← Danmark

sø- & handelsrettens dombog

‐ evh udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ den 16. maj 2008 blev af retten i sagen v 83/06 akd gruppen a/s og thorrisgaard a/s (begge, advokat henrik bartels) mod søbogaard a/s (advoka

§ 1

, § 2 og § 2a, og om akd og thorrisgaard a/s (herefter thorrisgaard) kan forbydes at anvende samme grønne flaske til økologisk saft, som søbogaard anvender. -2- akd og thorrisgaard har nedlagt følgende påstande:

  1. søbogaard a/s skal anerkende at have overtrådt markedsføringslovens § 1, § 2 og § 2a ved at have gjort markedsføringsmæssig brug af følgende udsagn: 1.1 ”slut med akd !” 1.2 ”uden vores viden, har akd sendt deres egne søbogaard kopiprodukter under navnet ”thorrisgaard” på markedet.” 1.3 ”vi må indrømme, at vi foretrækker loyale og inspirerende samarbejdspartnere.” 1.4 ”for vedblivende at kunne se os selv i spejlet (…) har vi naturligvis måtte slutte samarbejdet med akd, således at vi fremover ikke på nogen måde kan kædes sammen med dette firma.” 1.5 ”økologi, fair trade, ulandsarbejde, udvikling af nye produkter i samarbejde med økologiske avlere o.s.v. har ikke haft samme betydning for akd ved peter dalsgaard som for søbogaard.” 1.6 ”ligeledes har vi haft divergerende meninger om omgangstonen med vores kunder. vi har ikke ment, at vores kunder skulle ”opdrages”, men anser vores kunder som kollegaer med en fælles interesse.”
  2. søbogaard skal berigtige udsagnene i påstand 1, principalt ved at foranledige, at en af akd og thorrisgaard foreslået tekst bliver gjort tilgængelig i 30 dage på www.snn.dk og udsendt pr. brev til modtagerne af den som bilag 1 fremlagte telefaxsskrivelse, subsidiært på en måde og i et omfang fastsat af retten.
  3. søbogaard skal til akd betale 193.317 kr. med procesrente fra sagens anlæg den
  4. juli
  6. søbogaard skal til thorrisgaard betale 100.000 kr. med procesrente fra samme dag.
  7. søbogaard skal idømmes straf af bøder.
  8. søbogaard skal betale akd og thorrisgaard en af retten fastsat godtgørelse for tort, ikke under 20.000 kr. søbogaard har heroverfor nedlagt påstand om frifindelse, idet der overfor påstand 3, 4 og 6 er indeholdt en påstand om frifindelse mod betaling af et mindre beløb efter rettens skøn. -3- søbogaard har endvidere nedlagt følgende selvstændige påstande:
  9. akd tilpligtes at anerkende at have handlet – og fortsat handle – i strid med god markedsføringsskik ved fra februar 2006 at have markedsført og solgt økologisk saft tappet på grønne flasker identiske med den af søbogaard anvendte grønne flaske under navnet ”thorrisgaard”.
  10. thorrisgaard tilpligtes at anerkende at have handlet – og fortsat handle – i strid med god markedsføringsskik ved fra februar 2006 at have markedsført og solgt ”thorrisgaard” i grønne flasker identiske med den af søbogaard anvendte grønne flaske.
  11. det forbydes akd i danmark at markedsføre og sælge ”thorrisgaard” i grønne flasker med den af søbogaard anvendte grønne flaske.
  12. det forbydes thorrisgaard i danmark at markedsføre og sælge ”thorrisgaard” i grønne flasker identiske med den af søbogaard anvendte grønne flaske.
  13. akd og thorrisgaard tilpligtes in solidum at betale søbogaard en erstatning på 500.000 kr. med procesrente fra fremsættelsen af påstanden den
  14. januar
  15. akd og thorrisgaard har over for de af søbogaard nedlagte selvstændige påstande 1‐5 nedlagt påstand om frifindelse. sagens faktum parterne akd har siden 1986 drevet service‐ og distributionsvirksomhed. i 1999 havde akd fire depoter, henholdsvis akd storkøbenhavn, akd nordsjælland, akd fyn/midt‐ jylland og akd sydjylland. de to sidstnævnte er nu samlet til akd fyn/jylland, mens akd storkøbenhavn har købt akd nordsjælland. selskabets direktør er peter nørris dalsgaard. thorrisgaard blev stiftet den
  16. april 2006 på initiativ af peter nørris dalsgaard, der tillige er direktør i selskabet. thorrisgaard driver handel og produktion (løntapning) og salg af økologiske safter udviklet af selskabet med henblik på salg til detailmarkedet, herunder økologiske safter under navnet -4- ”thorrisgaard”. endvidere har thorrisgaard en private label produktion af økologiske safter for cafékæden mamma mia. både ”thorrisgaard” og mamma mia produkterne tappes på en grøn 25 cl. flaske. etiketterne har en firkantet ramme i forskellig farve afhængig af smags‐varianten og med et fotografi af den pågældende variants bær m.v. der er en skråtsiddende halsetiket på flaskerne og ingen bagetiket. farverne er ikke sammenfaldende med søbogaards etiketter. der er ø‐mærke på etiketterne. thorrisgaard anvender blanke, røde og grønne kapsler efter et bestemt mønster. søbogaard har i mere end 30 år drevet virksomhed med salg af honning, saft, marmelader m.v. selskabet blev stiftet af poul hansen, der er direktør. produktionen af hyldeblomstsaft blev påbegyndt i 1980’erne. i mere end 15 år har søbogaard anvendt en grøn 25 cl. flaske til deres økologiske safter, der bliver solgt til caféer, restauranter, kantiner og helsekostforretninger, men ikke i supermarkeder. indtil ”thorrisgaard” kom på markedet, var søbogaard de eneste på markedet, der anvendte den grønne flaske til saft. søbogaard har i dag 14 smagsvarianter af deres økologiske saft. etiketterne til søbogaards saftflasker har en forskellig grundfarve alt efter, hvilken smagsvariant der er tale om. i en ramme er der en håndtegning med eksempelvis hyldeblomster for denne variant. på flaskerne er der en skrå halsetiket og ingen bagetiket. søbogaard anvender vilkårligt gyldne, røde og grønne kapsler. ø‐mærket kom med på etiketten i 1991, idet der dog for enkelte af produktionerne af hyldeblomstsaft ikke har været et ø‐mærke på etiketten, eksempelvis produktionen den 9.‐
  17. november
  18. hvor ikke alle ingredienser er dokumenterbart økologiske, er der ikke anvendt ø‐mærke på etiketten. -5- begyndelsen på samarbejdet mellem akd og søbogaard i 1999 blev akd efter mundtlig aftale med søbogaard distributør af søbogaards saftprodukter i københavn og på sjælland, idet søbogaard beholdt enkelte kunder selv. der foreligger intet skriftligt materiale, der dokumenterer eller fastlægger indholdet af parternes samhandel. distributionen omhandlede ”rene café leveringer” af søbogaards saftprodukter i hele landet med undtagelse af århus amt og nordjyllands amt, som forsynedes af søbogaard selv via fremmed vognmand. ”thorrisgaard” den
  19. marts 2006 leverede akd første gang ”thorrisgaard” produkter til firmaet hansen & co., mens den første leverance til dansk supermarked (netto) skete den
  20. marts
  21. i den forbindelse skrev peter nørris dalsgaard den
  22. marts 2006 følgende til søbogaard: ”hej poul og marianne vi har handlet sammen siden marts 1999 og derfor føler jeg det som min pligt at informere jer om den positive udvikling som der foregår hos akd gruppen as. sidste år på bella messen afviste du at gå ind i private label produktion af økologiske safter på opfordring fra den adm. direktør hos mammamia danmark. han spurgte senere mig om jeg kunne gøre noget, jeg sagde derfor ja. hvis ikke jeg havde gjort det, så havde en anden og den chance kunne jeg ikke tage. -6- udover en private label til mammamia kæden i dk har vi udviklet en serie mere som er opkaldt efter vores gård i nordjylland. den hedder thorrisgaard. se mere om den på www.thorrisgaard.dk. vi kører efter samme koncept, som vi gør på kildevand, jeg har i dag 7 private label i kildevand i samarbejde med aquad’or. se mere på www.akdkildevand.dk. thorrisgaard er udviklet med henblik på salg til detailhandlen, convenience og eksport. jeg har identificeret flere aktører som forsøger at komme ind på markedet i dk, bla. pebas scandinavia med deres grønne gården samt sølyst fra antons. i 2002 sagde pebas/grønne gården til charlotte og jeg på messen i herning ”vi kan ikke lide jer og søbogaard eller jeres produkter. citat slut. det er primært grønne gården som jeg betragter som den største konkurrent og ikke mit eget salg eller distribution af søbogaard. jeg ønsker ikke at stoppe med salg af søbogaard, da jeg mener at de 2 produkter kan supplere hinanden fint i min virksomhed. vi har produktet klar her i begyndelsen af marts 06 og vil præsentere det på vores stand på foodexpo messen i herning fra d. 19.03.06 – 22.03.
  23. der vil det stå sammen med søbogaard, union øl, corona, akd kildevand, bomba energi drik m.v. du er velkommen til at ringe eller komme forbi til en snak om vores samarbejde. …” under messen i herning blev ”månedsmagasinet for hotel og restaurant” for april 2006 omdelt. i magasinet var der en halvsides annonce for ”thorrisgaard” produkterne. der var 34.778 fagfolk på messen. salgstal det fremgår af akds lagerstatistik for perioden
  24. marts 2006 til ophævelsestidspunktet den
  25. juni 2006, at akd solgte i alt 6.400 kasser søbogaard til caféer i perioden. derudover havde akd et business‐to‐business salg af søbogaard i samme periode på 185 kasser. for den samme periode året før, dvs.
  26. marts 2005 til
  27. juni 2005, og før ”thorrisgaard” kom på markedet, solgte akd 7.289 kasser søbogaard til caféerne og 195 kasser søbogaard som business‐to‐ business salg. over en tre‐årig periode fra
  28. juni 2003 til
  29. juni 2006 udgjorde akds samlede salg af søbogaard produkter til caféerne 68.901 enheder svarende til et dækningsbidrag på 2.226.466 kr. og business‐to‐business‐salget udgjorde 2.123 enheder svarende til et dækningsbidrag på 93.345 kr. søbogaards samlede salg af caféflasker udgjorde henholdsvis 27.749 kasser i perioden
  30. marts til
  31. juni 2005 og 29.697 kasser i perioden
  32. marts til
  33. juni
  34. -7- for så vidt angår varianterne søbogaard hyldeblomst, solbær, æble‐solbær, tranebær, hindbær, æblemost, sjælevarmer og mynte, alle i 25 cl. flasker, blev der solgt nedenstående mængder til et uddrag af københavnske caféer: café victor café dan café zeze café café den turell sommersko blå hund perioden
  35. 65 kasser 82 kasser 92 kasser 107 kasser 114 kasser marts til
  36. juni 2005 perioden
  37. 54 kasser 52 kasser 67 kasser 11 kasser 78 kasser marts til
  38. juni 2006 hertil kom et mindre salg af bland‐selv‐drikke i 75 cl. flasker. af en udskrift fra søbogaards bogholderi fremgår det, at café ziggy, rarbar, rohdes café, dg café og rohdes café 2, alle beliggende i århus, og som ikke længere køber søbogaards produkter, i perioden
  39. september 2005 til
  40. september 2006 købte søbogaard produkter for ialt 143.573 kr. ex. moms. afslutningen på parternes samarbejde poul hansen fra søbogaard opsagde samarbejdet med akd i følgende udateret brev, som parterne er enige om, er sendt den
  41. juni 2006: ”til akd vores samarbejde startede for 7 år siden, ved at søbogaard kvit og frit overdrog jer en pæn del af vores københavnske og sjællandske cafékunder, samtlige på fyn og sønderjylland, samt i en periode også i nordjylland indtil akd nord ikke kunne finde ud af det mere, og en ny akd opstod, som heller ikke kunne finde ud af det bla. at betale. vi har i denne periode flere gange beskyttet akd mod interessenter der gerne ville køre vores varer. dette så sent som for nogle måneder siden. vi kan nu konstatere at du i mindst 2 tilfælde har introduceret egne mærker i direkte konkurrence med søbogaard og dermed taget nogle af vores kunder. senest med torisgård hvor du endda bruger ”vores” flaske. dette er sket inden vi får et brev om at dette har du tænkt dig. det må være åbenbart at man ikke kan distribuere søbogaard samtidig med at man laver sit eget mærke der konkurrerer med søbogaard. en sådan handlemåde viser for os en så slidt arbejdsmoral at vi ikke orker mere. ud over at producerer og bringe varer ud og dermed tjene penge lægger vi stor vægt på også at gøre en forskel omkring økologi, fair trade, bevaring af -8- gamle husdyrracer og andre ting, som vi finder nyttige. vi har her brug for samarbejdspartnere, der som et minimum ikke modarbejder os og som heller ikke stjæler den positive energi som er nødvendig for, at vi kan arbejde mod de mål, vi ønsker. vi skal derfor umiddelbart opsige samarbejdet. returemballage og evt. fulde flasker vil naturligvis blive krediteret. …” samme dag, den
  42. juni 2006, sendte søbogaard en telefax til samtlige caféer, hvoraf fremgik følgende: ”slut med akd ! samarbejdet med vores distributør gennem 7 år er ophørt. uden vores viden har akd sendt deres egne søbogaard kopiprodukter under navnet ”thorrisgaard” på markedet og endda på samme flaske. en sådan handlemåde er fuldstændig uacceptabel. vi må ærligt indrømme at vi foretrækker loyale og inspirerende samarbejdspartnere. for vedblivende at kunne se os selv i spejlet (selvom det ikke nødvendigvis er et kønt syn) har vi naturligvis måtte slutte samarbejdet med akd, således at vi fremover ikke på nogen måde kan kædes sammen med dette firma. økologi, fair trade, ulandsarbejde, udvikling af nye produkter i samarbejde med økologiske avlere o.s.v. har ikke haft samme betydning for akd ved peter dalsgaard som for søbogaard. ligeledes har vi haft divergerende meninger om omgangstonen med vores kunder. vi har ikke ment at vores kunder skulle opdrages, men anser vores kunder som kollegaer med en fælles interesse. tanken om at sende vores produkter på tilbud i netto ligger os ligeledes fjernt. dengang samarbejdet startede, fik akd ganske kvit og frit foræret en del af vores københavnske kunder. vi har derfor ikke længere alle jer kunder, gamle som nye, i vores kartotek. ønsker i fremover at bestille søbogaard produkter, ring da direkte på
  43. så hjælper vi med ny levering og afhentning af emballage. alle vores produkter kan ses på www.snn.dk. se i øvrigt vedlagte prisliste. vi håber at høre fra jer de bedste hilsener søbogaard” akd og thorrisgaard protesterede gennem deres advokat ved brev af
  44. juni 2006 mod ophævelsen og mod indholdet i telefaxen til caféerne. forklaringer peter nørris dalsgaard har forklaret, at han er direktør i akd gruppen, som han stiftede i
  45. thorrisgaard, hvori han er hovedaktionær, er stiftet i foråret 2006, men forinden havde han igangsat produktionen af ”thorrisgaard” i akd‐gruppen. akd og thorrisgaard producerer øl og sodavand. akd samarbejdede med bryggeriet fuglsang. akd solgte sine produkter til blandt andet café hackenbusch på vesterbrogade i københavn. gennem caféen fik -9- han henledt opmærksomheden på søbogaard. han blev senere ringet op af en medarbejder fra søbogaard, jens, som spurgte, om akd ville sælge søbogaards produkter. han tog til et møde hos søbogaard, hvor de indgik en aftale om salg af søbogaards produkter. han fik liste over kunder/caféer i københavn, som akd skulle sælge til. i begyndelsen faxede søbogaard til akd, når en ny kunde henvendte sig. efter nogle år kom der ikke så mange nye kunder fra søbogaard. det skete, efter at han fyrede en chauffør, som efterfølgende fik arbejde hos søbogaard. herefter begyndte søbogaard oftere selv at køre sine varer ud. han har også set andre virksomheder køre ud med søbogaards produkter. på det første møde hos søbogaard drøftede de ikke meget i relation til aftalen, men da samarbejdet senere fik et større omfang, drøftede de aftalevilkårene. sammen med poul hansen aftalte han et opsigelsesvarsel på tre måneder, hvilket primært var af hensyn til de ansattes opsigelsesvarsel. de eneste krav, søbogaard stillede, var, at akd ikke måtte sælge søbogaard til detailhandlen og søbogaards egne kunder, ellers måtte de bare sælge løs. da han begyndte samarbejdet med søbogaard, fik han en liste på et par sider med navne på søbogaards kunder. det var ikke søbogaards mening, at han skulle lave opsøgende arbejde, men der var ikke forbud herimod. han havde dog søbogaards produkter med, når han alligevel var rundt med nye varer, herunder udenlandsk øl. fra begyndelsen var det en del af aftalen, at søbogaard også selv kunne levere til nogle kunder, idet søbogaard gerne ville fortsætte med at levere til christiania, café norden og café europa. det var generelt, at der ikke kom noget på skrift fra poul hansen. poul hansen ringede kun, hvis der var problemer. han selv skrev breve til poul hansen og ringede indimellem. han skrev blandt andet om kvalitetsproblemer og manglende betaling fra kunder. nogle gange drøftede han brevenes indhold efterfølgende med poul hansen, andre gange blev der ikke fulgt op. han blev ringet op om levering fra en café, som han ikke kendte i forvejen. han skrev derfor i juni 2004 til poul hansen, fordi det var et nyt eksempel på irrationel distribution. han fik ikke noget svar. han oplevede flere eksempler på denne irrationelle distribution, hvor de hver især leverede til caféer lige ved siden af hinanden. han konfronterede poul hansen hermed. på messen i marts 2005 i bella centret fik han en henvendelse fra den administrerende direktør for mamma mia danmark, der driver caféer. direktøren -10- spurgte, om akd ville lave en private label serie til mamma mia. han tilbød mamma mia kæden at spørge søbogaard, som imidlertid afviste det, hvilket han meddelte mamma mia kæden. mamma mia kæden spurgte derefter, om akd selv kunne stå for en private label serie, hvilket han sagde ja til. han tog kontakt til sodavandsfabrikken frem i ribe, der også producerede økologiske safter. frem ville gerne være med til at lave private label drikke til mamma mia i varianterne hyldeblomst, solbær, æble og hindbær. mamma mia ville gerne have en grøn flaske og accepterede en lille grøn flaske – en ”beck”‐flaske. seks‐syv måneder senere blev han ringet op af frem, der ikke længere kunne skaffe den hidtidige flasketype, der stammede fra tyskland. frem foreslog, at de i stedet anvendte vichy‐flasken, den samme flaske, som søbogaard anvender, og som var i fri handel og uden begrænsninger. der var ikke mange andre flasker at vælge i mellem. han sagde derfor ja til vichy‐flasken, hvilket han havde intentioner om at fortælle poul hansen. han valgte efterfølgende at anvende vichy‐flasken til ”thorrisgaard” produkterne, idet det er hele tanken bag private label‐produkter, at det alene var etiketten, der var anderledes. de måtte ikke anvende den almindelige, klare sodavandsfalske, idet det er en pantflaske, der er forbeholdt drikke tilsat kulsyre. de skulle bruge en 25 cl. flaske, svarende til den størrelse, som de allerede anvendte, og de kunne derfor ikke anvende samme flaske, som en anden producent, grønnegården, anvendte. han henvendte sig til nova print, som de havde samarbejdet med ved udarbejdelsen af mamma mias etiket, da akd skulle have lavet etiketter til ”thorrisgaards” produkter. han bad nova print om at videreføre idéen fra mamma mias etiketter. de ville have rigtige fotografier på etiketterne. skrifttyperne er de samme som på det skilt, der sidder på deres gård. grunden til, at han i sommeren 2005 valgte at påbegynde produktionen af ”thorrisgaard”, var, at han gerne ville bredt ud på markedet. han havde en idé om at samarbejde med søbogaard om produktion og distribution, idet produktionen kunne samles hos frem. ”thorrisgaard” skulle således sælges til detailhandlen og convienience, mens søbogaards produkter skulle sælges til caféer og restauranter. det er normalt med samdistribution indenfor branchen, også for konkurrerende brands. -11- han ringede til dansk supermarkeds indkøbsafdeling i januar
  46. de ville gerne have vareprøver på ”thorrisgaard”. han påklæbede med tape de etiketter, som han havde modtaget pr. e‐mail fra nova print. dansk supermarked var herefter meget hurtige til at træffe en beslutning, idet de allerede i februar bestilte thorrisgaards produkter. han afgav herefter en ordre til frem, som leverede ”thorrisgaard” produkterne til akd den
  47. februar
  48. akd havde ikke leveret ”thorrisgaard” til andre før dansk supermarkeds ordre til netto. samtidig med leverancen til netto skrev han til poul hansen, idet han fandt det rimeligt, at poul hansen fik kendskab til akds nye produkt forud for messen i herning. akd havde deltaget i messen i herning nogle gange, og akd havde tilmeldt sig umiddelbart efter messen i bella centret i marts
  49. alle udstillere står på messens hjemmeside. han blev kontaktet af en sælger fra et blad, der skulle deles ud på messen. han kendte ikke bladet, månedsmagasinet for hotel og restauranter, i forvejen. akd har aldrig brugt mange penge til sådanne annoncer. han tænkte, at det var en god idé at få ”thorrisgaard” med i bladet. der kommer også mange forbrugere på messen i herning, som ville kunne købe ”thorrisgaard” i jylland. han tænkte ikke på, at det kunne virke som en reklame i forhold til andre produkter på café‐ og restaurantmarkedet. akd havde ikke på daværende tidspunkt nogen distribution i jylland. akd har aldrig handlet med panton & lange, heller ikke før
  50. marts
  51. hansen & co., som har eksisteret i en del år, er stor på markedet for soft‐ drinks og sælger primært til detailhandlen og ikke meget til caféer. akd havde handlet med hansen & co. i nogle år inden 2006 og har aldrig solgt søborgaards produkter til hansen & co.. hansen & co.’s priser er væsentligt højere end den pris, caféerne betaler hos akd. akd’s pris er den samme som søbogaards. peter skafte er en selvstændig ølhandler. akd solgte søbogaards produkter til peter skafte frem til den
  52. juni
  53. engang i marts måned meddelte peter skafte til ham, at en kunde havde klaget over søbogaards varer. peter skafte købte herefter i stedet en række af thorrisgaards varer til brug for disse kunder. akd har maksimalt solgt 400 kasser ”thorrisgaard” til peter skafte. peter skafte skrev noget om søbogaard på sin hjemmeside, formentlig mens han var meget sur. han bad peter skafte om at lade være med det. -12- akd har fra marts til juni 2006 primært solgt ”thorrisgaard” til dansk supermarked og hansen & co. samt forskellige virksomheder, herunder depot fyn, og en selvstændig forhandler i nordjylland. akd har ikke sælgere ansat. han fik ikke nye kunder i perioden. akd solgte ikke ”thorrisgaard” til caféerne i foråret
  54. akd oplevede en nedgang i salget af søbogaards produkter. nogle var utilfredse med kvaliteten. hvis kunderne spurgte til et alternativ til søbogaards produkter, fortalte han om ”thorrisgaard” for ikke at miste kunderne. nogle caféer køber varer hver uge, andre hver anden eller tredje uge. caféerne bestilte således først nye varer, når de var ved at løbe tør. akd forhandlede de søbogaard varianter, der blev solgt til caféerne, både de små flasker og de store til opblanding. på nogle caféer står søbogaards flasker fremme, mens andre caféer blot har oplistet søbogaards produkter på et skilt. det er sædvanligt, at caféer beder om at få hentet varerne igen, for eksempel hvis de er i økonomiske problemer. der har været tre produktioner af søbogaard hyldeblomst, som ikke havde ø‐ mærket på etiketten. han opdagede ikke det manglende ø‐mærke de første gange, men han blev kontaktet herom af en kunde. han ringede herefter til søbogaard, der svarede, at der ikke var ø‐mærke på lige den produktion. nogle kunder klagede over, at de skulle betale samme pris for produkter uden ø‐mærke. akd havde bestilt nogle varer hos søbogaards vognmand, som skulle leveres tirsdag den
  55. juni
  56. akd fik imidlertid ikke varerne. lars møller fra vognmanden ringede og fortalte, at poul hansen havde sagt til ham, at han ikke måtte køre op med varerne. lars møller fortalte, at humleekspressen formentlig havde overtaget distributionen, og at det var sket ultimo maj/primo juni. han, peter dalsgaard fandt det ikke berettiget, at søbogaard ophævede aftalen på denne måde. han talte ikke med poul hansen efter sit brev af
  57. marts 2006 og frem til ophævelsen. han var rystet over ophævelsen. de mistede en masse kunder efter ophævelsen. nogle caféer begyndte at bestille ”thorrisgaard” hos akd i stedet for. kunderne var fortørnede over den behandling, som akd havde fået fra søbogaard. humleekspressen var hans største konkurrent. hvis akd skulle overleve, måtte de have flere varianter af ”thorrisgaard”. han kontaktede i maj/juni 2006 frem herom. akd handler ikke længere med caféerne victor, zeze og den blå hund. -13- poul hansen har forklaret, at søbogaard begyndte med at producere honning og efterfølgende kom æblemost, saftevand og andre safter samt marmelader og spiritus til. i dag har søbogaard 130‐140 forskellige varenumre, hvoraf de fleste er økologiske produkter. ikke alle varenumre produceres hele tiden. tilfældigheder har været afgørende for deres produktudvikling, idet de ikke har været målrettede, heller ikke i forhold til design. i forhold til søbogaards størrelse bruger de megen tid og penge på at udvikle nye produkter af økologiske varer. det var søbogaard, der introducerede hyldeblomstdrikken på det danske marked. de gør ikke noget traditionelt for at markedsføre sig selv og har aldrig brugt reklamebureauer. de har været på mindst 50 messer, udstillinger og dyrskuer gennem tiden, herunder helsekostmesser. han har altid gjort sig umage med at lave flotte og utraditionelle stande, hvorved de fik besøg af mange kunder. de har også haft besøg af mange på virksomheden, ligesom de fra 1990’erne har udgivet søbogaardposten. de fik et tilbud fra dr1 om medvirken i et halvtimes‐program, hvilket de sagde nej tak til, idet de var nervøse for at blive set for meget. de har således forsøgt at afbalancere deres markedsføring. søbogaard drives af kreative kræfter og har ikke nogen egentlig direktør. etiketterne til deres forskellige drikke er tegnet af en pige, der var til fødselsdag hos dem. ved nye produkter har de gjort sig umage med at finde ting i litteraturen, der er skrevet om for eksempel hyben, som de herefter har skrevet på etiketterne. akd kom ind i billedet gennem søbogaards tidligere medarbejder jens. søbogaard forærede kvit og frit en række cafékunder til akd. akd ville imidlertid ikke have caféer langt uden for københavn, ligesom de ikke ville have tivoli, hvor det kostede penge at komme ind for at levere. søbogaard beholdt de steder, hvor de syntes, det var hyggeligt at komme, herunder christiania, ligesom de beholdt de bedst sælgende kaffesteder, f.eks. norden og europa. akd købte varer hos søbogaard med rabat, hvilket svarede til akds fortjeneste. akd skulle derefter levere varerne til kunderne. det er korrekt, at han sagde til akd, at det var en dårlig idé at ringe til kunder, da kunderne nok skulle ringe til dem, når de manglede varer. det skulle ikke forstås sådan, at akd ikke måtte ringe til kunderne. da samarbejdet med akd begyndte, kørte akd ikke med andre saftprodukter. på et tidspunkt spurgte akd, om de ikke skulle køre med antons produkter også, så de kunne -14- følge med i, hvor meget der blev solgt fra konkurrentens side. han sagde til akd, at det var en dårlig idé. søbogaard har aldrig lavet skriftlige kontrakter. de har en enkelt gang overvejet at lave en kontrakt med nh supermarkedskæden om levering af en stor ordre på lynghonning. indkøberen sagde til ham, at det ikke var nødvendigt med kontrakt, for hvis ikke varen var der til tiden, skulle han ikke komme igen. han tænkte, at det var den rigtige måde at gøre det på. søbogaard har selv leveret til en mamma mia café lige før påske. han hørte om mamma mia på bella messen, men hørte derefter ikke mere, og han blev ikke efterfølgende sat i forbindelse med mamma mia. han har ikke før i dag i retten set mamma mia saft på søbogaards grønne flasker, men han har tidligere set saften på de små beck‐flasker. han så første gang ”thorrisgaard” produkterne, da en af deres chauffører havde hentet returvarer på en café i københavn og i den forbindelse tog en ”thorrisgaard” flaske med hjem. han troede, at han snart ville have en rødglødende peter dalsgaard i telefonen, som havde spottet en ny konkurrent, men det skete af gode grunde ikke. han modtog herefter brevet fra peter dalsgaard. deres kommunikation foregik normalt pr. telefon. han kan ikke huske, om der er kommet andre breve i tidens løb fra peter dalsgaard, måske i forbindelse med spørgsmål om eneret, men han har ikke modtaget breve om kvalitetsmangler. han har ikke oplevet problemer med kvalitetsmangler i et større omfang, men det er naturligvis sket, idet søbogaard anvender økologiske varer uden konserveringsmidler. peter dalsgaards brev fra marts 2006 beskrev ikke akds store planer om samdistribution eller faktureringerne til dansk supermarked og hansen & co. endvidere havde akd allerede lavet aftaler på det tidspunkt, og brevet var derfor alene af historisk interesse. det var normalt, at uanset hvad der havde stået i brevet, blev han efterfølgende ringet op af peter dalsgaard. han skrev et brev til caféerne, efter at søbogaard havde standset samarbejdet med akd, idet de ikke vidste, hvilke kunder akd havde. de var derfor nødt til at melde bredt ud til caféerne, hvordan disse fremover kunne købe søbogaard. akd var søbogaards eneste grossistkunde. søbogaard havde ingen mulighed for at opdage, at akd havde solgt til f.eks. peter skafte, idet akd hentede returflaskerne. -15- søbogaard fik alene søbogaard flasker retur, ikke kasser med også ”thorrisgaard” flasker i. nogle af søbogaards tidligere kunder køber nu ”thorrisgaard”, for eksempel cafékæden baresso og bøf & ost på gråbrødretorv. bøf & ost koncernen, der var store kunder, købte formentlig et sted mellem 20.000‐25.000 flasker om året. søbogaard har altid søgt at levere så gode produkter som muligt. ø‐mærket er både en glimrende ting og en absurd ting. de har gennem mange år plukket hyldeblomster i en plantage ved en mose, der ikke er ø‐mærket, men hvor der kun kom folk på plukketidspunktet. disse hyldeblomster kunne ikke bruges til ø‐ mærkede produkter. men steder, hvor der er gødet med gødning fra ikke‐ økologiske svinebrug, kan godt få ø‐mærke for deres hyldeblomster. folk tror, de får noget, som de ikke får. det er ikke problematisk, at der på nogle flasker ikke er ø‐mærke, idet han ved med sikkerhed, at blomsterne er plukket på et sted, hvor der ikke er anvendt sprøjtemidler. den fremlagte produktionsrapport er udtryk for en produktion, der ikke er økologisk. de serbiske hyldeblomster er økologiske med certifikat, men produkterne kunne ikke ø‐mærkes, da der var iblandet almindelig hyldeblomst. produktionen den
  58. og
  59. november 2005 er efter hans erindring deres sidste produktion heraf. søbogaard blev kaldt ind til panton & lange efter en kreditnota fra marts 2006 for at hente tom emballage. deres chauffør så en flaske ”thorrisgaard” i køleskabet. han har aldrig været der og ved ikke, hvem panton & lange er, ligesom han ikke ved, hvor meget søbogaard har solgt til dem. han kan ikke huske præcist, hvad det er for to tilfælde, han omtalte i sit brev, men panton & lange kunne være den ene. selvom han opdagede ”thorrisgaard” flasken og modtog brevet fra akd i marts 2006, skrev han først sit brev i juni 2006, idet han indtil maj var uvidende ”om virkeligheden”. hvis der havde stået i akds brev fra marts 2006, at de ville levere til netto, ville han straks have reageret. der stod blot, at akd ville levere til detailhandlen. akd burde have kontaktet dem, da akd rettede henvendelse til dansk supermarked i januar 2006, hvilket ville have været loyalt efter syv års samarbejde. søbogaard havde gennem flere år forsøgt at komme ind på det franske marked og havde meldt sig til en messe i frankrig. udenrigsministeriet ringede til ham og fortalte, at der allerede var et lignende dansk -16- produkt på messen. allerede midt i maj kunne han se, at det ikke var holdbart med et samarbejde med akd, og han måtte derfor tænke videre. den liste, som søbogaard udleverede ved begyndelsen af samarbejdet, vedrørte muligvis kun vedrørende caféer, men akd kunne også sælge søbogaards produkter til andre end caféer. det er ikke hans skyld, at han ikke har kunnet konstatere, at skafte solgte søbogaard til kantiner m.v. akd aftog stadig søbogaard produkter i den periode, hvor ”thorrisgaard” var kommet på markedet. søbogaard begyndte at samarbejde med humleekspressen umiddelbart efter afbrydelsen af samarbejdet med akd. han kontaktede selv humleekspressen, som han gerne ville samarbejde med. de har ingen skriftlig samarbejdsaftale. de har også andre distributører end humleekspressen. i begyndelsen anvendte søbogaard ganske almindelige sodavandsflasker. da de begyndte at lave andre produkter end æblemost, fandt han på, at de skulle anvende den grønne flaske. det første lager købte søbogaard fra fdb, der havde indkøbt flaskerne, men de skulle ikke bruge dem alligevel. for år tilbage var søbogaard flasken meget almindelig i tyskland, og de købte brugte flasker derfra. det er højst ejendommeligt, at der kun skulle være én flasketype i hele europa, der kunne bruges til saft. bente franck winther har forklaret, at hun er logistikansvarlig hos hansen & co. a/s. hun sad i foråret 2006 også med ordreafgivelser. hansen & co. sælger diverse drikkevarer, herunder ”thorrisgaard”. de tog formentlig ”thorrisgaard” med, fordi det er et økologisk produkt, der passer godt ind i deres sortiment. hansen & co. sælger til grossister, caféer, restauranter, kiosker m.v. man skal købe for minimum 2.000 kr., hvis man vil have varerne leveret fragtfrit, hvilket kan være en begrænsning for caféer med begrænset lagerplads. hvis man køber små ordrer, får man ikke rabat, men alene hansen & co.s listepris. hansen & co. solgte første gang ”thorrisgaard” til panton & lange den
  60. maj
  61. de solgte to kartoner á 24 flasker, hvilket ikke en stor ordre. panton & lange er en sandwich take away café. derudover solgte hansen & co. otte kartoner ”thorrisgaard” direkte til andre caféer i perioden
  62. marts –
  63. juni
  64. -17- i den relevante periode havde hansen & co. et totalt salg på 223 kartoner á 24 flasker, herunder til bl.a. bacardi/martini importøren, salling, hotel d’angleterre, magasin, panton & lange samt caféen i illum. lars møller har forklaret, at han fra den
  65. oktober 2006 har været ansat som chauffør i akd gruppen, hvor han kører med sodavand, saft og øl, herunder ”thorrisgaard”. tidligere kørte han blandt andet med søbogaard, men alene i jylland. han har blandt andet kørt varer fra søbogaard til akd‐gruppen. først efter den
  66. oktober 2006 blev der kørt med ”thorrisgaard” til de århusianske caféer. han er helt sikker på tidspunktet, idet han gav caféerne telefonnummeret til akd. den
  67. juni 2006 kørte han med søbogaard produkter fra producenten landkjær. han skulle hente nogle yderligere varer hos søbogaard. hos søbogaard fik han at vide, at han skulle læsse af, og at han ikke måtte levere varer til akd. han har ikke kørt med ”thorrisgaard” produkter til caféer før den
  68. juni
  69. han modtog klager fra kunderne over søbogaards produkter, særligt hyldeblomst drikken, der gærede og sprang i luften. han skulle spørge kunderne, om de ville købe andre produkter end søbogaards produkter. det var ikke svært at skaffe nye kunder, idet ”thorrisgaard” produkterne har været af en bedre kvalitet end søbogaards produkter. der er alene sendt enkelte ”thorrisgaard” flasker tilbage. nogle caféer er fortsat med at sælge søbogaards produkter. han kører både i jylland og på sjælland. han har ikke kontaktet kunder på sjælland, idet han på sjælland alene skal køre varer ud. han har ikke andre interesser end sin ansættelse i akd eller thorrisgaard. han var træt af at arbejde hos søbogaard. han havde forud for ansættelsen hos akd ofte kontakt med peter dalsgaard, idet han ofte kom til virksomheden. han havde ikke noget at gøre med mamma mia. før i tiden var der hyldeblomst produkter, der ikke var ø‐mærkede. han vil tro, at omkring 20 % af varerne var ø‐mærkede, mens resten ikke var. peter skafte har forklaret, at peter skafte aps er en distributionsvirksomhed, som sælger øl‐ og læskedrikke til kontorer, virksomheder, kantiner i københavn. han havde i april 2006 både ”thorrisgaard” og søbogaards produkter på sin hjemmeside. han solgte ”thorrisgaard” til kantiner og kontorer. han sælger ikke -18- ”thorrisgaard” til caféer. han havde gennem mange år været kollega med peter dalsgaard, som gerne ville have, at han solgte ”thorrisgaard” produkterne. han kan ikke huske, hvornår han begyndte at sælge dem. når hans kunder ringede med ordrer på søbogaards produkter, introducerede han ”thorrisgaard” ved at fortælle om produktet. han gjorde det for at hjælpe peter dalsgaard. . nogle af kunderne klagede over søbogaard produkterne. man kunne se på produkterne, hvis de ikke var i orden, men smagen var der ikke noget i vejen med. han modtog forholdsvis mange klager på søbogaards produkter i forhold til øvrige produkter. han solgte ”thorrisgaard” med et argument om, at det var en bedre kvalitet end søbogaards produkter. i 2007 solgte han i alt 3.000 kasser søbogaard og ikke en eneste kasse thorrisgaard. i 2006 har han formentlig solgt omkring det samme antal kasser søbogaard. han ophørte efter nogle måneder med at sælge ”thorrisgaard”, fordi kunderne hellere ville have søbogaard. peter bergendorf har forklaret, at han er indkøber hos café victor, ligesom han udfører kontrol‐ og regnskabsopgaver. han har arbejdet på caféen i 10‐12 år. han bestiller varer pr. telefon. der går et par dage imellem nye bestillinger hos søbogaard. forskellen i køb mellem de to perioder i henholdsvis 2005 og 2006 er ikke nødvendigvis udtryk for mindre salg, men kan være udtryk for en periodisering. han husker ikke, at der skulle have været mindre salg i 2006 end i
  70. han bestilte normalt 10‐15 kasser søbogaard ad gangen. akd har aldrig leveret ”thorrisgaard” til café victor. café victor sælger flest hyldeblomstdrik af søbogaards produkter. som indkøber kan han ikke forveksle søbogaards og thorrisgaards hyldeblomst produkter. når kunderne bestiller, bestiller de søbogaard, ikke hyldeblomstdrik. han vil tro, at der står ”søbogaard”, ikke ”hyldeblomstdrik”, på deres menukort. kundernes kendskab til søbogaard er en af grundene til, at han valgte ikke at købe thorrisgaard. det er trendy at købe søbogaard. han har ikke indtryk af, at der er store kvalitetsproblemer med søbogaards produkter. jean‐yves puibaraud har forklaret, at han er indehaver af café bankeråt og står for caféens indkøb. -19- caféen sælger i dag ”thorrisgaard”, men har tidligere solgt søbogaards produkter. de ophørte med at købe søbogaards produkter, da de ikke længere kunne få dem leveret gennem akd. han bestiller varer hver 10.‐
  71. dag. en dag, da han ringede for at bestille varer, fik han at vide, at der var problemer parterne imellem omkring leveringen af søbogaards produkter. der var således en periode, hvor han ikke kunne få nogle af varerne. da han senere ringede for at bestille, blev han i stedet tilbudt ”thorrisgaard”. han har ikke fået presset ”thorrisgaard” ned over sig. han har samarbejdet med akd i alle de ni år, han har haft caféen. det var af nemhedsgrunde, at han valgte at skifte til ”thorrisgaard”. kvaliteten af søbogaard var i og for sig i orden, men nogle gange var der en mugplet. han oplevede, at søbogaards bland‐selv produkt ikke var økologisk. caféen har et koncept med salg af helst økologiske varer. ”thorrisgaard” og søbogaards produkter er ikke forvekslelige for ham. søbogaard er efter hans opfattelse velkendt på markedet. han har ikke indtryk af, at hans kunder decideret bestiller et søbogaard produkt, men at de efterspørger økologisk saft. kristian olesen har forklaret, at han er salgschef i frem. frem er et familieforetagende, der siden 1949 har produceret sodavand og saft. de producerer mange millioner flasker om året. han kender peter dalsgaard som en af deres gode kunder gennem mange år på sodavandssiden. frem er løntapper for så vidt angår ”thorrisgaard” og mamma mias private label produkter. peter dalsgaard ringede til ham, da akd skulle producere en serie for kæden mamma mia. han fandt den lille flasketype, beck, som var ledig på markedet på det tidspunkt. han præsenterede flasken for peter dalsgaard og mamma mia. da bryggeriet beck stoppede med at producere flasken, var frem alene en lille spiller på markedet. frem skulle herefter ud at finde en ny flaske, som de kunne anvende i deres tappeanlæg. det er svært at finde ledige flasker i dag, men de fandt en flaske i tyskland, som var den eneste, der kunne garanteres at være fri på markedet i to år. de tog derfor flasken hjem. det er den grønne flaske, som efterfølgende blev anvendt til mamma mias saft. de vidste ikke på daværende tidspunkt, at det var den samme flaske, som søbogaard anvendte. produktionen af ”thorrisgaard” begyndte omkring februar‐marts
  72. de valgte at anvende samme flaske som til mamma mias saft, idet den passede i deres -20- system, og da den var fri på markedet. salgschef mads elming fra recks (en del af holmegaards glasværker) sagde, at det var en frit tilgængelig flaske, og at alle kunne købe den. den blev endvidere anvendt til kildevand i frankrig. mads fra systempack i tyskland sagde det samme. på det tidspunkt var der ikke andre muligheder for valg af flaske. de kunne ikke anvende den almindelige sodavandsflaske, idet det var en pantflaske. netto er fritaget for at tage pantflasker ind. da det var meningen, at thorrisgaard skulle sælges til detailhandlen, herunder netto, valgte man derfor at tappe ”thorrisgaard” på engangsflasker. hvis man tog sodavandsflasken ind i netto igen, skulle netto begynde at tage imod alle andre sodavandsflasker med pant igen, og det var de ikke interesserede i. hvis akd ikke havde taget mamma mia med private label ind, havde frem selv gjort det, idet det ville være en god forretning. da de begyndte at løntappe for mamma mia, tappede de også for anton. da anton ikke leverer til detailhandlen, kan de anvende almindelige sodavandsflasker. de øvrige engangsflasker, som de kunne få udover den grønne flaske, passede ikke i deres system, idet systemet ikke kan tappe på flasker med et stort mundstykke til skruelåg. de blev ikke tilbudt andre flasker end den grønne, som de kunne køre i deres system. de tapper deres frem sodavand på almindelige sodavandsflasker. mette jeppesen forklarede, at hun fra 2000 til slutningen af 2004 var ansat i søbogaard, hvor hun udførte kontoropgaver. mens søbogaard samarbejdede med akd, ringede. peter dalsgaard af og til, ligesom hun ringede eller faxede ordrer til akd. hun har aldrig set noget brev fra peter dalsgaard, men hun så ikke alle breve til søbogaard. det var hovedsageligt hende, der talte med kunderne. kunderne elskede søbogaards produkter. marianne rasmussen har forklaret, at hun er gift med poul hansen og arbejder på kontoret hos søbogaard. i den relevante periode var de fire‐fem ansatte på søbogaard. det var ikke så tit, at hun tog telefonen, men hun har talt med peter dalsgaard i telefonen og kan huske, at peter dalsgaard en eller to gange var på søbogaard. det var sædvanligt, at peter dalsgaard ringede til søbogaard. -21- søbogaard har generelt ikke skriftlige kontrakter med kunderne. palle hviid har forklaret, at han ejer flint & hviid, der er et engrosfirma, som sælger økologiske fødevarer. de handler med private, institutioner, mindre specialbutikker, supermarkeder, andre grossister, caféer, hoteller og restauranter. de er den eneste grossist, der er beliggende i københavn. flint & hviid har købt søbogaards varer fra
  73. søbogaard har altid haft lidt kultstatus på markedet og er førende med safter og marmelader. søbogaards produkter har haft en bedre kvalitet end andre producenters produkter. flint & hviid sælger også økologiske safter fra andre producenter, herunder rynkeby og skælskør. der er ikke andre af produkterne, der bliver solgt på grønne flasker. han har lige været på en stor øko‐messe i tyskland, hvor han heller ikke så andre, der havde grønne flasker med saft. han har tidligere talt med lars, som kørte varer ud til ham for firmaet schleip‐ ner, som han har samarbejdet med gennem ca. 10 år. lars havde et stort netværk og kunne derfor løse de transportopgaver, som de skulle have løst. en dag kom lars forbi flint & hviids kontor med en kasse ”thorrisgaard” og fortalte, at han begyndte at køre med ”thorrisgaard”. lars lovpriste produkterne og sagde, at de var i en bedre kvalitet end søbogaard. han begyndte ikke at sælge ”thorrisgaard”, da han blev lidt fornærmet over, at søbogaard blev miskrediteret af lars. han ringede til poul hansen og spurgte, om det var rigtigt, at han solgte ikke‐øko varer, hvilket ikke var tilfældet. han ved, at der også er kunder i århus og københavn, der var blevet kontaktet med henblik på salg af ”thorrisgaard”. ø‐mærket er udtryk for et statskontrolleret produkt. man kan godt sælge økologiske produkter uden ø‐mærke på. han vil tro, at omkring 60 % af hans varer er uden ø‐mærke, selvom han er sikker på, at de er økologiske. dette er blot udtryk for, at varerne ikke er kontrolleret af de danske økologimyndigheder. han sælger mange udenlandske varer, der ikke er ø‐mærkede. parternes procedure akd og thorrisgaard har anført, at der er indgået en aftale mellem akd og søbogaard om akds forhandling og/eller distribution af søbogaards økologiske safter til caféer og restauranter. i forbindelse med indgåelse af parternes samarbejde -22- for syv år siden fik akd overdraget en række af søbogaards cafékunder. søbogaard har skriftligt anerkendt eksistensen af en aftale mellem parterne, ligesom søbogaards opsigelse af samarbejdet den
  74. juni 2006 med bemærkningen ”vi skal derfor umiddelbart opsige samarbejdet” fastslår, at der eksisterede et reelt samarbejde. søbogaards opsigelse med umiddelbar virkning er reelt en ophævelse af samarbejdsaftalen, hvilket var uberettiget. søbogaard har som begrundelse for ophævelsen angivet konkurrerende virksomhed. akd har ikke udøvet konkurrerende virksomhed i perioden inden søbogaards uberettigede ophævelse. det er derimod korrekt, at ”thorrisgaard” produkterne nu markedsføres og sælges i direkte konkurrence med søbogaards produkter på café‐ og restaurationsmarkedet. ingen af de vidner, der havde tilknytning til caféer, havde fået tilbudt ”thorrisgaard” produkter forud for den
  75. juni 2006, hvorfor søbogaard ikke har påvist konkret salg af ”thorrisgaard” produkter til cafémarkedet forud for dette tidspunkt. søbogaard fik heller ikke ”thorrisgaard” flasker med som returemballage, hvilket de ville have fået, hvis caféerne også havde solgt ”thorrisgaard” produkter, idet cafépersonalet ville blande flaskerne i returkasserne. ”thorrisgaard” produkterne blev alene udviklet med henblik på salg til detailhandel, convenience og eksport, og var således ikke i konkurrence med søbogaards produkt, der af akd alene blev solgt til caféer og restauranter. akd har intet kendskab til salg af ”thorrisgaard” til cateringfirmaet panton & lange. firmaet hansen & co. har ikke er solgt til panton & lange i perioden
  76. februar –
  77. april 2006, men alene solgt to kartoner á 24 flasker den
  78. maj
  79. business‐to‐business‐markedet er et lille marked i forhold til cafémarkedet. det giver ingen mening at tale om konkurrence mellem de to markeder. akd bærer i øvrigt ikke ansvaret for, til hvem hansen & co. afsætter deres varer, ligesom akd ikke kan forhindre, at enkelte caféer køber ”thorrisgaard” produkter i eksempelvis netto eller andre detailforretninger. akd har ikke iværksat konkurrerende virksomhed ved salg af ”thorrisgaard” til hansen & co. det bestrides endvidere af prismæssige grunde, at salget til hansen & co. skulle udgøre konkurrerende virksomhed i forhold til søbogaard. akd har ikke markedsført ”thorrisgaard” produkterne i konkurrence med søbogaards produkter. der er tale om en enkeltstående annonce i ”månedsmagasinet for hotel og restaurant”. der er ikke tale om et ”messeblad”, -23- men blot at en af de øvrige deltagere på messen i herning i april 2006 udgav et blad, som blev omdelt gratis på messen. messen i herning kendetegnes ved, at de besøgende primært er forbrugere, og da bladet henvender sig til de besøgende, var det oplagt for akd at annoncere heri, herunder i særdeleshed da akd i samme uge kørte en kampagne i netto. salg indenfor cafébranchen sker ikke på messer, men ved personlig kontakt til caféerne. forud for messen i herning havde akd orienteret søbogaard om ”thorrisgaard” produkterne og deltagelsen på messen. såfremt søbogaard ikke kunne acceptere dette, burde søbogaard straks have reklameret. desuden er markedsføringen i bladet af bagatelagtig karakter, og akd har ikke fulgt op på annonceringen. endvidere besøgte søbogaards løntapper i nordjylland akds stand på messen. allerede af denne grund gøres det gældende, at søbogaard umiddelbart efter messen var bekendt med akds deltagelse, hvorfor ethvert forhold i forlængelse heraf er fortabt ved passivitet. peter skafte aps’ virksomhed er alene målrettet klubber, kantiner, kontorer, arbejdspladser, selskabslokaler og receptioner”. det bestrides derfor, at teksten på peter skafte aps’ hjemmeside udgør markedsføring i konkurrence med søbogaard. endvidere er akd ikke ansvarlig for tredjemands ensidige angivelser på en hjemmeside. akd har solgt søbogaards produkter loyalt og tilfredsstillende i perioden fra
  80. marts 2006 til
  81. juni
  82. søbogaard har ikke berettiget kunne opsige eller ophæve samarbejdet under henvisning til, at akd kørte med ”thorrisgaard” produkter, allerede fordi søbogaard tillader dette i relation til øvrige samarbejdspartnere. det var hensigten, at akd alene skulle køre med ”thorrisgaard” til convenience og detailhandel samt eksport. samdistribution er sædvanligt indenfor branchen. søbogaard har fortabt enhver indsigelsesadgang ved passivitet, idet søbogaard har været fuldt ud bekendt med forholdene i februar 2006 og i hvert fald ved modtagelsen af akds brev i marts, men søbogaard gjorde ingen indsigelse. akd mistede dermed muligheden for at forholde sig til eventuelle indsigelser, ligesom akd med rette har kunnet indrette sig på, at søbogaard accepterede akds virksomhed. søbogaards ophævelse af samarbejdsaftalen den
  83. juni 2006 var derfor ikke rettidig. akd gør endvidere gældende, at søbogaard ikke berettiget har kunnet anse aftalen for ophørt, allerede af den grund at akd udtrykkeligt har -24- anført, at samarbejdet fortsatte, at produkterne kunne supplere hinanden hos akd, samt at akd i overensstemmelse hermed har aftaget og distribueret kasser af søbogaard i hele perioden fra den
  84. marts til den
  85. juni
  86. ved ophævelsen, der må betragtes som en opsigelse, handlede søbogaard erstatningspådragende. akd er herefter berettiget til erstatning for tabt dækningsbidrag i opsigelsesperioden. søbogaard har erkendt, at der var aftalt en opsigelsesperiode. i mangel af aftale om længden må retten fastsætte et rimeligt opsigelsesvarsel, der henset til samarbejdets varighed bør fastsættes til tre måneder. erstatningspåstanden er fastsat ud fra et gennemsnitligt månedligt dækningsbidrag i 3 måneder.. udsagnene i påstand 1 skal bedømmes efter markedsføringslovens § 2, stk. 1 og 2 om vildledning, nedsættende omtale m.v. og tillige efter lovens § 2a, stk. 2, nr. 1, 3 og 5, om sammenlignende reklame, idet udsagnene indeholder tilkendegivelser i forbindelse med søbogaards udøvelse af sin virksomhed, som har til formål at fremme afsætningen af varer for søbogaard og dermed egnede til at påvirke efterspørgslen af thorrisgaards produkter. udsagnene indeholder endvidere tilkendegivelser om søbogaards varer, som både direkte og indirekte henviser til thorrisgaard og thorrisgaards varer, jf. definitionen af sammenlignende reklame i markedsføringslovens § 2a, stk.
  87. udsagnene i påstand 1 fremstår som illoyale, vildledende og misrekommanderende, ligesom udsagnene ikke lever op til reglerne om sammenlignende reklame. ved vurderingen af, om søbogaard har overskredet grænserne for omtale af en konkurrent, må der tages hensyn til konkurrencesituationen, hvor søbogaard er langt den største aktør i markedet, og thorrisgaard er et nystartet firma. uanset at søbogaard har gjort gældende at have gjort brug af humoristiske udtalelser, var der en meget nærliggende risiko for at misforstå de signaler, der er det underliggende eller bærende tema i udtalelserne. udsagnene i påstand 1 er utilbørlige, miskrediterende og nedvurderende overfor thorrisgaard og akd. i relation hertil gøres det generelt gældende, at der er identifikation mellem akd og thorrisgaard, idet peter dalsgaard er direktør i begge virksomheder. for så vidt angår udsagnet ”slut med akd” gøres det gældende, at udsagnet indikerer, at akd er ophørt. ”uden vores viden, har akd sendt deres egne søbogaard kopiprodukter under navnet ”thorrisgaard” på markedet” giver udtryk for, at akd og thorrisgaards produkter er en kopivare og -25- dermed af ringere kvalitet. udsagnene ”vi må indrømme at vi foretrækker loyale og inspirerende samarbejdspartnere” og ”for vedblivende at kunne se os selv i spejlet (…) har vi naturligvis måtte slutte samarbejdet med akd, således at vi fremover ikke på nogen måde kan kædes sammen med dette firma” giver indtryk af, at akds drift af virksomhed ikke er i overensstemmelse med sædvanlig god virksomhedsledelse, ligesom udsagnene indirekte antyder, at der er ulovlige og/eller dubiøse forhold, som søbogaard kraftigt ønsker at distancere sig selv fra. udsagnet ”økologi, fair trade, ulandsarbejde, udvikling af nye produkter i samarbejde med økologiske avlere o.s.v. har ikke haft samme betydning for akd ved peter dalsgaard som for søbogaard” er utilbørlige, miskrediterende og nedvurderende overfor akd. søbogaards manglende respekt for økologi og egne kunder er en skærpende omstændighed i relation til vurderingen af søbogaards udsagn. omfanget af den ikke‐økologiske produktion udgør en væsentlig del af søbogaards produktion. udsagnet ”ligeledes har vi haft divergerende meninger om omgangstonen med vores kunder. vi har ikke ment at vores kunder skulle ”opdrages”, men anser vores kunder som kollegaer med en fælles interesse” antyder, at akd ikke behandler kunder på en forretningsmæssig måde. søbogaard skal pålægges at foretage en berigtigelse af udsagnene, herunder ved udsendelse af et brev til modtagerne af den skrivelse, som søbogaard sendte til caféerne. søbogaard er herefter erstatningsansvarlig for den skade, som skrivelsen har påført thorrisgaard. omsætningstab og tab som følge af markedsforstyrrelse kan opgøres skønsmæssigt til 100.000 kr. thorrisgaard påbegyndte sine aktiviteter i forsommeren
  88. de anførte udsagn og sammenhængen, disse var fremsat i, var ekstremt skadelige for thorrisgaard, der var i en opbygningsfase. der foreligger ikke tal, der kan belyse omsætningstab m.v., hvorfor der må tages udgangspunkt i akds omsætning af søbogaards produkter. søbogaard skal idømmes en bøde af betydelig størrelse, da udsagnene i påstand 1 er misrekommanderende, utilbørlige og skadelige for thorrisgaard og akd, jf. markedsføringslovens § 22, jf. § 2, stk.
  89. for så vidt angår påstanden om torterstatning gøres gældende, at udsagnene har krænket akd, thorrisgaard og direktør peter dalsgaards ære og person, idet udsagnene indikerer, at akd er gået konkurs eller i øvrigt ophørt med at drive -26- forretning, at der er tale om illoyale samarbejdspartnere, og at søbogaard ikke af etiske grunde kunne opretholde samarbejdet. hertil kommer, at hele tonen i skrivelsen er ærekrænkende, hvorfor søbogaard skal betale torterstatning, jf. erstatningsansvarslovens §
  90. akd og thorrisgaard har ikke handlet

§ 1

ved at have markedsført og solgt økologisk saft tappet på grønne flasker under navnet ”thorrisgaard”. søbogaard har altid afvist at gå ind på detail‐ og convenience markedet. akd og thorrisgaard har ikke udvist illoyal og utilbørlig adfærd eller snyltet på søbogaards markedsføring. thorrisgaards saftprodukter og søbogaards saftprodukter er ikke forvekslelige, og akd og thorrisgaard har ikke søgt at tilegne sig en økonomisk fordel af søbogaards markedsføringsmæssige indsats. det bestrides, at søbogaards produkter har en særlig status på markedet, herunder som følge af brugen af den grønne flaske. det er akd og thorrisgaards opfattelse, at søbogaards produkter lider af kvalitetsmangler. endvidere leverede søbogaard selv til kunder lige ved siden af de kunder, som akd leverede til. søbogaard har bevisbyrden for, at den grønne flaske enten i sig selv eller søbogaard produktet som helhed har et vist særpræg, at der foreligger risiko for forveksling, og at den påståede efterligning har været tilstræbt fra akd og thorrisgaards side. søbogaard kan ikke opnå den nødvendige grad af særpræg blot ved brug af en grøn flaske, allerede fordi søbogaard ikke har enerettigheder til flasken. flasken er, som forklaret af kristian olesen, i fri omsætning, og en beskyttelse af søbogaards brug af flasken ville være i strid med den tyske rettighedshavers interesser, ligesom en beskyttelse af flasken vil være i strid med almene erhvervsinteresser. flasken har heller ikke gennem brug fået et sådant særpræg, der kan berettige en beskyttelse. hertil kommer, at flasketypen var den eneste mulige, der kunne håndteres på frems anlæg. valg af smagsvarianter kan ikke udgøre en overtrædelse af markedsføringsloven. valget af smagsvarianter er alene truffet på baggrund af, at det er de smagsvarianter, som traditionelt føres på saft‐markedet. endvidere var det de smagsvarianter, som mamma mia kæden ønskede i forbindelse med akds produktion af private label til kæden. udvalget er endvidere betinget af danske frugt‐ og bærsorter kombineret med appelsinsaft. -27- etiketterne på ”thorrisgaard” og søbogaards produkter er ikke forvekslelige. thorrisgaard har via etiketterne søgt at skabe afstand til søbogaards produkt gennem farvevalg og design. der kan i almindelighed ikke opnås eneret til brug af en bestemt farve. den danske forbruger har som konsekvens af de dagældende danske emballage‐ og pantregler været vant til at differentiere mellem forskellige produkter indenfor øl‐ og læskedriksmarkedet udelukkende på baggrund af etiketterne. den af thorrisgaard valgte etiket adskiller sig fra søbogaards etiket på samtlige relevante punkter: tegning overfor fotografi, forskellige skrifttyper og farvevalg. udbuddet af farver på kapslerne er ikke særligt stort. thorrisgaard anvender en sort kapsel på solbær, blank på æble, grøn på hyldeblomst og rød på hindbær. på de resterende varianter anvendes blanke kapsler. søbogaards produkter har forskellig farve kapsler alt efter, hvad man har på lager. endvidere er beskyttelsen i henhold til markedsføringsloven alene en beskyttelse mod slaviske efterligninger. hverken overfor forbrugere eller erhvervsdrivende er helhedsindtrykket af thorrisgaards flasker sammenfaldende med søbogaards flasker. hertil kommer, at den konkurrence, der efter 13. juni 2006 er opstået mellem parterne, ikke udspilles overfor forbrugere, men over for caféer og restauranter, hvorfor spørgsmålet om forvekslelighed skal vurderes i relation til dette marked. den eneste lighed, der er mellem produkterne, er den grønne flaske. såfremt thorrisgaard var afskåret fra at benytte denne grønne flaske, ville der i realiteten være opstået en eneretsbeskyttelse for søbogaard til et produkt, der er i fri omsætning. akd og thorrisgaard har søgt at adskille sine produkter fra søbogaards og har ikke tilstræbt nogen lighed eller i øvrigt handlet illoyalt, hvorfor der ikke foreligger noget ansvarsgrundlag. søbogaard har ikke sandsynliggjort et tab eller påvist en markedsforstyrrelse som følge af akd og thorrisgaards handlemåde. søbogaard har igennem hele forløbet udøvet konkurrerende virksomhed ved fortsat at levere direkte til café norden, christiania m.fl. efter søbogaards uberettigede ophævelse er akd og thorrisgaard frit stillet i forhold til konkurrence på almindelige markedsvilkår. akd og thorrisgaard har ikke påført søbogaard konkurrence før efter den 13. juni 2006. akd og thorrisgaard har ikke ved deres markedsføring handlet i strid med -28- markedsføringslovens § 1 eller § 5. en almindelig omsætningsnedgang kan ikke anses som dokumentation for tab og forveksling mellem produkterne, idet akd og thorrisgaard ikke skal bære risikoen for, at søbogaards nye distributør ikke har formået at følge op på akds salgsarbejde for søbogaard. søbogaards påståede, men udokumenterede tab, kan lige vel skyldes søbogaards forhold, herunder manglende reaktion på den opståede konkurrencesituation. baggrunden for fald i salget skal ikke søges i konkurrencen fra thorrisgaard, men i en generel afmatning, klager over produktet, konkurser blandt caféer, skift til andre typer produkter samt periodisering. søbogaard har fortabt ethvert krav ved passivitet, idet kravene først er fremsat ved indlevering af duplik den 27. januar 2007 søbogaard har anført, at akd og thorrisgaards markedsføring af ”thorrisgaard” produkterne er

§ 1, idet der er tale om illoyal markedsfortrængning.

beskyttelsen efter markedsføringslovens § 1 kræver et vist særpræg, men kravet er beskedent. søbogaards saftprodukter har gennem søbogaards mangeårige ihærdige og i øvrigt meget sympatiske indsats med markedsføring og salg af produkterne i sammenhæng med produkternes særlige fremtoning i form af karakteristiske grønne flasker opnået en særlig status på markedet, hvor de er velkendt af forbrugerne/ kunderne og af disse forbundet med følgende tankerække: ”søbogaard – den økologiske saft tappet på den iøjnefaldende grønne flaske af en kvalitets‐ og økologibevidst producent”. akd og thorrisgaard har bragt nogle med søbogaard produkterne endog særdeles forvekslelige produkter på markedet, hvorved akd og thorrisgaard har tilegnet sig en økonomisk fordel af søbogaards markedsførings‐ og salgsindsats. thorrisgaard har

§ 1

om ulovlig produktefterligning produceret økologisk saft i nøjagtig samme flaske som den, der tidligere udelukkende benyttedes af søbogaard, i samme smagsvarianter som søbogaard, under et med søbogaard forveksleligt virksomhedsnavn og med en etiket, der ikke væsentligt adskiller sig fra søbogaards etiket. netop sammenhængen mellem akd og thorrisgaards brug af søbogaards grønne flaske, smagsvarianterne, virksomhedsnavnet, etiketten og parternes tidligere samhandelsforhold bevirker, at der foreligger en overtrædelse af markedsføringslovens § 1. søbogaard søger ikke om en generel ret til at anvende en -29- grøn flaske, kun denne bestemte type. vidnet palle hviid har forklaret, at han ikke kender andre saftdrikke, hverken i danmark eller i udlandet, der anvender denne grønne flaske. markedsføringsloven beskytter et produkts fremtoning, uanset at der ikke er tale om en slavisk efterligning. det bestrides, at akd og thorrisgaard har tilstræbt et afvigende ydre. hertil kommer, at der er valgt de samme smagsvarianter som søbogaard. farverne på kapslerne er uden betydning, idet cafégæsterne aldrig vil se kapslerne. ud fra en helhedsvurdering udgør ”thorrisgaard” produkterne en illoyal efterligning af søbogaard produkterne, der er forvekslelige for både den almindelige forbruger og den erhvervsdrivende. vurderingen af forvekslingsrisikoen skal ske ud fra de markeder, hvorpå produkterne sælges. det har stor betydning, at produkterne ikke ses ved siden af hinanden. akd og thorrisgaard har på utilbørlig måde tilstræbt en økonomisk fordel. akd tog sagen vedrørende private label saft til mamma mia kæden i egen hånd, selvom akd ikke tidligere selv havde produceret saft, idet akd ikke turde lade chancen gå fra sig. mamma mia kæden ønskede, at den grønne flaske blev anvendt, idet flasken står for alt det, som søbogaard er kendt for. snyltningen understreges yderligere af, at akd begyndte produktion af ”thorrisgaard” produkterne, så de kunne træde i stedet for de velkendte produkter fra søbogaard. detailhandlen havde forsøgt at få søbogaards produkter ud i butikkerne uden held, idet søbogaard ikke ønskede at sælge til supermarkeder eller private label, og det var derfor ikke svært at afsætte ”thorrisgaard” med lignende flaske og etiket til detailhandlen. det forekommer ikke troværdigt, at der ikke skulle være andre flasker på markedet, som kunne anvendes. alle muligheder for at adskille de to produkter var til stede, men akd og thorrisgaard ønskede det ikke. akd og thorrisgaards salg og markedsføring af ”thorrisgaard” produkterne et udtryk for bevidst snyltning på søbogaard saft‐produkternes særlige status i markedet

§ 1og § 5.

at søbogaard ikke har afholdt omkostninger til reklamebureauer m.v. betyder ikke, at produktet ikke har været markedsført. søbogaard har netop markedsført sine produkter gennem happenings, diverse indslag og artikler i aviser, ligesom søbogaard fik megen gratis reklame i forbindelse med ”den store nordiske colakrig”. akd og thorrisgaards adfærd kan forbydes i henhold til markedsføringslovens § 13, stk.

  1. -30- søbogaard har krav på erstatning som følge af akd og thorrisgaards adfærd, jf. markedsføringslovens § 13, stk.
  2. søbogaard har lidt såvel afsætningstab som tab som følge af den betydelige markedsforstyrrelse ved akd og thorrisgaards markedsføring af ”thorrisgaard”. søbogaard har således mistet sit salg til en række caféer i århus, idet disse caféer nu aftager ”thorrisgaard” produkterne, hvilket har bevirket et årligt omsætningstab på brutto 179.466,25 kr. søbogaard har i øvrigt vanskeligt ved at opgøre det direkte omsætningstab, idet akd og thorrisgaard, uanset søbogaards opfordring hertil, ikke har oplyst, hvilke kunder der aftager ”thorrisgaard” produkterne. dette bør tillægges processuel skadesvirkning. akd har i eget navn købt og forhandlet søbogaards produkter, hvorfor samarbejdsforholdet må karakteriseres som et almindeligt samhandelsforhold. akd har ved markedsføring og salg af den konkurrerende ”thorrisgaard” saft på grønne flasker identiske med den af søbogaard anvendte grønne flaske misligholdt samarbejdsaftalen mellem akd og søbogaard, idet akd som medejer af thorrisgaard havde stærke økonomiske interesser i at fremme salget af sin egen konkurrerende saft på bekostning af søbogaards produkter. akd kendte markedet og kunderne gennem samarbejdet med søbogaard og fik på denne måde et godt brand. det er i sig selv illoyalt af akd at bringe sig i denne situation, og illoyaliteten har haft konkret effekt, hvorfor søbogaard var berettiget til at ophæve samarbejdet. såfremt det måtte lægges til grund, at søbogaard ikke var berettiget til at ophæve på grund af illoyalitet, var søbogaard under alle omstændigheder berettiget til at opsige samarbejdsaftalen med akd. søbogaard har givet et opsigelsesvarsel, som må anses for passende, idet parterne ikke havde aftalt noget opsigelsesvarsel. det af akd postulerede tab er i sin helhed udokumenteret, hvorfor opgørelsen af tabet bestrides i sin helhed. søbogaards skrivelse til caféerne af
  3. juni 2006 skal ses i den sammenhæng, at søbogaards samarbejdspartner gennem syv år var begyndt at udøve konkurrerende virksomhed, hvorfor søbogaard berettiget var skuffet. der var ingen tvivl om, at samarbejdet mellem parterne var ophørt, og der var alene tale om en orientering til kunderne. i forhold til akd og thorrisgaards påstand 1 gøres det gældende, at udsagnet ”slut med akd” ikke på nogen måde kan opfattes, som akd har gjort gældende. ordet ”slut” associerer her hverken til, at akd skulle være gået konkurs, eller at -31- akd skulle være ophørt med sin virksomhed. når udsagnet læses i sin kontekst, kan det ikke efterlade læseren med den opfattelse. søbogaard har alene villet orientere sine kunder om ophøret af samarbejdet med akd. det andet udsagn ”uden vores viden, har akd sendt deres egne søbogaard kopiprodukter under navnet ”thorrisgaard” på markedet” er ikke udtryk for overtrædelse af markedsføringslovens bestemmelser om sammenlignende reklame. søbogaard har således hverken miskrediteret eller nedvurderet akd eller givet vildledende eller urigtige oplysninger om akd, idet søbogaard blot har orienteret sine kunder om rent faktuelle oplysninger. dette støttes i øvrigt af, at akd bevidst har benyttet sig af den samme grønne flaske til at markedsføre sine egne produkter, som søbogaard anvender. det er ødelæggende for søbogaards image, at ”thorrisgaard” produkterne i lignende flasker kan købes i netto. søbogaard sælger ikke sine produkter på tilbud. i forhold til udsagnet ”vi må indrømme at vi foretrækker loyale og inspirerende samarbejdspartnere” er der ikke tale om vildledende eller urigtige oplysninger i strid med markedsføringsloven, men derimod om faktiske forhold. det må således opfattes som illoyalitet, når en samarbejdspartner gennem 7 år uden behørigt forudgående varsel lancerer et konkurrerende produkt på markedet, hvori han selv har en økonomisk interesse. akd kan som søbogaards samarbejdspartner ikke fremstå som loyal over for søbogaards produkter, når der er ejer‐ og interessesammenfald mellem akd og thorrisgaard. akd har herved egenhændigt skabt funda‐mentalt modstridende interesser mellem akd og søbogaard, der således har fået søbogaard til at reagere med udsagnet ”loyale og inspirerende samarbejdspartnere”. mange cafékunder valgte at skifte søbogaards produkter ud med ”thorrisgaard” produkter, idet peter dalsgaard og lars møller på grund af personlige relationer kunne gå målrettet efter søbogaards kunder. dette blev bekræftet af palle hviid. ”thorrisgaard” produkterne blev solgt til hansen & co. samt dansk supermarked, allerede før akd orienterede søbogaard herom. der har tillige været annonceret for ”thorrisgaard” produkterne i månedsmagasinet for hotel & restaurant, ligesom akd deltog på food expo messen i herning i marts
  4. akd præsenterede selv ”thorrisgaard” produkterne for kunderne som et alternativ til søbogaards produkter. ved at sælge til grossister som hansen & lange og peter skafte har akd utvivlsomt bragt ”thorrisgaard” i konkurrence med -32- søbogaard. det forhold, at søbogaard solgte saft til flint & hviid, er ikke udtryk for en konkurrerende handling i forhold til akd. samarbejdet var baseret på, at akd var den eneste distributør af søbogaard, og at søbogaard kunne sælge sine produkter til egne kunder. akd har hele tiden været klar over, at søbogaard ikke ønskede at se sine produkter i supermarkedet, ligesom søbogaard ikke ønskede at lave private label produkter. i udsagnet ”for vedblivende at kunne se os selv i spejlet (…) har vi naturligvis måtte slutte samarbejdet med akd, således at vi fremover ikke på nogen måde kan kædes sammen med dette firma” tilkendegives ikke andet, end at søbogaard ikke ønsker at fortsætte samarbejdet med akd. udsagnet ved formuleringen af akds påstand er i øvrigt ikke korrekt gengivet, idet akds udeladelse fratager udsagnet den kontekst, hvori det er indsat. udsagnet skal samtidig ses i lyset af akds adfærd i forhold til markedet samt forholdene omkring starten af parternes samarbejde, herunder det forhold, at søbogaard vederlagsfrit stillede sin eksisterende kundekreds til rådighed for akd. udsagnene ”økologi, fair trade, ulandsarbejde, udvikling af nye produkter i samarbejde med økologiske avlere o.s.v. har ikke haft samme betydning for akd ved peter dalsgård som for søbogaard” og ”ligeledes har vi haft divergerende meninger om omgangstonen med vores kunder. vi har ikke ment at vores kunder skulle ”opdrages”, men anser vores kunder som kollegaer med en fælles interesse” indeholder en karakteristik af søbogaards virksomhedsgrundlag og således ikke en stillingtagen eller afstandtagen til akds virksomhed. udsagnene indeholder subjektive vurderinger, som er åbne for fortolkning og således ikke er nedvurderende overfor akd. overordnet set ligger disse udsagn uden for det relevante område for markedsføringslovens bestemmelser om regulering af virksomhedernes adfærd. søbogaard kan som følge af ovenstående bemærkninger vedrørende de enkelte udsagn ikke forpligtes til at berigtige udsagnene i påstand 1, idet der som anført ikke er tale om vildledende, urigtige, nedvurderende eller på nogen måde miskrediterende omtale

regler. påstand 1 er, således som den er udformet, for ubestemt til at kunne tages til følge. søbogaard skal frifindes for strafpåstanden allerede som følge af, at der ikke foreligger en overtrædelse af markedsføringslovens bestemmelser. forholdene er i -33- øvrigt af en sådan karakter, at der ikke kan pålægges søbogaard straf. akd har ved sin adfærd medvirket til at fremprovokere de omdiskuterede udsagn. søbogaard skal ligeledes frifindes for at betale torterstatning til akd, idet søbogaard ikke har krænket akds ære. akd er en juridisk person, hvilken der må henses til ved bedømmelsen af det rejste krav på godtgørelse for tort. akds henvisning til direktør peter dalsgaard er uden betydning for vurderingen af kravet, idet peter dalsgaard ikke er part i sagen. i forhold til de påstande, som omfatter thorrisgaard, har søbogaard gjort gældende, at ingen af de omdiskuterede udsagn vedrører thorrisgaard. der er ikke identifikation mellem akd og thorrisgaard, blot fordi selskaberne har samme direktør. thorrisgaard kan således ikke påtale forhold, som alene vedrører akd. der har på intet tidspunkt bestået et samhandelsforhold mellem thorrisgaard og søbogaard. allerede af disse grunde må søbogaard frifindes i forhold til thorrisgaard. for så vidt angår thorrisgaards erstatningspåstand gøres særligt gældende, at udsagnene vedrører akds forhandling af ”thorrisgaard” produkterne, hvilket kan henføres til akds salg af produkterne i februar måned

  1. thorrisgaard blev først etableret den
  2. april 2006, hvorfor omtalen af ”thorrisgaard” produkterne i søbogaards skrivelse ikke omhandler thorrisgaard som virksomhed. thorrisgaard har bevisbyrden for, at udsagnene har medført den af thorrisgaard hævdede påvirkning af efterspørgslen på thorrisgaards produkter. thorrisgaard har ikke løftet denne bevisbyrde, og det af thorrisgaard opgjorte krav er i sin helhed udokumenteret. henset til sagens omstændigheder, herunder særligt omstændighederne omkring akd og thorrisgaards produktion og markedsføring af ”thorrisgaard” saft og den sædvanlige kommunikationsform mellem akd og søbogaard, bestrides det, at søbogaard har fortabt sine rettigheder ved passivitet. peter dalsgaards brev af
  3. marts 2006 indeholder på ingen måde en beskrivelse af virkeligheden, idet man ikke kan læse, at akd siden sommeren 2005 havde solgt private label saft på grønne flasker til mamma mia, at akd havde igangsat en produktion af ”thorrisgaard” produkter, at akd havde kontaktet dansk supermarked, eller at akd havde solgt ”thorrisgaard” til hansen & lange. peter dalsgaard plejede endvidere at ringe til søbogaard for at følge op på sine breve, hvilket han imidlertid ikke gjorde i dette -34- tilfælde. først kort før ophævelsen blev søbogaard opmærksom på sagens rette sammenhæng, og der blev reageret få dage herefter. rettens begrundelse og resultat parterne havde indgået en mundtlig aftale om distribution af søbogaards produkter. det må lægges til grund, at der var tale om en almindelig samhandelsaftale, hvorefter akd måtte sælge så meget som muligt af søbogaards produkter, men med et forbehold om, at søbogaard selv skulle betjene enkelte kunder, herunder christiania og café norden. der var ikke nogen begrænsning i aftalen for så vidt angik nye kunder i café og restaurationsbranchen og visse dele af detailhandlen. søbogaards skrivelse til caféerne fra den
  4. juni 2006 må anses som en reaktion på en situation, som akd selv havde fremkaldt ved sit brev af
  5. marts 2006 og salg af et konkurrerende produkt. umiddelbart efter overskriften fremgår meningen med udtalelsen, ”slut med akd!”. der er tale om en distributør, som på det tidspunkt, hvor akd skrev til søbogaard i marts måned 2006, allerede havde solgt private label saft til mamma mia cafékæden siden sommeren 2005, ligesom produktionen og salget af ”thorrisgaard” produkterne var begyndt. hertil kommer, at akd en uge efter brevets afsendelse deltog på en messe med sine nye produkter, og at akd i den forbindelse indrykkede en annonce for produkterne i et fagblad, som også henvendte sig til cafékunderne. en sådan adfærd må karakteriseres som stærkt illoyal, især når henses til, at akd valgte at samme flaske som søbogaard anvendte. sammenholdt med den kontekst, hvori brevet er skrevet, finder retten ikke, at der er anvendt urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser i de af søbogaards udsagn, der er gengivet i påstand 1, punkt 1.1‐1.4 og 1.6, og der er således for disse udsagns vedkommende ikke tale om krænkelser

bestemmelser. udsagnet gengivet i påstand 1, punkt 1.5 ”økologi, fair trade, ulandsarbejde, udvikling af nye produkter i samarbejde med økologiske avlere o.s.v. har ikke haft samme betydning for akd ved peter dalsgård som for søbogaard” finder retten derimod er

§ 1

, § 2 og § 2a, idet det ier egnet til at sætte spørgsmålstegn ved, om thorrisgaard produkter er økologiske. søbogaard har uden dokumentation herfor været uberettiget til at skrive dette udsagn i sin -35- orienteringsskrivelse til caféerne. retten finder imidlertid ikke, at udsagnet er af en sådan karakter, at påstand 2 om berigtigelse, påstand 5 om bødestraf eller påstand 6 kan tages til følge. retten finder ikke, at søbogaard har fortabt sin ret ved passivitet, idet der ikke i akds brev af

  1. marts 2006 står noget om anvendelse af grønne flasker, og det var derfor er rimeligt, at søbogaard afventede, hvad der lå i akds henvendelse. på det tidspunkt, hvor søbogaard blev orienteret om ”thorrisgaard” produkterne ved akds brev af
  2. marts 2006, var produktionen af ”thorrisgaard” allerede påbegyndt, ligesom akd allerede havde modtaget en ordre på ”thorrisgaard” fra dansk supermarked. café‐, take away‐ og restaurationsmarkedet må for saftprodukter i 25 cl flasker anses for samme marked. søbogaard var samtidig selv delvist på detailmarkedet, idet søbogaards produkter blev solgt til helsekostforretninger. såfremt ”thorrisgaard” fremover ville kunne købes i supermarkeder, ville det kunne blive mærkbart på søbogaards salg. retten finder, at akd groft har misligholdt samarbejdsaftalen med søbogaard, hvorfor det var berettiget til at ophæve denne. for så vidt angår påstand 4 om forholdet mellem thorrisgaard og søbogaard, er søbogaards skrivelse af
  3. juni 2006 til caféerne det eneste, der kunne medføre en markedsforstyrrelse i relation til thorrisgaard. retten finder som ovenfor anført, at peter dalsgaard som direktør i thorrisgaard selv har årsag til brevet, ligesom thorrisgaard ikke har dokumenteret en markedsforstyrrelse som følge af søbogaards skrivelse til caféerne. søbogaard frifindes herefter for akd og thorrisgaards påstande med undtagelse af påstand 1, punkt 1.
  4. for så vidt angår anvendelsen af den grønne flaske skal der foretages en helhedsbedømmelse i relation til forvekslelighed. den grønne vichy‐flaske er en helt almindelig flaske, der var fri på markedet, da akd valgte at anvende den til mamma mias private label saft og ”thorrisgaard” produkterne. der er ikke tale om en særegen flaskeform, og det er sædvanligt, at der anvendes grønne flasker til drikkevarer. det er tale om en ganske almindelig form på og placering af etiketterne, ligesom det er sædvanligt at afbillede den frugt eller det bær, som den pågældende variant smager af. udvalget af smagsvarianter er det sædvanlige på markedet. motivernes udformning adskiller sig fra hinanden, og navnene -36- ”søbogaard” og ”thorrisgaard” har ingen sammenfaldende stavelser bortset fra ”gaard”, hvilket ord er sædvanligt at anvende for den pågældende type varer, idet der er tale om landbrugsprodukter. sammenfattende finder retten ikke, at søbogaard har opnået et særpræg i kraft af den grønne vichy‐flaske, ligesom der ikke foreligger forvekslelighed mellem produkterne. akd og thorrisgaard frifindes herefter for søbogaards selvstændigt nedlagte påstande. thi kendes for ret søbogaard skal anerkende at have overtrådt markedsføringslovens § 1, § 2 og § 2a ved at have gjort markedsføringsmæssig brug af udsagnet ”økologi, fair trade, ulandsarbejde, udvikling af nye produkter i samarbejde med økologiske avlere o.s.v. har ikke haft samme betydning for akd ved peter dalsgård som for søbogaard”. i øvrigt frifindes parterne for hinandens påstande. hver part bærer egne omkostninger. lars krobæk mette christensen peter gregers bernhoft (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.