højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt onsdag den

1. oktober 2018 sag 45/2018 advokat a kærer vestre landsrets salærfastsættelse i sagen: anklagemyndigheden mod t (advokat a) i tidligere instans er truffet beslutning af vestre landsrets
2. afdeling den
3. oktober
4. i påkendelsen har deltaget tre dommere: jens peter christensen, lars hjortnæs og jan schans christensen. påstande kærende, advokat a, har nedlagt påstand om, at salæret forhøjes med 10.200 kr. med tillæg af moms, samt at han tilkendes yderligere 1.807,36 kr. med tillæg af moms i kørselsgodtgørelse. anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. sagsfremstilling t blev i byretten dømt for bl.a. voldtægt. i forbindelse med ankesagen blev advokat a beskikket af landsretten som ny forsvarer for t. - 2 - landsretten tillagde efter ankesagens afslutning ved retsbog af
5. oktober 2017 advokat a et salær på 42.360 kr. med tillæg af moms og kørselsgodtgørelse på 762,48 kr. med tillæg af moms. i retsbogen hedder det om salærfastsættelsen bl.a.: ”forsvareren, advokat a, er beskikket uden rejseforbehold. t har været indsat i arresten i nykøbing mors, der ligger i holstebro retskreds, hvor advokat a har advokatkontor. der ydes herefter ikke salær for rejsetid og kørselsgodtgørelse til arresten i nykøbing mors.” ved brev af
6. oktober 2017 anmodede advokat a vestre landsret om at ændre deres afgørel- se, således at han blev tilkendt salær for rejsetid og kørselsgodtgørelse for fire arrestbesøg hos tiltalte i nykøbing mors. i vestre landsrets retsbog af
7. oktober 2017 hedder det bl.a.: ”beneficerede advokater er omfattet af forbeholdet efter retsplejelovens § 333, stk. 1,
8. pkt., bortset fra de advokater, der af justitsministeriet har fået ophævet rejseforbeholdet, fordi de i forbindelse med retskredsreformen fik en væsentlig udvidelse af det geogra- fiske område, for hvilket de var beskikket. forbeholdet efter retsplejelovens § 333, stk. 1,
9. pkt., medfører, at der ikke tillægges salær eller godtgørelse for rejseudgifter ved transport indenfor retskredsen.” vestre landsret anmodede i forlængelse heraf advokat a om at oplyse, om han af justitsmini- steriet havde fået ophævet rejseforbeholdet. ved brev af
10. oktober 2017 oplyste advokat a, at dette ikke var tilfældet. ved retsbog af
11. november 2017 fandt vestre landsret herefter ikke grundlag for at tilkende advokat a salær for rejsetid og kørselsgodtgørelse i forbindelse med arrestbesøgene. retsgrundlag retsplejelovens § 741, stk. 1, lyder således: ”der tilkommer den offentlige forsvarer vederlag af statskassen, herunder godtgørelse for rejseudgifter, som han med føje har haft i forbindelse med hvervet. bestemmelserne i § 333, stk. 1,
12. pkt., og § 334, stk. 3 og 5, finder tilsvarende anvendelse.” - 3 - den dagældende bestemmelse i retsplejelovens § 333, stk. 1, lyder således: ”for hver ret antager justitsministeren et passende antal advokater til at udføre sager for parter, der har fri proces, eller for hvem der i øvrigt beskikkes en advokat efter reglerne i denne lov. justitsministeren kan ved antagelse af en advokat ved en byret bestemme, at der ikke skal tilkomme den pågældende godtgørelse for rejseudgifter ved møde inden for retskredsen.” anbringender advokat a har anført navnlig, at arrestbesøgene har været nødvendige for en forsvarlig vare- tagelse af forsvarerhvervet. landsrettens kendelse er i strid med landsrettens praksis, jf. herved f.eks. vestre landsrets kendelse af
13. juni 2015, hvor der i en lignende situation blev tilkendt ham salær for den rej- setid, han havde haft i forbindelse med arrestbesøg i nykøbing mors. retsplejelovens § 333, stk. 1,
14. pkt., regulerer ikke en forsvarers adgang til salær i sager, der behandles ved landsretten. ved at undlade at tilkende ham salær for rejsetiden til og fra arresten i nykøbing mors har landsretten reelt givet ham rejseforbehold til en bestemt arrest. der er en grundlæggende for- skel på, om et rejseforbehold relaterer sig til en bestemt ret eller til en bestemt arrest. det vil være konkurrenceforvridende – særligt henset til de betydelige forskelle mellem rets- kredsenes geografiske størrelse – hvis en forsvarer ikke honoreres for befordringstiden til ar- restbesøg, når arresten er beliggende i den retskreds, hvorfra forsvareren driver sin virksom- hed. det vil være ulogisk, hvis han nægtes salær for rejsetiden til arresten i nykøbing mors med den begrundelse, at arresten er beliggende i den retskreds, hvorfra han driver sin virksomhed, når realiteten er, at distancen til arresten i herning, ringkøbing og viborg, der ligger uden for denne retskreds, er kortere end distancen til arresten i nykøbing mors. - 4 - anklagemyndigheden har anført navnlig, at det ved afgørelse af, om der er grundlag for yder- ligere salær til advokat a, på den ene side må tillægges betydning, at advokat a ved politi- og domstolsreformen i 2006 ikke fik ophævet sit rejseforbehold af justitsministeriet. udgangs- punktet må derfor være, at han ikke skal godtgøres for rejseudgifter inden for retskredsen, jf. retsplejelovens § 333, stk. 1,
15. pkt. på den anden side giver bestemmelsens ordlyd og forarbejder anledning til tvivl om, hvorvidt bestemmelsen gælder behandlingen af straffesager for landsretterne og højesteret. højesterets begrundelse og resultat den dagældende bestemmelse i retsplejelovens § 333, stk. 1,
16. pkt., finder efter sin ordlyd anvendelse ved antagelse af en advokat ved en byret, og højesteret finder, at salæret til advo- kat a som beskikket forsvarer ved landsretten må fastsættes efter bestemmelsen i retsplejelo- vens § 741, stk. 1,
17. pkt. højesteret finder, at de rejseudgifter i forbindelse med forsvarerhvervet, som advokat a øn- sker godtgjort, må antages at være afholdt med føje. advokat as salær skal herefter forhøjes med 10.200 kr. med tillæg af moms, og kørselsgodt- gørelsen skal forhøjes med 1.807,36 kr. med tillæg af moms. thi bestemmes: landsrettens afgørelse ændres således, at salæret og kørselsgodtgørelsen til den beskikkede forsvarer, advokat a, forhøjes med henholdsvis 10.200 kr. med tillæg af moms og 1.807,36 kr. med tillæg af moms.