h øjestere ts d om

h øjestere ts d om afsagt tirsdag den

1. november 2018 sag bs-13328/2018-hjr (
2. afdeling) a (advokat jakob dalsgaard-hansen, beskikket) mod boligforeningen 3b (advokat troels kjersgaard) i tidligere instanser er afsagt dom af boligretten i københavn den
3. november 2016 og af østre landsrets
4. afdeling den
5. december
6. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: marianne højgaard pedersen, henrik waaben, michael rekling, kurt rasmussen og jens kruse mikkelsen. påstande appellanten, a, har påstået boligrettens dom stadfæstet. indstævnte, boligforeningen 3b, har påstået landsrettens dom stadfæstet. supplerende sagsfremstilling i københavns byrets dom af
7. december 2014, som dannede grundlag for op- hævelsen af lejemålet, lød tiltalen i hovedforholdet mod bl.a. b (as søn) således: ”legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, … ved den
8. august 2014 ca. kl. 07.10 på gaden ved z-vej/æ-vej, x- by, i forening og efter fælles forståelse, at have overfaldet l, idet tiltalte o, efter et indledende skænderi, hentede en eller flere knive, som han flere gange stak ud efter l med, hvorpå de tiltalte g og b kom til stede, hvoref- ter l forsøgte at løbe fra stedet, hvilket førte til, at de tiltalte løb efter ham, tiltalte o medbringende flere knive og tiltalte b medbringende en toten- schlæger eller en kniv, hvorefter det lykkedes l at løbe væk og tilkalde po- litiet, hvorefter han løb retur for at finde sin bror, hvilket førte til, at tiltalte g samlede en trælægte op, og slog l i baghovedet med den, alt hvorved l 2 pådrog sig en ca. 8 cm lang flænge i baghovedet, 1 knivstik ved venstre al- bue samt flere overfladiske afværgelæsioner.” i præmisserne vedrørende dette forhold er anført: ”tiltalte k har bekræftet, at han på et tidspunkt i forløbet rettede sin blå kniv mod forurettede l, og efter vidneforklaringen fra l lægges det til grund, at tiltalte k, i begyndelsen af forløbet og inden l løb op til sin lejlig- hed, helt uden at der var anledning hertil, ramte l med kniven. det læg- ges videre til grund, at l, da det gik op for ham, at hans bror ikke var i lej- ligheden, atter løb ned til parkeringspladsen. det lægges endvidere efter vidneforklaringen fra p til grund, at p løb efter sin mand l, og at hun på parkeringspladsen så, at alle tre tiltalte, herunder også tiltalte g og tiltalte b med hver sin af vidnet nøjere beskrevne kniv, der svarer til de knive, der blev fundet på stedet, gik frem mod l. det fremgår af de fotografier, der findes i bilag 6, at såvel tiltalte o og tiltalte g begge havde knive i hæn- derne, og tiltalte g har bekræftet, at han slog l med det bræt, der ligeledes kan ses på fotografierne i bilag
9. det lægges efter forklaringerne fra l og p til grund, at l blev slået i baghovedet med brættet på et tidspunkt, da han lå ned. uanset, at det ikke kan afvises, at l, efter at han kom tilbage til parkeringspladsen, søgte at forsvare sig med den teleskopknippel han havde i baglommen, da han ankom til rigshospitalet, finder retten under de foreliggende omstændigheder ikke grundlag for anvendelse af straffe- lovens § 13, stk. 1 eller stk.
10. særligt vedrørende tiltalte b lægges det som anført til grund, at han truede l med en kniv, og det er ikke godtgjort, at han medbragte en totenschlæger.” straffen for b blev fastsat til fængsel i 3 måneder, der indeholdt en reststraf på 10 dage fra en tidligere prøveløsladelse. straffen for de øvrige tiltalte blev fast- sat til fængsel i 6 måneder. b ankede dommen til landsretten, som ved dom af
11. februar 2016 var enig i byrettens bevisbedømmelse, men forhøjede straffen til fængsel i 4 måneder. af forurettedes forklaring for landsretten fremgår bl.a.: ”kurderen [b] virkede, som om han på den ene side ville og på den anden side ikke ville deltage i voldsudøvelsen, idet pågældende flere gange gik lidt til og fra.” af forurettedes ægtefælles forklaring for landsretten fremgår bl.a.: ”tiltalte [b] havde som sagt en kniv i hånden, men han holdt sig hele ti- den lidt i baggrunden, og det virkede, som om han var ked af det, der fo- regik, men han forsøgte ikke at standse det.” 3 af landsrettens begrundelse fremgår bl.a.: ”landsretten har ved strafudmålingen på den ene side henset til voldens karakter, herunder at den er udøvet af tre personer i forening under an- vendelse af blandt andet knive, og på den anden side tiltaltes mere be- grænsede medvirken.” ved københavns byrets dom af
12. oktober 2017 blev b straffet med fængsel i 6 år og udvist af danmark med indrejseforbud for bestandig. han blev navnlig fundet skyldig i at have deltaget i et planlagt drabsforsøg begået den
13. juli
14. forholdet blev ikke begået i projekt x. byrettens dom blev efter det oply- ste stadfæstet ved østre landsrets dom af
15. oktober
16. forklaringer der er afgivet supplerende forklaring af a og m og forklaring af q, r, s, t, u, v og l. a har supplerende forklaret bl.a., at hun og hendes familie har boet i projekt x siden
17. før de flyttede ind i deres nuværende bolig, boede de i tre år i en anden bolig i samme område omkring fem minutter derfra. på nuværende tids- punkt bor de fem mennesker i boligen, hun og hendes ægtefælle og tre af deres voksne børn. deres søn f på 27 år flyttede hjemmefra for ca. 7 år siden. hun har været til lægen, fordi hun er bekymret for at skulle flytte fra området. de sidste tre år har denne sag lagt et stort psykisk pres på hende. hun skal for- holde sig til, hvorfor hun skal flytte og hvorhen. hun tager medicin, men ikke på grund af de psykiske forhold. hendes læge har anbefalet, at hun kontakter en psykolog, men det har hun ikke overskud til. særligt hendes mand og tre børn er bekymrede for, om de kommer til at flytte, da de har boet der i mange år. de har dannet et tæt og nært forhold til deres naboer, som de betragter som de- res bedste venner, og de føler sig trygge ved at bo der. hun har ikke oplevet, at andre beboere har virket utrygge ved hendes familie, f.eks. ved at lukke døre el- ler lignende, når de går forbi. så vidt hun ved, er der ikke nogen beboere, som har udtrykt sig negativt til dem i forbindelse med, at politiet har været i deres bolig. hun har set politiet på parkeringspladsen et par gange, men hun har ikke set politiet være hos andre beboere. hun har ikke i forbindelse med sagen om fraflytning fået negative tilkendegi- velser fra andre beboere. naboerne fra tre forskellige huse i nærheden har væ- ret hjemme hos dem og grædt, fordi de havde hørt, at de muligvis bliver smidt ud. stort set alle naboer har sympatiseret med dem i forbindelse med sagen om udsættelse. 4 de har ikke andre steder, hvor de umiddelbart kan flytte hen. de kender nogen i høje taastrup og i aarhus, som bor i almennyttigt byggeri, men de har ikke gjort sig tanker om at flytte derhen, da de er glade for området, hvor de bor. m har supplerende forklaret bl.a., at han er chef for de sociale indsatser i bolig- foreningen 3b. i den omhandlede periode var han leder af den sociale indsats i projekt x med kontor i området. boligforeningen indgår i et tryghedspartnerskab med x-bys kommune og flere andre interessenter. partnerskabet blev til bl.a. på baggrund af tryghedsunder- søgelser fra kommunen, som udarbejdes hvert år. undersøgelserne fra 2014 og 2015 viste, at utrygheden i projekt x var 100 % over normalen i kommunen i dagtimerne og 50 % over normalen i nattetimerne. det svarede til, at mere end en tredjedel af beboerne følte sig utrygge om aftenen og natten. på baggrund af undersøgelserne har man i projekt x og å-by lavet tryghedspartnerskaber, som går ud på, at boligforeningen sammen med lokale institutioner, politiet mv. går sammen om at prøve at hæve trygheden med forskellige aktiviteter i områ- derne. de ved fra deres undersøgelser og samtaler med beboerne, hvor stor en rolle utryghed spiller for ens hverdag. utryghed er nærmest invaliderende. det kan være svært at forstå, hvis man ikke selv er utryg der, hvor man bor. utrygge be- boere indretter sig efter utrygheden. nogle går ikke ned med skrald om afte- nen, nogle går ikke lige hjem gennem parken, men via andre veje i området, fordi de ikke tør benytte den korteste vej. når de besøger familie, bliver nogle kørt nærmest til døren, fordi de ikke har det godt med at være udenfor i områ- det. det tager kommunen og boligforeningen meget alvorligt i deres arbejde. i 2015 udarbejdede boligforeningen en intern undersøgelse med et spørge- skema. undersøgelsen viste, at 42 % af beboerne i projekt x i et eller andet om- fang var utrygge ved grupper af unge mænd i området. utrygheden kunne medføre alt fra, at man sænkede blikket, når man gik forbi eller gik udenom, og til at man indrettede sig til ikke at benytte de stier og områder, hvor grupperne med unge mænd befandt sig. spørgeskemaet blev sendt ud til 2.500 ejendomme i projekt x. de fik 800 svar, hvilket var markant over den normale svarprocent. det fortalte ham, at utryghed optog folk i området. projekt y er den mest utryg- ge afdeling i boligforeningen. projekt x er i kategorien lige efter. det er en vedtaget politik, at der er nultolerance overfor alvorlig kriminalitet. dette blev oplyst ved opslag i 2011 eller
18. beslutningen blev taget som led i det lokale beboerdemokrati. boligforeningen er på den måde pålagt af beboer- ne, at der skal ske udsættelse ved grov kriminalitet. 5 klagerne over familien drejede sig om nogle af sønnerne, der har haft en utryg- hedsskabende adfærd i grupper og en kriminel adfærd. de beboere, der hen- vendte sig til dem, ønskede at være anonyme på grund af utryghed og frygt for repressalier. nogle henvendelser fra beboerne har han selv modtaget, mens han har fået besked om andre henvendelser fra deres medarbejdere i området. det drejede sig om klager over nogle af sønnernes opførsel. de havde også fået hen- vendelser om familien, før denne sag begyndte. der kom henvendelser over hele forløbet indtil omkring december 2016, hvor der skete anholdelse af en gruppe unge fra området, herunder b. fra det tidspunkt er der ikke kommet flere henvendelser om familien. deres oplevelse var, at en række af sønnerne var involveret i kriminalitet, og at sønnerne var dominerende og toneangivende i forhold til andre unge i området. ophævelsen skete syv måneder efter overfaldet, fordi de først i marts 2015 fik sikkerhed for, hvem der deltog. det var efter dommen i byretten. havde de haft kendskab til identiteten tidligere, havde de sat en ophævelsesprocedure i gang med respekt for, at der først skulle afsiges dom i sagen. de skal selv søge akt- indsigt i domme, da de ikke automatisk modtager domme vedrørende bebo- erne. en anden af overfaldsmændene, g, boede også i projekt x. han blev sat ud i foråret
19. det gik hurtigere, fordi de havde en sikker identifikation. de fik i første omgang afslag på aktindsigt hos politiet, fordi sagen fortsat var un- der behandling. de fik dommen i februar eller marts
20. q har forklaret bl.a., at han er ejendomsfunktionær for bl.a. as lejemål. han er meget rundt i området i forbindelse med sit arbejde. han har fået henvendelser fra beboere om familien, men har ikke modtaget skriftlige klager. folk har op- lyst, at de ikke turde klage skriftligt. han har lyttet til beboerne og har henvist dem til at kontakte boligforeningen. familiens drenge blev kaldt "x-brødrene" af folk i området. han opfordrede beboerne til selv at kontakte dem, de havde problemer med. beboerne oplevede imidlertid en truende adfærd, når de hen- vendte sig til familien. beboerne fik at vide af brødrene, at de skulle holde deres mund. det var snakken, han hørte. han har kun selv mødt familiens døtre. han blev ansat den
21. november 2015 og var derfor ikke til stede, da voldsepi- soden fandt sted. han har ikke selv rettet henvendelse til boligforeningen om henvendelserne fra beboerne. han ville have noget på skrift, hvis han skulle gå videre med det. han føler sig ikke utryg i området, når han går rundt. han har fået 5-10 henven- delser om brødrene. det var dem, henvendelserne drejede sig om. han er kun i området i dagtimerne. r har forklaret bl.a., at han bor i x-vej 12 sammen med sin ægtefælle. de har boet der i 23 år. 6 han ved, hvem der bor i nr. 16, men han kender dem ikke. der er kun den ene familie, som giver ham anledning til utryghed. det er på grund af husspektak- ler, hvor børnene og forældrene har løbet rundt på stierne og råbt efter hinan- den. de har råbt meget grimme ting. det har nogle gange været så slemt, at man nærmest skulle tro, at de ville slå hinanden ihjel. der har været en del hashhandel på stien udenfor. det foregår stadig, men det har været heftigere før. der er kommet videoovervågning. han kan ikke sige, at det er knyttet til nr.
22. de har overvejet at flytte. familien i nr. 16 har ikke udgjort en stor del af de overvejelser. han har omtalt over for varmemesteren, at de var utrygge. der var en episode på et tidspunkt, hvor en af familiens drenge råbte til dem gennem et åbent vindue, om det var dem, der ringede til politiet hele tiden. det oplevede de som truende. det er måske et års tid siden. de har aldrig ringet til politiet, selvom der har været mange anledninger til det. det var en af familiens yngre sønner, men han kender dem ikke og kan ikke sætte navn på. det var ubehage- ligt, at de havde den mistanke. han er ikke decideret bange for sønnerne. han har ikke talt med andre beboere om utryghed. det er først for nylig, at han har talt med varmemesteren om familien. det har ikke været trygt at have dem boende. s har forklaret bl.a., at hun bor i nr. 14 sammen med sin mand og datter. de har boet der i 21 år. hun elsker at bo der. hun siger altid, at deres række er den bedste i x-vej, fordi der bor søde og venlige mennesker. de taler sammen, når de mødes. hun er to gange blevet opereret i sin fod, og da har a i nr. 16 og na- boen i nr. 20 været venlige til at køre hende ud og handle. hun opfatter nabo- forholdene som rare. hun har ikke selv følt sig utryg ved at bo i området, men hun ved, at andre be- boere har følt sig utrygge. hun taler meget med alle mennesker. hun har ikke oplevet noget, der konkret har gjort hende utryg. politiet har været i nr. 16 nogle gange. da de flyttede ind, så hun flere gange en politibil uden for boligen, hvilket hun blev overrasket over. hun ved godt, at der har været noget med drengene. familien har ikke været truende eller ube- hagelige over for vidnet eller hendes familie. f har altid været sød. han er en af dem, hun har talt mest med. de har ikke været truende eller vrede. det samme gælder b. hun har talt med a om, at de var blevet opsagt. hun har det svært med, hvad hun skal synes om det. hun kan godt lide forældrene og mange af børnene, men hun kan også se, at drengene har gjort nogle dumme ting. det er synd, at det skal gå ud over forældrene. de burde i stedet have fået mere hjælp. nu er 7 drengene også væk. den ene dreng sidder i fængsel. det sidste halvandet år har det været minimalt med skænderier. t har forklaret bl.a., at han bor i x-vej 18 med sin kone og deres tre børn. de har boet der siden
23. de bor ved siden af a og hendes familie. han hilser på dem, og de taler sammen når de mødes, men han har ikke været inde hos dem. han har ikke følt sig utryg ved at bo ved siden af dem. han har set, at politiet har været hos dem i nr.
24. det fik ham ikke til at føle sig utryg, men han undrede sig over, hvad der skete. det er nok 2-3 år siden, han sidst har set politiet hos naboerne. før det har han set politiet hos naboerne nogle gange, men han husker ikke præcist hvor mange gange. han har det ok med at bo i området. han føler sig ikke utryg. han husker ikke en ransagning hos naboerne i december
25. u har forklaret bl.a., at hun bor i x-vej 20 sammen med sin kæreste. hun har boet der siden
26. det er dejligt at bo i deres række. i deres række kan de gå ind til alle. folk hjælper hinanden. beboerne i nr. 16 har bl.a. kørt hendes kære- ste til lægen. der er ikke noget fnidder i deres række. hun har observeret, at der sidder folk i biler på parkeringspladsen. hun ved ikke, om de ryger eller sælger hash. der er meget mørkt i det område. hun tør derfor ikke gå i området om aftenen. hun synes, at utrygheden er ved at kom- me tilbage på grund af folk, der ikke hører til i x-planen. det er ikke utryghed, som relaterer sig til nr.
27. der har været politi til nr. 16 et par gange. da hendes søn boede hjemme, kom politiet også forbi hos dem nogle gange. det rører hende derfor ikke, når poli- tiet er i området. naboerne i nr. 16 har nogle gange skændtes, men det rører hende heller ikke. hun har ikke hørt fra nogen, der er utrygge ved familien i nr.
28. l har forklaret bl.a., at han efter overfaldet har mødt b og hans mor og søster i forbindelse med sit arbejde i x-firma. efter episoden begyndte b at parkere sin bil foran vidnets altan. det opfattede han som truende. det fortalte han til bs mor og søster. han talte også med lokalpolitiet om det, men de kunne ikke gøre noget ved det. de sagde, at de ville holde øje med det. pludselig stoppede b med at parkere der. han hørte fra folk i området, at b havde skiftet adresse, men at han reelt stadig boede hos moderen. han bor stadig selv i området. de overvejede at flytte, men politiet opfordrede dem til at blive. 8 han kigger sig over skulderen hver dag, når han går på arbejde. han kigger sig over skulderen på grund af b og den gruppe, han går med. bs mor sagde, at de talte med ham, men at b var kriminel, og at de ikke kunne gøre noget. han har ikke mødt bs far. han bor 500 meter fra familien. det svarer til to boligblokke. han går forbi familiens bolig hver dag på vej til parkeringspladsen, når han skal på arbejde. da sagen skulle for retten, blev han truet telefonisk af en af bs kammerater, x. x ville have, at han skulle ændre forklaring vedrørende b. x fik to måneders fængsel for truslerne. han kigger sig også over skulderen, selvom b sidder i fængsel, da hans venner stadig er derude. de er en flok kriminelle, som ikke la- ver andet end at begå kriminalitet og true andre mennesker. han har arbejdet med integration og kender en del af drengene i gruppen. han er bange for b og hans familie. så længe de bor der, er han på vagt. anbringender a har anført navnlig, at der i højesterets tidligere sager om ophævelse af leje- mål som følge af kriminalitet begået af en person tilhørende lejerens husstand var tale om alvorlig kriminalitet i form af voldshandlinger og trusler mod myn- dighedspersoner og ildspåsættelse på ejendomme i boligområdet. disse forhold var egnede til at være generelt utryghedsskabende for de øvrige beboere og an- dre, der færdes i områderne. den kriminelle handling foretaget af hendes søn i den foreliggende sag har en anden karakter og et andet omfang, således at fjer- nelse af hende ikke kan anses for påkrævet. ved proportionalitetsafvejningen må der lægges vægt på navnlig, at hun og hendes familie er velintegrerede, ligesom alle hjemmeboende børn er i uddan- nelse eller arbejde. familien har et godt og velfungerende forhold til boligområ- dets øvrige beboere. familien har boet i området siden 2000 uden klager fra øv- rige beboere eller problemer med boligselskabet. der er tale om en enkeltstå- ende hændelse af mildere karakter med flere formildende omstændigheder. hun og hendes husstand har ikke tidligere udvist en adfærd, som kunne føre til ophævelse, og der er ikke holdepunkter for at antage, at familien fremover vil have en utryghedsskabende adfærd i boligområdet. ophævelse vil ramme flere personer, som er uden skyld i episoden. hertil kommer, at b er fraflyttet lejemå- let inden ophævelsen, og at der gik lang tid fra selve episoden til ophævelsen. som følge af, at b nu er udvist, vil han reelt ikke længere kunne tage ophold i lejemålet. en ophævelse af lejemålet udgør et særdeles intenst, konkret og uproportionalt indgreb, der vil være i strid med menneskerettighedskonventionens artikel
29. boligselskabet 3b har anført navnlig, at grov vold af den foreliggende karakter begået mod en anden beboer på boligforeningens område i overværelse af an- 9 dre beboere i særlig grad har været egnet til at skabe utryghed og frygt for gen- tagelse af grov kriminalitet til gene for forurettede, de øvrige beboere, udlejer, dennes ansatte m.fl. voldsepisoden har i høj grad bidraget negativt til den ge- nerelle utryghedsfølelse hos beboerne samt til forråelse af ejendommens miljø. forurettede har på ingen måde lagt forholdet bag sig. boligforeningen gjorde allerede tidligt en indsats for at opnå sikker identifikation af gerningsmændene, men først ved byrettens dom lå det fast, at b var involveret. ophævelse af lejemålet er derfor som udgangspunkt berettiget. ved proportionalitetsafvejningen bør indgå, at ingen af as hjemmeboende børn er mindreårige. det må lægges til grund, at der har været flere mundtlige kla- ger over familien, men at ingen har turdet klage skriftligt af frygt for repressa- lier. efter forklaringerne for højesteret tegner der sig et billede af, at navnlig as sønner, herunder b, har bidraget meget væsentligt til den generelle utryghed i boligområdet. der er ikke grundlag for at antage, at fraflytning fra lejemålet vil være særligt belastende i helbredsmæssig henseende for a. hun har herudover ikke haft viljen eller evnen til at træffe tilstrækkeligt effektive foranstaltninger til at begrænse bs tilstedeværelse og tilknytning til lejemålet og boligområdet. han er aldrig reelt fraflyttet lejemålet. boligforeningen har vedtaget en nultole- rancepolitik over for alvorlig kriminalitet. at risikoen for ny, grov utryghedsskabende kriminalitet er reel, støttes af, at b efterfølgende er dømt for at have deltaget i et drabsforsøg ca. 2 km fra boligom- rådet. der er ikke holdepunkter for at antage, at ophævelse af lejemålet udgør en krænkelse af menneskerettighedskonventionens artikel
30. højesterets begrundelse og resultat problemstilling boligforeningen ophævede ved brev af
31. marts 2015 as lejemål beliggende x- vej 16 i projekt x. ophævelsen skete med henvisning til § 90, stk. 1, nr. 12, i lov om almen leje og var begrundet i, at as søn, b, i byretten var dømt for at have deltaget i grov vold mod en anden lejer. sagen angår, om denne ophævelse var berettiget. almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 12 efter § 90, stk. 1, nr. 12, kan udlejeren ophæve lejeaftalen, når ”lejeren i øvrigt misligholder sine forpligtelser på en sådan måde, at lejerens fjernelse er påkræ- vet”. højesteret har i dom af
32. august 2013 (ufr 2013.3112) og i dom af
33. maj 2018 (ufr 2018.2625) fastslået, at § 90, stk. 1, nr. 12, må forstås således, at ophævelse efter omstændighederne – med respekt af et proportionalitetsprincip – kan ske, 10 selv om adfærden ikke er udvist af lejeren selv, men af lejerens husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til det lejede. bedømmelsen af, om ”lejerens fjernelse er påkrævet” må foretages på grundlag af misligholdelsens karakter og under hensyn til lejerens forhold i øvrigt på ophævelsestidspunktet, således at det vurderes, om ophævelsen står i rimeligt forhold til misligholdelsen. den konkrete sag as søn, b, blev ved østre landsrets ankedom af
34. februar 2016 fundet skyldig i grov vold mod en beboer begået i forening med to andre tiltalte på en parke- ringsplads i boligområdet. en af de andre tiltalte var en tidlig morgen kommet i skænderi med beboeren og havde hentet flere knive, som han stak ud efter be- boeren med. herefter kom b og en anden af de tiltalte til stede, hvorefter beboe- ren forsøgte at løbe væk, men de tre tiltalte fulgte efter ham medbringende kni- ve. det lykkedes beboeren at komme væk og tilkalde politiet, men han løb retur for at finde sin bror og blev da slået i baghovedet med en trælægte af en af de andre tiltalte. forurettede pådrog sig en 8 cm lang flænge i baghovedet og en overfladisk flænge i overarmen. der foreligger ikke sikre oplysninger om, hvad baggrunden for volden var. straffen blev for bs vedkommende fastsat til en fæl- lesstraf på fængsel i 4 måneder, som også omfattede en reststraf på 10 dage fra en prøveløsladelse. landsretten lagde ved strafudmålingen på den ene side vægt på voldens karakter, herunder at den var udøvet af tre personer i forening under anvendelse af bl.a. knive, og på den anden side bs mere begrænsede medvirken. han blev endvidere udvist betinget. han var 18 år på gerningstids- punktet. højesteret tiltræder, at den grove vold udøvet mod en anden beboer i boligom- rådet er egnet til at skabe utryghed blandt beboerne i området og indebærer en misligholdelse af en sådan grovhed, at boligforeningen 3b som udgangspunkt har ret til at ophæve lejemålet i medfør af § 90, stk. 1, nr.
35. ved afvejningen af misligholdelsens karakter over for as forhold må det imidlertid tillægges be- tydning, at det foreliggende voldsforhold efter det oplyste må anses for at være en enkeltstående, spontant opstået episode af kortere varighed, og at bs med- virken blev bedømt som mere begrænset i forhold til de to andre gernings- mænd. b var på gerningstidspunktet en del af sin mors husstand, og der er af de grun- de, som landsretten har anført, ikke grundlag for at antage, at han inden ophæ- velsen reelt var flyttet hen til sin søster. det tiltrædes, at det efter de foreliggende oplysninger ikke kan tillægges betyd- ning, at lejemålet først blev ophævet 7 måneder efter overfaldet, og efter at der var faldet dom i byretten. a havde på ophævelsestidspunktet boet i lejemålet siden 2000, hvor hun sam- men med sin mand og børn flyttede ind i rækkehuset i projekt x. på ophævel- sestidspunktet havde hun således sammen med sin mand og flere af deres nu 11 voksne børn boet i lejemålet i 15 år. heller ikke efter bevisførelsen for højesteret kan det anses for godtgjort, at hun inden ophævelsen har modtaget klager fra boligforeningen eller andre lejere over sin eller andre medlemmer af husstan- dens opførsel. as ægtefælle må endvidere antages at have helbredsmæssige, herunder psykiske, udfordringer, som gør det vanskeligt for dem at skulle flyt- te. efter en samlet bedømmelse af misligholdelsens karakter og as forhold i øvrigt tiltræder højesteret boligrettens bedømmelse af, at ophævelsen af lejemålet ikke står i rimeligt forhold til misligholdelsen. højesteret stadfæster herefter boligrettens dom. i sagsomkostninger for landsret og højesteret skal boligforeningen 3b til stats- kassen betale i alt 78.600 kr. til dækning af advokatudgift for landsret og høje- steret med 75.000 kr. og retsafgift for højesteret med 3.600 kr. thi kendes for ret: boligrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for landsret og højesteret skal boligforeningen 3b betale 78.600 kr. til statskassen. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje- steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.