter benævnt

ladelsesindehaver, meddeles på baggrund af motorola a/s ansøgning af

1. april 2001 indgivet i forbindelse med offentligt udbud af
2. december 2000

ladelse

etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt landmobilt radionet, baseret på tetra-tek- nologien og tetra-standarder fra etsi, og som er i stand

særligt at varetage nød- og beredskabskommunikation, herefter benævnt nød- og beredskabsnettet. stk. 2.

ladelsesindehaveren skal etablere og drive nød- og be- redskabsnettet med sigte på særligt at varetage nød- og beredskabskommunikation i danmark.

ladelsesindehaveren kan som supplement hertil anvende nød- og beredskabsnettet

specifikke kommunikationsbehov på andre områder end nød- og beredskabsformål, f.eks.

at sikre forbedrede kommunikations muligheder for transport – og forsyningsvirksomheder.” bestemmelsen om ikrafttræden og varighed var som i

ladelsen

t-cell, dog at

ladelsen havde en varighed på ikke 10, men 15 år. på et ikke nærmere angivet tidspunkt i 2001 indgik den danske telestyrelse en aftale med den tyske telestyrelse vedrørende

delingen af primære frekvenser i frekvensbåndene 380 - 385 mhz og 390 - 395 mhz

digitale landmobile systemer

nød- og beredskabsopgaver. i præamblen

aftalen var anført, at frekvenskoordineringen baseredes på begrebet primære frekvenser i overensstemmelse med erc-anbefaling t/r25 -

1. i en rapport med titlen ”tetra den internationale situation vedrørende offentlig sikkerhed” (version marts 2002), udarbejdet af det hollandske politi, er om schengen anført: - 52 - ”schengen schengen-traktaten var det juridiske grundlag for at indlede standardiserings- processen for mobil kommunikation inden for offentlig sikkerhed. en af be- stemmelserne i traktaten gik ud på at forbedre den grænseoverskridende kom- munikation mellem politi (og toldvæsen) i schengen-landene. teleeksperter fra alle schengen-landene deltog i schengen telecom. forbedring af kommu- nikationen opnås ved at harmonisere frekvenser og teknik. harmonisering af frekvenserne blev opnået gennem det europæiske harmoniserede frekvensbånd 380 – 400 mhz, som resulterede i erc-beslutningen dec 91/
2. harmonisering af teknologien var mere indviklet. schengen dokumenterede sine brugerkrav og bad efterfølgende etsi om at anbefale, hvilken europæisk standard der bedst opfylder schengen-brugerkravene. på grundlag af disse krav udtalte etsi,; at tetra- standarden var bedst egnet som en europæisk standard, der skulle anvendes i schengen-landene. harmonisering af teknologien var kompleks, fordi det ikke var alle lande i eu, der valgte tetra som standard for deres offentlige sikkerhed. schengens stand- punkt var imidlertid, at kun en åben europæisk standard kunne betragtes som et schengen-valg. indtil videre er det kun tetra, der opfylder kravene

en euro- pæisk standard.” i europa-parlamentets og rådets beslutning nr. 676/2002/ef af 7. marts 2002 om et fre- kvenspolitisk regelsæt i det europæiske fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) er i be- tragtning nr. 13 nævnt bl.a., at cept omfatter 44 europæiske lande, og at cept udarbejder tekniske harmoniseringsforanstaltninger med henblik på at harmonisere rediofrekvensan- vendelsen ud over fællesskabets grænser. det fremgår således, at cept omfatter ikke blot eu-landene.

beskrivelse af det internationale samarbejde på området og de internationale beslutninger i forbindelse hermed er følgende passager fremhævet fra forslag

lov om radiofrekvenser, fremsat den 4. april 2002 (2001/2 lsf 193): ”f. internationale forhold i øvrigt radiobølger overskrider landegrænser. for at forhindre forstyrrelser mellem forskellige radiotjenester er samarbejde på tværs af landegrænser derfor nød- vendigt. endvidere kræver den stigende harmonisering af forskellige radiosy- stemer mellem landene, at der

stadighed skabes internationale løsninger på radiokommunikationsområdet. - 53 - på globalt plan finder samarbejdet sted i den internationale telekommunikati- onsunion (itu). i itu-regi er der udarbejdet et internationalt regelsæt kaldet det internationale radioreglement. radioreglementet indeholder de overordnede internationale regler indenfor radiofrekvensforvaltning. itu afholder hvert an- det/tredje år en verdensomspændende radiokonference (wrc), og på disse ra- diokonferencer revideres blandt andet radioreglementet. hertil kommer afhol- delse af regionale konferencer (rrc) samt konferencer i den europæiske region f.eks. på radio- og tv-området. radioreglementet indeholder blandt andet den internationale frekvensplan. heri er angivet, hvilke radiofrekvenser der kan anvendes i de forskellige tjenester (f.eks. mobile tjenester, men også faste tjenester, satellittjenester m.v.), men derimod ikke nærmere om

hvilke radiosystemer (f.eks. gsm og umts) der kan/skal anvendes hvilke radiofrekvenser. itu’s grundlæggende regelsæt, der revideres hvert fjerde år, er indeholdt i en konstitution og en konvention, som danmark har

trådt. den seneste konvention og konstitution blev vedtaget i 1998. dette grundlæggende regelsæt kom- plementeres af radioreglementet og er bindende for alle itu medlemmerne, aktuelt i alt 189 lande. for at det grundlæggende regelsæt og radioreglementet kan få virkning her i landet, skal det gennemføres ved lov eller bekendtgørelser. i europa foregår planlægningen af de verdensomspændende og regionale ra- diokonferencer i the electronic communications committee (ecc), der vareta- ger de europæiske interesser på radiokommunikationsområdet. ecc hører under the european conference of postal and telecommunications administrations (cept), der i dag har post- og teleadministrationer fra 44 europæiske lande som medlemmer. ecc har på radioområdet fire permanente arbejdsgrupper, hvoraf den ene, conference preparatory group (cpg), forestår udarbejdelsen af fælles europæiske forslag

de verdensomspændende og regionale radiokonferencer. en ecc-beslutning opfattes som en folkeretlig bindende aftale, der pålægger landene at afsætte de identificerede radiofrekvenser

den bestemte tjeneste. for så vidt angår forsvarets anvendelse af radiofrekvenser, finder det internati- onale samarbejde sted i north atlantic treaty organisation (nato). den danske frekvensanvendelse baserer sig i den forbindelse på nato’s overordnede frekvensaftale nato joint frequency agreement. … som der fremgår af det ovennævnte, er frekvensadministration ikke udelukkende et nationalt anliggende. de regler, som herefter bliver fastsat i den nationale frekvensplan, er således et resultat at de internationale beslutninger, som danmark er forpligtet

at følge. it- og telestyrelsens deltagelse i det internationale frekvenssamarbejde sker på baggrund af mandater herom udstedt af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.” - 54 - det er som nævnt et tvistepunkt i sagen, om de enkelte lande på grund af internationale forpligtelser er bundet (damms standpunkt) eller ikke er bundet (de sagsøgte myndigheders standpunkt)

at bruge frekvensbåndet 380

400 mhz

nød- og beredskabskom- munikation. damm har fremhævet, at der således et tale om eet landsdækkende net og altså et monopol, hvorimod de sagsøgte myndigheder har gjort gældende, at der intet fremgår herom. ved lov nr. 421 af

1. juni 2002 om radiofrekvenser, som trådte i kraft den
2. juli 2002, og som ophævede og dermed trådte i stedet for henholdsvis lov nr. 394 af
3. juni 1997 om radiokommunikation og

deling af radiofrekvenser samt lov nr. 468 af

1. juni 1996 om offentlig mobilkommunikation, blev der i § 2, stk. 1, indsat følgende bestemmelse: ”§
2. ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter et frekvens- politisk rammemandat efter forslag fra it- og telestyrelsen, jf. stk.
3. det fre- kvenspolitiske rammemandat indeholder retsningslinjer for it- og telestyrelsens overordnede prioritering af den danske frekvensanvendelse.” med et brev af
4. juni 2002 henvendte tetranets direktør ole haslund sig

folketings- partiernes politiske ordførere som følger, idet det havde givet anledning

frustration hos firmaet, at tetranet ikke blev prækvalificeret

et udbud vedrørende anskaffelse af to au- tonome tetra-kommunikationssystemer: ”kære når jeg henvender mig

dig, er det fordi jeg har en sag, der optager mig og mit firma tetranet meget. som det sikkert er dig bekendt, fik tetranet i april sidste år

delt en licens

at drive et landsdækkende kommunikationsnet

nød- og beredskabsbrugere. en række begivenheder – ikke mindst på det seneste – gør os imidlertid en anelse bekymrede. lad mig blive lidt konkret. beredskabsstyrelsen – der på vegne af beredskabet har formuleret de bered- skabsfaglige krav i vores licens – har netop afholdt et hastudbud på anskaffelse af to autonome tetra-kommunikationssystemer (opslag 2002/s 99-078249 i eu- tidende). tetranet har i dag fået meddelelse om, at vi ikke bliver prækvalificeret, hvilket er én blandt flere ting, der undrer os: • for det første kan vi ikke forstå, hvorfor staten ved sit første tetra-udbud har fravalgt den licenshaver, der af bl.a. beredskabsstyrelsen har fået

opgave at opbygge et net for nød- og beredskabet. dette fravalg begrundes - 55 - med ønsket om at etablere autonome systemer i regi af be- redskabsstyrelsen. • for det andet kan vi ikke forstå, at beredskabsstyrelsen, der har stillet krav

os om at investere i mobile kommandocentraler, ikke ønsker at anvende dem. der er tale om identiske mobile kommandocentraler, dog med skærpet krav

de stationer, tetranet skal investere i. tetranet har inden udbuddets annoncering

budt beredskabsstyrelsen en hurtig udrulning inden for to måneder.” … ”

ladelsesindehaveren skal kunne stille operationsklare basisstationer

rå- dighed i alle landsdele med broforbindelse senest 2 timer, efter at en sådan er blevet rekvireret af beredskabsstyrelsen. …” i et notat om nogle af de punkter, hvor beredskabsstyrelsen efter tetranets opfattelse ikke havde orienteret folketingets beredskabspolitiske ordførere på fuldstændig måde, og som af tetranets direktør blev sendt

indenrigs- og sundhedsminister lars løkke rasmussen med brev af

1. juni 2002, var anført bl.a.: ”
2. tetranet har ikke fået en licens vederlagsfri … endvidere skal det bemærkes, at de beredskabsfaglige minimumskrav – som beredskabsstyrelsen har stillet

licenshaveren i form af krav om landsdækning, oppetid, kryptering m.m. – medfører meromkostninger på mere end 300 mill. kr.

etablering og på mere end 100 mill. kr.

drift. denne merinvestering fra tetranet’s side foretages udelukkende for at efterkomme specifikke ønsker formuleret af beredskabsstyrelsen på vegne af de danske nød- og bered- skabsmyndigheder, og vil derfor ikke være foretaget, hvis nettet var rettet mod private brugere.” i et brev af 22. juli 2002 fra indenrigs- og sundhedsminister lars løkke rasmussen

te- tranets direktør blev det oplyst, at beredskabsstyrelsen havde oplyst, at de indkomne

bud på anskaffelse af to digitale radiokommunikationsenheder i forbindelse med det gennemførte eu-udbud enten ikke opfyldte de tekniske krav eller indebærer en overskridelse af den fastlagte budgetramme på 3,2 mio. kr., og at beredskabsstyrelsen på den baggrund havde besluttet at aflyse udbudsforretningen. - 56 - repræsentanter for indenrigs- og sundhedsministeriet, justitsministeriet, ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling, forsvarsministeriet og finansministeriet deltog i en arbejdsgruppe, som i november 2002 afgav ”rapport om den tekniske radiokommunikation på beredskabsområdet”. rapporten omhandlede alene danske beredskabsmyndigheder med operative beredskabsopgaver (”blå blink og horn”) og derfor ikke teknisk kommunikation på tværs af landegrænser. rapporten havde bl.a. dette indhold: ”2. sammenfatning og anbefaling 2.1. sammenfatning af kapitel 3-7 kapitel 3 – udviklingen på radiokommunikationsområdet, herunder it-politiske målsætninger … der er ikke andre eksisterende radioteknologier, f.eks. gsm-teknologien, der er interessant som den bærende kraft i tværgående radiokommunikation på bered- skabsområdet. ligeledes synes der ikke inden for kort tid at være nye relevante radioteknologier, som vil blive kommercielt

gængelige. … 2.2 sammenfattende vurdering og anbefaling der er enighed om, at de eksisterende radiokommunikationssystemer fungerer

fredsstillende i

fælde af mindre ulykker, der udgør størstedelen af bered- skabsmyndighedernes indsatser. behovet for tværgående radiokommunikation er størst i

fælde af større ulykker og katastrofer, hvor indsatsen kræver en koordineret indsats af flere bered- skabsmyndigheder, og/eller hvor skadestedet har en større geografisk udstræk- ning. erfaringer fra øvelser og større ulykker har vist, at den tværgående radio- kommunikation ofte ikke har været optimal. valget af en mulig styrkelse af den tværgående radiokommunikation må være en afvejning mellem

vejebringelse af kommunikationsfaciliteter, der kan un- derstøtte en effektiv tværgående radiokommunikation i de

fælde, hvor der er vurderet behov herfor, og økonomiske hensyn. der bør her foretages en samlet samfundsøkonomisk vurdering. beredskabsstyrelsen har for at forbedre den tværgående radiokommunikation anskaffet to mobile radiokommunikationsenheder baseret på analog radiotek- nologi. denne anskaffelse skete som en midlertidig løsning og er led i den styrkelse af beredskabet, som er sket efter terrorangrebene i usa den 11. sep- - 57 - tember 2001. de mobile radiokommunikationsenheder skal

kaldes og indar- bejdes i indsatsstedets procedurer. … beredskabsmyndighederne afholder i dag selv udgifterne i forbindelse med ra- diokommunikation, herunder udgifter

den tværgående radiokommunikation. princippet for beredskabsmyndighedernes eventuelle

slutning

en digital infrastruktur er følgelig, at

slutning må foregå ad frivillighedens vej og bero på de enkelte myndigheders vurdering af de tekniske og økonomiske konsekvenser mv. ved at skulle opgive egne systemer for at overgå

et kommercielt drevet radionet. anskaffelses- og driftsudgifter mv. ved

slutning

f.eks. en digital infrastruktur vil som hidtil skulle afholdes af de enkelte beredskabsmyndigheder. … der er ikke krav om, at