højesterets dom

højesterets dom afsagt tirsdag den

1. marts 2011 sag 174/2008 (
2. afdeling) a (advokat henrik krebs) mod patientskadeankenævnet (kammeradvokaten ved advokat kristine schmidt usterud) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
3. afdeling den
4. april
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: poul søgaard, poul dahl jensen, jens peter christensen, michael rekling og oliver talevski. påstande appellanten, a, har gentaget sin påstand. indstævnte, patientskadeankenævnet, har påstået stadfæstelse. parterne er enige om, at patientskadeankenævnet skal genoptage sagen med henblik på ud- måling af erstatning, hvis højesteret giver a medhold. anbringender a har yderligere anført, at patientskadeankenævnet tidligere har anerkendt udvikling af clen- ched fist syndrom (dystoni) i hans
6. finger som en erstatningsberettiget følge. det må heref- ter på baggrund af retslægerådets svar på spørgsmål 19 anses for bevist med overvejende sandsynlighed, at syndromet har bredt sig til
7. og
8. finger. af konklusionen i speciallæge michel boeckstyns’ journalnotat af
9. juni 2003 fremgår end- videre, at der efter hans mening var ”absolut kontraindikation mod amputation af
10. finger- stråle, da der vil være betydelig risiko for et neurom dannelse og betydelig risiko for, at - 2 - dystonien griber over på
11. fingeren …” af notat af
12. august 2003 i journal for håndkirur- gisk ambulatorium for sygehus vestsjælland fremgår: ”er på nuværende tidspunkt ikke ind- stillet på amputation af fingeren, da dette formentlig blot vil medføre, at
13. fingeren bliver kontrakt.” beviskravene for årsagssammenhæng skal lempes, idet der klart foreligger en fejl ved opera- tionen den
14. december
15. patientskadeankenævnet har yderligere anført, at nævnets anerkendelse af, at amputationen af venstre lillefinger er en følge af patientskaden, ikke er begrundet i udviklingen af clenched fist syndrom (dystoni), men derimod i de uændrede gener, der har været i lillefingeren trods gen- tagne indgreb. bevislempelse forudsætter, at der er tale om klare fejl, som efter de tidligere gældende læge- ansvarsregler ville være ansvarspådragende. der er i denne sag ikke tale om, at der er begået klare lægefaglige fejl, men alene om, at der er foretaget en suboptimal behandling af bruddet i form af utilstrækkelig fiksation i forbindelse med operationen. der er derfor ikke grundlag for at lempe beviskravene ved vurderingen af, om der er årsagssammenhæng mellem den aner- kendte patientskade og as udvikling af clenched fist syndrom (dystoni). supplerende sagsfremstilling myndighedernes afgørelser i patientforsikringens afgørelse af
16. juni 2003 blev as varige mén som følge af patientska- den fastsat til en méngrad på 8 %. begrundelsen herfor var følgende: ”der er herved lagt vægt på, at de har fået amputeret venstre lillefinger, hvilket sæd- vanligvis takseres til 8 % mén. der er endvidere lagt vægt på, at de ikke ville have haft varige gener af betydning efter det oprindelige brud på fingeren, hvis behandlingen hav- de været optimal.” i patientforsikringens afgørelse af
17. december 2003 vurderede patientforsikringen, at as er- hvervsevne ikke var nedsat til 15 % eller derover som følge af patientskaden. ved skrivelse af
18. juli 2005 tiltrådte patientskadeankenævnet patientforsikringens afgørel- ser om godtgørelse for varigt mén og om erhvervsevnetab, idet nævnet bl.a. anførte: - 3 - ”patientskadeankenævnet kan tiltræde, at a som følge af patientskaden er påført et va- rigt mén på 8 %. nævnet har herved lagt vægt på, at tab af håndens lillefinger sædvan- ligvis takseres til en méngrad på 8 %. nævnet skal endvidere henvise til det ovenfor an- førte under stationærtidspunktet, hvoraf det fremgår, at nævnet finder, at tabet af
19. fin- ger og kontraktionen af
20. finger ikke kan tilskrives patientskaden. … patientskadeankenævnet finder, at as erhvervsevnetab som følge af patientskaden ikke udgør 15 % eller derover. nævnet har herved lagt vægt på, at amputationen af as lillefinger kan tilskrives føl- gerne af patientskaden, men at det forhold, at han ikke længere kan arbejde som eks- portchauffør … i overvejende grad må tilskrives den senere amputation af ringfingeren og kontraktionen af langfingeren. patientskaden findes således ikke at have medført et erhvervsevnetab på 15 % eller derover.” det, som patientskadeankenævnet anførte i afsnittet om stationærtidspunktet, er citeret i landsrettens dom. oplysninger af lægelig karakter overlæge michel boeckstyns anførte i en erklæring af
21. juni 2003 bl.a.: ”... han røg ind i et svært smerteforløb og lillefingeren blev stiv og krum. dette medfør- te amputation i lillefingerens mellemled. efter denne udviklede han efter alt at dømme dystoni i
22. fingeren. … konklusion: der er tale om dystoni. dette svarer til et såkaldt clenched fist syndrom. efter min me- ning er der absolut kontraindikation mod amputation af
23. fingerstråle da der vil være betydelig risiko for et neurom dannelse og betydelig risiko for at dystonien griber over på
24. fingeren.” i en journaltilførsel af
25. august 2003 fra sygehus vestsjælland står bl.a. følgende om en eventuel amputation af venstre hånds
26. finger: ”er på nuværende tidspunkt ikke indstillet på amputation af fingeren, da dette forment- lig blot vil medføre, at
27. fingeren bliver kontrakt.” efter delvis amputation af as
28. finger den
29. januar 2004 er der i en journaltilførsel af
30. februar 2004 fra sygehus vestsjælland anført bl.a.: - 4 - ”
31. fingeren er begyndt at trække ind, kan dog aktivt og passivt strækkes uden de store problemer.” i en journaltilførsel af
32. marts 2004 fra sygehus vestsjælland hedder det bl.a.: ”tilstanden stort set uændret. der er tiltagende kontraktur af
33. fingeren…” overlæge michel boeckstyns afgav en erklæring af
34. september 2004 til nykredit østifternes forsikring. heri anførte han bl.a.: ”aktuelle sygdom: … 1.12.2003 blev der foretaget opretning af fejlstillingen ved operation … efterfølgende tilstødte et skred i stillingen, hvorfor skadelidte blev reopereret 6.6.2001… hvor fiksati- onsskinnen blev fjernet, og senerne løsnet fra arvæv (tenolyse). da dette ikke hjalp, hverken på strækkemanglen eller på smerterne, foretoges amputation af lillefingeren på hørsholm sygehus, først gennem mellemleddet, senere (10.2.2003) omkring grundled- det. herefter udviklede skadelidte en smertefuld strækkemangel i ringfingeren og over- vejede amputation af denne finger også. dette blev frarådet af undertegnede …, hvor- efter skadelidte kom under behandling på smerteklinikken, farvergade 2 i københavn. senere konsulterede han ortopædkirurgisk afdeling på centralsygehuset i slagelse, som foranledigede, at han blev tilset på amtssygehuset i gentofte, hvor man forsøgte at mindske krampedannelsen og knytningen af ringfingeren ved botox indsprøjtning, dog uden succes. herefter fik skadelidte foretaget amputation af ringfingeren gennem mel- lemleddet i slagelse 15.1.
35. herefter udviklede han en smertefuld, krampagtig strækkemangel i langfingeren, og se- nere begyndelse af lignende fænomener i håndleddet. … resume og konklusion det drejer sig om en nu 34-årig mand, tidligere beskæftiget som eksportchauffør. han pådrog sig i 1996-97 et brud på venstre
36. mellemhåndsknogle, men har angiveligt ikke haft men efter dette. 27.8.99 pådrog han sig et nyt brud, hvorefter han udviklede et syn- drom, som er lidet velkendt men dog velbeskrevet og kaldet clenched fist. tilstanden kaldes også dystoni og er på visse måder beslægtet med causalgi og refleksdystrofi. ka- rakteristisk for tilstanden er, at den starter med ukontrollabel, vedvarende og smertefuld knytning af en finger, hvilket ofte før eller siden fører til amputation af denne finger, hvorefter tilstanden griber over på nabofingeren og i tilfælde af amputation af denne griber tilstanden over på næste finger osv. ofte er syndromet uden for terapeutisk ræk- kevidde. i den medicinske tilgængelige litteratur angives ofte psykiatriske tilstande som mulig medvirkende årsag til syndromet. dette synes dog ikke at være tilfældet hos ska- delidte. i det aktuelle tilfælde har der udviklet sig en situation, hvor lillefingeren er amputeret,
37. fingeren delvist amputeret og ubrugelig og
38. fingeren dystonisk, dvs. vedvarende knyt- - 5 - tet og smertegivende. der synes at være tilløb til, at dystonien griber over på håndled- det. skadelidte har reelt kun nytte af et pincetgreb i venstre hånd, og dette endog med svækket styrke. dertil kommer neuromsmerter sv.t. amputationsstederne på ring- og lillefingeren. efter min vurdering må tilstanden betragtes som stationær, og der er ikke yderligere be- handlingstilbud.” under sagens behandling for højesteret har retslægerådet den
39. september 2008,
40. fe- bruar 2009 og
41. november 2009 besvaret en række yderligere spørgsmål således: ”spørgsmål 13: … retslægerådet bedes oplyse hvorvidt bemærkningen i besvarelse af spørgsmål 10 om at a ikke havde dystoni forud for
42. december 2000 skal forstås således, at udviklingen af dystoni er forårsaget af en påvirkning efter
43. december
44. retslægerådet har ved besvarelse af spørgsmål 5 lagt til grund, at udvikling af clenched fist syndrom/dystoni sker over lang tid, og at såvel traumer som operation (med smerte- tilstand) kan udløse en sådan tilstand. den beskrevne nedsatte senefunktion i
45. finger kan være første symptom på lidelsen dystoni. der beskrives dog først egentlig dystoni efter operationen 01.12.
46. syndromet rammer dog sædvanligvis både 5.,
47. og
48. finger. retslægerådet finder det sandsynligt, at clenched fist syndromet/dystonien er udviklet efter 01.12.
49. sagens akter tillader ikke en mere nøjagtig vurdering. … spørgsmål a: retslægerådet anmodes om at udtale sig om, hvorvidt det er korrekt, at clenched fist syndrome eller dystoni er en funktionel tilstand beskrevet som kontrakturer af 3.,
50. og
51. finger uden nogen organisk eller anatomisk ætiologi. clenched fist syndrome er en tilstand, som er sammenlignelig med refleksdystrofi og kan klassificeres som complex regional pain syndrome (crps) type i. clenched fist syndrome er en yderst sjælden lidelse, hvorfor der ikke foreligger større opgørelser i den medicinske litteratur. syndromet omfatter smertetilstand (dystoni) i håndområdet kombineret med kontraktur af
52. –
53. finger, oftest startende i
54. finger. syndromet udlø- ses oftest efter smertefuld tilstand i området udløst af mindre traumer (såvel accidentelle som kirurgiske) eller betændelsestilstande. kun sjældent er der ingen organisk eller anatomisk ætiologi, men der er fra flere sider beskrevet sårbar mental tilstand som med- virkende årsag til udvikling af tilstanden. spørgsmål b: under henvisning til besvarelse af spørgsmålene 1-5, 10 og 13, hvor det angives, at clenched fist syndrome eller dystoni udvikles over lang tid – og at den beskrevne ned- satte senefunktion i
55. finger kan være første symptom på lidelsen, anmodes retslæge- rådet om at udtale sig om, hvorvidt udviklingen af forandringer i
56. og
57. finger med overvejende sandsynlighed må tilskrives clenched fist syndrome eller dystoni? - 6 - de udviklede forandringer i
58. og
59. finger kan meget vel tilskrives syndromet. hvis syndromet er til stede i en finger, kan det erfaringsmæssigt brede sig til nabofingre ved yderligere traumer, herunder kirurgisk intervention. … spørgsmål
60. … af udtalelser fra forundersøgelsen forud for den ikke optimale operation den
61. decem- ber 2000 på ortopædkirurgisk afdeling, hillerød sygehus, hvor den ortopædkirurgiske speciallæge bemærker at der er strækkedefekt af 5 finger. efter objektiv undersøgelse konkluderer speciallægen at den mangelfulde strækkeevne skyldes, at den distale del af 5 metacorpalknogle er helet op i volar fejlstilling på 40 grader. efter appellantens op- fattelse synes det herefter fysisk umuligt at have fuld strækkeevne i 5 finger. retslægerådet bedes oplyse om speciallægens konklusion vedrørende årsag til mang- lende strækkeevne kan anses for sandsynligt, angivet med sandsynlighed (ikke sandsyn- ligt, mindre sandsynligt, sandsynligt eller overvejende sandsynligt). som anført i besvarelsen af spørgsmålene 4, 13 og a anses såvel knoglebruddet som det operative indgreb at være bidragende faktorer til udvikling af clenched fist syndrome. som i svar på spørgsmål 13 finder retslægerådet det stadig sandsynligt, at syndromet er opstået efter
62. december
63. se i øvrigt svar på spørgsmål
64. spørgsmål
65. … ved gennemgang af journalmaterialet findes at a efter den ikke optimale operation
66. december 2000 går med stærke smerter (i journalen omtales voldsomme smerter) igen- nem ca. 10 måneder fra et ikke ophelet brud og senehindebetændelse. kan dette bidrage til at afgøre den overvejende sandsynlige årsag til dystonien? der henvises til besvarelsen af spørgsmål 17, der ikke kan præciseres yderligere. spørgsmål
67. … finder retslægerådet det sandsynligt at udviklingen af dystoni/clenched fist syndrom i 5 finger med efterfølgende amputation i fingerens mellemled og siden i grundleddet, er årsag til den efterfølgende udvikling af dystoni/clenched fist syndrome tilstødende 4 og 3 finger eller finder retslægerådet at der kan være andre årsager til denne udvik- ling? finder retslægerådet at det er tilfældigt at denne udvikling sker på dette tidspunkt? ved besvarelsen bedes sandsynligheden angivet (ikke sandsynligt, mindre sandsynligt, sandsynligt eller overvejende sandsynligt). - 7 - besvarelsen af spørgsmål a og b kan ikke præciseres yderligere. det faktum, at clen- ched fist syndrome udvikles i
68. finger, er en sandsynlig forklaring på spredningen til
69. og
70. finger. se i øvrigt svar på spørgsmål
71. spørgsmål
72. giver sagen i øvrigt retslægerådet anledning til bemærkninger. nej. det er ikke muligt for retslægerådet at graduere sandsynligheden.” højesterets begrundelse og resultat patientskadeankenævnet fandt i afgørelsen af
73. juli 2005, at det var overvejende sandsyn- ligt, at as gener fra venstre hånds
74. og senere
75. finger skyldes et clenched fist syndrom (dystoni), der er opstået i forbindelse med traumet mod venstre hånd den
76. august
77. pa- tientskadeankenævnet anførte, at dystonien medfører, at der opstår sammentrækning af en fin- ger, og at denne sammentrækning overføres til den tilstødende finger på hånden ved amputa- tion. ved afgørelsen tiltrådte nævnet patientforsikringens afgørelse af
78. juni 2003, hvori pa- tientforsikringen fastsatte as varige mén efter patientskaden til 8 %. patientskadeankenævnet lagde vægt på, at tab af håndens lillefinger sædvanligvis takseres til en méngrad på 8 %. nævnet lagde endvidere vægt på, at amputationen af lillefingeren kan tilskrives patientska- den. i patientforsikringens afgørelse var det som begrundelse for godtgørelsen for varigt mén bl.a. anført, at a ikke ville have haft varige gener af betydning efter det oprindelige brud, hvis behandlingen heraf havde været optimal. højesteret lægger efter de lægelige oplysninger til grund, at a udviklede dystoni i venstre hånds lillefinger, jf. herved retslægerådets svar på spørgsmål 19, og at også hans gener i bl.a. venstre hånds
79. finger og
80. finger skyldes dystonien. som nævnt har patientskadeankenævnet i sin afgørelse af
81. juli 2005 lagt til grund, at am- putationen af as lillefinger på venstre hånd kan tilskrives patientskaden. der er således år- sagsforbindelse mellem den utilstrækkelige fiksation i forbindelse med operationen den
82. december 2000 og amputationen af lillefingeren. efter de lægelige oplysninger lægger højesteret endvidere til grund, at det er overvejende sandsynligt, at dystonien har bredt sig til
83. og
84. finger på as venstre hånd som følge af am- putationen af lillefingeren, jf. herved overlæge michel boeckstyns’ erklæring af
85. september 2004 og retslægerådets svar på spørgsmål b og
86. denne sammenhæng mellem amputatio- - 8 - nen og spredningen af dystonien til
87. og
88. finger synes også lagt til grund af patientskade- ankenævnet i afgørelsen af
89. juli
90. på denne baggrund finder højesteret det godtgjort med overvejende sandsynlighed, at der er årsagssammenhæng mellem den anerkendte patientskade og as gener i form af dystoni i bl.a.
91. og
92. finger, jf. dagældende patientforsikringslovs § 2, stk. 1, nr.
93. højesteret tager herefter as påstand til følge. ved fastsættelsen af sagsomkostningerne er der taget hensyn til sagens betydning og omfang. sagsomkostningerne for landsretten skal betales til statskassen, da a havde fri proces. i om- kostningsbeløbet for landsretten indgår et beløb på 4.000 kr. svarende til den retsafgift, der skulle have været betalt, jf. retsplejelovens § 332, stk. 1,
94. pkt. omkostningsbeløbet for høje- steret omfatter udgifter til dækning af retsafgift med 6.000 kr. thi kendes for ret: patientskadeankenævnet skal anerkende, at der er årsagssammenhæng mellem den anerkendte patientskade og efterfølgende forhold bl.a. i form af amputation af venstre hånds
95. finger og kontraktion af venstre hånds
96. finger. i sagsomkostninger for landsretten skal patientskadeankenævnet betale 54.000 kr. til statskas- sen. i sagsomkostninger for højesteret skal patientskadeankenævnet betale 56.000 kr. til a. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse. sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.