af vestre landsrets
jens kruse mikkelsen. påstande t har nedlagt påstand om, at sagens forhold 70-72 henføres under straffelovens § 263, stk. 2,
1, subsidiært straffelovens § 263, stk. 2,
2. endvidere har t ned- lagt påstand om formildelse, herunder at straffen gøres helt eller delvis betinget med vilkår om samfundstjeneste. anklagemyndigheden har nedlagt påstand om skærpelse
har herunder anført, at sagens forhold 70-72 med rette er henført under straffelovens § 263, stk. 3,
2. - 2 - anbringender t har om forhold 70-72 anført navnlig, at hvert enkelt forhold skal bedømmes selvstændigt, når det skal afgøres, om forholdene skal henføres under straffelovens § 263, stk. 2 eller 3,
under § 291, stk. 1 eller 2. lovovertrædelserne var ikke i de enkelte forhold begået med for- sæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med virksomhedens erhvervshemmeligheder
var heller ikke begået under andre særligt skærpende omstændigheder, ligesom overtrædelserne ikke var af mere systematisk eller organiseret karakter, jf. § 263, stk. 3. retsgrundlag
prak- sis fastlægger ikke nærmere, hvad der forstås ved ”andre særligt skærpende omstændigheder” eller ved ”mere systematisk eller organiseret karakter”,
lovovertrædelserne var under alle omstændigheder ikke begået under sådanne forhold. da forhold 70-72 blev begået, var han ikke længere ansat i x a/s
havde således ikke en særligt betroet stilling i virksomheden, ligesom sletningen af programmer
data ikke krævede en særligt betroet stilling i virksomheden. desuden blev alle væsentlige data
programmer genetableret så hurtigt, at sletningen ikke havde væsentlig betydning for virksomhedens drift
medarbejdere. virksomhedens erstatningskrav på 432.527 kr. kan primært henregnes til forhold 70,
kravets størrelse medfører ikke, at forholdene er begået under ”andre særligt skærpende omstændigheder”. til sammenligning gælder ved anvendelse af straffelovens § 286
der er i øvrigt ikke tale om systematiske eller organiserede gerninger, da de blev begået inden for et kort tidsrum
af ham alene. at han lørdag den 8. november 2014 slettede virksomhedens data
programmer i san be- rørte ikke virksomhedens drift i nævneværdig grad
berørte kun få medarbejdere i kortere tid. alle væsentlige data
programmer var genetableret i løbet af få dage,
kun få ikke væsentlige programmer
data var først genetableret efter flere uger. at han søndag den 9. november 2014 slettede indholdsfortegnelsen på nas medførte ikke, at data på serveren blev slettet,
indholdsfortegnelsen blev hurtigt genskabt. intranettet, som han slettede den
er ikke i overensstemmelse med retspraksis. hans forstraf, der stammer fra maj 2009, ligger flere år tilbage i tid
er ikke af væsentlig betydning. han har særdeles gode personlige forhold
er egnet til at modtage en helt eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. anklagemyndigheden har om forhold 70-72 anført navnlig, at der er tale om sådanne ”andre særligt skærpende omstændigheder”
overtrædelser af ”mere systematisk eller organiseret karakter”, at hackingforholdene er omfattet af straffelovens § 263, stk. 3. ifølge forarbejderne kan det være vanskeligt præcist at angive, hvad der bør kunne medføre strafskærpelse, men det fremgår, at det bl.a. kan være tilfældet, hvor en udnyttelse eller videregivelse af oplysnin- ger kan være forbundet med betydelige skadevirkninger for offentlige eller private interesser. selv om der ikke er tale om udnyttelse eller videregivelse af virksomhedens oplysninger, har angrebene på it-systemet været forbundet med betydelig skadevirkning for virksomheden, der reelt blev ”lagt ned”. vitale erhvervsoplysninger blev slettet, dele af personalet måtte hjem- sendes,
genetablering af virksomhedens systemer
oplysninger tog flere uger. der er ikke grundlag for at vurdere hvert enkelt forhold selvstændigt ved anvendelsen af § 263, stk. 3,
2. de tre forhold er begået inden for ganske kort tid
havde tilsammen om- fattende skadevirkninger. det er en skærpende omstændighed, at tiltalte udnyttede den viden, han havde fået, da han tidligere havde en betroet stilling hos x, hvor han var ansvarlig for virksomhedens it-system. han havde kendskab til de brugernavne, der skulle anvendes for at skaffe sig adgang til de lagringsenheder, der blev slettet under angrebene. det må endvidere tillægges vægt, at tiltalte anvendte en anden ansats brugernavn
password for at skaffe sig adgang til virksomhedens it-system, hvilket udsatte denne ansatte for en risiko for at blive genstand for en undersøgelse. da der er tale om tre angreb inden for ganske kort tid,
da alle virksomhedens lagringsen- heder blev slettet ved angrebene, må forholdene endvidere anses for at være af mere systema- tisk eller organiseret karakter. virksomheden har haft udgifter alene til ekstern bistand på mere end 400.000 kr. til geneta- blering af de slettede oplysninger,
der er derfor tale om hærværk af betydeligt omfang. det - 4 - følger af retspraksis, at hærværk, der har medført skader på over 15.000 kr., skal henføres under straffelovens § 291, stk. 2. straffen for bedrageriforholdene bør fastsættes til ikke under 2 års fængsel. der er tale om 78 forhold til en samlet værdi af knap 740.000 kr. forholdene er indledt kort tid efter tiltaltes ansættelse i x
senere i y a/s
begået kontinuerligt over en lang periode. tiltale fortsatte endda sine bedragerier over for y, efter at han var blevet sigtet for forholdene begået over for x. hertil kommer, at tiltalte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet i form af forsikrings- bedrageri. straffen for hackingforholdene bør af de grunde, der er anført af landsretten, fastsættes til ikke under 1 år
6 måneders fængsel. der er ikke grundlag for, at straffen gøres helt eller delvis betinget med vilkår om samfunds- tjeneste. retsgrundlag straffelovens § 263, stk. 2
3,
1
2, er sålydende: ”§ 263… stk. 2. med bøde eller fængsel indtil 1 år
6 måneder straffes den, der uberettiget skaf- fer sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem. stk.
6 måneder. stk. 2. øves der hærværk af betydeligt omfang eller af mere systematisk eller organise- ret karakter, eller er gerningsmanden tidligere fundet skyldig efter nærværende paragraf eller efter § 180, § 181, § 183, stk. 1
2, § 184, stk. 1, § 193 eller § 194, kan straffen stige til fængsel i 6 år.” straffelovens § 263, stk. 2
3, blev indsat i straffeloven ved lov nr. 229 af
s. 78-79 fremgår bl.a.: - 5 - ”2.
så bør være mulighed for at skærpe straffen ved de fredskrænkelser, der skal bedømmes efter … den af straffelovrå- det foreslåede nye bestemmelse i § 263, stk. 2… det centrale i skærpelsesbestemmelsen bør efter straffelovrådets opfattelse være, at der er forsæt til at gøre sig bekendt med op- lysninger, som er hemmelige. straffelovrådet har på den baggrund udformet skærpelsesbestemmelser i § 263, stk. 3,
i § 264, stk. 2, således at strafskærpelse knyttes til, at den pågældende fredskrænkel- se er begået med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særligt skærpende omstændig- heder. første led svarer i væsentlig grad til første led i den gældende § 264, stk. 2,
formule- ringen er den samme som den, der anvendes i markedsføringslovens § 9, således at det præciseres, at kun oplysninger, der har karakter af hemmeligheder, være sig af kommer- cielle eller driftstekniske eller af anden erhvervsmæssig karakter, er omfattet. udtrykket »andre særligt skærpende omstændigheder«, som anvendes i andet led, ken- des
så i straffelovens § 191 om overdragelse af narkotika, sml. straffelovens §§ 181, 216
288 om henholdsvis brandstiftelse, voldtægt
røveri. med dette udtryk angives det, at strafskærpelse for de nævnte fredskrænkelser kan indtræde
så i andre tilfælde end dem, hvor der er forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med en virksomheds erhvervshemmeligheder. det kan efter rådets opfattelse være vanskeligt mere præcist at angive, hvilke andre omstændigheder der bør kunne medføre strafskærpelse. rådet har bl.a. haft tilfælde for øje, hvor en udnyttelse eller videregivelse af oplysningerne kan være forbundet med betydelige skadevirkninger for offentlige eller private interesser. herunder vil f.eks. falde tilfælde, hvor gerningsmanden skaffer sig adgang til offentlige edb-registre.” - 6 - af bemærkningerne i forslaget til den nævnte ændringslov fremgår bl.a. følgende om straffe- rammerne i § 263, stk. 2
3 (folketingstidende 1984-1985, 1. saml., tillæg a, lovforslag nr. l 221, sp. 4382 f.): ”justitsministeriet kan tiltræde, at der i lighed med de øvrige fredskrænkelser i §§ 263- 264 d bør gælde et normalmaksimum på fængsel i 6 måneder for den foreslåede nye be- stemmelse om indtrængen i dataanlæg. justitsministeriet kan endvidere tiltræde, at der bør være mulighed for forhøjet straf i de tilfælde, hvor denne nye type fredskrænkelse, som efter justitsministeriets opfattelse kan være af særdeles alvorlig karakter, begås un- der særligt skærpende omstændigheder. denne mulighed bør efter justitsministeriets op- fattelse
så stå åben i de tilfælde, hvor de øvrige forbrydelser efter straffelovens § 263 begås under tilsvarende omstændigheder. justitsministeriet kan på den baggrund tiltræ- de straffelovrådets forslag om en ny strafskærpelsesregel i § 263, stk. 3, som omfatter alle tilfælde, hvor forbrydelserne i § 263, stk. 1
2, begås under særligt skærpende omstændigheder… bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser. til § 1 … til nr. 2
3. bestemmelserne, der er nye, svarer til straffelovrådets udkast til nyt stk. 2
3 i straffe- lovens § 263… efter § 263, stk. 2, skal gerningsmanden uberettiget skaffe sig adgang til en andens op- lysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et anlæg til elektronisk databe- handling. det er i den forbindelse uden betydning, hvilken brug der gøres af oplysnin- gerne, herunder om de blot forvanskes eller ødelægges, uden at gerningsmanden har få- et kendskab til indholdet af oplysningerne.” ved lov nr. 6 af 3. januar 1992 om ændring af straffeloven blev strafferammen i § 263, stk. 3, forhøjet fra fængsel i 2 år til fængsel i 4 år. ved en ændring af straffeloven ved lov nr. 352 af 19. maj 2004 fik straffelovens § 263, stk. 2
3, den nuværende affattelse,
strafferammerne i de to bestemmelser blev forhøjet hen- holdsvis til bøde eller fængsel i 1 år
6 måneder
til fængsel indtil 6 år. samtidig blev strafferammerne i straffelovens § 291, stk. 1
2, forhøjet til henholdsvis fængsel i 1 år
6 måneder
til fængsel indtil 6 år. lovændringen byggede bl.a. på betænkning nr. 1417/2002 om økonomisk kriminalitet
datakriminalitet (delbetænkning viii fra brydensholt- udvalget). af de almindelige bemærkninger i lovforslaget (folketingstidende 2003-2004,
forslag vedrørende informationskrænkelser … 2.2.1.
at selv et forsøg på hacking er meget føleligt for offeret, der i praksis ofte er nødt til at gennemgå hele systemet for at være sikker på, om der er sket skader. på den baggrund foreslår udvalget, at strafferammen i § 263, stk. 2, hæves til bøde eller fængsel indtil 1 år
6 måneder. … 2.
strafferammer, kapitel 6. det foreslås derfor, at sidestrafferammen skal finde anvendelse under »særligt skærpende omstændigheder«. der er ikke tilsigtet en reali- tetsændring i forhold til, hvilke tilfælde der efter brydensholt-udvalgets forslag bør væ- re omfattet af den skærpede sidestrafferamme. med hensyn til brydensholt-udvalgets forslag om et strafmaksimum på 4 års fængsel finder justitsministeriet, at strafmaksimum i stedet bør fastsættes til 6 års fængsel. bag- grunden herfor er, at straffelovrådet i betænkning nr. 1424/2002 har foreslået, at straf- maksimum for tyveri i § 286, stk. 1, forhøjes fra 4 til 6 års fængsel,
at kriminalitet rettet mod informationer efter justitsministeriets opfattelse bør være undergivet samme strafmaksimum som kriminalitet rettet mod mere traditionelle værdier i form af penge
ting. justitsministeriet finder endvidere, at den skærpede strafferamme ikke kun bør omfatte de tilfælde, der er opregnet af brydensholt-udvalget, men efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder
så bør kunne omfatte andre tilfælde. … 2.3.1.
vurdering af strafferammerne i straffeloven. om hærværksbestemmelsen i straffelovens § 291, stk. 1, anfører straffelovrådet i betænkningen side 936, at strafferammen bør hæves til bøde eller fængsel indtil 1 år
6 måneder, hvilket stemmer overens med normalstraf- ferammen for berigelsesforbrydelser, bortset fra ulovlig omgang med hittegods. justitsministeriet er enig i, at hensynet til sammenhæng i strafferammesystemet kan tale for en forhøjelse af strafferammen i § 291, stk. 1, således at normalstraffen svarer til normalstrafferammen for andre forbrydelser, der krænker ejendomsretten. på den baggrund foreslås det, at strafferammen i § 291, stk. 1, ændres til bøde eller fængsel indtil 1 år
6 måneder. for så vidt angår den forhøjede sidestrafferamme i § 291, stk. 2, har straffelovrådet i betænkning nr. 1424/2002 side 936 anført, at strafferammen bør bringes i overensstem- melse med det strafmaksimum, rådet foreslår for andre angreb på privat ejendomsret. straffelovrådet foreslår på den baggrund strafmaksimum i § 291, stk. 2, hævet til fæng- sel i 6 år. straffelovrådet anfører videre, at rådet tidligere i betænkning nr. 1099/1987 om straffe- rammer
prøveløsladelse har givet udtryk for, at gentagelsesreglen i § 291, stk. 2, (hvorefter gerningsmanden kan straffes efter den skærpede strafferamme, hvis den på- gældende tidligere er fundet skyldig i overtrædelse af hærværk eller efter §§ 180, 181, 183, stk. 1
2, 184, stk. 1, 193 eller 194) rækker for vidt,
at det fortsat er rådets op- fattelse, at bestemmelsen i sin nuværende udformning er for vidtgående. justitsministeriet kan tilslutte sig straffelovrådets betragtninger om strafmaksimum i § 291, stk. 2,
strafferammen foreslås på den baggrund hævet til fængsel i 6 år. med den foreslåede skærpelse af strafferammen i § 291, stk. 2, tilsigtes en større graduering af straffen i de groveste tilfælde af hærværk. justitsministeriet finder imidlertid ikke grundlag for i øvrigt at ændre bestemmelsen som foreslået af straffelovrådet, idet der ikke bør ske lempelser i gentagelsestilfælde. efter ministeriets opfattelse bør der således fortsat være mulighed for anvendelse af den forhøjede sidestrafferamme i tilfælde, hvor tiltalte tidligere er fundet skyldig i hærværk mv. for så vidt angår baggrunden for den nærmere udformning af den foreslåede § 291, stk. 2, henvises til pkt. 8.2.5. om justitsministeriets overvejelser om lovgivningsmæssi- ge konsekvenser af forslag til eu-rammeafgørelse om angreb på informationssyste- mer.” - 9 - af lovforslagets specielle bemærkninger fremgår bl.a. følgende: ”til nr. 9 (straffelovens § 263, stk. 3) det foreslås at hæve strafmaksimum i den forhøjede sidestrafferamme, således at straf- fen kan stige til fængsel indtil 6 år. … til nr. 12 (straffelovens § 291, stk. 1
2) det foreslås at ændre strafferammen for hærværk efter § 291, således at normalstraffe- rammen i stk. 1 hæves til bøde eller fængsel indtil 1 år
6 måneder. endvidere foreslås strafmaksimum i § 291, stk. 2, hævet fra 4 til 6 år
anvendelses- området udvidet, således at bestemmelsen tillige er anvendelig, hvor der er tale om hær- værk af mere systematisk eller organiseret karakter. det vil afhænge af en konkret vur- dering, om hærværk skønnes at være af mere systematisk eller organiseret karakter.” højesterets begrundelse
resultat t er i landsretten fundet skyldig i bedrageri, databedrageri
dokumentfalsk i 78 tilfælde for en samlet værdi af knap 740.000 kr. (sagens forhold 1-69
forhold 73-81). endvidere er han fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2,
i hærværk efter straf- felovens § 291, stk. 2, i tre tilfælde (sagens forhold 70-72). sagen angår, om der i forhold 70-72 er grundlag for at anvende de skærpede strafferammer på fængsel indtil 6 år i straffelovens § 263, stk. 3,
straffelovens § 291, stk. 2. endvidere er der spørgsmål om straffastsættelsen i sagen. anvendelse af straffelovens § 263, stk. 3,
2 landsretten lagde vedrørende sagens forhold 70-72 (hacking
hærværk) efter bevisførelsen til grund, at virksomheden x a/s den 8., 9.
16. november 2014 blev udsat for hackerangreb,
at der i den forbindelse skete hærværk af betydeligt omfang i form af sletning af data mv. der var tale om tre alvorlige angreb inden for kort tid, som reelt medfør- te, at virksomheden blev ”lagt ned”, idet der skete sletning af vitale erhvervsoplysninger, her- under dele af virksomhedens erhvervshemmeligheder. sletningerne førte til, at virksomheden måtte hjemsende personale,
at it-systemerne først var fuldt retableret efter nogle uger. an- grebene blev begået af t, der udnyttede den viden, han havde fået, mens han tidligere havde en betroet stilling i virksomheden. landsretten henførte på denne baggrund forholdene under straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2,
2. - 10 - ifølge straffelovens § 263, stk. 2, straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem, med bøde eller fængsel indtil 1 år
6 måneder. efter § 263, stk. 3, kan straffen stige til fængsel i indtil 6 år, når de i stk. 2 nævnte forhold begås med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om erhvervshemmeligheder eller under andre særligt skærpende omstæn- digheder, eller når der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret karakter. ifølge forarbejderne tager den skærpede strafferamme i § 263, stk. 3, navnlig sigte på indu- strispionage. udtrykket ”andre særligt skærpende omstændigheder” angiver, at strafskærpelse
så kan indtræde i andre tilfælde, der vanskeligt kan angives mere præcist. som et eksempel nævnes tilfælde, hvor udnyttelse eller videregivelse af oplysningerne kan være forbundet med betydelige skadevirkninger for offentlige eller private interesser. højesteret tiltræder, at de tre hackerangreb, som t er fundet skyldig i, må bedømmes samlet. af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder højesteret endvidere, at overtrædelserne af § 263, stk. 2, er begået under særligt skærpende omstændigheder
således må anses for om- fattet af den skærpede strafferamme i § 263, stk.
følger er henført under denne bestemmelse. tiltalen i sagens forhold 70-72 angår alene hacking ”under særligt skærpende omstændighe- der”, jf. straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2,
hærværk ”af betydeligt omfang”, jf. straffelo- vens § 291, stk. 2. der er herefter ikke grundlag for at anvende den del af bestemmelserne i § 263, stk. 3,
2, der angår overtrædelser af ”mere systematisk eller organiseret karakter”. den samlede straffastsættelse - 11 - t er som nævnt skyldig i bedrageri, databedrageri
dokumentfalsk til en samlet værdi af knap 740.000 kr. endvidere er han skyldig i hackerangreb under særligt skærpende omstæn- digheder
hærværk af betydeligt omfang. straffen for overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2,
2, i sagens for- hold 70-72 skal fastsættes under en strafferamme med et strafmaksimum på fængsel i 6 år. det fremgår af forarbejderne til lovændringen i 2004, hvorved strafferammerne i § 263, stk. 2
3, blev forhøjet, at dette skete for bl.a. bedre at afspejle forbrydelsens alvor under hensyn til det it-baserede samfunds sårbarhed
for at undergive kriminalitet rettet mod informatio- ner samme strafmaksimum som kriminalitet rettet mod mere traditionelle værdier i form af penge
ting. højesteret finder, at straffen for hackerangrebene
hærværket isoleret betragtet skal udmå- les i et niveau omkring 2 års fængsel. højesteret tiltræder på den anførte baggrund, at den samlede straf er fastsat til fængsel i 3 år
6 måneder. allerede efter straffens længde er der ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget med vilkår om samfundstjeneste. konklusion højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. t skal betale sagens omkostninger for højesteret.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.