← Danmark

sø- og handelsretten

Obsah (4)§ 2§§ 26§§ 3§ 27

sø- og handelsretten dom afsagt den 10. maj 2019 sag bs-3803/2018-shr sag bs-3836/2018-shr sag bs-4587/2018-shr sag bs-5196/2018-shr sag bs-42442/2018-shr mikkel rundin ørsted, mette marie ørsted, sør

§ 2

, ligesom nav- nelovens § 27 fastslår, at ”den, der kan godtgøre, at en anden uberettiget benytter vedkommendes navn eller et navn, der har en sådan lighed hermed, at forveksling let kan ske, kan ved dom få den an- den tilpligtet at ophøre med brugen af navnet.” 18 netop disse bestemmelser er lagt til grund af klagenævnet for domænenavne i vurderingen af, om registrerede domænenavne krænker et beskyttet efternavn. da navneloven må anses for at være den speciallov, der dels fastslår grænsen for, hvornår der består en ideel interesse i et efternavn, og dels hvilke kriterier der skal anvendes i vurderingen af, hvornår en sådan ideel interesse er gået for nær, bør såvel varemærkelovens bestemmelser som styrelsens praksis vedrørende be- skyttede navne være baseret herpå.” forklaringer der er afgivet forklaring af hans-henrik ørsted, søren peter ørsted, charlotte ørsted, henrik poulsen og michael lerche nielsen. hans-henrik ørsted har forklaret blandt andet, at han har færdiggjort

  1. klasse, hvor- efter han satsede på sin cykelkarriere, som toppede med blandt andet ol-bronze i 1980 og et verdensmesterskab i
  2. efter cykelkarrieren arbejdede han med salg, og han har været salgschef og salgsdirektør. han er nu gået på efterløn. ørsted er hans slægtsnavn og en væsentlig del af hans identitet. han har altid heddet ørsted til efternavn, og navnet var også en væsentlig del af hans cykelkarriere, idet han i en 15-årig periode blev meget omtalt i medierne som ”ørsted”. hans tiptipolde- far var h.c. ørsted. blandt kendte personer i slægten er anders sandøe ørsted og bas- sisten niels-henning ørsted pedersen. de gode cykelresultater medførte, at medierne i stort omfang havde fokus på ham. det var dejligt og positivt, når det angik sportskarrieren, men mindre positivt i relation til privatlivet, når han forsøgte at trække sig tilbage. han var altid ”på”, fordi medierne fulgte ham. hans popularitet kom også til udtryk på anden vis. for eksempel kunne han blive stoppet på gaden af forbipasserende eller pludselig blive tilbudt en ekstraor- dinær rabat i butikker. han var ikke dengang – og er stadig ikke i dag – en person, der bryder sig om at være omtalt i de kulørte blade. han modtager fortsat fanbreve, lige- som han indimellem er i kontakt med medierne. aktuelt er han i kontakt med en jour- nalist i forbindelse med udgivelse af en ny bog om cykelryttere. han blev opmærksom på dong’s navneskift til ørsted igennem familien. et familie- medlem havde kontaktet hans datter, charlotte ørsted, for at høre, om de deltog i 19 fejringen af det nye navn. hans umiddelbare reaktion var, at dong havde overtrådt grænserne, men han var også nysgerrig efter at vide, hvad et navneskift til ørsted in- debar. han var overbevist om, at selskabet skulle hedde h.c. ørsted, selvom det må- ske kan lyde lidt naivt. det var meget grænseoverskridende for ham, da han erfarede, at det kun skulle hedde ørsted. han kan ikke genkende dong’s gengivelse af, at han var positiv over for navneskiftet. han kontaktede dong for at nærmere finde ud af, hvad der foregik. hverken hans mor, han selv eller hans datter var inviteret til fejrin- gen. han blev klar over, at det var et stort og kommercielt skifte for koncernen, som han ikke mente var i overensstemmelse med og passede til deres slægtsnavn. han drøftede situationen med sin datter, der er jurist, hvorefter de rettede henvendelse til en advokat. advokaten vendte tilbage med besked om, at de ikke umiddelbart havde en god sag. de skulle herefter overveje, om de kunne gå op imod en virksomhed af dong’s størrelse. de fandt ud af, at andre familiemedlemmer havde lagt sag an mod selskaberne, og de kunne derfor blive en del af sagsanlægget og føre sagen sammen. han er opmærksom på, at ørsted-koncernen også gerne vil anvende deres brand inden for sportsverdenen, idet han har set et par cyklister i lyseblå trøjer med ørsted logoet på. han er glad for, at et firma vil donere penge til sportens verden, men han er ramt af, at det hedder ørsted. han har kendskab til flere andre familiemedlemmer, der har det på samme måde som sagsøgerne. de har ikke haft mulighed for at være en del af sagen, hvilket skyldes en- ten alder eller økonomi. han har generelt fået stor sympati fra dem, han har fortalt om sagen. det fremgår tydeligt af ørsted-koncernens kampagner, at denne sag føres ved domsto- lene. ørsted-koncernen er nu pludselig begyndt at markedsføre sig med tilknytning til h.c. ørsted og generelt hylde h.c. ørsted og hans opdagelse i deres kampagner. søren peter ørsted har forklaret blandt andet, at han er uddannet socialpædagog. i 1990’erne begyndte han at designe og producere tekniske produkter til skoler og dag- institutioner, der havde til formål at understøtte børns motoriske og sansemæssige ud- 20 vikling. produkterne blev produceret i kina og vietnam og blev solgt i store dele af eu- ropa. han er ikke erhvervsaktiv længere. han har tidligere heddet eriksen til efternavn, men har altid betragtet sit efternavn som ”ørsted eriksen”. hans farmor hed ørsted, og hans farfar hed eriksen. han blev i forbindelse med sagen opmærksom på, at der var stor fokus på, hvilken del af efter- navnet, der stod sidst. han slettede derfor eriksen, for at der ikke skulle være tvivl om, at han tilhører ørsted-slægten. det er en væsentlig del af hans identitet, at han hedder ørsted. de fleste mennesker er først og fremmest identificeret via deres navn. folk spørger ind til navnet ørsted, og det giver en masse associationer. hans far arvede en del af boet efter den h.c. ørsted, der var direktør for de nordiske arbejdsgiverforenin- ger. i boet var en del slægtsrelaterede arvestykker - herunder fra fysikeren h.c. ør- sted. han er derfor vokset op med en del af slægtens arvestykker. navnet skaber et slægtsbånd, som skal bevares, når han er væk. det er en del af deres familiestruktur og et holdepunkt i hans liv, som han er glad for og tryg ved. han blev i efteråret 2017 kontaktet af sin søster, der ville høre, om han var inviteret til dong’s reception i forbindelse med navneskiftet, men han havde ikke modtaget en invitation. hans søster sendte invitationen til ham, og han følte sig provokeret af, at det var anført, at dong følte sig beæret over i fremtiden at kunne hedde ørsted. hans sø- ster var tydelig berørt og vred over dong’s navneskifte til ørsted. han følte sig kræn- ket af navneskiftet. det føltes, som om dong tvang sig ind i familien. han kan bedst beskrive det således, at det ville svare til, at et fremmed menneske står i ens stue og takker for gæstfriheden, når man hverken har åbnet døren eller inviteret den pågæl- dende indenfor. han vil egentlig helst, at de blot forlader hans stue. dong vil blive as- sociereret med navnet ørsted, og hele ørsted-familien bliver gidsler i den plan. det er meget ubehageligt og grænseoverskridende. han var bekendt med, at han havde et sjældent slægtsnavn, så han undersøgte nærme- re, om dong havde ret til at tage navnet. han vidste, at det var et beskyttet efternavn og læste blandt andet navneloven igennem samt foretog andre undersøgelser. han kunne ikke finde holdepunkter i loven eller andre steder, der gav dong belæg for at 21 handle, som de havde gjort. han henvendte sig til den lokale retshjælp, der henviste til en specialist, og han tog herefter kontakt til advokat jens jakob bugge, der tidligere havde rådgivet ham. det store problem med navneskiftet er, at dong gør sig til synonym for slægtsnavnet ørsted. dong bliver en slags fællesnavn for alt, hvad der relaterer sig til ørsted-nav- net. det er problematisk grundet den virkning, selskabet vil få på ørsted-navnet i fremtiden. et gadenavn som h.c. ørstedsvej giver ikke anledning til det samme po- styr, som dong igennem tiderne har givet anledning til. navnet vil blive associeret med ørsted-selskaberne, herunder eventuel negativ medieomtale. han har talt med flere navnebærere, der har tilsvarende holdning. det skyldtes ressourcer, at de ikke har valgt at være sagsøgere i denne sag. det kræver store ressourcer at deltage i en sådan retssag. det har været meget overvældende for ham at se dong’s brandingkampagner. for et års tid siden havde han ikke begreb om, hvor omfattende og hurtigt dong ville bran- de deres navn. det fremgår af bannere, skilte, reklamer osv. hans slægtsnavn er ved at blive et brand, mere end det er hans navn. det har mistet noget af den fortælling og den historie, som han er en del af. han er ikke interesseret i, at tredjepersoner eller fir- maer tager rettighederne til hans slægtsnavn. det er besynderligt og uacceptabelt, at han ikke blev inddraget eller involveret i dong’s planer med at skifte navn til ørsted. han er underlagt tavshedspligt vedrørende de møder, de havde med repræsentanter for ørsted-koncernen, og kan derfor ikke udtale sig nærmere om indholdet heraf. charlotte ørsted har forklaret blandt andet, hun har en bachelor i filosofi fra aarhus universitet og er kandidat i jura fra københavns universitet. hun har altid heddet ørsted til efternavn, og det har stor betydning for hende. det er en stor del af hendes identitet. det er svært at beskrive, men navnet er meget betyd- ningsfuldt for hende. ørsted har haft stor betydning for hende – også gennem hendes barndom – idet hendes far var en kendt cykelrytter og gik under navnet ørsted i medi- erne. navnet ørsted har været en fast bestanddel hele hendes liv. i skolen var ørsted 22 en henvisning til hendes far – hans-henrik ørsted – og da hun fik fysik, blev ørsted en henvisning til h.c. ørsted. hun har derfor altid skullet forholde sig til sin slægt og har altid anset det for noget særligt, at hun hed ørsted. slægten kan spores tilbage til 1500-tallet, og hun er stolt af at være en del af ørsted-slægten. hun havde studiejob hos professor ditlev tamm. det var en intern joke imellem dem, at hun fik jobbet, fordi hun hed ørsted. ditlev tamm havde skrevet disputats om juri- sten anders sandøe ørsted. hun var tidligere involveret i uddelingen af det anders sandøe ørstedske priismedalje-legat, hvor sølvmedaljen går til lærebøger inden for retsvidenskaben, mens guldmedaljen tildeles personer, der igennem et langt liv har bi- draget til retsvidenskabens udvikling. hun har læst en del om anders sandøe ørsted og har bidraget til flere retshistoriske bøger om ham. han betragtes af mange som fa- deren til den nordiske retsvidenskab. anders sandøe ørsted har også haft stor betyd- ning for retsvidenskaben i for eksempel sverige og tyskland. det afhænger af den sammenhæng, han omtales i, hvorvidt hun vil omtale anders sandøe ørsted som ør- sted eller med hans fulde navn. nogle gange vil ørsted dække over hendes far, h. c. ørsted eller a. s. ørsted og andre gange hende selv. hun er medlem af h.c. ørsted selskabet, som både hun og hendes far støtter op om. hun har deltaget i de fleste ar- rangementer vedrørende uddeling af hans christian ørsted prisen. hun blev først opmærksom på navneskiftet, da hun blev kontaktet af et familiemed- lem. i starten var hun nysgerrig, men det blev hurtigt til chok, som gik over i fortræng- ning. hun kunne ikke forholde sig til navneskiftet. hun kontaktede dong for at høre nærmere om navneskiftet. hun valgte herefter at kontakte en advokat, hvis umiddel- bare vurdering var noget nedslående. hun vidste ikke helt, hvordan hun herefter skul- le forholde sig. det er først senere, at den fulde implikation af dong’s beslutning om at kalde sig ørsted er gået op for hende. slægten vil blive associeret med selskabet, og hun ønsker ikke at være associeret med en rudekuvert, som folk modtager. det er ne- gativt og svært for hende at forholde sig til. hun vil ikke karakterisere den e-mail, som hun sendte til dong, for positiv. det fak- tum, at hun skrev, at hun desværre ikke kunne deltage i arrangementet, er ikke et ud- 23 tryk for, at hun var positivt indstillet over for navneskiftet, men et udtryk for alminde- lig høflig og ordentlig adfærd. den pågældende e-mail var sendt til en servicemedar- bejder hos dong. det er korrekt, at hendes far foreslog dong, at de skulle invitere h.c. ørsted selska- bet. dette er helt naturligt, idet dong anførte, at navneskiftet var for at hylde h.c. ør- sted. hun synes også, at det er helt naturligt at invitere efterkommerne af h.c. ørsted. hun er uforstående over for dong’s angivelse af, at det ikke var muligt at finde dem. hendes fars adresse kan findes på krak, og han modtager fortsat fanmails. henrik poulsen har forklaret blandt andet, at han er administrerende direktør i ørsted a/s og har været det siden august
  3. han var tidligere administrerende direktør i tdc. han er uddannet cand.merc. i finansiering. ørsted-koncernen er en global virksomhed og den førende inden for grøn energi. de- res primære område for grøn energi er havenergi, der udgør 85 % af deres aktiviteter i form af udvikling, opførelse og drift af havenergiparker. koncernen er derudover aktiv inden for landvind og solenergi, ligesom koncernen har aktiviteter relateret til de dan- ske kraftvarmeværker, der leverer el og gas til danskerne. ørsted-koncernen omsatte i 2018 for omkring 97 milliarder kroner og havde ca. 6.000 medarbejdere. koncernens primære markeder er danmark, storbritannien, tyskland, holland, usa og taiwan. set i relation til omsætningen udgør det danske marked ca. 20 %, men kun 5-6 % af koncernens samlede indtjening. selskabet er kontrolleret af den danske stat, der ejer 50,1 % af aktierne, mens det sjællandske forsyningsselskab, seas-nve, ejer 10 % af ak- tierne. de resterende 40 % er fordelt på ca. 20.000 aktionærer. goldman sachs har i dag ingen rolle i koncernen. deres repræsentant trådte ud af bestyrelsen i marts 2017, og de sidste aktier blev solgt i oktober
  4. visionen for ørsted-selskaberne er at skabe en verden, som udelukkende kører på grøn energi. ørsted-selskaberne anser klimaforandringer for den største trussel mod plane- ten – både for denne og de kommende generationer. koncernen har i de seneste 10 år været igennem en større omstilling fra sort til grøn energi, hvor de blandt andet har 24 frasolgt en del aktiviteter vedrørende fossile brændstoffer. i 2017 frasolgte ørsted-kon- cernen olie/gas-forretningen, og kraftvarmeværkerne blev omstillet fra kul/gas til bære- dygtig biomasse. parallelt hermed opbyggede de en af verdens største forretninger in- den for grøn energi. udviklingen inden for grøn energi fortsætter, og i øjeblikket kon- centrerer udviklingstiltagene sig omkring havvind. ørsted-koncernen ekspanderer ude i verden, og der er aktuelt planer om at bygge havvindparker i asien og usa. koncernen er samtidig aktiv i relation til landvind i nordamerika og er begyndt en udvikling inden for solenenergi. der er planer om at in- vestere 200 milliarder kr. i perioden indtil 2030 i global udbygning af grøn energi. am- bitionen er et selskab, som inden 2030 skal være et af de førende grønne energiselska- ber i verden. de blev i januar 2019 kåret til et af verdens mest bæredygtige energisel- skaber, og ambitionen er at fastholde positionen, således at de anerkendes som et af de førende og mest innovative selskaber inden for grøn energi. i forbindelse med omstillingen i 2016/2017 og frasalget af olie- og gasaktiviteterne var rationalet bag navnet ikke længere til stede. dong var en forkortelse for dansk olie og naturgas, og selskabet vurderede derfor, at navnet ikke var velegnet til at under- støtte den globale grønne ekspansion, som selskabet planlagde. en omfattende proces vedrørende koncernens nye navn var startet allerede i 2015, og der blev genereret tu- sindvis af navneideer til den nye grønne energikoncern. i august 2016 var navneideer- ne screenet ned til en konkret anbefaling til bestyrelsen af navnet ørsted, således at sel- skabet blev opkaldt efter h.c. ørsted. ideen til navnet kom fra en medarbejder i deres interne brandingteam, der var inspireret af to ting, nemlig arven fra h.c. ørsted og hans opdagelse af elektromagnetismen samt h.c. ørsted værket. selskabet var også inspireret af h.c. ørsted som en nytænkende, visionær og driftig person, der mente, at man skulle udnytte kræfterne i naturen til at skabe et bedre samfund. det er den sam- me grundtanke, der skal til, hvis man skal skabe en verden, der udelukkende baseres på grøn energi. det kræver nytænkning og brug af naturens kræfter. der er derfor et godt match mellem selskabet og h.c. ørsteds værdier. 25 h.c. ørsted værket var det første rigtig store kraftvarmeværk i danmark. det blev indviet i 1920 og navngivet efter h.c. ørsted, da det blev indviet i 100-året for hans op- dagelse af elektromagnetismen. koncernen har ejet h.c. ørsted værket i næsten 100 år. h.c. ørsted værket er en central del af varme- og elforsyningen til storkøbenhavn, og kulturarvsstyrelsen har samtidig fastslået, at værket er et nationalt industriminde. det er et ikonisk værk. elektromagnetismen er det bærende princip i selskabets pro- duktion af elektricitet, dels fra deres kraftvarmeværker og dels fra havvindmølleparker rundt om i verden. opdagelsen af elektromagnetismen ligger til grund for 90 % af akti- viteterne i deres virksomhed. de valgte at navngive selskabet ørsted, som helt naturligt er en henvisning til h.c. ør- sted, men det var ikke nødvendigt at tilføje initialerne h.c., idet ørsted naturligt asso- cieres med h.c. ørsted. der findes en del steder og genstande, f.eks. en park og en sa- tellit, der er opkaldt efter h.c. ørsted. nogle gange omtales de med fulde navn og an- dre gange blot som ørsted. han har stor respekt for de følelser, som ørsted-navnebærerne har givet udtryk for. det er svært for ham, der jo ikke er navnebærer, at sætte sig ind i den følelse, som de måtte have. han kan blot understrege, at selskabet ikke ønsker at være associeret med slægtsnavnet, men med videnskabsmanden h.c. ørsted, samt at det er den associa- tion, som danskerne har, når de hører navnet ørsted. han har kendskab til, at der i ør- stedsparken er en statue af h.c. ørsted. han ved ikke, om parken er opkaldt efter h.c. ørsted, anders sandøe ørsted eller dem begge. i selskabets nye logo er ø’et udformet som en tænd/sluk knap. det er en reference til elektricitet og derfor til h.c. ørsted. det er udarbejdet af deres interne designchef og er det bærende logo for al virksomhedens kommunikation. bestyrelsen blev indledningsvis anmodet om at principgodkende navnet ørsted efter h.c. ørsted. der var stor begejstring for navnet og for de værdier, som navnet repræ- senterer. navnevalget blev godkendt i 2017, hvorefter selskabet begyndte at investere væsentlige beløb i implementering af navnet, ikke mindst i relation til deres it-syste- 26 mer. navnevalget skulle godkendes endeligt på en generalforsamling som en vedtægtsændring. de modtog et par dage inden generalforsamlingen en henvendelse fra advokat jens jakob bugge. de opfattede henvendelsen som et ønske om dialog og vurderede ikke, at det var et anlæggende for generalforsamlingen. henvendelsen blev derfor ikke forelagt på generalforsamlingen, der blev afholdt den
  5. oktober
  6. han var ikke direkte involveret i den juridiske del af processen, men har kendskab til, at der i 2016 var omfattende juridiske undersøgelser af forskellige navne. det juridiske kontrolcheck resulterede i, at en del navne blev sorteret fra. han har endvidere kend- skab til, at der blev anvendt eksterne juridiske rådgivere med speciale inden for det på- gældende område, og at undersøgelserne angik navneloven, selskabsloven, domæne- loven og varemærkeloven. konklusionen var, at det var muligt at benytte navnet ør- sted. det nye navn blev lanceret den
  7. oktober
  8. de udsendte en koncernmeddelelse, hvori navneskiftet blev annonceret, ligesom der blev inviteret til en lanceringsevent, hvor han selv præsenterede navnet og baggrunden for navneskiftet. h.c. ørsted og hans værdier blev ligeledes præsenteret. udover virksomhedens egne ansatte var der også eksterne deltagere til stede. internt blev der uddelt en brochure, der nærmere skulle forklare navnevalget og fremhæve fortællingen om h.c. ørsted, herunder hvor- for opdagelsen af elektromagnetismen var helt afgørende for deres forretning. samti- dig hermed blev der lanceret en ekstern kommunikationskampagne. der blev ligeledes den
  9. oktober 2017 lanceret en brandingfilm, hvor selskabets visio- ner blev gengivet. filmen ”love your home” findes i to varianter. en udgave, hvor h.c. ørsted omtales, og en hvor han ikke fremgår. filmene blev udsendt på baggrund af en lanceringsplan, der blev vedtaget i bestyrelsen i august
  10. lanceringsplanen indeholdt en nærmere angivelse af, hvornår de forskellige tiltag skulle lanceres, herun- der de to versioner af filmen ”love your home”. den version af filmen, der først blev lanceret, var versionen med h.c. ørsted, hvor de nærmere redegjorde for valg af navn og inspirationen fra h.c. ørsted. senere anvendtes den anden version af filmen, der redegjorde for selskabets grønne vision. den første version er senere blevet anvendt 27 igen. det er en naturlig del af at brande et navn, at man dels fokuserer på navnet og selskabets historie og dels på selskabets vision. filmene blev også vist i biograferne i 2018 og
  11. de havde i efteråret 2018 en større kampagne i outdoor-medier, f.eks. på bannere og busser, hvor fortællingen om h.c. ørsted og elektromagnetismen blev gengivet. sel- skabet har også benyttet de sociale medier, hvor de har forklaret om selskabets nye brand, visionerne og relationen til h.c. ørsted. de har derudover indgået et samarbej- de med planetariet, hvor de opstillede et forsøg vedrørende elektromagnetismen, del- taget i science festivalen bloom og været til stede ved folkemødet, hvor de udbredte kendskabet til h.c. ørsted og hans opdagelse. koncernen vil også i fremtiden mar- kedsføre sig med tilknytning til h.c. ørsted, både i danmark og i udlandet. selskabet arbejder blandt andet sammen med h.c. ørsted selskabet med hensyn til uddeling af rejselegater til studerende. der uddeles to rejselegater til studerende inden for de naturvidenskabelige fag og to rejselegater til studerende inden for humaniora. dette er for at understøtte bredden af h.c. ørsteds interesser. ørsted-koncernen vurderer, at folk har taget rigtig positivt imod det nye navn både in- ternt og eksternt. det er ørsted-koncernens opfattelse, at folk forstår relationen til h.c. ørsted, og at han udgør det grundlæggende dna i virksomheden. navnet er velegnet til at understøtte en virksomhed, der arbejder med grøn energi. koncernen har modta- get negative henvendelser fra nogle få navnebærere, herunder sagsøgerne. de har dog modtaget langt flere positive henvendelser end negative – også fra navnebærere. ørsted-koncernen har ikke oplevet, at de er blevet associeret med de nuværende ør- sted-navnebærere, og man har heller ingen intention herom. strategien vil være mis- lykket, hvis folk relaterede selskabet til navnebærerne. han vurderer, at de er lykkedes med deres mission, idet folk forbinder selskabet med h.c. ørsted. det vil være et stort tilbageslag for ørsted-selskaberne, hvis de skal skifte navn igen. navnet ørsted har skabt stort momentum, og det vil være en lang og tung proces at 28 skifte til et andet navn. selskabet har investeret et trecifret millionbeløb i at skifte navn fra dong til ørsted. ørsted-koncernen har, som en del af processen med lancering af det nye navn, erhvervet domænenavnene, der relaterede sig til ørsted. de fleste er do- mæner, som de har købt fra andre – både i danmark og i udlandet. de har erhvervet mere end 250 domænenavne, og der har været investeret et encifret millionbeløb i den anledning. michael lerche nielsen har forklaret blandt andet, at han er uddannet i nordisk filologi ved københavns universitet. han blev færdig med sin ph.d. i 1998 og blev sidenhen adjunkt og lektor ved københavns universitet, institut for navneforskning, nu institut for nordiske studier og sprogvidenskab. fra 2001 var han udpeget fra universitetet til at være rådgiver for ankestyrelsen og kirkeministeriet i personnavnespørgsmål, og i perioden 2002-2003 var han medlem af navnelovsudvalget. i 2002-2003 var den norske navnelov ret ny og den egentlige igangsætter for den nye danske navnelov. den norske navnelov havde derfor en stor betydning for navnelovs- udvalgets arbejde. i kommissoriet henvistes der direkte til den norske navnelov, her- under at man specifikt ønskede en stillingtagen til muligheden for at give slægtsnavne fri, således at de frit kunne benyttes. ørsted har altid været et beskyttet slægtsnavn. det findes på listen over beskyttede slægtsnavne i justitsministeriets første bekendtgørelse af navnelisterne fra
  12. ørsted er et af de borgerlige slægtsnavne, som der findes utallige af i danmark, f.eks. fra præ- steslægter og embedsværket. et andet eksempel herpå kunne være mønsted, der i ka- rakter er sammenligneligt med ørsted, ligesom de har nogenlunde lige mange navne- bærere. han udarbejdede i 2007 en artikel vedrørende adelige navne og deres popularitet efter ændringen af navneloven. han så på adelige navne med omkring 100-120 navnebærere og navne som ørsted og mønsted, dvs. med 300-400 navnebærere. ikke overraskende viste resultaterne, at der var en stigning i anvendelsen af disse efternavne efter navne- lovens ændring i
  13. 29 det er helt sædvanligt at opkalde områder, gader osv. efter store eller kendte person- ligheder. det startede i enevældens tid, hvor områder, gader mv. blev opkaldt efter kongen. det er et europæisk fænomen. i industrialiseringens tid begyndte man at opkalde områder, gader osv. efter almindelige mennesker. det er noget, der hører by- samfundene til, og som blev styrket efter nederlaget i 1864 med den forstærkede natio- nalfølelse, som dette medførte. det er en hæder at få noget opkaldt efter sig. det er nor- malt at navngive kommunale og urbane infrastrukturer som veje, parker, pladser mv. efter kendte personer. det kan dog også være en mere lokal navngivning, f.eks. at by- ens svømmehal opkaldes efter en sportsmand, der er fra byen. han vil skønne, at 20 % af vejnavnene i danmark henviser til personnavne. det er som regel således, at et vejnavn bliver mønsterdannende for navne i det omkringliggende område. et eksempel herpå er h.c. ørstedsvej på frederiksberg, hvor der i området er en række andre veje opkaldt efter videnskabsmænd. der findes således stenstrups allé, jonstrups allé og julius thomsens plads. han har ikke kendskab til baggrunden for navngivningen af h.c. ørstedsvej, der fandt sted året efter h.c. ørsteds død. det er typisk at se disse serier af relaterede navne. der er f.eks. også områder, hvor vejene er opkaldt efter fugle eller buske. han var umiddelbart overrasket, da han hørte, at dong ville skifte navn til ørsted. han ville have forventet, at der var en relation mellem personen og selskabet, f.eks. at der var tale om en grundlægger eller oprindelig ejer af selskabet, når man valgte at be- nytte navnet som selskabsnavn. ørsted er også et stednavn, så relationen kunne også være, at selskabet lå i ørsted. han ville forvente, at der var en sådan nærmere relation. det er det typiske. rent sprogligt er det et udmærket navn, der er i overensstemmelse med tidens trend. det undrer ham, at virksomheder er begyndt at tage den slags per- sonnavne, men som navneforsker synes han, at det er meget interessant. 30 retsgrundlaget navneloven af

kapitel 1 om efternavne fremgår bl.a. følgende, jf. lovbekendtgørelse nr. 1816 af

  1. december 2015 med senere ændringer: ”ikke beskyttede efternavne §
  2. efternavne, der her i landet bæres af flere end 2.000 personer, er ikke beskytte- de og kan tages af enhver. et efternavn, der en gang har været uden beskyttelse, kan ikke senere blive beskyttet efter §
  3. stk.
  4. social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk.
  5. familieretshuset bekendtgør en gang årligt, hvilke navne der ikke er beskyt- tede efter stk.
  6. beskyttede efternavne §
  7. efternavne, der her i landet bæres af 2.000 personer eller færre, er beskyttede og kan ikke tages af andre, jf. dog stk.
  8. stk.
  9. beskyttelsen gælder ikke navne, der er omfattet af § 2, stk. 1,
  10. pkt., og er ik- ke til hinder for, at et navn kan tages i medfør af §§ 4-5 eller §§ 7-9.” af

kapitel 4 fremgår bl.a. følgende: ”straffebestemmelser m.v. §

  1. den, der uberettiget benytter et navn, straffes med bøde. påtale finder kun sted, når en forurettet begærer det, eller hvis almene hensyn kræver det. … §
  2. den, der kan godtgøre, at en anden uberettiget benytter vedkommendes navn eller et navn, der har en sådan lighed hermed, at forveksling let kan ske, kan ved dom få den anden tilpligtet at ophøre med brugen af navnet”. de ovenfor anførte bestemmelser blev indført ved lov nr. 524 af
  3. juni 2005, navne- loven, som trådte i kraft den
  4. april
  5. navneloven fra 2005 bygger på navnelovsudvalgets betænkning, betænkning nr. 1446/2004 om personnavne, som dannede grundlag for det pågældende lovforslag, nr. l 27 af
  6. februar 2005 (folketingstidende 2004/05,
  7. samling, tillæg a, side 727 ff.). af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a. følgende: 31 ”
  8. efternavne 2.
  9. beskyttede efternavne i stedet for forbeholdte efternavne 2.1.
  10. gældende ret siden navneloven fra 1904 har man ved anmeldelse til justitsministeriet kunne for- beholde sit efternavn. sådanne forbeholdte efternavne kan alene tages, hvis man har en slægtsmæssig tilknytning til navnet. det gælder også for de almindelige danske efternavne som jensen og hansen. efter den gældende navnelovs § 7, stk. 2, er det således det retstekniske udgangs- punkt, at kun efternavne, der er anmeldt til justitsministeriet eller er taget ved nav- nebevis, er forbeholdte navne. i praksis betyder dette, at en lang række meget ud- bredte efternavne er forbeholdte, mens et stort antal navne, der her i landet kun bæres af et meget lille antal personer, ikke er forbeholdte. 2.1.
  11. navnelovsudvalgets overvejelser navnelovsudvalget har ved sine overvejelser om, hvorvidt der bør ske en fravigel- se af kravet om slægtsmæssig tilknytning til et efternavn som betingelse for at tage det, taget udgangspunkt i, at der skal være stærke grunde for at hindre et menne- ske i at tage det efternavn, det ønsker. da et efternavn ofte er udtryk for en slægts- mæssig tilknytning til andre bærere af samme navn, finder udvalget, at hensynet til beskyttelsen af slægtsfølelsen fortsat bør være et tungtvejende hensyn. udvalget finder dog, at afvejningen af hensynet til den, der ønsker navnet, over for hensynet til dem, der i forvejen bærer navnet, må falde forskelligt ud afhængigt af, hvor udbredt det pågældende navn er. ved meget udbredte navne er der således efter udvalgets opfattelse næppe nogen krænkelsesrisiko, da personer, der bærer et meget udbredt navn, ikke har nogen forventning om slægtsmæssig forbindelse til andre personer, der bærer samme navn.” af lovforslagets specielle bemærkninger fremgår bl.a. følgende: ”til §§ 2 og 3 forslaget til §§ 2 og 3 indeholder en væsentlig ændret ordning af, hvilke efternavne der er beskyttede i henhold til navneloven. … efter forslaget til §§ 2 og 3 vil det afgørende herefter blive, om et navn bæres af fle- re end 1.000 personer. hvis dette er tilfældet, kan navnet frit tages af enhver. bæres navnet derimod af op til og med 1.000 personer, vil det kun kunne tages efter de øvrige regler i kapitel
  12. … til § 26 bestemmelsen i stk. 1 svarer til § 16, stk. 1, i den gældende navnelov, som var en vi- dereførelse af § 17, stk. 1, i lov nr. 140 af
  13. maj 1961 om personnavne. 32 … det følger af bestemmelsen, at den, der uberettiget anvender et navn, straffes med bøde. indledning af straffesag er betinget af, at en forurettet begærer politiet her- om, eller at almene hensyn kræver det. ved 1961-loven blev det præciseret, at straf- febestemmelsen, som svarer til den foreslåede, omfatter enhver uberettiget navne- brug, dvs. f.eks. både anvendelse af et navn som efternavn, mellemnavn, kunstner- navn eller lignende. … bestemmelsen, der giver mulighed for ved dom at få kendt en andens brug af et navn uberettiget, svarer til § 16, stk. 2, i den gældende navnelov, som var en vi- dereførelse af § 17, stk. 2, i lov nr. 140 af
  14. maj 1961 om personnavne. om uberettiget navnebrug, se bemærkningerne til §
  15. anvendelse og fortolkning af bestemmelsen vil som hidtil være et domstolsanliggende.” som det fremgår ovenfor, blev der ved navneloven i 2005 fastsat en grænse på 2.000 personer i §§ 2 og 3 i stedet for den oprindeligt foreslåede grænse på 1.000 personer. forslaget om sætte grænsen til 2.000 personer blev fremsat i forbindelse med
  16. be- handling af lovforslaget. af bemærkningerne til det pågældende ændringsforslag fremgår bl.a. (folketingstidende 2004/05, tillæg b,
  17. samling, side 1561): ”ændringsforslagene bevirker, at der ved lovens vedtagelse frigives ca. 160 efter- navne i stedet for 315 efternavne med en grænse på 1.000 personer. ændringerne indføres for yderligere at sikre en minimal krænkelsesrisiko over for bærere af nav- ne, der frit kan tages af enhver. bæres et navn af over 2.000 personer i danmark, er navnet så almindeligt udbredt i danmark, at bærere af navnet ikke med rette kan forvente at have nogen slægtsmæssig tilknytning til andre bærere af navnet. hen- synet til bærere af et sådant navn er derfor ikke så tungtvejende, at det bør afholde andre fra frit at kunne tage navnet.” som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger, er

§§ 26og 27 en videreførelse af oprindeligt § 17, stk.

1, henholdsvis stk. 2, i navneloven fra 1961, lov nr. 140 af 17. maj 1961 om personnavne. om indførelsen af disse bestemmelser i navne- loven fra 1961 anføres i den bagvedliggende betænkning (betænkning 254/1960 om en ny lovgivning om personnavne, afsnit 5 om navnebeskyttelse) bl.a. følgende: ”efter udvalgets mening må man også i fremtiden have en straffebestemmelse lige- som i § 8 i den nugældende lov for den, der uberettiget benytter en andens familie- navn som sit familienavn. … 33 udvalget er desuden af den opfattelse, at der, når navnereglerne nu skal kodificeres, bør tilvejebringes en udtrykkelig hjemmel til, at den, der bærer et bestemt familie- navn, ved civilt søgsmål skal kunne få en anden forpligtet til at høre op med en ube- rettiget brug af navnet. denne adgang bør stå den private åben, hvad enten den an- den har benyttet navnet som familienavn for sig selv, eller han har misbrugt det på anden måde, f.eks. i et skuespil eller en film.” i lovforslaget til navneloven fra 1961 anføres bl.a. følgende i de specielle bemærkninger til straffebestemmelsen (som i lovforslaget var § 18), jf. folketingstidende 1960-61, 2. samling, tillæg a, spalte 379-380: ”bestemmelsens formulering er ændret i forhold til udvalgets forslag … således at den omfatter enhver uberettiget navnebrug og ikke, som efter udvalgets forslag, blot brug af et slægtsnavn som sådant. der vil således efter bestemmelsen i stk. 1 kunne idømmes straf også for uberettiget anvendelse af et navn f.eks. som mellem- navn, kunstnernavn eller lignende.” § 8 i lov om navneforandring, jf. lov nr. 89 af 22. april 1904, lød som følger: ”§ 8. den, der benytter et ham ikke retlig tilkommende slægtnavn som sit, straffes med bøder fra 50 til 200 kr. til statskassen. sagerne behandles som offentlige poli- tisager.” varemærkeloven for så vidt angår varemærkeloven har begge parter anført, at spørgsmålet om ørsted koncernens navneskifte skal vurderes i forhold til den dagældende varemærkelov, jf. navnlig følgende bestemmelser i lov nr. 341 af 6. juni 1991: ”§ 3. varemærkeret kan stiftes enten 1) ved registrering af et varemærke i overensstemmelse med reglerne i denne lov for de varer eller tjenesteydelser, som registreringen omfatter, eller 2) ved ibrugtagning af et varemærke her i landet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er taget i brug, og for hvilke det vedvarende anvendes. stk. 2. der kan ikke ved brug stiftes rettigheder til et varemærke, der efter sin be- skaffenhed er udelukket fra registrering. … § 14. udelukket fra registrering er endvidere: … 4) varemærker, der uhjemlet består af eller indeholder en bestanddel, der kan op- fattes som et person- eller virksomhedsnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst, eller som et portræt, og der ikke derved sigtes til for længst afdøde personer, eller 34 som uhjemlet indeholder særegent navn på eller afbildning af en andens faste ejen- dom.” varemærkeloven fra 1991 implementerede rådets første direktiv af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (89/104/eøf). af direktivets artikel 4 fremgår bl.a. følgende: ”yderligere registreringshindringer og ugyldighedsgrunde vedrørende konflikter med ældre rettigheder … 4. en medlemsstat kan endvidere træffe bestemmelse om, at et varemærke ligele- des udelukkes fra registrering, eller, hvis det er registreret, kan erklæres ugyldigt i det omfang: …

  1. c)der kan nedlægges forbud mod brug af mærket på grundlag af en anden ældre rettighed end de rettigheder, der er nævnt i stk. 2, litra b), herunder navnlig:
  2. i)retten til et navn” af lovforslaget til varemærkeloven fra 1991 fremgår bl.a. følgende af de specielle be- mærkninger til § 14, nr. 4, jf. lovforslag nr. l 83 af 23. januar 1991 (folketingstidende 1990-91, tillæg a, sp. 1889 ff.): ”nr. 4 svarer til den gældende lovs § 14, stk. 1, nr. 4, og direktivets artikel 4, stk. 4, litra c. de i bestemmelsen nævnte mærker vil som hidtil kunne registreres, hvis der foreligger hjemmel.” den dagældende varemærkelov var lov nr. 211 af 11. juni 1959, hvoraf fremgik bl.a. føl- gende: ”§ 3. … anden mands navn, firma eller særegent navn på en ham tilhørende fast ejendom må ikke uhjemlet benyttes som varemærke. … § 14. et varemærke må ikke registreres: … 4) når mærket indeholder noget, der er egnet til at opfattes som anden mands fir- ma eller som anden mands navn eller portræt, og der ikke derved sigtes til for 35 længst afdøde personer, eller når det indeholder særegent navn på eller afbildning af anden mands faste ejendom,” af den bagvedliggende betænkning, betænkning nr. 199/1958, fremgår bl.a. følgende (betænkningens side 98 og side 124-125 med specielle bemærkninger til det pågælden- de lovudkast): ”reglen i § 3, 2. stk. 2, der forbyder uhjemlet brug af anden mands navn, firma el- ler særegent navn på fast ejendom som varemærke, kræver ikke, at den, der på- beråber sig denne regel, er erhvervsdrivende, jfr. også reglerne i den gældende lovs § 13 og § 4 nr. 4. uanset at disse navnes uhjemlede anvendelse som varemær- ke ikke behøver at være en varemærkekrænkelse, fordi indehaveren ikke selv an- vender den som varemærke, forekommer det rimeligt og i overensstemmelse med den gældende varemærkelov at optage reglen i loven. til nærmere forståelse af denne skal, som også ovenfor bemærket, peges på, at ikke alle sådanne navne kan være udelukket fra anvendelse som varemærker. personnavne, der er fællesnavne, må således kunne anvendes af andre end navnets bærer, såfremt navnekarakteren er det sekundære, f.eks. navne som »bjørn«, »falk«, »munk« o. l. efter gældende praksis registreres også sådanne personnavne som varemærker, jfr. u. f. r. 1939 p. 224 vedrørende navnet »milo«. … § 14 … nr. 4. reglen bestemmer, at varemærket ikke må registreres, når det indeholder noget, der er egnet til at opfattes som anden mands firma eller som anden mands navn eller portræt, og der ikke derved sigtes til forlængst afdøde personer, eller når det indeholder særegent navn på eller afbildning af anden mands faste ejen- dom. reglen afløser bestemmelsen i den gældende varemærkelovs § 4 nr. 4, hvor- efter varemærket ikke må registreres, når det uden hjemmel indeholder portræt af en anden person end anmelderen, eller angivelser, der tydeligt fremtræder som navnet på en anden person eller et andet firma end anmelderens, eller som navnet på anden mands faste ejendom. i udkastets regel er gjort en udtrykkelig undtagelse for »forlængst afdøde personer«. denne tilføjelse betyder ingen ændring i gælden- de registreringspraksis, idet det som hovedregel har været således, at forlængst af- døde personers navne og portrætter kunne anvendes som varemærker. … ved navn sigtes ikke blot til borgerligt navn, men også til pseudonym, signatur, ar- tistnavn o. lign. benævnelse, under hvilken nogen, f.eks. en kunstner, er blevet kendt. også fingerede navne er udelukket fra registrering, hvilket sædvanligt også vil følge af reglen under rubrum 3. … beskyttelsen vedrører alene anden mands navn eller firma. der er intet til hinder for, at en anmelder optager eget personnavn eller eget firmanavn i varemærket. optages personnavnet i varemærket, må dette dog i reglen identificeres ved for- navn eller forbogstaver for det eller de fornavne, anmelderen normalt anvender. 36 drejer det sig om navne af almindelig karakter, således at kredsen, der bærer nav- net, ikke kan afgrænses, vil en præcisering af navnet normalt ikke være påkrævet.” som anført har begge parter for så vidt angår varemærkeloven argumenteret på bag- grund af den bestemmelse i 1991-varemærkelovens § 14, nr. 4, hvis indhold og bag- grund er gennemgået ovenfor. denne bestemmelse blev ved lov nr. 1533 af 18. decem- ber 2018, som trådte i kraft den 1. januar 2019, afløst af den nugældende varemærke- lovs § 15, stk. 3, nr. 6, der lyder som følger: ”relative hindringer for registrering § 15. … stk. 3. et varemærke kan ved indsigelse udelukkes fra registrering eller kan, hvis det er registreret, erklæres ugyldigt i følgende tilfælde: … 6) varemærket består uhjemlet af eller indeholder uhjemlet et personnavn eller et portræt, hvortil en anden har lovlig adkomst, og der sigtes ikke derved til for længst afdøde personer, når der til navnet eller portrættet er knyttet en ret til at forbyde brugen af varemærket.” det fremgår af det pågældende lovforslag (folketingstidende 2018/19, tillæg a, lovfor- slag nr. l 49), at formålet bl.a. er at gennemføre den ændring af varemærkedirektivet, som følger af europa-parlamentets og rådets direktiv af 16. december 2016 om indbyr- des tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (2015/2436/eu). af lovforslagets specielle bemærkninger fremgår bl.a. følgende: ”bestemmelsen viderefører med visse præciseringer bestemmelsen om beskyttelse af personnavne og portrætter i den gældende varemærkelovs § 14, nr. 4. med den nyaffattede bestemmelse er således præciseret, at bestemmelsen kan finde anven- delse i det omfang, der til personnavnet eller portrættet er knyttet en ret til at for- byde brugen af varemærket. i vurderingen af, om et varemærke krænker en ret til et personnavn, skal dog som hidtil tages hensyn til, at en varemærkeregistrering ikke indebærer en egentlig navneret, og at forholdet mellem personnavne og varemærker derfor må fortolkes i lyset af de varemærkeretlige grundprincipper. er der således eksempelvis tale om, at navnet også er et almindeligt ord, en stedbetegnelse eller på anden måde har en sekundær betydning, kan dette efter omstændigheder begrunde, at personnavnet ikke bør anses gået for nært, når det anvendes i et varemærke. omvendt kan nav- ne, der ikke som sådan beskyttes efter navneloven, udgøre en hindring for et vare- 37 mærke, hvis der eksempelvis er tale om navnet på en kendt person eller et kunst- nernavn. kriteriet »uhjemlet« er videreført fra den gældende varemærkelovs § 14, nr. 4, og skyldes, at der i nogle tilfælde kan foreligge en hjemmel, f.eks. fordi der er tale om mærkeindehavers eget navn, eller at navnet er indarbejdet som varemærke for mærkeindehaver, eller at der foreligger et samtykke fra rettighedshaver.” selskabsloven selskabslovens § 2, stk. 2, lyder som følger: ”stk. 2. et kapitalselskabs navn skal tydeligt adskille sig fra navnet på andre virk- somheder, der er registreret i erhvervsstyrelsens it-system. i navnet må ikke optages slægtsnavn, firmanavn, særegent navn på fast ejendom, varemærke, forretningsken- detegn og lign., der ikke tilkommer kapitalselskabet, eller noget, som kan forveksles hermed.” bestemmelsen stammer fra lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktier og anpartsselskaber (selskabsloven) med en ren redaktionel ændring foretaget ved lov nr. 616 af 12. juni 2013. loven bygger på betænkning nr. 1498/2008 om modernisering af selskabsretten, hvor bl.a. følgende fremgår af de specielle bemærkninger til et lovudkast om en be- stemmelse svarende til ovenstående (betænkningens side 269 om udkast til § 27): ”forslaget viderefører de gældende navneregler i aktieselskabslovens § 153, stk. 1 og 2, og anpartsselskabslovens § 2, stk. 1 og 2. der er dog tale om en sammenskriv- ning af de to bestemmelser, og samtidig er der foretaget visse sproglige tilpasnin- ger. det er ikke med den nye affattelse tilsigtet at ændre den gældende retstilstand. de foreslåede navneregler i §§ 27-30 skal ses i sammenhæng med det kompleks af regler, der alle har til formål at sikre dels identifikationen af den enkelte virksom- hed, vare eller tjenesteydelse, dels at en betegnelse ikke krænker andres rettigheder eller virker vildledende. forslaget til navneregel i kapitalselskabsloven er derfor ik- ke udformet til at dække alle facetter af navneproblematikken, men er ment som supplement for så vidt angår de særlige krav til kapitalselskabers navne på bag- grund af de øvrige bestemmelser i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, varemærkeloven, fællesmærkeloven og markedsføringsloven. … bestemmelserne i forslaget stk. 2 udgør sammen med bestemmelser i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, varemærkeloven, fællesmærkelov, lov om mar- kedsføring og særlige navneregler i særlovgivningen et system af sammenhængen- de regler, som tilsigter at skabe klarhed og retssikkerhed med hensyn til erhvervs- livets betegnelser. 38 et kapitalselskabs navn må ikke indeholde betegnelser, der er eneretsbeskyttet ved særlovgivning. den foreslåede bestemmelse skal sikre en identifikation af den en- kelte virksomhed uden at krænke andres rettigheder eller vildlede offentligheden. det påhviler de for kapitalselskabet ansvarlige at foretage en forsvarlig navneun- dersøgelse forud for anmeldelsen for derved at imødegå risikoen for at krænke an- dres rettigheder. navneregistrering i erhvervs- og selskabsstyrelsen udgør ikke en ekstinktiv rettighedserhvervelse.” lov nr. 370 af 13. juni 1973 om aktieselskaber indeholdt bl.a. følgende bestemmelse: ”§ 153. aktieselskaber er pligtige og eneberettigede til i deres navn at benytte ordet ”aktieselskab” eller deraf dannede forkortelser. stk. 2. aktieselskabers navne skal tydeligt adskille sig fra hinanden og fra anparts- selskabers navne. i navnet må ikke optages slægtsnavn, firma, særegent navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer selskabet, eller noget, som kan forveksles hermed.” af det pågældende lovforslags specielle bemærkninger fremgår bl.a. følgende (folke- tingstidende 1972/73, tillæg a, sp. 4353 ff.): ”bestemmelserne i forslagets § 153, stk. 2-3 om aktieselskabsnavne svarer i det væ- sentlige til reglerne i al 1930 § 2, således som disse fortolkes i judiciel og admini- strativ praksis. beskyttelsen mod benyttelse af tredjemands navn, firma m.v. er nærmere præciseret og udvidet på linie med beskyttelsesreglerne i konkurrence- loven og varemærkeloven. tredjemand beskyttes herefter ikke blot mod brug af navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende - herunder telegramadresser - men også mod. at et aktieselskab i sit navn optager noget, der kan forveksles med hans navn, firma o. s. v. som en ny almindelig regel fastslår forslaget i øvrigt, at et aktieselskabs navn ikke må være egnet til at vildlede, jfr. varemærkelovens § 14. forslagets bestemmelser er ligeledes i alt væsentligt overensstemmende med de navneregler, der foreslås i det udkast til ny firmalov som indeholdes i firmalovud- valgets betænkning nr. 613 af 1971. såfremt firmaloven ændres som foreslået i be- tænkningen. vil firmalovens navneregler, der finder anvendelse for alle firmaer, i vidt omfang supplere og præcisere forslagets s 153. stk. 1-4.” parternes synspunkter sagsøgerne har navnlig gjort gældende, at deres motiv til sagsanlægget er uden betyd- ning, og at de som bærere af et beskyttet efternavn ikke skal forklare, hvorfor de øn- sker at føre denne sag. deres ideelle interesse i at føre sagen er i øvrigt baseret på en række forhold, herunder overordnet ønsket om at værne om deres navn ørsted. hertil kommer, at de ikke ønsker at blive forbundet med de sagsøgte inklusive selskabernes 39 fortid, nutid og ukendte fremtid eller at se disse lukrere på ørsted-navnet. endelig øn- sker de at forhindre, at der i fremtiden lægges unødige begrænsninger i forhold til de- res, deres familiemedlemmers og efterkommeres muligheder for at benytte deres eget navn erhvervsmæssigt. ved vurderingen af, om de sagsøgte har handlet retsstridigt efter selskabsloven, vare- mærkeloven, varemærkeforordningen, domæneloven og markedsføringsloven ved at benytte det beskyttede navn ørsted som selskabsnavn og kendetegn, skal der tages ud- gangspunkt i

regler, og førstnævnte regelsæt skal fortolkes i lyset heraf. ørsted er et efternavn, som nyder en særlig beskyttelse, jf.

§§ 3og 27, for- di der er under 2.000 bærere af navnet ørsted.

ørsted a/s er endvidere ikke stiftet af en person, som bærer eller bar efternavnet ørsted. det følger af

§ 27

, at en person, der kan godtgøre, at en anden uberettiget benytter vedkommendes navn eller et navn, der har en sådan lighed hermed, at forveksling let kan ske, ved dom kan få den anden tilpligtet at ophøre med brugen af navnet. hvis

regler ikke yder nogen beskyttelse, kan markedsføringslovens §§ 3 og 22 og almindelige rets- grundsætninger yde en supplerende beskyttelse. til støtte for påstand 1-10 er det herefter gjort gældende, at de sagsøgtes registrering og brug af det beskyttede efternavn ørsted og de næsten identiske orsted og oersted som danske varemærker og eu-varemærker, selskabsnavne, domænenavne og forretnings- kendetegn i øvrigt, er i strid med og kan forbydes i medfør af

§ 27, jf.

tilli- ge

§ 3

.

§ 27

kan anvendes som hjemmelsgrundlag for et for- bud også over for en juridisk person, der bruger eller har registreret det beskyttede navn ørsted, eller noget der kan forveksles hermed, som et selskabsnavn/varemær- ke/kendetegn/domænenavn. endvidere skal også overholdes både

regler, herunder § 3 og § 27, og andre regler, herunder selskabsloven, domæneloven, vare- mærkeloven, varemærkeforordningen, markedsføringsloven og almindelige rets- grundsætninger. de sagsøgte har bevisbyrden for, at brugen af ørsted er lovlig, da der gælder en formodning om retsstridighed ved brug af beskyttede efternavne. hertil kommer, at ørsted a/s' varemærkeregistreringer og selskabsnavneregistreringer ikke i 40 sig selv medfører, at ørsted a/s hermed har hjemmel til at bruge det beskyttede navn ørsted efter navneloven. grænsen på 2000 navne i

§ 3

vedrørende beskyttede efternavne som ør- sted har afgørende betydning for, om ørsted a/s' brug og registrering af ørsted og de næsten-identiske orsted og oersted er retsstridig efter

§ 27

, selskabslo- ven, varemærkeloven, varemærkeforordningen, domæneloven, markedsføringsloven og almindelige retsgrundsætninger. videre har ørsted a/s ikke hjemmel til at gøre brug af ørsted, da ørsted a/s ikke har samtykkeerklæringer fra samtlige personer, som bærer ørsted som efternavn. ejerskabet til h.c. ørsteds værket skaber heller ikke hjemmel til at gøre brug af eller registrere det beskyttede efternavn ørsted. bygningen hedder ikke ørsted alene. det vil være i strid med praksis, lovens formål og indebære væsentlige omgåelsesrisici, hvis det blotte ejerskab til en ejendom eller et anlæg navngivet med en del af et beskyt- tet efternavn skulle hjemle en generel kendetegnsretlig ret til brug af navnet. den blotte navngivning skaber ikke en varemærkerettighed, og de sagsøgte har under alle om- stændigheder ikke brugt h.c. ørsted værket som et varemærke. ligeledes har ørsted ikke sekundær betydning. tredjemands registreringer af ørsted er derimod begrundet i geografisk beliggenhed eller ejers/stifters navn, og ørsted opfattes ikke i den konkrete sammenhæng som en stedbetegnelse, hvorfor ingen af disse forhold kan hjemle de sagsøgtes registreringer og brug. brugen af ørsted er endvidere retsstridig og sker som og refererer til et efternavn, idet ørsted ikke er ledsaget af forbogstaver eller fornavne og udgør den eneste bestanddel af navnet. det er uden betydning, om de sagsøgte i deres hidtidige øvrige kommuni- kation måtte have anført, at der med ørsted blev refereret til h.c. ørsted, eller at en del af koncernens aktiviteter kan forbindes med dennes opdagelse af elektromagnetis- men. ved vurderingen af en eventuel opfattelse af efternavnet ørsted og retsstridigheden af registrering og brug heraf skal der i lyset af sagsøgernes meget hurtige indsigelse den 41

  1. oktober 2017 lægges vægt på situationen den
  2. oktober 2017 lige forud for dong energy a/s' offentliggørelse af navneændring m.v. den
  3. oktober 2017, subsidiært på situationen den
  4. oktober
  5. dokumentation for, hvorledes tredjemand måtte op- fatte navnet, som vedrører situationen efter disse tidspunkter, er uden betydning og understøtter i øvrigt ikke, at ørsted ikke er brugt og fremtræder som et efternavn. her- til kommer, at det ikke er dokumenteret, at navnet ørsted på det for sagens afgørelse relevante tidspunkt utvetydigt blev forbundet med h.c. ørsted, tværtimod må dette anses for usandsynligt. de tilvejebragte spørgeundersøgelser er uden bevisværdi som følge af tidspunktet for deres gennemførelse, undersøgelsernes konstruktion samt spørgsmålenes rækkefølge og indhold mv. og er i øvrigt utilstrækkelige som bevis. til støtte for påstandene 2 og 7-9 er det endvidere gjort gældende, at orsted er forveks- leligt med ørsted (næsten-identisk), hvilket er underbygget af de sagsøgtes egen kom- munikation, og at de sagsøgte er uberettiget til at benytte og have registreret disse nav- ne som eu-varemærker og domænenavne. videre er det til støtte for påstand 8 yderli- gere gjort gældende, at ørsted a/s uberettiget benytter og har registreret det næsten identiske navn oersted som domænenavn. der kan derfor tillige nedlægges forbud mod brugen af orsted og oersted med hjemmel i

§ 27

. endvidere er det til støtte for påstand 1-2 i relation til selskabsloven gjort gældende, at de sagsøgte har bevisbyrden for, at brug og registrering af ørsted og orsted er lovlig efter selskabsloven, når dette er i strid med navneloven. da der ikke er samtykke til re- gistrering og brug af det beskyttede navn ørsted som selskabsnavn fra samtlige ør- sted-navnebærere, og da der ikke i øvrigt med udgangspunkt i sagens konkrete for- hold er hjemmel i selskabslovens § 2, stk. 2, til at bortse fra beskyttelsen af sagsøgernes navnerettigheder efter navneloven, skal selskabsregistreringerne og brugen af ørsted og orsted, der bruges uden forbogstaver, forbydes, og navnene skal slettes, jf. selskabs- lovens § 2, stk. 2, § 3, stk. 1, markedsføringslovens §§ 3, 22 og 24 og

§ 27, jf.

§ 3, og almindelige retsgrundsætninger. endelig er de sagsøgtes eu-varemærkeregi- streringer og danske varemærkeregistreringer, hvori ørsted indgår, uden betydning i forhold til bedømmelsen af lovligheden af selskabsnavneregistreringerne af ørsted. 42 til støtte for påstand 3-5 er det endvidere gjort gældende, at inbicon a/s' registrering og ørsted a/s' brug af varemærkerne ørsted og orsted, samt ørsted bioenergy thermal power a/s' og renescience a/s' registrering og brug af henholdsvis green waste solutions by ørsted og renescience by ørsted som varemærker er retsstridige og kan forbydes, jf. varemærkelovens § 3, stk. 2, og § 14, nr. 1 og 4, lige- som de sidstnævnte danske varemærkeregistreringer er ugyldige og skal slettes, jf. va- remærkelovens §§ 28 og 29. det følger af varemærkelovens § 14, nr. 4, dens forarbejder og efterarbejder, at det er den underliggende retsstilling navneloven, der er afgørende for, i hvilket omfang be- skyttede efternavne som ørsted udgør en hindring mod registrering og brug af de sagsøgtes varemærker. patent- og varemærkestyrelsens ændrede praksis fra 1996 om kun at yde beskyttelse til efternavne med under 30 bærere er uden hjemmel og i klar modstrid med gældende ret, herunder

bestemmelser, hvilket patent- og varemærkestyrelsen er opmærksom på og har erkendt. de sagsøgte kan derfor ikke støtte ret på denne grænse. det fremgår klart af forarbejderne til varemærkelovens § 14, nr. 4, at der ved brug eller registrering af et efternavn, hvor kredsen, der bærer nav- net, kan afgrænses, er krav om en præcisering af navnet ved tilføjelse af fornavne eller forbogstaver i varemærket, således at den, som har samtykket til brugen eller registre- ringen, klart individualiseres. samtykket fra en enkelt navnebærer af ørsted, er også derfor uden betydning. stifteren af ørsted a/s har ikke dette navn, og selskabet har ej heller indhentet samtykke fra samtlige rettighedshavere til dette navn, herunder sagsø- gerne, hvorfor varemærkerne "uhjemlet består af eller indeholder" ørsted. hertil kom- mer, at ørsted i varemærkerne kan opfattes og bliver opfattet som et personnavn, da det er et personnavn, hvortil en anden, sagsøgerne, har lovlig adkomst. videre fremgår det ikke, at varemærket ørsted sigter til en for længst afdød person, hvorfor undtagelsesbestemmelsen for forbuddet mod brug af beskyttede efternavne, der skal fortolkes indskrænkede, af den grund ikke finder anvendelse på registreringer og brug af ørsted. det er i den forbindelse uden betydning, om de sagsøgte har haft et ønske om at sigte til h.c. ørsted, når dette ikke fremgår af mærket, og når ørsted ikke har løftet sin tunge bevisbyrde for, at "ørsted" på lanceringstidspunktet, subsi- 43 diært senest den 24. oktober 2017, af en væsentlig del af den relevante omsætnings- kreds blev opfattet som en henvisning til h.c. ørsted. de sagsøgte har endvidere ikke opfyldt de skærpede betingelser for indarbejdelse, som gælder i forhold til beskyttede efternavne, herunder fordi brugen af ørsted kun stod på i en meget kort periode forud for, at sagsøgerne fremsatte indsigelse. som konse- kvens af den meget hurtige indsigelse fra sagsøgerne har de sagsøgte ikke haft nogen periode at foretage indarbejdelse af ørsted i, subsidiært alene perioden fra 2. til 24. ok- tober 2017, hvor sagsøgerne fremsatte indsigelse. endelig fremtræder figurmærket som ørsted, og heller ikke ejerskabet til og brug af navnet h.c. ørsted værket eller h.c. ørstedsværket hjemler brug og registrering af ørsted eller orsted som varemærker. det fremgår af varemærkelovens § 3, stk. 2, og § 14, nr. 1, at et varemærke, der strider mod lov, ikke lovligt kan registreres og bruges. det følger herefter, at

§ 27, varemærkelovens § 3, stk.

2, og § 14, nr. 1 og 4, giver mulighed for at nedlægge forbud i forhold til såvel de ibrugtagne varemærker ørsted og orsted, uanset at de sagsøgte har registreret tilsvarende varemærker som eu-varemærker, og de danske registrerede varemærker renescience by ørsted og green waste solutions by ør- sted. varemærkeforordningens artikel 137 hjemler endvidere udtrykkeligt sagsøger- nes forbudspåstand i forhold til brug af de registrerede eu-varemærker ørsted og or- sted i danmark, idet sagsøgerne påberåber sig en bedre dansk navnerettighed, jf. nav- neloven. sagsøgerne har videre til støtte for påstand 6 - 8 gjort gældende, at domæneloven skal fortolkes i overensstemmelse med

§§ 3og 27.

registreringen og brugen af det beskyttede efternavn ørsted som domænenavn (ørsted.dk) er på baggrund heraf og domænelovens § 25's retlige standard retsstridig og kan forbydes. endelig er sø- og handelsretten i relation til påstand 9 og 10 kompetent til at træffe afgørelse, om at regi- streringen og brugen af ørsted.com og orsted.com er i strid med

§ 27

, jf.

§ 3, og almindelige retsgrundsætninger.

44 de sagsøgte har navnlig gjort gældende, at når varemærke- og selskabslovgivningen har særlige regler om personnavne, følger det af lex-specialis-princippet, at kravene til sådanne navne i varemærker og selskabsnavne skal udledes af varemærke- og sel- skabslovgivningen. 1904-navneloven blev derimod indført med det formål at regulere fysiske personers brug af slægtsnavne som slægtsnavne. der er intet sted i navnelovgivningen eller for- arbejderne hertil støtte for, at navneloven skulle kunne anvendes på juridiske personer. tværtimod følger det af lovforarbejderne og straffelovens § 25, at

§ 26

kun hjemler straf for fysiske personer, hvilket understøtter, at navneloven i sin helhed er uanvendelig på juridiske personer. der er heller intet sted i navnelovgivningen eller forarbejderne hertil støtte for, at navneloven skulle kunne anvendes i relation til vare- mærker og selskabsnavne, dvs. to hovedområder, der allerede forud for 1904-navne- loven indeholdt og fortsat indeholder en særlig regulering af brug og registrering af personnavne i varemærker og selskabsnavne. tværtimod tydeliggør eksemplerne i for- arbejderne, at

§§ 26

og 27 alene er anvendelige på fysiske personer, der gør brug af et navn som mellemnavn, efternavn, pseudonym, kunstnernavn, i et skue- spil, i en film eller som en del af et forretningsnavn, hvorved forstås et forretningsken- detegn af lokalt afgrænset karakter, men netop ikke et varemærke eller selskabsnavn. ved fastlæggelsen af, hvad der udgør uberettiget navnebrug efter

§ 27

, henviser 2005-lovbemærkningerne til straffebestemmelsen i § 26, hvorfor der ikke er grundlag for at fortolke § 27 bredere end § 26 med hensyn til den omfattede kreds eller kriteriet "uberettiget benyttelse" af et navn - snarere tværtimod, idet § 27 alene skal be- skytte private hensyn, mens § 26 tillige skal beskytte offentlige hensyn. også forarbej- derne til varemærkeloven og selskabsloven giver stærk støtte for, at navneloven ikke er relevant inden for varemærke- eller selskabsnavneretten. selv hvis navneloven var an- vendelig på juridiske personer og kunne bruges på særlovsregulerede områder som selskabsnavne- og varemærkeretten, er der hverken i ordlyden eller lovforarbejderne grundlag for, at

§ 27

indeholder en selvstændig regulering af uberettiget navnebrug, der er mere vidtgående, end hvad der følger af varemærkereglerne. der er derfor ingen støtte i lovgivningen for sagsøgernes hovedsynspunkt om, dels at navne- 45 loven kan anvendes til at forbyde de sagsøgtes brug og registrering af ørsted-betegnel- sen som varemærke eller selskabsnavn, dels at en retlig analyse starter i navneloven. de sagsøgtes eu-varemærker skal under retssagen anses for gyldige og kan af eu-va- remærkemyndighederne alene erklæres ugyldige, hvis der efter nationale varemærke- regler kan nedlægges forbud mod brugen af eu-varemærkerne. en sådan administra- tiv ugyldighedssag er end ikke opstartet, og den påkrævede forbudsret eksisterer ikke, idet navneloven er uanvendelig på selskabers brug af navne som varemærker. vare- mærkelovens § 14, nr. 4, er ikke en forbudsregel, men en registreringshindringsregel, og analogien af § 14, nr. 4, kan ikke udgøre en forbudsregel. allerede som følge heraf skal de sagsøgte frifindes for påstand 3 - 5, men selv hvis analogien af varemærke- lovens § 14, nr. 4, var anvendelig, ville dens kriterier entydigt støtte de sagsøgtes ad- gang til på den skete måde at gøre brug af ørsted-betegnelsen. ordlyden, forarbejderne, retspraksis, administrativ praksis og litteratur omkring vare- mærkelovens § 14, nr. 4, støtter, at et efternavn godt kan udgøre et varemærke, hvis ef- ternavnet bæres af mere end 30 personer, hvis mærkeindehaveren og/eller dennes ydelser har en naturlig relation til navnet, hvis mærket ikke opfattes som et person- navn, eller hvis personnavnet sigter til en for længst afdød person. hvert af disse fire kriterier kan gøre det muligt at opnå en varemærkeret indeholdende et efternavn, uan- set dette måtte være beskyttet mod brug som efternavn i medfør af

§ 3

. de sagsøgte opfylder alle disse kriterier, og dette får også væsentlig betydning, ikke alene for den varemærkeretlige bedømmelse, men også for de sagsøgtes selskabsnavne og domænenavne. selskabslovens § 2 er en videreførelse af den oprindelige firmalov og har gennem årene haft forskellige sproglige varianter, der imidlertid er uden betydning for den konkrete tvist. centralt fra lovforarbejderne er, at navneloven ikke er anvendelig på selskabs- navne, og at selskabslovens navneregel er født ud af varemærkelovgivningens navner- egel. selskabslovens navneregel i de relevante henseender skal fortolkes på samme må- de som varemærkelovens § 14, nr. 4. selskabslovens § 2 indeholder derfor ikke en be- skyttelse af efternavne, der er mere vidtgående end kendetegnslovgivningen, hvilket 46 også ville savne mening. i takt med, at entydig identifikation af selskaber og deres ejer- forhold ikke udledes af navnet, men på anden vis, er selskabsnavnerettens selvstændi- ge indhold i dag yderst begrænset og mindre relevant i forhold til tidligere. baseret på især varemærkereglerne bliver det selskabsnavneretligt udslagsgivende for, at de sagsøgtes navne ikke er i strid med selskabslovens § 2, idet navnene ikke hindrer enty- dig identifikation af de sagsøgte, hvor navnene ikke opfattes som et efternavn, herun- der skaber en forbindelse til en bestemt ørsted-familie. navnene sigter derimod til en for længst afdød person, nemlig h.c. ørsted. hertil kommer, at sagsøgernes efternavn ikke udgør en sådan adkomst, at de kan hindre de sagsøgtes selskabsnavne, mens de sagsøgte i kraft af eu-varemærkeregistreringer, ejerskabet til h.c. ørsted værket, an- vendelsen af elektromagnetismen og en samtykkeerklæring har en sådan naturlig rela- tion til det valgte navn, at dette ikke er uhjemlet. i det omfang der er tale om .dk-domæner, skal sagen afgøres efter domænelovens § 25, der er en god skik-regel, som ifølge forarbejderne skal anvendes til at opnå rimelige og hensigtsmæssige resultater, herunder også ved inddragelse af principperne i navne- lovens § 27, varemærkeloven og selskabsloven. domænenavnspraksis viser klart, at an- vendelsen af disse regler og principper i vidt omfang sker i overensstemmelse med va- remærkeretlige kriterier og til de sagsøgtes fordel. de sagsøgte har bestridt, at markedsføringslovens §§ 3 og 22 kan bringes i anvendelse i sagen. de sagsøgte gør brug af ørsted-betegnelsen som varemærke, selskabsnavn og domæne, hvilket er reguleret af varemærkelovgivningen, selskabsloven og domæne- loven. orsted er ikke et efternavn i danmark, og sagsøgerne har ingen navneret til orsted-be- tegnelsen. hertil kommer, at navneloven ikke finder anvendelse på selskabers vare- mærker og selskabsnavne, men selv hvis

§ 27

fandt anvendelse, ville den alene hindre navne, der har en sådan lighed med ørsted, at forveksling let kan ske. kriteriet er med andre ord væsentligt mere snævert end et sædvanligt varemærkeret- ligt forvekslelighedskriterium, idet forveksling let skal kunne ske, hvilket sagsøgerne ikke har dokumenteret er tilfældet. særligt fordi ørsted på grund af, at ørsted er et be- 47 rømt efternavn, der starter med et karakteristisk ø, er der ingen, der let vil forveksle ørsted med orsted, som hverken er eller opfattes som et efternavn endelig er de sagsøgtes gennemgående og allerede meget indarbejdede logo, , designet med en tænd-/slukknap, der giver associationer til strøm og dermed de sagsøgtes virksomhed. logoet understøtter derfor, at ørsted-betegnelsen ikke fremtræ- der eller opfattes som et efternavn, men som et forretningskendetegn, der forbindes med de sagsøgtes energivirksomhed og h.c. ørsted. rettens begrundelse og resultat efter oplysningerne om antallet af navnebærere kan det lægges til grund, at person- navnet ørsted er et beskyttet efternavn omfattet af

§ 3

. der er imidlertid ikke holdepunkter i navneloven, herunder dennes § 27, eller forarbej- derne hertil, for at antage, at spørgsmålene om berettigelsen af selskabsnavne og vare- mærker m.v., hvori ørsted indgår, skal afgøres udelukkende efter navneloven. spørgs- målene herom må derimod afgøres på grundlag af de respektive speciallove med ind- dragelse af navneloven i relevant omfang. efter varemærkelovens dagældende § 3, stk. 2, kan der ikke ved brug stiftes rettigheder til et varemærke, der efter sin beskaffenhed er udelukket fra registrering. spørgsmålet er derfor i første række, om varemærket ørsted kunne registreres. efter varemærkelovens dagældende § 14, nr. 4, er bl.a. et varemærke, der uhjemlet be- står af et personnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst, udelukket fra registrering, medmindre der derved sigtes til en for længst afdød person. det kan efter bevisførelsen, herunder materialet udarbejdet i forbindelse med lancerin- gen af navneændringen fra dong energy a/s til ørsted a/s og senere materiale, læg- ges til grund, at det var hensigten med ændringen til navnet ørsted a/s at henvise til den for længst afdøde videnskabsmand hans christian ørsted, herunder dennes opda- gelse af elektromagnetismen, der ubestridt danner grundlag for elproduktion. 48 på baggrund af bevisførelsen kan det endvidere lægges til grund, at hans christian ørsteds navn i de fleste sammenhænge omtales med brug af enten fulde navn eller h.c. ørsted, herunder h.c. ørsted værket. i naturvidenskabelig sammenhæng anven- des dog i flere tilfælde alene navnet ørsted, jf. ørsted-satellitten, ørsteds regel, måle- enheden ørsted og dtu’s ørsted-forelæsninger. under disse omstændigheder, og når henses til h.c. ørsteds tætte tilknytning til grundlaget for elproduktion, som er de sagsøgtes hovedforretningsområde, finder ret- ten, at der ved anvendelsen af navnet ørsted uden angivelse af fornavne eller forbog- staver af de sagsøgte i fornødent omfang henvises til den for længst afdøde viden- skabsmand hans christian ørsted. allerede derfor var varemærket ørsted ikke ude- lukket fra registrering, jf. varemærkelovens dagældende § 14, nr.

  1. de sagsøgte er der- for ikke udelukkede fra at bruge ørsted, som varemærke eller forretningskendetegn som sket, eller orsted, der ikke er et beskyttet navn, som sådan. selskabslovens § 2, stk. 2, må efter forarbejderne hertil forstås således, at selskaber, der kan anvende et varemærke, også kan benytte dette varemærke som selskabsnavn eller en del af et selskabsnavn, uanset navnet samtidig er et slægtsnavn. de sagsøgte kan derfor anvende ørsted som selskabsnavn eller en del heraf, ligesom de kan anvende orsted, der ikke er et beskyttet navn, som sådan. tilsvarende vil selskaber m.v., der kan benytte varemærket ørsted eller orsted som varemærker, kunne anvende disse navne som en del af et domænenavn, jf. § 25 i lov om internetdomæner. som følge af det anførte frifindes de sagsøgte, i det omfang det enkelte selskab er om- fattet af påstandene 1 -
  2. efter sagens udfald, værdi og omfang skal sagsøgernes respektive retshjælpsforsik- ringsselskaber in solidum i det omfang, der er retshjælpsdækning, og den enkelte for- sikringsdækning rækker, subsidiært statskassen, betale sagsomkostninger til de 49 sagsøgte med 1.000.000 kr. til dækning af rimelige udgifter til advokatbistand ekskl. moms. thi kendes for ret: de sagsøgte, ørsted a/s, ørsted - anholt offshore a/s, ørsted egj a/s, ørsted el a/s, ørsted horns rev i a/s, ørsted insurance a/s, ørsted pipelines a/s, ørsted real es- tate a/s, ørsted sales & distribution a/s, ørsted salg & service a/s, ørsted services a/s, ørsted ve a/s, ørsted vind a/s, ørsted wind power a/s, ørsted bioenergy & thermal power a/s, ørsted horns rev 2 a/s, ørsted nr. 1 2014 a/s, ørsted nr. 2 2014 a/s, ørsted nr. 3 2014 a/s, ørsted nr. 4 2014 a/s, ørsted wind power denmark a/s, ørsted wind power holding a/s, ørsted nr. 1 2008 a/s, ørsted new bio solutions china a/s, ørsted new bio solutions holding a/s, ørsted wind power tw holding a/s, ørsted nearshore wind aps, inbicon a/s, ørsted north america holding a/s, ørsted gws avedøre biogas a/s, ørsted energy storage solution holding a/s og re- nescience a/s, frifindes. mikkel rundin ørsted, mette marie ørsted, søren peter ørsted, hans-henrik ørsted, charlotte ørsted, jakob andreas ørsted og gunnar frederik ørsteds respektive rets- hjælpsforsikringsselskaber i det omfang, der er retshjælpsdækning, in solidum i det omfang, den enkelte forsikringsdækning rækker, subsidiært statskassen, skal inden 14 dage betale 1.000.000 kr. i sagsomkostninger til de sagsøgte. i det indbyrdes forhold skal sagsøgernes respektive retshjælpsforsikringsselskaber i det omfang, der er rets- hjælpsdækning, hver betale en syvendedel af sagsomkostningsbeløbet. sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.