sø- & handelsrettens dombog

- eju udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 2. december 2014 t-11-12 danish wood technology a/s (tidl. gaia wood patent a/

1. s)(advokat peter krarup) mod 1) kallesøe holding a/s og 2) kallesoe machinery a/s (advokat aage krogh for begge) sagens baggrund og parternes påstande sagen angår, om rettighederne til en opfindelse, der er patenteret af kallesoe machinery a/s, rettelig tilhører danish wood technology a/s. danish wood technology a/s har nedlagt følgende påstande: -2- 1 kallesøe holding a/s og kallesoe machinery a/s skal anerkende, at samtlige rettighe- der til opfindelsen, som af kallesøe holding a/s og kallesoe machinery a/s er patent- ansøgt ved patentansøgning (pa 2010 70265 – pct/dk2011/050217 – wo 2011/157276) af 15. juni 2010, tilkommer danish wood technology a/s. 2 kallesoe machinery a/s skal overdrage samtlige rettigheder til patentansøgning (pa 2010 70265 – pct/dk2011/050217 – wo 2011/157276) af 15. juni 2010 til danish wood technology a/s. kallesøe holding a/s og kallesoe machinery a/s har nedlagt følgende påstande. 1 frifindelse over for danish wood technology a/s’ påstand 1 og 2. 2 danish wood technology a/s skal betale 28.186 kr. til kallesoe machinery a/s med til- læg af sædvanlig procesrente af 8.464 kr. fra 1. august 2014 samt af 19.722 kr. fra 8. sep- tember 2014. danish wood technology a/s har påstået frifindelse over for kallesøe holding a/s’ og kal- lesoe machinery a/s’ påstand 2. sagens oplysninger den 29. september 2008 indgav danish concrete technology holding aps en pct- ansøgning (pct/ib2008/002542) om patent på en opfindelse frembragt af claus holm og sø- ren birch-rasmussen. opfindelsen angik en proces for bl.a. imprægnering af træ (se nærme- re om opfindelsen under ”opfindelserne/patenterne” nedenfor) og blev offentliggjort den 2. april 2009 (wo 2009/040656 a2). primo 2009 tog claus holm på vegne af danish concrete technology holding aps’ drifts- selskab, danish concrete technology aps, kontakt til kallesøe a/s med henblik på at indgå et eventuelt samarbejde. -3- den 24. februar 2009 underskrev bruno kallesøe på vegne af kallesøe a/s herefter en fortro- lighedserklæring. af fortrolighedserklæringen fremgik bl.a.: ” §1 oplysningerne vil af [kallesøe a/s] alene blive benyttet med det formål at forstå og vur- dere de tekniske og økonomiske muligheder i processer og anlæg til forceret tørring, hvorfor oplysningerne vil blive behandlet med den højeste grad af fortrolighed. … §3 [kallesøe a/s] samt eventuelle andre modtagere erklærer herved at være uberettiget til, uden skriftlig samtykke fra [danish concrete technology aps], direkte eller indirekte gennem virksomheder, selskaber eller andre juridiske personer og ej heller ved finansie- ring af ejerskab, ansættelse af nogen medarbejdere ansat i [danish concrete technology aps] i dag eller efterfølgende, rådgivning eller på nogen anden måde at gøre brug af op- lysningerne. denne forpligtelse er gældende i en periode på 48 måneder. … §5 nærværende aftale… ophører ved indgåelse af endelig aftale vedrørende transaktionen mellem parterne.” den 26. marts 2009 indgik indehaveren af patentansøgningen, danish concrete technology holding aps, en licensaftale med kallesøe a/s. af licensaftalen fremgik bl.a.: ”3. område, territorier og eksklusivitet. 3.1 [danish concrete technology holding aps] overdrager ved denne aftale inden for imprægnering, tørring og/eller indfarvning af træ eneretten til kallesøe [a/s] til såvel kommercielt som på anden vis at udnytte opfindelsen overalt i europa i for- bindelse med produktion, brug, markedsføring og salg af 3 (skriver tre) anlæg, hvori opfindelsen udnyttes. 3.2. udnyttelsesretten er eksklusiv. dette betyder, at hverken [danish concrete tech- nology holding aps] eller andre er berettiget til på nogen måde at udnytte opfin- delsen inden for imprægnering, tørring og/eller indfarvning af træ. -4- 3,3 såfremt der i forbindelse med metoden/processen, baseret på [danish concrete technology holding aps’+ patent eller på anden vis findes nye anvendelsesmulig- heder, modifikationer, forbedringer eller i øvrigt måtte opfindes patenterbare me- toder eller processer, der relaterer sig til [danish concrete technology holding aps’+ patent, tilkommer samtlige sådanne rettigheder og knowhow til sådanne [danish concrete technology holding aps], uanset om ideen måtte hidrøre fra [danish concrete technology holding aps] eller kallesøe [a/s]. 3.4. såfremt parterne hver for sig eller i fællesskab finder en udnyttelsesmulighed in- den for andre områder end tørring, imprægnering eller indfarvning af træ, har kal- lesøe [a/s] en option på at få denne aftale udvidet til også at omfatte disse områder på uændrede vilkår. … 6. aftalens ophør. 6.1. denne aftale er gældende indtil kallesøe [a/s] har solgt og leveret 3 (skriver tre) an- læg, hvori opfindelsen udnyttes. aftalen ophører dog uden opsigelse senest den 31. december 2010. indtil da er aftalen uopsigelig fra begge parters side. … 7. hemmeligholdelsespligt. 7.1 såvel i aftalens løbetid som efter dennes ophør, påhviler der parterne gensidig hemmeligholdelsespligt med hensyn til opfindelsen, den omhandlede knowhow samt almindelige forretningsmæssige fortrolige forhold hos den ene part, som den anden part måtte blive bekendt med.” den 3. juli 2009 blev der indgået en overdragelsesaftale mellem indehaveren af patentansøg- ningen, danish concrete technology holding aps (der på daværende tidspunkt hed danish wood technology holding aps) og sagsøgeren (der på daværende tidspunkt endnu ikke var stiftet, men som blev stiftet den 8. juli 2009 under navnet primewood patent aps, senere gaia wood patent aps, senere gaia wood patent a/s og per 11. april 2014 danish wood technology a/s, som sagsøgeren udelukkende vil blive omtalt som i det følgende). ved overdragelsesaftalen blev ejendomsretten til opfindelsen og patentansøgningen over- draget fra danish wood technology holding aps til danish wood technology a/s mod be- taling af en købesum på 2.250.000 kr. aftalen var betinget af betaling den 28. juli 2009 af et beløb på 750.000 kr. ifølge aftalen skulle den resterende del af købesummen på 1.500.000 kr. -5- betales, ”når der foreligger en patenterbarhedsrapport fra den europæiske patentmyndighed om at patenterbarhedskriterierne (primært ”nyhed” og ”opfindelseshøjde”) er opfyldt. *…+ såfremt patenterbarhedsrapporten ikke viser at patenterbarhedskriterierne er opfyldt bort- falder forpligtelsen til at betale den sidste del af købesummen.” ifølge aftalens pkt. 4.2 skulle aktionærerne i danish wood technology a/s bestå af ”kallesøe a/s, sælger *danish wood technology holding aps] og john asmussen/ivan mortensen med 1/3 til hver”. der skulle ifølge aftalen efterfølgende stiftes to holdingselskaber, som skulle være ejere af aktierne i danish wood technology a/s i stedet for kallesøe a/s og john asmussen/ivan mortensen. der blev den 3. juli 2009 samtidig indgået en ”samarbejds- og anpartshaveraftale” mellem aktionærer i danish wood technology a/s, dvs. kallesøe holding a/s (der optræder som sagsøgte 1 i denne sag), jaim holding aps (john asmussen og ivan mortensens holdingsel- skab, der senere kom til at hedde gaia wood a/
2. s)og danish wood technology holding aps (det blev senere selskabet celulosa ltd., der kom til at eje danish wood technology holding aps’ aktier). af aftalen fremgik bl.a.: ”1. baggrund. … 1.4 denne aftale skal regulere parternes samarbejde om udvikling, fremstilling og salg af industrielle anlæg til imprægnering af træ ved anvendelse af den i pkt. 1.3 om talte teknologi, og om vedligeholdelse og udvikling af patentet og den grundlæg- gende opfindelse. 2. [danish wood technology a/s] 2.1. [danish wood technology a/s] har købt den fulde ejendomsret til den i pkt. 1.3. omtalte opfindelse og er indehaver af rettighederne i henhold til den indleverede patentansøgning. … 3. samarbejde om kommerciel udnyttelse af opfindelsen … 3.8. [gaia wood a/s] og kallesøe a/s friholder [danish wood technology a/s] for omkostningerne ved at få foretaget og opretholde registreringen af [danish wood technology a/s’+ patent i hele verden, medmindre parterne bliver enige om andet. -6- … 4. videreudvikling af opfindelsen 4.1. anpartshaverne deltager alle i den videre udvikling af opfindelsen med henblik på at gøre opfindelsen klar til påbegyndelse af salg af anlæg til industriel brug. det er navnlig kell, henrik og claus der forestår videreudviklingen, og foretager test i samarbejde med kallesøe a/s. alle immaterielle rettigheder og alle resultater af forskning og udvikling skal til- falde [danish wood technology a/s]. … 14. tavshedspligt 14.1 anpartshaverne forpligter sig til at hemmeligholde hvad de måtte erfare om hin- anden som følge af deres samarbejde som anpartshaver i [danish wood techno- logy a/s]. 14.2 anpartshaverne forpligter sig endvidere til at iagttage tavshed om ethvert forhold vedrørende [danish wood technology a/s], medmindre forholdene er offentligt kendte eller offentligt tilgængelige. tavshedspligten viger for modstående oplys- ningspligt, der hviler på lovgivningens bestemmelser. 14.3. uanset at anpartshaverforholdet måtte ophøre er den pågældende stadig bundet og beskyttet af hemmeligholdelses- og tavshedspligten. 14.4 hemmeligholdelses- og tavshedspligten gælder uden tidsbegrænsning.” den 21. januar 2010 modtog parterne en ”examination report” fra epo vedrørende den ind- leverede patentansøgning. den 1. februar 2010 blev der afholdt et møde hos kallesøe a/s med deltagelse af bl.a. patent- agent leif rørbøl. i forlængelse af dette møde fremsendte leif rørbøl en e-mail af 2. februar 2010 til bl.a. john asmussen og kristian kallesøe (fra kallesøe a/s), hvor leif rørbøl bl.a. foreslog, at pct- ansøgningens oprindelige patentkrav blev ”skåret til” på en nærmere anført måde. leif rør- bøl bad samtidig om senest den 5. februar 2010 at modtage en endelig liste over de lande, som pct-ansøgningen skulle videreføres i, så det kunne ske inden udløb af fristen herfor den 28. marts 2010. -7- den 4. februar 2010 blev der afholdt et bestyrelsesmøde i danish wood technology a/s. det blev under mødet klart, at der var uenighed mellem parterne om deres forpligtelser. ved e-mail af 5. februar 2010 til bl.a. john asmussen og kristian kallesøe fremkom leif rør- bøl med bl.a. følgende supplerende bemærkninger til sin e-mail af 2. februar 2010: ”dernæst skal jeg præcisere, at jeg vurderer, at patentansøgninger med nedenstående pa- tentkrav, vil kunne forventes godkendt i de lande, hvor der indleveres ansøgning. denne vurdering er selvsagt baseret på resultatet af den hidtidige sagsbehandling hos pct- myndigheden. værdien af patenter med et beskyttelsesomfang som defineret i nedenstående patentkrav afhænger som altid af produktets kommercielle muligheder og tredjemands mulighed for at omgå patentet ved alternative løsninger. ved mødet spurgte jeg ind til mulighederne for alternative løsninger. det overordnede svar var, at man ikke kan udelukke alternative løsninger, men kallesøe kunne ikke give eksempler på mulige omgåelser og mente tværtimod, at det er helt centralt for opfindel- sen, at der foretages en indledende opvarmning ved "electromagnetic radiation". mine spørgsmål med de af mig tænkte alternative løsninger (opvarmning uden brug af elektromagnetisk stråling, in-line proces med flere arbejdsstationen etc.) blev afvist som urealistiske. når hertil kommer, at patentkravet beskytter den foretrukne udførelsesform, der efter mange måneders forsøg hos kallesøe, anses for brugbar, plus noget mere, så er det min opfattelse, at patentet har en rimelig styrke. specielt har jeg aldrig udtalt, at pa- tentet ikke er noget værd. jeg håber hermed at have fjernet eventuelle misforståelser.” kristian kallesøe svarede samme dag følgende: ”hej leif, tak for din kommentar i denne sag. vi har dog en anden opfattelse af sidste punkt som vi syntes ikke er helt korrekt. leif: [de sidste to afsnit i leif rørbøls e-mail af 5. februar 2014 citeres] svar: vi mener vi kom med flere konkrete muligheder hvorved pantet kunne omgås, hvilket du også tilkendegav over for os alle var rigtigt. -8- et eksempel: højfrekvens opvarmning uden for tanken i en ovn uden vackum hvorefter træet blev fragtet videre ind i procestanken processen giver samme effekt som vi opnår i dag med forsøgene og patentet omgås her- ved. dette var den mest kritiske hvilket vi på ingen måde afviste kunne laves! tværtimod. i forbindelse med vores test har vi flere gange lavet overstående "stunt" med gode resul- tater og derved ser vi patentet betydeligt mindre værd da denne teknologi er kendt i dag. er dette ikke korrekt?” hertil svarede leif rørbøl samme dag følgende: ”kort tilbagesvar. jeg har ifølge sagens natur ingen mulighed for at vide, hvilke alternative løsninger, der er lige så gode som det, der står i mit forslag til patentkrav. hertil kræves der eksperimenter og sammenligningsforsøg. det var mit indtryk, at i ikke har kørt sådanne sammenligningsforsøg, men koncentreret jer om at optimere processen. i det eksempel, du nævner (opvarmning uden for vakuumtanken), vil der ikke være en ordret krænkelse af patentkravet, men hvis man iøvrigt foretager de ting, der står i kra- vet, så vil der efter min opfattelse kunne argumenteres for, at der er tale om en teknisk ækvivalent løsning og dermed patentkrænkelse. patentet skal ses som en ny kombination af en række fremgangsmådetrin, hvoraf de fleste er i sig selv kendt, blot i en anden sammenhæng. kun fremtiden kan vise, hvor stærkt patentet vil være, og hvor megen nytte i vil få deraf. jeg vil ikke tages til indtægt for, at patentet er "dårligt" eller "svagt".” john asmussen svarede samme dag følgende: ”hej leif. det er i alles interesse at vide hvor vi står svagt, så vi kan demme op for det, med et nyt patentanmeldelse eller et patent tilretning. derfor er det vigtigt for mig at vide hvornår man krænker vores kommende patent. 4 -9- og nu forstår jeg det sådanne at hvis man opvarmer træet med hf og derefter transporte- re det ind i en beholder og så følger vores måde, så krænker man vores patent og dermed kan stoppes af os er det korrekt forstået?” hertil tilføjede kristian kallesøe samme dag: ”hej, patentet omgås jo netop ved at man varmer træet op med hf uden for tanken og derefter imprægnere traditionelt som i dag. begge teknologier er kendte og indgår ikke i vores pa- tent krav ! derved opnås samme produkt! er vi ikke enige om dette? endnu engang tak til dig leif for at svare så hurtigt på vores spørgsmål, jeg forstår din fustration!” leif rørbøl svarende samme dag følgende: ”kære kristian. jeg er ikke klar over, hvad du mener med "konventionel imprægnering", men dette kan vi selvsagt ikke forhindre med vort patent. jeg kan ikke have nogen mening om, hvilket resultat det vil give at kombinere forudgående hf-opvarming med "konventionel im- prægnering". dertil må man jo foretage forsøg. hvis ikke i selv føler jer overbevist om, at i har fat i en fremgangmåde, der væsentligt forbedrer imprægneringen ved dybere ind- trængen etc. , ja så har jeg hverken forudsætninger for eller lyst til at forsøge at overbevi- se jer om noget andet.” ved e-mail af 26. februar 2010 fra advokat peter krarup [på vegne af celulosa ltd. og danish wood technology holding aps] til gaia wood a/s, kallesøe holding aps og kallesøe a/s blev samarbejds- og anpartshaveraftalen af 3. juli 2009 ophævet. ophævelsen var bl.a. be- grundet i, at patentudgifterne til de nationale patentansøgninger ikke var blevet betalt, og at kallesøe a/s den 26. februar 2010 var taget under konkursbehandling. advokat peter krarup gjorde samtidig krav på gaia wood a/s’ og kallesøe holding a/s’ aktier i danish wood technology a/s. den 19. marts 2010 svarede advokat hans jeppesen via e-mail følgende: - 10 - ”kære peter krarup som følge af deres klients uberettigede ophævelse af samarbejds- og aktionæroverens- komsten vedrørende [danish wood technology a/s], hvorved deres klient bragte sam- arbejdet til ophør, har mine klienter været nødt til at gå videre med deres nye opfindelse ved at indgive patentansøgning i eget regi. da der jo som bekendt fremkom en negativ patenterbarhedsrapport vedrørende den op- findelse, som [danish wood technology holding aps] solgte til [danish wood techno- logy a/s] skal der ikke betales ydereligere vederlag derfor, hvorfor jeg erindrer om re- turnering af bankgarantien.” den 24. august 2010 indledte celulosa ltd. samt danish wood technology holding aps (der senere udtrådte af sagen) voldgiftssag mod gaia wood a/s og kallesøe holding a/s vedrørende ejendomsretten til aktierne i danish wood technology a/s. den 7. april 2011 indgik danish wood technology holding aps og celulosa ltd. forlig med kallesøe holding a/s i voldgiftsagen, således at kallesøe holding a/s overdrog sin aktiebe- siddelse i danish wood technology a/s til celulosa ltd. under forligsforhandlingerne sendte kristian kallesøe på vegne af kallesøe holding a/s en e-mail af 21. januar 2011 til advokat peter krarup, hvoraf fremgik, at kallesøe holding a/s var indstillet på at indgå et forlig. af den pågældende e-mail fremgik endvidere følgende: ”vi vil dog ikke på nogen måde blokere vores forretningsudvikling, men er indforstået med at vi ikke må benytte patentansøgningen fremadrettet. vi kan heller ikke blokere imprægnerings branchen udelukkende da vi allerede opererer der i dag på udstyr.” efter den 31. januar 2011 at have modtaget advokat peter krarups udkast til forligsaftale vendte kristian kallesøe tilbage med sine kommentarer hertil den 1. februar 2011. i advokat peter krarups udkast til forligsaftale var indsat følgende pkt. 1.5 og 1.6, og kristian kallesøe havde i udkastet indføjet sine kommentarer i tilknytning hertil (med kursiv nedenfor): ”1.5 i forbindelse med nærværende forlig, accepterer kallesøe holding [a/s], at kalle- søe holding [a/s] ikke i en periode på 5 år fra forligets indgåelse, uden celulosa ltd.’s samtykke, må forske i, producere eller sælge produkter, hvorved der foreta- ges imprægnering ved anvendelse af hf. denne aftale hindrer ikke i øvrigt kalle- - 11 - søe holding [a/s] i at producere maskiner, der anvender hf, så længe dette ikke sker som led i imprægnering. jeg forstår godt i vil prøve og beskytte patentet med dette punkt, men dette er udelukket på den måde det er skrevet. der kan tilføjes et afsnit om at vi ikke benytter paten- tet/ansøgningen fremgangsmøde selvfølgelig. anden teknologi med hf / microbølger osv. og allerede kendt teknologi i forvejen i dag og derfor kan dette ikke beskyttes mere end de pa- tenter der allerede findes rundt i verden i dag. jeres sikkerhed fremadrettet er paten- tet/ansøgningen som er helt unikt på dens fremgangsmåde som beskrevet. 1.6 kallesøe holding [a/s] overdrager endeligt enhver rettighed, som dette selskab måtte have vedrørende den under voldgiftssagen oplyste indleverede patentan- søgning vedrørende imprægnering ved anvendelse af hf. – det er allerede kendt at den oplyste patentansøgning aldrig er blevet videreført eller bliver det. ”kh a/s” har al- drig ejet rettigheder da gw aps har prøvet at ”gå bag om kh”. derfor bliver denne del al- drig til noget, og derved kan dette punkt udelades. såfremt gw aps har lavet ”krum- spring” må dette fremadrettet afklares mellem celulosa ltd og gw aps. kh a/s har i dag intet samarbejde med gw aps på nogle punkter overhovedet, da vi har trukket os helt fra samarbejdet pga. uoverensstemmelser omkring betaling og det videre forløb.” de pågældende punkter blev herefter ikke en del af den endelige forligsaftale af 7. april 2011. af den endelige forligsaftale af 7. april 2011 fremgik bl.a.: ”1.3 parterne erklærer endvidere gensidigt at frafalde ethvert yderligere krav mod hin- anden i anledning af den tidligere mellem parterne indgåede samarbejdsafta- le/aktionæroverenskomst samt vedrørende sagen i øvrigt, herunder krav på erstat- ning, tilbagesøgning, af midler, krab på vederlæggelse eller provision, pligt til be- taling af patentudgifter, eneret til produktion, ledelses- og / eller bestyrelsesansvar m.v. klagerne frafalder således ethvert krav overfor bruno og kristian kallesøe person- ligt.” den 1. juni 2011 bestemte voldgiftsretten, at gaia wood a/s skulle overdrage sin aktiebesid- delse i danish wood technology a/s til celulosa ltd. under hovedforhandlingen den 5. maj 2011 blev der afgivet forklaringer af claus holm, leif rørbøl og john asmussen. forklarin- gerne er i voldgiftsrettens kendelse gengivet på følgende vis: ”claus holm har forklaret, at han er en af opfinderne til den ide (imprægnering af træ), som patentansøgningen er udtryk for. ideen opstod i forbindelse med et patent med afhærdning af beton og han kom i den for- bindelse i kontakt med søren birch. - 12 - søren birch står på ansøgningen som opfinder og skulle være medejer men ville som føl- ge af pensionering ikke være medejer og fungerede herefter alene som konsulent. de havde behov for at samarbejde med spillere indenfor træindustrien og tog i den for- bindelse kontakt til kallesøe, som kunne være maskinproducent og samtidig give adgang til et netværk inden for træindustrien. der var også behov for finansiering, og derfor skulle man have en til at købe det første anlæg, som også kunne være investor i et fælles selskab. efter en messe i hannover bliver de af kallesøe præsenteret for bl.a. john asmussen. der påbegyndtes herefter drøftelser om et samarbejde. bilag 4 (ekstrakten side 74) idegrundlaget var for at få alle tanker sat på ord, inden man fik lavet den endelige aftale, og det blev udarbejdet af vidnet og john asmussen. der blev afholdt møde hos hans jeppesen i juni måned 2009 for at få lavet et aftaleud- kast. kallesøes opgave var at skulle være maskinproducent og skabe kontakt til sine eksiste- rende kunder i træindustrien. john asmussen og ivan mortensen skulle købe det første anlæg og komme med yderlige- re kapital for at komme i gang. john asmussen skulle være direktør for det fælles selskab. betingelsen i bilag 9 pkt. 2 (side 91 i ekstrakten) kom i stand, da man skulle have lavet en aftale denne dag. patentudgifterne havde efter vidnets opfattelse sit eget liv. patenterbarhedsrapportens betydning for betaling af udgifter til patentansøgninger og købesummen for det første anlæg blev ikke drøftet. det var klart for enhver, at man skulle videre med forskning og udvikling. pkt. 3.8 i samarbejdsaftalen var indsat for at undgå, at beløbene skulle betales up-front. allongen til samarbejdsaftalen blev lavet for at sikre muligheden for at kunne betale til forfaldstid eller give tid til at skaffe en anden investor, såfremt parterne ikke opfyldte si- ne forpligtelser. vidnet ønskede således ikke umiddelbart op til en frist at finde ud af, at der ikke var penge i systemet. tanken med den etablerede samarbejdsform var at skabe maksimal frihed til at alle kun- ne tage initiativer, men det som blev til noget skulle ind i det fælles selskab. - 13 - vidnet er af den opfattelse, at den resterende del af købesummen på dkk 6,5 mio. for det første anlæg fortsat ikke er betalt selv i dag. første del af projektet var færdiggørelsen af et full-size anlæg. maskinerne kunne ikke sælges før det store anlæg var på plads, idet kallesøe løbende henviste til, at det var nødvendigt for kunderne, at de kunne se det store anlæg. budgettet budgetterede med salg af 5 maskiner i 2010 og placeringen af indtægterne skyldtes, at der ville gå et stykke tid med at tilpasse nye anlæg løbende indtil de var en- deligt udviklede. de spurgte løbende om betalingen til det første anlæg. der opstod problemer i samarbejdet, fordi danish wood technology [holding aps] følte sig sat af i informationsstrømmen, og jo mere man spurgte om forskellige forhold, jo me- re spændt blev samarbejdet. ved årsskiftet 2009/2010 kom den foreløbige rapport. på bestyrelsesmødet d. 4. februar 2010 er man der kun i meget kort tid. mødet starter med en diskussion af, hvorvidt patentet har nogen værdi, og vidnet spør- ger om status til anlægget og får at vide, at man ikke vil betale for noget som helst. man giver dem en tidsfrist, men det hjælper ikke, og derefter slutter mødet. johnny rune var med på mødet, da john asmussen og ivan mortensen havde spurgt om det er ok, at han var med, da han skulle være investor i deres selskab. det havde de ikke bemærkninger til, men det gik op for dem på mødet, at der ikke kom penge. deadline for patentansøgninger i de enkelte lande var ved at udløbe, og der skulle nu skaffes kapital fra anden side. man skaffede 1/3 af det, som skulle betales til at sikre alle lande, og der blev herefter ind- givet ansøgning i et reduceret antal lande. udgiften hertil var ca. dkk 750.000,-. man har ikke fået nogen forsøgsresultater eller andet materiale og fik i den forbindelse at vide, at der ikke rigtig havde været nogle forsøg. det var meningen, at man med samarbejdet ville i gang med udviklingen, men resultatet blev i stedet, at man var fastlåst i den nye selskabsstruktur. på forespørgsel fra john asmussen forklarede vidnet, at patentansøgningen er en udnyt- telse af kendte forhold, som er sammensat på en ny måde. der er ikke kommet svar på patentansøgningen, og man har ikke i dag nogen tilbage- melding på, om der kan meddeles patent. - 14 - baseret på de forhandlede vilkår i forbindelse med indgåelsen af aftalerne var det hans opfattelse, at man ikke havde pengene, men han vidste det ikke. vidnet var på tidspunktet for aftalens indgåelse ret overbevist om, at der kunne medde- les et patent. de 750.000,-, som udgjorde den kontante del af købesummen for patentansøgningen, blev betalt til tiden. bankgarantien blev også stillet til tiden. bankgarantien skulle betales, når der var en posi- tiv patenterbarhedsrapport. den foreligger ikke, og vidnet er således enig i, at bankgaran- tien ikke udløses. der er ikke betalt noget til produktion af maskinen, fordi kallesøe ikke kunne garantere, at maskinen fungerede. kallesøe ville i henhold til sine almindelige betingelser først gå i gang, når de modtog 1/3 af den samlede købesum, hvilket de ikke fik. de 750.000,- til indgivelse af en patentansøgning i et begrænset antal lande blev skaffet ved at lede med lys og lygte, og man fik pengene fra et af kell thomas nære familiemed- lemmer. der er ikke stillet nogen form for sikkerhed i *danish wood technology a/s’+ aktiver for de 750.000,-. den tidligere licensaftale mellem danish wood technology [holding aps] og kallesøe [a/s] blev lavet af kallesøe [a/s] og licensaftalen blev ophævet, da man indgik samarbej- det i [danish wood technology a/s]. vidnet kan ikke huske, om licensaftalen er ophævet skriftligt. hans jeppesen var bestyrelsesformand i kallesøe og advokat for ivan mortensen. det var hans jeppesen, som stod for udfærdigelsen af dokumenterne i forbindelse med samarbejdets etablering vidnet er ikke blevet tvunget til at skrive under på noget. vidnet ved ikke, hvad [danish wood technology a/s] er værd i dag. der er stadig en forventning om, at patentet kommer hjem. det er en form for lodseddel, som han stadig tror på. leif rørbøl forklarede, at han er patentagent hos budde schou og hovedaktionær og adm. direktør i dette selskab. han fik den første henvendelse fra claus og kell, og de havde en indledende drøftelse om muligheden for at patentere deres opfindelse. patentansøgningen bilag 1 (ekstrakten side 39) er udarbejdet af budde schou. patentansøgningen er baseret på 2 danske ansøgninger. - 15 - det er 2 forskellige patenter, men de anvender begge højfrekvensopvarmning. man var ikke på dette tidspunkt klar over, om det virkede, men vidnet anbefalede, at man indleverede ansøgninger på det stade, hvor man var. der skulle arbejdes med forsøg inden for de næste 12 måneder, men det lykkedes kun delvist. der blev i ansøgningen beskrevet kendte procestrin (4-5trin), hvor sammensætningen dog var ny. det er sædvanligt, at man tager munden fuld og laver beskyttelsen så bred som mulig for derefter at indsnævre den. pct ansøgningen er i princippet en ansøgning, som omfatter hele verdenen. den skal in- denfor 1½ år videreføres i de enkelte lande. for at kunne gøre det, skal der præsteres et stort beløb. den internationale patentorganisation laver en undersøgelse af, om der er nyhedsværdi. efter en dialog kommer en examination report, som ikke er bindende for de enkelte na- tionale myndigheder men alene vejledende. rapporten i denne sag var overvejende negativ, men der var dog lyspunkter. det er sæd- vanligt, at der vil være forhold, som skal diskuteres med myndighederne. kravene kan være forskellige i de enkelte lande, og især kravet om opfindelseshøjde kan være forskelligt. slaget var ikke tabt i forbindelse med indholdet af examination report. man kan lave nogle sammenligningsforsøg, og dermed påvise en opfindelseshøjde. vid- net forslog i den forbindelse, at man skulle afholde et møde for at se på et forsøgsanlæg i lem. mødet blev afholdt d. 1. februar 2010. på mødet var kallesøe, john asmussen og claus holm til stede. man så opstillingen i fabrikshallen. det skulle drøftes, hvor langt man var kommet med sammenligningsforsøg, ligesom det skulle fastlægges i hvilke lande, man skulle indgive ansøgning. der var ikke rigtig lavet noget, da kallesøe ikke havde haft tid til at lave forsøgene. kallesøe var meget negativ overfor patentansøgningen og ville kun være med til at søge i relativt få lande. det var generelt vidnets indtryk, at kallesøe søgte at modarbejde, at man gik videre med ansøgningen. vidnet mente, at der var grundlag for at gå videre med ansøgningen i hvert fald i nogle lande. - 16 - patentkravene skulle under alle omstændigheder begrænses, og vidnet spurgte i den for- bindelse om forskellige løsninger. vidnet spurgte bl.a., hvad der ville ske, hvis processen skete uden for beholderen. kallesøe sagde, at det var den måde, som det rent faktisk foregik på. det kunne man dog ikke gøre indenfor den eksisterende ansøgning, da det ville være en udvidelse af paten- tet. der blev efterfølgende søgt alene i et antal lande, og det er nok rigtigt, at der er nok søgt for et beløb på dkk 700-800.000,-. vidnet følte sig klemt mellem de, som ikke ville have patentet, og de som ville havde det i alle lande. john asmussen bekræftede på et tidspunkt via mail, at man kunne søge i visse lande, hvorefter vidnet opfattede det som om, der var opnået en enighed. indleveringsomkostningerne i alle lande ville være halvdelen ved indlevering og resten indenfor 3-4 år. de samlede omkostninger ved indlevering i alle lande ville være mellem dkk 5 og 10 mio. vidnet ville normalt ikke anbefale en indlevering i alle lande. efter meddelelsen af patentet skal der betales en fornyelsesafgift om året på dkk 15.000,- pr. land. i 80 lande er det i en 20-årig løbetid samlede yderligere omkostninger på dkk 8.000.000,- budde schou har ikke indleveret patentansøgning på den nye ide, men vidnet talte med john asmussen i marts-april måned 2010 om indgivelsen. john asmussen var ordregiver som direktør, og de havde et udmærket forhold vidnet anbefalede at man søgte patent på alternativet uden for beholderen, men det skul- le være i *danish wood technology a/s’+ navn. john asmussen ville ikke have, at det skulle være i det selskabs regi for så var de andre med, og vidnet hørte herefter ikke mere til det. patentansøgningen er fortsat under behandling, og der foreligger ikke nogen form for af- gørelser/tekniske sagsbehandlinger. i det tidligere samarbejde med danish wood technology [holding aps] har man ikke lidt tab, men det kan godt være, at man har været nødsaget til at rykke for enkelte beta- linger. der var i orden i betalingerne, da john asmussen kom ind i billedet som direktør i [da- nish wood technology a/s]. vidnet kan ikke huske, om [danish wood technology a/s] er blevet bedt om at betale udgifter i danish wood technology *holding aps’+ regi. - 17 - vidnet havde et møde med bl.a. john asmussen før mødet i lem og havde ikke på det møde indtryk af, at john asmussen var modvillig i forhold til patentansøgningen. han kan ikke huske, om john asmussen foreslog at komme med nogle prøver for at styr- ke patentet. en proces uden for beholderen ville ikke være en ordret krænkelse af patentansøgningen fremlagt som bilag 1, men det ville formentlig være teknisk equivalent. man skal ikke indgive en patentansøgning i alle lande, hvor det er muligt. det ville ikke være fornuftigt. forespurgt om indholdet af side 309 i ekstrakten er udtalelsen formentlig mest møntet på kallesøe. det var usædvanligt, at man skulle forsvare patentansøgningen overfor klien- ten. vidnet havde vel nærmest den opfattelse, at john asmussen ved mødet i lem var neutral. vidnet blev bedt om (jf. ekstrakten side 303) at lave en ny ansøgning i [danish wood technology a/s’+ navn. efter ophævelsen blev vidnet bedt om at lave den samme ansøgning i et andet selskabs regi. vidnet kan ikke huske, om han har modtaget de billeder, som er omtalt i mødereferatet (ekstrakten side 163) men han tvivler, og han har i hvert fald ikke fået noget, som kunne bruges effektivt. vidnet har gennem hele forløbet bedt om dokumentation for den tekniske virkning (for- søg), men det har manglet. kallesøe fik den ikke udarbejdet. forsøgene er meget tids- og arbejdskrævende samt økonomisk byrdefulde. vidnet arbejder stadig for [danish wood technology a/s]. john asmussen forklarede, at han ikke har noget imod sine modparter, og det har været en lærerig proces. vidnet kom ind i projektet, fordi han altid har været selvstændig og har samarbejdet med kallesøe siden 1994. han blev ringet op af ivan mortensen og fik at vide, at kallesøe havde et utroligt spæn- dende projekt, som vidnet var meget interesseret i. vidnet har været indenfor træindustrien siden 1986, og mange af hans kunder kunne væ- re aftagere af maskinen. vidnet holdt møder med kell thomas og claus holm, og de kom gennem en forhandling frem til samarbejdsaftalen. vidnet kunne se store muligheder i patentansøgningen, og der blev lavet en aftale om be- taling af de 750.000,- og en yderligere betaling af dkk 1,5 mio. i tilfælde af en positiv pa- tenterbarhedsrapport. - 18 - da patenterbarhedsrapporten forelå var det vidnets opfattelse, at han havde købt noget, som han ikke fik, og at der herefter forelå en ny situation. der er efter vidnets opfattelse sammenhæng mellem købsaftalens bestemmelse om en po- sitiv rapport, og forpligtelsen til at betale for patentansøgninger. vidnet blev direktør i [danish wood technology a/s] og har brugt meget tid på projek- tet. man var enige om, at ideen skulle beskyttes, og at man skulle udtage et patent. patentet skulle ligge i et rent selskab, hvor der ikke var udgifter. gaia wood [a/s] skulle stå for at sælge maskiner. vidnet skulle købe det første anlæg gennem et selskab gaia wood production hos kallesøe, der skulle producere dette. gaia wood skulle være det gennemgående navn i parternes aktiviteter. de oprindelige opfindere skulle videreudvikle ideen i samarbejde med kallesøe, og der blev placeret en prøvemaskine hos kallesøe. der var en stor interesse for projektet, men samarbejdet blev besværligt især med claus holm. der kom tilbagemeldinger, når claus holm havde besøgt produktionen, at man ikke ville have ham der. claus holm og vidnet skulle samarbejde om at søge penge fra fonde. man kunne ikke søge i cleantech konkurrencen i regi af [danish wood technology a/s] men alene i gaia wood [a/s], og kell thomas og claus holm blev inviteret med. indhol- det af artiklen vedrørende helle, bruno og vidnet har vidnet ikke haft indflydelse på. forholdet blev mere og mere anstrengt, og man kunne ikke komme videre i processen. den lille prøvestation kunne ikke bringes til at fungere. da man ikke havde den nødvendige viden, var det nødvendigt at ansætte en kemiinge- niør for at komme videre med processen. man lavede et samarbejde med universitetet og betalte selv omkostningerne i den forbindelse. dette initiativ skabte fremdrift i processen. vidnet ville gerne købe en maskine, men kallesøe trak tiden, og vidnet ville se et forsøg i den såkaldte 2 meters maskine, inden man gik i gang. det lykkedes at tiltrække en investor i gaia wood, johnny rune. investoren ville betale dkk 10 mio. for at få en andel på 1/3 af gaia wood. investoren blev orienteret om, at der var en negativ patenterbarhedsrapport, men det afskrækkede ham ikke. der var store muligheder med produktet i australien, men teknologien i den nuværende patentansøgning kunne ikke bygges sammen med kundens produkt. - 19 - man skulle sætte mere tryk på og lave opvarmningen med 13 bars tryk, og man skulle la- ve en ny patentansøgning. da man på mødet d. 4, februar 2010 oplyste, at man ikke var forpligtet til at betale de 1,5 mio. (anden rate af købesummen) gik mødet i sort, og modparten udvandrede fra mødet. efter den oplevelse trak johnny rune sig som investor. vidnet mener ikke, at man har misligholdt kontrakten. vidnet syntes ikke, at man skulle bruge så mange penge på den gamle ansøgning, idet det var den nye, som der skulle bruges penge på. der er nu indgivet patentansøgninger i udvalgte lande, som tidligere foreslået af [danish wood technology a/s]. advokat peter krarup opfordrede ham til, at de betalte nogle fakturaer i [danish wood technology a/s] (jf. ekstrakten side 299). dette er efter vidnets opfattelse ulovligt, hvilket skat har bekræftet. vidnet har hele tiden ment, at der var en ide i projektet og forsøgte at lave den nye pa- tentansøgning i [danish wood technology a/s]. forhandlingerne gik i stå, og man kunne ikke samarbejde. efter et møde var man nødt til at sætte claus holm ud på et sidespor med det formål at få godkendelse og direkte dia- log med peter krarup. han ville derfor have ændret samarbejdsaftalen om 100 %’ enighed. flertallet skulle bestemme. peter krarup skulle være bestyrelsesformand, og han måtte gerne få 2 stemmer. det er vidnets opfattelse, at bestemmelsen om de 1,5 mio. kr. hænger sammen med kra- vet om refusion af patentudgifter. vidnet er aldrig i sit tidligere virke blevet truet så meget med juridiske skridt som i denne sag. på forespørgsel fra advokat peter krarup oplyste vidnet, at han ikke havde fået et patent- bureau til at kigge på ansøgningen i forbindelse med etableringen af samarbejdet, men det har kallesøe, så vidt han husker. de regnede med, at udgifterne til patenter i hele verden ville være mellem dkk 15 og 20 mio. han havde af leif rørbøl fået at vide, at rapporten ville være klar omkring d. 1. decem- ber 2009. - 20 - han opfatter pkt. 3.8 i samarbejdsaftalen således, at der kun skulle betales, hvis der kom en positiv patenterbarhedsrapport, og det var bestemmelsen betinget af. der var ikke flere forpligtelser, hvis man ikke leverede det lovede i relation til patentan- søgningen. bemærkningen i ekstrakten på side 230 om, at vidnet var enig skal forstås således, at han var enig i, at der var en betalingsforpligtelse, såfremt der var en positiv patenterbarheds- rapport. vidnet er enig i, at det oprindeligt var forudsat, at maskinen skulle være klar i december 2009. der skulle betales 1/3, når kallesøe var klar. kallesøe rykkede for pengene, men man ville først betale når man vidste, at maskinen fungerede. det er en helt normal procedure, at man først betaler, når man kan vise, at maskinen vir- ker. man søgte det nye patent i andet regi, fordi man var blevet uenige i [danish wood tech- nology a/s]. patrade i århus har hjulpet med at indgive ansøgningen.” i april 2012 blev danish wood technology a/s af leif rørbøl gjort opmærksom på, at kalle- soe machinery a/s den 15. juni 2010 havde indleveret en dansk patentansøgning (pa 2010 70265) og den 15. juni 2011 havde indleveret en international patentansøgning (pct/dk2011/050217). patentansøgningen var blevet offentliggjort den 22. december 2011 (wo 2011/157276 a1). i patentansøgningerne var bruno kallesøe angivet som opfinder. den foreliggende sag blev anlagt den 10. oktober 2012. opfindelserne/patenterne danish wood technology a/s’ opfindelse/patent danish wood technology a/s’ patentansøgning (pct/ib2008/002542 - wo 2009/040656 a2) vedrører en fremgangsmåde, hvorved man bl.a. kan imprægnere træ på en mere effektiv måde end tidligere. patentansøgningen bærer titlen ”process for treating wood”og indehol- der bl.a. følgende resumé: - 21 - “the proposed invention relates to a method for fluid treatment of wood comprising the steps of placing the wood in an airtight tank, evacuating the airtight tank to establish a vacuum environment for the wood, applying a fluid to the wood. additionally, the method may further comprise the subsequent step of pressurizing the airtight tank to establish a pressurized environment for the wood. the method may further comprise the subsequent step of subjecting the wood to a subsequent heating, and/or the prior step of subjecting the wood to a prior heating by electromagnetic radiation through one or more electrodes.” det er oplyst, at patentet nu er udstedt. kallesoe machinery a/s’ opfindelse/patent kallesoe machinery a/s’ patentansøgning (pa 2010 70265 - pct/dk2011/050217 - wo 2011/157276 a1) bærer følgende titel: “method for the treatment of a wood element, apparatus for use in the treatment and use of the apparatus for heat treatment” patentansøgningen indeholder bl.a. følgende resumé: “this invention describes a method for the treatment of a wood element comprising the steps of subjecting said wood to heating by electromagnetic radiation, removing natural fluids from the wood, transferring said wood to a preparation tank, performing a prepa- ration process comprising depressurizing the preparation tank to establish a vacuum, supplying a treatment fluid to the preparation tank, pressurizing the preparation tank. furthermore, an apparatus for the heating of wood by electromagnetic radiation along with a system capable of preparing wood is de- scribed.” patentansøgningens krav 1 (”amended claims”) har følgende ordlyd: “1. a method for the treatment of a wood element comprising the steps of:
3. i)subjecting the wood element to a heating and drying step by means of electromagnetic radiation to provide a heated and dried wood element from which natural fluids have evaporated;
4. ii)removing evaporated natural fluids of the wood; iii) transferring the wood element to a preparation tank;
5. iv)subjecting the wood element to a preparation process in the preparation tank comprising the steps of:
6. a)optionally depressurizing the preparation tank to establish a vacuum;
7. b)supplying a treatment fluid, such as a preservation liquid and/or a dying liquid, to the preparation tank; and - 22 -
8. c)pressurizing the preparation tank; and
9. d)optionally depressurizing the preparation tank; to provide a treated wood element, wherein the method further comprises the step of applying a mechanical pressure on the wood element by a mechanical compression system for preventing deformation of said wood during the preparation, wherein the mechanical pressure is applied at least before or during the heating step i).” af patentets beskrivelse fremgår bl.a. følgende: ”treatment of wood has been addressed in wo 2009/040656 *danish wood technology a/s’ patentansøgning] describing a process for treating wood where the wooden product is treated in an airtight tank with a drying fluid or a preservation fluid un- der vacuum. the wooden product can further be subjected to a heating step within the airtight tank by electromagnetic radiation prior to or subsequent to the addition of the drying fluid or preservation fluid. it is also contemplated that the heating may be performed in the tank prior during or after applying the vacuum. one drawback of this process is that a contact between the dying fluid and/or preservation fluid and the electrodes cannot be avoided. such contact is a potential safety risk, which could cause severe damage to the apparatus or personnel, due to adverse reactions of the fluids when subjected to heat and thus re- duced the options of choice of treatment fluids. this particularly applies when the pro- cess is to be used large scale. thus, one drawback of the method of wo2009/040656 [da- nish wood technology a/s’ patentansøgning+ is that treatment fluid and the electrodes are in contact. therefore, the method is not suitable for all types of treatment fluids. for example fluids, such as polymers, that will cure during heating are unsuitable for use in the method as the polymerization increases the viscosity of the fluid thus resulting in a poor deposition of treatment fluid in the wood. another challenge in the process of wo2009/040656 *danish wood technology a/s’ patentansøgning+ is to achieve a satisfac- tory degree of deposition of the preservative and or dye within the wood in an efficient an economical way due to the competition with the natural flu-ids of the wood. it is the object of the present invention to provide a method in which the problems of the prior art are addressed, and to provide a safe and yet efficient method for preservation of all types of wood. it is a further object of the present invention to provide an apparatus for use in the treat- ment of a wood element where some or all of the problems of the prior art are alleviated as well as the use of the apparatus.” det fremgår af den internationale foreløbige patenterbarhedsrapport fremsendt af epo den 26. november 2012, at danish wood technology a/s’ patentansøgning (”wo 2009/040656 a2”) er nævnt som et (”d3”) ud af i alt fire (”d1-d4”) tidligere patenter/patentansøgninger. det fremgår endvidere heraf, at et amerikansk patent fra 1953 (”d2”) af epo betragtes som ”closest prior art”. af rapporten fremgår således bl.a. følgende: ”reference is made to the following documents: d1 us 6 596 97561 (vinden peter [au] et
10. al)22 juli 2003 - 23 - (2003-07-22) d2 us 2 631 109 a (gard george
11. e)10 march 1953 (1953-03-10) d3 wo 2009/040656 a2 (danish concrete technology hol [dk]; holm claus ludvig engelbrecht [
12. dk)2 april 2009 (2009-04-02) d4 wo 03/037107 a2 (reznik david [us]) 8 may 2003 (2003-05-08) to item v: 1.a the present claim 1 calls for a method for the treatment of a wood element comprising the steps of:
13. i)subjecting the wood element to a heating and drying step by means of electromagnetic radiation to provide a heated and dried wood element from which natural fluids have evaporated;
14. ii)removing evaporated natural fluids of the wood; iii) transferring the wood element to a preparation tank;
15. iv)subjecting the wood element to a preparation process in the preparation tank compri- sing the steps of:
16. a)optionally depressurizing the preparation tank to establish a vacuum;
17. b)supplying a treatment fluid, such as a preservation liquid and/or a dying liquid, to the preparation tank; and
18. c)pressurizing the preparation tank; and
19. d)optionally depressurizing the preparation tank; to provide a treated wood element, wherein the method further comprises the step of
20. v)applying a mechanical pressure on the wood element by a mechanical compression sy- stem for preventing deformation of said wood during the preparation, wherein the me- chanical pressure is applied at least before or during the heating step 1.b claim 1 of d2 (considered as closest prior art) in combination with col. 6:13-17 of the same document discloses a method for the treatment of a wood element comprising the steps (i), (iii), (
21. iv)(b), and (v). the presence of a pressurizing step during the impregnation is not disclosed by d2.” ved brev af 16. april 2012 fremsendte patentagent eva carlsson sine kommentarer hertil. det er oplyst, at patentet nu er udstedt. kallesoe machinery a/s har til sin patentagent, awapatent a/s, i henhold til fakturaer af 18. juli og 25. august 2014 betalt 10.580 kr. og 24.652,50 kr. for awapatents arbejde i forbindelse med fortsat opretholdelse af patentansøgningen. forklaringer - 24 - der er afgivet forklaringer af kell thomas, claus holm, bruno kallesøe, kristian kallesøe, eva carlsson og leif rørbøl. kell thomas har forklaret bl.a., at han er udlært smed og maskinarbejder. han har arbejdet på frederiksberg varmeværk som driftsassistent i 10 år, hvor han har arbejdet meget med bl.a. trykudstyr og fjernvarme. han har gået i skole med claus holm, som han har haft et en- treprenørfirma sammen med. de så i den forbindelse nogle problemer med fugt, der gav dem nogle idéer til, hvordan man ved brug af højfrekvensteknologi kan tørre beton hurtige- re. deres første patent var således til dels kun til brug for tørring af beton. det tog en drej- ning, da maersk gerne ville bruge teknologien til at lave nogle tests på, om opfindelsen kun- ne forbedre imprægneringen i trægulvet i deres containere. det viste sig hurtigt, at der var en gevinst ved brug af den her teknologi. de begyndte derfor at koncentrere sig om impræg- nering af træ, da træindustrien var lidt nemmere at håndtere end betonindustrien. der var et stort potentiale i at få træ til at kunne holde længere ved hjælp af imprægnering. de opfandt en proces, som de mente var håndterbar, og der blev ansøgt om patent herpå med bistand fra leif rørbøl. de ledte herefter efter nogen, der havde erfaring med højfre- kvensteknologi. det havde kallesøe, som f.eks. brugte frekvens 13,56 mhz til at lime træ sammen. kallesøe havde aldrig haft noget med imprægnering at gøre før. det var dem, der rettede henvendelse til kallesøe. der blev herefter lavet en fortrolighedserklæring med kallesøe, så de kunne sikre deres idéer og deres patenter. så begyndte de at tale sammen. de blev herefter enige om at indgå et samarbejde, hvor han og claus holm skulle være forsknings- og udviklingsafdeling, og kallesøe skulle være maskinproducent. de manglende herefter en salgs- og marketingsafdeling. kallesøe introducerede dem derfor til john asmus- sen og ivan mortensen, der skulle stå for salg og marketing. samarbejdsaftalen var en god af- tale, der sikrede, at der var penge til maskineri, patentomkostninger samt forskning og ud- vikling, herunder et eu-projekt. - 25 - han kan ikke svare på hvilken sammenhæng, der var mellem fortrolighedsaftalen, licensaf- talen og samarbejdsaftalen. de skulle til at gå i gang med et eu-projekt, der kunne give dem noget akkreditering, som kunne være en hjælp i det videre forløb. de opdagede så pludselig, at kallesøe var i gang med at udvikle deres eget maskineri ovre hos kallesøe. de prøvede at få adgang til oplys- ninger om, hvad kallesøe lavede, men de kunne ikke få adgang. kell thomas var med til mødet den 1. februar 2010 hos kallesøe. de ville gerne sikre sig, at de havde lukket patentet ordentligt, eller om der var andre muligheder, så de havde med- bragt leif rørbøl. under gennemgangen af processen nævnte leif rørbøl den mulighed, at man kunne separere processen og lave en forudgående opvarmning, inden det kom i tanken, og at det kunne skabe et problem i forhold til omgåelse af patentet, som det så ud på davæ- rende tidspunkt. det var noget, der skulle drøftes derefter. enten skulle patentansøgningen rettes til, eller også skulle der laves nogle yderligere randpatenter. det er ikke dermed leif rørbøl, der er opfinderen af deres patent, han er blot rådgiver. kell thomas var også med til bestyrelsesmødet den 4. februar 2010 i danish wood techno- logy a/s. det blev et rimelig kort møde. de fandt ud af, at der ikke var nogen i det selskab, der ville dem noget godt. alle læste aftalen på deres egen måde. han var meget utilfreds med, at der ikke var sket betaling med henblik på dækning af patentomkostningerne. kalle- søe og john asmussen ville ikke betale, fordi de mente, at patentet var for svagt til at gå igennem. men patentet er efterfølgende blevet udstedt uden de store problemer. de havde planlagt at køre eu-projektet for nogle penge, som de havde, men de penge var de nødt til at bruge på patentomkostninger, så patentet ikke røg på gulvet. det kostede ca. 1. mio. kr. det gik ud over eu-projektet, der led meget under, at de ikke havde tilstrækkelig kapital til det. de kunne slet ikke leve op til det, der var planlagt, og det er langt fra blevet det, som de havde regnet med. de havde begrænsede midler, og de var også nødt til at droppe at udtage patent i en så stor del af verden som planlagt. - 26 - claus holm har forklaret bl.a., at han er medejer af danish wood technology a/s. han er sammen med kell thomas og søren birch-rasmussen opfinder af danish wood technology a/s’ patenterede opfindelse. han er uddannet bogholder og ejendomsmægler, og han arbej- der med at virkeliggøre idéer. hans far arbejdede med og solgte møbler, og det er derfra, at han har en berøringsflade med træ. han fik en idé tilbage ultimo 2006, og så tog han fat i nogle forskellige folk med forskellige kompetencer. det gik fra en idé til nogle garageforsøg, og så begyndte tingene at udvikle sig. det endte så med en patentansøgning, som leif rørbøl hjalp med. de kendte teknologier med tryk og vakuum har en grænse for, hvor langt man kan få im- prægnering ind i træet. ved hjælp af deres opfindelse renser man porresystemet i træet, så man efterfølgende kan få meget mere væske ind i træet. der benyttes en i forvejen godkendt industrifrekvens (13,56 mhz), der giver en tydelig forbedring i forhold til, hvor meget im- prægneringsvæske træet kan optage. foreholdt sin forklaring for voldgiftsretten oplyste han, at gengivelsen af hans forklaring ly- der ganske rigtig. han kan godt huske licensaftalen indgået med kallesøe. han mener, at li- censaftalen blev erstattet af samarbejdsaftalen. fortrolighedsaftalen gælder efter hans opfat- telse imidlertid stadigvæk. de havde ikke penge nok til selv at føre produktet på markedet, så de valgte at indlede et samarbejde med kallesøe, fordi kallesøe igennem mange år havde leveret maskiner til mø- belindustrien og i forvejen var i træindustrien. de var også nødt til at få fremstillet en fysisk maskine, som de kunne vise frem. de havde selv et mindre testanlæg, men de havde brug for et større anlæg. de havde også brug for kapital både til forskning og udvikling og til at få realiseret det første anlæg. samarbejdet omkring forskning og udvikling gik helt fra starten rigtig trægt. der kom ikke skub i noget af det, der skulle ske. han fik endvidere at vide, at john asmussen og kristian kallesøe havde gang i noget med en forsker fra aalborg universitet. han rykkede både kri- stian kallesøe, bruno kallesøe og john asmussen for oplysninger herom flere gange, men de - 27 - fik ikke noget at vide. de fik bare at vide, at nu lavede de ikke flere forsøg, men der var så- dan en lunken stemning omkring det hele. han begyndte også at blive nervøs i forhold til be- taling af patentudgifterne, som han følte, at bruno kallesøe, kristian kallesøe og john as- mussen begyndte at tale sig ud af bl.a. ved at tale om at skære i antallet af lande. det var af- talt, at der skulle søges patent i alle de interessante industrilande, der er på kloden, hvilket efter hans opfattelse er 80-100 lande. claus holm var også med til mødet hos kallesøe den 1. februar 2010. leif rørbøl blev vist rundt, og han blev tydeligt irriteret, fordi han spurgte specifikt ind til deres anlæg og fik nog- le vævende svar fra bruno kallesøe og kristian kallesøe. der blev diskuteret nogle forskelli- ge procesløsninger. processen er en integreret proces, hvor man i en tank først behandler træet med radiobølger og så lige efter imprægnerer træet. leif forslog som alternativ, at man lavede det som to adskilte enheder, hvor man i den første maskine lavede radiobølgebehand- lingen og så efterfølgende overførte træet til et imprægneringsanlæg, hvor træet kunne blive imprægneret. leif rørbøl spurgte, om det var en mulighed, og det var det. claus holm men- te, at leif rørbøls forslag måtte være omfattet af den eksisterende patentansøgning. de drøf- tede ikke, om der skulle gøres noget ved det problem, som leif rørbøl pegede på. der var på daværende tidspunkt ikke overskud og energi til også at kigge på det. de talte ikke om at søge nye patenter, for de havde rigeligt at gøre med at få skaffet de penge, som leif rørbøl skulle bruge for at få skaffet det oprindelige patent i de lande, der var aftalt. claus holm deltog også i bestyrelsesmødet den 4. februar 2010. de fik at vide, at kallesøe og john asmussen ikke havde tænkt sig at betale for noget som helst. tonen var ikke særlig venlig. det var meget tydeligt, at der ikke skulle være noget samarbejde. claus holm og kell thomas følte sig låst, for kallesøe og john asmussen ville ikke betale, men de ville heller ik- ke aflevere aktierne. de fik pludselig meget travlt med at forsøge at skaffe penge fra andre investorer til patentudgifterne. han prøvede at ringe og skrive til bruno kallesøe og kristian kallesøe for at få udleveret deres første testanlæg og noget værktøj, men de var ikke særligt samarbejdsvillige. det lykkedes først efter noget tid. claus holm og kell thomas kørte heref- ter op for at hente deres ting, og kristian kallesøe kom og satte det af på en trailer. deres - 28 - testanlæg var imidlertid saboteret. det var skåret i stykker med en vinkelsliber. deres gene- rator var også saboteret. deres patent er nu udstedt, hvilket tog lidt længere tid end beregnet på grund af nogle ind- sigelser osv. de arbejder nu sammen med teknologisk institut om det. bruno kallesøe har forklaret bl.a., at han er uddannet automekaniker og videreuddannet til maskintekniker. han ejer kallesøe holding aps alene. kallesoe machinery a/s ejes med 15 % af ham selv, 15 % ejes af kristian kallesøe og resten ejes af en investor. hans arbejde består af ledelse og salg af maskiner til træindustrien. kallesøe a/s blev etableret i 1969 af bruno kallesøes svigerfar, og bruno kallesøe overtog virksomheden i 1994, hvor han startede op med brug af højfrekvenssystemer, som de købte i schweiz. kallesøe a/s’ kernevirksomhed op igennem 1990’erne var møbelindustrien. grenen med højfrekvens var for at udvide deres sortiment. det blev deres kerneprodukt. højfre- kvens kan sammenlignes med en forstørret udgave af en microbølgeovn. man vender plus- og minus ioner hurtigt inde i materialet, så der opstår en gnidningsvarme fra midten og ud. det er kendt fra krigens tid og blev så udviklet specielt af abb i sverige, der havde en stor afdeling i schweiz. højfrekvens kan bruges rigtig mange steder, men der skal være en vis økonomi i at bruge det. der benyttes strøm, og man taber ca. 30 % af energien til varme. så det er ikke alt, som det er lige velegnet til. men det er særlig velegnet til hurtig produktion, når en proces skal forceres, eks. ved afhærdning af lim, som de især har brugt det til. kallesøe a/s gik konkurs den 26. februar 2010. kallesoe machinery a/s’ virksomhed er en videreførsel af den virksomhed, der blev drevet i kallesøe a/s. før claus holm kom ind i billedet, har de ikke haft noget med imprægneringsindustrien at gøre. samarbejdet opstod efter, at claus holm blev ved med at ringe til ham tilbage fra okto- ber til jul 2008. de tog herefter til et indledende møde hos leif rørbøl i starten af januar 2009, hvor den indgivne patentansøgning blev gennemgået. tanken var, at kallesøe a/s skulle - 29 - producere højfrekvens til deres anlæg. produktion af højfrekvens sker igennem en maskine, og de havde haft og arbejdet med sådanne maskiner siden 1994. samarbejdet blev indgået lige da finanskrisen startede, hvor deres normale industri var lidt sløj, så de håbede på, at det kunne komme op at køre. de fortsatte dog deres almindelige for- retning samtidig, og deres forretning i dag er baseret på det samme som før det kuldsejlede samarbejde. der blev indgået en fortrolighedsaftale, så de kunne få helt indsigt i, hvad det gik ud på, og licensaftalen blev indgået med henblik på, at de skulle producere tre maskiner. samarbejds- aftalen erstattede både licensaftalen og fortrolighedsaftalen. john asmussen havde han kendt siden 1994, og han var oprindelig en af deres kunder. han kom med i projektet i maj 2009. ivan mortensen var investor. de lavede nogle forsøg ved hjælp af opfindelsen, så det kunne gøres kommercielt. men der kom aldrig noget produktion ud af det, for deres forsøg viste, at det aldrig blev et ensartet produkt. det var lige meget, hvilke typer træ, de brugte, og hvilke typer væske, de benytte- de. så de ville ikke kunne sælge det. han kan ikke huske, at leif rørbøl under mødet den 1. februar 2010 foreslog noget om, at der kunne ske en opvarmning uden for tanken. han kan bekræfte, at bestyrelsesmødet den 4. februar 2010 var kort. de fik ikke betaling for deres maskine. de var ikke interesserede i at forsætte på de vilkår. de var pressede i 2009 op til konkursen. de havde ikke penge til at betale for patentudgifter- ne på det tidspunkt, hvor samarbejdsaftalen blev indgået. de regnede med, at de ville sælge nogle maskiner. - 30 - john asmussen udtog selv en patentansøgning. bruno kallesøe var selv med john asmussen på patentbureauet. patentbureauet havde angivet bruno kallesøe som opfinder, da det var ham, der forklarede om, hvor der kunne være risiko. det var meningen, at der skulle dækkes noget mere af i forhold til den tidligere patentansøgning. den nye patentansøgning blev la- vet for at sikre den tidligere patentansøgning. deres dialog sluttede i maj 2010 ved, at john asmussen ville have, at det var ham, der skulle stå som opfinder og ikke bruno kallesøe. men det ville bruno kallesøe ikke skrive under på, og så blev patentansøgningen trukket til- bage. så det blev ikke til noget. kallesoe machinery a/s’ nye patent vedrører opvarmning af materialer, herunder f.eks. træ, plasticgranulat eller lim, ved hjælp af højfrekvens. han er enig i, at patentansøgningens titel kun vedrører træ, og at der i patentkravene kun nævnes træ. men opfindelsen vedrører ikke kun opvarmning af træ. det er en teknologi, som bruno kallesøe har opfundet. teknologien har intet med claus holms idé at gøre. idéer bliver ofte til på baggrund af en konkret fore- spørgsel, og så tænker man over, hvordan det kan løses. sådan sker mange ting. mange af deres maskiner er også blevet til på den måde. han kan bekræfte, at idéen til dette patent udspringer af noget andet, end de idéer claus holm og kell thomas kom med. den be- skrevne metode i kallesoe machinery a/s’ nye patent er forskellig fra danish wood techno- logy a/s’ patent, idet der ikke er nogen væsketilførsel i kallesoe machinery a/s’ nye patent, hverken før eller efter, og der er heller ikke nogen tank. han kan ikke præcisere, hvordan hans opfindelse adskiller sig fra claus holms opfindelse, det må hans patentagent forklare. de har ikke lavet forudgående forsøg forud for indgivelsen af patentansøgningen. den er kun baseret på en idé. han bad vist awapatent om bistand til at indlevere patentansøgnin- gen i maj eller juni 2010. de har ikke ansøgt om andre patenter, der baserer sig på højfrekvensteknolog og imprægne- ring af træ. de har ikke solgt nogle maskiner til imprægnering af træ baseret på brug af høj- frekvens. kristian kallesøe har forklaret bl.a., at han er søn af bruno kallesøe. han er uddannet smed for ca. 10 år siden, og han har efterfølgende taget en diplomuddannelse i ledelse. han kom - 31 - ind i virksomheden i 2004 og har siden da udviklet og solgt store maskinanlæg til træindu- strien og vindmølleindustrien i store dele af verden. han var ikke med i projektet fra starten af. han kom med ind over projektet, da licensaftalen blev forhandlet op til underskrivelsen heraf i marts 2009. han var med på et rent overordnet plan. de prøvede patentet af på en maskine, som de fik stillet til rådighed af danish wood technology a/s. de lavede nogle forsøg med nogle små stykker træ, og det gik egentlig for- nuftigt, men det gav ikke et retmæssigt billede af, hvordan det fungerede. han havde ikke tidligere haft noget med imprægnering af træ at gøre, men han havde tidligere arbejdet med højfrekvensteknologi, hvilket de har gjort, siden han kom med i virksomheden tilbage i 2004. han var med på bestyrelsesmødet den 4. februar 2010. op til mødet havde der været en lang e-mailkorrespondance primært mellem john asmussen og claus holm vedrørende det op- rindelige patents holdbarhed. ifølge epo’s patenterbarhedsrapport var alle patentkravene ikke opfyldt, hvilket betød, at bankgarantien frafaldt, men det var claus holm ikke enig i. kallesøe havde på daværende tidspunkt stadig ikke fået nogen penge for det første anlæg. de begyndte derfor at lægge projektet lidt til side. problemet var, at claus holm og kell thomas havde solgt patentet som noget meget bedre, end det som patentet viste sig at dæk- ke. det var helt gennemhullet. de forsøgte at dække sig ind med, at man havde forsøgt at gøre patentet så bredt som muligt ved at skyde med spredehagl for at dække det hele ind, men der var nogle tidligere teknologier, som der ikke var taget højde for i patentet. efter be- styrelsesmødet den 4. juli 2010 gik det kraftigt ned ad bakke med samarbejdet. de troede ik- ke på projektet mere, og derfor ville de også bare gerne ud af det så hurtigt som muligt, da de modtog klageskriftet i voldgiftssagen. det er ham, der har tilføjet det, der er skrevet med [kursiv] i udkastet til forligsaftalens pkt. 1.5. det skrev han, fordi han ikke ønskede at begrænse deres muligheder for at videreføre deres eksisterende forretning. det pågældende punkt udgik herefter af aftalen. det er også ham, der har tilføjet det, der er skrevet med [kursiv] i udkastet til forligsaftalens pkt. 1.6. det patent, han nævnte, er det patent, som advokat hans jeppesen i sin e-mail af 19. - 32 - marts 2010 skrev til advokat peter krarup, at john asmussen havde indgivet. den patentan- søgning blev trukket tilbage. på daværende tidspunkt havde de ikke noget samarbejde med john asmussen. kallesoe machinery a/s’ nye patentansøgning har han ikke haft noget med at gøre. det var bruno kallesøe, der stod for det. han kan ikke huske, præcis hvornår han blev bekendt med patentansøgningen. på det tidspunkt, hvor han havde forligsdrøftelser med advokat peter krarup, kendte han godt til kallesoe machinery a/s’ nye patentansøgning. det var en for- retningshemmelighed, som han ikke ville oplyse advokat peter krarup om. eva carlsson har forklaret bl.a., at hun er uddannet civilingeniør fra maskinretningen, og at hun har arbejdet som patentagent siden 1993 og som european patent attorney siden 1998. hun har bistået kallesoe machinery a/s med at skrive og ansøge om kallesoe machinery a/s’ patentansøgning (pa 2010 70265) i juni 2010. awapatent har ikke været involveret i for- bindelse med indgivelsen af ansøgningen om danish wood technology a/s’ oprindelige pa- tent. de blev kontaktet af kallesoe machinery a/s med hensyn til den nye patentansøgning i for- året/sommeren 2010. det var ikke hende, de kontaktede. der går normalt 2-3 uger fra de bli- ver kontakt af en kunde, før ansøgningen er færdig, men de kan også gøre det hurtigere, hvis det skal være. hun var involveret i udarbejdelsen af patentansøgningen. hun har været med til at skrive patentkravene. hun samarbejdede med sin kollega sidsel hauge. hun mødtes ikke med bruno kallesøe, de korresponderede på skrift eller via e-mail. hun kender ikke no- get til, hvordan opfindelsen er blevet til. før denne sag kendte hun kendte ikke noget til samarbejdet mellem kallesøe og danish wood technology a/s. opfindelsen handler om, at man kan behandle træ først ved elektromagnetisk stråling og herefter ved imprægnering af træet med noget væske. hertil benyttes et apparat, hvor elek- troderne er indbygget i nogle plader, som giver noget tryk på træet under opvarmningen og tørringen. teknikken kan bruges til at gøre træ mere modstandsdygtigt. teknikken kan også - 33 - bruges til træelementer, herunder presset træ, blade og flere trælag lagt ovenpå hinanden. der står ikke noget i patentet om, at det kan bruges til at behandle lim. der står heller ikke noget om plasticgranulat i patentansøgningen, men der står heller ikke, at det ikke kan an- vendes til det. forskellen mellem kallesoe machinery a/s’ nye patent og danish wood technology a/s’ oprindelige patent er blandt andet, at man i kallesoe machinery a/s’ opfindelse har en ind- ledende opvarmning og tørring af træet et andet sted end i selve behandlingstanken, hvilket viste sig at være fordelagtigt i det indledende trin. herudover sker der i kallesoe machinery a/s’ opfindelse en mekanisk tryksætning under den indledende opvarmning og tørring. da de skrev den prioritetsgivende ansøgning i juni 2010, havde de fået en beskrivelse og nogle tegninger fra kallesøe, som de skrev ansøgningen ud fra. da hun kom ind i sagen, lå danish wood technology a/s’ patent i sagen som ”prior art”, men hvornår det kom ind i sagen, og om det kom fra kallesøe, ved hun ikke. medmindre de udtrykkeligt bliver bedt om at lave en nyhedsundersøgelse, så skraber de lidt i overfladen for at se, hvad der findes in- den for det tekniske område, og hun ved ikke, hvad der er sket i denne sag. hun har i sit brev af 16. april 2012 til epo kun skrevet om det, der var relevant at behandle i brevet. de forholdt sig i brevet primært til d1 og d2, som epo var mest fokuseret på. de var i brevet ikke så fokuserede på danish wood technology a/s’ patent (”d3”), som var længere nede på listen over relevante dokumenter. så vidt hun ved, kendte de ikke til d1 og d2, da de skrev patentansøgningen. de kendte til danish wood technology a/s’ patent (”d3”), da de skrev patentansøgningen, da det var en blandt flere kendte teknikker, og det var derfor nemmest at gå ud fra det. der er ikke nævnt andre skrifter i patentets beskrivelse. patentan- søgningens patentkrav er måske skrevet med henblik på at etablere nyhed i forhold til da- nish wood technology a/s’ patent (”d3”). de tilrettede deres patentkrav undervejs, hvilket er helt normalt. man starter normalt bredt, da man ikke kender alt kendt teknik, og så tager man nogle mere begrænsede træk ind, når man ser, hvad der kommer frem undervejs i pro- cessen. - 34 - efter det oplyste skulle john asmussens patentansøgning have haft ansøgningsnummer pa 2010 00208. hun har slået ansøgningsnummeret op i awapatents egne arkiver og i patent- og varemærkestyrelsens register, og hun har ikke kunne finde noget spor af den. leif rørbøl har navnlig forklaret, at han er patentagent og medindehaver af budde schou. han har beskæftiget sig med patenter siden 1974. han kan bekræfte, at han har udtalt sig som anført i voldgiftsrettens kendelse. opfinderne kom med en idé og nogle tanker og planer, som var mere eller mindre realistiske og konkretiserede, og derfor anbefalede han, at de indleverede en patentansøgning for det, de havde, for at have noget konkret på tryk, og så kunne man herefter supplere med forsøgs- resultater og begrænse kravene i forbindelse med den efterfølgende sagsbehandling. det var ikke en usædvanlig proces. de fik også løst de problemer, der blev fremhævet i den ikke ud- præget positive patenterbarhedsrapport. de har heller ikke fået afslag på patentet nogen ste- der, og der er mange lande, hvor patentet er blevet godkendt. han opfatter danish wood technology a/s’ patent som en sammensætning af allerede kendte teknikker, som i den nye sammensætning var ny og havde opfindelseshøjde. mødet den 1. februar 2010 havde til formål at få afklaret, om opfindelsen virkede i virkelig- heden, og om der var nogle forsøgsresultater, der kunne bruges, og hvis ikke der var det, skulle der sættes nogle forsøg i gang. det skulle desuden afklares, i hvilke lande der skulle søges patent. opstillingen af anlægget hos kallesøe var temmelig ufuldstændig, og det blev også oplyst, at man ikke havde haft tid til at arbejde med det. de havde ikke efterprøvet me- toden i patentet. så det kunne han ikke bruge til noget, hvilket han sagde til dem. han spurgte de tilstedeværende, om det ved at indskrænke patentkravene ville være for nemt at omgå patentet. han spurgte specifikt til, om det ville være muligt at foretage fremgangsmå- dens trin ved at dele trinene op og opvarme træet uden for tanken i stedet for inde i tanken. kallesøe sagde, at det var en god idé, for det var det, de gjorde, og det havde de gjort længe. hvor længe, sagde kallesøe ikke. det var lidt mærkeligt, for kallesøe tilkendegav samtidig, at de ikke var interesserede i at gå videre med patentet. kallesøe ville gerne have, at man - 35 - stoppede her. kallesøe borede meget i, at leif rørbøl skulle sige, at der ikke var grund til at gå videre med patentansøgningerne. han kendte på daværende tidspunkt ikke til, at der var en samarbejdsaftale mellem parterne. det undrede ham meget, at kallesøe var så negative overfor patentet. kallesøe læste patenterbarhedsrapporten som en slags afslag. han anbefa- lede, at man gik videre med pct-ansøgningen i europa og en række andre lande, men ikke i så mange lande, som claus holm ønskede. parterne kunne ikke blive enige om, hvor mange lande, der skulle ansøges i. kallesøe spurgte også lidt usædvanligt, om der ville være tale om en krænkelse, hvis man gjorde sådan, som leif rørbøl havde foreslået. hvis det ikke var til- fældet, ville patentet efter kallesøes mening ikke være noget hver. leif rørbøl var imidlertid af den opfattelse, at der ved at gøre som foreslået godt kunne være tale om en patentkræn- kelse ud fra ækvivalensbetragtninger. john asmussen ringede efterfølgende til leif rørbøl og spurgte ind til det med teknisk ækvivalens og spurgte, om man kunne søge patent på den anden metode. leif rørbøl svare- de, at det kunne man godt, og at det ville styrke den samlede position, hvis man indleverede en sådan patentansøgning. leif rørbøl foreslog, at det skulle indleveres for danish wood technology a/s, men det ville john asmussen ikke have. han ville have, at det skulle indle- veres for ham. men det kunne leif rørbøl af habilitetsmæssige årsager ikke medvirke til, og så sluttede dialogen der. den 28. marts 2010 var udløbet af 30-måneders-fristen for videreførsel af pct-ansøgningen. hvis ikke man overholder den frist, så er rettigheden tabt for det pågældende land. de endte med at beskære antallet lande forholdsvist kraftigt, men det blev alligevel indleveret i mange lande. kravene i kallesoe machinery a/s’ nye patent ligner overordnet set det, som leif rørbøl fo- reslog under mødet den 1. februar 2010. parternes synspunkter - 36 - danish wood technology a/s har i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 25. au- gust 2014 navnlig anført, at der må statueres identifikation mellem kallesøe holding a/s og kallesoe machinery a/s samt bruno kallesøe og kristian kallesøe. uagtet at kallesoe machinery a/s ikke var stiftet på tidspunktet for samarbejdets etablering, og derfor ikke umiddelbart var omfattet af den daværende samarbejdsaftale, så er der tale om koncernforbundne og nærtstående parter, der må identificeres med de oprindelige afta- leparter. kallesoe machinery a/s må således være omfattet af de samme forpligtelser og ha- ve haft kendskab til de indgåede fortrolighedsaftaler samt aftaler om ejerskab og rettigheder. det er endvidere ikke afgørende, om kallesoe machinery a/s har været i noget forudgående kontraktuelt forhold med danish wood technology a/s, når ejendomsretten til den nævnte knowhow og opfindelsen tilhører danish wood technology a/s. kallesøe holding a/s har via sit ejerskab til kallesøe a/s (nu under konkurs) og de i dette selskab identisk involverede parter opnået kendskab til danish wood technology a/s’ knowhow, opfindelser, patenter samt forretningshemmeligheder. kallesøe holding a/s har i forbindelse med rekonstruktionen af de tidligere i kallesøe a/s foreståede aktiviteter via kallesoe machinery a/s videregivet disse informationer og i øvrigt medvirket til, at kallesoe machinery a/s har været i stand til at erhverve sig disse oplysninger og udnytte disse på uretmæssig vis. bruno kallesøe og kallesøe holding a/s kan ikke tilsidesætte eller omgå tid- ligere påtagne forpligtelser ved at lade disse placere i et nystiftet selskab. det er derfor også helt rimeligt, at danish wood technology a/s har stævnet kallesoe machinery a/s, der står anført som indehaver af det omstridte patent, og kallesøe holding a/s, der var part i samar- bejdsaftalen. bruno kallesøe har endvidere ved påtegning af fortrolighedsaftalen, licensaftalen samt sam- arbejdsaftalen, uagtet at disse aftaler er tiltrådt på vegne af selskaber, en personlig forpligtel- se til ikke at handle i strid med disse forpligtelser. alle immaterielle rettigheder og alle resultater af forskning og udvikling vedrørende danish wood technology a/s’ opfindelse om imprægnering af træ ved højfrekvens tilhører danish - 37 - wood technology a/s, jf. samarbejdsaftalens pkt. 4.1. det er herefter de sagsøgte, der må bevise, at det er noget nyt og helt andet, der er opfundet. den patentansøgte opfindelse er ikke opfundet af bruno kallesøe. kallesoe machinery a/s er alene blevet i stand til at indlevere den omstridte patentansøgning på grund af den know- how, der er opnået igennem kallesøe holding a/s og den viden, som bruno kallesøe og kri- stian kallesøe har fået igennem det tidligere samarbejde om danish wood technology a/s. bruno kallesøe og kristian kallesøe har således begge forklaret, at de aldrig forud herfor havde beskæftiget sig med imprægnering af træ. den eneste forskel på de to opfindelser er også kun, at der i den seneste opfindelse sker opvarmning udenfor tanken, men det var leif rørbøl, der fandt på det som et eksempel på evt. omgåelse af danish wood technology a/s’ patent. det blev også forklaret af eva carlsson, at der kun blev taget højde for danish wood technology a/s’ patent i forbindelse med udarbejdelsen af patentansøgningen. det var des- uden meget påfaldende, at bruno kallesøe under afgivelsen af sin forklaring ikke selv kunne forklare, hvad hans opfindelse gik ud på, hvordan den var blevet til, eller hvad der var for- skellen i forhold til danish wood technology a/s’ opfindelse, og i øvrigt anførte, at opfin- delsen var til brug for at opvarme plasticgranulat, der ikke er nævnt nogen steder i patentet. opfindelsen er endvidere tilvejebragt på et tidspunkt, hvor det aftaleretlige grundlag (sam- arbejdsaftalen) tilsagde, at sådanne rettigheder tilkom danish wood technology a/s. denne bestemmelse falder ikke bort ved ophævelse af aftalen, som i øvrigt først skete den 26. febru- ar 2010, dvs. 3 uger efter, at idéen blev fostret af leif rørbøl på mødet den 1. februar 2010. bruno kallesøe har således ikke opnået nogen ret til opfindelsen, herunder ret til at søge pa- tent på opfindelsen. bruno kallesøe har overdraget sine rettigheder til kallesoe machinery a/s, men da bruno kallesøe ikke var opfinder eller i øvrigt havde nogen rettigheder til den angivne idé, kan kallesoe machinery a/s ikke opnå nogen bedre ret end overdrageren bruno kallesøe. da rettighederne til opfindelsen og dermed retten til patentet tilkommer danish wood technology a/s, kan rettighederne hertil vindiceres af danish wood technology a/s og kræves overdraget til sig. - 38 - danish wood technology a/s må desuden anses for rette sagsøger, selvom danish wood technology a/s ikke direkte var part i samarbejdsaftalen, idet ejendomsretten til patentet og evt. nye rettigheder som en slags gavebrev blev overdraget til danish wood technology a/s fra aftalens parter. fortrolighedsaftalen og licensaftalen indeholdt begge fortrolighedsforpligtelser. disse aftaler må anses for i hvert fald delvist at være erstattet af samarbejdsaftalen, da denne blev indgået. hvis retten når frem til, at forpligtelserne efter samarbejdsaftalen er bortfaldet efter danish wood technology a/s’ ophævelse deraf, må de føromtalte forudgående og tidligere forplig- telser til at iagttage fortrolighed mv. genopstå. en part i et aftaleforhold kan ikke frigøre sig fra forpligtelser ved at misligholde et aftale- grundlag, så modparten ikke har anden mulighed end at ophæve denne. den misligholden- de part vil fortsat efter ophævelsen være underlagt de tidligere påtagne forpligtelser. det be- strides således, at det forhold, at samarbejdsaftalen blev ophævet, stiller bruno kallesøe og de sagsøgte frit til at disponere over danish wood technology a/s’ immaterielle rettigheder og knowhow. det under voldgiftssagen indgåede forlig med kallesøe holding a/s skete grundet omstæn- digheder, der må sidestilles med svigagtig adfærd. de sagsøgte, herunder ved deres repræ- sentant kristian kallesøe (søn af bruno kallesøe), fremkom således med bevidst urigtige op- lysninger i forbindelse med indgåelse af forliget. kristian kallesøe nævnte i sin e-mail af fe- bruar 2011 intet om, at de langt tid forinden havde indleveret en patentansøgning. der var heller ikke tidligere nævnt noget om, at der skulle have været en anden patentansøgning til- hørende john asmussen, og det ved vi faktisk stadig ikke, om der har været. eva carlsson forklarede således, at hun ikke har kunnet finde den, og der er kun fremlagt den patentan- søgning, som er genstand for den foreliggende sag. det var afgørende for disse forligsdrøftelser, at rettighederne til den af de sagsøgtes advokat tidligere omtalte patentansøgning/idé overgik til danish wood technology a/s. den eneste - 39 - årsag til, at dette punkt udgik af forligsaftalen var, at det netop blev oplyst, at familien kalle- søe med selskaber ikke havde noget med dette at gøre. da denne forligsaftale derfor er indgået og fremmet ved svigagtig adfærd fra de sagsøgtes side, kan forligsaftalen naturligvis ikke begrænse danish wood technology a/s i et efterføl- gende søgsmål, jf. aftalelovens § 30. de sagsøgte er i medfør af patentlovens § 3, stk. 1, ikke, og har ikke været, berettiget til at udnytte danish wood technology a/s’ patent, og de sagsøgte har ved patentansøgningen forsætligt gjort indgreb i danish wood technology a/s’ patent og de vil derfor efter patent- loven § 57 kunne straffes med bøde. de sagsøgte har ved patentansøgningen endvidere over- trådt markedsføringslovens § 19 ved at udnytte viden, som tilkommer danish wood techno- logy a/s. i forhold til de sagsøgtes påstand 2 gøres det gældende, at hvis de sagsøgte har brugt penge på at opretholde patentet,, så er det deres eget problem. det er slet ikke sikkert, at danish wood technology a/s ville have søgt et ekstra patent eller gjort det på den måde. det virker i øvrigt helt bizart, at parterne ikke kan forliges om at få patentet overdraget, når de sagsøgte ikke vil føre det videre. kallesøe holding a/s og kallesoe machinery a/s har i overensstemmelse med sit påstands- dokument af 25. august 2014 navnlig anført, at der intet retmæssigt grundlag er for, at rettig- hederne til kallesoe machinery a/s’ opfindelse skulle tilkomme danish wood technology a/s, og at patentet derfor skal overdrages fra kallesoe machinery a/s til danish wood tech- nology a/s. rettighederne til kallesoe machinery a/s’ patent tilkommer kallesoe machinery a/s og ikke andre parter. patentansøgningen vedrører en teknologi opfundet af bruno kallesøe i forbin- delse med den i kallesoe machinery a/s benyttede hf-teknologi. opfindelsen er tilvejebragt af bruno kallesøe på baggrund af forskning/knowhow gennem 15 år, dvs. lang tid før stiftel- sen af danish wood technology a/s i juli 2009. de individuelle teknologier, der benyttes i - 40 - opfindelsen, er almindeligt kendte og har været benyttet og videreudviklet gennem en år- række af bruno kallesøe. der er således tale om en videreudvikling af kendt teknologi, hvil- ket er helt almindeligt, og ikke teknologi som alene tilkommer eller henhører fra danish wood technology a/s. der er følgelig ikke den af danish wood technology a/s forudsatte sammenhæng mellem danish wood technology a/s’ påståede knowhow og immaterielle rettigheder og bruno kallesøes opfindelse. eventuelle opfindelser og videreudvikling af for- hold relateret til kallesøes selvstændige virksomhedsdrift, hvad enten disse henføres til før, under eller efter samarbejdet omkring danish wood technology a/s, er danish wood tech- nology a/s uvedkommende. det bestrides endvidere, at leif rørbøl skulle have ageret op- finder, hvilket understøttes af e-mailkorrespondancen fra perioden 2. - 5. februar 2010. pro- cessen ”heating and drying”, som leif rørbøl angiveligt mener at have foreslået som modi- fikation, er en kendt teknik fra et amerikansk patent fra 1953 (”d2”) og derfor ikke et af de tekniske træk, der er patenterbarhedsbegrundende for opfindelsen. da det således ikke er dette tekniske træk, der godtgør, at der foreligger opfindelseshøjde, er det uvæsentligt, om leif rørbøl skulle have nævnt dette trin. opfindelsen er endvidere en anden end danish wood technology a/s’ opfindelse, hvilket understøttes af epo’s patenterbarhedsvurdering, hvoraf fremgår, at opfindelsen er ny og har opfindelseshøjde, og at danish wood technolo- gy a/s’ opfindelse ikke betragtes som ”closest prior art”. det bestrides følgelig, at bruno kal- lesøe uberettiget skulle have angivet at være opfinder af opfindelsen. danish wood techno- logy a/s har heller ikke kunnet komme med et andet bud på, hvem der så skulle være op- finder. der foreligger således heller ikke en uretmæssig tilegnelse af en rettighed, der kan vindiceres af danish wood technology a/s, idet kallesoe machinery a/s’ er den retmæssige adkomsthaver til patentet. det er danish wood technology a/s, der bærer bevisbyrden i forhold til påstanden om at være adkomstberettiget til kallesoe machinery a/s’ patent, og denne bevisbyrde er ikke løftet. der er endvidere ingen aftalemæssige forpligtelser, der kan begrunde krav om overdragelse af kallesoe machinery a/s’ patent til danish wood technology a/s. danish wood technology a/s kan således ikke selv støtte ret på samarbejdsaftalen, idet det- te selskab selv kun var genstand for samarbejdsaftalen og ikke part i samarbejdet. der er - 41 - trods en opfordring herom ikke fremlagt dokumentation for, at danish wood technology a/s skulle have fået overdraget rettigheder til brug for gennemførelsen af denne sag. kallesoe machinery a/s har endvidere ingen, og har aldrig haft, aftaleretlige forpligtelser over for danish wood technology a/s. samarbejdsaftalen forpligter ikke kallesoe machine- ry a/s, der ikke var part i samarbejdsaftalen. fortrolighedserklæringen og licensaftalen var afgivet af og indgået med kallesøe a/s, og eventuelle krav skulle være fremsat over for dette selskab. kallesøe holding a/s og kallesoe machinery a/s har således ikke påtaget sig nogen forpligtelser som medfører, at der skal ske overdragelse af rettighederne til kallesoe machi- nery a/s’ patent. kallesøe holding a/s’ ejerskab af det konkursramte selskab, kallesøe a/s, indebærer ikke nogen forpligtelser for kallesøe holding a/s over for danish wood technology a/s i for- hold til de nedlagte påstande. bruno kallesøes ejerskab af kallesøe holding a/s er endvidere ikke tilstrækkeligt til, at der må statueres identifikation, idet ejerskabet til holdingselskabet ikke i sig selv medfører, at selskabets forpligtelser overføres på bruno kallesøe personligt. det bestrides på det kraftigste, at der via nye selskabskonstruktioner skulle være tale om omgåelse af eventuelle forpligtelser til hemmeligholdelse. kallesoe machinery a/s blev etab- leret med henblik på det voksende udenlandske marked og for at videreudvikle den tekno- logi, der har været benyttet i bruno kallesøes virksomheder i årtier. det har på intet tids- punkt været en forudsætning i samarbejdet omkring danish wood technology a/s, at bru- no kallesøe ikke måtte fortsætte drift indenfor det pågældende fagområde, hverken under eller efter samarbejdet omkring danish wood technology a/s. ligeledes bestrides det, at det forhold at bruno kallesøe personligt har underskrevet aftalen skulle have selvstændig be- tydning. at et selskabs direktør skriver under på vegne af selskabet medfører ikke selvstæn- dige personlige forpligtelser for denne. samarbejdsaftalen indeholder endvidere ikke efter sit materielle indhold nogen forpligtelse, der kan danne hjemmel for de af danish wood technology a/s nedlagte påstande. danish wood technology a/s’ påberåbelse af 2. afsnit af samarbejdsaftalens punkt 4.1 er taget ud af en sammenhæng, da de immaterielle rettigheder m.v. kun tilfalder selskabet i forbindelse - 42 - med ”den videre udvikling af opfindelsen”, dvs. den grundlæggende opfindelse i henhold til samarbejdsaftalens punkt 1.4, og ikke i enhver anden sammenhæng, herunder ikke i forbin- delse med andre opfindelser, som f.eks. bruno kallesøes opfindelse. aftaleforholdet inde- holder ikke forpligtelser for bruno kallesøe til at skulle overgive/overdrage personlig know- how til danish wood technology a/s. licensaftalen rummer efter sit materielle indhold heller ikke nogen forpligtelser, der kan bæ- re eller understøtte de af danish wood technology a/s nedlagte påstande. fortrolighedser- klæringen og licensaftalen er endvidere ikke relevante for nærværende sag, idet aftalerne blev afløst af den ophævede samarbejdsaftale. det fremgår således udtrykkeligt af fortrolig- hedserklæringens § 5, at aftalen skulle ophøre ved indgåelse af endelig aftale vedrørende transaktionen mellem parterne, hvilket skete ved indgåelse af licensaftalen, som blev erstat- tet af samarbejdsaftalen, jf. bl.a. claus holms forklaringer. der kan endvidere ikke støttes ret på eventuelle samarbejdsforpligtelser i det tidligere sam- arbejde, idet samarbejdsaftalen og overdragelsesaftalen blev ophævet den 26. februar 2010 via mail fra advokat peter w. r. krarup. ophævelsen af overdragelsesaftalen medførte, at ejendomsretten til danish wood technology a/s’ patent blev tilbageført til danish wood technology holding aps. allerede af denne grund er eventuelle forpligtelser i henhold til samarbejdsaftalen illusoriske, idet samarbejdet alene relaterede sig til opfindelsen, som da- nish wood technology a/s skulle være rettighedshaver over. da ophævelsen af samarbejdet ubestridt fandt sted, før den omhandlede patentansøgning blev indgivet, kan samarbejdet derfor allerede af denne grund ikke påberåbes i forhold til spørgsmålet om ejerskab til kalle- soe machinery a/s’ patent. det er desuden på ingen måde godtgjort, at der skulle være handlet i strid med eventuelle forpligtelser til hemmeligholdelse eller tilsvarende. alle tidligere aftaler/forhold vedrørende danish wood technology a/s må endvidere anses som endelig afsluttet ved indgåelse af forligsaftalen 7. april 2011. jf. aftalens pkt. 1.3. der kan dermed ikke fremsættes krav med henvisning til den tidligere samarbejdsaftale - 43 - /aktionæroverenskomst. såfremt retten måtte finde, at der kan statueres identifikation mel- lem kallesøe holding a/s og kallesoe machinery a/s, vil identifikationen tilsvarende gælde for den indgåede forligsaftale og eventuelle efterfølgende krav må anses for frafaldet ved forliget. i forbindelse med indgåelse af forliget mellem parterne blev tavshedsforpligtelser, konkurrenceklausuler mm. drøftet, men indgik ikke som del af parternes endelige forlig. danish wood technology a/s accepterede således ved indgåelsen af forliget, at kallesøe ar- bejdede med lignende fremgangsmåder. der er på ingen måde handlet svigagtigt fra de sag- søgtes side ved indgåelse af forligsaftalen. kristian kallesøe har derimod loyalt oplyst, at man ikke kunne afstå fra videreudvikling inden for området, hvilket blev accepteret ved for- ligets indgåelse. den specifikke patentansøgning, der refereres til i udkast til forligsaftalen, var den patentansøgning, der blev indgivet af john asmussen, som senere blev trukket tilba- ge. markedsføringslovens § 19 er endelig ikke overtrådt. bevisbyrden herfor påhviler danish wood technology a/s og er ikke løftet. bestemmelsen er i øvrigt irrelevant for sagen, da den angår erhvervshemmeligheder, og der har ved indgivelsen af kallesoe machinery a/s’ pa- tentansøgning ikke været benyttet nogen viden, der kan kategoriseres som ”erhvervshem- meligheder”, idet der i patentansøgningen udelukkende er offentliggjort tidligere kendt tek- nologi. til støtte for den nedlagte påstand 2 gøres gældende, at kallesoe machinery a/s er retmæs- sig adkomsthaver til sit patent og har dermed ret til at disponere over ansøgningen, herun- der ret til at undlade at opretholde ansøgningen, hvilket kallesoe machinery a/s ikke længe- re ønsker. kallesoe machinery a/s’ fortsatte opretholdelse af patentet er således alene sket i danish wood technology a/s’ interesse i sagens mulige udfald. idet omkostninger efter 17. marts 2014 alene er pådraget grundet danish wood technology a/s’ påstande i denne sag, og idet der er tale om påregnelige omkostninger som følge heraf, skal sådanne omkostninger følgelig bæres af danish wood technology a/s. kallesoe machinery a/s kan ikke pålægges omkostninger eller ulempe ved at opretholde ansøgningen i danish wood technology a/s’ interesse. - 44 - sø- og handelsrettens begrundelse og resultat retten skal under denne sag navnlig tage stilling til, om rettighederne til den opfindelse, der er patentansøgt af kallesoe machinery a/s, rettelig tilhører danish wood technology a/s. den 3. juli 2009 fik danish wood technology a/s fra danish wood technology holding aps overdraget ejendomsretten til en opfindelse og en patentansøgning (pct/ib2008/002542) vedrørende en proces for bl.a. imprægnering af træ. pkt. 4.1 i samarbejds- og anpartshaveraftalen indgået den 3. juni 2009 mellem danish wood technology aps, jaim holding aps (det senere gaia wood a/
22. s)og sagsøgte 2, kallesøe holding a/s, vedrører sagsøgeren, danish wood technology a/s. det fremgår her under overskriften ”videreudvikling af opfindelsen”, at aftalens parter deltager i den videre udvik- ling af danish wood technology a/s’ opfindelse med henblik på at gøre opfindelsen klar til industriel brug, og at alle immaterielle rettigheder og alle resultater af forskning og udvik- ling skulle tilfalde danish wood technology a/s. bruno kallesøe og kristian kallesøe har begge forklaret bl.a., at der med henblik på kom- mercialisering blev lavet nogle forsøg ved hjælp af danish wood technology a/s’ opfindel- se. patentagent leif rørbøl har både for retten og voldgiftsretten forklaret bl.a., at han under mødet den 1. februar 2010 spurgte specifikt til, om det ville være muligt at opvarme træet uden for tanken i stedet for inde i tanken, og at han fik det svar, at det netop var den måde, det rent faktisk blev gjort. dette bekræftes efterfølgende af kristian kallesøes første e-mail af 5. februar 2010 til leif rørbøl. retten finder, at den væsentligste forskel på de to opfindelser, er, at opvarmningen af træet er flyttet udenfor behandlingstanken. det fremgår endvidere af kallesoe machinery a/s’ pa- tentansøgning (pa 2010 70265 – pct/dk2011/050217 – wo 2011/157276), der er indleveret den 15. juni 2010 umiddelbart efter samarbejdets ophør, at der i beskrivelsen ikke er nævnt andre patentansøgninger end danish wood technology a/s’ patentansøgning (er nævnt tre gange), og at beskrivelsen indeholder en gennemgang af nogle af ulemperne ved danish - 45 - wood technology a/s’ opfindelse, som kallesoe machinery a/s’ opfindelse har til formål at adressere. patentagent eva carlsson har desuden forklaret, at der ved udarbejdelsen af kal- lesoe machinery a/s’ patentansøgning blev taget udgangspunkt i indholdet af danish wood technology a/s’ patentansøgning. endelig har bruno kallesøe, leif rørbøl og john asmussen alle samstemmende forklaret, at det i tiden efter mødet den 1. februar 2010 blev overvejet at indlevere endnu en patentansøg- ning med andre krav som supplement til danish wood technology a/s’ patentansøgning. retten finder det på den baggrund godtgjort, at den opfindelse, der er beskrevet i kallesoe machinery a/s’ patentansøgning, er blevet frembragt i forbindelse med den i samarbejdsaf- talens pkt. 4.1 forudsatte videreudvikling af opfindelsen, og at det er sket på et tidspunkt, hvor samarbejdsaftalen stadig var gældende. retten til den opfindelse, der er beskrevet i kal- lesoe machinery a/s’ patentansøgning, herunder retten til at søge opfindelsen patenteret, jf. patentlovens § 1, tilkommer derfor danish wood technology a/s. da bruno kallesøe således ikke er eller har været indehaver af rettighederne til den i kalle- soe machinery a/s’ patentansøgning beskrevne opfindelse, var bruno kallesøe ikke beretti- get til at overdrage opfindelsen til kallesoe machinery a/s, og kallesoe machinery a/s var følgelig ikke berettiget til at søge opfindelsen patenteret. på den anførte baggrund skal kallesoe machinery a/s overdrage samtlige rettigheder til pa- tentansøgningen (pa 2010 70265 – pct/dk2011/050217 – wo 2011/157276) til danish wood technology a/s som påstået. den forligsaftale af 7. april 2011, der er indgået mellem kallesøe holding a/s samt celulosa ltd. og danish wood technology holding aps, hvorved de pågældende parter gensidigt frafaldt ethvert yderligere krav mod hinanden i anledning af parternes tidligere samarbejds- og anpartshaveraftale og sagen i øvrigt, afskærer ikke danish wood technology a/s, fra at gøre krav på den pågældende opfindelse og patentansøgning. - 46 - retten har herved lagt vægt på, at kristian kallesøe som repræsentant for kallesøe holding a/s under forligsforhandlingerne med danish wood technology a/s’ advokat, advokat pe- ter krarup, efter sin egen forklaring bevidst undlod at oplyse om den af kallesoe machinery a/s’ indleverede patentansøgning på en opfindelse, der rettelig tilkom danish wood tech- nology a/s, uanset at kristian kallesøe må have været klar over, at dette var en afgørende forudsætning for forliget, idet dette utvivlsomt ville have afholdt danish wood technology a/s fra at indgå forligsaftalen på de pågældende vilkår. danish wood technology a/s’ påstand 1 og 2 tages herefter til følge. kallesoe machinery a/s har selv valgt at ansøge om patent på den pågældende opfindelse og har selv valgt at opretholde patentsansøgningen også efter, at denne sag blev analgt. kal- lesoe machinery a/s bærer derfor selv risikoen for, at opretholdelsen af patentansøgningen har været forbundet med omkostninger, uanset at opretholdelsen af patentansøgningen si- den den 17. marts 2014 ifølge kallesoe machinery a/s’ alene er sket i danish wood techno- logy a/s’ interesse i sagens mulige udfald. retten finder således ikke grundlag for at pålæg- ge danish wood technology a/s at godtgøre de af kallesoe machinery a/s krævede om- kostninger. danish wood technology a/s frifindes herefter for de sagsøgtes påstand 2. efter sagens udfald skal kallesøe holding a/s og kallesoe machinery a/s betale sagsom- kostninger til danish wood technology. beløbet fastsættes til i alt 36.000 kr., inkl. dækning af retsafgifter (i alt 2.700 kr.). den resterende del angår udgifter til advokatbistand og er fast- sat under hensyn til sagens værdi, kompleksitet og omfang, herunder at der var afsat tre da- ge til hovedforhandlingen. thi kendes for ret: kallesøe holding a/s og kallesoe machinery a/s skal anerkende, at samtlige rettigheder til opfindelsen, som af kallesøe holding a/s og kallesoe machinery a/s er patentansøgt ved - 47 - patentansøgning (pa 2010 70265 – pct/dk2011/050217 – wo 2011/157276) af 15. juni 2010, tilkommer danish wood technology a/s. kallesoe machinery a/s skal overdrage samtlige rettigheder til patentansøgning (pa 2010 70265 – pct/dk2011/050217 – wo 2011/157276) af 15. juni 2010 til danish wood technology a/s. kallesøe holding a/s og kallesoe machinery a/s skal inden 14 dage in solidum betale 36.000 kr. i sagsomkostninger til danish wood technology a/s. sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. peter kim jensen lotte wetterling jakob pade frederiksen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den 2. december 2014