1, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 8.” anbringender der er enighed om, at optagelserne blev foretaget på et ikke frit tilgængeligt sted. uenigheden angår derfor alene, om fotograferingen af f var uberettiget, jf.
a. - 7 - t1 og t2 har anført, at der ved fortolkning af
a må indgå en afvejning af hensynet til ytrings- og informationsfriheden i artikel 10 i den europæiske menneskerettig- hedskonvention over for hensynet til privatlivets fred i artikel 8 i konventionen. der må i den forbindelse udvises et særligt hensyn til mediernes frihed, således at disse kan udøve funktio- nen som ”public watchdog”. det må stå medierne frit at udøve kritisk journalistik, og det er ikke domstolenes opgave at afgøre, hvorledes kritikken formidles, herunder hvilke former eller teknikker medierne bør benytte. pressenævnet har udstukket nogle regler om god presse- skik ved anvendelse af skjult kamera, og disse regler er overholdt i denne sag. t1 og t2 har endvidere gjort gældende, at det emne, som indslaget om a og f behandlede, er af væsentlig samfundsmæssig interesse, herunder til belysning af ulovlig handel med kæledyr. formålet med den skjulte optagelse var ikke at afsløre ægteparret i at behandle hundene dår- ligt og i at sælge syge hunde. optagelserne indgik som et naturligt led i udsendelsen, og det var nødvendigt at foretage disse for at dokumentere, at der blev foretaget erhvervsmæssig handel, selv om a benægtede dette. der er i øvrigt tale om, at optagelserne i det væsentlige var koncentreret om gulvet, hvor hundene befandt sig, og der var ikke tale om en privat situa- tion, men om en dialog i forbindelse med en hundehandel. a og f har senere erkendt, at de drev ulovlig hundehandel, og de har bl.a. i den forbindelse vedtaget en bøde. udsendelsen med de omtalte klip med skjult kamera førte til en debat om emnet, og de skjulte optagelser skal også ses på baggrund af politiets manglende reaktion på de anmeldelser, der var blevet indgivet af dyrenes beskyttelse mod a og f. særligt i en situation, hvor der med skjult ka- mera afsløres kriminelle handlinger, må hensynet til privatlivets fred vige. anklagemyndigheden har anført, at der må gælde et nærmest ubetinget forbud mod at fore- tage optagelser i private hjem uden samtykke. gerningsindholdet i
a er derfor realiseret, og det kan ikke føre til et andet resultat, at der blev solgt hundehvalpe fra a og fs hjem, eller at t1 og t2 var blevet inviteret ind i hjemmet. afvejningen af, om optagel- serne var uberettigede, skal ske under hensyn til artikel 8 og 10 i den europæiske menneske- rettighedskonvention. efter retsplejelovens § 791 a, stk. 3, må politiet som udgangspunkt kun foretage observation i en mistænkts bolig med skjult kamera, hvis efterforskningen angår en lovovertrædelse, der - 8 - kan straffes med fængsel i 6 år eller derover. der kræves endvidere bl.a. forsvarerbeskikkelse og retskendelse. strafferammen for fs forseelse er fængsel i 4 måneder. det er vanskeligt at forestille sig situationer, hvor journalister må lave privat efterforskning i tilfælde, hvor politiet ikke må. hertil kommer, at journalisternes optagelser blev vist på tv. anklagemyndigheden har endvidere gjort gældende, at der ved afgrænsningen af pressens ytringsfrihed efter artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention navnlig må lægges vægt på tre hensyn: den samfundsmæssige interesse i det forhold som søges afdækket, alvoren af krænkelsen af den forurettede og nødvendigheden af at foretage og anvende opta- gelserne. der var tale om en begrænset samfundsmæssig interesse i de forhold, der blev belyst ved optagelserne af f, og der var tale om en grov krænkelse af hende. det bestrides, at det var nødvendigt for det, der blev dokumenteret ved optagelserne, at foretage disse med skjult ka- mera. højesterets begrundelse og resultat tre dommere – børge dahl, jens peter christensen og kurt rasmussen – udtaler: efter
pkt., straffes den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. t1 og t2 har som led i journalistisk arbejde – i det væsentligste med skjult kamera – fotogra- feret f i køkkenet på den landejendom, hvor hun boede. det er ubestridt, at de herved har fo- tograferet hende på et ikke frit tilgængeligt sted. der er alene tvist om, hvorvidt fotograferin- gen var uberettiget. om fotografering af en person på et ikke frit tilgængeligt sted skal anses for uberettiget, beror på en afvejning af, hvorledes fotograferingen krænker hensynet til beskyttelse af den fotogra- feredes bolig og privatliv, og hvorledes fotograferingen tjener interessen i ytringsfriheden.
a skal forstås i lyset af den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8 om beskyttelse af privatlivets fred og artikel 10 om ytringsfrihed. i afvejningen af hensynet til ytringsfriheden over for andre hensyn, herunder hensynet til beskyttelse af boli- gen og privatlivets fred, indgår særligt, at der ikke må opstilles begrænsninger, som hindrer - 9 - medierne i på rimelig måde at udfylde rollen som offentlighedens kontrol- og informationsor- gan. fotografering af en person på et ikke frit tilgængeligt sted er uberettiget og strafbar efter § 264 a, når fotograferingen indebærer en krænkelse, der overstiger hensynet til ytringsfrihe- den. fotografering med skjult kamera er som udgangspunkt forbundet med væsentlige betænkelig- heder, og en sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyt- telse. det fremgår af sagen, at a og f fra 2007 drev ulovlig erhvervsmæssig handel med hunde på ejendommen, uanset at de havde fået afslag på ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig handel med hunde. ejendommens køkken blev anvendt som fremvisnings- og salgslokale, og i den forbindelse opholdt et større antal hunde sig i køkkenet. t1 og t2 indfandt sig på ejen- dommen i henhold til en telefonisk aftale indgået under foregivende af, at de var interesserede i køb af en hund. optagelserne skete i hovedsagen med skjult kamera. fokus for optagelserne var hundene, der befandt sig på gulvet i køkkenet. optagelserne viste kun f på afstand i gan- ske korte øjeblikssekvenser. efter den skjulte optagelse og den derved opnåede dokumenta- tion blev f konfronteret med den ulovlige handel. t1 og t2 efterkom herefter umiddelbart fs ordre om at fjerne sig fra ejendommen. derefter blev a telefonisk konfronteret med den ulovlige handel. på den anførte baggrund bemærker vi, at der ganske vist var tale om fotografering i den foto- graferedes bolig, men fotograferingen netop der skete på grund af boligens anvendelse til ud- øvelse af erhvervsmæssig handel med hunde og i det lokale, der blev anvendt til fremvisning og salg af hunde, ligesom fotograferingen havde fokus på hundene. vi finder ikke grundlag for at tilsidesætte den journalistiske vurdering af, at den ulovlige han- del ikke ville kunne godtgøres uden skjult fotografering, hvorved bemærkes, at tidligere an- meldelser ikke havde fået politiet til at reagere. fotograferingen indgik i en tv-udsendelse om handel med hunde over internettet, indsmugling af hunde og ulovlig handel med hunde. udsendelsen rejste en række spørgsmål af væsentlig - 10 - samfundsmæssig interesse om dyrevelfærd, dyreetik og køberrisici. fotograferingen fandt sted efter forudgående undersøgelser og overvejelser om alternative dokumentationsmåder. fotograferingen havde som nævnt fokus på den erhvervsmæssige handel med hunde, som fandt sted i boligen, ikke på f, ægteparrets bolig eller deres private forhold, og den krænkelse, der skete ved fotograferingen, må derfor efter vores opfattelse anses for beskeden. vi finder herefter, at fotograferingen ikke kan anses for uberettiget. vi stemmer derfor for at frifinde t1 og t2 og stadfæste byrettens dom. dommerne marianne højgaard pedersen og michael rekling udtaler: f har efter artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention ret til respekt for sit pri- vatliv og sit hjem. hun blev fotograferet i sit køkken og sin stue på sin private bopæl. opta- gelsen skete i alt væsentligt med skjult kamera og blev bragt i en tv-udsendelse. billederne af f var ikke slørede, og hendes navn blev nævnt. om t1s og t2s påstand om frifindelse kan tages til følge afhænger af, om optagelserne var uberettigede efter
a, således som denne bestemmelse skal fortolkes efter en afvejning af på den ene side krænkelsen af fs privatliv og på den anden side hensynet til pressens ytringsfrihed, jf. artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention. be- skyttelsen mod en fotografering som den omhandlede skal efter vores opfattelse kun vige, hvis krænkelsen skete som led i afdækning af forhold af væsentlig samfundsmæssig interesse. optagelserne havde til formål at dokumentere, at f og hendes mand handlede ulovligt med hunde. hvis der havde været tale om, at politiet ville fremskaffe dokumentationen ved en til- svarende fotografering, ville politiet efter retsplejelovens § 791 a, stk. 3, handle klart ulovligt. f ville således være beskyttet mod politiets fotografering i sin bolig, selv om der herved kunne skaffes dokumentation for den ulovlige hundehandel. efter dyreværnsloven er det ikke forbudt for private at opdrætte hunde, men efter lovens § 18 kræver bl.a. erhvervsmæssig opdræt af hunde tilladelse fra politiet. efter bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde m.m. forstås ved erhvervsmæssigt opdræt af hunde opdræt, hvor der avles tre eller flere kuld hvalpe årligt. optagelserne afslørede alene, at - 11 - a og f avlede hunde i et sådant omfang, at de skulle have haft tilladelse til erhvervsmæssigt opdræt. a og f har således også hver vedtaget en bøde på 5.000 kr. for over en periode på ca. 2 år at have drevet erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde uden politiets tilladelse, hvorved der i den 2-årige periode blev solgt ikke under 50 hunde. vi finder, at optagelsen med skjult kamera i fs bolig indebar en grov krænkelse af hendes ret til beskyttelse af sit privatliv og hjem. udsendelsen rummede elementer af samfundsmæssig interesse i form af oplysningerne om salg af syge hvalpe og ulovlig import heraf, men det strafbare forhold, der ønskedes dokumenteret ved fotograferingen af f, var efter vores opfat- telse af beskeden samfundsmæssig betydning. efter en samlet afvejning finder vi herefter, at fotograferingen ikke berettigede krænkelsen af fs privatliv og hjem. hertil kommer, at det efter de presseetiske regler som hovedregel vil være i strid med god presseskik at offentliggøre optagelser med skjult kamera, medmindre bl.a. den nødvendige journalistiske dokumentation ikke eller kun vanskeligt kan skaffes på anden måde. efter vores opfattelse kunne afsløringen af den for store handel med og opdræt af hunde også være sket på anden måde end ved skjulte billedoptagelser i fs hjem, f.eks. ved oplysning fra købere af hundene eller ved analyse af a og fs annoncering. vi stemmer herefter for at stadfæste landsrettens dom. afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. thi kendes for ret: byrettens dom stadfæstes. statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten, landsretten og højesteret.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.