← Danmark

højesterets dom

højesterets dom afsagt tirsdag den

  1. oktober 2011 sag 439/2008 (
  2. afdeling) minna hartvig og kaj tolver jensen (advokat anders rynkebjerg for begge) mod jyske finans a/s (advokat tom uglsø jensen) og digital house a/s (advokat ulrik bayer) i tidligere instans er afsagt dom af vestre landsrets
  3. afdeling den
  4. december
  5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: lene pagter kristensen, niels grubbe, poul dahl jensen, michael rekling og lars hjortnæs. påstande appellanterne, revisorerne minna hartvig og kaj tolver jensen, har påstået frifindelse for jyske finans a/s’ betalingspåstand og for digital house a/s’ påstand om, at minna hartvig og kaj tolver jensen skal betale 18.831,25 kr. hvis minna hartvig og kaj tolver jensen frifindes for jyske finans a/s’ betalingspåstand, nedlægges endvidere påstand om, at jyske finans a/s og digital house a/s solidarisk, subsi- diært hver for sig, skal betale 737.121,78 kr. med procesrente fra den
  6. juni
  7. hvis minna hartvig og kaj tolver jensen ikke frifindes for jyske finans a/s’ betalingspå- stand, nedlægges påstand om, at digital house a/s skal betale 2.063.628 kr. med procesrente af 1.326.506,22 kr. fra sagens anlæg og af 737.121,78 kr. fra den
  8. juni
  9. - 2 - kaj tolver jensen har påstået frifindelse for jyske finans a/s’ betalingspåstand over for ham, subsidiært at han skal betale 524.966,21 kr. til jyske finans a/s, mere subsidiært et beløb, som er mindre end 1.159.966,21 kr. hvis kaj tolver jensen skal betale mere end 524.966,21 kr. til jyske finans a/s, nedlægges påstand om, at digital house a/s skal betale 635.000 kr. til kaj tolver jensen med procesrente fra sagens anlæg. mest subsidiært nedlægger minna hartvig og kaj tolver jensen påstand om, at digital house a/s skal friholde dem for ethvert beløb, som de solidarisk eller enkeltvis måtte blive dømt til at betale til jyske finans a/s, herunder renter og sagsomkostninger. indstævnte, jyske finans a/s, har påstået stadfæstelse. over for appellanternes påstand om betaling af 731.121,78 kr. påstås frifindelse. indstævnte, digital house a/s, har påstået frifindelse. i forhold til appellanternes mest subsi- diære påstand om friholdelse nedlægges subsidiært påstand om, at digital house a/s ikke skal friholde appellanterne for de sagsomkostninger, de måtte blive pålagt at betale til jyske finans a/s, og at rentebeløb, som digital house a/s måtte blive pålagt at friholde appellan- terne for, skal opgøres med baggrund i procesrenten og ikke 2 % pr. påbegyndt måned. digital house a/s har endvidere påstået stadfæstelse for så vidt angår påstanden om, at minna hartvig og kaj tolver jensen skal betale 18.831,25 kr. med procesrente fra den
  10. september
  11. anbringender minna hartvig og kaj tolver jensen har gentaget deres anbringender og har navnlig anført, at jyske finans a/s og digital house a/s i forhold til appellanternes indsigelser må identifice- res, idet forholdet kan sidestilles med et oprindeligt trepartsforhold, og idet der har været et betydeligt løbende samarbejde mellem jyske finans og digital house om indgåelsen og gen- nemførelsen af leasingaftalerne mellem jyske finans og revisionscentret. jyske finans har også et selvstændigt professionsansvar, idet jyske finans er nærmest til at bære risikoen for mangelfulde oplysninger i leasingkontrakterne, og idet jyske finans har overladt formidlin- gen af aftalerne til digital house og ikke kontrollerede, at det leasede udstyrs værdi svarede til de beløb, man betalte til digital house for udstyret. - 3 - det er i strid med markedsføringsloven, at de indstævnte ikke i de enkelte tilfælde har oplyst revisionscentret om det leasede udstyrs markedspris og om det provenu, der er oppebåret ved genplacering eller salg af det udstyr, man har nedtaget i forbindelse med indgåelse af en ny aftale. når de samlede ydelser, som er fastsat i de enkelte leasingaftaler mellem jyske finans og ap- pellanterne, sammenholdes med skønsmandens vurdering af, hvad leasingydelserne til mar- kedspriser ville være for de enkelte maskiner og udstyr m.v., som aftalerne angår, fremgår det, at ydelserne i flere tilfælde har været urimeligt høje. aftalerne skal tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 36, og appellanterne har krav på kompensation for overfinansieringen i hvert enkelt tilfælde. det er ikke godtgjort, at jyske finans har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt, og at appellan- terne er blevet godskrevet de beløb for de tilbageleverede maskiner og udstyr, som jyske fi- nans og digital house har oplyst under retssagen. appellanternes erstatningskrav for mang- lende godtgørelse af værdien af tilbageleverede maskiner og udstyr kan på grundlag af de be- løb, som jyske finans og digital house har oplyst under retssagen, fastsættes til ikke under ca. 300.000 kr. digital house har ikke godtgjort, at man har lidt et tab ved, at serviceaftaler vedrørende leaset udstyr ophørte i forbindelse med, at leasingaftalerne blev ophævet og udstyret nedtaget. særligt for så vidt angår leasingaftale indgået mellem jyske finans og kaj tolver jensen den
  12. juni 2004 om tilføjelse af en efterbehandler med fals har kaj tolver jensen endvidere an- ført, at aftalen ikke kan gøres gældende over for ham, fordi jyske finans havde forpligtet sig til ikke at igangsætte denne aftale, før der var blevet betalt en ydelse på den tidligere aftale, og før uoverensstemmelser mellem revisionscentret og digital house var blevet afklaret. disse betingelser blev ikke opfyldt. for så vidt angår leasingaftale mellem jyske finans a/s og revisionscentret om opsætning af to xerox dc 545 kopimaskiner med opstart den
  13. januar 2003 har appellanterne krav på er- statning for, at det i aftalen fejlagtigt var anført, at der var medfinansieret en restgæld på 300.000 kr., mens det faktisk medfinansierede beløb efter det oplyste under retssagen var 471.614 kr. - 4 - appellanternes krav er ikke bortfaldet på grund af passivitet eller forældelse. jyske finans a/s har gentaget sine anbringender og har navnlig anført, at leasingtagernes samlede betalingsforpligtelse i henhold til de enkelte leasingaftaler let kunne beregnes ved at gange antallet af ydelser med lejeafgiften. den samlede forpligtelse er fastsat således, at jyske finans ved betaling af alle ydelser vil opnå dækning for afdrag og forrentning af den finansie- rede kapital, og dette må minna hartvig og kaj tolver jensen som revisorer have været klar over. markedsføringslovens §§ 1 og 3 gælder ikke for jyske finans, og reglerne om god skik i lov om finansiel virksomhed finder heller ikke anvendelse, idet jyske finans ikke er et pengein- stitut. i øvrigt har man handlet loyalt og redeligt. man har således sikret sig, at det blev ind- føjet i leasingaftalerne, at revisorerne var blevet oplyst om, at der var medfinansieret gæld fra en tidligere aftale, eller at aftalen afløste en tidligere aftale. endvidere har man sikret sig, at revisorerne var klar over størrelsen af den samlede finansiering. der er ikke grundlag for at identificere jyske finans og digital house i forhold til appellan- ternes indsigelser. skønsmandens prisvurderinger kan ikke lægges til grund for revisorernes tabsopgørelse, idet vurderingerne efter hans eget udsagn er usikre, og idet det var aftalt, at revisorerne selv havde risikoen for indkøbet af udstyret, og en eventuel prisforskel kan derfor ikke gøres gældende over for jyske finans, som har betalt den fulde købesum til digital house i tillid til de under- skrevne aftaler. digital houses prissætning må derfor lægges til grund. eventuelt manglende godskrivning af returneret udstyr kan ikke gøres gældende over for jy- ske finans. bestemmelsen i abl 95 § 14 kan ikke anvendes, idet bestemmelsen finder an- vendelse ved opgørelse af krav ved misligholdelse. den tilsvarende bestemmelse i jyske fi- nans’ almindelige lejevilkår § 17 blev anvendt ved tilbagetagelse af de maskiner, der var om- fattet af aftalen af
  14. juni 2004 om xerox 3535 med efterbehandler og aftalen af samme dato om xerox c65 med efterbehandler med fals. det er dokumenteret, at der ikke var noget net- toprovenu. - 5 - jyske finans har ikke lovet at undlade at igangsætte aftalen af
  15. juni 2004 med kaj tolver jensen. appellanterne har udvist retsfortabende passivitet ved uden indsigelser i flere år at betale i overensstemmelse med underskrevne aftaler og ved at underskrive de nu misligholdte aftaler i 2004 uden forbehold eller indsigelse over for jyske finans til trods for, at appellanterne efter eget udsagn på det tidspunkt fandt, at leasingydelserne var for høje. revisorernes selvstændige betalingspåstand over for jyske finans indeholder krav, der er forældede, idet påstanden vedrører forhold, der er opstået mere end 3 år før, påstanden blev nedlagt for højesteret, jf. forældelseslovens §
  16. digital house a/s har gentaget sine anbringender og har navnlig anført, at digital house ikke var forpligtet til kun at oppebære salgspriser for kopimaskinerne og andet udstyr, der svarede til de markedspriser, som skønsmanden har angivet. ved leasingaftaler er det navnlig leasing- ydelsernes størrelse, det drejer sig om. endvidere kan skønsmandens vurderinger af markeds- priser ikke lægges til grund, idet han har haft et mangelfuldt grundlag for sine vurderinger. under alle omstændigheder har digital house ikke krævet priser, der afveg fra markedsprisen i et sådant omfang, at der er grundlag for at tilsidesætte dem som urimelige. digital house har ikke handlet i strid med markedsføringsloven ved ikke at oplyse om prisen i handel og vandel på de maskiner eller den software, som revisorerne ønskede at lease. da revisorerne ikke ønskede at købe, men kun at lease, var det leasingvilkårene og ikke kontant- priserne, som var relevante for dem. hverken leverandøren eller finansieringsselskabet har ved leasingaftaler pligt til at oplyse om størrelsen af en restgæld, der videreføres i en ny aftale, og digital house har ikke handlet an- svarspådragende ved ikke at opgøre restgældens størrelse, når der blev indgået nye aftaler. uanset at digital house ved en fejl oplyste et forkert restgældsbeløb i aftalen om opsætning af to xerox dc 545 kopimaskiner med opstart den
  17. januar 2003, har revisorerne ikke lidt et tab, idet den forkerte oplysning ikke kan antages at have haft betydning for deres beslutning om at lease de pågældende maskiner, da det var leasingydelsen, man lagde vægt på. - 6 - digital house kan ikke gøres ansvarlig for, at jyske finans muligvis ikke har godtgjort revi- sorerne værdien af de maskiner, der blev taget retur i forbindelse med, at samarbejdet ophørte. digital house er enig med appellanterne i, at bestemmelserne i abl 95 § 14 og i jyske fi- nans’ almindelige lejevilkår § 17 om opgørelse ved misligholdelse fandt anvendelse i forbin- delse med, at maskiner blev taget retur. digital house vurderede i hvert enkelt tilfælde vær- dien af de maskiner, der kom retur, og man godskrev revisorerne denne værdi ved fastsættel- sen af leasingydelserne i de nye aftaler, der blev indgået, og derfor kan revisorerne ikke gøre noget erstatningskrav gældende i den forbindelse. digital houses muligheder for at rekonstru- ere grundlaget for fastsættelsen af leasingydelserne er i øvrigt blevet forringet af, at reviso- rerne først under forberedelsen af sagen for højesteret har anfægtet rigtigheden af de værdier, som digital house har beregnet ved hjemtagelse af de enkelte maskiner. under alle omstæn- digheder er der ikke lidt et tab, idet maskinerne i henhold til standardvilkårene kunne have været solgt på auktion, og i så fald ville der med sikkerhed have været opnået et mindre pro- venu end det, som revisorerne blev godskrevet. appellanternes eventuelle krav er bortfaldet som følge af passivitet. der er reklameret for sent over for digital house, jf. princippet i købelovens §
  18. endvidere har appellanterne siden december 2002 været klar over, at der blev medfinansieret restgæld, når der blev indgået nye leasingaftaler, men de gjorde først indsigelse i efteråret
  19. hvis digital house helt eller delvis skal friholde appellanterne i forhold til jyske finans, skal der tages hensyn til, at revisorerne på grund af cut off-klausulen var forpligtede til at over- holde de aftaler, der var indgået med jyske finans, og appellanterne kunne således have und- gået at aktualisere en række forpligtelser over for jyske finans, hvis de ikke havde mislig- holdt leasingaftalerne. derfor skal det beløb, som digital house i givet fald skal friholde ap- pellanterne for, ikke forrentes med mere end procesrenten, og friholdelsen skal ikke omfatte eventuelle sagsomkostninger. supplerende sagsfremstilling til brug for højesteret er der fremlagt yderligere materiale, herunder yderligere leverance- godkendelser, kopi af serviceaftale mellem revisionscentret og xerox a/s vedrørende xerox 3535 underskrevet af minna hartvig den
  20. marts 2004, brevveksling mellem revisions- - 7 - centret og jyske finans i september 2004 samt udaterede forhandlerprislister for xerox-pro- dukter, lasernet og docushare. i supplerende syns- og skønsrapport af
  21. juni 2011 udarbejdet af bjarne rasmussen hedder det bl.a.: ”besvarelse: for at kunne vurdere markedspriserne på xerox maskinerne har jeg forsøgt at frem- skaffe priser på de nævnte udstyr; dette er dog nærmest umuligt idet dette mærke kun sælges af xerox selv, eller gennem en af deres partnere. der findes ikke, så vidt jeg ved, offentligt tilgængelige prislister på xerox udstyr. i givet fald vil det efter al sandsynlig- hed være vejledende priser, som ikke kan bruges til noget som helst. undertiden ses fra- priser på xerox’ hjemmeside, men der findes ikke, så vidt jeg har erfaret, uddybende tilgængelige priser på alle modeller, udstyr, m.v. vejledende priser på kopimaskiner er ikke et udtryk for hvad markedsprisen er, men derimod kan det være et udtryk for hvad de kan indbringe på en finansieret aftale. lea- singselskaberne har for flere år siden i taget det standpunkt at de, som udgangspunkt, kun vil finansiere op til listeprisen. derfor er listeprisen som regel langt fra den kontante markedspris. da xerox’ produkter ikke adskiller sig fra øvrige tilsvarende fabrikater, i hverken pris eller ydelse er det alligevel muligt at anslå en pris på udstyret. i kopimaskinenbranchen kan man konstatere at kunderne meget sjældent har præferencer for et bestemt brand, det kunderne lægger vægt på er prisen. som udgangspunkt er de ligeglade med hvilket fabrikat de køber. det, der er vigtigt for kunden er, at udstyret fungerer optimalt og uden (for mange) driftsstop. det kan stort set alle kopimaskineleverandører levere. det er min erfaring at priserne på ens, eller tilsvarende udstyr, fra forskellige producenter, er meget lig hinanden, når det drejer sig om den kontante markedspris. min vurdering [er] derfor foretaget med stor vægt på hvad tilsvarende maskiner fra til- svarende leverandører kan indbringe. xerox oplyser at man ikke anvender vejledende priser, det er forhandlerne selv der sætter disse, … det fremgår ikke altid af hverken slutsedler eller leasingaftalerne hvorvidt der er monte- ret ekstraudstyr på maskinerne; i de tilfælde hvor jeg anser det som indlysende at der er monteret for eksempel ekstra papirmagasiner, har jeg medtaget dette, hvilket jeg også gør opmærksom på i besvarelsen. spørgsmål 1: hvad udgjorde i november 2001 en sædvanlig kontantpris ved salg til slutbruger for en multifunktionsmaskine af mærket xerox 440 st-slt…? besvarelse: - 8 - jævnfør … er der tale om 2 brugte xerox 440 st slx xerox 440 st slx sort/hvid a4/a3 maskine med print, scan, fax og kopifunktion 40 a4 sider pr. minut. duplex, harddisk, 4 papirskuffer, dokumentfremfører. efterbehandler maksimal månedlig volumen op til ca. 120.000 sider anbefalet gennemsnitlig volumen fra ca. 22.500 sider alder ukendt, maskinen blev markedsført fra omkring år 2000 det fremgår ikke af … hvor gamle maskinerne er, det er blot anført at de er brugte. men da denne model blev markedsført i perioden omkring 2000 til 2001 må det antages at de har været forholdsvis nye. det er min vurdering at kontantprisen på en maskine som ovenstående ved salg til slut- bruger i november 2001, har været omkring kr. 50.000,00, såfremt maskinen var 1-2 år gammel og havde kørt den anbefalede volumen, altså 270.000 til 540.000 sider i alt. nyprisen har efter min vurdering været omkring kr. 80.000,00 – 100.000,00, ligeledes ved kontant handel til slutbruger spørgsmål 2: hvad udgjorde i november 2001 en sædvanlig kontantpris til slutbruger for en printer af mærket xerox phaser 850 …? besvarelse: jævnfør … er der tale om en brugt phaser 850n. for specifikationer, se... phaser 850n er en printer der anvender voks som farve når den udskriver. denne tek- nologi er oprindelig markedsført af tektronix og er efterfølgende blevet relanceret af xerox. voksprinterne var ved introduktionen kendt for deres evne til at printe billeder og grafik i en høj kvalitet, men også berygtede for deres høje energiforbrug, printenes dårlige holdbarhed og høje kostpris. phaser printerne var usædvanlige idet de som ho- vedregel blev leveret med gratis sort ”toner” (voks) det fremgår ikke af … hvor gammel maskinen er, det er blot anført at den er brugt. men da denne model blev markedsført i perioden omkring 2000, må det antages at den har været forholdsvis ny. det er min vurdering at kontantprisen på en brugt maskine som ovenstående ved salg til slutbruger, har været omkring kr. 8.000,00 – 12.000,00, såfremt maskinen var op mod 1 år gammel og ikke havde kørt særlig meget. nyprisen har efter min vurdering været omkring kr. 20.000,00, ligeledes ved kontant handel til slutbruger, se også... kommentarer til min besvarelse af spørgsmål 1 og
  22. det er uhyre vanskeligt at fastslå priserne på det omtalte udstyr, da den nøjagtige alder, sideantal og udstyr ikke kan fastslås. - 9 - spørgsmål 3: hvad udgjorde i december 2002 en sædvanlig kontantpris ved salg til slutbruger for en multifunktionsmaskine af mærket xerox dc 545 som anført i …? besvarelsen skal ske under hensyntagen til den konfiguration maskinen var udstyret med. besvarelse: xerox dc545: sort/hvid a4/a3 maskine med efterbehandler. markedsført fra ca. 2002 standard papirkapacitet 2 x 550 ark 45 a4 sider pr. minut. maksimal månedlig volumen op til ca. 150.000 sider anslået gennemsnitlig volumen ca. 20.000 – 30.000 sider pr. måned alder: ny for specifikationer, se... i … er det anført at maskinen leveres med efterbehandler. dc545 var udstyret med print, scan og fax som standard. endvidere går jeg ud fra at den også var udstyret med ekstra papirmagasiner, denne option udgør ca. kr. 6.000,00 – 8.000,
  23. det fremgår af … at maskinerne er nye. det er min vurdering at kontantprisen på en maskine som ovenstående ved salg til slut- bruger i december 2002, har været omkring kr. 90.000,00-100.000,
  24. spørgsmål 4: hvad udgjorde i maj 2003 en sædvanlig kontantpris ved salg til slutbruger for software af mærket docushare version 3.0 med 10 licenser som anført i…? besvarelse: det er altid meget vanskeligt at vurdere prisen på software. når der sælges softwareløs- ninger til multifunktionsmaskiner, består den samlede pris af flere elementer: • selve programmet softwaren • installation af softwaren • instruktion i brugen af softwaren installation og instruktion er ofte på timebasis og er afhængig af softwarens omfang og funktionalitet. da det ikke er muligt at få yderligere oplysninger om den aktuelle løsning, er min vur- dering desværre ikke særlig nøjagtig. endvidere var disse softwareløsninger til kopima- skiner/multifunktionsmaskiner ret nye på dette tidspunkt

(2003)min vurdering er derfor i høj grad et skøn, og baseret på hvad tilsvarende løsninger blev udbudt til. for specifikationer, se… - 10 - med de få oplysninger jeg har kunnet finde om docushare version 3.0, har programmet blandt andet kunne anvendes til følgende: • forbedret scan funktionalitet • arkivering • oprettelse af arkiv struktur ved indscanning • ocr behandling det er min vurdering at kontantprisen på en docushare med 10 bruger licenser ved salg til slutbruger i maj 2003, har været omkring kr. 50.000,00, inklusive installation samt introduktion til programmet, ved installation på 1 til 2 maskiner. spørgsmål 5: hvad udgjorde i september 2003 en sædvanlig kontantpris ved salg til slutbruger for en brugt multifunktionsmaskine af mærket xerox 2240 som anført i …? besvarelsen skal ske under hensyntagen til det antal tryk, der var taget på maskinen på opstillingstids- punktet samt den konfiguration maskinen var udstyret med. besvarelse: xerox dc2240: brugt farve a4/a3 multifunktionsmaskine 22 farve/40 s/h a4 sider pr. minut. papirkapacitet til i alt 3.140 ark duplex maksimal månedlig volumen ca. 150.000 sider (anslået) anslået gennemsnitlig volumen 10.000 – 15.000 sider markedsført fra omkring 2002 for specifikationer, se… det fremgår ikke af de bilag jeg har til rådighed, om maskinen er leveret med efterbe- handler, ligesom det heller ikke fremgår hvor meget den har kørt (antal sider). da maskinen blev lanceret omkring 2002 kan den ikke have været ret meget mere end ca. 1 – 1½ år gammel, i september
  1. det er dog, som tidligere nævnt, et estimat. det er min vurdering at kontantprisen på en ca. 1 år gammel xerox dc2240 ved salg til slutbruger i september 2003, har været omkring kr. 50.000,00 – 60.000,00 under forud- sætning af at den ikke har kørt mere end den er beregnet til. spørgsmål 6: hvad udgjorde i oktober 2003 en sædvanlig kontantpris ved salg til slutbruger for en multifunktionsmaskine af mærket xerox 2240 med finisher som anført i…? besvarelsen skal ske med hensyntagen til maskinens konfiguration. besvarelse: dette er en ny maskine som beskrevet i spørgsmål 5, dog er denne jævnfør … udstyret med en finisher. - 11 - det er min vurdering at kontantprisen på en fabriksny xerox dc2240 med finisher ved salg til slutbruger i oktober 2003, har været omkring kr. 95.000,00 – 110.000,
  2. spørgsmål 7: hvad udgjorde i februar 2004 en sædvanlig kontantpris ved salg til slutbruger for en multifunktionsmaskine af mærket xerox 3535 samt en multifunktionsmaskine af mær- ket xerox m35 som anført i…? besvarelsen skal ske med hensyntagen til maskinens konfiguration. besvarelse: xerox 3535: farve a4/a3 multifunktionsmaskine. fabriksny markedsført fra omkring februar 2003 35 a4 sort/hvid og farve sider pr. minut. kopi, print og scan efi fiery x3e printercontroller standard papirkapacitet 2.175 ark fordelt på 5 magasiner duplex maksimal månedlig volumen ca. 30.000 sider, duty 150.000 det må antages at maskinen er leveret i standardkonfigurationen, idet der ikke fremgår af … at der skulle være monteret ekstra udstyr. se øvrige specifikationer i… denne maskine udmærkede sig ved at have en høj hastighed for både sort/hvid og farve udskrifter, ligesom den havde en efi controller, der skulle sikre en høj farvekvalitet. jeg er usikker på hvad denne maskine blev udbudt til i 2004, derfor er min vurdering et estimat med en vis usikkerhed. jævnfør … var den vejledende pris i england gbp 29.000,00 ved introduktionen i starten af 2003, hvilket svarede til ca. dkr 300.000,00 jævnfør nationalbankens valutaomregner på amino.dk. det er min vurdering at kontantprisen på en fabriksny xerox dc3535 ved salg til slut- bruger i februar 2004, har været omkring kr. 125.000,00 – 150.000,
  3. xerox m35: sort/hvid a4/a3 multifunktionsmaskine. fabriksny markedsført fra omkring februar 2003 35 a4 sider pr. minut. kopi og print standard papirkapacitet 1.200 ark fordelt på 3 magasiner duplex maksimal månedlig volumen ca. 100.000 sider (duty) det må antages at maskinen er leveret i standardkonfiguration, idet der ikke fremgår af … at der skulle være monteret ekstra udstyr. jeg vil dog antage at maskinen er leveret med dokumentfremfører og scan til mail opti- onen, da dette tilbehør nærmest er obligatorisk på en maskine som denne. der fandtes meget andet udstyr til denne model, herunder ekstra papirmagasiner, fax, finisher, m.v., men som tidligere nævnt fremgår det ikke særligt tydeligt af sagens bilag hvilket udstyr maskinerne var leveret med. - 12 - det er min vurdering at kontantprisen på en fabriksny xerox m35 ved salg til slutbruger i februar 2004, har været omkring kr. 70.000,00 – 80.000,
  4. spørgsmål 8: hvad udgjorde i februar 2004 en sædvanlig kontantpris ved salg til slutbruger for soft- ware af mærket xerox lasernet som anført i…? besvarelse: lasernet produktnavnet dækker over mange funktioner. jævnfør … er det lasernet pro- dukt som digital house solgte i 2005 et produkt der kunne anvendes til ”løsning vedr. output af data fra varierende kilder såsom erp-system, faktureringssystem m.fl. til va- rierende mål såsom lokal printer, e-mail, websider m.fl.” hvilket minder meget om do- cushare, der måske mere var orienteret mod arkiveringsopgaver, i hvert falde ifølge di- gital house a/s. igen må jeg sige at det er meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at vurdere prisen på dette produkt. se min besvarelse af spørgsmål
  5. det er min vurdering at kontantprisen på en lasernet ved salg til slutbruger i februar 2004, har været omkring kr. 25.000,00 – 35.000,00, inklusive installation samt intro- duktion til programmet, ved installation på 1 til 2 maskiner. spørgsmål 9: hvad udgjorde i april 2004 en sædvanlig kontantpris ved salg til slutbruger for en multi- funktionsmaskine af mærket xerox wpc65 color samt en brugt docubinder 120 som anført i …? besvarelsen skal ske med hensyntagen til maskinens konfiguration. besvarelse: der må være tale om en workcenter pro 65, som ikke er en farvemaskine. i…, som er leasingkontrakten dateret den
  6. april 2004, står der under punkt 01: ”xerox wcp65” samt noget som ikke kan læses, i hvert fald ikke på min kopi af bilag. xerox wcp65 sort/hvid a4/a3 produktionsmaskine. fabriksny markedsført fra omkring april 2003 65 a4 sider pr. minut. kopi og print standard papirkapacitet 2.050 ark fordelt på 5 magasiner duplex maksimal månedlig volumen ca. 250.000 sider (duty) for specifikationer, se… docubinder 120 brugt efterbehandler til fremstilling af limindbundne dokumenter for specifikationer, se... - 13 - det er min vurdering at kontantprisen på en workcenter pro 65 ved salg til slutbruger i april 2004, har været omkring kr. 125.000,00 – 150.000,
  7. kontantprisen på den brugte docubinder 120, ved salg til slutbruger vil jeg vurdere til ca. kr. 15.000,00 – 25.000,00, denne vurdering er med en vis usikkerhed da denne type efterbehandler ikke på det tidspunkt var særlig udbredt, ligesom alderen på den ikke er kendt. spørgsmål 10: hvad udgjorde i juni 2004 en sædvanlig kontantpris ved salg til slutbruger for en efter- behandler med fals til en xerox wpc65 color som anført i…? besvarelsen skal ske med hensyntagen til maskinens konfiguration. besvarelse: maskinen er imidlertid tilsyneladende den samme som jeg tidligere har vurderet i en tidligere sag mellem samme parter bs 1-683/2005... det er min vurdering at kontantprisen på en ny efterbehandler med fals til en work- center pro 65 ved salg til slutbruger i juni 2004, har været omkring kr. 25.000,00 – 30.000,
  8. spørgsmål 11: hvad udgjorde sædvanlige leasingforpligtelser for at lease det i spørgsmål 1-10 om- handlede udstyr ved leasingaftaler med løbetid på 72 måneder, baseret på prisfastsættel- sen i spørgsmål 1-10? besvarelserne bedes specificeret pr. leasingaftale. besvarelsen skal ske med hensyntagen til de pr. aftalernes indgåelse gældende kreditforhold samt andre forhold der kan påvirke fastsættelsen af leasingforpligtelsen som f.eks. renteni- veauet på tidspunktet for aftalernes indgåelse, leasingtagers økonomiske forhold samt leasingperiodernes længde. besvarelse: jeg er syn- og skønsmand på kopimaskiner og lignende udstyr. jeg har ingen forudsæt- ninger for at vurdere hvilken indflydelse leasingtagers økonomi har på fastsættelsen af leasingydelsen på daværende tidspunkt. dels fordi jeg ikke har leasingtagers regnskaber (de er ikke tilgængelige, da det er personlig ejede virksomheder) og dels fordi jeg ikke har kendskab til hvordan leasinggiver ”rater” deres kunder, men i kraft af at leasingtager er blevet godkendt gang på gang, må man formode at leasingtagers økonomi har været god nok til at leasinggiver har godkendt aftalerne uden indvendinger. i … er leasingpri- serne delt op efter en kob rating (købmandstandens oplysnings bureau). en god ra- ting giver en marginalt laverer ydelse, som jeg i mine beregninger har valgt at se bort fra. i slutningen af 2003 var det vanskeligt at leasingfinansiere kopimaskiner på aftaler hvor løbetiden var længere end 60 måneder. dette skyldtes at leasingselskaberne var ved at indse at løbetiden gav problemer, blandt andet fordi den ikke stod mål med leasingob- jekternes levetid. før den tid var det ikke unormalt med leasingperioder på både 72, 84 og 96 måneder. dengang var produktlevetiden også lidt længere idet der var tale om analoge maskiner, altså uden print og scan. - 14 - ud fra ovenstående er det derfor lidt vanskeligt at fastslå en helt nøjagtig leasingsats på de nyeste aftaler. de officielle satser for leasingfinansiering af kopimaskiner gik også, i hele perioden, ofte kun til en anskaffelsessum på omkring kr. 500.000,
  9. hvis beløbet var større, fik man gerne en lidt lavere sats. … er eksempler på leasingsatser fra leasing fyn fra perioden 1999 til 2004 det er min erfaring at satsernes størrelse kun varierede lidt fra leasingselskab til leasing- selskab. som finansieringsgrundlag anvender jeg middelværdien eller gennemsnittet af mine vurderinger. leasingydelse spm udstyr bilag vurdering vurderingstidspunkt sats selskab dato for sats pr. måned 1 xerox dc440 lxxii 50.000,00 november 2001 1,720 anslået sats 860,00 2 phaser 850 lxxii 10.000,00 november 2001 1,900 anslået sats 190,00 3 xerox 545 lxxii 90.000,00 december 2002 1,739 leasing fyn 15/9 2002 1.565,10 4 docushare 2 50.000,00 maj 2003 1,706 leasing fyn 15/3 2003 853,00 5 xerox 2240 3 55.000,00 september 2003 1,706 leasing fyn 15/3 2003 938,30 6 xerox 2240+finisher 4 102.500,00 oktober 2003 1,672 leasing fyn 15/3 2003 1.713,80 7 xerox 3535+m35 5 212.500,00 februar 2004 1,630 anslået sats 3.463,75 8 lasernet 6 30.000,00 februar 2004 1,880 anslået sats 564,00 9 xerox wcp65+ 15 157.500,00 april 2004 1,630 anslået sats 2.567,25 docubinder 10 finisher til wcp65 17 27.500,00 juni 2004 1,880 anslået sats 517,00 for at anslå leasingsatserne på de tidspunkter hvor jeg ikke har dokumentation herfor, har jeg taget udgangspunkt i de satser der kommer tidsmæssigt tættest på. der er ikke den store forskel, jeg vurderer at betydningen er marginal. jeg har oplyst leasingydelsen ud fra at der er en leasingaftale pr. maskine. hvis jeg skal oplyse leasingydelsen pr. leasingkontrakt… skal jeg vurdere udstyret igen da det tilsy- neladende bliver genfinansieret. på genfinansieringstidspunktet er udstyret brugt, hvor meget vides ikke og derfor er det umuligt at fastsætte både pris og leasing ydelse. spørgsmål 12: hvilken forskel indebar det for appellanterne at skifte fra xerox dc 220/230 til xerox 440 st-slt i januar 2002, og er en eventuel forskel udtryk for en forbedring? besvarelse: xerox 440st slx er en noget nyere og hurtigere maskine der som standard er udstyret med print, scan, fax, finisher og ekstra papirmagasiner. opløsningen på xerox 440 er højere hvilket giver en bedre kopi/print kvalitet. xerox 440 er beregnet på et højere for- brug. xerox dc220 xerox 440st slx type sort/hvid a4/a3 sort/hvid a4/a3 - 15 - segment kontor kontor markedsført fra 1999 2000 anslået hastighed 20 40 a4 sider pr. minut første side efter 4,7 3,9 sekunder opvarmningstid 59 240 sekunder opløsning 400 600 dpi kopiserier 999 scan option ja print option ja fax option ja dokumentfremfører 50 50 ark papirmagasiner 1 x 500 + 1 x 50 4 x 500 + 1 x 100 ark duplex option ja option, papirmagasiner 1 x 500 og 1 x 2.000 1 x 2.000 ark volumen duty cycle 200.000 sider pr. måned volumen gennemsnitlig 5-10.000 op til 20.000 sider pr. måned, anslået spørgsmål 13: hvilken forskel indebar det for appellanterne at skifte fra xerox 440 st-slt til xerox 545 i januar 2003, og er en eventuel forskel udtryk for en forbedring? besvarelse: dc545 er en lidt hurtigere og måske lidt kraftigere maskine. den er ligeledes et par år nyere. funktionerne er stort set de samme, og der er finisher på begge maskiner. xerox 440st slx xerox dc545 type sort/hvid a4/a3 sort/hvid a4/a3 segment kontor kontor markedsført fra 2000 2002 anslået hastighed 40 45 a4 sider pr. minut første side efter 3,9 3,4 sekunder opvarmningstid 240 105 sekunder opløsning 600 600 dpi kopiserier 999 9999 scan ja ja print ja ja fax ja ja dokumentfremfører 50 70 ark papirmagasiner 4 x 500 + 1 x 100 2 x 550 + 1 x 100 ark duplex ja ja option, papirmagasiner 1 x 2.000 1 x 2.000 + 1 x 1.600 ark volumen duty cycle 200.000 150.000 sider pr. måned volumen gennemsnitlig 22-120.000 20-30.000 sider pr. måned, anslået spørgsmål 14: hvilken forskel indebar det for appellanterne at skifte fra en xerox 545 til en brugt xe- rox 545 mflx i januar 2004, og er en eventuel forskel udtryk for en forbedring? - 16 - besvarelse: der er ingen forbedring ved at skifte til en brugt maskine. jeg vurderer at det er samme maskine/r der er tale om, da leasingselskabets mærkatnummer er det samme
(118742)spørgsmål 15: kan et behov for tryk af knap 12.000 sider pr. måned dækkes af en xerox 2240 og en xerox 545 mflx, eller kræves opstilling af en yderligere maskine, f.eks. en xerox 2240? besvarelse: da en xerox 2240, som er en farvemaskine, har en maksimal volumen, altså det antal sider den maksimalt kan udskrive, på ca. 150.000 sider og en gennemsnitlig volumen på ca. 10.000 til 15.000 sider pr. måned og en xerox 545, som er en sort/hvid maskine har en maksimal volumen på 150.000 sider og en gennemsnitlig volumen på 20.000 – 30.000 sider pr. måned, vil disse to maskiner med lethed kunne dække et forbrug på ca. 12.000 sider pr. måned. spørgsmål 16: hvilken forskel indebar det for appellanterne at skifte fra en xerox 2240 og en xerox 545 mflx til en xerox 3535 og en xerox 35 i april 2004, og er en eventuel forskel ud- tryk for en forbedring? besvarelse: der er en forskel i hastigheden, den nye farvemaskine er hurtigere, mens den nye sort/hvid maskine er langsommere. xerox 3535 er udstyret med en fiery printer- controller der gør det muligt for brugeren at styre farvekvaliteten meget nøjagtigt, hvil- ket gør at denne maskine især henvender sig til kunder der stiller høje krav til korrekt farvegengivelse. endvidere er xerox 3535 og xerox m35 nyere maskiner hvor man kan formode at den teknologiske udvikling giver bedre print og kopikvalitet samt højere driftssikkerhed. xerox dc2240 xerox dc545 xerox 3535 xerox m35 type farve a4/a3 sort/hvid farve a4/a3 sort/hvid a4/a3 a4/a3 segment kontor kontor kontor/professionel kontor markedsført fra 2002 2002 2003 2003 anslået hastighed 22 farve/40 sort/hvid 45 35 farve og sort/hvid 35 a4 sider pr. minut første side efter 10,1/4,3 3,4 10,4/7 4,6 sekunder opvarmningstid 45 105 180 99 sekunder opløsning op til 1.200 600 600 600 dpi kopiserier 9999 9999 scan ja ja ja option print ja ja ja ja fax nej ja nej option dokumentfremfører 50 70 50 75 ark papirmagasiner 2 x 520 + 1 x 2.000 + 2 x 550 + 1 x 520 + 1 x 95 2 x 550 + ark 1 x 100 1 x 100 1 x 100 duplex ja ja ja ja option, papirmaga- ingen 1 x 2.000 + 3 x 520/1 x 520 + 1 x 2.000 + ark siner 1 x 1.600 1 x 2.080 1 x 1.600 - 17 - volumen duty 150.000 150.000 150.000 100.000 sider pr. måned cycle volumen gennem- 10-10.000 20-30.000 30.000 10.000-20.000 sider pr. måned, snitlig anslået spørgsmål 17: hvilken forskel indebar det for appellanterne at skifte fra en xerox 35 til en wcp65 i juli 2004, og er en eventuel forskel udtryk for en forbedring? besvarelse: der er tale om to maskiner, der efter min vurdering, hører hjemme i hvert sit segment: xerox m35 xerox wcp65 type sort/hvid sort/hvid segment kontor let produktion hastighed 35 65 a4 sider pr. minut første side efter 4,6 6,8 sekunder opvarmningstid 99 240 sekunder opløsning 600 600/op til 1.800 x 1.800 dpi kopiserier 9.999 9.999 scan option option print ja ja dokumentfremfører 75 100 ark papirmagasiner 2 x 550 + 1 x 100 4 x 500 ark duplex ja ja option, papirmagasiner 1 x 1.600 og 1 x 2.000 1 x 3.100 ark volumen duty cycle 100.000 250.000 sider pr. måned volumen gennemsnitlig 10.000-20.000 30.000-40.000 sider pr. måned, anslået de grundlæggende funktioner er stort set ens, den største forskel ligger i hastigheden og dermed kapaciteten. det er en forbedring at maskinen udskriver og kopierer hurtigere. hvis forbruget er højere end hvad en m35 er dimensioneret til, er det nødvendigt at ud- skifte den til en større maskine. der er stor forskel på disse to maskiner, derfor skal for- brugsstigningen være betragtelig for at det kan gøre det forsvarligt at skifte m35 maski- nen. spørgsmål 18: i hvilket omfang opfylder docubinder 120 appellanternes behov i juli 2004 på rygind- binding af ca. 700 regnskaber pr. år – og kunne appellanternes behov være blevet op- fyldt ved en væsentlig billigere løsning? besvarelse: en docubinder 120 er som tidligere nævnt en enhed der kan limindbinde. hvis det har været et krav fra leasingtagers side at den maskine efterbehandleren var monteret på, skulle kunne levere færdige sæt, der også var limindbundne, var en docubinder 120, så vidt jeg ved, den eneste løsning. man kunne have valgt en offline indbinder. med off- - 18 - line menes der en limindbinder der ikke arbejder sammen med kopimaskinen, men som derimod skal betjenes manuelt. det er en tidskrævende proces at limindbinde, og da lea- singtager er revisor vil behovet for limindbinding formodentligt være størst når der skal afleveres årsrapporter til erhvervs og selskabsstyrelsen altså nogle få gange om året. derfor kunne et ønske om online limindbinding være tilstede. ifølge … er der tale om en brugt docubinder, og har prisen været som jeg har vurderet i min besvarelse af spørgsmål 9, ville det være relevant for leasingtager, især fordi en almindelig efterbe- handler der kan for eksempel folde og hæfte, kan købes til for eksempel omkring kr. 25.000,
  1. spørgsmål 19: ville en køber af det i leasingaftalerne omfattede udstyr i perioden 2001 til 2004 sæd- vanligvis blive pålagt omkostninger ud over købsprisen i forbindelse med køb og leve- ring af dette udstyr og i bekræftende fald hvilke og af hvilken størrelse, såfremt det le- verede udstyr var blevet købt i stedet for leaset? besvarelse: ved kontant køb kan der være omkostninger som kunden som regel skal betale: leveringsomkostninger: det kan være omkostninger til levering af udstyret til kundens adresse, ind- og/eller opbæring og installation af udstyret. det er min vurdering at dette koster ca. kr. 1.500,00 til kr. 2.000,00 for en maskine; hvis der blev leveret flere maski- ner var leveringsomkostningerne pr. maskine lavere. installation: installationsomkostninger dækker over installation af printerdrivere på kundens server/netværk, installation og konfiguration af scan og eventuelt fax samt øv- rige hjælpeprogrammer, hvis kunden har ønsket installation af disse. jeg vurderer at pri- sen for dette lå på ca. 2.500,00 til kr. 3.500,00 for en maskine. her er der også en mængderabat. instruktion: undertiden fakturerer leverandøren et gebyr for instruktion og brugerud- dannelse på maskinen. beløbet herfor kan variere meget, efter min vurdering kan prisen herfor have været fra kr. 1.500,00 og opefter, pr maskintype. de ovennævnte omkostninger afhænger som sagt meget af leverings omfang og er ofte noget man ”handler” om. ved leasingfinansiering bliver disse omkostninger indregnet i finansieringsgrundlaget. indstævnte 1’s supplerende spørgsmål til skønsmanden: spørgsmål a: skønsmanden bedes vurdere, hvorvidt det var sædvanligt indenfor kopimaskinebran- chen at indregne ikke betalte leasingydelser samt indfrielsessummen for en udskiftet maskine i leasingydelserne for en maskine i perioden 2002-2003? besvarelse: - 19 - i perioden 2002 til 2003 var det ikke usædvanligt at man genfinansierede restgæld fra tidligere leasingaftaler spørgsmål b: skønsmanden bedes vurdere, hvorvidt summen af leasingydelser for en given maskine vil være højere end kontantprisen for den pågældende maskine henset til, at leasingkon- struktionen er designet til at finansiere leasers brugsret til maskinen. besvarelse: da leasingydelsen består af gebyrer, rente og afskrivning eller afdrag på leasingobjektet, vil summen af leasingydelserne stort set altid blive større end kontantprisen. en mulig undtagelse herfra er hvis der er indregnet en scrapværdi som leasingtager ikke nødven- digvis hæfter for. spørgsmål c: skønsmanden bedes ved besvarelse af spørgsmål 1-10 oplyse, om der findes officielt tilgængelige priser eller lignende. besvarelse: ifølge importøren, xerox danmark findes der ikke vejledende priser eller listepriser. priserne fastsættes af forhandleren selv... spørgsmål d: skønsmanden bedes oplyse, om besvarelse af spørgsmål 1-10 er afhængig af en tilhø- rende serviceaftale. i bekræftende fald bedes afhængigheden beskrevet. besvarelse: den type maskiner der er leaset i sagens bilag er alle maskiner som leverandøren som regel vil kræve at der tegnes en serviceaftale til. i vilkårene for leasingaftalerne er det anført at leasingtager selv skal sørge for at holde leasingobjektet i god og vel vedlige- holdt stand... der står dog ikke noget om at det er et krav at der tegnes en serviceaftale. kontantprisen er efter min mening ikke afhængig af om der tegnes en serviceaftale eller ej – det er som sagt dog sjældent at kunden vælger ikke at tegne en serviceaftale. spørgsmål e: skønsmanden bedes oplyse, om prisfastsættelse er afhængig af efterspørgsel, antallet af maskiner der indkøbes af leverandøren, ekstraudstyr og kampagner. i bekræftende fald bedes dette nærmere beskrevet. besvarelse: - 20 - leverandøren eller forhandleren, kan opnå særlige rabatter ved at indkøbe større mæng- der maskiner ad gangen, ligesom det ofte ses at der er kampagnepriser til forhandleren på udvalgte produkter. forhandleren kan vælge at give denne rabat videre til kunden. spørgsmål f: det fremgår af … at der i disse kontrakter er medregnet restgælde fra tidligere aftaler. idet skønsmanden bedes lægge til grund, at der er medregnet sådanne restgælde fra tid- ligere aftaler, bedes skønsmanden oplyse, om dette har betydning for besvarelsen af spørgsmål 11, og i givet fald beskrive denne betydning. besvarelse: som det ses i … er leasingsatsen og dermed leasingydelsen afhængig af anskaffelses- summens størrelse. jo højere anskaffelsessum, jo lavere sats. det er klart, at med de summer, der er finansieret i … vil satsen blive lavere. de leasingselskaber jeg kender til har kun anført anskaffelsessummer på op mod kr. 500.000,
  2. hvis anskaffelsessum- men var højere, hvilket den let kunne være, for eksempel ved leasing af mange maski- ner, kunne forhandleren, eller kunden ofte forhandle sig til en bedre sats. også i … er summerne højere end de højeste anskaffelsessummer der er angivet i de prislister fra perioden, jeg har fra leasingselskaber. …” i et responsum af
  3. juli 2011 udarbejdet af brancheorganisationen finans og leasing til ad- vokat tom jensen hedder det bl.a.: ”de har i brev af
  4. juni 2011 anmodet finans og leasing om at besvare følgende spørgsmål: ”finans og leasing anmodes om at oplyse, om der vedrørende finansielle leasingkon- trakter/lejekontrakter gælder en branchekutyme vedrørende anvendelse af en morarente- sats ved for sen betaling”. finans og leasing skal i den forbindelse udtale følgende: der fremgår følgende af abl 95,
  5. udg. 2011, § 4, nr. 4: ”ved forsinket betaling af leasingydelsen eller andre skyldige ydelser i henhold til leasingaftalen betales mora- rente med 2% pr. påbegyndt måned samt påkravsgebyr”. abl står for ”almindelige betingelser for finansielle leasingaftaler” og er et standarddokument, som er udarbejdet af finans og leasing og stilles til rådighed for finans og leasings medlemmer. stan- darddokumentet anvendes i meget stort omfang af foreningens medlemmer og udtryk- ker derfor branchekutyme. det kan oplyses, at den pågældende bestemmelse har været indeholdt uændret i abl siden dets start i
  6. endvidere kan det oplyses, at konkur- rencestyrelsen har godkendt abl 95 herunder den nævnte morarentesats. det er således finans og leasings opfattelse, at der eksisterer en branchekutyme vedr. morarentesatser ved for sen betaling i forhold til en finansiel leasingaftale med ovennævnte indhold.” - 21 - i skrivelse af
  7. august 2011 til advokat tom jensen har jyske finans oplyst, at appellanterne i perioden fra den
  8. januar 2003 til den
  9. juli 2004 har indbetalt i alt 360.385 kr. til jyske finans i relation til lejede kopimaskiner m.v. i it-brancheforeningens anbefaling til branchens kunder om finansiering af kopi- og print- løsninger,
  10. udgave, fra 2004, hedder det bl.a.: ”de virksomheder, der leverer kopi- og printløsninger til danskerne, vil også medvirke til at levere gode finansieringsløsninger. derfor har leverandører inden for kopi- og printbranchen besluttet at give følgende anbefalinger om finansiering af udstyr til deres kunder: • leasingperioden anbefales til at være på maksimalt fem år. • leasingaftalen bør ikke indeholde beløb, som kunden hæfter for ved leasingperiodens udløb. • hvis der i leasingaftalen indgår beløb, der vedrører kundens eksisterende eller tidligere udstyr, skal dette fremgå af aftalen. virksomhedernes anbefaling skal sikre, at du som kunde får en finansiering af dit køb, der passer til produkternes levetid på markedet. derfor bør du, som anskaffer nyt kopi- eller printudstyr, sikre dig, at din leverandør overholder disse retningslinier. du bør sikre, at alle disse forhold er tydeligt beskrevet i den finansielle aftale, som du underskriver. anbefalingerne gælder såvel leasing som all-in aftaler. du bør samtidig sikre, at løbetiden for din finansielle aftale ikke overstiger løbetiden for din serviceaftale. du bør endelig sikre, at der kun eksisterer én aftale og at du som kunde afholder dig fra at skrive sidebreve. dette kan du gøre ved altid at få finansieringsselskabet til at be- kræfte præcis, hvilke dokumenter de har tiltrådt i forbindelse med finansieringsaftalen. da aftalen fremover vil være et økonomisk forhold mellem dig som kunde og finansie- ringsselskabet, anbefaler vi, at du inden kontraktens underskrivelse tager kontakt med finansieringsselskabet for at rydde enhver tvivl af vejen. de kopi- og printleverandører, der står bag anbefalingen, er: • canon danmark a/s • danka danmark a/s • hewlett packard danmark a/s • ikon office solutions a/s • konica minolta business solutions denmark a/s • nrg scandinavia a/s - 22 - • océ-danmark a/s • sharp electronics danmark • toshiba tec danmark a/s • xerox danmark a/s. virksomhederne er organiseret i it-brancheforeningens udvalg for leverandører af dokumentløsninger. finans og leasing, som er brancheorganisation for leasingselskaberne i danmark, er enig i it-brancheforeningens anbefalinger. finans og leasing har orienteret sine medlemmer herom.” i it-brancheforeningens anbefaling til branchens kunder om finansiering af kopi- og print- løsninger,
  11. udgave, fra august 2008, hedder det bl.a.: ”de virksomheder, der leverer kopi- og printløsninger og de leasingselskaber, som fi- nansierer udstyret, vil medvirke til fornuftige finansieringsløsninger heraf. derfor har producenter inden for kopi- og printbranchen samt finans og leasing be- sluttet at give følgende anbefalinger: • leasingaftalens løbetid bør ikke være længere end udstyrets levetid. i normale tilfælde har kopi- og printudstyr en markedslevetid på maksimalt fem år. • leasingaftalen bør ikke indeholde beløb, som kunden hæfter for ved leasingperiodens udløb. • leasingaftalen bør ikke indeholde finansiering, som overstiger udstyrets værdi. • hvis en bestående leasingaftale forudsættes at ophøre, skal det fremgå af den nye leasingaftale. • leasingperioden bør ikke være længere end løbetiden for serviceaftalen vedrø- rende det pågældende udstyr. virksomhedernes anbefaling skal sikre, at du som kunde får en finansiering af dit køb, der passer til produkternes levetid på markedet. derfor bør du, som anskaffer nyt kopi- eller printudstyr, sikre dig, at din leverandør overholder disse retningslinier. du bør sikre, at alle disse forhold er tydeligt beskrevet i den finansielle aftale, som du underskriver. anbefalingerne gælder såvel leasing som all-in aftaler. du bør også sikre, at der kun eksisterer én aftale, og at du som kunde afholder dig fra at skrive sidebreve. dette kan du gøre ved altid at få finansieringsselskabet til at bekræfte præcis, hvilke dokumenter de har tiltrådt i forbindelse med finansieringsaftalen. da aftalen fremover vil være et økonomisk forhold mellem dig som kunde og finansie- ringsselskabet, anbefaler vi, at du inden kontraktens underskrivelse tager kontakt med finansieringsselskabet for at rydde enhver tvivl af vejen. - 23 - vær opmærksom på, at de aftalte vilkår i aftaledokumenterne mellem dig som kunde og finansieringsselskabet altid vil være gældende forud for anbefalingerne beskrevet i denne brochure. de kopi- og printleverandører, der står bag anbefalingen, er: • brother international danmark a/s • canon danmark a/s • dell a/s • epson danmark a/s • hewlett packard danmark a/s • ikon office solutions a/s • konica minolta business solutions denmark a/s • lexmark danmark a/s • nrg scandinavia • océ-danmark a/s • oki printing solutions • xerox danmark a/s virksomhederne er organsieret i it-branchens udvalg for kopi- og printproducenter. finans og leasing er brancheorganisation for leasingselskaberne i danmark. forenin- gens medlemmer kan ses på hjemmesiden www.finansogleasing.dk.” forklaringer til brug for højesteret er der afgivet supplerende forklaring af minna hartvig, kaj tolver jensen, kim lund nielsen, rené damgaard og jesper stahl. endvidere er der afgivet forkla- ring af søren rydahl og af skønsmanden bjarne rasmussen. minna hartvig har supplerende forklaret, at før revisionscentret indgik aftale med digital house, havde de en aftale med rank xerox, som de ikke havde haft problemer med. der blev skiftet maskiner, når de gamle maskiner krævede for megen service til, at det kunne betale sig for rank xerox at servicere maskinerne. efterfølgende uddelegerede rank xerox denne opgave til digital house, og det var i denne forbindelse, at de mødte rené damgaard. i starten troede de, at det stadig var rank xerox, der havde opgaven, men de fandt ud af, at rené damgaard mødte for digital house. - 24 - de havde haft en aftale med rank xerox i ca. 10 år, før de begyndte at samarbejde med digi- tal house. rené damgaard fortalte dem, at digital house havde overtaget opgaven for rank xerox, og i starten havde de stor tillid til ham. rené damgaard kom dog ofte forbi, uden at der var aftalt møder på forhånd, hvor han tjekkede, om de var bedst tjent med den maskine, de havde, eller om de havde brug for en anden maskine. der var i starten ikke udskiftning af maskiner, fordi de oplevede problemer med maskinerne, det var først til sidst i aftalen. i starten skete udskiftningerne alene efter råd fra rené dam- gaard. rené damgaard oplyste dem om, at det ikke kostede mere, men at de nye maskiner nogle gange blev billigere, end de gamle maskiner havde været. det er ikke korrekt, når rené damgaard i landsretten har forklaret, at der blev forhandlet pris. de kendte ikke prisen på maskinen. de holdt sig til, at det var en leasingaftale, så der blev ikke på den måde forhandlet pris. de efterspurgte samlede priser, men de fik ikke oplyst samlede priser. de udskiftninger, der skete undervejs, blev blandt andet begrundet med, at det ville blive billi- gere for revisorerne, hvilket blandt andet ses af en fremlagt beregning fra rené damgaard. det fremgår af denne beregning, at han har beregnet ud fra et samlet dokumentantal på 357.504 dokumenter om året, hvilket ikke er i nærheden af det antal dokumenter, som rent faktisk produceredes. selve leasingaftalerne blev ikke særskilt gennemgået. de blev lavet på stedet og straks un- derskrevet. de havde ikke på forhånd aftalt, hvilken maskine der skulle stå på aftalerne. det var noget, rené damgaard udfyldte undervejs. rené damgaard havde en evne til altid at komme på tidspunkter, hvor der ikke var megen tid til at tale med ham, hvorfor der ikke var tid til at gennemgå aftalerne i detaljer. - 25 - når hun så på aftalerne, så hun på de nye leasingydelser og sammenholdt dem med de gamle leasingydelser. det er ikke korrekt, når det fremgår af landsrettens referat af hendes forkla- ring, at hun gangede ydelsen ud for hele perioden. hun har på intet tidspunkt undervejs mod- taget en opgørelse over restgælden i forholdet. hun har spurgt rené damgaard, hvad sætningen ”restgæld fra gamle kontrakter indregnes i denne”, som f.eks. fremgår af aftalen fra
  12. november 2002, betød, men hun fik at vide, at det kun vedrørte digital house og jyske finans, da det var aftalt mellem digital house og jy- ske finans, at dette skulle stå i aftalen. aftalen af
  13. november 2002 forstod hun sådan, at hun skulle betale 11.258 kr. pr. kvartal, idet der stod kvartalsvis betaling. hun troede, at hun kun betalte for det udstyr, der fremgik af aftalen af
  14. november 2002, ikke også for det udstyr, der fremgik af aftalen fra
  15. novem- ber
  16. digital house fik maskinerne fra den gamle aftale retur, så hun gik ud fra, at de maskiner, der blev leveret retur, svarede til restgælden. det var hendes opfattelse, at der ikke indgik restgæld i den nye aftale, men at bemærknin- gerne om restgæld i selve leasingaftalen kun var der af hensyn til jyske finans. havde hun vidst, at restgælden fra de gamle maskiner gik videre i de nye kontrakter, havde hun ikke indgået de nye aftaler, da hun var godt tilfreds med de gamle maskiner, der var ble- vet leveret. aftalen dateret den
  17. maj 2003 indeholdt et produkt, der hed docushare. de fik i den an- ledning leveret to cd’er uden koder, og programmet har aldrig været installeret på deres ser- ver. de har således ikke fået leveret docushare-produktet. i samme aftale under ”særlige vilkår” fremgår, at ”på denne aftale er medfinansieret gammel gæld på andet udstyr for 627.131,00 kr.” det opfattede hun som om, at det var noget, der hang sammen med den aftale, som jyske finans og digital house havde indgået. - 26 - det er korrekt, at hun har underskrevet en leasingaftale den
  18. maj 2003, hvori også indgår det omtalte docushare-produkt, og samme dato har underskrevet en leverancegodkendelse på docushare-produktet, men det var fordi, det var praktisk. hun husker ikke, om det var noget hun blev bedt om af nogen. de har aldrig fået leveret docushare-produktet. for så vidt angår aftalen af
  19. april 2004, skete der det, at hun fik nogle maskiner leveret. et par måneder efter spurgte hun rené damgaard, om de godt måtte have lov til at bytte maski- nerne ud med en maskine, der kunne lidt mindre, idet hun ikke havde brug for alle maskinens funktioner. det var derfor, de efterfølgende indgik aftalen af
  20. juni
  21. hun lagde mærke til forskellen i ydelserne på de to aftaler, men den var ikke stor nok til, at det var noget, hun ville gøre sig uvenner med rené damgaard over. i 2004 steg udgiften til leasingaftaler meget, idet kaj tolver jensen og minna hartvigs aftaler blev splittet op. de så hinandens aftaler, men de var ikke involverede i indgåelsen af den anden parts aftale. aftalerne var også dateret på forskellige tidspunkter. det er således kaj tolver jensen, der selv har skrevet under på sin aftale, og minna hartvig, der har skrevet under på sin aftale. hun har ikke fra sit arbejde som revisor kendskab til leasingaftaler eller priser på printerud- styr. det er først noget, hun har fået kendskab til efter denne sag. hun kendte således ikke værdien af det leasingudstyr, der blev leveret, og havde derfor ikke nogen mulighed for at se, om leasingaftalens ydelse var rimelig. nu har minna hartvig og kaj tolver jensen hver især en printer, som i indkøb har kostet om- kring 50.000 kr. og er 4-5 år gammel. de har samme antal medarbejdere, som de havde den- gang, og samme behov, og printeren dækker det behov, som de havde. baggrunden for, at hun ikke bekymrede sig for løbetiden i leasingaftalerne, var, at hun var overbevist om, at hun til enhver tid kunne komme ud af leasingaftalen ved at indgå en ny lea- singaftale. det var det, hun havde gjort flere gange undervejs med rené damgaard. - 27 - det var to medarbejdere, der talte med rené damgaard om det tekniske omkring de leverede maskiner. hun har ikke regnet ud, hvad leasingaftalerne kostede i hele perioden, hun har kun set på det månedlige beløb. hun kendte godt beløbet og perioden, men hun gangede ikke de to op. den opgave, der gik fra rank xerox til digital house, var at levere nye maskiner, når det var påkrævet. hun var opmærksom på, at leasingydelserne steg undervejs, og at den månedlige ydelse fra den
  22. april 2004 til den
  23. juni 2004 steg med 2.333 kr., men det accepterede hun, og hun syntes ikke, det var voldsomt. for så vidt angår aftalen af
  24. november 2002 var hun opmærksom på, at det var en måned- lig ydelse og ikke som tidligere forklaret en kvartalsvis ydelse. for så vidt angår aftalen af
  25. maj 2003, gangede hun ikke antallet af ydelser med ydelsens størrelse. hun interesserede sig kun for det månedlige beløb. hun sammenlignede det månedlige beløb med de tidligere månedlige beløb. rené damgaard kom typisk på tidspunkter, hvor hun ikke havde tid til at tale med ham, men hun bad ham ikke om at gå, for det var ikke hendes stil. indtil opsplitningen i 2004 syntes hun, at de ydelser, der var på hendes leasingaftaler, var ri- melige. fra 2001-2004 var både hun og kaj tolver jensen involveret i indgåelsen af afta- lerne, derefter tog de sig af hver deres aftale. i dag er der ca. 15-16 medarbejdere i revisions- firmaet. det var kun en enkelt udskiftning, som skyldtes problemer med maskinen. alle andre udskift- ninger skete efter råd fra rené damgaard. det var generelt hendes opfattelse, at der i ydelsen kun indgik de maskiner, der stod i selve leasingaftalen og ikke restgælden fra tidligere leasingaftaler. - 28 - kaj tolver jensen har supplerende forklaret, at de indtil de sidste 1-2 år betalte ca. 200.000 kr. om året, og det blandede han sig ikke i. det var minnas opgave at indgå aftaler med digi- tal house. der var nogle ting, som han og minna ikke var enige om, og det var derfor, han ønskede en opsplitning i
  26. de så ikke hinandens aftaler efter opsplitningen, da de var lidt på kant med hinanden, og fordi de havde meget travlt. rené damgaard vidste, at de ikke talte sammen, og det udnyttede han til, at leasingydelserne blev fordoblet. kaj tolver jensen opdagede, at leasingydelserne var blevet fordoblet nogle måneder senere, og det var på dette tidspunkt, han sagde stop. rené damgaard kom altid uanmeldt, og det var meget generende. det var dog ikke ham, men primært minna hartvig, som rené damgaard talte med. det var kaj tolver jensens og minna hartvigs store tillid til rank xerox, som blev overført til digital house, og det var formentlig det, der gjorde, at aftalen fik lov at løbe så langt, som den gjorde. de argumenter, som rené damgaard fremførte, for at de skulle have nye maskiner, var, at det blev billigere, eller at de nye maskiner kunne noget mere, uden at det kom til at koste ekstra. det svarede til den fremgangsmåde, der havde været, da de samarbejdede med rank xerox. han har ikke selv foretaget sammenligning af leasingydelserne med de tidligere leasingydel- ser. det var noget, som minna hartvig tog sig af. han så godt den opgørelse, hvor rené damgaard havde regnet priser ud på 357.504 kopier, men rené damgaard sagde, at tallet kom fra deres egne indberetninger, på trods af at kaj tolver jensen undrede sig over antallets størrelse. han har flere gange over for rené damgaard efterspurgt regninger, men han har ikke fået dem på noget tidspunkt under aftaleforholdet. - 29 - han regnede med, at det, han betalte for, var det udstyr, som stod i aftalen. havde han kendt sagens rette sammenhæng med overførslen af restgæld fra tidligere aftaler, havde han afbrudt samarbejdet med rené damgaard. baggrunden for, at leverancegodkendelsen er underskrevet samme dag, som leasingaftalen er underskrevet, er, at rené damgaard bad dem skrive under, og fordi det var praktisk at skrive under på det tidspunkt, så rené damgaard ikke skulle komme tilbage på et andet tidspunkt for at få leverancegodkendelsen skrevet under. det er ikke korrekt, når minna hartvig har forklaret, at de har fået docushare leveret på cd- rom. han har på intet tidspunkt fået docushare leveret. for så vidt angår oplysningen om, at en af maskinerne er udskiftet på grund af problemer, så er det korrekt, at han den
  27. maj 2004 indgik aftale om en ny maskine, da den gamle ma- skine, han havde, ikke fungerede. han har efterfølgende fundet ud af, at den maskine, som rené damgaard leverede, kunne pro- ducere ca. 400.000 kopier om måneden, hvilket var langt over det behov, han havde. han har – ligesom minna hartvig – ikke kendskab til leasingaftaler eller pris på kopi- og printudstyr fra sit arbejde som revisor. de har nu 2 hp-printere, og det giver ikke anledning til problemer. han har læst de særlige vilkår i aftalen fra
  28. maj 2005 [
  29. maj 2003]. han tillagde det dog ikke vægt på grund af de aftaler, han havde med rené damgaard om, at de til hver en tid kunne levere maskinerne tilbage og starte en ny leasingaftale med nogle nye maskiner. tilsvarende tillagde han det ikke vægt, at det i aftalen af
  30. februar 2004 er anført, at der indgår gammel restgæld på ca. 1.350.000 kr. der var ikke nogen specifikationer, da det ifølge rené damgaard alene stod der af hensyn til digital houses aftale med jyske finans. han var ikke særlig involveret i forhandlingerne med rené damgaard før
  31. - 30 - når han har forklaret, at han stillede spørgsmål til rené damgaard omkring priserne og udbad sig dokumenter i den forbindelse, så er det således først efter
  32. før 2004 underskrev han aftalerne, men han så dem ikke igennem. det, som han så på, var deres fælles opgørelse af udgifterne, og her kunne han se, at de tilsammen havde leasingud- gifter på under 200.000 kr. om året, og det var dét, som var vigtigt for ham. som forklaret af minna hartvig er det også hans opfattelse, at det først var efter opsplitningen i 2004, at priserne på leasingudstyret blev urimelige. han er ikke bekendt med, om der er reklameret over for digital house på grund af den manglende levering af docushare eller lasernet, for det var ikke produkter, som interesserede ham. kim lund nielsen har supplerende forklaret, at det dokument, der i sagen er dateret den
  33. marts 2004 vedrørende solidarisk hæftelse, blev udarbejdet, fordi kaj tolver jensen og minna hartvig ønskede at opsplitte aftalerne. inden opsplitningen hæftede begge parter for aftalerne, efterfølgende ville man sikre sig, at de begge hæftede solidarisk for hinandens aftaler. ved indgåelsen af de første leasingaftaler har man undersøgt kreditværdigheden, og det har man også gjort løbende undervejs. de var begge meget kreditværdige, så det var ikke et ud- tryk for, at man var bekymret for kreditværdigheden. i dette tilfælde har der ikke været nogen kontakt mellem jyske finans og leasingtagerne, men kun mellem jyske finans og leverandøren. de har fået regnskaber fra leasingtagerne leveret via leverandøren. i de situationer, hvor det er jyske finans’ standardformularer, der er anvendt som leasingaf- taler, er de udfyldt af jyske finans og fremsendt til leverandøren. når det er digital houses’ standardformularer, der er anvendt i forbindelse med leasingaftalerne, har jyske finans først fået dem ind efter underskrivelsen og har på det tidspunkt godkendt aftalernes indhold. - 31 - han ved ikke, hvorfor leasingtagerne har valgt netop jyske finans til at finansiere aftalerne, men jyske finans har et samarbejde med digital house. indledningsvis kontrollerer jyske finans kreditværdigheden hos leasingtagerne, og efterføl- gende kontrollerer jyske finans, at leasingaftalerne rent faktisk også er underskrevet af lea- singtagerne. jyske finans forholder sig derimod ikke til værdien af det tekniske udstyr, som er leaset. aftalen dateret den
  34. maj 2003 er en standardaftale, som bruges ved leasing af biler, men den bruges også til meget andet. sædvanligvis anfører man ikke den samlede pris på det leasede udstyr i den slags leasingaf- taler, for at leasingaftalen ikke forveksles med en købsaftale. det sker normalt kun, hvis det er kunden, som tager direkte kontakt med jyske finans efter at have kontaktet leverandørerne, og kunden derfor har aftalt en pris med leverandøren. i det tilfælde siger kunden til jyske fi- nans, hvad det er for et beløb, han skal have finansieret via en leasingaftale. når en leasingaftale afløses af en anden leasingaftale, kender jyske finans godt restgælden på de gamle kontrakter, og det beløb kender leverandøren også. der har dog været usikkerhed i branchen om, hvorvidt dette beløb skulle oplyses i den nye leasingaftale med præcist beløb, eller om det var tilstrækkeligt, at man skrev, at der var med- finansieret restgæld. det er efter hans opfattelse det optimale, at man oplyser størrelsen på den medfinansierede restgæld. det følger af de nugældende anbefalinger, at man skal oplyse, at der er en medfinansieret restgæld, men han kan ikke huske, om der står, at man skal oplyse det præcise beløb. når det i aftalen af
  35. maj 2003 fremgår, at it-brancheforeningen anbefaler, at ”kopiudstyr finansieres over maksimalt 5 år for at sikre rimelig overensstemmelse mellem udstyrets værdi og leasing-forpligtelsen til enhver tid” og efterfølgende, at der på denne aftale er medfinansie- - 32 - ret gammel gæld på andet udstyr for 627.131 kr., så er det netop et udtryk for, at der i denne aftale ikke var overensstemmelse mellem det leverede udstyr og det finansierede beløb. ved tilbagetagelse overgår ejendomsretten til det leverede udstyr til leverandøren ved udste- delse af kreditnota. for så vidt angår den kreditnota dateret den
  36. september 2003, som er fremlagt under sagen, ved han ikke, hvordan man er kommet frem til det præcise beløb, der skal krediteres, men det er hans opfattelse, at maskinen bliver digital houses ejendom, når der udstedes en kreditnota. inden det finansierede beløb udbetales til en leverandør, skal der foreligge en leasingaftale, en faktura, samt en leveringsgodkendelse fra modtageren af det leasede udstyr. man kan sagtens have en leasingaftale og en leverancegodkendelse dateret samme dag, idet man kan indgå lea- singaftalen på den dag, hvor udstyret rent faktisk leveres. § 14 i kontrakten, der er dateret den
  37. maj 2003, er en bestemmelse, som almindeligvis an- vendes, når kontrakten misligholdes og ophæves af den årsag. når en aftale derimod erstattes af en ny kontrakt, foretages der en nettopostering, idet det gamle udstyr leveres tilbage til le- verandøren og fratrækkes prisen på det nye udstyr. leasingtageren selv ser ikke denne poste- ring. samarbejdet med digital house gik ud på, at når en fælles kunde skulle have udskiftet sine maskiner, gav jyske finans et bud på den nye aftale baseret på kundens kreditværdighed. man havde ikke provisionsaftaler med digital house, men man havde aftaler om, hvordan afta- lerne skulle se ud, og hvilke oplysninger der skulle gives. af samme grund havde man også standardkontrakter til gennemsyn først for at se, om man kunne acceptere leverandørens kon- trakter i stedet for jyske finans’ egne kontrakter. når man efterfølgende fik forelagt konkrete kontrakter, sammenholdt man disse med standardkontrakterne. digital house har ikke solgt jyske finans’ ydelser. jyske finans afkøbte den allerede indgåede kontrakt. jyske finans er datterselskab af jyske bank og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, hvorfor selskabet ikke kan drive andre typer af virksomhed end finansiering. man vil således ikke kunne begynde at levere varer til kunderne, og selskabet har fået afslag på at forhandle biler. - 33 - det fremgår ikke af ”anbefaling om finansiering af kopi- og printløsninger”, at der skal anfø- res noget om restgæld i leasingaftaler, men det fremgår, at man ikke bør indgå sådanne afta- ler. man vil ikke medtage ”scrap”-værdier i sådanne aftaler, som denne sag drejer sig om, men det vil være naturligt at medtage dette f.eks. i aftaler om biler eller lastbiler. jyske finans har ikke medvirket til indgåelsen af salgskontrakterne, og man har ikke kend- skab til, at noget skulle være udeladt. han har heller ikke kendskab til nogen listepris. om jyske finans’ brev til kaj tolver jensen af
  38. august 2004 har han forklaret, at da der var restance på den eksisterende aftale, spærrede den eksisterende aftale for en ny aftale, hvorfor man besluttede at lægge pres på kunden. da der imidlertid opstod tvist, valgte man alligevel at sætte den nye kontrakt i gang. udsagnet i brevet af
  39. august 2004 var således ikke et løfte om, at man ikke ville sætte kontrakten i gang. det var et ufravigeligt krav, at jyske finans fik en underskrevet leverancegodkendelse, før man kunne godkende en kontrakt. når man i leasingaftalerne af
  40. december 2002 og
  41. maj 2003 oplyste om restgælden, var det fordi, man i overensstemmelse med branchevejledningen ønskede at give så gode oplys- ninger som muligt. når der i de to leasingaftaler underskrevet af kaj tolver jensen den
  42. juni 2004 nok er anført, at der er restgæld, men ikke hvor meget, stillede jyske finans nok større krav til sig selv end til det selskab, man købte kontrakten af. det, jyske finans fik forelagt for at kunne give en pris på en aftale, var ikke altid en under- skrevet kontrakt, men typisk ville den være underskrevet. digital house ville typisk først have spurgt til, hvilket beløb kunden kunne frigøre sig fra en tidligere aftale for, således at denne pris kunne indgå i den nye aftale. jyske finans havde ikke herved taget stilling til, om man ville finansiere kundens nye maskiner. det, som jyske finans køber af leverandøren, er en kopimaskine og en betalingsrække. da finansielle leasingaftaler typisk er uopsigelige, kan kunder ikke få oplyst indfrielsesprisen. der kan dog ske frikøb via leverandøren, hvilket lea- singselskabet i så fald tager stilling til. det er naturligt med udskiftninger på grund af den tek- niske udvikling. kunden kan kun komme ud af en aftale ved at indgå en ny aftale med leve- randøren. - 34 - jyske finans forholder sig ikke til, hvad der sker med en eventuel genetableringsværdi. når man opgør den matematiske restgæld, så opgør man de ikke-betalte rater. rené damgaard har supplerende forklaret, at der var flere milepæle i hans samarbejde med kaj tolver jensen og minna hartvig. til at starte med var de bekymret over de omkostninger, de havde på det centrale print, og det var det, der gjorde, at de gik over på en digital platform, hvor printerne var tilsluttet netvær- ket. det er det, som aftalen af
  43. august 2000 er udtryk for. aftalen af
  44. november 2001 blev indgået ud fra et ønske fra kunden om større hastighed og større kapacitet end den, de havde ved de tidligere maskiner. aftalen af
  45. december 2002 blev indgået, fordi en af maskinerne stod på en ansats kontor, og han klagede over det støjniveau, maskinen havde, hvorfor man fandt en nyere og mindre støjende maskine. aftalen af
  46. maj 2003 vedrørte alene docushare. det var et program, som de solgte til minna hartvig og kaj tolver jensen, fordi de havde svært ved at finde de enkelte dokumenter i virksomheden, og det skulle docushare hjælpe dem med. aftalen af
  47. september 2003 blev indgået for at få farveprintere, fordi minna hartvig syntes, at dokumenterne havde et kedeligt udseende. aftalen af
  48. september 2003 angik en ekstra farvemaskine, da der var to afdelinger i revisi- onscentret, og den afdeling, som ikke havde farvemaskine, også brugte farvemaskinen. ved aftalen af
  49. februar 2004 gik man over til en højere kvalitet med 8 bytes farvedybde i stedet for 1 byte farvedybde, som der var i de ældre maskiner, og derudover kom der en min- dre kopimaskine til den anden afdeling i stedet for en farvemaskine. aftalen af
  50. februar 2004 vedrørte softwaren lasernet. den blev indgået for at ændre udse- endet på de dokumenter, som revisionscentret udsendte. - 35 - aftalen fra
  51. april 2004 med kaj tolver jensen var efter opsplitningen mellem kaj tolver jensen og minna hartvig. det var et spørgsmål om, at kaj tolver jensen skulle have en ko- pimaskine. aftalen af
  52. april 2004 med minna hartvig var ligeledes efter opsplitningen. hun valgte selv de nævnte maskiner, og det gjorde hun på grund af blandt andet billig service på maski- nerne. aftalen af
  53. juni 2004 var en aftale, som man indgik med kaj tolver jensen, idet han øn- skede en efterbehandler til sin kopimaskine. generelt var det sådan, at der fra 2001 til 2004 skete meget på den tekniske side inden for ko- pimaskiner og print. minna hartvig ønskede, at de udadtil fremstod godt, og det var det, der var baggrunden for, at de ofte udskiftede maskinerne. det var primært minna hartvig, der forhandlede med rené damgaard. kaj tolver jensen gik først ind i det efter opsplitningen i
  54. såvel prisen som den restgæld, som blev overført, har altid været drøftet i forbindelse med indgåelse af nye aftaler. han er ikke enig i, at han skulle have sagt til revisorerne, at restgæl- den alene var et anliggende mellem digital house og jyske finans. revisorerne har ikke ef- terspurgt oplysninger om pris eller tilbagekøbsværdi. hvis de havde gjort det, havde de fået det oplyst. han mener bestemt, at han har handlet anstændigt i forbindelse med indgåelse af disse aftaler. han har præsenteret de to kunder for muligheder, og de har selv valgt, hvilke muligheder de har ønsket. for så vidt angår den fremlagte beregning, hvor det er lagt til grund, at der var 357.504 årligt producerede kopier, er antallet fremkommet ved, at digital house selv har kigget på de op- lysninger, de har haft om kopiforbrug fra maskinerne og sammenlagt med de oplysninger om- kring forbrug, som de har fået fra revisorerne. - 36 - efter opsplitningen mellem minna hartvig og kaj tolver jensen afholdt han møder med dem individuelt. det er hans opfattelse, at der var en god forhandling mellem ham og de to kunder. han kom kun efter forudgående aftale. han ringede altid til sine kunder i forvejen, da han ikke ønskede at møde uanmeldt op. det var digital house, der valgte finansieringsselskab, idet der var en samarbejdsaftale mel- lem jyske finans og digital house. for så vidt angår aftalen af
  55. august 2000 kan han ikke huske, om det udstyr, der er nævnt i aftalen, stod hos revisorerne i forvejen. det kan være brugte maskiner leveret af digital house. det kan også være, at det er de maskiner, der stod der i forvejen, som er koblet til net- værket uden at have været det i forvejen. ved aftalen af
  56. maj 2003 har digital house efter ønske fra revisorerne oprettet en ny aftale med de allerede eksisterende maskiner, men inklusive docushare, da de ønskede at have det hele samlet i en aftale. når han forhandlede priser med minna hartvig, forhandlede han med udgangspunkt i lea- singydelsen, ikke det samlede beløb. han beregnede leasingydelsen ved at tage udgangspunkt i den nye købesum og lægge den til den restgæld, som blev overført, minus den tilbagekøbs- værdi, som de eksisterende maskiner havde. revisorerne fik almindeligvis oplyst, hvad den samlede forpligtelse var. i den kontrakt, der er dateret den
  57. maj 2003, kan man se den samlede pris blandt andet i leverancegodkendelsen, som er underskrevet den
  58. maj
  59. prisen er i hvert enkelt tilfælde forhandlet med revisorerne. hvad de forhandlede ud fra, kan han ikke redegøre for, men han går ud fra, at de også inddrog besparelser i forretningsgangen. de kunne derudover se, hvad de havde betalt tidligere, og de kunne sammenligne det med den pris, som han tilbød. - 37 - hvis kunden havde spurgt, så ville han have fået oplyst beløbene for restgæld, købspris og tilbagekøbspris. han kan ikke huske, om der er blevet spurgt om det i dette tilfælde. han kender selv restgælden i kroner, når han møder op hos en kunde. informationen fremgår af leasingaftalen, hvis kunden beder om det, men det har ikke været på dagsordenen i dette tilfælde, så derfor fremgår det ikke altid af leasingaftalerne her. det er ikke udtryk for et be- vidst valg, eller fordi han vil foreholde kunden nogle oplysninger. når man finansierer, kan man vælge mellem enten fast rente eller variabel rente. hvis man vælger variabel rente, ændrer ydelserne sig, hvis renten stiger. hvis man vælger fast rente, stiger ydelsen ikke, sådan at den første ydelse man betaler, også er lig med den sidste ydelse, man betaler. når man overfører den gamle restgæld til en ny leasingaftale, korrigerer man den med mar- kedsværdien af det udstyr, som man modtager. det står ikke i aftalen, at man godskriver for det nedtagne udstyr, og man oplyser det kun, hvis kunden beder om det. i den beregning, som er fremlagt under sagen, hvor det er lagt til grund, at der årligt skal pro- duceres 357.504 kopier, kan man ikke se, hvilken restgæld der overføres, eller hvilket beløb der nedskrives med. han mener dog, at man godt kan regne det ud. det er klart, at jo længere kunden har betalt, des mere er restgælden nedbragt, så hvis man holder tilbagekøbsprisen konstant, så vil det bedre kunne betale sig for kunden, jo længere man udskyder en ombytning. den frekvens, der er blevet udskiftet maskiner med i det foreliggende kundeforhold, er ikke usædvanlig, da der skete en stor udvikling inden for print- og kopimaskiner i denne periode. det tilbagetagne udstyr vurderes af direktøren for digital house, og kunden får godskrevet prisen. bliver udstyret efterfølgende solgt til en bedre pris, beholder digital house avancen. docushare leveres på en cd-rom, så det kan godt passe, at både leasingaftalen og leverance- godkendelsen er underskrevet samme dag. docushare skulle efterfølgende installeres af di- - 38 - gital house, og det havde digital house visse problemer med at få adgang til, hvilket var baggrunden for den aftale, som er dateret den
  60. februar
  61. når der 2 dage senere blev indgået en ny aftale uden docushare, kan det være et udtryk for, at man alligevel ikke ønskede docushare installeret. vedrørende kontrakten af
  62. april 2004 og kontrakten af
  63. juni 2004 er det korrekt, at der i den første aftale er en xerox 3535, der er ny, og i den efterfølgende kontrakt er en xerox 3535 inklusive efterbehandler, og maskinen i den senere kontrakt er brugt. grunden til, at der er en stigning i prisen mellem disse kontrakter, er, så vidt han husker, at der blev leveret en mere professionel efterbehandler med den maskine, som var en del af kontrakten fra den
  64. juni
  65. for så vidt angår den aftale, som er indgået med kaj tolver jensen, står der c65 på leverance- godkendelsen, men wcp 65 på leasingaftalen. baggrunden for dette er, at maskinen ikke bru- ges som printer, men alene som kopimaskine, og så benævnes den c65 og ikke en wcp
  66. jesper stahl har supplerende forklaret, at firmaet digital house har kombineret salg af soft- ware og hardware, især omkring print og kopimaskiner. de var brancheførende i tiden om- kring
  67. dengang var de primært xerox-forhandlere, men de forhandlede også andre ting. i dag sælger de ud over xerox, canon og hp også andre mærker. jesper stahl har ikke selv været med i alle de aftaler, der er indgået med minna hartvig og kaj tolver jensen, men han har selv flere gange besøgt dem. de har været kunder i virksom- heden siden
  68. i perioden 2000 til 2004 lå digital house prismæssigt i den øvre halvdel af markedet, fordi de tilbød sikkerhed og en stor grad af service, og det er korrekt, som forklaret af de tidligere vid- ner, at der i perioden fra år 2000 til 2004 var en meget stor udvikling inden for markedet for kopimaskiner og printere. han var en af de personer, der fastsatte værdien af maskinerne, når de blev taget retur fra kunderne. nogle af maskinerne kunne man så efterfølgende ikke komme af med. de blev der- - 39 - for skrottet, andre blev solgt videre. det var digital houses’ egen hovedpine, om maskinerne rent faktisk blev solgt videre eller ej. der er et meget hurtigt og meget stort tab på kopimaskiner, efter de er leveret til kunden. på licenserne er tabet endnu større, idet de fleste licenser slet ikke har nogen tilbagekøbsværdi. enkelte licenser kan have en tilbagekøbsværdi, men i så fald vil den være meget lav. digital house havde ikke faste prislister på xerox printere og kopimaskiner. når en ”ny maskine” tages retur, sendes den på værksted, hvor den klargøres. han skal i den forbindelse betale for hjemtagning, klargøring, rengøring, udskiftning af dele osv. dette for, at kunden skal opleve maskinen ”som ny”, når den genplaceres. man kan godt underskrive en leverancegodkendelse allerede ved leveringen, såfremt der er tale om udstyr, der ikke skal tilsluttes netværk el. lign. det er hans opfattelse, at skønsmanden har fastsat priserne på produkterne alt for lavt. digital house har en underleverandør, som leverer service, og digital house har haft forplig- telser over for leverandørerne svarende til det krav, som er rejst over for revisorerne i forhold til serviceaftalen. man fastsætter returtagningsprisen forud for aftalen med kunden, da sælgerne skal kende præmisserne for aftalen. der er ikke nogen speciel grund til, at man ikke skulle oplyse kun- derne om eventuelle provenuer for en tidligere aftale, men der var ikke praksis herfor i 2000-
  69. når man spørger til en kundes kreditværdighed forud for en aftale, så oplyser finansie- ringsselskabet dette. finansieringsselskabet kender i så fald til en medfinansieret restgæld. hvis en kunde ønskede at indfri en aftale, så oplyste man om restgælden, og hvis kunden øn- skede at ændre en aftale, oplyste man om betingelserne herfor. det er svært at sige noget om, hvad kostprisen ved en maskine er, da dette afhænger af, hvornår varen er købt, og hvilke af- taler digital house har indgået ved købet af maskinen. med hensyn til leasingaftalerne af
  70. november 2002 og
  71. juni 2004 havde revisorerne nok flere ønsker end almindeligt, men der skete generelt en stor udskiftning i perioden. selvom - 40 - modellerne, som blev leaset den
  72. november 2002 var digitale, blev de hurtigt ”ældre”. det, der især begrundede mange skift hos revisorerne, var behovet for nye farveløsninger. søren rydahl har forklaret, at han har været ansat i xerox partner lyngby i en årrække. xe- rox partner lyngby slog sig efterfølgende sammen med xerox partner københavn og blev til digital house. han har haft at gøre med alt med hensyn til salg af printere og kopimaskiner. udover aftalerne om selve produktet kan der også ved siden af være en serviceaftale, og når man tilbagekøber produkterne, er den restværdi, som man regner ind dér, ofte forholdsvist lav. i leasingkontrakterne optræder også ofte beløb, som man kalder for en bogført restværdi. den bogførte restværdi er et udtryk for en gæld, som man har, efter man er færdig med at betale de ydelser, der er i den eksisterende leasingaftale. en restgæld kan have stor indflydelse på, hvordan leasing-aftalen kommer til at se ud, men i 2002 var det ikke sædvanligt, at man påførte det egentlige beløb for restgælden i leasingaf- talerne. efter 2002 er det dikteret fra leasingselskaberne, at det beløb, der videreføres som restgæld, skal oplyses ved indgåelsen af en ny leasingaftale. som nævnt var det ikke sædvanligt i
  73. ved ikke at oplyse det præcise beløb for restgælden, fjernede sælgeren fokus fra restgælden, og så var der et forhold mindre, man skulle drøfte med køber. i den periode, hvor han arbejdede i digital house, blev de tilbageleverede maskiner sat til 0 kr. digital house tog herefter den avance, der var, fratrukket de udgifter digital house havde til klargøring af maskinerne. udgifterne til klargøring af maskinerne kunne ligge mellem 0 kr. og 20.000 kr., men når maskinen havde stået i et kontormiljø, ville klargøring ikke være en væsentlig udgift. i den tid han var i digital house, var der altid prislister for maskinerne udar- bejdet af ledelsen til brug for sælgerne. - 41 - inden en sælger tager ud til en kunde, vil han forberede sig ved at se på de eksisterende afta- ler, herunder restgæld, tilbagekøbspris, renter og alle de andre faktorer, der er nævnt tidligere. kunden ved typisk på dette tidspunkt ikke, at han får besøg af en sælger. efterfølgende tager sælgeren ud til de allerede eksisterende kunder, hvor man bruger de ar- gumenter, som kunden tidligere har lagt vægt på, ved indgåelse af nye aftaler. nogle gange sker disse besøg anmeldt, nogle gange uanmeldt. fordelen ved de uanmeldte besøg er, at man kan være heldig, at kunden er hjemme, og man allerede der kan slutte en af- tale, frem for at man skal ringe i forvejen og få en aftalt tid. for så vidt angår de to maskiner benævnt wcp 65 og c65 i leverancen til kaj tolver jensen, er det sådan, at wcp 65 både er en skanner, printer og kopimaskine i én, hvorimod c65 er en kopimaskine. wcp 65 er derfor væsentligt dyrere end c
  74. hvis man sammenligner de maskiner, der var i de oprindelige aftaler, med de maskiner, der er i de sidste aftaler, nemlig xerox 3535 og c65’eren, er de nye maskiner væsentligt bedre end de maskiner revisorerne havde i år 2000, men han kender ikke deres behov og ved ikke, om det har været nødvendigt med disse bedre maskiner. skønsmanden bjarne rasmussen har forklaret, at produktmærker ikke har den store betydning for kunder, idet det er prisen, folk vælger ud fra. xerox adskiller sig ikke nævneværdigt fra andre mærker. det er svært at finde priser på xerox-produkter, og xerox har svaret ham, at de ikke har listepriser. det undrede han sig over, da leasingselskaber normalt kun accepterer, at man finansierer op til listepriser, hvilket forudsætter, at finansieringsselskaberne har sådanne priser. han mener derfor, at xerox må have en listepris. i forhold til finansiering af restgæld har finansieringsselskaberne den regel, at restgælden fi- nansieres fra handelsprisen og op til listeprisen. der er altså plads til en restgæld eller til en højere avance i listeprisen. listepriserne ligger således langt fra markedsprisen af samme år- sag. på det tidspunkt hvor aftalerne i nærværende sag blev indgået, vidste finansieringsselskaberne ikke nødvendigvis, at der var medfinansieret gammel gæld i kontraktprisen. - 42 - det har været svært at fastslå priserne i sagen, da han har manglet konkrete oplysninger om maskinernes opsætning, dvs. om software og installationen heraf osv. han har derfor anslået priserne ud fra, hvor gamle maskinerne må være, hvortil bemærkes, at en maskine normalt har en levetid på 5 år. som kunde har man heller ikke adgang til priser, medmindre man spørger herom. vedrørende besvarelsen af spørgsmål 17 har han forklaret, at en wcp 65 er et niveau mere avanceret end en m
  75. han kan ikke sige, om det var uforsvarligt at skifte, da dette kan skyl- des, at kunden ønskede en højere hastighed eller funktioner, som wcp 65 havde. han er sikker på, at der findes listepriser, men han kan ikke svare på, hvad leasingselskaberne gør i forhold til xerox, som hævder, at man ikke har listepriser. baggrunden for, at han i ind- ledningen til syns- og skønsrapporten af
  76. juni 2011 har anført, at ”[l]easingselskaberne har for flere år siden taget det standpunkt at de som udgangspunkt, kun vil finansiere op til liste- prisen”, er, at han har hørt dette fra bl.a. leasing fyn og ge, men han ved det ikke med sik- kerhed. han har selv leveret en maskine, hvor jyske finans var finansieringsselskab. her bad jyske finans ikke om en listepris. det var i perioden 2000-2005, at restgæld begyndte at op- træde på aftalerne. leasingydelserne vil blive højere, når restgælden indregnes. det, han har svaret på i spørgs- mål f, er om satsen og ikke den ydelse, som kunden skal betale. det kan være sådan, at såfremt leverandøren ikke tjener så meget på at yde service, vil man i stedet sørge for at tjene mere på finansieringsaftalen. har man en all-in aftale, så optræder der kun et beløb. han er ricoh-forhandler, og han har ikke konkret kendskab til priser på xerox-produkter, men han har taget udgangspunkt i sin erfaring med de produkter, der findes på markedet, og ikke kun i forhold til ricoh-produkter. forhandlere har generelt det samme produktsortiment, selv om der kom andre produkter til, da maskinerne blev digitale i midten af 1990’erne. det har været svært at svare på især spørgsmål 4 og 8 i skønstemaet om software. han kender ikke prisniveauet i england, men priserne varierer dog ikke så meget fra land til land. han har taget prisen med, da det var den eneste, han kunne finde. den pris, som er hen- - 43 - tet fra england, er en listepris, hvorfor det ikke er udtryk for et prisfald, at prisen for købet i danmark i februar 2004 sættes til 125.000-150.000 kr. hvis der er tale om en leasingaftale, vil prisen afhænge af den månedlige ydelse. i så fald vil prisen på maskinen ikke altid være den billigste. selv om noget fremstår gratis, eksempelvis service, så vil maskinprisen som regel bare blive større. det er det, der er fidusen ved leasingaftaler. enten sælger leverandøren kontant til kunden eller til leasingselskabet. når leverandøren sælger dyrere til leasingselskabet end til kunden, så skyldes det, at man udnytter leasingkonceptet, hvor kunden typisk bedre kan for- holde sig til den månedlige ydelse end til kontantbeløbet. det er hans erfaring, at man ikke fortæller kunderne, at det bliver dyrere, når der sælges til leasingselskabet. det vil oftere være vigtigere for kunderne, at de har en fast ydelse, og at der ikke skal betales kontant. han har besvaret spørgsmål 7 ud fra, hvad han mener, der må være monteret som ”hjerne” på maskinen, dvs. den såkaldte efi fiery x
  77. såfremt der er monteret en anden type, vil prisen kunne variere. højesterets begrundelse og resultat sagen angår et leasingarrangement med deltagelse af digital house a/s som leverandør, jy- ske finans a/s som leasinggiver og revisorerne minna hartvig og kaj tolver jensen som leasingtagere. digital house og jyske finans havde et fast samarbejde om indgåelse og afvikling af leasing- aftaler, herunder om udleasing af nye kopimaskiner mv. i forbindelse med digital houses tilbagetagelse af tidligere udleaset udstyr. de nye leasingaftaler blev af kunden indgået med jyske finans, men digital house varetog forhandlingerne, oprettede leasingkontrakterne og indhentede underskrift fra kunden, hvorefter kontrakterne blev sendt til jyske finans til god- kendelse og underskrift. de første aftaler blev oprettet på en standardformular udarbejdet af jyske finans, mens aftalerne siden september 2003 blev oprettet på en standardformular ud- arbejdet af digital house. leasingaftalerne var uopsigelige i leasingperioden. efter § 17 i de almindelige vilkår for lea- singaftaler, således som disse var affattet ved kontraktindgåelserne i september 2003 og se- nere, havde jyske finans ved ophævelse af leasingaftalen som følge af lejerens misligholdelse - 44 - krav på en kompensation svarende til de uforfaldne lejeafgifter i resten af leasingperioden tilbagediskonteret til nutidsværdi, jf. stk. 3, med fradrag af værdien af de udlejede genstande, konstateret enten ved salg eller genudlejning eller ved en uafhængig vurdering, jf. stk. 4 og
  78. i tilfælde af ophævelse eller annullering af købet på grund af mangler skulle der foretages en opgørelse efter samme principper, jf. §
  79. tilsvarende bestemmelser findes i § 14 i almin- delige betingelser for finansielle leasingaftaler (abl 95), som den af jyske finans udarbej- dede standardformular henviste til. vilkårene indeholder ikke bestemmelser om opgørelse af restgæld i tilfælde af, at der inden leasingperiodens udløb blev aftalt tilbagetagelse af tidligere udleaset udstyr i forbindelse med leasing af nyt. højesteret lægger til grund, at restgælden på de ophørte leasingaftaler i sådanne tilfælde skulle opgøres i overensstemmelse med tilsva- rende principper. jyske finans opgjorde inden indgåelsen af den nye leasingaftale den tilba- gediskonterede nutidsværdi af de uforfaldne ydelser på den gamle kontrakt og fakturerede denne til digital house. jyske finans overdrog ejendomsretten til det tilbagetagne udstyr til digital house og overlod det til dette selskab at fastsætte værdien af det tilbagetagne udstyr, hvilket digital house gjorde ved selv at fastsætte værdien skønsmæssigt. hverken jyske fi- nans eller digital house orienterede kunden om fremgangsmåden eller resultatet af opgørel- sen, herunder den opgjorte nutidsværdi af de uforfaldne ydelser og den fastsatte værdi af det tilbagetagne udstyr. digital house fastsatte herefter det samlede beløb, der skulle finansieres ved den nye leasing- aftale, og fakturerede beløbet til jyske finans, i de fleste tilfælde uden nogen specifikation af de delbeløb, der indgik, herunder nutidsværdien af uforfaldne ydelser på den tidligere aftale, en eventuel værdi af det tilbagetagne udstyr og værdien af det nye. kunden blev heller ikke på dette tidspunkt orienteret om hverken fremgangsmåden eller opgørelsen. de nye leasingaftaler blev indgået på en fortrykt standardformular, der alene fremtrådte som en leasingaftale om det nye udstyr. i de leasingaftaler, som blev indgået på jyske finans’ standardformular, var der bl.a. en rubrik for angivelse af det leasede udstyr, en rubrik for an- givelse af de månedlige ydelser og en rubrik for ”særlige vilkår”, der blev anvendt bl.a. ved oplysning om medfinansieret gammel gæld på andet udstyr. i to tilfælde var størrelsen af denne gæld oplyst med beløb på henholdsvis 300.000 kr. og 627.131 kr. i de leasingaftaler, som siden september 2003 blev indgået på den standardformular, som er udarbejdet af digital house, var ud for de felter i formularen, som angav det nye udstyr, angivet, hvad lejeafgiften var pr. måned. det fremgik ikke umiddelbart, at denne lejeafgift også omfattede afvikling af - 45 - restgælden på den afløste leasingaftale. i nogle tilfælde var det dog under en rubrik for ”be- mærkninger” angivet, at der var restgæld fra tidligere aftale, men uden at restgældens stør- relse var angivet. i en enkelt kontrakt var oplyst, at der ”er finansieret ca. 1.350.000 kr.” højesteret finder, at den beskrevne fremgangsmåde og kontraktaffattelse ved samtidig indgå- else og afvikling af leasingaftaler i forbindelse med udskiftning af udstyr som udgangspunkt vil være i strid med markedsføringslovens § 1 – og efter omstændighederne §
  80. det skyldes, at en kunde, som er uden kendskab til den godskrevne værdi af det tilbagetagne udstyr og/eller til finansieringens fordeling på tidligere restgæld og det nye udstyr, ingen mulighed har for prissammenligning og for at vurdere, i hvilket omfang den i leasingaftalen indeholdte finansiering overstiger det leasedes værdi og dermed for at vurdere omkostningen ved at ind- fri den hidtidige kontrakt. der er ikke fastsat regler som nævnt i markedsføringslovens § 2, stk. 2, som omfatter jyske finans, da jyske finans må anses for et finansieringsinstitut, jf. § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, som ikke er omfattet af de regler, der i medfør af denne lovs § 43 er fastsat om redelig forvaltningsskik og god praksis for finansielle virksomheder. jyske finans er derfor – ligesom digital house – forpligtet til at overholde markedsføringslovens § 1 og §
  81. i de krav, jyske finans har fremsat mod revisorerne minna hartvig og kaj tolver jensen, indgår beløb, der hidrører fra opgørelser af restgæld på et større antal tidligere leasingaftaler vedrørende udskiftning af udstyr, indgået over et kort åremål. som anført foran var den ind- regnede restgæld, der havde en betydelig størrelse set i forhold til værdien af det nye udstyr, i de første leasingaftaler anført med beløb. i nogle af de senere aftaler var det uden beløbsangi- velse anført, at restgæld var indregnet. på denne baggrund finder højesteret, at revisorerne – også henset til deres professionelle viden som revisorer – ved aftalernes indgåelse må have indset, at de stigende leasingydelser efter de aftaler, som jyske finans’ krav vedrører, måtte omfatte en indregnet restgæld af betydelig størrelse fra tidligere aftaler. minna hartvig og kaj tolver jensen kan derfor ikke nægte at betale indregnet restgæld med henvisning til, at der har været givet mangelfulde oplysninger herom. revisorerne har heller ikke for højesteret godtgjort, at det var aftalt, at de ved indgåelse af nye aftaler ikke hæftede for restgælden i henhold til tidligere aftaler. - 46 - revisorerne har ikke gjort gældende, at der i de indregnede restgældsbeløb indgår forkert op- gjorte nutidsværdier af uforfaldne leasingydelser. revisorerne har imidlertid anført, at de ikke ved opgørelserne er blevet godskrevet nogen værdi af det tilbagetagne udstyr, uanset at udstyret havde en værdi. højesteret lægger til grund, at revisorerne ikke i forbindelse med indgåelse af de nye leasingaftaler har fået oplys- ning om de beløb, hvormed værdien af det tilbagetagne udstyr fragår i den opgjorte restgæld. højesteret finder derfor, at bevisbyrden for, at revisorerne er blevet godskrevet nogen værdi af det tilbagetagne, må påhvile digital house og jyske finans, og finder det ikke blot ved de afgivne forklaringer godtgjort, at der er godskrevet nogen værdi, endsige hvilken. for en række af kontrakterne har digital house under retssagen oplyst en værdi af det tilbagetagne, som revisorerne har accepteret. på dette grundlag og idet værdien af det øvrige tilbagetagne udstyr må fastsættes på baggrund af skønsmandens vurdering, fastsætter højesteret den ikke godskrevne værdi af det tilbagetagne udstyr skønsmæssigt til 300.000 kr. for minna hartvig og kaj tolver jensens vedkommende og 100.000 kr. for kaj tolver jensens vedkommende. det fulgte som nævnt af aftalegrundlaget mellem revisorerne og jyske finans, at værdien af tilbagetaget udstyr skulle godskrives revisorerne, og beløbene skal derfor fragå i jyske fi- nans’ krav. som anført foran har minna hartvig og kaj tolver jensen i forbindelse med udskiftning af udstyr og indgåelse af nye leasingkontrakter ikke fået oplysning om den værdi, som udskiftet udstyr er taget tilbage til, og om, i hvilket omfang værdien er blevet godskrevet dem ved op- gørelsen af den restgæld på den hidtidige kontrakt, der er blevet overført til og indregnet i den nye kontrakt. som følge af denne manglende gennemsigtighed i kontraktforholdet er der ikke grundlag for at fastslå, at deres krav på at få godskrevet værdien af tilbagetaget udstyr er for- tabt ved passivitet. jyske finans har krævet sit tilgodehavende hos minna hartvig og kaj tolver jensen forrentet med 2 % pr. påbegyndt måned, jf. § 4, stk. 4, i almindelige betingelser for finansielle leasing- aftaler (abl 95) og § 16 i almindelige vilkår for jyske finans’ lejeaftale. der er ikke gjort indsigelse mod anvendelsen af denne rentesats i den foreliggende situation, og de beløb, som minna hartvig og kaj tolver jensen skal betale til jyske finans, skal herefter forrentes i overensstemmelse hermed. - 47 - vedrørende aftalen af
  82. og
  83. december 2002 med opstart den
  84. januar 2003 har de ind- stævnte erkendt, at jyske finans ved en fejl oplyste den medfinansierede restgæld til at ud- gøre 300.000 kr., mens det korrekte beløb var 471.614 kr. det må, som sagen er oplyst, læg- ges til grund, at revisorernes fremtidige leasingydelse blev beregnet på grundlag af en ud- regnet restgæld på 471.614 kr. efter det samlede forløb, herunder henset til, at revisorerne ved aftalen af
  85. maj 2003, som afløste aftalen fra december 2002, tiltrådte, at aftalen omfattede medfinansieret restgæld på 627.131 kr., finder højesteret, at en forudsætning hos revisorerne om, at restgælden alene udgjorde 300.000 kr. – og ikke 471.614 kr. – ikke har været bestem- mende for deres beslutning om at tiltræde aftalen fra december
  86. revisorerne findes der- for ikke at have lidt et tab som følge af den urigtige oplysning. for så vidt angår aftalen af
  87. juni 2004 mellem kaj tolver jensen og jyske finans med op- start den
  88. juli 2004 angående en xerox c65 med fals har kaj tolver jensen gjort gældende, at jyske finans har afgivet et løfte om ikke at igangsætte denne aftale, før der var sket beta- ling af skyldige ydelser på den tidligere aftale, og før uoverensstemmelserne mellem reviso- rerne og digital house var afklaret. højesteret finder, at de pågældende udsagn fra jyske fi- nans alene kunne opfattes som tilsagn om en kortere berostillelse af aftalen af
  89. juni 2004, indtil der var opnået en vis klarhed over parternes standpunkter. kaj tolver jensen kunne ikke baseret på disse udsagn berettiget forvente, at jyske finans helt havde frafaldet at påberåbe sig den indgåede aftale. kaj tolver jensens krav om et fradrag for forpligtelsen ifølge denne aftale tages derfor ikke til følge. for så vidt angår digital houses påstand over for minna hartvig og kaj tolver jensen om betaling af 18.831,25 kr. angående serviceaftaler bemærkes, at jesper stahl har forklaret, at servicen blev leveret af en underleverandør til digital house, og at digital house har haft forpligtelser over for underleverandøren svarende til det krav, som er rejst over for reviso- rerne. på denne baggrund, og som sagen i øvrigt er oplyst, finder højesteret, at det ikke er godtgjort, at digital house har haft sparede omkostninger som følge af, at maskinerne blev leveret tilbage. herefter og i øvrigt af de grunde, som er anført af landsretten, stadfæster højesteret dommen med den ændring, som følger af det ovenfor anførte om manglende godskrivning af værdien af tilbagetaget udstyr. ændringen betyder, at de beløb, som skal betales til jyske finans af - 48 - minna hartvig og kaj tolver jensen (solidarisk) og af kaj tolver jensen nedsættes til hen- holdsvis 1.026.506,22 kr. og 1.059.966,21 kr. da jyske finans og digital house ved den manglende gennemsigtighed af leasingarrange- mentet har haft et medansvar for tvistens opståen, finder højesteret, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten eller for højesteret til nogen anden part. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes med følgende ændringer: det beløb, som minna hartvig og kaj tolver jensen solidarisk skal betale til jyske finans a/s, nedsættes til 1.026.506,22 kr. med rente som fastsat af landsretten. det beløb, som kaj tolver jensen endvidere skal betale til jyske finans a/s, nedsættes til 1.059.966,21 kr. med rente som fastsat af landsretten. ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsret og højesteret til nogen anden part. de idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.