Obsah (4)

§ 29§ 37§ 35§ 31

- lab udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 8. juni 2018 h-50-17 codan forsikring a/s (advokat morten schou kierulff) mod danske fragtmænd a/s (advokat henrik hesselberg

§ 29

. -2- codan forsikring a/s har nedlagt påstand om, at danske fragtmænd a/s tilpligtes til codan forsikring a/s at betale 284.390 kr. med tillæg af rente 5 % p.a. fra den

1. juni 2017 til beta- ling sker. danske fragtmænd a/s har påstået frifindelse. oplysningerne i sagen codan forsikring a/s (herefter codan) har som vareassurandør udbetalt erstatning til tekno- logisk institut i anledning af en skade på en maskine, som danske fragtmænd a/s (herefter danske fragtmænd) skulle transportere fra teknologisk institut i taastrup til danish crown i sæby. maskinen, som kaldes dtec, bruges på slagterier til at scanne svinekroppe for metal- rester som fx knækkede kanyler. teknologisk institut solgte ifølge faktura af
2. september 2018 fem eksemplarer af maskinen til danish crown a/s til en stykpris på 300.000 kr. eksklusiv moms. ved e-mail af
3. og
4. maj 2016 bestilte per black fra teknologisk institut transport af hen- holdsvis tre og to stk. dtec-maskiner hos danske fragtmænd. den i sagen omhandlede ma- skine var omfattet af bestillingen i e-mail af
5. maj 2016, hvortil var vedhæftet følgende teg- ning, hvoraf fremgår oplysninger om maskinens dimensioner og vægt, samt at maskinen ville være monteret på hjul: -3- den
6. maj 2016 hentede danske fragtmænd maskinen, som ikke var pakket ind, hos tek- nologisk institut, og der blev udstedt fragtbrev uden anmærkninger. maskinen blev beskadiget, mens den befandt sig på danske fragtmænds terminal i taastrup, idet den faldt ud af en trailer under kørsel på terminalområdet. traileren blev trukket af en terminaltraktor/pladstrækker, mens bagdøren stod åben og støttebenene var slået ud. hæn- delsen blev optaget på video, og et billede herfra viser følgende: -4- skaden blev efterfølgende anmeldt til codan af teknologisk instituts forsikringsmægler bir- ger nygaard fra firmaet ensure. af skadesanmeldelsen fremgår bl.a., at teknologisk institut vurderede, at måleudstyret var totalskadet, og at den primære årsag hertil var defekt elek- tronik, og at skævheder i elektronik i skannerdelen ikke kunne repareres, da elektronikken var indstøbt i et stålkabinet. på codans foranledning foretog baltic suvey herefter den
7. juni 2016 en besigtigelse af ma- skinen, som befandt sig hos teknologisk institut. af besigtigelsesrapporten fremgår bl.a. føl- gende: ”…
8. formålet med besigtigelsen: formålet med besigtigelsen var uden præjudice at konstatere art, årsag og omfang af på- stået beskadigelse af en slagtemaskine. …
9. til stede var: repræsenterede: per black teknologisk institut (dmri) lars n. olsen baltic survey – copenhagen aps på vegne af codan -5- …
10. varens art og mængde: … scanner til detektion af metalliske fremmedlegemer i svinekroppe. …
11. værdi: komponenter og arbejdsløn til fremstilling af erstatningsenheden er opgivet af teknolo- gisk institut til henholdsvis 170.506 kr. og 132.786 kr. i alt 303.292 kr. se specifikationer vedhæftet. specifikationerne er baseret på seriefremstilling af 5 stk. værdi ifølge skadesanmeldelse: 333.000 kr. differencen på knap 29.708 kr. skyldes ifølge per black, at erstatningsenheden bliver dy- rere at fremstille end stykprisen på de tidligere fremstillede 5 enheder, hvor der opnåedes mængderabat og seriefremstillingsfordele. vi formoder, at denne merpris er estimeret til 10%, hvorefter der er afrundet til 333.000 kr. …
12. beskrivelse af emballeringen maskinen var uemballeret. maskinen har stået på egne hjul under transporten.
13. har skadede parti været emballeret korrekt: ja, hvis transportøren sikrer sig, at maskinen er særdeles godt afsprosset (surret) på trai- leren under transporten, idet maskinen står på hjul. hvis transportøren sørger for at sikre nævnte maskine under transporten, mener vi, at emballagen har været tilstrækkelig.
14. beskrivelse af skaden per black fortalte, at transportøren havde underrettet ham telefonisk den
15. maj 2016, ef- ter maskinen var faldet af en lastbil under omlæsning den
16. maj
17. vi besigtigede maskinen sammen med per black og en kollega med ansvar for elektro- nikken. vi fandt flere tegn på at maskinen havde lidt overlast. flere af metaldelene var slået skæve, svejsninger sprængt og der var flere markante ridser. en større elektronik- komponent havde revet sig løs. se fotos.
18. foranstaltninger – hvad blev aftalt: -6- teknologisk institut påstår, at maskinen er totalskadet, da det ikke er muligt at teste elek- tronikken i så høj grad, at periodiske fejl kan udelukkes. teknologisk institut kan således ikke give deres kunde garanti på maskinen uden at løbe en risiko for øgede udgifter til service samt en utilfreds kunde.
19. skadesårsag ifølge video/fotos kørte maskinen ud af bilens bagende under kørsel.
20. skadesopgørelse: vi vurderer at maskinen er totalskadet, og at restværdien på 5.000 kr. er rimelig. (aftalt med per black) værdi ifølge skadesanmeldelse: 333.000 kr. merprisen på 29.708 kr. ved fremstilling af erstatningsenheden sammenlignet med salgs- prisen på den beskadigede enhed (der var fra en seriefremstilling på fem) skyldes ifølge per black, at der ikke kan opnås mængerabat hos diverse underleverandører. forklaringen virker plausibel, om end den ikke er dokumenteret. dette jævnfør vores kendskab til elektronikindustrien, hvor der ofte gives mængderabat. og ligeledes ved fremstilling af stålkonstruktioner, hvor producenten skal lave opstilling af sine maskiner før produktionen kan påbegyndes. omkostningerne til opstilling er uaf- hængig af hvor mange enheder, der skal fremstilles, men omkostningen per enhed falder selvsagt ved seriefremstilling. vi har noteret os, at teknologisk institut har angivet ”ud-af-huset” timetakster for alle timer i alle faggrupper (over 1000 kr. per time). det kan anføres, at kompensationen kun skal dække nettotimepriser, som vi anslår til omkring 400-500 kr. per time (i gennemsnit over alle involverede faggrupper).
21. bemærkninger til erstatningskrav/skadesopgørelse: dansk fragtmænd har ifølge per black påtaget sig skylden for uheldet, der er dokumen- teret på en video, som er os i hænde. vi har den
22. august 2016 i mail bedt om følgende (se vedhæftede ”mailkorrespondance per black”:
23. fuld dokumentation i form af samtlige bilag for indkøb af komponenter til frem- stilling af erstatningsenheden.
24. nettolønudgifter.
25. forklaring omkring 10% ekstraudgift til fremstilling af erstatningsenhed. vi har den
26. september 2016 modtaget svar i mail fra per black, se vedhæftede ”mailkorrespondance per black”. -7- per black afviser i denne mail at udlevere yderligere dokumentation for punkt 1,2 og
27. han henviser i stedet til teknologisk instituts forsikringsmægler birger nygaard fra fir- maet ensure. vi mener at kontakt til ensure ligger uden for vores aktuelle opgavebeskrivelse. det er på trods af vores henvendelser til teknologisk institut ikke lykkedes os at få dokumenteret nettofremstillingsprisen for erstaningsenheden. per black skriver dog, at han vil fremsende yderligere dokumentation for fremstillings- omkostninger, skulle det blive nødvendigt i forbindelse med en regressag mellem codan og danske fragtmænd. …” besigtigelsesrapporten indeholder en række billeder, der viser skaderne på maskinen, her- under følgende billeder: rapporten var desuden bl.a. bilagt oversigt udarbejdet af teknologisk institut over de kom- ponenter, som indgik i maskinen, med angivelse af pris for de enkelte komponenter og tids- forbrug i forbindelse med fremstilling og montering af delene. -8- danish crown fik efter skaden tilsendt en ny maskine fra teknologisk institut, som havde en ekstra på lager, fordi danish crown oprindelig havde bestilt syv maskiner, men senere redu- cerede ordren til fem maskiner. codan har til teknologisk institut udbetalt 328.000 kr., hvilket svarer til værdien ifølge ska- desanmeldelsen på 333.000 kr. fratrukket den anførte restværdi på 5.000 kr., og codan har rejst regreskravet mod danske fragtmænd ved brev af
28. juni
29. danske fragtmænd har ved brev af
30. juli 2017 anerkendt ansvaret for skaden, men har under henvisning til cmr- lovens ansvarsbegrænsningsregler alene betalt 15.610 kr. i erstatning til codan. codans oprindelige påstand var på 317.390 kr. med tillæg af renter, men efterfølgende er på- standsbeløbet reduceret til 284.390 kr., svarende til stykprisen pr. maskine på 300.000 kr. fra- trukket de 15.610 kr., som danske fragtmænd har betalt. forklaringer der er under sagen afgivet forklaring af per black, lars n. olsen og kim frederiksen. per black har forklaret bl.a., at han er uddannet maskinarbejder og maskiningeniør og nu er seniorkonsulent hos teknologisk institut. maskinen, som de solgte til danish crown, er i princippet en metaldetektor, der bruges på slagterier til at kontrollere for kanylerester i svin. maskinen er designet, udviklet, monteret og testet af teknologisk institut, der også har ud- arbejdet specifikationen for maskinen. mange af maskinens dele, herunder ståldelene, er fremstillet ”ude i byen”. der er kobberspoler i maskinen, som registrerer alt metal, der be- væger sig, og de bruger en epoxyblanding i maskinen, så maskinens dele ikke kan bevæge sig i forhold til hinanden. de har også selv designet maskinens elektronikrum, men har ikke selv fremstillet de elektroniske komponenter. danske fragtmænd blev hyret til at transporte- re maskinen, og han sendte i den forbindelse billeder og tegninger af maskinen og beskrev, at den var på hjul, samt at den skulle surres fast. maskinen er relativ høj og smal, og den er meget tung med vægten i den øverste del. hjulene på maskinen gør det nemt at flytte den rundt, og de er trukket ud til siden for, at maskinen ikke skal vælte på grund af dens høje -9- tyngdepunkt. maskinen vil normalt blive boltet fast til gulvet på slagteriet, og der er derfor ikke i øvrigt i designet taget højde for det høje tyngdepunkt. inden skaden skete, havde de uden problemer sendt et par andre maskiner magen til med danske fragtmænd. da skaden var sket, blev han ringet op af danske fragtmænd i taastrup, som sagde, at de havde tabt udstyret, og han fik oplyst, at der var en videooptagelse, som viste uheldet. den beskadigede maskine kunne ikke sendes til kunden, og de fik den retur. den øverste del af maskinen, svøbet, var trykket og krøllet, hovedstativet var lidt skævt, og det hvide plastiksvøb var rid- set og revnet inden i. et hjørne på stativet var stødt, og flere af skruerne, som var svejset på indvendigt, var brækket af. indgangs- og udgangsmodulet (i/o-modulet) i maskinens elek- tronikrum, som er en ret tung komponent, sad løst og kunne have ramt andre dele, herunder printpladen, som er meget sårbar. han ringede til producenten af stålet og fik oplyst, at det ikke kunne betale sig at reparere ståldelene, og efter interne drøftelser primært med udvik- lingschefen, der er elektronikingeniør, og en el-tekniker kom de frem til, at maskinen var to- talskadet. nogle ting kunne repareres, men meget, herunder svøbet, kunne ikke repareres og skulle fremstilles på ny. plastiksvøbet, der var ridset og revnet, kunne heller ikke repareres, bl.a. fordi det af hensyn til en fødevarevirksomheds hygiejne er vigtigt med glatte overflader. teknologisk institut har ikke udstyr til at teste elektronikdelene, og de ville derfor kun kun- ne teste dem, hvis de investerede tid og penge i testudstyr, hvilket de ikke har gjort, da de har produceret så få maskiner. i/o-modulet var købt færdigt, og han tror ikke, at producen- ten ville give garanti, hvis det skulle genbruges. det var derfor hurtigt klart for dem, at det ville være for dyrt at bruge penge på bl.a. vurdering, fragt og tests, og der er ingen tvivl om, at det var det rigtige ikke at reparere maskinen. stålet fra den beskadigede maskine er smidt ud, men de har beholdt elektronikrummet, så de har det som supplement til maskinens spe- cifikationer, hvis de får serviceopgaver på de maskiner, som de har solgt. oprindelig skulle de sælge syv maskiner til danish crown, men det endte med kun at blive fem. da skaden skete, havde de derfor én ekstra maskine, som var tænkt til salg til et andet slagteri, som dog endte med ikke at købe den. de havde derfor valgt at have maskinen på lager, hvis der skul- le være fejl på de solgte maskiner. den ekstra maskine blev leveret til danish crown som er- statning for den, der var beskadiget, og de har derfor ikke længere en ekstra maskine på la- ger, hvilket danish crown er orienteret om. - 10 - lars n. olsen har forklaret bl.a., at han er uddannet skibsingeniør, har læst matematik og da- talogi, og at han nu er selvstændig med eget rådgivende ingeniørfirma. han har været sur- veyor siden 2005 og arbejder freelance for baltic survey, hvorfra han har 50-75 % af sin ind- tægt. da han besigtigede maskinen fra teknologisk institut, brugte han 5-10 minutter på at gå rundt om den og tage billeder. han skilte ikke maskinen ad. der var ingen emballage om maskinen under transporten, og den tog derfor stødet direkte. stødet påvirkede de tungere komponenter i elektronikken inde i maskinen. han har ikke undersøgt skanningselektronik- ken, men det virkede troværdigt, at der kan opstå periodiske fejl på grund af stødet, da der er tale om meget delikat elektronik. der var desuden store strukturelle skader i det rustfri stål. på denne baggrund var han ikke i tvivl om, at maskinen var totalskadet. det var alene maskinens lavteknologiske dele, der ville kunne genbruges, og derfor er det realistisk, at ma- skinens restværdi var 5.000 kr. han fik oplyst, at der var lavet fem maskiner i serieprodukti- on, hvilket er billigere end enkeltstyksfremstilling. den pris, som teknologisk institut oply- ste for en maskine, var for en ny enkeltstyksfremstillet maskine. en del af denne pris var an- givet som ”ud af huset-priser”, selvom der var tale om internt arbejde hos teknologisk insti- tut, og han ville derfor gerne have haft yderligere dokumentation herfor. det er ham uved- kommende, at teknologisk institut havde en ekstra maskine på lager. maskinen, som på grund af et højt tyngdepunkt relativt nemt kan vælte, kunne have været fastspændt på en palle under transporten, men den ville stadig kunne vælte, hvis pallen ikke var surret fast. det ser ikke ud til, at hjulene på maskinen kunne låses, og det er klart, at maskinen skal spændes fast, når den transporteres på en lastbil. kim frederiksen har forklaret bl.a., at han i snart 12 år har været ansat i danske fragtmænd, hvor han for det meste læsser biler på terminalen i taastrup. det er et naturligt led i en transport, at godset omlæsses på terminalen til biler, der skal køre til de store centraler i jyl- land. de håndterer betydelige mængder af gods (4-8.000 fragtbreve pr. dag), og der flyttes hver dag omkring 90 trailere med gods mellem terminalens to haller, som ligger meget tæt på hinanden. trailerne flyttes med en pladstrækker, som ikke kan køre hurtigere end 20 km/t, og som løfter traileren 10 centimeter, så dens støtteben er fri fra jorden. der er derfor kun en lille hældning inde i traileren. når han skal flytte en trailer, får han en opringning fra en leder og får en klarmelding, der betyder, at alt er i orden. hvis der er løst gods, som kan - 11 - rulle rundt i traileren, får han normalt besked om at køre forsigtigt. han fik ikke en sådan besked i dette tilfælde. så vidt han husker, havde de på det tidspunkt ingen skriftlige ret- ningslinjer, og det var ikke en del af deres procedure at lukke dørene på trailerne. i dag har de fået nye regler og lukker dørene på trailerne. han ved ikke, hvordan reglerne er på andre terminaler. der går meget mandskabstid med at lukke trailerdøre, og det vil i hvert fald tage ca. 10 minutter ekstra pr. trailer. det var første gang, han oplevede, at gods faldt ud af en trailer, og han har ikke set sådanne uheld efterfølgende. han opdagede ikke, at han havde tabt noget, da han kørte med traileren, men fik efterfølgende at vide, at det var et rullebord, der var faldet ud af traileren. han ser aldrig ind i en trailer, når han skal hente den, og det gjorde han heller ikke ved den pågældende trailer. han regnede med, at traileren var læsset ordentligt, og han ved ikke, om maskinen var fastgjort på nogen måde. enten havde hans kollega rune andersen, som stod på lageret og som kunne have fastgjort maskinen, ikke for- talt lederen, at der var noget i traileren, som stod løst, eller også havde lederen glemt at sige det videre. han mener, at traileren skulle flyttes fra port 385 til port 107, hvilket i hvert fald er 200 meter. der var ingen ekstraordinære påvirkninger undervejs, og han gjorde, som han plejer. hvis dørene havde været lukket, kunne maskinen være faldet ned i hovedet på ham, når de blev åbnet. de har ikke efterfølgende haft møder om uheldet. parternes synspunkter for sagsøgeren, codan, er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med på- standsdokumentet af
31. marts 2018, hvoraf fremgår bl.a.: ”… regelgrundlag og ansvar parterne er enige om, at cmr-loven finder anvendelse. det fremgår af fragtbrevet (nederst med småt), at transporter udføres i henhold til cmr-reglerne. danske fragtmænd har anerkendt ansvaret for skaden og har udbetalt kr. 15.610 sva- rende til begrænsningsbeløbet, jf.

§ 29, stk.

2. ansvaret det gøres gældende, at skaden er forvoldt ved grov uagtsomhed, og at danske fragt- mænd derfor ikke kan begrænse sit ansvar, jf.

§ 37

. - 12 - skaden skete i forbindelse med kørsel med en terminaltraktor på danske fragtmænds terminalområde. det ses tydeligt af den fremlagte videooptagelse, at der ikke er fore- taget nogen klargøring eller sikring af traileren til den pågældende kørsel. bagdørene står åbne, og trailerens støtteben er slået ud. det gøres gældende, at uanset hvor kort en transport måtte være, så har chaufføren en forpligtelse til at sørge for, at traileren er klargjort, og at godset inde i traileren er for- svarligt fastgjort, så transporten kan gennemføres sikkert og uden risiko for skader på godset. det gælder navnlig, når godset består af en 200 kilo tung maskine, som er monteret på hjul og dermed let kan bevæge sig. manglende fastgørelse indebærer en betydelig og åbenbar risiko for beskadigelse, uanset transportens længde. det gøres gældende, at det er ubetænkeligt at lægge til grund, at maskinen ikke var fastgjort på traileren. hvis den var fastgjort på nogen måde, så er det åbenbart, at fast- gørelsen har været helt utilstrækkelig. det oplyses i svarskriftet, at skaden skete under en transport på kun 40 meter, og at der blev kørt med max 20 km/t. hvis maskinen havde været fastgjort, så ville skaden ikke være sket. det ses på videoen, at maskinen uhindret og med høj fart ruller ud af traileren. der ses ingen surringsbånd eller lig- nende. der ses heller ikke andet gods, som falder ud. det er en skærpende omstændighed, at trailerens bagdøre var åbne under transpor- ten. det er klart, at det har haft betydning for skaden. hvis dørene havde været luk- kede, ville maskinen ikke være rullet ud af traileren og faldet ned på asfalten. perso- ner uden for traileren kunne også være kommet til skade. det oplyses i svarskriftet, at chaufføren (kim frederiksen) kørte med traileren, efter den var meldt klar af personalet i hal 2, og at han gik ud fra, at godset på traileren var forsvarligt fastgjort. det kan altså lægges til grund, at chaufføren ikke foretog nogen kontrol af godset i traileren, herunder om maskinen var fastgjort. han kørte blot af- sted med traileren - med åbne bagdøre - uden at kontrollere noget. det oplyses endvidere i svarskriftet, at det var en anden medarbejder (rune ander- sen), som havde læsset maskinen på traileren, og at han overså, at maskinen stod på hjul, og at han troede maskinen var tilstrækkelig spændt fast/stod sikkert på traileren. heller ikke her blev der åbenbart kontrolleret noget. uanset hvordan danske fragtmænd måtte have tilrettelagt og fordelt arbejdet på sin terminal, så gøres det gældende, at det var groft uagtsomt, at der blev kørt afsted med traileren med åbne bagdøre, uden at maskinen var fastgjort. ingen på terminalen hav- de øjensynlig kontrolleret godset i traileren. konsekvensen var, at maskinen uhindret rullede ud af traileren under en transport på kun 40 meter (og max 20 km/t). der er tale om en grov og åbenbar fejl - og en klar tilsidesættelse af grundlæggende regler for transport af gods. det bestrides, at der skal anlægges en mere lempelig bedømmelse af ansvaret, fordi skaden skete under en kortvarig flytning af traileren på danske fragtmænds termi- nalområde. skaden skete under transporten, mens godset var i danske fragtmænds varetægt. danske fragtmænd afhentede godset hos teknologisk institut, og teknolo- - 13 - gisk institut havde ikke noget at gøre med den efterfølgende omlastning/håndtering af godset på danske fragtmænds terminal. der er ingen undskyldning for manglende eller utilstrækkelig fastgørelse af en 200 kg tung maskine, som står på hjul. det er åbenbart, at sådant gods skal fastgøres grun- digt. det spiller ingen rolle, om der er tale om en kort eller en lang transport. det for- hold, at skaden skete, viser i sig selv, at fastgørelse er nødvendig, uanset transportens længde. danske fragtmænd vidste, at maskinen stod på hjul. det havde teknologisk institut oplyst dem om, da de bestilte transporten. danske fragtmænd havde også transporte- ret tilsvarende maskiner før uden problemer. desuden var maskinen ikke pakket ind, så det var synligt for enhver, at maskinen stod på hjul. hvad enten fejlen skyldes chaufføren (kim frederiksen), som ikke kontrollerede, at godset var fastgjort, inden han kørte afsted med traileren med åbne bagdøre, eller per- sonalet i hal 2, som ifølge svarskriftet meldte traileren klar til kørsel, så er der tale om en grov og åbenbar fejl. maskinen var ikke fastgjort, selvom det var oplyst og synligt for enhver, at den stod på hjul. der er ingen tvivl om, at den pågældende transport – uanset hvor kort den har været – har indebåret en klar og åbenbar risiko for beskadigelse af godset. under disse omstændigheder gøres det gældende, at skaden er forvoldt ved grov uagtsomhed, og at danske fragtmænd derfor ikke kan begrænse sit ansvar, jf. cmr- lovens § 37. fra retspraksis kan der bl.a. henvises til sø- og handelsrettens dom af 10. juni 2009 (h‐53‐04), hvor der blev statueret grov uagtsomhed som følge af utilstrækkelig sur- ring og sikring af kopimaskiner, som ligeledes stod på hjul, under en landevejstrans- port. tabsopgørelsen teknologisk institut gennemgik maskinen efter skaden og vurderede, at den var total- skadet. det kunne ikke betale sig at foretage reparation. det var åbenbart, at reparati- on ville være dyrere end at sende en ny maskine. baltic survey, som besigtigede ma- skinen hos teknologisk institut, var enig heri. der var tale om en fabriksny maskine til danish crown. maskinen bruges til at scanne svinekroppe for metalrester (navnlig knækkede kanyler) på slagterier. en sådan ma- skine skal fungere, ikke mindst af hensyn til fødevaresikkerheden. hvis den ikke fun- gerer korrekt, kan det få alvorlige konsekvenser. teknologisk institut ville ikke garantere maskinens funktion uden at skille den ad og undersøge og teste samtlige elektroniske komponenter. der var tale om følsomt elek- tronisk udstyr, som havde været udsat for en alvorlig skade. teknologisk institut havde købt de elektroniske komponenter hos forskellige fabri- kanter og derefter produceret maskinen. det ville være nødvendigt at sende hver en- kelt elektronisk komponent til fabrikanten for undersøgelse og test. det var åbenbart - 14 - for teknologisk institut - og baltic survey var enig heri - at dette ikke kunne betale sig i forhold til maskinens fakturaværdi på kr. 300.000. det ville også være sikrere at producere en ny maskine. teknologisk institut vurdere- de således, at der som følge af den voldsomme skade ville være risiko for periodiske fejl ved maskinen, som ikke kunne udelukkes, uanset mængden af undersøgelser og tests. ud over de elektroniske komponenter var der betydelige skader på maskinens stålde- le (stativ, trug mv.). disse dele var produceret på maskinværksted og kunne ikke re- pareres. der ville skulle produceres helt nye dele. disse forhold vil være genstand for vidneforklaring fra per black fra teknologisk in- stitut og surveyor lars n. olsen. den beskadigede maskine er ikke blevet solgt eller genanvendt efter skaden. maski- nen er blevet skilt ad, og ståldelene er blevet smidt ud. de elektroniske dele står i kæl- deren hos teknologisk institut og vil ikke blive anvendt. efter skaden sendte teknologisk institut en ny maskine som erstatning til danish crown. dette var muligt, eftersom danish crown oprindelig havde bestilt 7 maskiner, men senere valgte at reducere ordren til 5 maskiner. teknologisk institut havde derfor en ekstra maskine på lager, som de kunne sende i stedet for. codan kræver erstatning svarende til fakturaværdien for maskinen kr. 300.000 fra- trukket det beløb, som danske fragtmænd tidligere har udbetalt (begrænsningsbelø- bet). maskinen var solgt, og skaden skete under transporten til køber (danish crown). der kan derfor kræves erstatning svarende til fakturaværdien, jf.

§ 29

. rentekravet er baseret på, at codan sendte skriftligt krav til danske fragtmænd den 30. juni 2017, jf.

§ 35, stk.

1. codan har haft omkostninger på kr. 9.886,25 i forbindelse med besigtigelse af skaden, jf. faktura fra baltic survey - copenhagen aps (bilag 8, ekstraktens side 58). det gøres gældende, at denne udgift skal dækkes som en del af sagens omkostninger. …” for sagsøgte, danske fragtmænd, er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af
2. marts 2018, hvoraf fremgår bl.a.: ”… til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende at maskinen ikke blev beskadiget under transport men under håndtering på sagsøg- tes terminal, - 15 - at ansvarsnormen for terminalkørsel er anderledes end ved (landevejs)transport af maskinen, at kravene til sikring og surring af maskinen på traileren ved kortvarig kørsel på ter- minal ikke er de samme som (landevejs)transport, hvorfor sagsøgers sammenlig- ning med og referencer til sikring og surring af maskinen ved transport er uden re- levans, at uheldet ikke kan tilregnes at traileren blev kørt med åbne bagdørene, idet maski- nen - hvis traileren var blevet flyttet med lukkede bagdøre – da ville være faldet ud når trailerens bagdøre blev åbnet, at maskinen blev beskadiget ved at sagsøgtes medarbejder, rune andersen ikke var opmærksom på, at maskinen kunne rulle på traileren og at ekstra fastgørel- se/sikring var nødvendig, hvorfor maskinen ikke blev fastgjort i tilstrækkelig grad på traileren, at sagsøgtes ansatte, kim frederiksen gik ud fra, at kollegerne i hal 2 i tilstrækkelig grad havde fastgjort godset på traileren, når traileren blev meldt klar til at han kunne flytte den, at uheldet således skyldes en kombination af godsets særlige karakter og et øjebliks uopmærksomhed hos en ansat (rune andersen) hos sagsøgte, at sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for at forsømmelserne hos sagsøgtes ansatte kvalificerer den udviste adfærd som groft uagtsom, at sagsøgte er ansvarlig, men er berettiget til at ansvarsbegrænse efter

§ 37

, hvorfor der ikke tilkommer sagsøger yderligere erstatning, at slagteriet/modtagers særlige behov og krav til maskinen efter et uheld som dette er sagsøgte uvedkommende, at det må formodes at maskinen havde en restværdi, jf. beskrivelsen af skadernes om- fang og karakter i bilag 5, s. 4-5 hvorfor maskinens værdiforringelse ikke er doku- menteret og under alle omstændigheder ikke kan opgøres til fakturaprisen eller hvad en tilsvarende maskine koster, svarende til at maskinen er totalskadet, at det ikke skal komme sagsøgte til skade at sagsøger trods dette alligevel vælger at udbetale fuld erstatning under forsikringspolicen, herunder at sagsøgers surveyors godkendelse af kravet alene har betydning i det forsikringsretlige forhold mellem sagsøger og dennes forsikringstager og ikke kan tillægges vægt i forhold til sagsøg- te, at tabsbegrænsningspligten således ikke er iagttaget og at sagsøgers relevante tab (værdiforringelsen af maskinen) er udokumenteret, og at sagsøgte også af denne grund må frifindes for det rejste krav. …” - 16 - sø- og handelsrettens begrundelse og resultat det er ubestridt, at transporten er udført i henhold til reglerne i cmr-loven, og at danske fragtmænd er ansvarlig for den skete skade på maskinen fra teknologisk institut. maskinen var i danske fragtmænds varetægt uden forbehold, og uanset at skaden skete i forbindelse med en kortere kørsel på danske fragtmænds terminal i taastrup, lægger retten efter bevisførelsen til grund, at maskinen, der var på hjul og ifølge den fremlagte tegning ve- jede 200 kilo, var åbenlyst utilstrækkelig fastgjort på danske fragtmænds trailer under transporten. under disse omstændigheder sammenholdt med det oplyste om, at trailerens døre stod åbne under kørslen på terminalen, finder retten, at der var en åbenbar risiko for beskadigelse af maskinen, og at danske fragtmænd burde have kunnet forudse dette og dermed har for- voldt skaden ved grov uagtsomhed. danske fragtmænd kan derfor ikke påberåbe sig cmr- lovens ansvarsbegrænsningsregler, jf.

§ 37, stk.

1. efter bevisførelsen, herunder navnlig vidneforklaringen fra per black og oplysningerne i be- sigtigelsesrapporten om skadernes omfang, og henset til det oplyste om maskinens art finder retten, at codan i tilstrækkelig grad har godtgjort, at maskinen var totalskadet, og at tabet kan opgøres med udgangspunkt i maskinens fakturaværdi, jf.

§ 31, stk.

1, jf. § 29, stk.

1. retten tager på denne baggrund codans påstand til følge med renter som anført, jf. cmr- lovens § 35, stk.
2. som følge af sagens udfald skal danske fragtmænd betale sagsomkostninger til codan. ud- gifterne til besigtigelse er pådraget som et led i sagens førelse og skal derfor anses som en del af sagsomkostningerne. sagens omkostninger er på baggrund af sagens værdi, omfang og forløb fastsat til 67.806,45 kr., hvoraf 45.000 kr. inkl. moms er til dækning af rimelige udgifter til advokatbistand, 9.886,25 kr. er til dækning af udgift til besigtigelse, 5.780,20 kr. er til dæk- - 17 - ning af udgift til vidneførsel og 7.140 kr. er til dækning af retsafgift beregnet ud fra det vundne beløb. thi kendes for ret: danske fragtmænd a/s tilpligtes til codan forsikring a/s at betale 284.390 kr. med tillæg af rente 5 % p.a. fra den
3. juni 2017 samt sagens omkostninger med 67.806,45 kr. det idømte betales inden 14 dage efter dommens afsigelse. sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. johnny holm jensen mette skov larsen jon iversen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den