v0029000 - lb udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ den 20. december 2004 blev af retten i sagen v-29-03 børma a/s (advokat christian l. bardenfleth) mod damixa a/s (advokat jacob s. ør

§ 1

. ”da vola armaturerne i sin tid blev skabt var det afgørende anderledes end det, der dengang fandtes på markedet. arne jacobsen havde ikke andre armaturer som forbillede og derfor må skabelsen af vola armaturerne opfattes som både nytænkning og som et enestående værk. udformningen er særlig karakteristisk for arne jacobsens stil og ånd. de enkle cylindriske former i vola armaturseri- en, hvor alt det overflødige er fjernet, bærer præg af arne jacobsens særlige stil. vola armatur serie er et udtryk for hans funktionalistiske holdning til design og hans minimalistiske brug af materialer og virkemidler. denne holdning kan ses i alt, hvad arne jacobsen har arbejdet med. fra de rendyrket geometriske former i stelton serien til de stringente linjer i hans arkitektoniske værker, arne jacob- sens stil er tilstede som den røde tråd.” det er skønsmandens opfattelse, at børmas a3-serie og damixas merkur-serie giver samme helhedsindtryk som vola armaturerne og de øvrige armaturer, der er fremlagt i sagen. på baggrund af denne syns- og skønserklæring hævede børma fogedforbudssagen, og sag blev anlagt ved sø- og handelsretten den

1. marts
2. den
3. januar 2004 afgav syns- og skønsmanden en tillægserklæring, hvoraf frem- går, at børmas a3 og damixas merkur-armaturer efter hans mening ikke er et origi- nalt værk, fordi de: ”… er en bearbejdning af et kendt tema, uden at opnå særpræg. der er ingen af detaljerne der, på afgørende vis er ændret i forhold til konkurrerende produk- ter… jeg mener ikke de detaljer, der udgør forskelle som beskrevet i den oprindelige syns- og skønserklærings svar på spørgsmål 5 er tilstrækkelig til at ændre hel- hedsindtrykket. det er en et-grebsblander udført i krom og udformet som en lodret cylinder, der er befæstet uden sokkel. selve betjening[en] for[e]går ved at flytte på en pind, der er befæstet i en kop. koppen er formmæssig afslutning på den lodrette cylinder. at pinden har en større eller mindre vinkel i forhold til vandret, anser jeg ikke som en original design beslutning, der tilføjer designet særpræg. ligeledes ændre[r] det ikke på helhedsindtrykket, når pindens tykke del er nogle få millimeter kortere eller længere end sidemandens…. - 7 - om udløbstuden er todelt eller ej, ændrer ikke på helhedsindtrykket. om koppen er afskåret bagtil i en vinkel eller ej, ændre[r] ikke på helhedsind- trykket. om udløbstuden er drejelig eller ej, ændre[r] ikke på helhedsindtrykket. det er min vurdering, at samtlige små justeringer af designet er af en art, der har til hensigt at kunne lave et produkt, der er så nær beslægtet med vola armatu- rerne som muligt, uden at man kan beskyldes for direkte at kopiere produktet.” forklaringer ole b. madsen har forklaret, at han er administrerende direktør i børma. da han i 1996 kom til børma, var børma underskudsgivende. børma fik igen succes ved at ændre kurs, således at det blev en nichevirksomhed, der satsede på armaturer desig- net af dygtige og velrenommerede designere. a3 blev som led i børmas nye strategi introduceret på frankfurtmessen i 1998 og var i 1999 den eneste af den type produkt på markedet. a3 solgte for 700.000 kr. i
4. i 2000 var salgstallet 1,1 mio. kr., i 2001: 2,2 mio. kr., i 2002: 2,8 mio. kr. og i 2003: 3,0 mio. kr. der har ikke været den forventelige fremgang i salget af a3-armaturer i
5. a-3 serien udgør 10 % af omsætningen af deres designprodukter i danmark. børma dækker hele det danske marked og sælger også a3-armaturer i tyskland, hvor det har været solgt siden
6. damixa er nok den virksomhed, der sælger flest armaturer i danmark, og er børmas største konkurrent på det danske marked. som det fremgår af børmas omsætningstal, betød damixas lancering af sine merkur- armaturer en nedgang i børmas salgstal, og han er sikker på, at damixa med sin merkur-serie har taget markedsandele på bekostning af børma. lars hansen har forklaret, at han har været ansat i damixa i 28 år, hvor han i samt- lige år har været beskæftiget med armaturer. damixa begyndte at producere armatu- rer i 1966 og er den største producent på det danske marked. damixas nærmeste konkurrenter er børma, friedrich grohe, hans grohe, oras og vola. damixa sælger armaturer i hele verden – også tyskland, hvor damixa har en pæn markedsandel og er repræsenteret ved sit tyske damixa-selskab. - 8 - han har ikke været involveret i designet og udviklingen af merkur-armaturet, men han kan konstatere, at designtegningerne af de 2 viste armaturer ikke adskiller sig fra selve produktet. hvis der skulle være en fravigelse, drejer det sig højst om et par mil- limeter. merkur-armaturserien blev introduceret på det danske marked i juni 2002 og har et nyt og patenteret fastgørelsessystem. merkur-armaturserien er designet til det tyske marked, men går generelt godt på de fleste markeder. armaturserien har et større, kraftigere og tungere design, end hvad forbrugerne generelt vil have i skandi- navien, og armaturserien sælger heller ikke så godt i danmark, idet den ikke rammer danskernes smag. dorian kurz har forklaret, at han ejer designfirmaet kurz kurz sammen med sin kone. kurz kurz blev etableret i 1999 og designer især produkter til køkken og bade- værelse. han har arbejdet med design i 16 år. han blev kontaktet af damixa tyskland i november 2001 og havde kort herefter et møde med oliver schäffer fra damixa tyskland. damixa tyskland ville have en armaturserie, der var baseret på det cylindriske formsprog, og som skulle kunne rum- me en bestemt slags teknologi, og han fik på mødet forevist et italiensk armatur. han aftegnede det italienske armatur med angivelse af hoveddimensionerne og brugte det som udgangspunkt i sit videre design. han var under tidsmæssigt pres, da damixa tyskland gerne ville påbegynde produktion af armaturserien i begyndelsen af
7. inden han gik i gang med at designe, undersøgte han det tyske marked for produkter for at undgå kopiering. han foretog ingen undersøgelser af det danske marked. selve cylinder-temaet var ikke nyt på markedet. han kender selvfølgelig til volas armatu- rer, men havde ikke hørt om børma indtil september 2002, hvor han blev kontaktet af damixa i forbindelse med denne sags opstart. han mener ikke, at børma er repræ- senteret på det tyske marked; han har i hvert fald ikke lagt mærke til dem. i forhold til det oplæg, han havde fået fra damixa, ændrede han bl.a. på proportio- nerne, således at serien fremstod som velproportioneret, uanset om man valgte arma- tur til køkkenet eller til badeværelset. derudover gav han armaturet kurver, så arma- turet blev mere behageligt og blødt at se på og røre ved, og så vandet ikke blev lig- gende på toppen af koppen. alt i alt blev cylinderen større og fik et mere stabilt og solidt udseende. - 9 - syns- og skønsmanden har forklaret, at han kan vedstå sin syns- og skønserklæring. han er uddannet industriel designer og har selvstændig designvirksomhed. han har ikke tidligere været udmeldt som syns- og skønsmand. han kender til begrebet værkshøjde, men har først rigtigt sat sig ind i det til sagen. han undersøgte ikke om de i bilag j-r viste armaturer var på markedet i 1998, da han udarbejdede syns- og skønserklæringen, men gik ud fra, at det var konkurrerende produkter. han mener, at børmas a3-serie i høj grad er inspireret af vola. vola er det originale værk i modsætning til de andre, som er nært beslægtede produkter. parternes argumentation børmas advokat har gjort gældende, at a-3 armaturet har værkshøjde og ved sin fremkomst i 1998 havde en vis nyhed, og der lå en selvstændig skabende indsats bag designet. syns- og skønsrapporten er udarbejdet af en uprøvet skønsmand, der har baseret sine svar på et forkert grundlag, herunder har skønsmanden taget udgangs- punkt i, at bilag j-r var konkurrerende produkter til børmas a3-serie uden at have undersøgt dette nærmere. skønsrapporten må derfor tilsidesættes. det er uden betyd- ning for vurderingen af værkshøjde, at børma har været i konflikt med vola med hensyn til nogle af børmas andre armaturserier. a3-serien har vola accepteret. der bør ikke tillægges arne jacobsen så stor vægt, at der ikke er plads til andre designere indenfor samme formsprog. børmas a3 armaturer nyder derfor ophavsretlig beskyt- telse som brugskunst, jf.

§ 1

. ved en sammenligning af børmas a3- og damixas merkur-armaturer fremgår det klart, at van berlos kunstneriske indsats fra a3-serien giver sig til kende i damixas armaturer, og at merkur-serien er mere end blot en bearbejdning af en andens idé. derudover er der stor forvekslingsrisiko mellem de to armaturserier, især taget i be- tragtning, at armaturer ofte bliver købt gennem kataloger og derfor sjældent ses sammen. de forskelle, som syns- og skønsmanden har påpeget, ændrer ikke på denne helhedsvurdering af forveksleligheden. damixas 2 viste merkur-armaturer er en sla- visk efterligning af de 2 viste børma-armaturer eller i hvert fald en meget nærgående efterligning, og damixa krænker dermed børmas ophavsret til de 2 viste a3- armaturer, jf.

§ 2

. - 10 - dorian kurz’ forklaring om, at han ikke havde kendskab til børmas a3-serie, kan ikke tillægges betydning, da han burde have undersøgt det danske marked, inden han gik i gang med at finpudse det designoplæg, han havde fået fra damixa. derudover foreligger der intet bevis for, at damixa eller dorian kurz har produktudviklet arma- turet, hvorfor der må være en formodning for, at damixa havde kendskab til børmas a3-serie. damixas merkur-serie kan derfor ikke være en lovlig dobbeltfrembringel- se. damixa har hverken bestridt at have haft kendskab til børmas a3-serie, eller at den- ne serie ikke skulle have tilstrækkeligt særpræg til at nyde beskyttelse af markedsfø- ringsloven. damixa har tilstræbt, at de 2 viste armaturer fra damixas merkur-serie skulle være en meget nærgående, hvis ikke slavisk, efterligning af børmas a3 serie. derudover er der en stor risiko for forveksling, og damixa har dermed med sin mar- kedsføring af de 2 viste merkur-armaturer handlet i strid med god markedsførings- skik, jf. markedsføringsloven § 1. damixa skal derfor betale vederlag og/eller erstatning efter

§ 83og/eller markedsføringslovens § 13.

henset til damixas manglende oplysning om omsætningstal og til den markedsforstyrrelse på et lille marked med samme kunde- kreds, som damixa med sin merkur-serie har forsaget, er børmas vederlags- og er- statningskrav rimeligt. damixas advokat har gjort gældende, at der ikke er noget grundlag for at til sidesæt- te syns- og skønsmandens erklæring om, at børmas a3 serie ikke besidder den for- nødne værkshøjde til at nyde ophavsretlig beskyttelse. det var volas armatur-serie, der var nyskabende og original i ophavsretlig forstand. børma har ikke dokumente- ret, at de ved at vinkle greb og tud i forhold til vandret på a3-armaturer har bidraget med noget nyt i forhold til vola. de øvrige fremlagte produkter viser det samme formsprog. børmas a3-serie nyder derfor ingen ophavsretlig beskyttelse. damixas merkur-serie er i høj grad modepræget i sit design og er designet ud fra den velkendte cylindriske form. merkur-serien er blevet designet uden kendskab til bør- mas a3-serie. børma kan ikke med sin a3-serie, der er tæt på at være en grundform, - 11 - monopolisere det cylindriske armatur med ét greb og parallel tud, der begge er vink- let op i forhold til vandret. derudover er der væsentlige forskelle mellem de to armatur-serier. de 2 viste arma- turer fra damixas merkur-serie er mere buttede og tunge, hvilket bliver forstærket af de afrundede kanter, hvorimod de 2 viste armaturer fra børmas a3-serie er mere hårde, elegante og spinkle. det fremgår af retspraksis, at også detailforskelle har be- tydning for vurderingen af, om der foreligger en krænkelse. damixas 2 viste merkur- armaturer er således hverken en meget nærgående eller slavisk efterligning af de 2 viste a3-armaturer. allerede fordi damixas merkur-serie er blevet til uden kendskab til børmas a3- serie, kan damixa ikke have tilstræbt en efterligning. derudover er de 2 armaturer fra damixas merkur-serie, som nævnt, hverken en slavisk eller en nærgående efterlig- ning af børmas a3-serie. damixa har dermed ikke handlet i strid med god markeds- føringsskik, jf. markedsføringslovens § 1. endeligt er der ikke grundlag for hverken at tilkende vederlag eller erstatning, jf. henholdsvis

§ 83

og markedsføringslovens § 13, idet børma ikke har dokumenteret nogen form for nedgang af salg efter merkur-serien blev markeds- ført eller markedsforstyrrelse. rettens begrundelse og resultat retten finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte syns- og skønserklæringen og kan efter besigtigelse af de 2 viste børma-armaturer tiltræde skønsmandens udtalelse om, at børmas a3-serie er designet ud fra kendte principper, og at serien ikke inde- holder nogen selvstændig designmæssig nyskabelse. børmas a3-serie nyder derfor ikke ophavsretlig beskyttelse som brugskunst. helhedsindtrykket af damixas merkur-armaturserie er væsentlig mere buttet og klodset end børmas a3-serie, der er mere elegant og forfinet. helhedsindtrykket sammen med de mange detailforskelle, som er beskrevet af skønsmanden, bevirker, at de 2 viste damixa-armaturer adskiller sig fra de 2 viste a3-armaturer på en række punkter. - 12 - de foreviste cylindriske armaturer er, uanset om de var i produktion i 1998, et godt eksempel på, at det cylindriske armatur i 2002 var almindelig inden for armatur- design. herefter og under hensyn til syns- og skønsmandens erklæring samt dorian kurz’ forklaring findes det ikke godtgjort, at damixa ved frembringelsen af merkur- armaturet har tilstræbt at efterligne børmas a3-serie, hvorefter damixa i det hele er at frifinde. thi kendes for ret damixa a/s frifindes. børma a/s skal inden 14 dage betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til damixa a/s og afholde udgifterne i alt 55.070,99 kr. til syn- og skøn. uffe thustrup mette christensen rolf malling petersen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den