stand af den tidligere drikkevandsboring på ejendommen – dybde, muligheder for prøvetagning og kortslutning mellem magasiner, samt forhold omkring evt. sløjfning såfremt en sådan var foretaget, - 2 - • indmåling, nivellement og kotesætning af målepunkter i filtersatte boringer, • pejlinger af grundvandsstand – herunder antal pejlerunder under hensyntagen
en sikker fastlæggelse af grundvandets strømningsretning lokalt ved ejendommen (også under de nye oplysninger om nedsivningsanlægget), • vandprøvetagning – herunder antal, prøvetagningsfrekvens og
knyttede feltmålinger, • kemiske analyser – herunder analyseprogram omfattende såvel oliestoffer som redoxparametre, • afrapportering af undersøgelsesresultater og risikovurdering. besvarelse … samlet set vurderes omkostningerne
en dokumentation af udbredelsen over en længe- revarende periode og dermed give mulighed for at udføre en risikovurdering med en høj grad af sikkerhed, at kunne afholdes indenfor ca. 300.000-500.000 afhængig af, hvilke forhold der konkret vil blive mødt ved arbejdet. tema 30 skønsmanden bedes redegøre for, hvilke relevante undersøgelser, der eventuelt kunne have været iværksat
det primære grundvandsmagasin for at fastlægge dybden hertil, magasinforholdene og beskaffenheden af de overlejrende dæklag i området ved ejen- dommen esbjergvej 109 samt gradientforholdene fra det sekundære magasin
det pri- mære magasin og evt. forureningspåvirkning på tidspunkterne for miljøklagenævnets afgørelse - skønsmanden bedes
lige redegøre for omkostningerne
sådanne under- søgelser. besvarelse den mest optimale måde ville være udførsel af en dyb boring, i forhold
den geolo- giske beskrivelse bedst som tørrotation og sandspand. den skønsmæssige pris på borin- gen er udregnet ud fra en boredybde på 45 m og en enhedspris på 2.500 kr./m, svarende
en samlet pris på ca. 110.000. jeg vurderer, at boringen kan udføres på 1-2 arbejds- dage, svarende
en
synspris på ca. 10.000 kr. såfremt borearbejdet skulle udføres samtidig med korte boringer kan prisen sandsynligvis reduceres lidt. boringen ville skulle indmåles, pejles og nivelleres. den samlede omkostning
dette arbejde skønnes totalt set at være i omegnen af 130.000 kr. alt i alt. tema 31 skønsmanden bedes redegøre for, hvorvidt nedsivningsanlægget for husspildevand på ejendommen, den nærliggende vejgrøft og det kommunale forsinkelsesbassin (bassinet er foret med ler, og vand fra bassinet afledes
holsted å) kan påvirke det sekundære grundvandsmagasin, og hvorvidt en eventuel påvirkning med blandt andet coliforme bakterier, nitrat og pesticider kan have betydning for benyttelse af det sekundære maga- sin
drikkevand og
vand, der benyttes i forbindelse med fødevarefremstilling, her- under gartneriafgrøder, og andre produkter, der stiller særlige sundhedsmæssige krav
vandforsyningen. besvarelse … - 3 - de 300 m afstand
vandforsyningsanlæg med krav
drikkevandskvalitet fra nedsiv- ningsanlæg er i overensstemmelse med den praksis, der er vedrørende udstedelse af nedsivningstilladelser
spildevand i det åbne land, hvor dette afstandskrav stilles som generelt krav ved ansøgning
nedsivning. der kan dog afviges fra dette krav, hvis vandmængden der indvindes er lille (typisk mindre end 10 husstande) og det kan sand- synliggøres, at nedsivningsanlægget ikke vil have en negativ effekt. sammenfattende konkluderes det, at både spildevandsanlægget og vejafvandingen har en indflydelse på grundvandskvaliteten (både kemisk og mikrobiologisk) på og nær ejendommen. begge dele vil jf. normal kommunal praksis have en indflydelse på an- vendelsen af det sekundære magasin
forsyningsformål. … tema 34 skønsmanden bedes endvidere redegøre for, hvorvidt det sekundære grundvandsmaga- sins terrænnære beliggenhed kan have betydning for benyttelsen af det af det sekundære grundvandsmagasin
drikkevand og
vand, der benyttes i forbindelse med fødevare- fremstilling, herunder gartneriafgrøder og andre produkter, der stiller særlige sund- hedsmæssige krav
vandforsyningen. besvarelse … de mange indvindingsboringer der er i området har således også typisk status som markvandingsboringer, hvor der ikke stilles generelle krav
kvaliteten. sammenfat- tende må det derfor konkluderes, at der er mange andre aktiviteter i området, der i kom- bination med de naturgivne forhold, gør at det sekundære magasin ikke er umiddelbart velegnet
forsyningsformål med høje krav
vandkvaliteten.” forklaringer
brug for højesteret er der afgivet supplerende forklaring af lars baltzer overgaard og skønsmand thomas h. larsen. lars baltzer overgaard har supplerende forklaret bl.a., at der lå en betonplade i græsplænen foran huset, så der var ingen tvivl om, hvor drikkevandsboringen var. i forbindelse med, at den blev sløjfet, blev betonkonstruktionen fjernet. en drikkevandsboring ligger typisk i et par meters dybde, men han ved ikke konkret, hvor dyb denne var. der skal være plads
hydrofo- rer og tekniske installationer. den blev fjernet i forbindelse med første afgravning. den var ikke i brug. for at den ikke skulle stå åben, valgte man at sløjfe den. det var nok i 2003, at den blev sløjfet. det var en lokal entreprenør, der udførte opgaven. betonen 2-3 meter ned er fjernet, og selve boringen er sløjfet i henhold
bekendtgørelsen, hvilket betyder, at filter- intervallet skal fyldes op med beton. man skal have a-bevis for at sløjfe denne type boringer. hvis den har været filtersat fra 10-15 meter, er der sandsynligvis fyldt med beton derfra, og - 4 - røret er herefter skåret af, så ingen uforvarende kan fylde noget i. rørføringen ind
huset er
svarende sløjfet. han ved ikke, hvordan det er foregået, men det bør gøres på denne måde. han mener, at det er dge, der på vegne oliebranchens miljøpulje, har bedt entreprenøren om at udføre arbejdet. han er ret sikker på, at det er en boring
det øvre sekundære magasin i 10-15 meters dybde, da det er den billigste type boring, men han ved det ikke. thomas h. larsen har om grundvand supplerende forklaret bl.a., at sondringen mellem pri- mært og sekundært grundvandsmagasin normalt er sådan, at de terrænnære magasiner kaldes sekundære, hvor de dybereliggende kaldes de primære. ”primær” skal normalt forstås i sam- menhæng med et indvindingsformål og med deres regionale betydning, fx i forhold
fødning af større vandløb eller lignende. det sekundære magasin på ejendommen ville ikke blive brugt som drikkevand, men det kan bruges
andre indvindingsformål, som han har beskrevet i skønsrapporten, eksempelvis markvanding, gartnerivirksomhed, dambrug mv. det nærmeste vandværk ligger vist i holsted by, og det er vel ca. 1.000 meter fra ejendommen. vandværket indvinder fra det primære magasin. hovedårsagen
, at restforureningen ikke udgjorde nogen risiko i forhold
det primære grundvandsmagasin, er, at hvis man betragter trykhøjden mellem det primære og det sekundære magasin, ser det ud
, at trykniveauet er højere i det primære magasin end i det sekundære, hvorfor olien ikke kan bevæge sig ned ad, da det i givet fald vil skulle bevæge sig fra et lavere tryk
et højere tryk, hvilket det ikke kan. den anden årsag er, at såfremt der ville være en svag nedadrettet gradient, ville der være en meget lang opholdstid mellem der, hvor forureningen er konstateret, og der, hvor det primære magasin er beliggende, og det vil i praksis betyde, at der vil ske en omsætning og en
bage- holdelse, der gør, at påvirkningen vil være meget lille. han mener ikke at have set en fyrings- olieforurening, der har givet anledning
en væsentlig forurening af det primære magasin. det kan han i hvert fald ikke huske nu. det ville ikke være sædvanligt at tage prøver fra det primære magasin. den tid, der ville have gået fra spildet rent faktisk var sket, og
det kunne måles i det primære magasin, også med en nedadrettet gradient, ville sandsynligvis have væ- ret mange år. der ville gå en forholdsvis lang tidsperiode – mange år – før man ville kunne måle det, så det ville derfor ikke give mening at foretage målingen på samme tidspunkt, som de øvrige målinger er foretaget. han har ikke kendskab
, at en drikkevandsboring er blevet lukket på grund af en fyringsolieforurening. der er to væsentlige årsager
, at de lukkes. hvis en drikkevandsboring lukkes, skyldes det for enkeltvandsindvindingerne, bakteriologi, og ellers er det klorerede opløsningsmidler, pesticider og nitrat. - 5 - om jagg-modellen har han forklaret bl.a., at hvis man kun anvender trin 1, skal der være meget, meget lidt olie, før der er risiko for forurening i grundvandet. da det hele er koncen- trationsbaseret, kan få gram i jorden være nok. der er ingen sammenhæng mellem jordforure- ningskriteriet, afdampningskriteriet og vandkriteriet. der kan sagtens være overskridelser på trin 1a i grundvandet, selv om jordkriteriet er overholdt. det er muligt, at han i østre landsret estimerede udgiften
yderligere 4 boringer
ca. 50.000 kr., men det lyder meget lavt, selv om det kun angik 4 boringer. etableringen vil koste ca. 20-25.000 kr. og med afrapportering og 3 målerunder vil prisen stige. i eksemplet skulle der være flere målerunder, den hydrauliske ledningsevne skulle bestemmes, og der skulle endvidere ses på strømningsretningen, og det vil koste ca. 300.000 kr. totalt set. det er en pris, som er givet på baggrund af standardpriser og ikke i en konkurrencesituation. det er således på baggrund af listepriser og et estimeret tidsforbrug. det ville ikke have været normalt at gennemføre en sådan undersøgelse på denne type sag
bage i
at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og for- hindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. stk. 2. med loven
sigtes særligt at 1) beskytte drikkevandsressourcer, 2) forebygge sundhedsmæssige problemer ved anvendelsen af forurenede arealer, 3)
vejebringe grundlag for en koordineret og målrettet offentlig indsats med henblik på at undgå skadelig virkning fra jordforurening, 4) forebygge yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaf- felse af jord og 5) fastholde forureneren som den, der først og fremmest skal foretage de nødvendige foranstaltninger
at afværge følgerne af en jordforurening og genoprette den hidtidige
stand. § 2. loven omfatter jord, der på grund af menneskelig påvirkning kan have skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. … kapitel 5 - 6 - andre forureninger end miljøskader påbud
forurenere mv. §
eller virkningerne af en stedfunden forurening samt forurenin- gens art og omfang og 2) klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges. … ejere af olietanke med et rumindhold under 6000 liter
boligopvarmning og forsik- ringspligt § 48. for olieforureninger, der konstateres efter en af miljøministeren nærmere fastsat dato, kan miljømyndigheden, jf. § 39, uanset hvordan forureningen er sket, meddele ejere af olietanke, jf. stk. 3, påbud om afgivelse af oplysninger og udførelse af undersø- gelser som omhandlet i § 40, stk. 1, og om at fjerne den konstaterede forurening og genoprette den hidtidige
stand eller foretage
svarende afhjælpende foranstaltninger. … § 49. ejere af olietanke, der kan meddeles påbud efter § 48, stk. 1, jf. § 48, stk. 3, skal være omfattet af en forsikring, der dækker udgifterne, jf. dog stk. 2,
miljømyndighe- dernes krav om undersøgelser og oprydning efter bestemmelsen i § 48.” i forarbejderne
lov om forurenet jord (folketingstidende 1998-99,
læg a, l 183, side 4303 ff.) hedder det bl.a.: ”almindelige bemærkninger
grundvandet først og fremmest koncentreres om at overvåge, afværge og rydde op indenfor områder, som i amternes regionplaner udpeges som om- råder med særlige drikkevandsinteresser. der kan også ske en indsats udenfor disse om- råder, som f.eks. i et alment vandværks indvindingsopland. lovforslaget og den fremti- dige kommunale og amtskommunale administration heraf skal samtidig bidrage
op- fyldelsen af regeringens 10-punktsplan for beskyttelse af grundvandet og drikkevandet. … 2. baggrunden for lovforslaget - 7 - … betænkning om forurenet jord med
hørende lovforslag blev sendt i høring i marts 1996. som opfølgning på betænkningen har miljøstyrelsen endvidere udført et større analyse- og udviklingsarbejde og faglige vurderinger. disse vurderinger er kommet
udtryk i vejledning fra miljøstyrelsen nr. 6-11, 1998, om oprydning på forurenede loka- liteter og i vejledning fra miljøstyrelsen nr. 13, 1998, om prøvetagning og analyse af jord. … 3. hovedelementer i lovforslaget … 3.3.2 spørgsmålet om en generel regulering af påbudsadgangen, der alene bygger på offentligretlige synspunkter … lovforslaget det er i overensstemmelse med flertallets anbefalinger i jordforureningsudvalget nær- værende lovforslags udgangspunkt, at den ovennævnte vurdering bør føre
, at reglerne udformes som offentligretlige regler. det betyder, at det for påbudsadgangen skal være uden betydning, om de forskellige er- statningsretlige betingelser er opfyldt. på denne baggrund er nærværende lovforslag udformet efter det hovedprincip, at for at kunne meddele påbud efter lovforslaget, er det alene en forudsætning, at der er hjemmel i lovforslaget
at stille krav om undersøgelse og oprydning af en jordforurening og /eller fare for jordforurening, at lovforslagets formålsbestemmelse inddrages i fortolk- ningen og i fastlæggelsen af retsfølgen, og at den konkrete hjemmel anvendes i overens- stemmelse med de forvaltningsretlige principper og grundsætninger. de undersøgelses- og oprydningspåbud, som miljømyndighederne efter lovforslaget kan pålægge forurenere, er således udelukkende baseret på offentligretlige, særligt miljø- mæssige hensyn. det er således alene hensynet
miljø i form af beskyttelse af drikke- vandsressourcer, vandløbskvalitet mv. og
sundhed i form af beskyttelse af børn og voksne mod sundhedskadelige påvirkning fra forurenet jord, der kan begrunde et påbud efter lovforslaget. civile erstatningsretlige overvejelser og hensyn er derimod administrationen af lov- forslaget uvedkommende. det er således ikke blandt de hensyn, der kan varetages efter loven, at sikre f.eks. grundejere, der har overtaget en forurenet grund, erstatning for tab, f.eks. i form af formindsket grundværdi, som følge af forureningen. for sådanne tab må grundejeren søge erstatning hos forureneren efter de almindelige erstatningsretlige reg- ler. lovforslaget indskrænker ikke grundejerens adgang hertil. … 7. lovforslagets miljømæssige konsekvenser … 7.2 beskrivelse af miljø- og sundhedsproblemer - 8 - hovedproblemstillingerne kan karakteriseres som følger: grundvand. jordforurening kan udgøre en trussel for grundvandet ved nedsivning eller udvaskning af forurenende stoffer
grundvandet. dette kan i værste fald ske i et sådant omfang, at grundvandspåvirkningen vil kunne føre
påvirkning af mennesker, hvis der er tale om en drikkevandsressource. arealanvendelse jordforurening kan udgøre en trussel for mennesker og planter ved overfladenær anven- delse, hvor der kan være tale om direkte indtag via støv m.v. eller optagelse i planter via rødderne. optagelse i planter kan føre
øget påvirkning af mennesker i det omfang, der er tale om spiselige afgrøder. desuden kan jordforurening medføre indeklimapro- blemer. … 7.3 beskrivelse af konsekvenserne konsekvenserne for grundvandet forslaget indebærer en målrettet indsats i forhold
de grundvandsressourcer, som ud- peges
at dække den fremtidige drikkevandsforsyning. der skal først og fremmest sættes ind imod de grundvandstruende forureninger, som ligger indenfor områderne med særlige drikkevandsinteresser og - udenfor områder med særlige drikkevandsinte- resser - i eksisterende vandværkers indvindingsoplande. … bemærkninger
lovforslagets enkelte bestemmelser
kapitel 1 … hensynet
beskyttelsen af fremtidige drikkevandsressourcer vejer tungt og et overord- net mål er derfor, at alt grundvand, som anvendes
drikkevandsformål, skal være så rent, at det kan anvendes uden avanceret behandling. derfor foreslås det, at loven skal sikre en særlig beskyttelse af drikkevandsressourcerne, herunder i forbindelse med den offentlige indsats. hensynet
sundheden for de mennesker, som anvender arealerne, er også et bærende hensyn. målet er, at der gennem et samspil mellem de krav, der stilles
de nuværende ejere og brugere af forurenede arealer,
de kommende bygherrer og
den offentlige indsats, sikres en sundhedsmæssig acceptabel anvendelse af arealerne og en begræns- ning af eksponeringen. …
formålsbestemmelsen angiver, at jordforurening skal fjernes eller afværges i nødven- digt omfang, ligesom skadelige virkninger fra jordforurening skal elimineres eller be- grænses mest muligt. ved jordforurening forstås en menneskeskabt handling eller aktivitet, hvor jorden
fø- res stof eller stofblanding, som på grund af dets egenskaber og mængde over tid kan være
fare for mennesker og miljø, begrænse anvendelsen af miljøet eller føre
, at det naturlige baggrundsniveau øges. - 9 - … hensigten er endvidere, at lovforslaget skal forebygge sundhedsmæssige problemer som følge af jordforurening på arealer, hvor arealanvendelsen kan give anledning
sund- hedsrisici. ved arealanvendelse forstås her den direkte anvendelse af de mennesker, som bor og færdes på arealet, herunder havedyrkning. … ligesom hensynet
sundheden hos dem, der skal anvende forurenede arealer, vejer hensynet
beskyttelsen af de fremtidige drikkevandsressourcer tungt. de i medfør af regionplanlægningen udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser og arealer, hvor der er en aktuel arealanvendelseskonflikt, danner grundlaget for prioriteringen af den offentlige indsats. forureninger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser kan også indgå i prioriteringsgrundlaget, hvis de truer eksisterende indvindingsoplande. i målsætningen er endelig gentaget forureneren betaler-princippet, som det kendes fra miljøbeskyttelsesloven. den offentlige indsats bliver dermed sekundær i forhold
at kræve, at forureneren afværger de skader på miljøet, som vedkommende har forvoldt og genopretter den hidtidige
stand. …
udover påbud om afgivelse af oplysninger, der umiddelbart er i forurenerens besid- delse, hjemler bestemmelsen påbud om, at forureneren for egen regning skal foretage nærmere undersøgelser m.v. hermed kan oplysninger om forureningens omfang og ka- rakter, grundvandsforhold o. lign. blive belyst med henblik på stillingtagen
omfanget af den nødvendige oprydning eller andre afværgeforanstaltninger. … den, der har fået undersøgelsespåbudet, skal afholde udgifterne hertil. det forhold, at opfyldelsen af påbudet sker for adressatens egen regning, er præciseret i § 40 for her- med at slå fast, at dette også gælder i de
fælde, hvor der viser sig ikke at være nogen forurening. selv om det måtte vise sig, at der ikke er en forurening, skal myndigheden ikke refun- dere udgiften
undersøgelsen. i denne forbindelse skal det dog bemærkes, at det som nævnt ovenfor er en forudsætning, at myndigheden havde en begrundet mistanke om, at der var en forurening. endvidere skal det bemærkes, at myndigheden ud fra det forvalt- ningsretlige proportionalitetsprincip har pligt
at undgå, at undersøgelsespåbud bliver uforholdsmæssigt dyre i forhold
omfanget og arten af den mulige forurening, som forureneren antages at have givet anledning
. under henvisning
for eksempel disse forudsætninger vil en påbudsadressat under en klagesag henholdsvis en retssag kunne anfægte gyldigheden af et påbud, og i den forbindelse gøre eventuelt erstatningskrav gældende. i relation
de forvaltningsretlige principper skal det bemærkes, at myndig- heden bør overveje om, der er baggrund for at meddele undersøgelsespåbud i flere faser, hvor første undersøgelse har
formål at slå fast, om der er en forurening. et sådant indledende undersøgelsespåbud koster ca. 25.000 kr. udsving i prisniveauet kan fore- komme, afhængig af grundens størrelse. ud fra resultatet af denne indledende undersø- gelse kan myndigheden vurdere, om der er grundlag for at meddele et nyt undersøgel- sespåbud, som skal have
formål at afgrænse forureningen mere præcist og således danne grundlag for at vurdere omkostningerne for et efterfølgende oprydningspåbud. - 10 - … omkostningsniveauet ved undersøgelsespåbud vil normalt være meget lavere end ved påbud om afværge/oprydninger. hertil kommer, at udstedelse af undersøgelsespåbud vanskeliggøres, såfremt miljømyndighederne inden udstedelse af undersøgelsespåbud skal tidsfæste de mulige jordforureninger. undersøgelser skal netop anvendes i en tidlig fase af en forureningssag og skal oplyse sagen og danne grundlag for en vurdering af forureningens omfang og karakter, herunder årsagerne
, tidspunktet for og virknin- gerne af en stedfunden forurening. …
… genopretning skal ses i forhold
den forurenede grunds
stand, før forureningshæn- delsen indtraf. intentionen er således, at forureningen fjernes svarende
situationen, før forureningshændelsen indtraf. det betyder, at oprydningen kan have større omfang end den offentlige oprydning efter lovforslagets kapitel 3, hvor oprydningen sker i for- hold
den aktuelle arealanvendelse og hvor en forurening, som ikke p.t. udgør en ri- siko, kan efterlades. adgangen
at udstede påbud efter § 41 skal administreres i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper og grundsætninger, herunder proportionali- tetsprincippet. myndigheden skal således f.eks. være opmærksom på, at der er propor- tionalitet mellem omfanget og udgiften
den påbudte oprydning og omfanget og arten af den forurening og den forureningsfare, der konkret
sigtes fjernet. hvis afværgen af miljøproblemet eller risikoen kan foretages lige godt ved flere metoder, skal den billig- ste vælges. for at der kan gives et påbud om oprydning, skal der være en miljø- eller sundheds- mæssig begrundelse for foranstaltningen. ved en forurening, som ikke er særlig mobil, og som ligger dybt nede i jorden, må det vurderes, hvorvidt forureningen nu eller i fremtiden vil kunne udgøre noget problem. et påbud kan for eksempel gå ud på at fjerne forureningen ved at grave den forurenede jord op og rense, deponere eller genanvende denne andetsteds, eller at foretage en rens- ning på stedet. et påbud kan ligeledes omfatte krav om at foretage afværgepumpninger af hensyn
grundvandet, etablere særlig udluftning af bygninger eller lignende. …
1 gives miljømyndighederne mulighed for at meddele den, der på tidspunktet for udstedelsen af et påbud efter § 48 ejer den olietank, hvorfra forure- ningen antages at stamme fra, påbud om undersøgelser og foranstaltninger efter en jord- forurening, forårsaget af en utæthed i eller spild i forbindelse med en olietank under 6000 liter, hvor 50 % af det areal, der opvarmes af olie fra den pågældende olietank, an- vendes
beboelse. der kan meddeles påbud om afgivelse af oplysninger og foretagelse af undersøgelser i samme omfang som i medfør af § 40. ligeledes fastlægges det, hvilke afhjælpende for- anstaltninger et påbud kan indeholde. dette kan såvel være fjernelse af den olieforure- - 11 - nede jord, genopretning af den hidtidige
stand som afhjælpende foranstaltninger, som f.eks. afværgepumpning, jf. bemærkningerne
. med hensyn
oprydningsomfan- get henvises ligeledes
bemærkningerne
det forvaltningsretlige pro- portionalitetsprincip er omtalt. herefter skal afværgeforanstaltningers omfang og om- kostninger være i rimeligt forhold
det miljøproblem, der søges løst ved påbudet.” det hedder i drikkevandsudvalgets betænkning fra 1998 (betænkning fra miljøstyrelsen nr. 1 1998) bl.a.: ”2. sammendrag af udvalgets anbefalinger 2.1 principper for grundvandsbeskyttelse, jf. kapitel 5 … udgangspunktet for dansk grundvandspolitik er derfor, at der arbejdes for et generelt højt beskyttelsesniveau for alt grundvand. … udvalget ønsker at understrege, at den ekstra indsats inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsområder, som er beskrevet ovenfor, ikke må gå ud over niveauet i den generelle indsats for at beskytte alt grundvand mod forurening.” det hedder i vejledning fra miljøstyrelsen nr. 6 1998 ”oprydning på forurenede lokaliteter - hovedbind” bl.a.: ”2.3.4 risikovurdering risikovurderinger er vurderinger af de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af en forurening, og formålet med risikovurderingerne er at afklare behovet for afværgeforan- staltninger. risikovurderinger tager udgangspunkt i konkrete situationer og bygger på oplysninger om de forurenende stoffer, de sprednings- og eksponeringsveje og den målgruppe, der er aktuel i den givne situation. risikoen i relation
anvendelsen af jorden, risikoen i relation
afdampningen og risikoen i relation
grundvandet vurderes hver for sig. … en risikovurdering i forhold
grundvandet skal anvendes
at vurdere, om en forure- ning i jord eller sekundært grundvand giver at uacceptabelt forureningsbidrag
grund- vandsressourcen.
brug for risikovurderingen er der fastsat en række grundvandskva- litetskriterier. risikovurderingen tager udgangspunkt i, at grundvandskvalitetskriteri- erne skal være opfyldt overalt i grundvandsressourcen. risikovurderingen kan foretages trinvis, således at der først udføres en simpel vurdering. er denne vurdering ikke
- strækkelig
at vise at der ikke er nogen risiko, udføres der mere komplicerede bereg- ninger. i de komplicerede beregninger kan der indgå sorption, dispersion og nedbryd- ning af forureningskomponenter. vurderingen af påvirkningen af grundvandet anvendes desuden
at foretage en risikovurdering i relation
recipienter. … - 12 - 5.4 grundvand 5.4.1 generelt om risikovurdering i forhold
grundvandet en risikovurdering skal anvendes
at vurdere, hvorvidt en given forurening i jord eller i sekundært grundvand giver et forureningsbidrag
det primære grundvand, således at grundvandskriteriet for det pågældende stof overskrides. udførelsen af risikovurderingen samt eventuelle efterfølgende afværgeforanstaltninger skal sikre, at grundvandsressourcen bevares ren, svarende
at grundvandskvalitetskri- teriet er overholdt. det
stræbes således, at indvindingsboringer kan placeres uden be- grænsninger og indvinde rent grundvand dette vil også sikre, at afstrømmende grund- vand
recipienter er rent. grundvandskriterierne er fastsat, så de sikrer, at grundvandet kan anvendes
drikke- vand efter en almindelig, traditionel vandbehandling. … 6.5 kvalitetskriterier for grundvand i tabel 6.4 er opstillet kvalitetskriterier for grundvand. … kvalitetskravene for grundvandet er fastsat ud fra en samlet vurdering af vandets vej
forbrugeren. grundvand, der kan bruges
drikkevand skal være af en sådan kvalitet, at grundvandet, efter summen af påvirkninger før vandet når forbrugeren, opfylder de fast- satte drikkevandskrav. de fysisk-kemiske forhold og grundvandsmagasinernes sårbarhed bestemmer sprednin- gen fra kilden og
grundvandsmagasinerne og har dermed indflydelse på kvalitetskra- vene. kvalitetskravene skal være opfyldt i de primære grundvandsmagasiner. kvalitetskra- vene skal ligeledes være opfyldt i det øverstliggende grundvandsmagasin, der kan forår- sage en betydende forureningsspredning eller som kan være anvendeligt
vandforsy- ningsformål. et vigtigt led ved risikovurderingen (kap. 5.4) er derfor at opstille et acceptabelt niveau for restforureningen på grunden i relation
en grundvandspåvirkning.” det hedder i vejledning fra miljøstyrelsen nr. 2 2009 ”undersøgelse og oprensning af forure- ning fra villaolietanke” bl.a.: ”7.3.2 risikovurdering det følger af det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, at der skal gennemføres en risikovurdering med henblik på at fastlægge det nødvendige oprens- ningsomfang. en forurening vil ikke kunne kræves fjernet, hvis der er en høj grad af sikkerhed for, at forureningen hverken nu eller i fremtiden vil kunne udgøre en risiko for mennesker eller miljø. der henvises
afsnittet nedenfor om proportionalitetsprin- cippet (afsnit 8.1.1). - 13 - vurderingen af risikoen ved at efterlade en given forurening skal være baseret på kon- krete data og beregninger ud fra en detaljeret og fyldestgørende forureningsundersø- gelse. den skal omfatte nuværende og mulige fremtidige risici for indeklima, arealan- vendelse (kontakt med forureningen), grundvand og overfladevand samt eventuelt andre muligheder for påvirkning af sundhed eller miljø. risikovurderingen skal tage højde for alle ændringer, som vil kunne indtræffe i den tid forureningen består, og som ikke vur- deres usandsynlige. ved vurderingen af, om der foreligger en risiko ved forureningen for miljø eller sund- hed, som må føre
et påbud om genopretning, kan der tages udgangspunkt i de risiko- beregningsmodeller, der er indeholdt i vejledning nr. 6/1998 om oprydning af forure- nede lokaliteter. dette gælder, selvom vejledningen efter sit indhold tager sigte på offentlige oprydninger og ikke direkte kan anvendes i påbudssituationen. det er her vigtigt at være opmærksom på, at risikovurderingerne ved påbudssager, herunder villaolietanksager, adskiller sig fra risikovurderinger ved den offentlige afværgeindsats. det skyldes, at påbudssager hviler på princippet om genopretning, hvilket indebærer, at også potentielle fremtidige æn- drede forhold (fx etablering af vandindvindingsboringer eller ændring af fx en lade
følsom arealanvendelse i form af bolig) skal tages i betragtning. en forurening antages ifølge vejledningen at udgøre en risiko, såfremt forureningen ef- ter risikoberegningerne må vurderes at kunne overskride de i vejledningens kapitel 6 fastlagte kvalitetskriterier. risikovurderingerne bør som udgangspunkt udføres som konservative beregninger, ek- sempelvis med miljøstyrelsens jagg-model. jo mere avancerede beregninger, der fo- retages med jagg-modellen, des større er kravene
data. hvis der eksempelvis reg- nes med biologisk nedbrydning af forureningen forudsætter det, at der foreligger kon- krete målinger, som dokumenterer, at bionedbrydningen rent faktisk foregår med den forudsatte hastighed. i praksis har dette vist sig vanskeligt at dokumentere, men miljø- styrelsen planlægger at sætte projekter for udvikling af praktisk gennemførlige metoder
dokumentation af bionedbrydning i gang. i første omgang vil dette alene omfatte bionedbrydning i umættet zone. hvor det er hensigtsmæssigt kan der efter omstændighederne anvendes mere komplice- rede risikovurderingsværktøjer. en forudsætning for at anvende komplicerede risiko- vurderingsværktøjer er, at datagrundlaget er
strækkeligt godt, og at der er tale om en almindeligt anerkendt og veldokumenteret beregningsmodel. i forhold
grundvandet skal grundvandskriterierne som udgangspunkt være opfyldt umiddelbart under forureningskilden. risikoen ved restforureningen skal derfor som udgangspunkt kun beregnes ved brug af jagg-modellens trin 1, når denne model an- vendes. konkrete målinger i grundvandet kan i nogle
fælde erstatte beregninger efter jagg-modellens trin 1, hvis man har en høj grad af sikkerhed for, at forureningen un- der de foreliggende forhold burde have spredt sig
grundvandet og nået et stabilt ni- veau. jagg-modellens trin 2 og 3 for grundvand giver mulighed for at kalkulere med forure- ning af grundvand op
100 m nedstrøms eller et år fra forureningskilden. trin 2 og 3 er udarbejdet særligt med henblik på prioritering af den offentlige oprydningsindsats. - 14 - under hensyn
lovens målsætning om genopretning bør jagg trin 2 og 3 som ud- gangspunkt derfor ikke benyttes. der bør således ikke kalkuleres med en forurening af grundvandet nedstrøms for foru- reningskilden, fordi der herved kan gives afkald på en potentiel grundvandsressource i en længere årrække. det vil navnlig være
fældet, hvis der er tale om grundvand, der vil kunne anvendes
drikkevandsforsyning, uanset i hvilket område, drikkevandsres- sourcen er beliggende.
svarende gælder, hvis forureningen af et sekundært grund- vandsmagasin indeholder en latent risiko for forurening af et primært grundvandsmaga- sin. der kan være
fælde, hvor omkostningerne
fjernelse af forureningen viser sig at være uproportional med værdien af den grundvandsressource, der ønskes beskyttet, jf. nedenfor afsnit 8.1.1 om kommunens afvejning af omkostningerne
oprensning over- for den miljø- eller sundhedsmæssige gevinst. i sådanne
fælde kan det være nødven- digt at acceptere forurening af en begrænset del af en grundvandsressource, og i den forbindelse kan det være relevant at benytte eksempelvis jagg trin 2 og eventuelt 3
at fastslå risikoen forbundet hermed. dette bør være under forudsætning af, at risiko- vurderingen kan anses for konservativ og baseret på målinger af eksempelvis nedbryd- ningskonstanten, så der er en stor grad af sikkerhed for, at forureningen ikke vil sprede sig ud over det, der er antaget i risikovurderingen. i vurderingen skal ud over kvalitetskriterierne også indgå risikoen for udvaskning
nærliggende recipienter, om området er udpeget som indeholdende særlige drikke- vandsinteresser samt om der er aktuelle planer om lokale indvindinger. alternativt kan risikovurderingen, i ovennævnte
fælde, hvor omkostningerne
fjer- nelse af forureningen viser sig at være uproportional med risikoen for den grundvands- ressource, der ønskes beskyttet, baseres på konkrete data fra monitering af forurenings- fanen over en periode af typisk 2-3 år, i kombination med erfaringerne om typiske spredningsmønstre for forureningsfaner fra villaolietanke. hvis moniteringen viser, at forureningsfanen er stabil i udbredelse og koncentrationer, og forholdene i øvrigt svarer
lignende sager i erfaringsopsamlingen, herunder at forureningen allerede har givet anledning
en forureningsfane i grundvandet, kan dette give en høj grad af sikkerhed for, at forureningen ikke spreder sig yderligere på længere sigt. særlig for en forurening beliggende under en bygning eller lignende, gælder, at hvis ikke restforureningen med stor sikkerhed kan antages at være reduceret
et ubetydeligt niveau (i forhold
påvirkning af grundvandet) i løbet af bygningens restlevetid, bør der foretages en supplerende risikovurdering baseret på de potentielle forhold, der vil fremkomme hvis bygningen fjernes og forureningen blotlægges. det bør i den forbin- delse indgå, om der er nedløb eller faskiner fra tag, der kan øge infiltration af nedbør fra ubefæstede arealer ind under og gennem jorden under et hus. i øvrigt bemærkes, at in- filtrerende nedbør i mange
fælde i større eller mindre omfang kan trænge ind under og sive gennem jorden under et hus, selvom huset ikke er fjernet. dette forhold bør ligele- des indgå i risikovurderingen. i forhold
arealanvendelse gælder, at risikoen skal vurderes både i forhold
den ak- tuelle anvendelse og en fremtidig anvendelse. som udgangspunkt gælder, at hvis foru- reningen kun træffes under 3 meters dybde, vil forureningen under normal anvendelse (havebrug o.l.) ikke udgøre en risiko for menneskers sundhed. - 15 - det skal dog i den forbindelse også tages stilling
risikoen ved ombygninger eller ned- rivning af bygninger, etablering af kælderanlæg mv. der kan ikke uden videre lægges
grund, at en forurening under bygninger eller bygningsanlæg vil være afskærmet i ube- grænset tid. ved vurderingen af risikoen i forbindelse med forureninger under alminde- lige beboelsesejendomme har miljøklagenævnet fastsat et udgangspunkt, hvorefter at det ikke uden videre kan forudsættes, at huse består uændrede i mere end 20-30 år frem. garager, udhuse og udestuer bør efter nævnets opfattelse - ligeledes som udgangspunkt - anses som midlertidige.
svarende bør belægninger anses som midlertidige. dette indebærer ifølge miljøklagenævnet, at der som udgangspunkt ikke bør efterlades en større mængde forurening under en beboelsesbygning, end der efter en konkret be- regning kan antages at ville blive nedbrudt ved naturlige processer i jordmiljøet i løbet af den periode, hvor bygningen - i overensstemmelse med det af nævnet forudsatte - må forventes at bestå i sin nuværende skikkelse.” højesterets begrundelse og resultat topdanmark forsikring a/s har nedlagt påstand om, at natur- og miljøklagenævnet skal an- erkende, at nævnets påbud af
selskabets påstand om erstatning. ved en stillingtagen
erstatningspåstanden vil højesteret skulle vurdere, om natur- og mil- jøklagenævnets to afgørelser om påbud blev truffet på et forsvarligt oplysningsgrundlag, såle- des som dette grundlag forelå på tidspunktet for afgørelserne. jordforureningslovens § 48 angår olieforureninger fra olietanke med et rumindhold under 6.000 liter
boligopvarmning. når en sådan olieforurening konstateres, kan miljømyndighe- derne give ejeren af olietanken påbud bl.a. om at afgive oplysninger og foretage undersøgelser med henblik på at klarlægge en olieforurenings virkninger, art og omfang, samt påbud om at fjerne en konstateret olieforurening og genoprette den hidtidige
stand eller foretage
sva- rende afhjælpende foranstaltninger. sådanne påbud kan gives, hvis der er risiko for, at den - 16 - forurenede jord kan have skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt, jf. herved lovens § 2. det fremgår af lovens forarbejder, at påbudshjemlen i § 48 skal administreres under hensyn
det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. det indebærer bl.a., at lovens ud- gangspunkt om, at al forurening skal fjernes og den hidtidige
stand genoprettes, kan fravi- ges, hvis udgifterne hertil ikke vil stå i et rimeligt forhold
den fare for miljø eller sundhed, som ligger
grund for påbuddet. når miljømyndighederne skal træffe afgørelse om oprensningspåbud efter lovens § 48, skal sagen være
strækkeligt oplyst, og der kan således – begrænset af proportionalitetsprincippet – være behov for at påbyde ejeren af olietanken at
vejebringe flere oplysninger om den kon- staterede forurening. er der et forsvarligt grundlag for at træffe afgørelse, skal der foretages en risikovurdering og en proportionalitetsvurdering. højesteret har ved dom af 30. juni 2005 (ufr 2005.2923) fastslået, at uafhængigt af omkostningernes størrelse kan en restforurening med olie som udgangspunkt ikke påbydes fjernet, hvis der foreligger en høj grad af sikkerhed for, at den hverken aktuelt eller i fremtiden indebærer en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. topdanmark har anført, at en olieforurening i det sekundære grundvandsmagasin ikke som antaget af natur- og miljøklagenævnet kan udgøre en relevant risiko i jordforureningslovens forstand, medmindre forureningen i det sekundære grundvandsmagasin udgør en risiko i for- hold
en beskyttet drikkevandsressource, hvilket ikke var
fældet i denne sag. når imidlertid henses
ordlyden af lovens § 1, stk. 1, og § 2 sammenholdt med § 1, stk. 2, og baggrunden herfor, finder højesteret, at enhver risiko for skadelig påvirkning af grundvan- det efter en konkret vurdering vil kunne begrunde et oprensningspåbud efter lovens § 48, uan- set om det pågældende grundvand anvendes eller er egnet
at kunne anvendes som drikke- vandsressource. topdanmark har endvidere anført, at natur- og miljøklagenævnet ikke er berettiget
ved risikovurderingen efter § 48 at lægge vægt på beregninger af en grundvandsforurenings ud- bredelse efter jagg-modellens trin 1 uden også at inddrage beregninger efter modellens trin 2 og
beskyttelse af grundvandet inden for den afstand fra forureningskilden, som afgrænser trin 1 fra trin 2. højesteret
træder denne forståelse af loven og finder derfor, at den nævnte praksis er lovlig. det bemærkes, at der i den foreliggende sag ikke var anledning for natur- og miljøklagenævnet
at lægge vægt på teoretiske beregninger efter jagg-modellen, idet der forelå konkrete målinger, der viste betydelig olieforurening af grundvandet i det område under huset, som er omfattet af trin 1, en forurening, som i øvrigt ikke var afgrænset. topdanmark har yderligere anført, at natur- og miljøklagenævnet ikke er berettiget
ved risikovurderingen i forbindelse med arealanvendelse at lægge
grund, at en ejendom kun kan forventes at bestå uændret i 20-30 år, idet en sådan tidsgrænse er ubegrundet, og myndig- hedernes skøn herved sættes under regel. det fremgår af natur- og miljøklagenævnets praksis, at nævnet anser 20-30 år som det tids- rum, inden for hvis grænser det ved afgørelser om påbud kan forsvares beregningsmæssigt at lægge
grund, at bygningerne vil bestå uændret, når det samtidig forudsættes, at der skal foreligge en høj grad af sikkerhed for, at forureningen heller ikke i fremtiden vil indebære en sundheds- eller miljømæssig risiko. det fremgår endvidere, at det nævnte tidsrum kun er et udgangspunkt for risikovurderingen, idet konkrete forhold kan begrunde en anden vurdering. højesteret
træder denne forståelse af loven og finder derfor, at den nævnte praksis er lovlig. nævnets afgørelser i den foreliggende sag er i overensstemmelse med denne praksis. på baggrund af det ovenfor anførte om betydningen af forureningen af det sekundære grund- vandsmagasin, anvendelse af jagg-modellen og antagelsen om, hvor længe ejendommen kunne forventes at bestå uændret, samt i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten,
- træder højesteret, at der ikke foreligger sådanne mangler ved natur- og miljøklagenævnets to påbud af
et andet resultat. højesteret stadfæster derfor dommen. topdanmark skal i sagsomkostninger for højesteret betale 200.000 kr.
natur- og miljøkla- genævnet. beløbet er
dækning af udgifter
advokatbistand, og der er ved fastsættelsen taget hensyn
sagens omfang og betydning for parterne. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal topdanmark forsikring a/s betale 200.000 kr.
na- tur- og miljøklagenævnet. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.