6, jf. stk. 3, jf. § 6 a, stk. 1, ved i perioden fra omkring den
6, jf. stk. 3, jf. § 6 a, stk. 1, ved i perioden fra omkring den
6, jf. stk. 3, jf. § 2, stk. 2, jf. § 2 a, stk. 2, nr. 5, ved i perioden fra omkring den 10. april 2003 som erhvervsdrivende, på hjemmesiden www.smarttalk.dk, at have anvendt følgende angivelser, idet de på grund af deres form, eller fordi de angår uvedkommende forhold, er utilbørlige overfor andre erhvervsdrivende eller forbrugere: - 3 - a. ʺvi synes det er synd for telmores kunder! telmore bliver en del af tdc - det er synd for kunderne. hvem mon skal betale for den høje pris for telmore som tdc har måtte hoste op med? kunderne i sidste ende. derfor har smarttalk et særligt tilbud til telmores kunder, der ikke vil være tdc kunder i frem- tiden.ʺ b. ʺvi synes det er synd for telmores kunder! tdc har betalt i omegnen af 1.800 kr. pr. telmore kunde - disse penge skal tjenes hjem igen i de kommende år - og de kan kun hentes et sted, nemlig ved telmores kunder, som dermed vil komme til at betale mere for taletid og sms.ʺ 4.
6, jf. stk. 3, jf. § 2, stk. 2, jf. § 2 a, stk. 2, nr. 5, ved i perioden fra omkring den
6, jf. stk. 3, jf. § 2, stk. 2, jf. § 2 a, stk. 2, nr. 5, ved den
a måtte være en oversættelse af udtrykket ”e-mail”, således at det ikke omfatter sms’er. det tog ca. halvanden time fra man tog beslutningen om at udsende sms’erne, til den blev iværksat. man satte ikke en jurist til at vurdere sagen. han er selv cand. merc. han var ikke klar over, at der blev sendt de i forhold 2 nævnte e-mails. det var en ansat, der havde til opgave at rydde op i tiltaltes e-mail kartotek, som af egen drift sendte de 40.000 e- mails, som havde karakter af information. man havde egentligt samtykke fra ca. 10 % af modtagerne til at sende dem reklamer pr. e-mail. dette har man senere nævnt over for politi- et og forbrugerombudsmanden, men de har intet gjort for at undersøge det nærmere og hel- ler ikke bedt om nærmere dokumentation herfor. modtagerne var eksisterende kunder, samt kunder, som tidligere havde deltaget i konkurrencer. når man deltog i en konkurrence, var det normalt at give samtykke til at modtage yderligere information. samtykket blev givet på en formular på internettet. tiltalte har aldrig købt kundenavne/kundelister, så alle modta- gerne af e-mailen har tidligere selv rettet henvendelse til tiltalte. tiltalte modtog stort set ingen reaktion fra forbrugerne, men fik en henvendelse fra forbrugerombudsmanden, som der tillige blev holdt et møde med. på mødet lagde tiltalte alle kort på bordet, og tiltalte blev derfor overrasket over, at forbrugerombudsmanden valg- te at lave en sag ud af det. hvis han havde vidst, at oplysningerne ville blive brugt imod til- talte, ville han ikke have lagt alle de oplysninger frem, som han gjorde. teksterne i forhold 3-5 er ”et frisk pust.” ved kommunikation til unge kunder er det denne måde, konkurrencen foregår på. der findes mange eksempler på, at telmore selv har været helt fremme i omtalen af deres konkurrenter. hvad angår forhold 3, kan han ikke vide, om tdc har betalt 1800 kr. pr. kunde, men han kan sagtens stå inde for kommunikationen. det samme gælder forhold 4, hvor tiltalte prøvede at lave lidt sjov ud af købet. indholdet af forhold 5 er også faktuelt korrekt, herun- der at tiltalte blev kontaktet af et antal kunder. cc har forklaret, at hun tidligere har været ansat i tiltalte i ca. 4 måneder, hvor hun var for- retningsleder for smarttalk, der var baseret på kunder, som tiltalte havde overtaget fra tisca- li, hvor hun tidligere havde været ansat. smarttalk skulle markedsføringsmæssigt præsente- res som et selvstændigt brand. hun havde sammen med to andre personer ansvar for kam- - 7 - pagnen, men alt blev godkendt af den administrerende direktør. udsendelse af e-mails var ikke en del af kampagnen. hun husker ikke præcis, hvem der udformede angivelserne nævnt i forhold 3-5. tiltalte stoppede på et tidspunkt med at sende sms-beskederne, og så vidt hun husker, var årsagen, at kampagnen ikke gav ret mange kunder. det var intentionen hos den admini- strerende direktør at gå helt til stregen i denne sag. de markedsføringsmæssige omkostninger ved kampagnen var meget små. tiltalte fik formentlig under 100 kunder via kampagnen. parternes synspunkter anklagemyndigheden har gjort gældende, at tiltalte i forhold 1 har rettet henvendelse til 12.000 modtagere og i forhold 2 til 40.000 modtagere, uden at modtagerne forudgående har anmo- det herom, og at henvendelserne er afsendt med henblik på markedsføring af tiltalte. tiltalte har ikke løftet sin bevisbyrde for, at der var samtykke fra de påståede 4.000 modtagere af e- mails.
forhold 1. dette fremgår da også af en vejledning fra forbrugerombudsmanden. at tiltalte har haft en anden forståelse af bestemmelsen, disculperer ikke, idet der er tale om en egentlig retsvildfarelse, som heller ikke kan anses for undskyldelig og derfor heller ikke føre til strafnedsættelse. angivelserne i forhold 3-5 er utilbørlige og angår uvedkommende forhold, således at de indebærer en overtrædelse af
2, jf. § 2 a, stk. 2, nr. 5, og det er anklagemyndighedens afgørelse, om almene hensyn kræver påtale af forhold, der som disse som udgangspunkt er henvist til privat påtale. tiltalte har på utilbørlig måde søgt at miskreditere sin konkurrent og givet oplysninger, som hverken er korrekte, loyale eller rele- vante. at tiltalte har deltaget i møde med forbrugerombudsmanden og givet visse oplysnin- ger, kan ikke i sig selv begrunde strafnedsættelse efter straffelovens § 82, nr. 9, idet der ikke er tale om, at tiltalte har meldt sig selv. forbrugerombudsmanden har i henvendelsen til til- talte oplyst, at henvendelsen skete med henblik på at vurdere, om der skulle rejses tiltale. - 8 - modtagerne har spildt tid og arbejdskraft på at læse og behandle de udsendte sms’er og e-mails og på at skaffe sig af med disse. spam er et stort problem. bøden skal fastsættes i overensstemmelse med de retningslinjer der er fastlagt ved sø- og handelserettens dom af 21. januar 2004 i sagen mod aircom erhverv aps. forsvareren har gjort gældende, at tiltalte ikke har haft forsæt til overtrædelse af forhold 1. på tidspunktet for udsendelserne af sms’erne var tiltalte af den opfattelse, at disse ikke var elek- tronisk post. hvis denne egentlige retsvildfarelse ikke disculperer, bør den medføre straf- nedsættelse, jf. straffelovens § 82, nr. 4. det er endvidere langt færre end de 12.000, som sms’en blev sendt til, der har modtaget den. tiltalte havde heller ikke forsæt til at overtræde
a ved at ud- sende de i forhold 2 nævnte e-mails, der blev udsendt uden ledelsens viden. e-mail- adresserne havde tiltalte fra adressaterne selv, da tiltalte aldrig har købt adresselister. 10 % af modtagerne havde ifølge aas forklaring givet samtykke til at modtage materiale fra tiltalte, hvorfor der ikke er tale om uanmodet henvendelse til disse modtagere, og denne forklaring må lægges til grund for sagens afgørelse, idet politiet og forbrugerombudsmanden intet har gjort for at undersøge denne oplysning, og idet det er anklagemyndigheden, der skal bevise tiltaltes skyld, og ikke tiltalte, der skal bevise sin uskyld. ved vurderingen af forhold 3-5 må det tages i betragtning, at der i mobiltelefonbran- chen hersker en særdeles hård konkurrence, og at det overvejende er den yngre del af be- folkningen, der benytter telmore eller tiltalte. angivelserne er ikke utilbørlige i forhold til denne gruppe, hvor der hersker et meget frit og ligefremt sprog. det er en formildende omstændighed, at tiltalte selv har bidraget til sagens oplysning, jf. straffelovens § 82, nr. 9, og efter mødet med forbrugerombudsmandens repræsentant har ændret sin markedsføring. sø- og handelsrettens afgørelse ved tiltaltes erkendelse findes det bevist, at tiltalte har udsendt 12.000 sms’er til forbrugere, der ikke forudgående havde anmodet om at modtage henvendelse fra tiltalte, jf. forhold 1. - 9 - udtrykket ”elektronisk post ” i
a må naturligt forstås som omfattende alle former for meddelelser, som sendes elektronisk. bestemmelsen er for så vidt angår elektronisk post teknologineutral og finder således anvendelse såvel på allerede kend- te former for teknologi til elektronisk forsendelse af meddelelser som nye former, og uanset om disse betegnes som e-mails, talebeskeder, videobeskeder, mms’er, sms’er eller noget helt andet, og uanset om de helt eller delvis sendes via landbaserede eller luftbårne netværk. tiltalte er herefter skyldig i det under 1 beskrevne forhold, som findes at have karakter af en aggressiv form for markedsføring. tiltaltes retsvildfarelse kan ikke fritage tiltalte for straf for dette forhold. der er efter det oplyste heller ikke grundlag for at anse retsvildfarel- sen for undskyldelig. det findes efter formuleringen af
a ”rette henvendelse” uden betydning, om meddelelsen er nået frem til alle 12.000 numre, som den blev sendt til, idet det for tiltalte var helt tilfældigt, hvis der ikke var nogen, der havde fået tildelt det pågældende nummer. retten lægger tiltaltes angivelse af, at der forelå samtykke til at modtage e-mails fra ca. 4.000 modtagere, til grund, idet politiet og forbrugerombudsmanden ikke har foretaget no- gen som helst efterforskning med henblik på at undersøge denne angivelse, jf. herved rets- plejelovens § 96, stk. 2. tiltalte findes herefter skyldig i det under 2 beskrevne forhold, dog kun for så vidt angår 36.000 e-mails. overtrædelsen, som må anses sket med henblik på mere langsigtet markedsføring, findes omfattet af
a, men er dog udtryk for en mindre aggressiv markedsføring end det i forhold 1 beskrevne forhold. det er uden betydning, om tiltaltes ledelse har haft kendskab til udsendelsen af de 36.000 e-mails, jf. straf- felovens § 27, stk.
6, jf. stk. 3, jf. § 2, stk. 2, jf. § 2 a, stk. 2, nr. 5, og § 6 a, stk. 1, under hensyn til antallet af uanmodede henvendelser, til den ge- ne, som henvendelserne har medført for modtagerne, til de foreliggende oplysninger om til- taltes forhold og til antallet af klager, til en bøde på 2.000.000 kr. der er ved strafudmålingen tillige lagt vægt på, at tiltalte hurtigt trak sin kampagne tilbage efter forbrugerombudsman- - 10 - dens henvendelse, og at de forurettede efter det oplyste ikke selv har rejst krav over for tiltal- te i anledning af forhold 3-5. thi kendes for ret tiltalte straffes med en bøde på 2.000.000 kr. for bøden fastsættes ingen forvandlingsstraf. tiltalte betaler sagens omkostninger. laura larsen hans jørgen nielsen michael b. elmer peter møgelvang-hansen aksel gybel (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.