- idi udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ kendelse afsagt den 10. juli 2014 a-5-14 hummel holding a/s (advokat hans henrik skjødt) mod moss copenhagen aps (advokat christian l. barden

§ 413og § 414 er opfyldt.

til støtte for sagsøgers påstand 3 gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at gøre forbuddet og påbuddet betinget af sikkerhedsstillelse, da sagsøger har godtgjort, at forbuds- og påbudsbetingelserne er opfyldt. 2.

§ 413, nr.

1 2.1. indledende bemærkninger - 10 - til støtte for opfyldelse af betingelsen i

§ 413, nr.

1, om, at parten skal ha- ve den ret, der søges beskyttet ved forbuddet, gøres det gældende, at denne betingelse er opfyldt, idet sagsøgte ved markedsføring og salg af tøjet vist på bilag 1 (…) krænker sag- søgers varemærkerettigheder og/eller sagsøgers rettigheder efter markedsføringsloven. 2.

1. krænkelse efter varemærkeloven 2.1.
2. brugspligten det gøres gældende, at sagsøger har opfyldt sin brugspligt for varemærkerne vist på bi- lag 7 og bilag 29 (…) – ligesom sagsøger i øvrigt har opfyldt sin brugspligt for de øvrige af sine mærker omfattet af sagen. det gøres i denne forbindelse principalt gældende, at sagsøger har anvendt sine mærker fremlagt som bilag 7 og 29 (…), i overensstemmelse med varemærkelovens § 25, stk.
3. sagsøger henviser i denne forbindelse til bilag 26-28, 31-43 og 46-55 (…) det gøres subsi- diært gældende, at sagsøger har iagttaget sin brugspligt i henhold varemærkelovens § 25, stk. 2, nr. 1, idet den på bilagene 26-38, 31-43 og 46-55 (…) viste brug i det mindste udgør en brug, der ikke væsentligt afviger fra den form, hvori mærkerne vist på bilag 7 og bilag 29 (…) er registreret. 2.2.
4. sagsøgtes påståede udsmykningsbrug/dekorationsbrug sagsøgtes brug af vinkler som vist på bilag 1 udgør ikke ren dekorationsbrug. selv hvis sagsøgtes brug af vinklerne i et større eller mindre omfang måtte kunne opfat- tes som dekoration eller udsmykning, gøres det gældende, at der eksisterer en sådan lig- hed mellem de af sagsøgte anvendte vinkler på det påstået krænkende tøj, jf. bilag 1 (…), og sagsøgers varemærker omfattet af sagen…, at der eksisterer en risiko for forveksling, og at der skabes en sammenhæng mellem mærkerne, jf. varemærkelovens § 4, stk. 1 og stk.
5. der er således ikke grundlag for at statuere manglende krænkelse – og manglende opfyl- delse af forbudsreglerne – som følge af den af sagsøgte påståede dekorationsbrug. 2.2.
6. beskyttelsesomfanget for sagsøgers vinkel varemærker det gøres indledningsvis gældende, at sagsøgers vinkel varemærker… på grundlag af omfattende indarbejdelse nyder en bred beskyttelse mod tredjemands krænkende brug af lignende varemærker. sagsøger bestrider, at sagsøgers brug af sine egne mærker, jf. bilag d1-d5 (…), skulle ha- ve medført udvanding af sagsøgers mærker med indskrænket beskyttelsesomfang til føl- ge. sagsøger bestrider endvidere, at tredjemands brug af vinkler på tøj som vist på bilag c1-c24 (…), skulle kunne tjene til at indskrænke beskyttelsesomfanget for sagsøgers vin- kel varemærker omfattet af sagen. endelig bestrider sagsøger, at bilagene e1-e7 (…), skulle have nogen betydning for sagen. sagsøger bemærker i denne forbindelse, at der er større forskelle mellem mærkerne vist på disse bilag på den ene side og sagsøgers vinkel varemærker omfattet af sagen på den anden siden end mellem sagsøgers vinkel varemærker og de af sagsøgte anvendte vink- ler (bilag 1), og idet sagsøger endvidere - i det omfang det har været relevant - har reage- ret imod de pågældende varemærkeregistreringer. 2.2.
7. varemærkelovens § 4, stk. 1 - 11 - det gøres gældende, at sagsøgte krænker sagsøgers varemærkerettigheder i henhold til varemærkelovens § 4, stk. 1, og varemærkeforordningens artikel 9, stk. 1, litra b, idet sag- søgtes brug af vinkler vist på bilag 1 …, indebærer en risiko for forveksling med sagsø- gers varemærker vist på bilag 2-7 og bilag 29…, herunder at såvel det varemærkeretlige krav om mærkelighed som det varemærkeretlige krav om vareartslighed er opfyldt. særligt for så vidt angår mærkeligheden, gøres det gældende, at der er lighed såvel mel- lem sagsøgers mærker bestående af to vinkler… og de af sagsøgte anvendte vinkler som vist på bilag 1 (…), som mellem sagsøgers mærker bestående af mere end to vinkler (bi- lagene 7 og 29…) og de af sagsøgte anvendte vinkler som vist på bilag 1 (…). det gøres i denne forbindelse endvidere gældende, at sagsøger ikke kun har ret til det eksakte antal vinkler, der er vist på sagsøgers registreringer men også til en række af et ubestemt antal vinkler. dette skyldes også det forhold, at sagsøger har anvendt sådanne vinkler i meget omfattende omfang, jf. i denne forbindelse bilagene 26-28, 31-43 og 46-55 (…), og gennem en særdeles lang periode. endelig gøres det i henseende til mærkelighed gældende, at hverken vinkelgraderne eller det eksakte mellemrum mellem vinklerne vil blive tillagt vægt af den relevante gennemsnitsforbruger – og ikke skal tillægges vægt ved vurderin- gen af mærkelighed. særligt for så vidt angår vareartslighed, gøres det gældende, at der som følge af, at sag- søgers varemærker alle er registreret for tøj i klasse 25, og at sagsøgtes brug af vinklerne netop sker på tøj, jf. bilag 1 (…) utvivlsomt foreligger varelighed – og endda vareidenti- tet. det forhold, at der i øvrigt på det danske tøjmarked gennem de seneste år er sket en glidning mellem såkaldt sportstøj, fritidstøj og fashion tøj, støtter i øvrigt den tilstedevæ- rende vareartsidentitet, eller i det mindste meget omfattende vareartslighed. 2.2.
8. varemærkelovens § 4, stk. 2 det gøres gældende, at sagsøgers vinkel varemærker nyder en udvidet beskyttelse efter varemærkelovens § 4, stk. 2, og varemærkeforordningens artikel 9, stk. 1, litra c. sagsøger henviser til støtte for velkendthed for sine vinkel varemærker blandt andet til bilag 17 og bilag 44, hvoraf fremgår, at sagsøgers vinkel varemærker har en uhjulpen kendskabsgrad på 82 %. sagsøger gør gældende, at sagsøgtes brug af vinkler langs ærmer og bukseben som vist på bilag 1 (…), medfører, at der hos den relevante køberkreds skabes en sammenhæng med sagsøgers vinkel varemærker og sagsøger/sagsøgers varer. sagsøger gør endvidere gældende, at sagsøgtes brug af vinkler på tøj som vist på bilag 1 (…) indebærer en skade på sagsøgers varemærkers særpræg og en udnyttelse af vare- mærkernes særpræg og renommé, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, og varemærkeforord- ningens artikel 9, stk. 1, litra c. 2.
9. krænkelse efter markedsføringsloven sagsøger gør gældende, at sagsøgtes markedsføring af det påstået krænkende tøj (bilag 1) udgør en krænkelse af sagsøgers rettigheder efter markedsføringslovens § 1 og §
10. særligt for så vidt angår sagsøgtes krænkelse efter markedsføringslovens § 1, gøres det gældende, at sagsøger og sagsøgers produkter er forbundet med væsentlig goodwill og kommerciel anseelse i markedet, som blandt andet er knyttet til sagsøgers brug af vink- ler. sagsøger gør endvidere gældende, at sagsøgtes konkrete brug af vinkler på tøj som - 12 - vist på bilag 1 (…) udgør snyltning på sagsøgers renommé i strid med markedsføringslo- vens §
11. særligt for så vidt angår sagsøgtes krænkelse efter markedsføringslovens § 18, gøres det gældende, at sagsøgers vinkler i et ubestemt antal udgør et forretningskendetegn, der nyder beskyttelse for tøj efter markedsføringslovens §
12. videre gøres det gældende, at sagsøgers vinkler har særpræg, idet kundekredsen kan adskille sagsøgers varer fra andre erhvervsdrivendes varer grundet sagsøgers brug af vinklerne. endelig gøres det gælden- de, at sagsøgtes faktiske brug af vinkler for sine varer som vist på bilag 1 er egnet til at skabe risiko for forveksling med sagsøgers vinkel varemærker, henholdsvis sagsøgers va- rer. der henvises til afsnit 2.2.
13. ovenfor vedrørende risiko for forveksling efter varemær- kelovens § 4, stk.
14. 2.

§ 413, nr.

2 sagsøger gør gældende, at sagsøgtes handlinger utvivlsomt nødvendiggør, at der medde- les forbud og påbud, jf.

§ 413, nr.

1. sagsøger henviser til bilag 12 (…), hvoraf fremgår, at sagsøgte fortsat markedsfører og sælger det påstået krænkende tøj vist på bilag
2. sagsøger henviser endvidere til, at sagsøgte under sagens forberedelse ud- trykkeligt har tilkendegivet at ville fortsætte med markedsføringen og salget af tøjet vist på bilag 1, jf. svarskriftet af
3. april 2014, side 6, afsnittet ad

§ 413, nr.

2 (…). 3.

§ 413, nr.

3 sagsøger gør gældende, at formålet med nærværende sag vil forspildes, såfremt sagsøger henvises til at afvente en almindelig civil retssag. det er af afgørende betydning for sag- søger, at sagsøgte hurtigst muligt hindres i at markedsføre det påstået krænkende tøj, da skadevirkningerne af sagsøgtes fortsatte markedsføring af det krænkende tøj kun kan af- bødes ved et forbud. såfremt sagsøger skulle anlægge et almindeligt civilt søgsmål, ville det ikke være muligt for sagsøger at opnå, at sagsøgtes aktuelle krænkelse blev bragt til ophør omgående, hvilket netop er formålet med nærværende forbudssag. sagsøger henviser til støtte for opfyldelse af betingelsen i

§ 413, nr.

3, endelig til, at der er tale om mode- betonede varer – og dermed varer med begrænset tidsmæssig aktualitet – hvorfor et for- bud meddelt i en almindelig civil sag vil være uden reel virkning for sagsøger. … 4.

§ 414, stk.

1 og 2 sagsøger gør gældende, at også de såkaldte negative betingelser for meddelelse af forbud og påbud, jf.

§ 414, stk.

1 og 2, er opfyldt i nærværende sag. særligt for så vidt angår kravet om, at erstatning og straf ikke må udgøre et tilstrækkeligt værn, jf. stk. 1, gøres det gældende, at denne betingelse, som i øvrigt har et meget be- grænset anvendelsesområde – særligt i relation til immaterialretskrænkelser – utvivlsomt er opfyldt i nærværende sag. jeg henviser i denne forbindelse til, at sagsøgte ikke grundet de almindelige regler om straf og erstatning vil afholde sig fra at foretage de påstået krænkende handlinger, dvs. markedsføring, salg mv. af det påstået krænkende tøj vist på bilag 1. - 13 - særligt for så vidt angår proportionalitetsbetingelsen, jf.

§ 414, stk.

2, gø- res det gældende, at der ikke består et misforhold mellem på den ene side sagsøgers inte- resse i forbuddets og påbuddets meddelelse og på den anden side den ulempe, som for- buddet og påbuddet vil påføre sagsøgte, idet et forbud og et påbud alene vil påføre sag- søgte en yderst begrænset skade bestående i at trække de konkrete produkter tilbage, jf. bilag 1, fra markedet og ophøre med at sælge dem. 5.

§ 415

sagsøger gør til støtte for sin påstand 3 gældende, at der er tale om en meget klar kræn- kelse af sagsøgers ret i henhold til varemærkelovens § 4, stk. 1 og stk. 2, varemærkefor- ordningens artikel 9, stk. 1, litra b og litra c, og markedsføringslovens §§ 1 og

1. da der ikke kan være rimelig tvivl om krænkelsen, skal forbuddet således ikke gøres betinget af sikkerhedsstillelse. såfremt retten måtte nå frem til, at der skal stilles sikkerhed grundet manglende godtgø- relse af, at betingelserne for meddelelse af forbud og påbud er opfyldt, gøres det gælden- de, at sagsøgers sikkerhed skal fastsættes til et beløb betydeligt under de af sagsøgte hævdede kr. 500.000, da sagsøgte ikke har sandsynliggjort at ville lide et tab denne stør- relsesorden, såfremt fogedforbuddet måtte vise sig ulovligt meddelt.…” for moss copenhagen er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstands- dokument af
2. juni 2014, hvoraf bl.a. fremgår: ”… anbringender: til støtte for de nedlagte påstande gør sagsøgte følgende hovedanbringender gældende: ad.: påstand 1 og 2: med henvisning til om betingelserne efter den nye retsplejelovs § 413 er til stede skal sag- søgte gøre følgende gældende: ad.:

§ 413, nr.

1: overordnet gøres det gældende, at de af sagsøgeren påberåbte rettigheder ikke er kræn- ket i forbindelse med sagsøgtes produktion, salg og markedsføring af beklædning be- nævnt moss edge og rika edge, som vist i blandt andet bilag 1, hverken efter varemær- kelovens § 4, stk. 1 og 2, eller efter markedsføringslovens § 18, jf. §

1. sagsøgerens varemærkeregistreringer dækker almindelige geometriske figurer i form af vinkler. beskyttelsesomfanget af sådanne geometriske varemærker må siges at være yderst begrænset. det snævre beskyttelsesomfang gælder alle former for enkle kende- tegn, hvad enten det er figurer, som linjer, cirkler, trekanter osv. - eller om det er ord eller 3d former. hvis der er tale om enkle mærker sammensat af almindeligt anvendte ele- menter, så kan der enten slet ikke opnås beskyttelse af det, fordi mærket ikke opfylder særprægskravet, eller - hvis der er fornødent særpræg - så er beskyttelsesomfanget meget - 14 - begrænset. wallberg anfører i den kommenterede varemærkelov,
2. udgave, 2008, side 73 og 112, materialesamlingen s. 553 og 570: "*…+ almindelige ord, begreber og former skal således ikke kunne monopoliseres af en enkelt erhvervsdrivende, men er underkastet et friholdelsesbehov, jf. vml-bet. p. 118 ff. … almindelige symboler, såsom sole og stjerner, kohoveder ved landbrugsprodukter samt traditionelle geometriske figurer (cirkler, trekanter og kvadrater etc.) nyder kun en meget svag beskyttelse." schovsbo og rosenmeier anfører i immaterialret,
3. udgave, 2013, s. 504: "*…+ at man også ved vurderingen af et mærkes distinktivitet skal inddrage det al- mene konkurrencehensyn, der består i, at der ikke via varemærkeretten sker en utilbørlig begrænsning i virksomhedernes brug af almindelige ord og symboler." varemærkeregistreringer af enkle geometriske figurer dækker endvidere kun brug af fi- gurerne som varemærke og kan ikke udstrækkes til en generel ret til at forbyde konkur- renter at benytte lignende geometriske figurer som dekoration eller udsmykning. højesterets praksis viser yderligere en begrænset beskyttelse af udseendet af tøj- og mo- degenstande samt figurlige tøjmærker. beskyttelsesomfanget af sagsøgerens varemærker vil være indsnævret som følge af, at sagsøgeren selv har udvandet sine varemærker ved anvendelse af vinkler som dekoration, jf. bilag d1-d
4. helhedsindtrykket af vinklerne på sagsøgtes bluse og buks er, at de ikke er brugt som va- remærker eller kendetegn, men derimod alene som dekoration og udsmykning. helheds- indtrykket af sagsøgtes bluse og buks giver ikke risiko for forveksling eller antagelse om økonomisk forbindelse til hummel, jf. ufr 2006.600h, ufr 2008.446h og ufr 2011.3433h. vinklerne på sagsøgtes bluse og buks er vidt forskellige både i bredde og afstand, lige- som vinklen på sagsøgtes kantbånd er 110 grader og ikke 90, som jo er en ret vinkel, og derfor adskiller sagsøgtes vinkler sig tydeligt fra de af sagsøgeren påberåbte varemærker. varemærkeregistreringer af enkle geometriske figurer dækker kun brug af den konkrete figur som varemærke og kan ikke udstrækkes til en generel ret til at forbyde konkurren- ter at benytte sådanne enkle geometriske figurer såsom vinkler som dekoration eller ud- smykning. en sådan monopolisering af almindelige geometriske figurer ville være øde- læggende for konkurrencen og har af samme grund aldrig været beskyttet efter hverken varemærkeloven eller markedsføringsloven, jf. de nævnte højesteretsdomme. at mange andre virksomheder også bruger lignende geometriske figurer som udsmyk- ning/dekoration fremgår af bilag c1-c
5. sagsøgerens varemærker klassificeres i vienna klasse 26.03.23: "chevrons and arrow- heads formed by lines or bands", jf. bilag 3, 4, 7 og 8, eller 24.15.02: "two arrows or more than two arrows" (bilag 8). der er imidlertid en række andre varemærker registreret for tøj (nice klasse 25) i disse vienna klasser, jf. bilag e1-e7, og disse kan sameksistere med - 15 - sagsøgerens varemærker, hvorfor man således ikke har eneret til at benytte vinkler og chevrons. særligt vedrørende de af sagsøgeren påberåbte danske varemærkeregistreringer under vr 1982 01598 og vr 2004 03125 gøres det gældende, at sagsøgeren ikke opfylder brugs- pligten for disse mærker, jf. varemærkelovens § 25, stk. 1, hvorfor disse ikke kan gøres gældende under forbudssagen. det fremgår af varemærkelovens § 25, at man som inde- haver skal gøre reel brug af varemærket, og det forhold, at sagsøgeren har fået registreret 2 varemærker, hvor der reelt er 8 vinkler og i registreringsbeviset anført "more than two arrows", bevirker ikke, at man derved opfylder brugspligten, når man anvender flere end to vinkler. i de tilfælde, hvor sagsøgeren anvender flere end 2 vinkler, er dette brug af sagsøgerens figurmærkeregistreringer i sammenhæng med hinanden og udgør isoleret set brug af fi- gurmærkeregistreringerne af 2 vinkler, der således anvendes som dekoration og ud- smykning og ikke i sig selv udgør et nyt selvstændigt varemærke med flere end 2 vinkler, jf. i øvrigt sagsøgtes bemærkninger nedenfor vedrørende sagsøgerens manglende opfyl- delse af provokation
6. det gøres yderligere i forbindelse med sagsøgerens påståede dokumentation for brug af varemærkerne som vist i bilag 7 og bilag 29 gældende, at bilag 28 og bilag 34 til bilag 42 ikke kan udgøre dokumentation for brug, allerede fordi disse bilag ikke er daterede. vedrørende den af sagsøgeren påståede velkendthed til de af sagsøgeren påberåbte va- remærker, så bestrides dette i sin helhed, ligesom bilag 17 ikke kan anvendes som bevis herfor. der er tale om en ensidigt indhentet markedsundersøgelse fra september 2013, hvor sagsøgte ikke kender til baggrundsinformation, metode m.v., hvorfor denne må ud- gå som bilag. tilmed er denne indhentet efter sagsøgerens første henvendelse til sagsøgte den
7. august 2013, hvorfor der er tale om et rent bestillingsarbejde. såfremt retten tilla- der denne fremlagt, må denne under alle omstændigheder tillægges en yderst begrænset bevisværdi. i forbindelse med sagsøgerens fremlæggelse af bilag 44, gøres det gældende, at undersø- gelsen alene angår sagsøgerens varemærkerettigheder til registreringerne med kun 2 chevrons og humlebi-logoet, idet deltagerne i undersøgelsen ikke har besvaret noget i forhold til kendskabet af eventuelle mærker indeholdende flere chevrons. deltagerne har alene gennem fotoeksempler skullet besvare spørgsmål om, hvilket mærke man kom i tanke om, når brugen af flere chevrons indgår i sagsøgerens kollektion som dekoration på de forskellige produkter og ikke som kendetegn. dertil kommer, at deltagerne jo allerede har besvaret i spørgsmål 2, hvor man har fået vist sagsøgerens varemærke med 2 chevrons, hvorfor der hverken vedrørende spørgs- mål 3 og spørgsmål 6 er tale om uhjulpet kendskab, idet deltagerne i øvrigt igen i spørgsmål 5 får vist sagsøgerens 2 chevrons varemærke og humlebi logo, hvorfor der ik- ke kan være tale om uhjulpet kendskab. derfor skal det gøres gældende, at denne markedsundersøgelse ikke kan udgøre doku- mentation for andet end at deltagerne hjulpet kender sagsøgerens kollektion og forbinder de fotos, som er vist i forbindelse med spørgsmål 3 og 6 med sagsøgeren. - 16 - det bestrides derfor, at den markedsundersøgelse, som sagsøgeren har fremlagt, kan ta- ges til indtægt for andet end, at sagsøgerens varemærke med 2 chevrons er velkendt. uanset om sagsøgerens gyldige varemærkeregistreringer er velkendte eller ej, foreligger der ikke en krænkelse af varemærkelovens § 4, stk. 1 og stk. 2, da betingelserne om for- vekslelighed, herunder at der er en forbindelse mellem mærkerne, samt at sagsøgtes brug af andre vinkler som udsmykning medfører en utilbørlig udnyttelse af sagsøgerens mær- ker eller renommé eller skader dette, ikke er til stede ud fra en helhedsvurdering. i forbindelse med forvekslelighedsvurderingen skal der alene foretages en sammenlig- ning med de af sagsøgerens registrerede varemærkerettigheder som vist i bilag 2, 3, 4, 5 og 6, samt tillige sagsøgerens registrerede varemærkerettigheder, som vist i bilag 7 og 29, såfremt retten måtte finde, at sagsøgeren opfylder brugspligten vedrørende de to sidst- nævnte rettigheder, overfor sagsøgtes brug af et kantbånd med vinkler, som udsmyk- ning/dekoration, som vist i bilag
8. sagsøgeren har ikke gjort nogen brugsrettigheder gældende med henvisning til vare- mærkelovens § 3, stk. 1, nr. 2, hvorfor det gøres gældende, at retten efter en vurdering af forvekslelighed efter varemærkeloven alene kan tage stilling til sagsøgerens gyldige regi- strerede rettigheder. det forhold, at retten eventuelt kommer frem til, at sagsøgeren har opfyldt brugspligten både for varemærkerne vist i bilag 7 og 29 kan ikke føre til andet resultat end at forveks- lelighedsvurderingen alene kan vedrøre den måde, hvorpå de teknisk er registeret sam- menholdt med sagsøgtes brug af kantbånd med vinkler som udsmykning/dekoration, som vist i bilag
9. efter en samlet helhedsvurdering og hvad der tillige er anført ovenfor, herunder at sag- søgtes brug af kantbånd med vinkler, som udsmykning/dekoration ikke udgør varemær- ke brug foreligger der ikke en krænkelse af varemærkelovens § 4 stk.
10. også i forbindelse med vurderingen af varemærkelovens § 4, stk. 2, skal der lægges afgø- rende vægt på sagsøgerens mærkers beskedne særpræg, som alene kan ramme de identi- ske/næsten identiske figurer, uanset om mærkerne anses for at være velkendte. dertil kommer, at forbrugerne også i denne situation udelukkende vil opfatter sagsøgtes brug af kantbånd med vinkler som udsmykning/dekoration, hvorfor dette også vil bevir- ke, at der ikke foreligger en krænkelse ej heller efter varemærkelovens § 4, stk. 2., jf. c- 408/01 (adidas - præmis 41) det er i øvrigt sagsøgeren, som har bevisbyrden for, at reglen i varemærkelovens § 4, stk. 2 kan finde anvendelse, og efter eu praksis stilles der ganske store krav til beviset om- kring spørgsmålet om der foreligger en association og/eller om der foreligger en udnyt- telse eller skade og snyltning af sagsøgerens mærker. sagsøgte gør gældende, at sagsøgeren ikke har løftet denne bevisbyrde, hverken gennem fremlæggelsen af bilag 17, 23, 24 og 44, eller gennem de anbringender man har anført til støtte for krænkelsen efter denne bestemmelse. der henvises i øvrigt i den forbindelse til eu-domstolens afgørelser i sagerne c-383/12 wolf, c-252/07 (intel) og c-408/01 (adi- das). - 17 - i forhold til markedsføringsloven nyder sagsøgerens varemærker/kendetegn en endnu snævrere beskyttelse, således at man efter markedsføringslovens § 18 alene kan ramme slaviske efterligninger og det identiske kendetegn, ligesom anvendelsen af markedsfø- ringsloven kræver, at der foreligger ond tro. dette bestrides, idet sagsøgte, som det er vist i bilag c1 - c24, har fået sin inspiration til udsmykningen fra mange andre end netop sagsøgerens varemærker, som jo i øvrigt er vidt forskellige i deres udtryk, idet der specielt henvises til bilag c22, som er det egentli- ge forlæg for sagsøgtes brug af kantbånd med vinkler som udsmykning/dekoration på det tøj, som er vist i bilag
11. således skal det bestrides, at sagsøgte har brugt sagsøgerens varemærke med 2 chevrons, som vist i bilag 31 til bilag 43 og bilag 46 til bilag 55, som inspirationsgrundlag, herunder at sagsøgte på nogen måde har tilstræbt en efterligning. efter markedsføringsloven kræves det, at der foreligger et dadelværdigt forhold, og det gøres gældende, at et sådant forhold ikke er til stede, idet sagsøgte hverken i sin mar- kedsføring eller på anden måde, har ladet forbrugerne tro, at det tøj som er påført et kantbånd med vinkler som udsmykning/dekoration har noget med sagsøgeren at gøre, ligesom tøjet er påført sagsøgtes indarbejdede varemærke moss copenhagen, som alene sælges i sagsøgtes egne butikker eller via sagsøgtes egen hjemmeside eller gennem specialbutikker, hvor man i øvrigt ikke kan købe sagsøgerens tøj. således sælges og markedsføres sagsøgerens og sagsøgtes beklædning ikke i samme bu- tikker eller gennem, samme salgskanaler, hvilket tillige bevirker, at markedsføringslo- vens betingelser for at statuere en krænkelse ikke er til stede. ad.:

§ 413, nr.

2: eftersom sagsøgte ikke mener at krænke sagsøgerens rettigheder, fortsætter man produk- tionen, salget og markedsføringen af bluse og buks, som vist blandt andet i bilag 1. ad.:

§ 413, nr.

3: … ad.: påstand 3: henset til at sagsøgerens varemærkeregistreringer alle består af figurer, som er alminde- ligt kendte og således nyder en meget begrænset beskyttelse uanset indarbejdelse og vel- kendthed, herunder at sagsøgte alene bruger vinkler, som er vidt forskellige fra sagsøge- rens vinkler, og alene anvender disse som udsmykning, gøres det gældende, at sagsøge- ren alene kan have sandsynliggjort sin ret, såfremt retten kommer frem til, at betingelser- ne efter

§ 413er til stede.

efter fast praksis skal der således stilles sikkerhed med et beløb, som må skønnes til mindst kr. 500.000,00 - subsidiært et mindre beløb fastsat af retten. et forbud vil utvivlsomt påføre sagsøgte både skade og ulempe, da dette er et meget ind- gribende midlertidigt retsskridt, og eftersom der netop er tale om modevarer, hvor mo- den skifter hurtigt fra sæson til sæson, så kan de varer, som sagen omhandler, være di- - 18 - rekte usælgelige, når og hvis en efterfølgende hovedsag falder ud til sagsøgtes fordel, og forbuddet dermed ophæves. dernæst skal sagsøgte således også, såfremt påstand 2 tages til følge, bruge omkostninger og tid på at trække de af sagen omhandlede produkter tilbage fra en lang række forhand- lere landet over, ligesom dette kan give sagsøgte dårlig omtale og eventuelt mistet frem- tidig omsætning med de forhandlere, som bliver berørt af påbuddet. sagsøgeren har ikke opfyldt provokation 3 vedrørende sagsøgerens øvrige påståede brug af varemærkeregistreringer, som fremlagt i bilag 7 og

1. det må derfor lægges til grund, at sagsøgeren ikke anvender varemærkerne som vist i bilag 7 og 29 på fakturaer, i bro- churer eller på anden vis, hvilket er med til at understøtte sagsøgtes anbringende om, at den faktuelle brug, som sker af sagsøgeren mærkes med 2 chevrons, som vist i bilag xxxx alene er som dekoration og ikke udgør reel varemærkebrug. ovenstående anbringender er kun et resumé af væsentlige anbringender, og medmindre øvrige i skriftvekslingen fremsatte anbringender udtrykkeligt er frafaldet, fastholdes dis- se i enhver henseende. omkostninger: såfremt sagsøgte får medhold i sine påstande skal man med henvisning til retsplejelo- vens § 421 anmode om at blive tillagt omkostning på ikke under kr. 75.000,00, idet der har været fuld skriftveksling i sagen, samt telefonisk retsmøde og hovedforhandling på 1 fuld retsdag, samt et ikke ubetydeligt antal bilag som det har været nødvendigt at tage stilling til…” moss copenhagen frafaldt synspunktet om passivitet under hovedforhandlingen. sø- og handelsrettens afgørelse det er ubestridt, at varemærket vist i bilag 2 er velkendt, og retten finder, at denne velkendt- hed kan udstrækkes til også at omfatte varemærkerne vist i bilag 3, 4, 5, 6 og 29, hvoraf det sidste varemærke udgør et ubestemt antal vinkler større end to i en ubrudt række. i sagen er forevist og fremlagt billeder af en række produkter fra hummel og moss copenhagen. de sagkyndige medlemmer af retten udtaler, at moss copenhagens brug af vinkler som vist på produkterne i bilag 1 ikke indebærer en risiko for forveksling med hummels varemærker, idet de anvendte vinkler klart adskiller sig fra varemærkerne vist i bilag 2, 3, 4, 5, 6 og
2. den juridiske dommer tiltræder denne vurdering. det er endvidere rettens opfattelse, at moss copenhagens brug af vinkler som udsmykning på beklædningsgenstande som vist i bi- lag 1 ikke repræsenterer en utilbørlig udnyttelse af de velkendte varemærkers særpræg eller - 19 - renommé eller at brugen vil skade dette særpræg eller renommé. under de anførte omstæn- digheder findes der efter en samlet vurdering ikke at foreligge en krænkelse efter varemær- kelovens § 4 eller markedsføringslovens § 1 for så vidt angår disse varemærker, som har ka- rakter af en almindelig geometrisk figur. for så vidt angår varemærket vist i bilag 7 finder retten, at der er en sådan lighed mel- lem dette varemærke og udformningen af vinklerne på produkterne vist i bilag 1, at betin- gelserne for at statuere krænkelse i varemærkelovens § 4 og markedsføringslovens § 1 for så vidt er til stede. som sagen er oplyst for retten, kan det imidlertid ikke lægges til grund, at varemærket vist i bilag 7, der er registreret den
3. april 1982, er taget i brug af hummel. som følge heraf kan det ikke lægges til grund, at der foreligger en krænkelse af hummels rettigheder, hvorfor betingelsen i

§ 413, stk.

1, nr. 1 for nedlæggelse af forbud og udstedelse af påbud ikke er til stede. efter sagens udfald, værdi og omfang skal hummel betale sagsomkostninger til moss copenhagen med 50.000 kr. til dækning af advokatomkostninger. thi bestemmes: den af hummel holding a/s nedlagte forbudspåstand og påbudspåstand nægtes fremme. inden 14 dage betaler hummel holding a/s 50.000 kr. i sagsomkostninger til moss copen- hagen aps. beløbet forrentes efter rentelovens § 8a. karin schou andersen henrik rothe ole lundsgaard andersen sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den 10. juli 2014