(1981). smerterne gik over i ferier og weekend. først omkring 1986/1987 begyndte det at gøre ondt hele tiden. du har oplyst at du skiftede læge i 1986 og at dine journaler er bortkommet. du har ind- sendt hospitalsjournal fra april 1982 med henblik på at dokumentere, at dine gener fra skulder/nakke opstod tidligere end
- af journalen fra april 1982 fremgår, at du blev indlagt på grund af mistanke om blindtarmsbetændelse. du oplyste, at du gennem flere år havde hyppige hovedpineanfald lokaliseret til nakke, som tolkes som forårsaget af ryggener. der foreligger ikke lægejournaler forud for 1988, som omhandler skulderge- ner. vi finder ikke, at journalen fra 1982 dokumenterer, at du allerede på dette tidspunkt havde en skulderlidelse. symptomerne er upræcist beskrevet og er ikke relevante for skulderen. skulderlidelsen er således først dokumenteret i 1987/
- retslægerådet har i august 2007 udtalt, at de første oplysninger om skulderproblemet er nævnt i egen læges journal fra september
- de finder det overvejende sandsynligt at der primært er indtrådt en overbelastning i højre skulderloft og at der sekundært har ud- - 4 - viklet sig et kronisk problem i skulderloftet og et sekundært problem i de skulderblads- stabiliserende muskler i højresidig nakke, øvre ryg og skulderåg. den arbejdsmæssige udsættelse på slagteri fra 1972-1974 og 1977-1981 du har under vidneafhøringen for landsretten oplyst, at du altid har arbejdet fuld tid og at du ikke kan forklare de manglende atp indbetalinger. dine samlede atp indbetalinger svarer til en indbetaling på ca. 7 år i perioden fra 1974-
- du har under vidneafhøring for landsretten forklaret, at du gik ud af
- real da du var 16 år og herefter begyndte at arbejde på fjerkræsslagteri. du har i forbindelse med afhø- ringen ved retten i holstebro den
- januar 2011 oplyst, at du begyndte at arbejde på fjerkræsslagteriet den
- februar
- på dette tidspunkt var du dog kun 15 år. du har dog under samme afhøring også oplyst, at du kun var 16 år da du begyndte på arbejds- markedet. du arbejdede på slagteri indtil juni 1974 og igen fra 1977-
- af det indsendte cv (…) fremgår det, at du gik ud af
- real i november 1971 og at du påbegyndte arbejdet på slagteriet i februar
- da du under begge vidneafhøringer har oplyst, at du begyndte på arbejdsmarkedet da du var 16 år har vi lagt til grund, at du først påbegyndte arbejdet på slagteriet i efteråret
- et vidne bekræfter, at du var an- sat som ungarbejder på slagteriet fra 1972-
- af oplysningerne fra atp fremgår, at der fra 1977-1981 er indbetalt svarende til ca. i alt 22,25 måneder. du har tillige oplyst, at du i denne periode fødte 3 af dine 5 børn. du var på 3 måneders barsel i henholdsvis 1974, 1977 og
- du er ikke kommet med bemærkninger i forhold til indbetalinger af atp i forbindelse med din ansættelse på slagteriet. til atp oplysningerne, som først registreres fra det
- år (
- august 1974) skal således lægges ca. 22 måneder (september 1972 til juni 1974). ankestyrelsen lægger til grund, at du i perioderne fra 1972-1974 og 1977-1981 i alt har arbejdet på fjerkræsslagteri svarende til ca. 44 måneder (ca. 22 måneder i hver periode). dette svarer til ca. 3,6 år. ankestyrelsen bemærker, at det ud fra en lægelig vurdering ikke er af en udslagsgi- vende betydning om den arbejdsmæssige udsættelse på slagteriet påbegyndtes i foråret eller efteråret
- ankestyrelsen bemærker, at opgørelsen i afgørelsen af
- juni 2010 ikke tog højde for årene fra 1972-1974, hvor du arbejdede men hvor der, på grund af din alder, ikke blev foretaget indbetalinger til atp. arbejdet på vinderup fjerkræsslagteri er beskrevet som værende kraftbetonet og skul- derbelastende. du udbenede kyllingebryster. kyllingerne kom forbi på et bånd og du holdt kyllingerne med højre hånd løftet over skulderhøjde og skar/udbenede med din dominante venstre hånd. de unge havde samme funktioner, som de andre ansatte. der var tale om gentaget arbejde. den arbejdsmæssige udsættelse som syerske fra 1974-1977, 1982-1988 og 1990-
- - 5 - af atp oplysningerne fremgår, at der fra 1974-1977 (9,75 mdr), 1982-1988 (23,18 mdr) og fra 1990-1994(13,98 mdr) er indbetalt svarende til 46,91 måneder eller ca. 3,9 år. du har for retten i holstebro i januar 2011 forklaret, at du har født 5 børn og at du i for- bindelse med de første tre holdt tre måneders barselsorlov. du oplyser også at have haft kendskab til, at der i flere af ansættelserne ikke blev indbetalt skat eller atp (bittens sy- stue og nilka konfektion) og at flere af systuerne gik konkurs. af atp oplysningerne fra 1983 til 1992 fremgår, at der er indbetalt atp bidrag fra bjert systue, vindkon, carta, nilka konfektion, lykke refsgaard, quiembo, gito og sker- ning konfektion. på denne baggrund lægger ankestyrelsen afgørende vægt på oplysningerne om de fak- tisk indbetalte atp bidrag og finder fortsat ikke, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at der er fejl i næsten samtlige indbetalte atp bidrag i perioden fra 1983-1992 hos ca. 8 for- skellige arbejdsgivere. du har oplyst, at du som syerske har arbejdet med overlock syning på akkord. du løf- tede især højre arm ved udtrækning af søm i lange tekstiler. fra 1986-1988 syede du tunge striktrøjer (falci). den arbejdsmæssige udsættelse med rengøring fra 1994-1995 og fra 1997-1998 du arbejdede i perioderne med blandet rengøring af badeværelser, gangarealer, møde- lokaler mv, herunder vasket og moppet gulve. fra 1995-1996 var du selvstændig og indbetalte ikke atp. du er i denne periode ikke omfattet af loven. fortegnelsen over erhvervssygdomme gruppe e punkt 6c - rotator cuff: ankestyrelsen er opmærksom på, at retslægerådet i deres besvarelse af spørgsmål i 2009 og 2010 har udtalt, at en skulderlidelse er en langsomt fremadskridende proces, hvorfor arbejdet på slagteri har bidraget væsentligt, selvom om arbejdet lå væsentligt før debut af symptomer. retslægerådet finder, at de to funktioner (på slagteri og som syer- ske) har haft samme virkning og derfor tilsammen giver en risiko svarende til 8 år. erhvervssygdomsudvalget er uenig med retslægerådet. de finder ikke, at der kan ske en sammenlægning af dine sporadiske arbejdsperioder til en sammenhængende periode. de udtaler, at din skulder ind i mellem har haft mulighed for at restituere. udvalget fin- der ikke, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem dit arbejde på slagteri frem til 1981 og din højresidige skulderlidelses opståen 6 år efter udsættelsens ophør. generne nævnt i journaler fra 1982 har en anden anatomisk placering. ankestyrelsen finder ikke at du opfylder kriterierne for anerkendelse af et højresidigt rotator cuff syndrom efter erhvervssygdomsfortegnelsen. vi har lagt vægt på, at du forud for sygdommens opståen arbejdede som syerske med overlocksyning hos forskellige arbejdsgivere fra
- vi har jf ovenfor lagt til grund, at du forud for skuldersygdommens debut arbejdede som syerske i alt ca. 3 år. i alt har du syet i ca. 4 år frem til
- - 6 - vi har lagt vægt på, at du ikke forud for skuldersygdommens opståen i 1987 har haft længere tids statisk belastning med armene hævet over skulderhøjde. vi finder ikke at arbejdet med syning af lange søm, som krævede løft af højre arm har været statisk, idet der kun var tale om løft i kort tid ad gangen. vi finder heller ikke, at du forud for skuldersygdommens opståen har haft 6-8 års kraft- betonet og skulderbelastende arbejde. du opfylder således ikke kravet til den tidsmæs- sige udstrækning af belastningen. arbejdet vurderes derudover ikke at have været til- strækkeligt kraftbetonet og skulderbelastende. vi er således uenige med retslægerådet i, at dit arbejde på slagteri fra 1972-1974 (ca. 1,8 år) og fra 1977-1981 (ca. 1,8 år), som var afsluttet ca. 6 år inden skulderlidelsens opståen skal indgå i vurderingen. vi finder ikke at der er tidsmæssig sammenhæng mellem skulderlidelsen og slagteriarbejdet og finder heller ikke, at de sporadiske ar- bejdsperioder kan lægges sammen til en sammenhængende periode. fortegnelsen over erhvervssygdomme gruppe e punkt 7 – kroniske nakke skuldersmer- ter: vi finder ikke, at du opfylder kriterierne for anerkendelse af kroniske nakkeskulder- smerter efter erhvervssygdomsfortegnelsen. vi har lagt vægt på, at du ikke har haft repetitivt, monotont, præcisionsarbejde med sta- tisk belastning af nakken i en tilstrækkelig langvarig og sammenhængende periode til at sygdommen kan anerkendes. jævnfør gennemgangen ovenfor har vi lagt til grund, at du fra 1974-1994 har haft forskellige kortvarige ansættelser som syerske svarende til i alt ca. 4 år. du opfylder ikke betingelserne i fortegnelsen om, at sygdommen ikke må være forvær- ret efter et eventuelt arbejdsophør eller kvalitativt jobskifte. der er således i de lægelige akter beskrevet en forværring af tilstanden først i forbindelse med rengøringsarbejde i 1997/1998 og yderligere under den efterfølgende sygemelding. forværringen efter ar- bejdsophøret taler imod en sammenhæng. sygdomme, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme: selvom en sygdom ikke er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, eller selvom fortegnelsens betingelser for anerkendelse af den pågældende sygdom ikke er opfyldt, kan der være tale om erhvervssygdom. det kan være tilfældet, hvis der er oplysninger i sagen, der dokumenterer, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forår- saget af arbejdets særlige art. før sygdommen kan anerkendes skal erhvervssygdomsudvalget vurdere sagen. det er et udvalg, som rådgiver arbejdsskadestyrelsen om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen. vi beder ikke udvalget om at vurdere en sag, hvis vi mener, at det er udsigtsløst. din sag er senest blevet vurderet af erhvervssygdomsudvalget den
- oktober
- er- hvervssygdomsudvalget har indstillet, at sagen afvises. - 7 - udvalget var enig med retslægerådet i, at der er tale om et højresidigt rotatorcuff syn- drom, som sekundært har udviklet sig til højresidige nakke-skuldersmerter. udvalget finder ikke at der er medicinsk og teknisk erfaring for, at dit højresidige rota- tor cuff og nakkeskuldersmerter kan skyldes den arbejdsmæssige udsættelse fra 1972-
- i denne periode har du arbejdet på slagteri, som syerske og med rengøring i ialt 7 bidragsår. udvalget finder heller ikke, at dit arbejde fra 1972-1998 som slagteriarbejder, syerske og rengøringsassistent med overvejende sandsynlighed har forårsaget din skulder- og nakkelidelse. udvalget har lagt vægt på, at du ikke har været udsat for skulderbela- stende arbejde i tilstrækkeligt omfang og har inddraget at du er venstrehåndet mens dine gener er højresidige. udvalget finder, at der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem dit højresidige rotator cuff syndrom og slagteriarbejdet. udvalget finder ikke at de indsendte journaler fra 1982 ændrer ved denne vurdering. erhvervssygdomsudvalget er uenig i retslægerådets vurdering af årsagssammenhæn- gen, idet de ikke finder, at der kan ske en sammenlægning af de to perioder som slagteriarbejder fra 1972-1974 og igen fra 1977-1981 til en sammenhængende periode og at arbejdet som syerske og rengøringsassistent ikke har medført daglige skulderbe- lastende bevægelser, der med overvejende sandsynlighed har medført din skulder og nakkelidelse. udvalget er således uenig med retslægerådet i, at den arbejdsmæssige udsættelse sam- let set disponerer til skulder- nakkelidelsen og til at denne, med overvejende sandsyn- lighed, er forårsaget af det beskrevne arbejde. arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse i overensstemmelse med udvalgets indstil- ling. ankestyrelsen bemærker jf. ovenfor (gennemgang af udsættelsen som slagteriarbejder), at perioden fra 1972-1974 frem til det fyldte
- år tillige skal medtages i vurderingen af den arbejdsmæssige udsættelse. denne er fejlagtigt undtaget i ankestyrelsens afgørelse fra
- juni 2010 men arbejdsskadestyrelsen har rettelig i deres vurdering af årsags- sammenhængen inddraget perioden. der er ikke ifølge den nyeste medicinske erfaring godtgjort en sammenhæng mellem din type arbejde som beskrevet ovenfor og udvikling af din skulder- og nakkesygdom. ankestyrelsen finder heller ikke, at du har løftet bevisbyrden for, at din skuldernakkeli- delse udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af dit arbejde fra 1972-
- i denne vurdering er indgået, at det ikke er dokumenteret, at du har arbejdet mere end i alt ca. 8,8 år i en periode på 26 år. herudover, er alene arbejdet på slagteri i to kortere perioder fra 1972-1974 og igen fra 1977-1981 præget af skulderbelastende og kraftbe- tonet arbejde. din skulderlidelse er først opstået 6 år efter ophøret af denne relevante udsættelse, hvorfor der ikke er tidsmæssig sammenhæng. arbejdet som syerske og med rengøring har ikke været af en tilstrækkelig relevant udstrækning og belastning. - 8 - ankestyrelsen er enig i erhvervssygdomsudvalgets vurdering af årsagssammenhængen. ankestyrelsen er dermed også uenige i retslægerådets vurdering af, at arbejdsfunktio- nerne som slagteriarbejder og syerske skal vurderes samlet og at de med mere end 50 procent har bidraget til skulder-nakkelidelsen opståen. ankestyrelsen finder ikke, at de to funktioner på slagteri og som syerske kan sammen- lignes og bemærker, at de to lidelser kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen på baggrund af meget forskellige udsættelser. af lovens forarbejder i forhold til anerkendelse efter arbejdets særlige art fremgår, at bestemmelsen ikke må praktiseres på en måde der indebærer en udhuling af erhvervs- sygdomsbegrebet. ankestyrelsen finder således, at der fortsat er kvalificeret lægelig tvivl om at skulder- og nakkelidelse er arbejdsbetinget.” a har fremlagt et udateret cv, hvoraf fremgår følgende: ”cv. for a xxxxxx-xxxx gik ud af 2 real november
- 2-2 1972 startede på vinderup fjerkræslagteri. stoppede juni
- juni, juli sykursus, herefter syerske i ulfborg til
- jeg husker ikke hvad systuen hedder, men det lå i et område som kaldtes baunbæk. 1975-1977 syerske bjert systue. 1977-1981 vinderup fjerkræslagteri. 1981-1982 10 klasse på vuc. 1982-1985 syerske bjert systue. 1985-1986 syerske vindkon. 1986-1988 syerske falci strik. 1988-1988 syerske lykke refsgård … 6 mdr. februar-april 1989 nilka konfektion. firmaet gik konkurs og jeg fandt ud af i 1990 at alt min indtjente løn ikke var indberettet til skat, men kun en del var indberettet. derfor heller ikke atp indbetalinger. 1989-1989 hjemmesyning 2 mdr og 3 mdr på systuen for bittens systue bremdal. jeg fandt efterfølgende ud af der aldrig er indbetalt til skat og feriepenge, skønt pengene var trukket af min løn. jeg var dog heller ikke den eneste som var udsat for dette. i 1990 hvor jeg skulle gøre selvangivelse op så jeg der ikke var noget indberettet overhovedet fra systuen, som i øvrigt var konkurs. 1990-1991 syerske gito. 1991-1992 syerske skerning konfektion. 1993-1994 syerske på beskæftigelsesprojekt v. struer kommune. 1994-1995 rengøring for oles rengøring. 1995-1996 selvstændig hjemmeservicefirma. 1997-1998 rengøring struer skolen.” - 9 - forklaringer til brug for højesteret er der den
- januar 2011 ved retten i holstebro afgivet supplerende forklaring af a og forklaring af kirstine hellerup jensen. a har forklaret, at hun nu har udarbejdet et korrigeret cv og kan vedstå de oplysninger, der er indeholdt heri. hun har i hele sit arbejdsliv haft fuldtidsarbejde, bortset fra rengøringsarbejde på en skole i struer, hvor hun alene arbejdede 31 timer pr. uge. hun startede som slagteriarbejder pr.
- februar 1972 på vinderup fjerkræslagteri, hvor hun var indtil medio juni måned 1974 og igen fra 1977 til
- hun har haft 6 års fuldtidsarbejde på fjerkræslagteriet, hvilket arbejde var både kraftbetonet og skulderbelastende. hun foretog udbening af kyllinger, hvor hun med højre hånd tog fat i de enkelte kyllinger på båndet, og løftede højre arm en ca. 20-30 cm over skulderhøjde, samtidig med at hun brugte kniv med venstre hånd. hun er venstrehåndet. hun arbejdede som overlock-syerske i perioder fra 1974-1977, 1982-1988 og 1990-
- også dette arbejde var kraftbetonet og skulderbelastende. under betjening af en over-lock syma- skine er det nødvendigt at løfte højre arm over skulderhøjde, fordi der er tale om lange sømme, og fordi stoffet skal køres igennem maskinen på én gang. da hun startede på ar- bejdsmarkedet, var hun kun 16 år, og der skulle derfor ikke indbetales til atp. der var på slagteriet ansat flere ungarbejdere, bl.a. fordi man fik en god løn. arbejdsvilkårene var de samme for alle, uanset alder. det er rigtigt, at den omstændighed, at der kun er indberettet atp-indbetalinger for ca. 7 år, ikke hænger sammen med hendes korrigerede cv. hun har i perioden født 5 børn med de første tre fødsler i 1974, 1977 og
- der var tre måneders barselsorlov for hvert barns ved- kommende. i forbindelse med hendes ansættelse på bitten’s systue, bremdal, skete ikke ind- betaling af skat eller atp. på hendes lønsedler var der trukket skat mv., men ingen indbeta- linger til skattevæsenet mv. bitten’s systue gik på et tidspunkt konkurs. det samme skete for systuen ved navn nilka konfektion, hvor der heller ikke blev indberettet atp, og a-skat blev kun i begrænset omfang indbetalt. hun havde i forbindelse med sin ansættelse på nilka kon- fektion kontakt til skattevæsenet. hun var ansat i to perioder på bjert systue, dog med to for- skellige ejere. den første ansættelse fra 1975 til 1977 endte med en konkurs. hun ved ikke, om der i denne periode skete indberetning af atp, men det kan nemt være tilfældet, at ar- bejdsgiveren havde glemt dette. det samme gør sig også gældende for ansættelsen på systuen - 10 - vindkon konfektion. hun er dog bekendt med, at der i forbindelse med denne ansættelse skete indbetaling af skat. falki strik gik også konkurs. for så vidt angår ansættelsen hos lykke refsgaard var der tale om sæsonarbejde. i 1991 til 1992 var hun ansat på en systue kaldet skerning konfektion, hvor det er muligt, at der ikke skete indbetaling af atp. dette har hun en fornemmelse af, eftersom der ikke blev indbetalt feriepenge. da hun drev et hjemmeservicefirma i 1995 til 1996, skete der ingen atp indbetalinger. den fremlagte sygehusjournal vedrører indlæggelse den
- april 1982 i forbindelse med ob- servation for blindtarmsbetændelse. hun omtalte i forbindelse med indlæggelsen hovedpine- anfald lokaliseret til nakken og tolket som forårsaget af ryggener. hun havde allerede i slut- ningen af 1970’erne haft nakkeproblemer. hendes daværende læge henviste til fysioterapi, ligesom hun også fik nogle blokader. selv om hun havde nakke- og skulderproblemer, blev hun ved med at arbejde. da hun skiftede læge i 1986, blev hendes lægejournaler væk, og hun kan derfor ikke dokumentere sine nakke- og skulderproblemer ud over det fremlagte bilag. hendes problemer med skulder mv. startede allerede, da hun arbejdede på slagteriet, og smerterne er blot blevet værre og værre. kirstine hellerup jensen har forklaret, at hun er ansat på fjerkræslagteriet rose poultry (tidli- gere vinderup fjerkræslagteri). hun blev i første omgang ansat i 1971-1984 og senere fra 1985 og til nu. hun har arbejdet sammen med a i årene 1972 til
- a skar brystkød på kyllingerne i begge sider, da hun er venstrehåndet. hun kan bekræfte, at de ansatte under 18 år havde samme funktioner som de ansatte, der var fyldt 18 år. der var tale om mange genta- gelser i arbejdet. anbringender a har yderligere anført, at retslægerådets nye udtalelser af
- oktober 2009 og
- april 2010 klart støtter, at hendes lidelser er forårsaget af hendes arbejde. det kan således ikke – som det skete i ankestyrelsens afgørelse af
- marts 2011 – lægges til grund, at den tidsmæssige sammenhæng mellem slagteriarbejdet og lidelsen ikke er til stede. det kan heller ikke tillæg- ges betydning, at der mellem hendes forskellige ansættelser har været mulighed for restitu- tion. retslægerådet har således udtalt, at en skulderlidelse som beskrevet er en langsomt fremadskridende proces, og at arbejdet på fjerkræslagteriet har bidraget væsentligt, selv om arbejdet lå væsentligt før debut af symptomer. det er ved retslægerådets erklæringer sand- synliggjort med mere end 50 %, at lidelserne er arbejdsbetingede. herefter må det påhvile - 11 - ankestyrelsen at sandsynliggøre det modsatte, hvilket ikke er sket. der er i øvrigt også fuld- stændigt fravær af andre forklaringer på årsagen til lidelserne. erhvervssygdomsudvalgets indstilling til arbejdsskadestyrelsen har kun begrænset betydning for bedømmelsen af spørgsmålet om årsagssammenhæng. der er tale om et politisk sammen- sat udvalg, hvis indstillinger alene er vejledende, og herudover er indstillingen afgivet med dissens. der gælder ikke et særligt kvalificeret eller skærpet beviskrav med hensyn til årsagssammen- hængen. ankestyrelsen har supplerende anført, at der ved vurderingen i henhold til erhvervssygdoms- fortegnelsen gruppe e, pkt. 6, litra c, ikke kan ske en sammenlægning af de sporadiske ar- bejdsperioder som henholdsvis slagteriarbejder og syerske til en sammenhængende periode, bl.a. fordi der i de mellemliggende perioder har været mulighed for restitution. der er heller ikke den fornødne tidsmæssige sammenhæng mellem skulderlidelsen og arbejdet på slagte- riet, der blev afsluttet i 1981, ca. 6 år før den første dokumentation for symptomer. anerkendelse af en lidelse som en arbejdsskade efter § 10, stk. 1, nr. 2,
- led, forudsætter, at der er et positivt bevis i form af sikker dokumentation for årsagsforbindelse mellem lidelsen og arbejdet, og at der ikke må foreligge kvalificeret lægelig tvivl. dette gælder så meget desto mere, når en lidelse er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen og ikke kan anerkendes efter denne, idet der ellers er risiko for udhuling af erhvervssygdomsbegrebet. ved bedømmelsen skal der lægges særlig vægt på erhvervssygdomsudvalgets indstilling. udvalget har vurderet, at der ikke er medicinsk og teknisk erfaring for, at lidelserne skyldes as arbejde, idet udvalget har lagt vægt på, at hun ikke har været udsat for skulderbelastende arbejde i tilstrækkeligt om- fang, samt at hun er venstrehåndet, mens generne er højresidige. endvidere er der ikke den fornødne tidsmæssige sammenhæng mellem rotator cuff syndromet og slagteriarbejdet. ende- lig er der kvalificeret lægefaglig tvivl i sagen jf. bl.a. udtalelserne fra speciallæge i ortopæd- kirurgi, overlæge erik andersen, speciallæge i ortopædkirurgi kim sperling samt de øvrige læger, der har deltaget i sagens behandling hos arbejdsskadestyrelsen og ankestyrelsen. - 12 - højesterets begrundelse og resultat a lider af en skulder-nakkelidelse i form af et højresidigt rotator cuff syndrom og nakkemyo- ser, og sagen drejer sig om, hvorvidt disse lidelser skyldes hendes arbejde. på baggrund af udskrifterne vedrørende atp-indbetalinger for a og bevisførelsen i øvrigt læg- ger højesteret til grund, at a i årene fra 1972 til maj 1998 har arbejdet i ca. 4 år på et kyllin- geslagteri, i ca. 4 år som syerske og i nogle år med rengøringsarbejde. højesteret tiltræder efter de foreliggende oplysninger om arbejdets art og varighed, at as li- delse ikke er omfattet af den dagældende arbejdsskadesikringslovs § 10, stk. 1, nr. 1, jf. be- kendtgørelse nr. 491 af
- maj 2007 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før
- januar 2005, gruppe e, pkt. 6, litra c, og gruppe e, pkt.
- højesteret tager derfor ikke as principale påstand til følge. spørgsmålet er herefter, om as lidelse er en sygdom, der udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art, jf. arbejdsskadesikringslovens § 10, stk. 1, nr. 2,
- led. retslægerådet har i erklæringen af
- oktober 2009 som svar på spørgsmålet om, hvorvidt det er overvejende sandsynligt (mere end 50 % sandsynlighed), at as lidelse er forårsaget af arbejdets særlige karakter, udtalt, at arbejdet samlet må forventes at bidrage med mere end 50 % af årsagssammenhængen. i den forbindelse har rådet bemærket, at en skulderlidelse er en langsomt fremadskridende proces, hvorfor arbejdet på fjerkræslagteriet har bidraget væsent- ligt, selv om arbejdet lå væsentligt før debut af symptomer. herudover har rådet i erklæringen af
- april 2010 udtalt, at as arbejde i de to arbejdsfunktioner på et fjerkræslagteri og som syerske har haft samme virkning og derfor tilsammen giver en risiko svarende til en af funk- tionerne i 8 år, hvorved de samlet giver et risikobidrag på 50 % eller mere. ankestyrelsen har i sin afgørelse af
- marts 2011 anført, at styrelsen er enig i erhvervssyg- domsudvalgets indstilling til arbejdsskadestyrelsen om årsagssammenhængen. erhvervssyg- domsudvalget har herom udtalt, at udvalget er uenig i retslægerådets vurdering af årsags- sammenhængen, idet udvalget ikke finder, at der kan ske en sammenlægning af de to perioder som slagteriarbejder fra 1972-1974 og igen fra 1977-1981 til en sammenhængende periode, - 13 - og at arbejdet som syerske og rengøringsassistent ikke har medført daglige skulderbelastende bevægelser, der med overvejende sandsynlighed har medført skulder- og nakkelidelsen. ankestyrelsen har endvidere anført, at styrelsen dermed også er uenig i retslægerådets vurde- ring af, at arbejdsfunktionerne som slagteriarbejder og syerske skal vurderes samlet, og at de med mere end 50 % har bidraget til skulder- nakkelidelsens opståen. herudover har styrelsen anført, at styrelsen ikke finder, at de to funktioner på slagteri og som syerske kan sammenlig- nes, og bemærket, at de to lidelser kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen på bag- grund af meget forskellige udsættelser. da den beskrevne forskel i retslægerådets og ankestyrelsens vurdering af årsagssammen- hængen hovedsageligt angår spørgsmål af lægefaglig karakter, finder højesteret, at retslæge- rådets vurdering må lægges til grund. herefter finder højesteret, at det er tilstrækkelig sandsynliggjort, at as lidelse i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art, jf. arbejdsskadesikringslovens § 10, stk. 1, nr. 2,
- led, og højesteret tager derfor as subsidiære påstand til følge. sagsomkostningerne er for landsretten fastsat til 87.500 kr. til dækning af advokatudgift og for højesteret til 100.000 kr. til dækning af advokatudgift og 6.000 kr. til dækning af retsaf- gift. thi kendes for ret: ankestyrelsen skal anerkende, at as rotator cuff syndrom samt muskelsenelidelse i nakken og skulderregionen er en erhvervssygdom omfattet af dagældende arbejdsskadesikringslovs § 10, stk. 1, nr. 2,
- led. i sagsomkostninger for landsretten skal ankestyrelsen betale 87.500 kr. til statskassen. i sags- omkostninger for højesteret skal ankestyrelsen betale 106.000 kr. til a. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.