sø- & handelsrettens dombog

- jen udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den

maj 2011 s-22-09 dansk bjergning og bugsering a/s (advokat martin juste) mod josef möbius bau – aktiengesellschaft (advokat sisse friis nilaus) indledning tvisten i denne sag angår forskellige indsigelser, som sagsøgte, josef möbius bau – aktienge- sellschaft (herefter josef möbius), har rejst imod det restkrav, som sagsøgeren, dansk bjergning og bugsering a/s (herefter dbb), har gjort gældende mod josef möbius for ydet bjergningsassi- stance i perioden
januar –
marts
påstande -2- dbb har nedlagt påstand om, at josef möbius dømmes til at betale dbb modværdien i dkk på betalingsdagen af eur 357.485,00 med tillæg af rente på 15 % p.a. fra d.
marts 2009, til beta- ling sker, subsidiært fra sagens anlæg den
august
josef möbius har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af modværdien på be- talingsdagen af eur 42.005 med tillæg af 15 % rente p.a. fra domstidspunktet, mere subsidiært frifindelse mod betaling af modværdien i dkk på betalingsdagen af eur 42.005 med tillæg af 15 % rente p.a. fra det tidspunkt, hvor retten måtte finde, at dbb har dokumenteret at være be- rettiget til at kræve betaling til sig selv. oplysningerne i sagen dbb har hjemsted i århus og driver virksomhed med bjergning og bugsering. josef möbius er et tysk bygge- og entreprenørfirma, som bl.a. bygger havanlæg. josef möbius’ pontonfartøj mp 27 - længde 47,5 m, bredde 15 m og dybde 3 m - kæntrede og sank ultimo december 2008 ud for den svenske by oskarshamn. efter at josef möbius først hav- de været i kontakt med et tysk bjergnings- og bugseringsfirma, bugsier, blev der via dbb’s ty- ske agent, otto wulf gmbh & co. kg (herefter otto wulf), etableret kontakt mellem parterne, som holdt et indledende møde i hamburg den
januar
på dbb’s brevpapir indgik par- terne en (udateret) ”charter agreement” om leje af bugseringskranen ”samson” *”floating sheerlegs ”samson”+. i indledningen til ”charter agreement” er dbb som aftalepart betegnet ”dansk bjergning og bugsering a/s. c/o otto wulf gmbh & co. kg”. af aftalens pkt. 11.3 fremgår at ”all payments shall be made to: otto wulf gmbh & co. kg” med en nærmere angiven adresse i cuxhaven, og et nærmere angivet kontonummer i commerzbank cuxhaven. aftalen er underskrevet af otto wulf ”for dansk bjergning og bugsering a/s c/o otte wulf gmbh & co. kg”. af ”charter agreement” fremgår yderligere bl.a.: ”<
hire periode/commencement date -3- 4.
hire commencement date as well as hire period is described in exhibit c hereto. < 4.
if nothing else has been agreed under exhibit c, then hire shall start to count from 07.00 hours on the hire commencement date or when the craft has arrived at the place of operation and is ready for lift- ing/rigging, whichever occurrence comes latest.
hire prices 5.
hire prices, including prices for mobilisation and demobilisation of craft to/from place of opera- tion, day rates, overtimes rates and standby rates as agreed are listed in exhibit c hereto. 5.
the hire shall count from the time and place where the craft is safely moored until craft is back at same location or new location designated by charterer, safely secured. 5.
unless otherwise agreed, the hire duration shall be based on notations made in the craft´s daily log. these logs shall also accompany the invoices as back up documentation. <
charterer provided items < 7.
charterer shall appoint one representative who has the sole responsibility and authority to give orders/directions on charterer’s behalf to the craft and who has sole authority to sign documents on behalf of the charterer.
bunkers all fuel and lube for mobilization and demobilization and daily operations are included in the hire costs. <
delay/cancellation < 9.
if the craft can not meet the scheduled commencement date, or if the craft have to discontinue the operations for reasons other than prevailing weather, and for reasons outside charterer´s control then the craft shal be “off-hire”<
suspension/standby 10.
if the commencement or the continuation of the operation is delayed due to prevailing weather conditions or other conditions beyond the control of dbb, then dbb shall still be compensated to <the daily standby rate if such rate applies, in exhibit c. < invoicing and payment 11.
invoicing to take place after charter completion or at the end of each month if hire period lasts over more than one calendar month. charterer shall pay the invoice amount, or if the invoice is disputed – the disputed part thereof, within 21 days after receival. delayed payment will be charged at an interest rate of 15% per anno. 11.
in the event charterer for sound reasons dispute any item, charterer shall within 15 days from receipt of invoice notify dbb of the item under dispute specifying charterer’s complaint, and payment of that item shall be withheld until settlement of the dispute. the undisputed amount, however, shall be paid in accordance with article 11.1 above. -4- 11.
[omtalt ovenfor]. all payments shall be made to: otto wulf gmbh & co. kg <. exhibit c.
prices: 1.1 lump sum price for mobilising/demobilizing the craft to/from the place of operation: 110.000,00 euro 1.
hire rates: 1.2.
hourly rate for up to 10 hours/day hire. between 07.00 – 17.00 hours. min. 8 hours. 3.350,00 euro 1.2.
overtime rate per hour if operation between 17.00 – 07.00 hours. 3.600,00 euro there are no charges for overtime if craft is not in operation (i.e. safely moored alongside quay/mooring place with no loads in hooks. 1.2.
standby rate per day < 26.800,00 euro
place of operation oskarshamn, sweden and pos. 57 12,28 n. 01651,45 e.
hire period 3.
commencement date 28-01-
at aarhus. < exhibit e personnel list the basic crew on the ”samson” consists of the following categories:
master 1
chief engineer/rigger 1
electrician/rigger 1
rigger crew 2 total: 05 normal operation.” -5- charter agreement, der er fremlagt som sagens bilag c, har underskriftsinitialer for neden på hver side. der er som bilag 1 fremlagt en yderligere udgave af ”charter agreement”, som er fuldstændig identisk med bilag c med undtagelse af side 3 og 6: på side 3 er dbb således som aftalepart betegnet med angivelse af egen hjemadresse i århus uden som i bilag c at nævne ”c/o otto wulf <”; på side 6 nævnes i passussen i pkt. 11.3 om ”all payments shall be made to <” ikke som i bilag c otto wulf og ej heller kontonummeret i commerzbank cuxhaven, men derimod en konto hos dbb’s egen bankforbindelse østjydske bank a/s. der er fremlagt ”daily reports” fra alle dagene
januar 2009 til
marts 2009 inkl. rappor- terne er udfyldt på dbb’s blanketter og indeholder beskrivelser af bl.a. ”daily progess” for hver enkelt dag, og hvem der var kaptajn for dbb. der var en rubrik til ”weather on location”, og om ”vessel and personnel” var udover samson anført ”tugboat” ”asterix”. alle dagsrap- porterne fremstår som underskrevet uden anmærkninger af henning fechner som josef mö- bius’ repræsentant på bjergningssstedet i henhold til ”charter agreement” pkt. 7.
dbb’s krav, om hvis opgørelse der i beløbsmæssig henseende ikke er uenighed mellem par- terne, hviler på faktura af
marts
fakturaen er specificeret for hver enkelt dag i peri- oden den
januar til og med den
marts
det samlede fakturabeløb var eur 1.006.375 - efter et ydet afslag på eur 500.
af dette beløb resterer efter nogle reguleringer samt josef möbius’ indbetalinger af ca. eur 840.000 det påstævnte beløb på eur 357.
kravet er således et restkrav for den udførte opgave med ”samson”. af fakturaen fremgik vedr. betalingsbetin- gelser: ”zahlbar innerhalb 21 tagen netto kasse”. der er endvidere som bilag 4 fremlagt en an- den udgave af dbb’s faktura, hvori findes andre beløbssatser mv. til brug for sagen har otto wulf afgivet følgende erklæring af
august 2010, stilet til dbb’s advokat: ”we hereby confirm that we have not received the full amount for the salvage and towing of barge ”mp 27” from josef möbius bau ag. the payments, that we received till now, were paid to us as agent for d.b.b.” forklaringer -6- ove eriksen har forklaret, at han er eneaktionær og direktør i dbb. otto wulf henvendte sig til dbb angående bjergning af det sunkne mp 27-fartøj. der blev afholdt et møde hos josef möbius medio januar
et tysk bjergningsfirma, bugsier, havde måttet melde fra, da de ikke havde tilstrækkelig kapacitet til at løfte fartøjet. dette firma deltog i mødet, hvor også folk fra det dyk- kerfirma, som senere deltog i bjergningen, var til stede. derudover deltog et par forsikringsfolk, og udover ove eriksen selv kaptajn jesper hald fra dbb. henning fechner, der senere funge- rede som josef möbius’ tilsynsførende under bjergningen, deltog også. på mødet blev der lagt en bjergningsplan frem. det blev aftalt, at dbb skulle komme med sin kran og to kroge og så - som timearbejde - gøre, hvad man blev bedt om. det var på tale med en fuld bjergningsentreprise, men dette afslog josef möbius af omkostningsmæssige grunde. en egentlig kontrakt blev ikke drøftet, og der blev ikke drøftet priser. det var mest et spørgsmål om, hvor hurtigt dbb kunne gå i gang med opgaven. det blev aftalt, at dbb skulle vende til- bage, hvilket dbb gjorde et par dage senere, hvor dbb sendte et tilbud på dbb’s sædvanlige conditions. der gik nogen tid, før josef möbius underskrev. der var ikke indlagt nogen forud- sætninger eller forbehold i aftalen, og aftalen var ikke genstand for forhandling. otto wulf har været dbb´s agent i tyskland siden år
josef möbius kan, hvis man fore- trækker det, betale restkravet til otto wulf med frigørende virkning i forhold til dbb. det var en fejl, at dbb med stævningen fremlagde en anden kontraktudgave, bilag
han kan ikke give nogen forklaring på forskellen mellem siderne i bilag 1 og bilag c. der ligger ingen ond vilje bag. han samlede det sammen, som han anså for relevant, og sendte det til advokaten til brug for sagsanlægget. de containere, som det tyske dykkerfirma skulle have ombord på samson, blev lastet i århus. det gik der et par dage med. udstyret ankom med fire lastbiler. containerne blev svejset fast, og der blev bl.a. installeret el i dem. disse ting skulle faktureres på timebasis, men dbb faktu- rerede kun to standby-dage. dbb ventede to dage i århus på dykkerudstyret. -7- pkt. 1.2.
i bilag c til ”charter agreement” om betaling af ”overtime rate” var det, som josef möbius havde bestilt. dbb har leveret ydelsen, og josef möbius må så betale. der lå ingen for- udsætninger bag bestemmelsen. selvfølgelig har dbb omkostninger, når bjergningsfartøjet lig- ger med fartøjet, som skal bjerges, hængende på krogen. alle motorerne kører, ankrene er ka- stet, der er folk - 1-2 mand - på vagt. der er tale om en skarp situation, som indebærer risici. hvis f.eks. vejret bliver dårligt, er det en vanskelig situation at håndtere, at fartøjerne er koblet sammen. alternativet til at have fartøjet ”på krogen” ville være at slippe det, og det ville så gå til bunds. dykkerne kunne så næste dag begynde forfra. bjergningsfartøjet var klar til at arbejde, hvornår det skulle være. dykkerne, som var hyret af jo- sef möbius, havde bestemte arbejdstider, og det var dem, der bestemte arbejdsrytmen. det var dbb uden indflydelse på. under arbejdet var der 7 mand om bord. der skal 6-7 mand til at betjene kranen. dbb havde fle- re mand til rådighed end nævnt i bilag e til aftalen, og de havde en slæbebåd med, hvis be- sætning de kunne gøre brug af. det kræver sædvanligvis to mand i aktion til at løfte op og ned. af og til kan det klares af en mand. der har ikke været nogen drøftelser overhovedet om, at den betalte ”lumpsum” på eur 110.000 også skulle dække sejladser frem og tilbage mellem oskarshamn og det sunkne fartøj. dbb ville ikke have nogen mulighed for på forhånd at vurdere, hvor mange gange en sådan sejlads var nødvendig. særlig med hensyn til faktureringen for den
februar 2009, som var den dag, samson ankom til oskarshamn, blev der foretaget tilrigning af skibet, som er individuel for hvert job. ankrene skulle klargøres. der var is på dækket, og der var på grund af overisning is på krogene, som skulle bankes af. dette er ikke omfattet af ”mobilisation” i aftalen. samme dag kom dykkerne med ekstraudstyr. dbb var berettiget til minimum 8 timer for denne dag, men fakturerede kun 5-6 timer. -8- enkelte nætter ”slap” samson mp27 på grund af dårligt vejr om natten. samson måtte så af sikkerhedsmæssige årsager trække sig lidt væk for ikke at komme til at ligge ”oven på” mp
dbb nedsatte med virkning fra den
februar 2009 ”standby”-satsen fra eur 26.800 til eur 20.000, fordi det tog længere tid end forventet at hæve vraget. ”deres gode hjerte løb af med dem.” jesper bruus hald har forklaret, at han er kaptajn på samson og har været hos dbb i godt 10 år. han har tidligere været skipper på en af farvandsvæsnets redningsfartøjer. han deltog på mødet i hamborg den
januar
josef möbius ønskede at høre, om dbb kunne gøre hæv- ningen af mp 27 færdig. josef möbius havde i forvejen en kontrakt om et komplet projekt med firmaet bugsier, som dog havde måttet indstille arbejdet, da deres krans løftekapacitet og løfte- højde ikke var tilstrækkelig. dbb blev præsenteret for alt, hvad bugsier havde foretaget sig, og dbb tilkendegav at kunne fortsætte, hvor bugsier slap. på mødet lå det således klart, at dbb kunne gøre arbejdet færdigt, men der blev ikke indgået aftale om arbejdets udførelse. indholdet af en aftale blev ikke berørt. når et bjergningsfartøj som samson opererer om natten på åbent hav, er fartøjet i en skærpet situation. skibet skal være ”skarpt”, så man kan komme derfra i tide, hvis der opstår en farlig situation. det er ikke bare at ligge passivt for anker, og der skal hele tiden holdes øje med vejret det tager tid at trække ankre ind, og det tager tid at frakoble wires og kæder, når samson har noget på krogen. hvis man hver dag skulle frakoble wires og kæder for næste dag at tilkoble, ville man udnytte ressourcerne meget dårligt. det ville ikke være rentabelt. halvdelen af ar- bejdstiden ville forsvinde. ved bugseringsarbejde gælder det om at gøre, hvad man kan, mens man er i gang. når samson havde ting ”på krogen”, var der typisk 2-3 mand på vagt. de, der var gået til køjs, var ”skarpe”. når der ikke var noget ”på krogen”, var der typisk en enkelt mand på vagt. alt mandskab, som kan sendes til køjs, bliver selvfølgeligt sendt til køjs. sam- son kunne fortsætte med at arbejde døgn efter døgn. det er dykkertiden, der sætter grænser. når dykkerne stopper dagens arbejde, stopper bjergningsarbejdet, dér hvor dykkerne er nået til. -9- josef möbius’ repræsentant, henning fechner, var til stede næsten hele tiden. han underskrev hver dag dagsrapporterne. det sluttede dagene med. det var josef möbius, som havde projek- tet, bjergningsplanen, og dbb udførte det arbejde, som josef möbius bad om at få udført. tin- gene foregik selvfølgelig i dialog. når samson havde mp 27 på krogen, lå man med en mindre afstand til mp 27, måske 10 – 15 meter. det er byrden, som i denne situation bestemmer samsons position. hvis mp 27 ikke var på krogen, og hvis vejret var dårligt, ankrede man op et stykke, måske 1 km, væk. ved dår- ligt vejr er det meget risikofyldt at have et vrag på krogen. vejret kan drive fartøjet ind i vraget og kan forlise; eller fartøjet og vraget kan blive beskadiget. allerede om eftermiddagen er det nødvendigt at træffe beslutning om, hvorvidt der om natten skal hænge noget i krogen. den
og
februar 2009 var det helt umuligt at arbejde på grund af vejret. henning fechner rejste i konsekvens af vejrsituationen hjem for at holde nogle vigtige møder. de valgte hos samson at tage ”spudleg” med ind til havn. natten mellem den
og
februar lå de med 40 tons i krogen. selvom denne vægt ikke er stor i forhold til den samlede løftekapacitet, havde de hele natten en mand på, som skulle sørge for stabiliteten i løftet. den
februar sejlede de til oskarshamn. dette skyldtes alene vind og vejr. den
februar sejlede de ud til vraget for at se, om de kunne komme videre med bjergningen, men de måtte kaste anker på grund af vejret. når samson ligger ved et vrag med vægt i krogene, så kører de samme maskiner som i dagti- merne, det vil sige to hydraulikmotorer til justering af vægten/trækkket i wirerne, tre frem- driftsmotorer og to ekstra generatorer. jens hansen har forklaret, at han har 18-19 års erfaring med betjening af flydekran og bugser- båd. han har været kaptajn på samson i 8-9 år. josef möbius’ repræsentant henning fechner gav de konkrete anvisninger, og vidnet vurderede som kaptajn, om anvisningerne kunne gen- nemføres på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. dykkerne arbejdede om dagen med at fast- gøre wires til det forliste fartøj. de fastgjorte dele hang derefter på krogen om natten. ellers var de ikke kommet videre med bjergningen. samson arbejder gerne hele natten, men dykkerne løber tør for dykkertid. - 10 - den
og
januar 2009 blev – som det fremgår af dagsrapporterne – dykkernes udstyr læs- set i århus. fartøjet kunne første afsejle, når udstyret var om bord og monteret. dykkernes be- boelsescontainere og andet udstyr, f.eks. dykkertanke, ankom med lastbiler. containerne blev svejset fast, og der blev installeret elektricitet og vand. den
februar 2009 ankom samson til oskarshamn. der skulle herefter ekspederes toldpapi- rer mv. de tyske dykkere kom ombord ca. kl. 13.
skibet blev tilrigget til den konkrete opera- tion. der blev banket is af; bl.a. krogene var blevet til rene isklumper på grund af overisning. de brugte vel en halv times tid på at banke is af. alt var surret, så surringer skulle fjernes. med hensyn til den
februar 2009 forklarede vidnet, at arbejdet på samson ikke slutter, når dykkerne kommer op. der rigges af efter dykkerne og gøres klar til næste morgen. besætningen har altid en længere arbejdstid end dykkerne. vedrørende den
og
februar 2009 forklarede vidnet, at hvis samson havde smidt krogene af, ville det have taget dykkerne 3-4 dage at samle dem op igen. dykkerne var på det tidspunkt løbet tør for dykkertid. samson havde ikke mulighed for at komme fra stedet. den vægt, som samson holdt, skal ses i forhold til den samlede kapacitet på 800 tons, så der var tale om en betragtelig belastning. den
februar 2009 holdt samson alene mp27´s såkaldte ”excavator arm” på 20 tons. de brugte en hel dag på at få den over skibssiden, og dykkerne havde også brugt en hel dag på denne del. den
marts fulgte de henning fechners anvisninger. mp 27 kunne ikke flyde på det tidspunkt og måtte derfor støttes. ellers var den sunket inde i havnen. den
marts var besætningen be- skæftiget med afrigning, således at mp 27 kunne flyde selv. den
marts 2009 blev primært brugt til at afrigge og losse dykkernes udstyr. alt bjergnings- gear blev afrigget. alt dykkerudstyr skulle af i oskarshamn og ikke tilbage til århus. de gjorde - 11 - brug af mobilkran til opgaven. der blev ryddet op, rengjort og gjort klar til hjemrejsen. pum- perne skulle gennemskylles. michael welz har forklaret, at han er uddannet bygningsingeniør og p.t. direktør for et polsk datterselskab. josef möbius’ erhvervsmæssige hovedområde er etablering af specielle havanlæg. mp 27 er ikke et fartøj med egen fremdrift, men en gravemaskine monteret på en ponton. den bruges bl.a. til gravearbejde i havne. mp27 kæntrede natten mellem den
og
december 2008 ud for oskarshamn. det blev be- sluttet hurtigst muligt at rekvirere en kran til at bjerge mp 27, og kranen enak blev bestilt hos firmaet bugsier. kranen afsejlede vist fra cuxhaven den
december
da operationen ikke lykkedes, blev det besluttet at rekvirere samson. der blev alene afgivet en håndskreven or- dreseddel. det var en hasteopgave, og samson afsejlede vist nok den
januar 2009 fra år- hus. samson nåede kun til bornholm og måtte på grund af vejrliget returnere til århus. her- efter blev der afholdt et møde i hamburg den
januar 2009, hvor ove eriksen og kaptajn je- sper hald fra dbb, vidnet selv, henning fechner, herr meyer fra bugsier, en medarbejder fra otto wulff og en repræsentant for det tyske dykkerfirma deltog. aftalen blev drøftet efterføl- gende i en snævrere kreds mellem vidnet, ove eriksen og andreas wulf. vidnet havde selv nogle generelle bemærkninger samt nogle bemærkninger til, hvordan der skulle afregnes for ventetid. man kan ikke sige, at aftalen blev ændret, men den blev udvidet til at omfatte brug af en stor kæde. brug af en sådan kæde havde været drøftet før det store møde. der blev også la- vet en aftale vedrørende dykkerne, som skulle sejle til oskarshamn med samson. der blev af- talt en fast pris herfor. det blev også drøftet i detaljer, hvor og hvordan dykkernes udstyr skulle lastes, og at ekstra containere var nødvendige, men der blev ikke drøftet nogen pris herfor. i vidnets verden måtte dette være omfattet af de to gange ”lumpsum”, som josef möbius betalte – måske med et lille tillæg hertil. der var også betalt en ”lumpsum” på eur 110.000 for den tid- ligere afsejling fra århus. efter vidnets opfattelse var det hele én stor drøftelse; alt blev drøftet inden for denne ramme. josef möbius havde ikke en tjekliste, hvor der blev sat hak, når de en- kelte detaljer var aftalt på plads, men detaljerne blev drøftet på det omtalte møde. - 12 - josef möbius overvejede ikke at indgå en samlet bjergekontrakt, hvor hele bjergningen var om- fattet. en sådan var bestyrelsesformanden, herr möbius, ikke interesseret i. mp 27 skønnedes at være i ret god stand, og målet var at få den op af vandet i bedst mulig stand. en bjergekontrakt kunne derfor ikke komme på tale, da det er almindeligt kendt, at det bjergede fartøj i sådanne tilfælde kommer op på den måde, det er bedst for bjergningsselskabet, men ikke dermed bedst for vraget. henning fechner vurderede hertil, at samson ikke kunne gennemføre opgaven alene. det var også vurderingen, at det ikke kunne svare sig for dem med en samlet kontrakt. hans ansvarsområde i forbindelse med bjergningen var af administrativ karakter. han tog sig af aftalespørgsmål, forsikringsspørgsmål mv. han var ikke ombord på samson, men var i oskarshamn den
og
marts
de opfattede otto wulf som dbb’s repræsentant i tyskland. josef möbius’ aftale blev indgået med dbb, men man havde drøftelser med otto wulf. betalinger er sket til otto wulf, fra hvem man modtog fakturaerne. det er hans opfattelse, at der må skelnes mellem faktisk arbejde og så de timer, hvor der ikke blev arbejdet på samson, men hvor det, som var resultatet af bjergearbejdet, blev sikret. det egentlige arbejde blev udført i dagtimerne, hvor dykkerne var i funktion. han er enig i, at det var nødvendigt at have stramme reb i de løftede dele – ellers skulle dykkerne jo starte forfra. det er klart, at der skulle betales for overtidsarbejde, men ikke for sikring af den ydede ar- bejdsindsats. det blev ikke drøftet mellem parterne under mødet den
januar 2009, hvordan spørgsmålet om at have ting hængende på krogen skulle betragtes. heller ikke under samtaler med otto wulf har spørgsmålet været fremme. for vidnet var der ikke noget, der skulle disku- teres; arbejdstid er ikke hviletid. han var helt overbevist om, at der ikke skulle betales for sik- ring af arbejdet. en vægt på 20 – 50 tons og én mand på vagt er for vidnet ikke at være ”in ope- ration”. er vægten 181 tons som f.eks. den
februar, kan det diskuteres, og han er tilbøjelig til at mene, at der i den situation kan være tale om, at kranen er ”in operation”. der opstod vist nogle problemer med losningen af dykkernes udstyr den
marts, og der blev via havnefogeden rekvireret en mobilkran. containerne kunne så fra landsiden løftes ind på ka- - 13 - jen. dbb’s indsats må være omfattet af josef möbius’ betaling for ”mobilisa- tion/demobilisation”. selvom den aftalte rentesats på 15 % ikke er sædvanlig i tyskland, gjorde josef möbius ikke indsigelser. rentesatsen gjaldt kun ydelser, der ikke var bestridte, og det er josef möbius’ poli- tik at betale ikke-bestridte fakturaer straks. henning fechner har forklaret, at han er uddannet skibsingeniør. han har siden 1980 arbejdet som skibssagkyndig i hamborg og har siden 1983 drevet selvstændig virksomhed. han be- skæftiger sig med skader på skibe og skibsmateriel samt kollisioner og bjergning. han beskæf- tiger sig også med off shore anlæg og transport af ekstraordinært gods, typisk til sådanne an- læg. blandt hans kundekreds er forsikringsselskaber og store havanlægsfirmaer, herunder josef möbius. han blev kaldt til finland medio december 2008 for på grundlag af en inspektion at vurdere, om mp27 kunne klare at blive bugseret til hamborg. hans vurdering var positiv. hele slæbeto- vet forlod finland omkring den
december. den
december blev han orienteret om, at der var trængt vand ind i mp
efter at en anmodning om at gå i havn om natten i visby var blevet afslået af de svenske myndigheder, fik de pålæg om at anløbe oskarshamn næste morgen, men desværre kæntrede mp
han fik kontakt til det tyske bjergningsselskab bugsier fra hamburg, som havde en flydekran, som afsejlede den
december. i starten af januar begyndte bjerg- ningsarbejdet, men på grund af dårligt vejr kunne bugsiers kran ikke udrette ret meget. det sunkne fartøjs position havde ændret sig, og det ene støtteben var knækket. da bugsiers kran ikke kunne afslutte arbejdet, rekvirerede de assistance hos dbb. samson afgik fra århus midt i januar, men måtte returnere på grund af en meget dårlig vejrudsigt. samson var vist nået til bornholm eller det sydllige øland. samson returnerede for at undgå, at der løb standby-om- kostninger på. under mødet i hamburg den
januar 2009 deltog han som repræsentant for flere forsikrings- selskaber og for josef möbius. han skulle stå for den tekniske del af operationen og deltog ikke i kontraktforhandlinger. - 14 - han var ikke til stede i århus den
og
januar 2009, hvor dykkerudstyret blev lastet. han fik dagsrapporterne forelagt om bord på samson i oskarshamn. han talte ikke direkte med dykkerne om, hvordan lastningen af udstyret var foregået, men han mener, at det blev omtalt, at levering af udstyret var blevet forsinket. hvis alt udstyr havde stået klar, ville lastning kunne klares på 4-5 timer. han var om bord på samson under hele bjergningen. når dagens arbejde var slut, lagde han sig til at sove. både når samson havde noget ”på krogen” om natten, og når dette ikke var til- fældet, ville broen være bemandet hele natten. når der var noget ”på krogen”, var der for- mentlig en ekstra generator i gang, bl.a. til ekstra strøm til bremserne på spolerne. han kan, som han erindrer det, ikke bekræfte, at alle maskiner og generatorer var i gang. et besætningsmed- lem, hvis navn han ikke husker, som havde fri om dagen, blev benyttet som nattevagt. dette gjaldt, uanset om der var en vægt fra mp27 på 40 ton eller 300 ton på samsons krog. ekstra- omkostningerne til driften af denne generator ville anslået være eur 4-500 pr. nat. der var ikke nogen egentlig forhøjet risiko ved at have mp 27 ”på krogen” om natten. dette ske- te kun i roligt vejr. ved pludseligt uvejr kan wirerne kappes ved brug af skærebrænder. det er hans opfattelse, at dette er en teoretisk situation, idet de var meget opmærksomme på vejr- udsigterne. risikoen er ikke meget forskellig, om der er få eller mange tons på krogen. det tager 2 – 4 timer at hæve de fire ankre – alt efter omstændighederne. den overtidsbetaling, som dbb har faktureret, burde rettelig være ”standby-tid”, da der ikke er udført aktivt arbejde, og da ikke hele besætningen har været aktiv. angående aftenen og natten mellem
og
marts 2009, hvor det fremgår af dagsrapporterne, at samson har ”støttet” mp27 inde i oskarshamns havn, er det hans opfattelse, at dette må anses at være en stand by funktion på samme måde som de øvrige tidspunkter, hvor mp27 ”hang i krogene om natten”. den
februar, hvor samson ankom til oskarshamn, var vidnet til stede. dykkerne tog selv deres personlige udstyr og lidt supplerende dykkerudstyr om bord. samson var ikke drifts- - 15 - klar kl. 13.
begge kroge var isdækkede. afisning tog 2-3 timer. bemærkningen ”ready for job” i dagsrapporten kl. 20.00 skal forstås sådan, at samson var klar til at sejle mod mp27´s position og påbegynde bjergningsarbejdet. når dagens sidste dyk var foretaget, tog det en halv til en hel time at rulle slanger og liner sammen. i dagsrapporten den
marts nævnes ”support mp27”. der var tale om en foranstaltning for at sikre, at mp 27 ikke ville synke, da de ikke var sikre på, om mp 27 havde flere læk ved afslutningen af operationen den
marts 2009 blev dykkernes udstyr efter hans erindring losset med hjælp fra en lejet mobilkran. ved normal tilrettelæggelse ville losning ikke tage mere end 3 timer. med hensyn til ”clean salvage gear and make ready for sea” kunne det hævdes, at dette var omfattet af betalingen for ”mobilisation/demobilisation”, men dette må afhænge af, hvor meget dette begreb er udspecificeret eller defineret i kontrakten. hans underskrift på de enkelte dagsrapporter skal ses som bekræftelser på tidspunkterne for det udførte arbejde, men siger ikke noget om, hvad josef möbius skulle betale for. han har selv- sagt ikke kontrolleret alt på sekundet. tingene fungerer også på et tillidsforhold. han mener ikke, at samson havde kapacitet til at arbejde i døgndrift. der var efter hans op- fattelse kun personale nok til et skifte. der var 8-9 personer til rådighed, men døgndrift ville ha- ve krævet 12-14 personer. en anden grund til, at der ikke kunne arbejdes i døgndrift, var dyk- kernes begrænsede dykkertid. parternes synspunkter dbb har anført, at sagen alene skal afgøres på grundlag af bilag c til parternes charter agree- ment. der er intet belæg for, at der skulle gælde noget andet end det, der fremgår af aftalen. der har ikke været drøftelser af de enkelte aftalebestemmelser mellem parterne, heller ikke i forbin- delse med mødet i hamborg den
januar
- 16 - josef möbius fravalgte udtrykkeligt en samlet bjergningskontrakt og hyrede i stedet samson på timebasis. josef möbius bærer som ordregiver i et sådant tilfælde risikoen for, at bjergnings- operationen tager længere tid end på forhånd antaget, og inkasserer gevinsten, såfremt opera- tionen gennemføres hurtigere. de aftalte priser, der fremgår af bilag c til aftalen, er fuldstændig klare og kan ikke misforstås. ”mobilisation/demobilisation” er defineret, og prisen er fastsat til eur 110.
den almindelige timerate på eur 3.350 fremgår klart. ”overtime rate” er klart aftalt til eur 3.600 pr. time, og det er ikke til at misforstå, hvornår ”overtime” ikke skulle betales, nemlig når fartøjet ”is not in operation (i.e. safely moored alongside quay/mooring place with no load in hooks)”. også ”standby rate” fremgår klart. raten blev efterfølgende nedsat af dbb. de nævnte satser er de aftalte, som josef möbius skal betale. det gøres gældende, at josef möbius er afskåret fra at fremsætte indsigelser, allerede fordi deres repræsentant henning fechner på josef möbius’ vegne har underskrevet alle dagsrapporter uden forbehold. rapporterne må derfor anses for accepteret af josef möbius. der henvises til af- talens pkt. 5.3, hvorefter dagsrapporterne skal danne grundlag for afregningerne, ”unless otherwise agreed”. særligt med hensyn til dagene den
og
januar 2009 har dbb med rette krævet betaling af ”stand by rate”. tiden blev brugt med at afvente og laste dykkernes udstyr. samson kunne afgå med en times varsel, men måtte afvente dykkerne, som er josef möbius’ folk. faktureringen for den
februar 2009 fra kl. 13.00 er fuldt berettiget. fartøjet skulle tilrigges, hvilket sker individuelt, afpasset efter den konkrete operation. at der blev foretaget afisning, måske i en times tid, var nødvendigt og skyldtes forhold uden for dbb’s kontrol, nemlig vejr- forholdene. disse tiltag er ikke en del af ”mobilisation”. den 5., 6.,
og
februar er dage, hvor det efter bevisførelsen står klart, at samson havde ”load in hooks”, hvilket dbb har faktureret i nøje overensstemmelse med taksterne i bilag c til - 17 - charter agreement. det antal tons, som samson havde på krogen, var betydeligt, men varie- rede en del, hvilket er uden betydning for betalingskravet. michael welz forklarede, at han nok mente, at samson var ”in operation”, når der blev løftet f.eks. 180 tons, men ikke når der var 20-50 tons i krogene, hvilket illustrerer en helt vilkårlig vurdering. aftalens klare ordlyd må lægges til grund. josef möbius forsøger at stille tingene på hovedet, men det er ikke dbb, som skal godtgøre, at der har foreligget særlige omstændigheder i løbet af en nat, for at timetaksten er fortjent. det er hertil forklaret af samsons kaptajner, at samson måtte være ”skarp”, og henning fechner forklarede, at eneste mulighed for at komme fri af vraget i en hast, var at cutte wirerne. det er på den baggrund en flot holdning at hævde, at operationen ikke var forbundet med nogen særlig fare. operationen ikke var ufarlig, og kaptajnerne måtte som ansvarlige tage deres forholdsregler. dbb havde tilstrækkeligt mandskab til at arbejde døgnet rundt, og det var alene på grund af dykkertiden hos josef möbius’ dykkere, at det daglige arbejde blev indstillet. med hensyn til den
februar,
februar og
februar 2009, hvor josef möbius ikke vil betale for sejladsen mellem operationspladsen og oskarshamn, gøres det gældende, at denne sejltid utvivlsomt ikke, som hævdet af josef möbius, kan anses at være en del af lumpsums-betalingen for ”mobilisation/demobilisation”. der henvises endvidere til charter agreement pkt. 5.2 og 9.
den
februar skulle der afleveres et ”short leg”, som var bjerget, og vejret var dårligt. tilsva- rende var det dårligt vejr den
februar. selvfølgelig skal josef möbius betale for sådanne sej- ladser. også den
og
februar havde samson bjerget gods på krogen, og der henvises til de tidli- gere fremførte bemærkninger herom. med hensyn til den
marts gøres det gældende, at josef möbius naturligvis skal betale for det udførte arbejde. som det også fremgik af henning fechners forklaring, kunne man ikke risikere at slippe mp 27 på grund af risikoen for, at fartøjet ville synke inde i havnen. - 18 - med hensyn til den
marts fremgår ”mobilisation” kl. 17.
alt tidligere arbejde skal betales selvstændigt. kæder, containere, udstyr mv. som blev afrigget og losset, var josef möbius’ gods. charter agreements pkt. 11.3 om betaling til otto wulf med adresse og kontoangivelse skal for- stås som en betalingsadresse for josef möbius’ betalinger til dbb. otto wulf var og er dbb’s ty- ske agent. det vil have helt bizarre konsekvenser, hvis dbb ikke kunne indtale sit tilgodeha- vende på grund af den oplyste betalingsadresse. skulle sagen så være anlagt af otto wulf? det giver ingen mening. det er jo ikke bestridt, at dbb er josef möbius’ aftalepart. der henvises i øvrigt til otto wulfs erklæring af
august
otto wulf kan jo ikke overdrage en fordring, som otto wulf ikke er indehaver af. rentesatsen fremgår direkte af aftalens pkt. 11.
forrentning må ske i overensstemmelse med betalingsbetingelserne i fakturaen og aftalens pkt. 11.1 3 uger efter fakturadato, dvs. den
marts. josef möbius kan ikke tilkøbe sig kredit ved blot at bestride dbb’s tilgodehavende. sub- sidiært må der ske forrentning fra sagens anlæg. josef möbius har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det er en konsekvens af charter agreement, pkt. 11.3, at dbb ikke er berettiget til at kræve betaling til sig selv. det fremgår di- rekte af pkt. 11.3, at betaling skal ske til otto wulf. dbb kunne have nedlagt påstand i overens- stemmelse med pkt. 11.3, men har valgt at nedlægge påstand om betaling til sig selv. der er ik- ke identitet mellem påstanden og rette kreditor i henhold til aftalen. dbb har fremlagt en al- ternativ udgave af charter agreement, bilag 1, hvor to sider, der ikke er paraferet for neden, og som fremstår som markant lysere kopier, er forskellige fra den kontrakt, som parterne er enige om at lægge til grund, bilag c. for den ene sides vedkommende er det alene betalingsbestem- melse i pkt. 11.3, som udgør en forskel, idet der ifølge pkt. 11.3 i denne udgave af aftalen skal ske betaling til dbb. ove eriksen har oplyst, at det er ham, der har fremsendt denne udgave af aftalen til sin advokat, og det er under sagen oplyst, at det skete beror på en menneskelig fejl. det er josef möbius’ opfattelse, at der foreligger et uhæderligt forhold og en forfalskning til brug for sagsanlægget. der foreligger også i sagen en fakturaudgave, som josef möbius aldrig har modtaget, med andre satser på dbb’s ydelser. josef möbius undrer sig over det passerede og forestiller sig, at påstanden i sagen måske angår otto wulfs agenthonorar. - 19 - dbb har under sagens forberedelse forsøgt at reparere på det passerede ved at rekvirere den fremlagte erklæring af
august 2010 fra otto wulf. men erklæringen siger intet om det forelig- gende spørgsmål og giver kun oplysninger, som forelå i forvejen. det ligger ikke klart, hvilke regler som gælder i den interne relation mellem de to tyske selskaber, josef möbius og otto wulf. josef möbius har ganske vist ikke modtaget denuntiation fra otto wulf, men det kan ikke udelukkes, at betaling med frigørende virkning for josef möbius skal ske til otto wulf. det er ikke en risiko, som josef möbius skal løbe. dbb kunne blot have nedlagt påstand i overens- stemmelse med aftalen. til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at aftalen, som er affattet af dbb som standardkontrakt, i tilfælde af uklarheder i det hele skal fortolkes til skade for dbb. særlig med hensyn til aftalens bestemmelser om renter, jf. pkt. 11.1 og 11.2, fremgår det fuld- stændig klart, at der skal betales 15 % p.a. i rente, og at der skal betales renter fra fakturaens modtagelse, med mindre der foreligger uenighed om kravet. i tilfælde af uenighed skal josef möbius inden 15 dage fra modtagelse af faktura ”notify dbb of the item under dispute”. ifølge rentelovens § 1, stk. 3, er loven deklaratorisk. det gøres på den baggrund gældende, at dbb først kan kræve forrentning fra tidspunktet for afsigelse af dom i sagen, idet uenigheden ikke er afklaret på noget tidligere tidspunkt. der har været berettiget tvivl om, hvem der skulle betales til. dbb’s subsidiære rentepåstand om forrentning fra sagens anlæg må afvises, da parterne har indgået anden aftale. bestemmelserne i aftalens pkt. 5.1 og 5.2 egner sig ikke til den aftale, som parterne har indgået. det fremgår af bestemmelserne, at der skal betales hyre fra det tidspunkt, hvor fartøjet ”is safely moored” til det tidspunkt, hvor det er tilbage igen, men det er fremgået, at fartøjet lå for anker under selve operationen. der er efter aftalen ikke grundlag for at kræve betaling, så længe far- tøjet ligger ”safely moored”. i prisbilaget, bilag c til charter agreement, skulle man forvente at finde dbb’s priser for ope- rationen. men i bilaget er der indføjet en yderligere definition i pkt. 1.2.2 om ”overtime rate”. - 20 - det fremgår, hvilket giver mening, da der er tale om en timekontrakt, at der ikke skal betales ”overtime rate”, hvis fartøjet ikke er ”in operation”. definitionen af ”not in operation” står i en efterfølgende parentes, men burde være fremhævet på en klar måde med fede typer. det må til- lægges betydning, at der er tale om en standardkontrakt. at være ”in operation” må efter en na- turlig sproglig forståelse forudsætte, at der er aktivitet. man er ikke ”in operation”, når be- sætningen sover. det må efter bevisførelsen, herunder navnlig henning fechners forklaring, lægges til grund, at der var en mand på broen, uanset om fartøjet havde noget på krogen, eller dette ikke var tilfældet. fartøjet er ikke ”in operation”, alene fordi det har noget ”på krogen”. det har aldrig været forudsætningen, at fartøjet skulle slippe det, man havde bjerget og fået på krogen. det gav ikke nogen forøget risiko, at man havde 350 tons på krogen i forhold til f.eks. 10 tons. det kan ikke antages, at risikoen for en kollision var nævneværdig. man var yderst op- mærksom på vejrudsigterne. det har ikke været meningen, at samson skulle operere i døgndrift. bemandingen var nøje afpasset til den konkrete operation. dbb’s faktureringer skal naturligvis følge parternes aftale. henning fechners underskrift på dagsrapporterne kan alene ses som udtryk for en bekræftelse på, at de attesterede forhold har fundet sted. nogle af rapporterne er detaljerede, andre af overordnet karakter. rapporterne gi- ver ikke grundlag for, at der bare kan ”faktureres derudaf”. henning fechner har f.eks. på nog- le rapporter med sin underskrift bekræftet, at samson havde gods ”på krogen”, men har ikke dermed givet grønt lys for fakturering for ”overtime”. det giver anledning til forvirring, at aftalen opererer med to forskellige steder som ”place of operation”, jf. bilag c til aftalen, pkt. 1.1 og
josef möbius har forstået sammenhængen på den måde, at lumpsum-betalingen for ”mobilisation/demobilisation”, jf. pkt. 1.1: ”to/from the place of operation”, også dækkede sejlads frem og tilbage mellem oskarshamn og forlispositionen. selvom ”mobilisation/demobilisation” er klare termer indenfor det søretlige område, må dbb som kontraktkoncipist bære risikoen for, at tingene ikke fremgår på nogen klar måde i aftalen, som er en entreprisekontrakt. dbb bærer derfor også risikoen for antallet af sejladser frem og - 21 - tilbage, f.eks. på grund af vejret. josef möbius har naturligvis anerkendt at betale for sejlads frem og tilbage med henblik på losning af bjergede dele. særlig med hensyn til den
og
januar, hvor dbb har faktureret standby-rater, gøres det gældende, at der ikke foreligger nogen aftale for disse dage, som blev anvendt til læsning af dykkernes udstyr. det er josef möbius’ opfattelse, at betalingen for ”mobilisa- tion/demobilisation” dækker disse tiltag, men josef möbius har alligevel kulancemæssigt aner- kendt at betale standby-rate for én dag, da en del af dykkerudstyret blev forsinket og først kom frem dagen efter. det må, som forklaret af henning fechner, lægges til grund, at dykkerudsty- ret kunne være læsset på 4-5 timer, hvis alt havde været på plads i tide. særlig med hensyn til den
februar fremgår det af dagsrapporten, at man var ”ready for job” kl. 20.00 – efter bl.a. afisning af kroge mv. efter aftalens pkt. 4.2 og 5.2 er ”uret ikke begyndt at tikke”, når man blot ligger for anker, hvilket var situationen den
februar indtil kl. 20.
det mellemliggende tidsrum må anses at være en del af ”mobiliation/demobilisation”. særlig med hensyn til den
marts bemærkes, at det efter det oplyste tog ca. 3 timer at få losset dykkernes udstyr. det må derfor spørges, hvorfor dbb ikke kun har taget betaling for 3 timer. under hensyn til den manglende klarhed i aftalen med hensyn til lumpsum-betalingen, må den medgåede tid indtil afsejling anses for omfattet af denne betaling. sø- og handelsrettens afgørelse den omstændighed, at josef möbius’ betalinger for de opgaver, som josef möbius havde bestilt hos dbb, i henhold til pkt. 11.3 i parternes aftale, charter agreement, skulle stiles til otto wulf, der i forholdet til josef möbius fungerede som dbb’s agent og i denne egenskab havde indgået aftalen på dbb’s vegne, kan ikke føre til, at dbb er afskåret fra med den foreliggende betalings- påstand at indtale sit restkrav hos josef möbius. josef möbius’ påstand om frifindelse derfor ik- ke tages til følge. - 22 - i medfør af pkt. 1.2.2 i bilag c til parternes aftale har dbb krav på ”overtime rate” for tidsrum- met mellem kl. 17.00 og 07.00 ”if operation”, men ikke krav herpå, hvis fartøjet ”is not in opera- tion”. hvornår fartøjet ”is not in operation”, er beskrevet i det nævnte aftalepunkt. da josef möbius’ begrundelser for indsigelsen imod at skulle betale ”overtime rate” ville være i mod- strid med ordlyden af pkt. 1.2.2, om indsigelsen blev taget til følge, og da indsigelsen ikke ses at have støtte i andre omstændigheder, vil den ikke kunne føre til en nedsættelse af dbb’s krav. josef möbius’ anbringende, hvorefter betalingen for ”mobilisation/demobilisation” udover – i overensstemmelse med sædvanlig forståelse - at dække sejlads fra århus til ”place of opera- tion” og retur også skulle dække sejladser fra oskarshamn til forlispositionen og retur under forløbet af bjergningsoperationen, ses hverken at have afgørende støtte i aftalen, herunder pkt. 1.1 i bilag c til aftalen, eller i andre oplyste omstændigheder. anbringendet kan derfor ikke føre til en nedsættelse af dbb’s krav. indsigelsen imod dbb’s krav på ”standby rate” den
og
januar, hvor samson stod til rådighed for læsning af de af josef möbius til bjergningsoperationen antagne dykkeres udstyr, hvilken læsning som følge af forsinkelse fra dykkernes side strakte sig over begge dage, er ikke baseret på grunde, der kan føre til bortfald eller nedsættelse af dbb’s krav. herefter og idet der heller ikke med henvisning til andre anførte omstændigheder ses at være grundlag for at nedsætte dbb’s krav, som er opgjort på grundlag af dagsrapporterne, som henning fechner alle underskrev på josef möbius’ vegne uden forbehold, og som i det hele fin- des at være begrundet i parternes aftale, som ubestridt er en lejeaftale på timebasis, tages dbb’s betalingspåstand, mod hvilken der i beløbsmæssig henseende ikke er rejst indsigelser, til følge. med hensyn til forrentning, og idet retten bemærker, at forrentningens størrelse er ubestridt, ta- ges dbb’s subsidiære påstand efter en samlet vurdering, herunder som pkt. 11.1 og 11.2 i char- ter agreement foreligger, til følge, dog således at der først sker forrentning af eur 17.347,52 fra tidspunktet for forhøjelsen af påstanden med dette beløb den
august 2010, mens eur 340.137,48 herefter forrentes fra sagens anlæg den
august
- 23 - josef möbius skal betale sagsomkostninger på grundlag af sagens udfald som nedenfor bestemt. af sagsomkostningsbeløbet udgør 64.200 dbb’s omkostninger til retsafgift. thi kendes for ret: josef möbius bau – aktiengesellschaft skal inden 14 dage betale dansk bjergning og bugsering a/s modværdien i dkk på betalingsdagen af eur 357.485,00 med tillæg af rente på 15 % pro anno af eur 340.137,48 fra den
august 2009 og af eur 17.347,52 fra den
august
inden samme frist betaler josef möbius – aktiengesellschaft til dansk bjergning og bugsering a/s i sagsomkostninger 189.200 kr., som forrentes efter rentelovens § 8a. jens fehrn-christensen claus forum petersen henrik amdi madsen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.