østre landsrets dombog

-1- udskrift af østre landsrets dombog dom afsagt den

1. december 2017 af østre landsrets
2. afdeling (landsdommerne bloch andersen, olaf tingleff og lykke walter greve (kst.)).
3. afd. nr. b-2820-16: boligforeningen 3b (advokat veronica walthers-petersen) mod a (advokat rolf lindegaard gregersen, besk.) københavns boligrets dom af
4. november 2016 (bs 5b-1789/2015) er anket af boligfor- eningen 3b med påstand som for boligretten om, at a tilpligtes at anerkende, at bolig- foreningen 3b's ophævelse af lejemålet x-vej, x-by, er sket med rette, således at a skal fraflytte lejemålet inden en af retten fastsat frist. indstævnte, a, har påstået stadfæstelse. a har fri proces. forklaringer der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af a, d, b, e og svend erik knudsen. endvidere er der i landsretten afgivet forklaring af m. a har blandt andet forklaret , at det er rigtigt , at hun og hendes mand på et tidspunkt blev separeret. de boede hver for sig i 2 måneder. herefter flyttede de sammen igen. de kom til danmark i
5. de er kurdere. inden de kom til danmark, var de i flygtningelejr i irak. alle deres børn er født, inden familien kom til danmark. b er den yngste og var 1-2 måneder gammel, da de kom til danmark. de har boet på x-vej i over 17 år og har aldrig haft problemer der. de har et godt forhold til naboerne og de besøger hinanden. de fleste naboer -2- er danskere. de drikker kaffe og spiser sommetider sammen. ingen af naboerne har givet udtryk for bekymring eller utryghed i forhold til b. hvis de var bekymrede, mener hun, at hun ville have fået det at vide. det er hendes datter e, der efter samtale med hende har formuleret det brev, som e den
6. marts 2015 mailede til boligforeningen. hun ved ikke, hvorfor e i brevet omtalte b som medlem af husstanden, idet han da var flyttet hen til e. formuleringen er måske forkert. forklaringen på den anvendte formulering er nok, at b er den yngste og "deres kære" og de så jo også stadig b. m har blandt andet forklaret, at han i perioden fra den
7. januar 2014 til februar 2017 var leder af den boligsociale indsats i projekt x. han stod for en række aktiviteter for børn og unge i projekt x. han er nu leder af alle boligsociale indsatser i boligforeningens afdelinger og arbejder fra hovedkontoret. han arbejdede og kom i projekt x i tiden omkring ophævelsen. der var et ungdomsmiljø på stedet, som as børn var en del af. han vidnede ikke i byretten, da hans medarbejdere i projekt x var bekymrede for betydningen heraf i forhold til det arbejde, de skulle udføre. med henblik på at vurdere, om byrettens dom skulle ankes, kontaktede han forurettede, l. denne fortalte, at der havde været kontakt mellem ham og b, men at det var ikke frivilligt. l ønskede, at dommen blev anket. det er hans opfattelse, at l ikke har lagt sagen bag sig. vidnet og hans medarbejdere har modtaget henvendelser fra flere beboere, der er utrygge efter overfaldet, der fyldte meget derude. indtil juni 2015 var der en klub i det gamle butikscenter for en gruppe af unge mænd over 18 år. flere af as sønner kom i klubben. den boligsociale indsats havde kun lidt kontakt til klubben, da de havde fokus på en forebyggende indsats overfor de unge i området. flere af dem, der kom i klubben, var indblandet i kriminalitet. de var ikke velfungerende og derfor udenfor målgruppen. den boligsociale indsats deltager i det lokale ssp udvalg med månedlige møder. man har et "trygheds-partnerskab" begrundet i den særligt høje utryghed i projekt x. der er et godt samarbejde og netværk med det lokale politi. betjente fra lokalpolitiet i x-by har deres ugentlige gang i projekt x. det har været samme betjente kontinuerligt. det er stadig påkrævet at få fjernet familien. 3b har en nultolerance i forhold til grov kriminalitet, og der er stadig behov for at sikre, at b ikke er i området. de er nødt til at følge sager som denne til dørs, da der ellers blot vil være tale om en tom trussel. der er kommet mundtlige klager over familien. han vil ikke oplyse navnene på dem, der har klaget. vidnet og hans medarbejdere har også efter voldsepisoden kontinuerligt set b i området med 1-3 ugers mellemrum. han var selv oftest på kontoret, men bevægede sig også rundt i området i forbindelse med møder og lignende. han husker ikke en henvendelse fra as datter, e, om at lukke klubben. der blev dog i første halvdel af 2014 truffet beslutning om at lukke klubben. det blev meldt ud omkring sommeren 2014 til klubbens unge, og det blev samtidig oplyst, at bygningen ville blive revet ned. b og hans brødre er kendt i området af både de unge og boligforeningens medarbejdere. hans vurdering er, at flere af brødrene har været involveret i kriminalitet. han kender ikke til søstrenes forhold. ingen af de nærmeste naboer har talt -3- med ham om familien. b har blandt andet forklaret, at han på tidspunktet for det strafbare forhold i august 2014 boede hos sine forældre på x-vej. han blev varetægtsfængslet i august 2014, hvorefter han flyttede hjem til sin søster. han flyttede direkte fra varetægtsfængslingen til søsteren. det var vist i november
8. søsteren bor på y-vej i z-by. han boede der indtil omkring det tids- punkt, hvor søsteren fødte i foråret
9. han kan ikke tidsfæste det nærmere. han overnattede der også senere, men ikke så ofte som tidligere. han nåede at bo hos sin søster i cirka 1½ år. han boede derefter lidt forskellige steder hos familie og venner. han sov hos forældrene engang imellem, men han boede der ikke. han medbragte en taske med ting, når han sov forskellige steder. han sov primært hos en ven og hos en veninde. hans øvrige ting var forskellige steder. han har tøj og en computer, men ingen møbler. i foråret 2015 besøgte han sine forældre på x-vej omkring 1-2 gange om måneden. han arbejdede i en vuggestue ved nørreport, men han sagde jobbet op, da han begyndte på hf i z-by. han havde planer om at få en studiebolig, men det lykkedes ikke. han var bekendt med l i forvejen gennem to kammerater. han kendte hans navn. salah kom ret tit i den klub, som de har fået af "x-skabet". de havde ikke noget negativt forhold til hinanden før hændelsen i august
10. han har mødt l efterfølgende. det var lidt akavet første gang, men de hilste på hinanden og talte om hændelsen. efterfølgende har han også mødt l og dennes kone, og de har hilst på hinanden. foreholdt ms forklaring om, at l ikke havde lagt hændelsen bag sig, har han fastholdt, at det er hans opfattelse, at de er kommet overens med hinanden. de har begge lagt det bag sig. han husker ikke tidligere at have set brevet af
11. marts 2016 fra borgerservice med dato for hans adresseændring fra x-vej til y-vej. hans søster e hjælper ham med meget. hun åbner også sommetider hans breve. ifølge københavns byrets dom af
12. oktober 2017 i en anden sag skulle han, formentlig i august/september 2017, have forklaret, at han holdt op med at bo hos søsteren, da hun blev mor for l ½ år siden, at han derefter boede lidt hos venner, og at han så flyttede tilbage til sine forældre, hvor han var mest i sommeren og efteråret
13. hertil har han forklaret, at han ikke på noget tidspunkt decideret flyttede hjem igen, men han sov efter es fødsel oftere hos forældrene end andre steder, herunder hos sin ven og veninde. nogle gange sov han hos forældrene en uge i træk. d har blandt andet forklaret, at familien stammer fra den kurdiske del af iran, hvorfra de flygtede til irak og derfra videre til danmark. en af hans brødre er blevet henrettet af styret, og 2 brødre døde i krigen. han er selv blevet fængslet sammen med nogle af brødrene, men blev løsladt igen mod kaution. han har været udsat for tortur. han mødte sin hustru i irak. i forbindelse med at familien flygtede, fik de hjælp af dansk flygtningehjælp. han er politisk flygtning. han tager i dag medicin på grund af det, han var udsat for. b flyttede til y-vej hos e under varetægtsfængslingen, da familien besluttede, at b skulle væk fra problemerne. b ejede kun -4- sit tøj, der blev flyttet hen til e. grunden til flytningen var, at b helst ikke skulle komme i projekt x. de holdt ikke op med at se hinanden, og b måtte også gerne besøge dem, men det var overvejende dem, der besøgte b. foreholdt sin forklaring for byretten om, at b stadig bor hos sin søster, og kun sjældent besøger dem i projekt x, har han forklaret, at b fra sommeren 2016 begyndte at komme mere hos dem. ændringen skete noget efter, at e fødte i januar
14. i december 2016 blev b anholdt, mens han var hos forældrene. han var på besøg, men boede stadig hos søsteren i z-by. ved anholdelsen var hans hustru, e, i , b og ham selv til stede. fra slutningen af 2014 til 2016 mener han ikke, at b har boet hos dem. der var dog perioder, hvor han kom temmelig ofte og f.eks. sov der en hel uge i træk. i andre perioder var han hos dem et par dage om ugen. da han gik i skole i æ-by, var han der mere end ellers. han vil ikke nægte hverken b eller sine øvrige børn adgang til hjemmet. e har blandt andet forklaret, at hun flyttede fra forældrene for mange år siden. hun er den ældste i søskendeflokken og har derfor været primær i forhold til at hjælpe forældrene. hun er i kontakt med forældrene dagligt. i forbindelse med ophævelsen i marts 2015 havde forældrene meget brug for hendes hjælp. især faderen havde det meget dårligt. han blev flere gange indlagt på ø-by hospital. han fik angstanfald og søvnbesvær. fra august 2014 til marts 2015 boede i, h og j hos forældrene. i er nu 29 år. i studerede til tandplejer dengang. hun bor stadig hjemme og vil læse videre til tandlæge. h er 27 år gammel i dag og studerede dengang på hf på æ-by gymnasium. han mangler 1-2 fag og arbejder på fuld tid, da han og hans kæreste gerne vil etablere sig. han er chauffør for ilva. hverken han eller i har nogensinde været i konflikt med politiet. j er nu 22 år gammel. i 2014-2015 gik han også på i x-by. han vil gerne læse til pædagog ligesom f. vidnet har et nært forhold til b. hun har altid vejledt og motiveret ham. derfor var det en god løsning, at han flyttede hen til hende. så kunne hun også holde opsyn med ham. efter fødslen havde hun fokus på barnet, og b følte nok, at han var til ulejlighed. hun fødte i januar
15. herefter var b mere hos venner end tidligere. han boede der fra omkring november 2014 til januar 2016 i et lille værelse i hendes lejlighed. han medbragte alene tøj, bøger og computer. hun var 11-12 år gammel, da familien kom til danmark. hun er uddannet cand. soc. fra ruc. hun har forsøgt på mange måder at komme i dialog med boligforeningen. både hun og forældrene var meget villige til at arbejde på en løsning. hun skrev direkte til ledelsen pr. mail. boligforeningen var imidlertid ikke interesseret i dialog. der er hende bekendt ingen klager over familien. forældrene har et tæt forhold til deres naboer, der både er danske, pakistanske og fra flere andre etniske grupper. forældrene kommer sammen med naboerne og har et fællesskab med dem. de spiser eksempelvis sammen i forbindelse med grillarrangementer i haven. i 2012 havde hun en mailkorrespondance med m og n fra x-skabet. boligforeningen havde lagt lokale til en klub ved siden af x-skabet. der foregik ulovligheder, og der var intet opsyn. familien var bekymret over forholdene, så hun kontaktede både kommunen og boligforeningen og gav udtryk for utryghed omkring klubben. hun havde talt med flere af beboerne, som ligeledes havde givet udtryk for, at de var utrygge ved -5- klubben. hendes mor er diagnosticeret med angst, depression og ptsd. begge forældre har det svært og har derfor vanskeligt ved at lære dansk. moderen har tidligere gået i sprogskole, men hun har koncentrationsbesvær. hendes psyke kan ikke holde til at gå i skole. vidnet kender ikke l,men hun har hilst på ham i for- bindelse med straffesagen mod b. kort tid efter mødte hun tilfældigt b i lufthavnen , hvor han arbejder. han kontaktede hende. hun fortalte ham om problemerne med boligsitua- tionen. han sagde, at han gerne ville i kontakt med boligforeningen og fortælle, at han ikke følte sig truet. familien skulle ikke sættes ud af hensyn til ham. det var cirka en måned efter retssagen. familien blev af advokaten rådgivet til ikke at have kontakt med l. l gav udtryk for, at han gerne ville tale med boligforeningen, hvis de havde brug for en udtalelse. han ville også gerne udtale sig i retten. hun ville ikke presse på. hun orienterede skriftligt boligforeningen om det, l havde sagt, og anbefalede deres daværende advokat, dorte dittmann, at tage kontakt til b. det skete imidlertid ikke. hun har forsøgt at finde en anden bolig til familien, blandet andet via deres sagsbehandler i kommunen. forældrene føler sig chikaneret af boligforeningen. hvis de kunne, ville forældrene selv have søgt anden bolig, men de har ikke ressourcer til det. familien har tilbudt at flytte, hvis de kan bytte til en anden lejlighed i boligforeningen. hun har overvejet at tage et lån for at købe en andel til forældrene, men hun har ikke kunnet optage lånet. hun kan ikke blive ved at hjælpe forældrene i samme grad, da hun har barn, ægtefælle og arbejde. hun vil også gerne blive gravid igen. b boede også hos hende efter fødslen, men han var der ikke længere så ofte som tidligere. i forbindelse med ransagningen hos forældrene i december 2016 kom hun til stede. på dette tidspunkt var b der ikke fast. han over- nattede tit hos venner. det gjorde han også, dengang han boede hos forældrene. b havde i nogen tid haft sine ting hos hende i " klædeskabet". sådan var det fortsat i december
16. forevist ransagningsrapport af
17. december 2016, hvoraf fremgår, at der ikke var synlige tegn på, at b boede hos hende, præciserer hun, at b havde sin taske med tøj i hendes lejlighed. han havde nogle enkelte ting fast hos hende. b havde ikke et fysisk klædeskab. bs ting var fortsat i hendes lejlighed under ransagningen. det fortalte hun også betjentene. de havde kun to nøgler til lejligheden, en til hendes mand og en til hende selv. der var altid nogen hjemme, så b behøvede ingen nøgle. de tænkte på at lave en nøgle til ham, men så fortalte han, at han havde tænkt på at flytte. så fik de ikke lavet en nøgle til ham. hun kan ikke sige, om b "boede" hos hende eller var "gæst". det afhænger af definitionerne af begreberne. hun kan ikke nærmere oplyse, hvor ofte b var hos hende og hvor ofte han var hos forældrene. hun husker ikke, at hun skulle have rekvireret bopælsattesten vedrørende bs flytning til hendes adresse. hun er ikke bekendt med, hvordan den er tilgået denne sag. svend erik knudsen har blandt andet forklaret, at han fra 2001 har været praktiserende læge for familien b og har fulgt dem siden sammen med sin kollega. han har svært ved at sige ret meget om as tilstand, da hun taler meget lidt dansk. hans indtryk er, at det ofte er -6- somatiserende klager. efter hans opfattelse er det et symptom på psykologiske blokeringer, at a ikke har formået at lære bedre dansk. både han og hans kollega har set familien i deres fælles praksis. henvendelserne har typisk været vedrørende ondt i maven, hovedpine, hjertebanken og lignende, hvor der ikke ligger egentlig fysisk sygdom bag. den diffuse indre uro kan være tegn på ptsd, der kan hænge sammen med traumer, forældrene har fået, før de kom til danmark. han har ikke ydet egentlig psykoterapi. hans bistand har udover almen praksis haft karakter af støttende samtaler til d og a. de har, så vidt han er bekendt, begge modtaget psykologisk - og måske også psykiatrisk - bistand andetsteds. desværre uden den store effekt. han har, så vidt han husker, ikke været involveret i indlæggelser i forhold til familien. forældrenes dårlige tilstand er formentlig stationær. begge har udtrykt stor lettelse overfor ham, da de vandt sagen i byretten. en flytning er generelt en meget stor stressfaktor. hvis man lægger et sådant pres på mennesker, som i forvejen er under stort pres, kan det få følger. procedure parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. landsrettens begrundelse og resultat a har som lejer i boligforeningen 3b, projekt x, modtaget en ophævelsesskrivelse dateret den
18. marts
19. ophævelsen er sket i henhold til almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 12, og er begrundet i en voksen hjemmeboende søns vold begået på boligforeningens område mod en anden beboer. sagen angår, om ophævelsen var berettiget. i henhold til almenlejelovens§ 80, stk. 1, har udlejer pligt til at sørge for, at der hersker god orden i ejendommen og skal om fornødent ophæve lejeforholdet, herunder når lejeren, jf. § 90, stk. 1, nr. 12, misligholder sine forpligtelser på en sådan måde, at lejers fjernelse er påkrævet. lejer har, jf. § 80, stk. 2, pligt til at overholde husordenen og rimelige påbud, og skal, jf. § 80, stk. 3, sørge for, at medlemmer af husstanden eller andre, som lejer har givet adgang til det lejede, gør det samme. lejer kan, jf. § 81, stk. l, nr. 1 og 3, pålægges rets- følger, hvis lejeren udøver vold overfor udlejer, dennes ansatte, lejere i ejendommen eller andre, der færdes lovligt i ejendommen eller udviser en adfærd, der medfører gener for de pågældende som generel utryghed, forråelse af ejendommens miljø eller sundhedsmæssige miljø. lejeren kan i medfør af§ 81, stk. 3, sammenholdt med § 82, stk. 2, pålægges rets- følger, uanset om adfærden udøves af lejeren selv, lejerens husstand eller andre, som leje- ren har givet adgang til det lejede. -7- as søn, b, blev ved dom af
20. december 2014 idømt en fællesstraf på 3 måneders fængsel blandt andet for vold efter straffelovens § 245, stk. 1, ved i forening med to medgerningsmænd at have overfaldet en anden beboer i boligforeningen 3b den
21. august
22. straffen omfattede en reststraf på 10 dage efter en prøveløsladelse i
23. overfaldet fandt sted på boligforeningens område på et areal nær ved boligblokkene og blev overværet af andre beboere. forurettede blev ved overfaldet stukket med en kniv og slået med et bræt. dommen blev anket til østre landsret, som ved dom af
24. februar 2016 tiltrådte skyldvurderingen og forhøjede straffen til fængsel i 4 måneder. det havde efter landsrettens bestemmelse sit forblivende med en betinget dom fra
25. landsretten lagde ved strafudmålingen på den ene side vægt på voldens karakter, herunder at den var udøvet af tre personer i forening under anvendelse af blandt andet knive, og på den anden side på, at b medvirken til overfaldet var begrænset i forhold til de øvrige gerningsmænd, som begge var idømt fængsel i 6 måneder. b var ubestridt en del af as husstand på det tidspunkt, hvor volden mod den anden beboer blev begået. landsretten finder, at der er tale om en alvorlig strafbar voldshandling, som er egnet til at skabe utryghed blandt boligforeningens medlemmer. landsretten finder derfor, at bs deltagelse i overfaldet er en misligholdelse af lejers forpligtelser af en sådan grovhed, at boligforeningen 3b som udgangspunkt har ret til uden forudgående advarsel at hæve lejeaftalen i medfør af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 12, sammenholdt med lovens § 81, stk. 1 og 3, selv om overfaldet ikke blev begået af lejeren personligt, men af hendes hjemmeboende voksne søn. denne vurdering skal som udgangspunkt foretages på bag- grund af forholdene op til og på tidspunktet for ophævelsen i marts
26. herefter er spørgsmålet, om as forhold i øvrigt kan danne grundlag for en fravigelse af dette udgangspunkt. det må på den ene side tages i betragtning, at a og hendes familie har beboet lejemålet siden 2000 og i denne lange periode ikke er pålagt retsfølger eller har modtaget -8- klager. det er endvidere ikke godtgjort, at as sønner har givet anledning til mundtlige klager til boligselskabet, bortset fra anførte voldsepisode, og der er heller ikke i øvrigt i sagen oplysninger om as børns forhold, som kan tillægges betydning ved sagens afgørelse. a og hendes ægtefælle må antages at have lægelige, her- under psykiske, udfordringer. det kan være ubehageligt for dem at flytte, og de vil kunne få vanskeligheder ved uden hjælp at finde anden bolig. oplysningerne herom er imidlertid ikke af en sådan karakter, at de ved afgørelsen kan tillægges afgørende betydning. det kan lægges til grund, at familien har sørget for, at b formelt er registreret fraflyttet lejemålet fra den
27. september
28. på den anden side må det tages i betragtning, at formålet med ophævelsen er markant at mindske bs tilknytning til boligforeningens område og dermed risikoen for gentagelse af den der udøvede utryghedsskabende grove kriminalitet. kriminaliteten kan ikke anses for et enkeltstående afsluttet forhold. efter bevisførelsen må det endvidere lægges til grund, at b - trods den formelle adresseændring, som hverken han eller hans søster erindrede i landsretten - fortsat har opholdt sig i lejligheden samt på boligforeningens område i et betydeligt omfang. der henses herved blandt andet til, at familiemedlemmernes forklaringer om, hvor b reelt har boet og opholdt sig, har været præget af stor usikkerhed og til dels har været afglidende. a har således ikke truffet tilstrækkeligt effektive foranstaltninger til at begrænse sønnens tilstedeværelse i og tilknytning til bo li gområde t. under de foreliggende omstændigheder kan det ikke tillægges betydning, at lejemålet først blev ophævet 7 måneder efter overfaldet, og efter at der var faldet dom i byretten. samlet set findes det oplyste om de personlige forhold mv. herefter ikke at være tilstrække- lige til at fravige anførte udgangspunkt, og ophævelsen er herefter berettiget. landsretten ændrer derfor byrettens dom således, at a tilpligtes at anerkende, at boligforeningen 3b' s ophævelse af lejemålet den
29. marts 2015 har været berettiget. lejemålet skal være fraflyttet senest den
30. januar
31. statskassen skal betale sagsomkostninger for begge retter til boligforeningen 3b med i alt 54.800 kr. beløbet omfatter 4.800 kr. til retsafgift, 50.000 kr. til udgifter til advokatbistand ekskl. moms. ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og forløb. thi kendes for ret: byrettens dom ændres således, at a skal anerkende, at boligforeningen 3b· s ophævelse af
32. marts 2015 af hendes lejemål beliggende x-vej, x-by, har været berettiget, således at fraflytning skal ske senest den
33. januar 2018 . i sagsomkostninger for begge retter skal statskassen betale 54.800 kr. til boligforeningen 3b. det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.