Obsah (4)

§ 1§ 2§§ 4§ 6

højesterets dom afsagt tirsdag den 9. november 2010 sag 76/2009 (1. afdeling) katrine højring og jens nytoft rasmussen (advokat vivi bruhn knudsen for begge, beskikket) mod region hovedstaden (advokat

støtte for appellanterne: affald danmark (advokat mogens moe) biintervenient

støtte for indstævnte: miljøstyrelsen (kammeradvokaten ved advokat britta moll bown) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets

1. afdeling den
2. januar
3. i pådømmelsen har deltaget ni dommere: børge dahl, peter blok, lene pagter kristensen, jytte scharling, niels grubbe, marianne højgaard pedersen, poul dahl jensen, henrik waaben og michael rekling. påstande appellanterne, katrine højring og jens nytoft rasmussen, har gentaget deres påstande. - 2 - indstævnte, region hovedstaden, har påstået stadfæstelse, dog med bemærkning om, at sags- omkostningsbeløbet

kendt af landsretten bør forhøjes, hvorved regionen har henvist

højesterets kendelse af

1. oktober
2. supplerende sagsfremstilling i brevet af
3. maj 2004 fra frederiksborg amt

katrine højring og jens nytoft rasmussen, hvori amtet traf afgørelse om kortlægning af parkeringsarealet, hedder det bl.a.: ”frederiksborg amt har indført et system

nuancering af grunde kortlagt på vidensni- veau 2. systemet skal gøre det nemmere for ejendomsmarkedets parter at vurdere en gi- ven forurenings betydning for boliganvendelsen. systemet er beskrevet i vedlagte pjece. din ejendom er hermed kategoriseret i forureningsklasse 0 (f0).” i den vedlagte pjece hedder det bl.a.: ”systemet

nuancering af jordforurening inddeler boliggrundene i tre kategorier: f0, f1 og f

1. f0 betyder, at forureningen ikke udgør en risiko for anvendelsen af hus og have”. om kategori f0 hedder det uddybende: ”forureningsklasse 0 – f0 forureningen er uden betydning for den nuværende anvendelse af hus og have. forureningen ligger enten under bygning, tæt belægning eller så langt under jordover- fladen, at der ikke er risiko for kontakt med forureningen ved almindelig brug af hus og have. forureningen er udelukkende kortlagt for at sikre, at den forurenede jord ikke flyttes og for at undgå, at man – uden at vide det – kommer i kontakt med forurenet jord. amtet laver ikke yderligere undersøgelser eller oprydning af forurening, medmindre forureningen udgør en risiko for grundvandet. … jordforureningens betydning er jorden forurenet, kan der være stor forskel på, hvilken sundhedsmæssig betydning forureningen udgør. jordforurening uden betydning – f0 - 3 - nogle jordforureninger har ingen sundhedsmæssig betydning ved almindelig brug af hus og have. disse forureninger ligger på en sådan måde, at man ikke kommer i direkte kontakt med dem ved almindelig brug af hus og have. det kan f.eks. være forurening med tungmetaller, hvor de øverste forurenede jordlag er udskiftet med ren jord. det kan også være forurening med olie fra en nedgravet tank el- ler et nedgravet rør, der ligger så dybt, at der ikke sker en påvirkning af indeklimaet i boligen. forurening med f.eks. tjære eller tungmetaller, der ligger under fast belægning, er også uden betydning, da belægningen sikrer, at man ikke kan komme i kontakt med jordforu- reningen. der kan også være efterladt en rest af forurenet jord, efter at en boliggrund er renset op. restforureningen er efterladt, fordi den ikke har nogen sundhedsmæssig betydning ved almindelig brug af hus og have. boliggrunde med sådanne typer jordforurening vil få en f0’er. forureningen er kortlagt for at sikre, at den forurenede jord ikke flyttes og for at undgå, at man, uden at vide det, kommer i kontakt med den forurenede jord.” ved højesterets kendelse af
2. oktober 2009 bestemtes, at det salær, som landsretten havde

kendt advokat vivi bruhn knudsen som beskikket advokat for katrine højring og jens nytoft rasmussen på 165.000 kr. med

læg af moms, skulle forhøjes

350.000 kr. med

læg af moms. forklaringer

brug for højesteret har skønsmanden, peter e. holm, afgivet supplerende forklaring. retsgrundlaget i medfør af den dagældende § 11 i miljøbeskyttelsesloven blev der udstedt bekendtgørelse nr. 568 af 6. december 1983 om anvendelse af slagger og flyveaske (slaggebekendtgørelsen). efter bekendtgørelsens § 7, stk. 2, kunne bl.a. slagger fra forbrænding af affald anvendes uden

ladelse

bl.a. pladser på højst 2.000 m2, når afstanden

indvindingsanlæg for vandforsy- ning, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, var mindst 20 m, og slagger udlagdes i lag, der er højst 30 cm tykke. kemikalieaffaldsdepotloven fra 1983 var det første regelsæt om registrering af forurenede ejendomme. den blev i 1990 afløst af affaldsdepotloven. affaldsdepotloven indeholdt be- - 4 - stemmelser om registrering af visse depoter indeholdende kemikalieaffald eller olieaffald og visse lossepladser, såfremt disse kunne have skadelig virkning på mennesker og miljø. ifølge bemærkningerne

lovforslaget

affaldsdepotloven (folketingstidende 1989-90,

læg a, l 109, sp. 2753) kunne der også blive tale om at anvende loven på f.eks. slaggedepoter. som betænkning nr. 1/1996 fra miljøstyrelsen offentliggjordes en rapport fra et underudvalg under jordforureningsudvalget med titlen forurenet jord og uorganiske restprodukter. be- tænkning nr. 1/1996 blev medtaget som et bilag

betænkning nr. 2/1996 fra jordforure- ningsudvalget om forurenet jord. i betænkning nr. 1/1996 hedder det bl.a. s. 22 og s. 23: ”1.1.1 jord som medie for forurening der er i dag en voksende erkendelse af, at forurening fra forskellige forureningskilder sammenblandes, omsættes og transporteres i miljøet, og at miljøindsatsen derfor bør tage udgangspunkt i en betragtning af miljøet som en helhed. … 1.1.2 jordforureningens karakter ukontrolleret affaldsbortskaffelse, oplagring af råvarer og spild fra tankanlæg er de væ- sentligste kilder

den eksisterende jordforurening. en anden kilde er luftforurening, som afsættes på planter og jord og med tiden ophobes i jordmiljøet. … igennem årene er der sket en udvikling i myndighedernes erkendelse af forureningens karakter. denne udvikling er først og fremmest sket gennem administrationen af af- faldsdepotloven fra 1983

i dag. det oprindelige formål med loven var at

vejebringe et administrativt grundlag for oprydninger efter tidligere tiders nedgravning af kemika- lieaffald i jorden. behovet for en sådan lov var opstået, fordi det havde vist sig, at det nedgravede kemikalieaffald kunne medføre sundhedsmæssig risiko og alvorlig fare for jord- og grundvandsforurening. efter lovens vedtagelse begyndte amtskommunerne ar- bejdet med at opspore gamle kemikalieaffaldsdepoter. det viste sig, at også andre typer affald kunne medføre forurening af grundvand og skade sundheden. det gjaldt dels olieaffald og dels blandet affald i gamle lossepladser. disse affaldstyper blev derfor in- kluderet i loven i 1990. fra 1990

i dag er kortlægnings- og undersøgelsesarbejdet fortsat samtidig med, at op- rydningsindsatsen er steget. det har vist sig, at mange forureninger har en karakter, der vanskeligt kan beskrives som ”affaldsdepoter”, men snarere som ”forurenede grunde”. forureningen er mere eller mindre spredt i de øvre jordlag på grund af mange års men- neskelig aktivitet. forureningens fysiske form er ikke altid klart afgrænset affald, idet der er gradvise overgange mellem affaldsopblandet jord og jordopblandet affald. - 5 - et andet karakteristisk træk er, at der registreres forurening, som ikke med sikkerhed kan siges at stamme fra spildt, henlagt eller nedgravet affald. det kan for eksempel være rester af slagger eller tjære, som er spredt efter anvendelse i veje eller lignende, eller med det formål at bekæmpe ukrudt.” s. 26 omtales slaggebekendtgørelsen, og det anføres om denne bl.a.: ”de

ladte totalkoncentrationer af tungmetaller i slagger og flyveaske

fri anvendelse ved f.eks. anlæggelse af ridestier og parkeringsarealer ligger betydeligt over de

sva- rende koncentrationer, som accepteres efterladt i jord i forbindelse med oprydninger på depotgrunde. det er således muligt uden

ladelse at udlægge slagger med højt tung- metalindhold efter afgravning af tungmetalholdig jord, og denne forskel har vel at mærke ikke hidtil været begrundet i dokumenterede forskelle i de to tungmetalkilders farlighed i relation

spredning i form af støv eller i relation

nedsivning

grundvan- det. på baggrund af disse paradokser i den nuværende regulering, samt en generel mere for- sigtig holdning

håndteringen af tungmetalholdige materialer og et øget kendskab

udvaskeligheden af diverse salte og tungmetaller fra slagger og flyveaske er det i dag klart, at bestemmelserne om anvendelse af såvel jord som restprodukter bør revurderes.” i betænkning nr. 2/1996 fra miljøstyrelsen hedder det bl.a. s. 61 og 62: ”5.3 hvad skal kortlægningen anvendes

? de mere specifikke formål med udførelse af kortlægningsarbejdet kan nærmere beskri- ves som følger:

rettelæggelse af den offentlige oprensningsindsats … myndighedernes vejledning af grundejerne og fastsættelse af generelle regler … grundlag for en anmeldeordning

sikring af sundhed og miljø ved byggeri og ændret anvendelse på visse af de forureningskortlagte ejendomme … styring af jordstrømme erfaringerne viser, at jordflytninger skaber nye miljøproblemer. jord, der skal flyttes i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, ender ofte i grusgrave eller på losse- og fyldpladser uden den nødvendige kontrol af, hvorvidt jorden er forurenet eller ren. foru- renet jord blandes med ren jord, hvorved der kan opstå nye forureninger. … på denne baggrund foreslår udvalget, at kortlægningen skal indgå som grundlag for den fremtidige administration i forbindelse med miljøsikring af jordstrømme. … … - 6 - 5.5. forureningskortlægningen med forureningskortlægningen skal der gennemføres en kortlægning af jordforure- ningstilstanden. kortlægningen skal udpege arealer, der er potentielt eller erkendt foru- renede. kortlægningen gennemføres af miljømyndighederne efter en samlet vurdering på baggrund af eksisterende viden og efter centralt fastsatte retningslinier … det vil sige, at kortlægningen ikke forudsætter, at der foretages tekniske undersøgelser, og kortlægningen skal ikke automatisk følges op af en myndighedsbetalt forureningsunder- søgelse, som det hidtil har været

fældet efter affaldsdepotloven (registreringsundersø- gelser). kortlægningen skal bl.a. angive gamle industriområder og lossepladser, opfyldte hav- neområder, samt kortlagte og registrerede depoter. kortlægningen skal eksempelvis

- lige omfatte arealer, hvor der er sket en opfyldning med forurenet jord, hvor der i hen- hold

gældende regler er placeret slagger og flyveaske, hvor en nuværende eller tidli- gere skydebane har medført en blybelastning af jorden, eller hvor der kun er sket en delvis oprensning. kortlægningen skal således fastholde den viden om forureningstilstanden, som miljø- myndighederne besidder

enhver tid.” jordforureningsloven, lov nr. 370 af

1. juni 1999 om forurenet jord, erstattede bl.a. affaldsde- potloven. den byggede på jordforureningsudvalgets samlede betænkning. i loven hedder det bl.a.: ”kap.
2. formål mv. §1 loven skal medvirke

at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. stk.2. med loven

sigtes særligt at … 2) forebygge sundhedsmæssige problemer ved anvendelsen af forurenede arealer, … 4) forebygge yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaf- felse af jord … … §2 loven omfatter jord, der på grund af menneskelig påvirkning kan have skadelig virk- ning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. … - 7 - kap. 2. forureningskortlægning og

ladelse

ændret arealanvendelse mv. … §5 et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2, hvis der er

vejebragt et dokumenta- tionsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges

grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. §6 … stk. 2. kommunalbestyrelsen fastlægger de arealer, der anvendes

bolig, børneinstitu- tion eller offentlig legeplads. … kommunalbestyrelsen fastlægger endvidere de arealer, der anvendes

rekreativt område, alment

gængeligt område, kolonihave, sommer- husgrund eller institution. … §8 når en ejer har modtaget underretning om kortlægning, jf. § 12, stk. 1, skal ejer eller bruger ansøge amtsrådet om

ladelse, før den pågældende ændrer anvendelsen af det kortlagte areal

et af de i § 6, stk. 2, nævnte formål. stk.2. hvis … det kortlagte areal anvendes

et af de formål, der er nævnt i § 6, stk. 2, skal ejer eller bruger ansøge amtsrådet om

ladelse før påbegyndelsen af et bygge- og anlægsarbejde på arealet. … kap. 6. bortskaffelse og anvendelse af jord § 50 enhver, der flytter jord uden for den ejendom, hvor der er opgravet, og enhver, der an- vender sådan jord, skal sikre sig, at jorden ikke giver anledning

skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. stk.2. opgravning og flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes

offentlig vej, skal af ved- kommende anmeldes

kommunalbestyrelsen.” i lovforslaget

jordforureningsloven hedder det i de specielle bemærkninger bl.a. (folke- tingstidende 1998-99,

læg a, l 183, s. 4327 ff.): ”

kapitel 1 … forslaget

lov om forurenet jord tager udgangspunkt i situationen, hvor der er sket forurening. de bestemmelser, der skal beskytte miljøet mod, at forurening sker, findes fortsat i miljøbeskyttelsesloven. lovforslaget har imidlertid et selvstændigt forebyg- - 8 - gende sigte, idet det er en overordnet målsætning at forhindre ny forurening og nye miljøproblemer som følge af flytning af jord samt gennem overvågning af forurenings-

standen i jorden og gennem en prioriteret og målrettet indsats at undgå yderligere spredning af jordforurening. … hensynet

sundheden for de mennesker, som anvender arealerne, er også et bærende hensyn. målet er, at der gennem et samspil mellem de krav, der stilles

de nuværende ejere og brugere af forurenede arealer,

de kommende bygherrer og

den offentlige indsats, sikres en sundhedsmæssig acceptabel anvendelse af arealerne og en begræns- ning af eksponeringen. …

§ 1

… ved jordforurening forstås en menneskeskabt handling eller aktivitet, hvor jorden

fø- res stof eller stofblanding, som på grund af dets egenskaber og mængde over tid kan være

fare for mennesker og miljø, begrænse anvendelsen af miljøet eller føre

, at det naturlige baggrundsniveau øges. bestemmelsen i § 1 angiver lovforslagets grundlæggende princip om, at yderligere jord- forurening skal forebygges bl.a. ved styring af jordstrømme og ved overvågning af foru- reningstilstanden i jorden, således at der kan skabes grundlag for og gennemføres en koordineret og målrettet indsats. … …

§ 2bestemmelsen i § 2 er en udvidelse af de gældende regler i affaldsdepotloven.

lovfors- laget omfatter således enhver jordforurening, uanset hvornår den er opstået og uanset hvordan forureningen af jorden er sket. det er ikke med formuleringen, at loven omfat- ter ”jord”, tanken, at anvendelsesområdet indsnævres i forhold

den gældende affalds- depotlovs anvendelsesområde. det vil sige, at også affaldsdeponering i jorden, f.eks. i form af tønder med et indhold af forurenende stoffer eller i form af forurenet bygnings- materiale, kan være omfattet af loven. forurenede bygninger eller bygningsanlæg om- fattes ikke af loven. forurenet jord dækker også olieforurenet sand eller andre jordbestanddele, som er foru- renet med forskellige stoffer. …

§§ 4

og 5 med bestemmelserne foreslås en kortlægningsmodel, hvorefter der kortlægges på to vi- densniveauer. § 4 angiver, hvornår der kortlægges på vidensniveau 1 og § 5 angiver, hvornår der kortlægges på vidensniveau

1. kortlagte arealer indføres i et register, jf. forslagets §
2. kortlægningen på vidensniveau 1, henholdsvis vidensniveau 2, kan typisk bl.a. omfatte gamle industriområder og lossepladser, opfyldte havneområder samt kortlagte hen- holdsvis registrerede grunde i medfør af affaldsdepotloven. kortlægningen kan

lige - 9 - omfatte arealer, hvor der er sket en opfyldning med forurenet jord, hvor der er placeret slagger og flyveaske, hvor en nuværende eller tidligere skydebane har medført blybe- lastning af jorden eller forurenede arealer, hvor der kun er sket delvis oprydning. den foreslåede kortlægningsmodel indebærer ikke i alle

fælde, at amterne skal fore- tage tekniske undersøgelser af en sådan art eller et sådant omfang, som var krævet som grundlag for en afgørelse om registrering efter affaldsdepotloven. dette skyldes opde- lingen af kortlægningen i en kortlægning på vidensniveau 1 og en kortlægning på vi- densniveau 2. kravet

undersøgelser, som grundlag for en kortlægning på vidensni- veau 2, svarer

kravet ved en registrering efter affaldsdepotloven. … miljøstyrelsens vejledning nr. 6, 1998, om oprydning på forurenede lokaliteter indehol- der jordkvalitetskriterier og grundvandskvalitetskriterier, som kan anvendes som ret- ningsgivende for, hvornår den skadelige virkning af en forurening gør, at en lokalitet bør kortlægges på vidensniveau 2. kortlægningen sker uden hensyntagen

, hvornår og hvordan en forurening kan være eller er sket. … … kortlægningen skal samtidig sikre, at den viden om forureningstilstanden, som miljø- myndighederne besidder, fastholdes. det vil sige, at hvor amtsrådet har kendskab

forurening, skal det pågældende areal kortlægges på vidensniveau 2, selv om arealet i øvrigt ikke er omfattet af indsatsområderne, omfattet af § 6. …

§ 6

… vurderingen af, om en forurening eller en forureningskilde kan have skadelig virkning på mennesker, relaterer sig i stk. 1, nr. 3,

den aktuelle anvendelse af arealet. amtsrå- det kan således ikke, efter denne bestemmelse, udpege arealer, der ikke aktuelt anven- des

bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. her er tale om en indsnævring i forhold

formuleringerne i §§ 4 og 5, idet §§ 4 og 5 omfatter enhver forurening eller forureningskilde, der kan have skadelig virkning på mennesker, incl. den skadelige virkning, der kan blive aktualiseret ved eventuel senere ændring af arealanvendelsen. …

kapitel 6 lovforslagets bestemmelser om styring af jordstrømme bygger som en væsentlig forud- sætning på, at der gennemføres en forureningskortlægning jf. lovforslagets kapitel 2. ved hjælp af kortlægningen vil den problematiske jord bedre kunne blive identificeret.” i miljøstyrelsens vejledning nr. 8/2000 om kortlægning af forurenede arealer hedder det bl.a. s. 14, 28, 44, 45, 46 og 54: ”2 definitioner - 10 - 2.1 forurenet jord 2.1.1 generel definition ved forurenet jord forstås jord, der på grund af menneskabt handling eller aktivitet er

ført et stof eller en stofblanding, som på grund af dets egenskaber og mængde over tid kan være

fare for mennesker og miljø, begrænse anvendelsen af miljøet eller føre

, at det naturlige baggrundsniveau øges. … 3 kortlægning frem

vidensniveau 1 … genanvendelsesprojekter med forurenet jord og slagger kortlægges, når de er etable- rede, og der ikke længere

føres materiale. de vil normalt kunne kortlægges direkte på vidensniveau 2. genanvendelse af rene, nedknuste mursten eller beton kan ikke i sig selv begrunde kortlægning. … 5 kortlægning frem

vidensniveau 2 ... 5.2 for hvilke arealer skal der

vejebringes viden på niveau 2? … eksisterende viden [kan] indgå i kortlægningen. det betyder, at arealer, også uden for indsatsområderne, skal kortlægges på vidensniveau 2, hvis amtet fra tidligere undersø- gelser har adgang

viden, der bekræfter, at arealet kan kortlægges på vidensniveau

1. eksempelvis kan der være tale om restforurening efter frivillig oprydning eller efter ud- ført påbud om oprydning. … 5.3 kriterier for kortlægning på vidensniveau 2 5.3.1 det definitionsmæssige udgangspunkt ... kravet om ”høj grad af sikkerhed” i § 5 skal forstås som grundejers sikkerhed mod ube- rettiget kortlægning af et areal, der ikke er forurenet. der ligger således ikke et miljø- eller sundhedsmæssigt forsigtighedsprincip i formuleringen. formuleringen ”kan have skadelig virkning” indebærer derimod et miljø- og sundheds- mæssigt forsigtighedsprincip, idet der ikke er krav om påvisning af aktuel skadelig virkning, kun om risiko for skadelig virkning. heri ligger bl.a. at forureningens skade- lige virkning ikke nødvendigvis er aktuel, jf. afsnit 5.3.
2. 5.3.2 tidsperspektivet i vurderingen § 5 kan være opfyldt, selv om den skadelige virkning ikke er aktuel. § 5 kan således være opfyldt, selv om • forureningen befinder sig under bygninger eller varig befæstelse. det skal tages i betragtning, at bygninger og befæstelse på et senere tidspunkt kan blive fjernet - 11 - • forureningen befinder sig under anvendelsesdybden. det skal tages i betragtning, at jorden på et senere tidspunkt ved bygge- og anlægsarbejder kan komme op

overfladen eller blive transporteret

et andet sted • forureningen ikke kan have skadelig virkning ved nuværende arealanvendelse

f.eks. industriformål. det skal tages i betragtning, at arealanvendelsen på et se- nere tidspunkt kan ændres

f.eks. boligformål • arealet er beliggende uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og uden for vandindvindingsoplande … 5.3.3 anvendelse af kvalitetskriterier … det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at den vurdering, der foretages før be- slutning om kortlægning, ikke er en konkret risikovurdering i relation

de aktuelle forhold på lokaliteten. der skal tages mere vidtgående hensyn, idet potentielle fremti- dige ændringer skal indgå i vurderingen. eksempelvis skal kortlægningen forebygge, at der senere opstår miljø- eller sundhedsmæssige problemer, hvis jorden transporteres

et andet sted. som udgangspunkt må forureningen i jorden ikke overskride jordkvali- tetskriterierne, og den må ikke føre

overskridelse af luftkvalitetskriterierne eller grundvandskvalitetskriterierne. … 5.5.6 genanvendelse af forurenet jord og restprodukter deponier og genanvendelsesprojekter for forurenet jord, slagger og flyveaske skal kortlægges, når de er færdige, dvs. når [de] ikke længere

føres materiale. det kan f.eks. være støjvolde og pladser, hvor der er anvendt forurenet jord eller slagger efter bestemmelserne i bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord

bygge- og anlægsarbejder. det samme gælder slagger og flyveaske, der er udlagt efter tidligere regler. også fremtidige genanvendelsesprojekter, hvor der er anvendt let forurenet jord eller slagger … skal kortlægges.” bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord

bygge- og anlægsarbejder (genanvendelsesbekendtgørelsen) afløste med virkning fra den 1. januar 2001 slaggebekendtgørelsen. efter § 5, stk. 3, i bekendtgørelse 655/2000 sammenholdt med bilag 3 må bl.a. restprodukter i kategori 3 – herunder slagger omfattet af denne sag, jf. skøns- mandens svar på spørgsmål 6 – uden

ladelse genanvendes

bygge- og anlægsarbejder på veje og stier på betingelse af, at restproduktet er dækket af en belægning. efter § 6 er det bl.a. betingelser for anvendelsen af denne kategori, at afstanden

indvindingsanlæg for vandfor- syning, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, er mindst 30 m, og at restprodukter anbringes over højeste grundvandsspejl. - 12 - bekendtgørelsens § 11 har følgende ordlyd: ”§ 11. senest 4 uger før genanvendelse af restprodukter i kategori 1, 2 og 3 og jord i kategori 2 og 3 skal brugeren indgive en skriftlig anmeldelse

amtsrådet, hvor arbejdet agtes udført. … … stk.

1. anmeldelsen opbevares af myndighederne og indgår i amtets kortlægning efter lov om forurenet jord.” ved lov nr. 507 af
2. juni 2006 ændredes jordforureningsloven bl.a. ved indsættelse af en § 12 a, hvori det bl.a. hedder: ”§ 12 a. i forbindelse med en afgørelse om kortlægning på vidensniveau 2 af et areal, der anvendes

bolig, skal regionsrådet ud fra den foreliggende viden nuancere kort- lægningen på baggrund af den risiko, den kortlagte forurening udgør eller kan udgøre for den aktuelle anvendelse

boligformål, som 1) f0: forureningen udgør ingen risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse som bo- lig.” det fremgår af lovforslaget, at systemet med nuancering af kortlægningen tidligere på frivil- ligt initiativ havde været afprøvet i en række amter (folketingstidende 2005-06,

læg a, l 213, s. 6881). højesterets begrundelse og resultat slagger fra affaldsforbrænding, der indgår som en del af jordmediet, må betragtes som en jordforurening, og højesteret

træder derfor, at sådanne slagger er omfattet af jordforure- ningsloven, uanset om de er udlagt i et særskilt lag eller er blandet med jorden. højesteret

træder endvidere, at kortlægning efter jordforureningslovens § 5 ikke forudsæt- ter, at forureningen ved den aktuelle anvendelse af ejendommen og den aktuelle placering af den forurenede jord kan have skadelig virkning på mennesker eller miljø, jf. nu også forud- sætningen herom i lovens § 12 a, stk. 1, nr. 1. der kan således lægges vægt på risici, som kan opstå i forbindelse med en ændret anvendelse af ejendommen eller en flytning af den forure- nede jord. det er netop et hovedformål med kortlægningen at forebygge sådanne risici. - 13 - endelig

træder højesteret, at det forhold, at slaggerne er udlagt lovligt – i det foreliggende

fælde efter reglerne i slaggebekendtgørelsen fra 1983 – er uden betydning for myndighe- dernes adgang

at kortlægge arealet efter lovens §

1. dette følger af det nævnte hovedformål med kortlægningen og fremgår af § 11, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 655 af
2. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord

bygge- og anlægsvirksomhed. som sagen er forelagt, må det lægges

grund, at også de slagger, som nu er placeret i milen, jf. appellanternes påstand 2, hidrører fra de slagger, som blev udlagt på ejendommen i 1992. med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster højesteret dommen. under hensyn

højesterets kendelse af 23. oktober 2009 forhøjes det sagsomkostningsbe- løb, der ved landsrettens dom blev

kendt region hovedstaden

dækning af advokatud- gift, med 150.000 kr. sagsomkostningerne for højesteret er fastsat under hensyn

sagens værdi, dens beskaffen- hed, herunder dens principielle karakter og videregående betydning, samt det arbejde, der konkret har været forbundet med den. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at sagsomkostningsbeløbet forhøjes med 150.000 kr.

360.000 kr. i sagsomkostninger for højesteret skal statskassen betale 125.000 kr.

region hovedstaden. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.