højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt torsdag den

1. juni 2015 sag 112/2015 evonik degussa gmbh (advokat lars karnøe) mod protectos a/s og keld axelsen (advokat karsten cronwald for begge) i tidligere instans er truffet afgørelse af sø- og handelsretten den
2. maj
3. evonik degussa gmbh har ved ankestævning af
4. maj 2015 anket dommen til højesteret. denne kendelse angår, om betingelserne for anke til højesteret i retsplejelovens § 368, stk. 4,
5. pkt., er opfyldt. i påkendelsen har deltaget fem dommere: poul søgaard, lene pagter kristensen, poul dahl jensen, vibeke rønne og jens peter christensen. påstande evonik degussa gmbh har nedlagt påstand om, at højesteret antager ankesagen til realitets- behandling. protectos a/s og keld axelsen har nedlagt påstand om, at højesteret afviser anken. - 2 - sagsfremstilling mv. ved sø- og handelsrettens dom af
6. maj 2015 frifandt retten protectos a/s og keld axelsen for evonik degussa gmbh’s påstande om bl.a. krænkelse af evonik degussa gmbh’s rettig- heder til varemærkerne protectosil og protectosil antigraffiti og overtræ- delse af markedsføringsloven. ved dommen blev evonik degussa gmbh endvidere dømt til at betale sagens omkostninger med 35.000 kr. i sø- og handelsrettens begrundelse og resultat hedder det bl.a.: ”varemærket protectos indgår i sin helhed i varemærket protectosil, men der er en tydelig lydlig forskel på de to ord, idet trykket ligger forskelligt i ordene. ordet ”protect”, som på engelsk betyder ”beskyt”, udgør den væsentligste del af varemær- kerne og er beskrivende for effekten af produkterne og ydelserne, hvortil varemærkerne er knyttet. orddelen må derfor anses for en svag bestanddel af varemærkerne, og den resterende del af varemærkerne, nemlig endelserne ”os” og ”osil”, ligger både audi- tivt og visuelt langt fra hinanden. retten finder herefter, at der er en lav grad af lighed mellem de to varemærker. hertil kommer, at de to selskaber ikke findes at være i konkurrence med hinanden, lige- som deres produkter og ydelser ikke findes at være af lignende art, idet såvel forret- ningsområder som kundekredse i væsentligt omfang adskiller sig fra hinanden. retten har ved sin vurdering lagt vægt på, at evonik fremstiller og sælger kemiske produkter til vedligeholdelse og rengøring af bygninger. produkterne er højt specialiserede produk- ter, der udelukkende købes af professionelle aktører, og som oftest markedsføres på det danske marked i rebrand’et form. protectos udfører udelukkende bygningsvedligholdel- ses- og facaderengøringsopgaver for ikke-professionelle, hvor de til tider anvender protectosil produkter, men selskabet sælger ikke produkter separat. på denne baggrund, og da der ikke findes grundlag for at antage, at varemærket pro- tec-tosil har en sådan kendthed i branchen, at der tilkommer varemærket pro- tectosil en udvidet beskyttelse, finder retten efter en helhedsbedømmelse, at der ikke foreligger risiko for forveksling mellem varemærkerne protectosil og pro- tectos, herunder en risiko for antagelser om, at der er en forbindelse mellem vare- mærkerne, jf. varemærkelovens § 4, stk. 1, nr. 2, og ef-varemærkeforordningens artikel 9, stk. 1, litra a. protectos’ ordmærke, selskabsnavn, domænenavn findes herefter ikke at krænke evo- niks varemærkerettigheder. efter det anførte, og idet ”antigraffiti” og ”effektiv beskyttelse af bygninger” er beskrivende for de tjenesteydelser, som protectos leverer, finder ret- ten tillige, at hverken anvendelsen af udtrykket ”protectos antigraffiti” eller protectos’ figur-mærke krænker evoniks varemærkerettigheder. - 3 - på samme grundlag og da evonik hverken har godtgjort, at protectos har handlet illoyalt over for evonik, eller at evoniks renommé har lidt skade ved protectos’ markedsføring, herunder ved anvendelse af protectos’ varemærker, finder retten ligeledes, at protectos ikke har handlet i strid med markedsføringslovens § 1 og
7. retten finder, at udtalelsen ”markedets bedst beskyttende imprægneringer til vedlige- hold af alle former for mur og facade” er en tilladelig anprisning. udtalelsen er derfor ikke i strid med markedsføringslovens § 3 eller
8. protectos og keld axelsen vil herefter være at frifinde for de af evonik nedlagte på- stande 1-12.” parternes synspunkter evonik degussa gmbh har anført, at sagen har principiel karakter og generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen. det centrale spørgsmål i sagen er, om der er forvekslelig- hed mellem på den ene side evonik degussa gmbh’s varemærker protectosil og pro- tectosil antigraffiti og på den anden side protectos a/s’ varemærker protectos og protectos antigraffiti. de danske domstole synes ikke at have en klar linje for, hvordan denne forvekslelighedsvurdering skal foretages, særligt i sager hvor det ældre vare- mærke har en lav grad af særpræg. en sådan klar linje findes imidlertid i praksis fra de europæiske varemærkemyndigheder og de europæiske domstole. denne praksis kommer særligt klart til udtryk i eu’s varemærkemyn- digheders fælles meddelelse om den fælles praksis for relative hindringer for registrering – risiko for forveksling (usærprægede/svage mærkebestanddeles virkning). i den påankede dom har sø- og handelsretten ikke foretaget en helhedsvurdering i overensstemmelse med praksis fra de europæiske varemærkemyndigheder og de europæiske domstole. eftersom de af evonik degussa gmbh påberåbte varemærkerettigheder baseres på en række eu-varemærkeregistre- ringer, er det af principiel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, at højesteret forholder sig til, i hvilket omfang danske domstole er forpligtet til at følge praksis fra de eu- ropæiske domstole på dette område. protectos a/s og keld axelsen har anført, at sagen hverken er af principiel karakter eller har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen. hovedspørgsmålet i sagen er, hvorvidt der foreligger en forvekslingsrisiko i medfør af varemærkelovens § 4, stk. 1, nr. 2, og varemærkeforordningens artikel 9, stk. 1, litra b. forvekslingsvurderingen, herunder vurde- ringen af hvorvidt der foreligger mærkelighed, beror på en konkret vurdering af sagens fakti- - 4 - ske omstændigheder bedømt i lyset af det relevante retsgrundlag. en sag som den forelig- gende er ikke af principiel karakter. praksis ved de danske domstole er i forvejen ganske klar og i overensstemmelse med eu-domstolens praksis, og det er også tilfældet med sø- og handelsrettens afgørelse i denne sag. det mere generelle spørgsmål om, i hvilket omfang danske domstole er forpligtet til at følge praksis fra de europæiske domstole, har ingen betyd- ning for sagens afgørelse, og evonik degussa gmbh har derfor ikke en konkret retlig inte- resse i at få dette vurderet af højesteret. meddelelsen om den fælles praksis for relative hindringer for registrering er alene vejledende og i øvrigt begrænset til situationer, hvor der er tale om identiske varer og tjenesteydelser. retskildeværdien af meddelelsen er derfor særdeles begrænset og kan ikke tillægges vægt ved vurderingen af, om sagen er principiel. højesterets begrundelse og resultat af retsplejelovens § 368, stk. 4,
9. pkt., fremgår, at domme, der er afsagt af sø- og handels- retten, kan ankes til højesteret, ”hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, eller hvis andre særlige grunde i øvrigt taler for, at sagen behandles af højesteret som
10. instans.” den uoverensstemmelse mellem parterne, som sø- og handelsretten har taget stilling til i dommen, angår navnlig, om protectos a/s og keld axelsen ved at have markedsført kemiske produkter og leveret tjenesteydelser under anvendelse af ordmærket protectos, figur- mærket protectos a/s effektiv beskyttelse af bygninger og betegnelsen protectos antigraffiti har krænket evonik degussa gmbh’s rettigheder til vare- mærkerne protectosil og protectosil antigraffiti. afgørelsen af denne tvist beror i første række på en konkret vurdering. som sagen foreligger, er der ikke grundlag for at antage, at en afgørelse af sagen vil være af principiel karakter og have generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. der ses heller ikke at foreligge andre særlige grunde, der taler for, at sagen bør kunne ind- bringes for højesteret som
11. instans. - 5 - på denne baggrund finder højesteret, at betingelserne for anke til højesteret ikke kan anses for opfyldt, jf. retsplejelovens § 368, stk. 4,
12. pkt. højesteret afviser derfor anken, jf. retsplejelovens § 368, stk. 6,
13. pkt., jf. stk. 4,
14. pkt. thi bestemmes: denne anke afvises fra højesteret.