energi e2 har opgjort fordyrelsen som markedsværdien af de forbrugte kvoter på produktionstidspunktet uden hensyntagen til de kvoter, som vederlagsfrit er tildelt energi e2, og uden hensyntagen til køb og salg af kvoter. det co2-kvotesystem, der blev indført ved co2-loven, indebar, at en virksomhed, der som energi e2 producerer energi, kun må udlede co2 med offentlig tilladelse, jf. lovens §
ved værdiansættelsen af de forbrugte kvoter er hovedspørgsmålet, om og i givet fald hvorle- des vederlagsfrit tildelte kvoter samt priser ved køb og salg af kvoter skal indregnes. for 2005 og første halvår af 2006 fik energi e2 vederlagsfrit tildelt henholdsvis knap 8 og knap 3 mio. kvoter, og i samme periode købte og solgte energi e2 henholdsvis knap 1 og knap 3 mio. kvoter. energi e2 forbrugte i samme periode knap 10 mio. kvoter, hvilket var ca. 1 mio. mindre end de tildelte kvoter og ca. 1 mio. mere end de kvoter, der var til rådighed efter net- tosalget. energi e2 har ved beregningen af fordyrelsen af elleverancerne til vattenfall som nævnt værdiansat de forbrugte kvoter til markedsværdien af de forbrugte kvoter på produkti- onstidspunktet uden hensyntagen til mængden af de vederlagsfrit tildelte kvoter og uden hen- syntagen til priserne ved de faktiske køb og salg af kvoter. højesteret finder, at energi e2 har været berettiget til ved værdiansættelsen af de forbrugte kvoter at se bort fra den vederlagsfri tildeling. ordningen med vederlagsfri tildeling må anses for etableret med henblik på de co2-udledende virksomheder, herunder de elproducerende som energi e2, og ikke med henblik på senere handelsled, herunder grossister som vattenfall. det forventedes, at ordningen ville slå igennem på elpriserne, og det er også sket. den ”wind- fall profit”, som ordningen dermed resulterede i, var tiltænkt elproducenter som energi e2 med henblik bl.a. på at muliggøre effektiviseringer og produktionsomlægninger. en sådan ordning var ikke forudset, da parterne indgik kontekaftalen i 1991. højesteret finder det - 7 - imidlertid bedst stemmende med
.2, at en omkostningsforøgelse som følge af den nye lovbestemte kvoteordning ikke skal reduceres med den vederlagsfri tildeling til producenterne, med den virkning at den vederlagsfri tildeling kommer vattenfall og ikke energi e2 til gode. højesteret bemærker herved, at såfremt de vederlagsfri kvotetildelinger skulle indgå i opgørelsen, ville denne resultere i en samlet besparelse, men vattenfall har ikke villet drage denne konsekvens ved at nedlægge påstand om nedsættelse af priserne. om de tildelte kvoter er tilstrækkelige til at dække energi e2’s samlede elproduktion afhænger i øvrigt bl.a. af, om energi e2 har mindsket co2-udledningen i forhold til den givne elproduk- tion ved investeringer i effektiviseringer eller har omlagt produktionen ved indskrænkning af den samlede produktion. begge dele er irrelevante for opgørelsen af fordyrelse efter kontek- aftalens § 43.2, og mængden af tildelte kvoter skulle i givet fald derfor renses for virkningen af sådanne forhold. endelig bemærkes, at vattenfalls anbringender om "grandfathering"-prin- cippet ikke kan føre til andet resultat, og at der ikke er grundlag for at fastslå, at parterne med kontekaftalen har villet stille vattenfall som elproducent på et ”virtuelt kraftværk”. energi e2 har ved beregningen af fordyrelsen opgjort værdien af de forbrugte kvoter til mar- kedsværdien på produktionstidspunktet uden hensyntagen til faktiske køb og salg. denne op- gørelsesmetode indebærer, at værdien af kvoterne og dermed fordyrelsen ikke påvirkes af eventuel fortjeneste eller tab ved energi e2’s handler med kvoter i tiden fra tildelingen ved forbrugsårets begyndelse til annulleringen i marts det følgende år. højesteret finder, at en så- dan metode er i overensstemmelse med
energi e2 har ved beregningen af fordyrelsen konsekvent anvendt markedsværdien ifølge eua dec 2005 og 2006. højesteret finder, at en sådan opgørelsesmetode er i overensstem- melse med
.2, og at vattenfall ikke efter aftalen har krav på, at opgørelsen skal ske efter den til enhver tid laveste dagspris på varierende markeder. energi e2 har ved beregningen af fordyrelsen af elleverancerne til vattenfall opgjort kvote- forbruget ved elproduktionen på grundlag af den gennemsnitlige virkningsgrad for samtlige de elværker, som energi e2 i perioden har anvendt ved elproduktionen. højesteret finder, at en sådan opgørelsesmetode er i overensstemmelse med
.2, og at vatten- fall ikke efter aftalen har krav på, at opgørelsen sker på grundlag af det elværk, der har den højeste virkningsgrad. - 8 - energi e2 har endelig ved opgørelsen af tillægsbetalingen medregnet fordyrelsen som følge af kvoteforbruget ved elproduktionen også i de tilfælde, hvor levering af el er sket til nord pool (”delivery north”), eller hvor el er indkøbt på nord pool. højesteret finder, at en sådan opgø- relsesmetode er i overensstemmelse med
.2, og at vattenfall ikke efter aftalen har krav på, at man i disse situationer i det hele skal bortse fra kvoteforbruget ved elproduktionen. højesteret tager herefter energi e2’s påstand om tillægsbetaling på 419.294.043 kr. til følge. energi e2 havde forud for den første fakturering af tillægsbetaling informeret vattenfall om de principper, energi e2 ville anvende ved opgørelsen af kravet, men det er ikke godtgjort, at energi e2 på tidspunkterne for de enkelte faktureringer over for vattenfall havde specificeret og dokumenteret den pågældende beregning. herefter er energi e2 ikke berettiget til forrent- ning fra hver enkelt fakturering med rente ifølge kontekaftalen, og højesteret tager i stedet energi e2’s subsidiære påstand om procesrente af den samlede tillægsbetaling fra påstandens nedlæggelse for sø- og handelsretten til følge. reduktion af effektbetalinger for kabelafbrydelser i 2004 vattenfall har rejst krav om reduktion af effektbetalingerne for den periode, hvor kontekfor- bindelsen var afbrudt, fordi der skulle udbedres fejl ved kabelmufferne, jf.
der er enighed om, at der var tale om oprindelige konstruktionsfejl ved kabelmufferne, og højesteret tiltræder, at afbrydelserne må anses for omfattet af aftalens brede force majeure- begreb, jf. definitionen af force majeure i aftalens § 1. højesteret tiltræder endvidere, at en reduktion af vattenfalls effektbetalinger ikke er betinget af konkrete bestillinger af el, idet begrebet ”aftalte leverancer” i
omfatter både konkrete bestillinger af el efter aftalens § 33 og den effekt, som energi e2 skulle stille til rådighed i henhold til § 32, jf. herved § 34.1, hvorefter ”leverancerne … i henhold til §§ 32 og 33 er … garanteret”. - 9 - vattenfalls krav om reduktion af effektbetalingerne er herefter omfattet af
vattenfall har for højesteret frafaldet kravet om reduktion af effektbetalingerne for den del af perioden, hvor kontekforbindelsen var afbrudt, der modsvarer revisionsperioden på 14 dage efter
, og energi e2 har frafaldet indsigelsen om, at der ikke foreligger en samlet periode, hvor kontekforbindelsen var afbrudt, men flere adskilte perioder. højesteret finder, at der ikke er grundlag for at nægte reduktion af effektbetalingerne for af- brydelsen på 26 dage, som anvendtes til reparation af den del af kontekforbindelsen, der be- finder sig på tysk territorium, og som vattenfall i medfør af
højesteret har herved lagt vægt på, at kravet på reduktion af effektbetalinger efter
.2 angår afbry- delse af ”transmissionsforbindelsen”, at denne betegnelse efter definitionen i aftalens § 1 om- fatter alle anlægsdele, som forbinder energi e2’s og vattenfalls egne transmissionsnet, og at der som nævnt er enighed om, at afbrydelsen ikke skyldtes manglende vedligeholdelse, men en oprindelig konstruktionsfejl. højesteret tager herefter vattenfalls påstand om stadfæstelse i forhold til påstand a1 om be- taling af 35.945.013,09 kr. med renter til følge og frifinder som konsekvens heraf vattenfall for energi e2’s påstand om tilbagebetaling af 55.429.834,59 kr. inkl. renter. reduktion af effektbetalinger for transmissionsbegrænsninger i 2004-2006 i perioden fra juni 2004 til februar 2006 begrænsede energinet.dk i medfør af elforsyningslo- vens § 27 a adskillige gange kapaciteten på kontekforbindelsen af hensyn til forsyningssik- kerheden i danmark. vattenfall har rejst krav om reduktion af effektbetalingerne som følge af transmissionsbegrænsningerne. højesteret finder, at sådanne transmissionsbegrænsninger i forholdet mellem energi e2 og vattenfall må anses for omfattet af
.4 eller § 42.5 om udeblivelse af af- talte leverancer ”af andre grunde end ved afbrydelse af transmissionsforbindelsen”. - 10 - højesteret finder endvidere, at de beslutninger om transmissionsbegrænsninger, som energi- net.dk traf i medfør af elforsyningslovens § 27 a, i forholdet mellem energi e2 og vattenfall må betegnes som en hændelse uden for energi e2’s indflydelse, jf. definitionen af force ma- jeure i
. der er heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at energi e2 har handlet uagtsomt ved ikke at modvirke transmissionsbegrænsningerne, herunder ved at sikre en tilstrækkelig produktion af el i danmark eller ved at købe el i tyskland. vattenfall har der- for alene krav på reduktion af effektbetalingerne efter
energi e2 kan ikke frigøre sig for kravet om reduktion af effektbetalingerne med henvisning til ansvarsfraskrivelsen vedrørende ”regulatory matters” i punkt 6, litra g, i den første og anden kooperationsaftale, idet disse aftaler i henhold til aftalernes punkt 1, litra b, ikke finder anvendelse på levering af el fra danmark til tyskland (”delivery south”), og ansvarsfraskri- velsen kan ikke anses for en generel fravigelse af kontekaftalen, herunder dennes § 42. den effekt, som energi e2 var forpligtet til at stille til rådighed efter
.1, skulle danne grundlag for vattenfalls adgang til efter § 33.1 ”til enhver tid” at kunne bestille el, alene med de tidsfrister, der fremgik af driftsaftalen (4 eller 11 timer før levering) eller den tredje kooperationsaftale (senest kl. 11.30 dagen før levering). der kan derfor ikke ved opgø- relsen af den udeblevne effekt tages hensyn til den transmissionskapacitet, som energinet.dk frigav kl. 17 dagen før levering, når der var meldt transmissionsbegrænsninger ud kl. 9 samme morgen. højesteret tager herefter vattenfalls principale påstand b1.2 om betaling af 9.035.506,83 kr. med renter til følge. energi e2’s friholdelseskrav mod energinet.dk som nærmere anført i sø- og handelsrettens dom blev elkraft system a.m.b.a. og elkraft transmission a.m.b.a. begge pr. 1. januar 2000 udskilt fra elkraft a.m.b.a. (siden energi e2), som selv fortsat varetog elproduktion. energinet.dk blev stiftet i 2005 ved en fusion mellem bl.a. elkraft system og elkraft transmission. - 11 - elkraft transmission fik ved stiftelsen vederlagsfrit overdraget elkrafts transmissionsvirk- somhed, herunder kontekforbindelsen, og de forpligtelser, der er knyttet til denne virksom- hed. elkraft system fik på tilsvarende måde overdraget elkrafts systemansvarlige virksomhed og skulle i den forbindelse overtage
rettigheder og pligter vedrørende anven- delse af kontekforbindelsen til elleverancer frem til 2006 mod at få en fjerdedel af de faste effektbetalinger. de resterende tre fjerdele skulle elkraft fortsat modtage som betaling for produktionsgarantien, jf.
. det følger af punkt 9.0 i systemoverdragelsesaftalen om aftaleforhold med tredjemand, at afta- len om delvis overdragelse af kontekaftalen fra elkraft (nu energi e2) til elkraft system (nu energinet.dk) er bindende i forholdet mellem disse parter indbyrdes, selv om vattenfall ikke accepterede den delvise overdragelse. i begge elkraft-overdragelsesaftaler er der en bestemmelse om ansvar og garantier, hvorefter energinet.dk i forhold til energi e2 har overtaget ukendte forpligtelser og risici for de aktiver og aktiviteter, der blev overdraget, såfremt der måtte opstå økonomiske krav eller tab. det gælder efter systemoverdragelsesaftalen og bilaget hertil også ukendte forpligtelser og risici efter kontekaftalen, i det omfang disse forpligtelser og risici knytter sig til transmission via kontekforbindelsen. højesteret finder, at dette ansvar bl.a. omfatter kabelafbrydelserne og transmissionsbegrænsningerne. herefter skal energinet.dk friholde energi e2 for vattenfalls krav om reduktion af de faste effektbetalinger på grund af afbrydelserne af transmissionsforbindelsen i 2004 og transmissi- onsbegrænsningerne i perioden 2004-
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.