sø- & handelsrettens dombog

(2)på en tane

(4)hvortil der anvendes en tanemaskine

(6)af den art der omfatter holdemidler for enga- gering af den nedre ende

(18)af en tane

(4)samt gribeorganer

(12)for fastholdelse af den nedre ende

(24)af et på nævnte tane

(4)løst påtrukket skind

(2)under udstrækning af dette på tanen

(4), hvor tanen

(4)anbringes i holdemidlerne og hvor gribeorganerne

(12)omfattende inderdele

(10)og yderdele

(20)bringes i indgreb med skindet

(2)ved indfø- ring af inderdelene

(10)imellem overfladen

(14)af tanen

(4)og skindets læderside

(16)og yderdelene

(20)der ud for inderdelene

(10)forskydes imod skindets hårside

(22)for fast- holdelse af skindet

(2)imellem inderdelene

(10)og yderdelene

(20), hvor udstrækningen af skindet finder sted ved gennemførelse af en relativ forskydning imellem gribeorganer- ne

(12)og tanen

(4), og hvor en effektiv fastholdelse af skindet

(2)i den udstrakte position på tanen etableres ved påtrækning af en overtrækspose

(26)udenover skindets hårside

(22), der i det mindste over en del af skindets nedre ende

(24)bringes til stramt anlæg med skindets hårside

(22), efterfulgt af en frigørelse af gribeorganerne

(12)fra skindet

(2)og en frigørelse af tanen

(4)fra holdemidlerne kendetegnet ved, at gribemidlerne

(12)an- griber og fastholder skindet

(2)langs i alt væsentligt hele skindets omkreds ved den ned- re ende

(24). 2. tanemaskine for anvendelse ved udøvelse af den i krav 1 angivne fremgangsmåde og omfattende holdemidler for en tane

(4), aktiverbare gribeorganer

(12)for fastholdelse af den nedre ende

(24)af et på tanen

(4)løst påtrukket skind

(2), samt midler til gennemfø- relse af en relativ forskydning imellem tanen

(4)og gribeorganerne

(12), og hvor gribeor- ganerne

(12)omfatter i det mindste to inderdele

(10)der kan føres ind imellem overfla- den

(14)af tanen

(4)og skindets læderside

(16)fra tanens nedre ende

(18)og i det mind- ste to, med inderdelene

(10)samvirkende, yderdele

(20)hvis modstående sider står i for- bindelse med førings- og trykmidler for forskydning af yderdelene

(20)imellem en lukket position hvor yderdelene er presset i anlæg med skindets hårside

(22)for fastholdelse af den nedre ende af skindet

(2), og en åben stilling hvor skindet

(2)er frit, kendetegnet ved, -4- at de imod tanen

(4)vendende sider (25, 29) af henholdsvis inderdelene

(10)og ydedele- ne

(20)er tilpassede den udvendige facon af tanen

(4)således at gribeorganerne

(12)an- griber skindets nedre ende

(24)i det væsentlige langs hele den udvendige periferi

(14)af tanen

(4). … 5. tanemaskine ifølge et hvilket som helst af kravene 2-4, kendetegnet ved, at de imod hinanden vendende sider

(50)af inderdelene

(10)har et konkavt forløb.” af patentets beskrivelse fremgår bl.a.: ”den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til ikke-destruktiv udstrækning og fastgørelse (taning) af skind på en tane hvortil der anvendes en tanemaskine af den art der omfatter holdemidler for engagering af den nedre ende af en tane samt gribeorganer for fastholdelse af den nedre ende af et på nævnte tane løst påtrukket skind under ud- strækning af dette på tanen, hvor tanen anbringes i holdemidlerne og hvor gribeorganer- ne omfattende inderdele og yder-dele bringes i indgreb med skindet ved indføring af in- derdelene imellem overfladen af tanen og skindets læderside og yderdelene der ud for inderdelene forskydes imod skindets hårside for fastholdelse af skindet imellem inderde- lene og yderdelene, hvor udstrækningen finder sted ved gennemførelse af en relativ for- skydning imellem gribeorganerne og holdemidlerne for den nedre ende af tanen, og hvor en effektiv fastholdelse af skindet i den udstrakte position på tanen etableres ved på- trækning af en overtrækspose udenover skindets hårside, der i det mindste over en del af skindets nedre ende bringes til stramt anlæg med skindets hårside, efterfulgt af en frigø- relse af gribeorganerne fra skindet og en frigørelse af tanen fra holdemidlerne, samt en tanemaskine til udøvelse af fremgangsmåden. ved tørring af eksempelvis mink- eller ræveskind (i det efterfølgende under et benævnte skind) eller pelsning og afskrabning af fedtlaget på skindets læderside, udstrækkes skin- dene på eksempelvis en tane, der ofte først er forsynet med et fedtsugende materiale, i den hensigt at der resterende fedt på skindets læderside, under tørringen af skindene trækker ind i papiret mig derved fjernes fra skindet. i det efterfølgende angives nogle definitioner, der vil blive anvendt i det efterfølgende: når der i det efterfølgende benyttes betegnelsen ”tane” skal dette forstås i dette begrebs videste forstand, hvilket vil sige at dette omfatter såvel traditionelle taner, som moderne taner/ udspilningselementer hvis bred-sider er hvælvede/konkave i forhold til tanens centerakse, hvorved der opnås mulighed for etablering af en bedre modholdskraft på de områder af det udstrakte skind, der ved anvendelse af de traditionelt anvendte taner, er- faringsmæssigt vil skride, og hvor effektiv fastholdelse af et udstrakt skind, uden anven- delse af hæfteklammer, er mulig. … anvendelse af taner i forbindelse med tørring af skind er velkendt og der er gennem ti- den udviklet en lang række udformninger af sådanne taner, i den hensigt at forbedre tør- ring af skind. med den mekanisering og organisering af produktion og salg af pels der -5- har fundet sted, er der tillige sket en vis standardisering af skindstørrelser, og dermed også af de taner på hvilke skind fastholdes i udstrakt position under tørring, i den hensigt at kunne opnå bedst mulig og ensartet skindkvalitet, hvilket betyder at producenterne kan opnå en højere pris for skindene. de taner, der har vundet størst udbredelse, og som i dag anvendes af den største del af producenterne af skind, herunder navnlig minkskind, -er fremstillet af træ, og kan kort beskrives som et fladagtigt stykke træ, med en første bredsideflade, og en anden bred- sideflade samt en første smalsideflade og anden smalsideflade, hvis bredde i alt væsent- ligt er betydeligt mindre end bredden af bredsidefladerne, og hvis ene ende (fodenden) er afskåret vinkelret på tanens længdeakse, og hvis nedre ende nærmest fodenden har konstant bredde, men hvis bredde herefter aftager gradvist imod et tilspidset men dog afrundet endeparti (fodenden, næseenden), og hvor tanen har en gennemgående spalte mellem den første bredsideflade og den anden bredsideflade, hvilken spalte er beliggen- de symmetrisk omkring tanens længdeakse og forløbende mellem nær den tilspidsede endedel og i det mindste over halvdelen af tanens længde. foran beskrevne tane er en ta- ne beregnet for skind fra han-dyr, der normalt er større end skind fra hun-dyr. en tane beregnet for anvendelse ved udtørring af lædersiden af skind fra hun-dyr omfatter ikke en nedre ende hvor tanens bredde er konstant. … den hidtil mest anvendte måde at udføre taning af skind finder sted ved, at skindet ma- nuelt trækkes på en tane, med lædersiden vendende imod tanen, der herefter indsættes i en maskine omfattende gribeorganer for fastholdelse af tanens nedre ende, der rager ne- denfor den del af tanen der dækkes af skindet, også efter dette ved maskinen er strakt ud på tanen. gribeorganerne indsættes herefter i indgreb mellem skindets læderside og hår- side på henholdsvis ryg- og bugsiden, hvorefter skindet strækkes ud på tanen ved en re- lativ forskydning imellem gribeorganerne og tanen, hvorefter skindet i den udstrakte po- sition på tanen, hæftes til tanen ved indskydning af hæfteklammer der penetrerer skindet og forankres i selve tanen. skindet tørres efterfølgende siddende udstrakt på tanen, hvilket medfører at der i skindet opstår aflange huller hidrørende fra hæfteklammerne der fastholder skindet på tanen. nævnte huller, der findes såvel på skindets rygside, som er den mest værdifulde del af skindet, som på bugsiden i lårskindet, medfører at skindet i nævnte områder er værdi- løst, idet denne del af skindet med hullerne ikke er anvendeligt ved den videre forar- bejdning af skindet. placeringen af hæfteklammerne så nær ved skindets underkanter, uden at skindet under tørringen trækker sig fri af hæfteklammerne ved yderligere beska- digelse af skindet er således vigtig. hertil er udviklet tanemaskiner der bl.a. kendes fra dk 169525, der angiver en tanemaskine omfattende gribeorganer og følere der styrer om- fanget af strækningen af skindet på tanen så den optimale hæftning kan finde sted uden udrivning af hæfteklammerne. hæftningen af skindene medfører ved aftaning af skindene desuden behov for manuel arbejdskraft i et ikke uvæsentligt omfang, i forbindelse med fjernelsen af nævnte hæfte- klammer, idet fjernelsen af disse skal finde sted uden at beskadige skindet yderligere. sluttelig medfører anvendelsen af hæfteklammerne ødelæggelse af tanematerialet, der som oftest udgøres af træ, således at disse efter en tid må udskiftes. -6- den ideelle fremgangsmåde ved strækning og taning af skind ville således være at skin- det kunne fastholdes i den udstrakte position, uden anvendelse af hæfteklammer. fra wo-a1-0162985 kendes en fremgangsmåde samt en holdepose for fastholdelse af skindet i udstrakt position under tørringen, ved efter skindet er strakt ud på tanen at trække en pose udenover skindets hårside hvilken poses indvendige dimensioner er således afpas- set, at skindets narvside ved hårenes udadrettede kræfter anpresses så meget imod tanen, at skindet derved fastholdes i den udstrakte position, uden anvendelse af hæfteklammer der penetrerer såvel skindet som tanen. herved undgås førnævnte værdiforringelser af skindet som følge af huller, hvilket medfører at der herved vil være mulighed for at opnå en mærkbart højere pris for skindet. fra dk 2000 01174l kendes en fremgangsmåde og maskine for taning af skind, hvor ma- skinen er således indrettet med gribeorganer der muliggør påtrækning af en holdepose udenpå et af maskinen udstrakt skind på en traditionel tane, hvor holdeorganerne udgør flade næb-formede holdeorganer der angriber henholdsvis skindets rygside og bugside (lårskindet) fra neden, der medfører at holdeposen kan trækkes udenover skindet til et niveau nedenfor rygskindets nedre randkant. imidlertid har praktisk anvendelse af denne fremgangsmåde vist, at skindet under tør- ringen kryber på hver side af haleroden, hvilket ofte resulterer i en reduceret pris for skindene, som følge af et skindet ikke har den forventede størrelse efter aftaningen. år- sagen hertil er dels at holdeposen ikke langs tanens brede sider, kan yde et tilstrækkeligt tryk imod hårsiden af skindet, til at der opstår en friktionskraft imellem tanens overflade og skindets læderside, der er tilstrækkelig til at modvirke at førnævnte sider af skindet skrider. dette har medført, at man fortsat benytter et mindre antal hæfteklammer for fastgørelse af nævnte skridende partier af skindene under tørringsprocessen, idet prisre- duktionen pr. skind ved en lavere størrelseskategori, er større end prisreduktionen for de få huller i skindet, klammerne efterlader. en løsning på dette problem kunne være at strække skindene noget længere på tanerne, men de kendte tanemaskiner jf. ovenstående kendte teknik, frembyder ikke tilstrækkelige faciliteter til en foretrukket udstrækning af skindet på tanerne, idet der ved de kendte ta- nemaskiners holdeorganer etableres modhold under strækningen af skindene langt to re- lativt smalle angrebsflader på den ene, eller på hver fladside af tanen, som medfører at skindene, såfremt de strækkes mere, vil blive beskadiget i holdeområderne, som tillige er den mest værdifulde del. i mellemtiden er der foretaget en videreudvikling af de taner, der benyttes i forbindelse med udstrækning, fastholdelse og tørring af skind, således at der er muligt at opnå en ef- fektiv fastholdelse af hele skindet under tørreprocessen, uden at partier af skindets nedre ende kryber/skrider. videreudviklingen består groft sagt i, at gøre tanens bred-sider hvælvede/konkave i forhold til tanens centerakse, hvorved der opnås en bedre mod- holdskraft på de områder af det udstrakte skind, der ved anvendelse af de traditionelt anvendte taner, erfaringsmæssigt vil skride. nævnte udformning af taner har således medført at det er muligt at fastholde skind i udstrakt position på en tane under tørringen, uden anvendelse af hæfteklammer, der efterlader huller i skindene. imidlertid har nævnte videreudvikling af tanerne betydet, at de kendte tanemaskiner, der er beregnet for anvendelse sammen med ovenfor beskrevne, traditionelle taner, der ud- gøres af et høvlet bræt af fyrretræ med to modstående bred-sideflader, og to smalsidefla- der, ikke er anvendelige. desuden har det yderligere været et ønske at kunne foretage en -7- strækning af skindene i et omfang, der ligger udover det der traditionelt har været muligt jfr. foran beskrevne problemstillinger. det er således opfindelsens formål at angive en fremgangsmåde til taning, samt en tane- maskine af den angivne art, der tillader taning af skind der fastholdes på tanen under anvendelse af stramtsiddende overtræksposer, og som yderligere muliggør en strækning af skindene på tanerne, der ligger ud over det, der hidtil har været opnåeligt, uden at ødelægge skindene i holdeområdet i skindets nedre ende (haleenden). dette formål opnås ved den indledningsvist angivne fremgangsmåde, som er kendeteg- net ved at gribemidlerne angriber og fastholder skindet langs i alt væsentligt hele skin- dets omkreds ved den nedre ende. det der her er væsentligt er, at skindets nedre ende (haleenden) angribes af gribeorga- nerne langs hele skindets omkreds, hvilket medfører en jævn fordeling af holdekræfterne for fastholdelse af skindets nedre ende, idet holdekræfterne herved fordeles over hele skindets omkreds under udstrækningen af dette, der gennemføres ved en relativ for- skydning imellem udspilningselementet/tanen og gribeorganerne. desuden medfører den endvidere, at skindet yderligere strækkes ensartet over hele sin omkreds og følgelig vil det være muligt at udøve en strækning af et skind i et omfang, der hidtil ikke har væ- ret muligt, og dette tillige uden at ødelægge skindet i angrebsområdet for gribeorganer- ne. der er således ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen angivet en mulighed for at fore- tage udstrækning af skind fra pelsdyr på taner i et hidtil ukendt omfang, hvilket i mange tilfælde vil medføre mulighed for at kunne udstrække skindene til en hel størrelseskate- gori over det der er muligt ved anvendelse af den kendte fremgangsmåde, hvor der etab- leres modhold i skindets ryg- og bugside langs to relativt smalle angrebsflader på hver fladeside af tanen, som det er tilfældet ved taning af skind ved anvendelse af den tane- maskine der er omfattet af dk 2000 01174l. tanemaskinen ifølge den foreliggende opfindelse for anvendelse ved udøvelse af den i krav 1 angivne fremgangsmåde og omfatter holdemidler for en tane, aktiverbare gribeor- ganer for fastholdelse af den nedre ende af et på tanen løst påtrukket skind, samt midler til gennemførelse af en relativ forskydning imellem tanen og gribeorganerne, og hvor gribeorganerne omfatter i det mindste to inderdele der kan føres ind imellem overfladen af tanen og skindets læderside fra tanens nedre ende og i det mindste to, med inderdele- ne samvirkende, yderdele hvis modstående sider står i forbindelse med førings- og tryk- midler for forskydning af yderdelene imellem en lukket position hvor yderdelene er presset i anlæg med skindets hårside for fastholdelse af den nedre ende af skindet, og en åben stilling hvor skindet er frit er kendetegnet ved, at de imod tanen vendende sider af henholdsvis inderdelene og yderdelene er tilpassede den udvendige facon af tanen, såle- des at gribeorganerne angriber skindets nedre ende i det væsentlige langs hele den ud- vendige periferi af tanen. ved at indrette gribeorganerne på en sådan måde at disse kan angribe og fastholde skin- dets nedre ende langs hele dettes nedre periferi, opnås der således mulighed for at kunne fordele holdekræfterne under udstrækningen af et skind på en tane langs hele nævnte periferi af skindet, hvilket medfører at skindet ved udstrækningen af tanemaskinen strækkes ensartet over hele dettes omkreds, og endvidere opnås der mulighed for at ud- øve en større trækkraft i skindet, som medfører mulighed for at strække skindet til en -8- størrelseskategori, der ligger over det der er normalt. denne mulighed rummer større indtjeningsmuligheder for pelsdyravlerne, der herved opnår en større pris for leverede skind til pelsauktionen. desuden vil den øgede strækning af skindet medføre at vægten af skindet der benyttes til færdige pelsprodukter, vil blive mindre, hvilket foretrækkes af brugerne af disse. i den hensigt at opnå en forbedret holdekraft imellem inder-delene og yder-delene, kan inder-delene omfatte en øvre modholdsflange, hvis rand på den bort fra tanen vendende side, omfatter et spor, og at de imod den øvre rand vendende sider af yderdelene omfat- ter en med sporet samvirkende trykflange med en kant, hvis facon modsvarer faconen af sporet. ved indklemning af den nedre rundtgående rand af skindet imellem modholdsflangen og tryk-flangens kant, vil der herved etableres en rundtgående, og i forhold til retningen af den relative forskydning imellem holdemidlerne for tanen og gribemidlerne, tværrettet modholdskant, der medfører en mulighed for at reducere trykket imellem tryk-flangen og modholds-flangen, og dermed kan størrelsen af trykmidlerne der udøver dette tryk nedsættes, og dermed også den energi der medgår til etableringen af dette. … uden at give afkald på andre udførelsesformer, kan det anføres at i en særlig foretrukken udførelsesform af inder-delene af gribemidlerne, der er beregnet for taning af skind på taner hvis bred-sider er hvælvede/konkave i forhold til tanens centerakse, kan de imod hinanden vendende sider af inder-delene have et konkavt forløb. … der er således ved fremgangsmåden og apparatet til udøvelse af fremgangsmåden, tilve- jebragt mulighed for gennemførelse af en klammefri taning af skind ved anvendelse af nyudviklede udspilingselementer/taner, der samtidigt åbner muligheder for at strække skindene under taningen i et hidtil ukendt omfang, uden at skindet ødelægges i gribeor- ganernes angrebsområde. … som det fremgår af fig. 4, fig. 5 og fig. 6 med flere, udgøres inder-delene 10 af gribeorga- nerne 12 af to ligedannede, imod hinanden forskydelige og åbne-, men spejlvendte, halv- dele 34, 36, der har et konkavt forløb. halvdelene 34,36, er lejrede på respektive konsoller, der ved en drejeforbindelse er lejrede ud for hinanden, og hvilke konsoller 38 ved aktua- torer 40 er forskydelige imod hinanden og bort fra hinanden, imellem en lukket stilling, hvor de mod hinanden tilvendende endedele 42,44 af inder-delene 10 tilnærmelsesvist er i anlæg med hinanden, og med overfladen 14 af tanen 4, og en åben stilling hvor inder- delene 10 er beliggende i en afstand fra hinanden. de imod tanen 4 vendende sider 25, 29 af henholdsvis inderdelene 10 og yderdelene 20 er tilpassede den udvendige facon af ta- nen

1. inderdelene 10 omfatter endvidere en øvre modholdsflange 27, hvis rand 28 på den bort fra tanen 4 vendende side 30 omfatter et spor 32, sporet ses tydeligst i fig.
2. yderdelene 20 er placerede på de respektive konsoller 38 ved drejeligt lejrede arme 46, 48, hvilke arme 46, 48 ved aktuatorer 49 er forskydelige imellem en stilling hvor flangekan- terne 33 er anpresset imod spor 32 i den øvre rand 28 af inderdelene 10, jf. bl.a. fig. 8 og -9- fig. 10, og en position hvor nævnte flangekanter er beliggende i en afstand fra nævnte spor
3. som det endvidere fremgår af den viste udførelsesform har mod hinanden vendende si- der 50 af inder-delene 10 har et konkavt forløb, der er passende til et tane 4 med bred- sider der er hvælvede/konkave i forhold til tanens centerakse i mindst to retninger. det skal anføres at inder-delene 10 og yder-delene 20 kan antage andre udformninger, pas- sende til taner med andre tværsnits-faconer, end den her viste. … der er således ved opfindelsen angivet en fremgangsmåde og maskine til maskinel udfø- relse af ikke destruktiv taning af skind, ved påføring af en overtrækspose til et niveau be- liggende under skindets underkant i skindets udstrakte tilstand, som medfører at der ik- ke er behov for yderligere fastgørelse af skindet til tanen, hvorved anvendelse af hæfte- klammer der penetrerer skindet og tanen er overflødiggjort. desuden er der med ud- formningen af tanemaskinen 6, og navnlig dennes gribeorganer 12, hvis facon svarer til tanens geometri, herunder det forhold, at gribeorganerne 12 angriber den nedre ende 24 af skindet langs praktisk taget hele dettes periferi, opnået mulighed for at strække skin- dene der tanes, til et hidtil ukendt omfang, uden at skindet ødelægges i gribeorganernes angrebsområde. der er således ved opfindelsen opnået en nærmest talt revolutionerende udvikling af taneproceduren, som forventes at blive indført som standard indenfor pro- duktion af skind, og som vil kunne ændre konkurrenceforholdene på markedet betyde- ligt. opfinderen har, som allerede anført, erkendt at gribeorganerne til tanemaskinen til ud- øvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, kan antage andre udformninger end den i nærværende beskrivelse angivne, men det ændrer ikke ved det opfinderiske aspekt, der består i at angive en fremgangsmåde hvor et skind under udstrækningsprocessen ved ta- ning, angribes af gribemidlerne langs praktisk taget hele dettes nedre rand, ved at ud- forme gribeorganerne i en til et aktuelt tanes relevante tværsnit.” patentskriftet indeholder blandt andet følgende figurer til illustration af opfindelsen: figur 2 figur 3 figur 6 figur 9 figur 2 viser tanemaskinen set fra siden. - 10 - figur 3 viser et tværsnit af tanemaskinen set fra oven. figur 6 viser gribeorganerne set fra oven i åben position figur 9 viser gribeorganerne set fra oven i lukket position. minkpapir har på samme opfindelse den
4. december 2010 fået udstedt europæisk patent med virkning i danmark under nummer dk/ep 1678331 t3, der i det væsentlige er ensly- dende med det danske patent. den væsentligste forskel er, at ”pelt board”, der er det engel- ske ord for tane, i patentkravene er oversat til ”tanebræt” patenterne vil i det følgende kol- lektivt benævnes ”stridspatenterne”. jasopels’ t5 maxi strech tanemaskine med jasopels’ tanemaskine, t5 maxi strech (herefter t5), bliver minkpelsen tillige under ud- strækningen fastholdt af særligt buede gribeorganer/kløer. efter udstrækningen vikles der automatisk plastfolie omkring skindets nedre del, hvorved skindet fikseres til tanen, og skindets stræk bibeholdes under tørreprocessen. jasopels har både dansk og europæisk pa- tent på fremgangsmåden med maskinen til at wrappe plastfolie omkring skindets nedre del. t5 har været på markedet siden
5. minkpapir har demonstreret en taning af hanskind på t5, hvor processen standses inden på- viklingen af plastfolien, og den særlige overtrækspose derefter påføres manuelt. jasopels har demonstreret en taning af tæveskind på tævetane med tævekløer og en taning af hanskind på hantane med hankløer på t5, hvor processen automatisk afsluttes med omvik- ling af folie. øvrig dokumentation fix-1 og en ældre tanemodel af mærket bs type 2 maskine har været fremvist men ikke de- monstreret for retten. minkpapir har fremlagt et skema, der viser forholdet mellem den samlede længde af gribe- organernes kontaktflade på tanen og tanens omkreds. minkpapir har til opmålingen af gri- - 11 - beorganernes kontaktflade alene anvendt gribeorganer til hantaner. det fremgår af skemaet, at gribeorganerne klemmer over 80 % af en hantane på 250 mm og 105 % af en tævetane på 190 mm. jasopels har foretaget samme målinger med anvendelse af henholdsvis hanklør på hantaner og tæveklør på tævetaner. disse målinger viser, at gribeorganerne klemmer over 78 % af en hantane på 250 mm og 56 % af en tævetane på 190 mm. sagkyndige erklæringer parterne har under sagen fremlagt ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer. af erklæring af
6. august 2015 udarbejdet af professor lars hein og fremlagt af minkpapir fremgår blandt andet: ”undertegnede lars hein er blevet anmodet om at analysere jasopels’ maxistretch ta- nemaskine i forhold til minkpapir a/s’ danske patenter dk 18 7012b1 og dk/ep1678331 t3 med henblik på at vurdere, hvorvidt jasopels’ maxistretch tanemaskine opfylder de træk, som er defineret i de pågældende patenter. til grund for min analyse har jeg ved besøg hos minkpapir a/s d.
7. juli 2015 fået forevist pågældende maskine og ved forsøg (se vedlagte kendetegnsanalyse) overværet et forsøgt og selv deltaget i et forsøg med brug af pågældende maskine. jeg har ligeledes fået forelagt manual for pågældende ma- skine. … det skal bemærkes, at de 2 ovenfor citerede patentkrav generelt er ens opbygget med samme angivelser og træk, selvom der findes mindre sproglige forskelle, som jeg imidler- tid vil anse for betydningsløse. det skal imidlertid specielt bemærkes, at fremgangsmåden defineret i såvel dk 177012 b1 som dk/ep 1678331 t3 omfatter en angivelse af, at visse trin af fremgangsmåden udøves ved anvendelse af en maskine, hvor maskinen er angivet med elementer a, a1 og a2, lige- som fremgangsmådetrinnet b med undertrinnene b1 og b2 er defineret som en frem- gangsmåde, der udøves ved brug af maskinen. til forskel fra i de maskinen udøvede fremgangsmådetrin med undertrinnene b1 og b2 forudsætter fremgangsmådetrinnene c og d ikke anvendelse af en maskine, specielt forudsætter trin c, hvor der sker fastholdelse af skindet i den udstrakte stilling ved påtrækning af en fikseringspose, ikke nogen ma- skinel påføring af posen, hvorfor metoden i sig selv er defineret som en metode, hvor alene fremgangsmådetrinnene a og b skal udøves maskinelt, medens fremgangsmåde- trinnene c og d ikke forudsætter maskinel udøvelse, men altså også omfatter manuel ud- øvelse. … - 12 - ved sammenligning af de to maskinkrav, dvs. patentkrav 2 i dk 177012 b1 og patentkrav 3 i dk/ep 16788331 t3, vil man ligesom for fremgangsmådekravene, dvs. patentkrav 1 i dk 177012 b1 og patentkrav i dk/ep 16788331 t3 se, at kravene har samme opbygning, og bortset fra enkelte terminologiske forskelle definerer de samme elemter og træk. … i de selvstændige maskinkravs kendetegnende dele er enslydende defineret træk i relati- on til formen af inderdelene og yderdelene afpasset efter den udvendige form af tanen og desuden det træk, at gribeorganerne er indrettet til at fastholde skindet i det væsentlige langs hele den udvendige periferi af udspilningselementet eller tanen. analyse af jasopels’s t5 maxistretch tanemaskine i forhold til minkpapir a/s’ danske patenter dk 177012 b1 og dk/ep 1 678 331 t3 ved iagttagelse af jasopels a/s’ produkt t5 maxistretch tanemaskine kan jeg konstatere, at der her er tale om en tanemaskine eller udstrækningsmaskine. den pågældende t5 maxistretch tanemaskine udviser desuden holdemidler til fastholdelse af en tane i en op- retstående stilling centreret i t5 maxistretch tanemaskine og har, som jeg har konstateret ved selvsyn, midler til at forskyde tane og gribeorganer i forhold til hinanden. gribeorganerne som sådan omfatter i alt 4 sæt, der er vist blotlagt øverst i den centrale åbning i t5 maxistretch tanemaskinen, og de pågældende gribeorganer er formet efter den ydre kontur af tanen. for så vidt angår den periferiske udstrækning af gribeorganerne, skal henvises til den opmåling, som mogens fahlgren andersen fra dansk minkpapir a/s har foretaget, og som vedlægges som bilag
8. i relation til disse foretagne opmålinger skal jeg oplyse, at jeg selv ved en simpel kontrolopmåling ved brug af tommestok (se billede 3) har konstateret, at opmålingerne af gribeorganerne på t5 maxistretch tanemaskinen er korrekte. i relati- on til opmålingerne i øvrigt bemærker jeg, at brugen af t5 maxistretch tanemaskinen – benævnt wrap i skemaet – i kombination med kopenhagen fur’s standardiserede taner til brug i forbindelse med taning af hanner og tæver resulterer i procentvise forhold mel- lem gribeorganernes udstrækning og periferien af tanen på de angivne steder, for hunta- ners vedkommende altid resultere i procentforhold over 100 % og for hantaners ved- kommende resultere i et forhold på ikke under 80 %. jeg vil følgelig konkludere, at gribe- organerne angriber skindets nedre ende i det væsentlige langs hele den udvendige peri- feri af tanen, altså ikke på noget sted med mindre end 80 % af tanens udvendige periferi, eller tilsvarende den udvendige periferi af udspilingselementet/tanebrættet, således som det er formuleret i henholdsvis patentkrav 2 i dk 177012 b1 og i patentkrav 3 i dk/ep 1678331 t
9. jasopels a/s’ produkt t5 maxistretch tanemaskine er således, jfr. den ovenfor angivne gennemgang af maskinens udformning, en maskine udvisende samtlige træk defineret i patentkrav 2 i dk 177012 b1 og patentkrav 3 i dk/ep 1678331 t3, og det kritiske spørgs- mål er således, om angivelserne først i de 2 maskinkrav, dvs. angivelsen ”for anvendelse ved udøvelse af den i patentkrav 1 angivne fremgangsmåde”, således som det er define- ret i patentkrav 2 og patentkrav 3 i hhv. dk 177012 b1 og dk/ep 1678331 t3, kan anses for at være opfyldt. i denne forbindelse henvises til det ovenfor anførte i relation til netop det forhold, at det træk c), som er defineret i patentkrav 1 i dk 177012 b1 og tilsvarende i dk/ep 1678331 t3, ikke er defineret som maskinelt udført trin, ligesom trin d) heller ikke er angivet som et maskinelt udført trin, hvorfor disse trin kan udøves manuelt, hvilket jeg selv har prøvet ved mit besøg hos minkpapir a/s, hvor jeg således foretog en manuel - 13 - montering af en holdepose på et minkskind monteret på en tane i t5 maxistretch tane- maskinen. for så vidt angår det sidste træk angivet i krav 1’s kendetegnende del i dk 177012 b1 og tilsvarende dk/ep 1678331 t3, har jeg ved selvsyn konstateret, at gribeelementerne i ja- sopels a/s’ t5 axistretch tanemaskine indgriber og fastholder skindet ved i det væsentli- ge langs hele skindets periferi i øvrigt betinget af, at de i maskinkravene 2 og 3 i hhv. dk 177012 b1 og dk/ep 1678331 t3 i kravenes kendetegnende dele angivne træk er opfyldt. konklusion jasopels a/s’ t5 maxistretch tanemaskine udgør en maskine, som udviser samtlige tek- niske træk defineret i patentkrav 2 i dk 177012 b1 og patentkrav 3 dk/ep 1678331 t3, specielt de efter tanen konfigurerede inder- og yderdele til at gribe langs den nedre ende af skindet, som er påmonteret en i maskinen monteret tane. de pågældende gribeelementer er endvidere, som det fremgår af opmålingerne foretaget af minkpapir a/s, af en sådan udformning, at gribeelementerne griber i alt væsentligt langs hele yderperiferien af tanen. de konstruktive træk defineret i patentkrav 2 i dk 177012 b1 og patentkrav 3 dk/ep 1678331 t3 er således tilstede og i relation til den fremgangsmåde, som er defineret i pa- tentkrav 1 i dk 177012 b1 og tilsvarende i patentkrav 1 i dk/ep 1678331 t3, er alene spe- cificeret maskinelt udførte fremgangsmådetrin i relation til gribeorganerne og holdeor- ganernes fastholdelse og strækning af skindet, medens angivelsen i de selvstændige pa- tentkrav 1 i de to patenter af, at der benyttes en overtræks- eller fikseringspose, som trækkes ned over skindet for at stramme for at fastholde skindet i udstrakt position, ikke er specificeret som et maskinelt udført fremgangsmådetrin, hvor det forholder sig såle- des, som jeg selv ved forsøg har kunnet konstatere, at pågældende trin umiddelbart kan udføres manuelt ved brug af en af minkpapir a/s produceret holdepose eller fikserings- pose. de øvrige elementer eller træk angivet i det selvstændige patentkrav 1 i dk 177012 b1 og tilsvarende patentkrav 1 i dk/ep 1678331 t3 er alle opfyldt ved brug af en af jaso- pels a/s’ t5 maxistretch tanemaskine, når der benyttes en manuel applicering af holde- eller fikseringspose.” som bilag 1 til erklæringen er en kendetegnsanalyse, hvor professor lars hein har gennem- gået de enkelte kendetegn sammenholdt med en række fotos af t5 maskinen. af erklæring af
10. august 2015 udarbejdet af europæisk patentagent ph.d. og senior partner jens jørgen schmidt og fremlagt af jasopels, fremgår blandt andet: ”jeg har som aftalt analyseret den i forbudsstævning af
11. august 2015 fremsatte på- stand om patentkrænkelse. det er min klare opfattelse, at der ikke foreligger krænkelse af de påberåbte rettigheder, idet to træk ved patentbeskyttelsen ikke genfindes i t5 maxi stretch tanemaskine:  gribemidlerne på t5 fastholder ikke skindet i det væsentlige langs hele dets om- kreds, hvilket er det kendetegnende træk ved de selvstændige krav i begge pa- tenter, og  t5 omfatter ikke midler til at påtrække en overtrækspose udenover skindets hårsi- de for effektiv fastholdelse af skindet. - 14 - da begge ovennævnte træk indgår direkte eller indirekte i hvert fald af de selvstændige krav i de to patenter, er det min konklusion, at der ikke finder patentkrænkelse sted ved markedsføring og salg af t5 maxi stretch tanemaskine. dette er nærmere begrundet ne- denfor. fastholdelse af skindet hele dets omkreds ved dets nedre ende/langs tanens udvendige periferi det fremgår af de selvstændige krav 1 og 2 i begge patenter, at fastholdelsen skal ske i det væsentlige langs hele skindets omkreds, hhv. langs hele den udvendige periferi af ta- nen. dette understreges i patenternes beskrivelse, side 7 i dk 177 012 b1, fra linje 9: ”det der her er væsentligt er, at skindets nedre ende (haleenden) angribes af gribeorganerne for fastholdelse af skindets nedre ende lang[s] hele skindets omkreds, hvilket medfører en jævn fordeling af holdekræfterne for fastholdelse af skindets nedre ende, idet holde- kræfterne herved fordeles over hele skindets omkreds …”, tilsvarende findes i dk/ep 1 6 78 331 t3, afsnit [0032] fra side
12. udtrykket ”i det væsentlige” i kravet skal opfattes som indbefattende den nødvendige tekniske tolerance for at kunne opnå den tekniske virkning. en sådan tolerance vises fx i figur 6 i dk 177 012 b1 som afstanden mellem gribeorganernes ender, som jf. side 11, lin- je 12-13 tilnærmelsesvis er i anlæg med hinanden, men omfatter ikke afvigelser, som er større end sådanne tolerancer, jf. vedlagte guidelines for examination in the european patent office, f-iv, 4.7 (november 2014). til forståelse af kravenes beskyttelsesomfang kan endvi- dere hentes vejledning fra beskrivelsen, jf. patentloven § 39, hvilket klart underbygger, at hele skindets omkreds så vidt det teknisk er muligt skal angribes af gribeorganerne. kendt teknik forud for patenternes ansøgningsdato,
13. september 2003 forud for ansøgningsdatoen var tanemaskine type 2 fra bs teknik i handlen fra midt i 1990’erne, hvor der for skind fra tævemink anvendes på rygsiden to klemmeorganer med en klemmebredde hver på 19 millimeter og ét klemmeorgan med en bredde på 23 milli- meter, mens der på bugsiden anvendes to klemmeorganer med en bredde på 19 millime- ter, i alt klemmes der dermed over 99 millimeter ud af tanens omkreds på 190 millimeter eller 52 %. ligeledes kendtes fix-1 tanemaskine fra sagsøger, dansk mink papir a/s, som for skind på tævemink på rygsiden anvender to klemmeorganer hver med en klemmebredde på 37 millimeter og på bugsiden to klemmeorganer med en bredde på 20 millimeter, senest fra marts 2003 erstattet af to klemmeorganer med en bredde på 37 millimeter, således at der klemmes over 114 millimeter, henholdsvis over 148 millimeter ud af tanens omkreds på 190 millimeter, eller 60 %, henholdsvis 78 %. t5 maxi stretch tanemaskine t5 anvender for skind fra hanmink fire klemmeorganer med hver en klemmebredde på 48,5 millimeter, i alt 194 millimeter ud af tanens omkreds på 250 millimeter, eller 78 %, mens der for skind fra tævemink anvendes fire klemmeorganer med en bredde på 26,8 millimeter, i alt 107 millimeter ud af tanens omkreds på 190 millimeter, eller 56 %. t5 ligger derfor langt udenfor patentkravenes angivelse for det omfang, som gribeorga- nerne skal angribe skindets nedre ende med, og ligger i stedet i området af den kendte teknik. således ville sagsøgers fix-1 tanemaskine, der var kendt på ansøgningstidspunk- tet, også falde ind under patentets beskyttelsesomfang, såfremt forbudsstævningens for- tolkning skulle følges! - 15 - angivelsen i forbudsstævningens bilag 8 af, at de undersøgte yderdele ved anvendelse på en tævetane ville dække mere end tanens omkreds demonstrerer, at de undersøgte de- le udelukkende er til brug for hantaner. påtrækning af overtræksposer der er ingen tvivl om, at t5 ikke omfatter organer til at påtrække en overtrækspose, i ste- det er der organer til at foretage en bevikling af skindets nedre ende, hvorfor patenternes krav 1 på en fremgangsmåde ikke kan være krænket af t
14. patenternes selvstændige krav på en maskine (henholdsvis krav 2 i dk 177 021 b1 og krav 3 i dk/ep 1 678 331 t3) hen- viser til, at maskinen er til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav
15. ifølge de vedlagte patent guidelines fra patent- og varemærkestyrelsen, skal det hermed forstås, at appara- tet skal være egnet til det formål, og at der skal tages højde for kendetegn, der ikke er ud- trykkeligt angivet, men er underforstået ved det bestemte formål. for at krænke maskinkravene skal en tanemaskine derfor omfatte organer, der kan på- trække en overtrækspose med en tilstrækkelig kraft, hvorved en effektiv fastholdelse af skindet i den udstrakte stilling på tanen etableres, jf. krav
16. i den kendte teknik sker det- te med en del af maskinen, fx i fix-1, og det er efter min opfattelse og viden ikke muligt at gøre på anden vis. sagsøger har i bilag 9 vist, at der kan trækkes en overtrækspose på med håndkraft, men har ikke påvist, at man derved kan opnå en effektiv fastholdelse af skindet under tørring heraf, således at skindet ikke trækker sig sammen. det er derfor min konklusion, at t5 ikke er egnet til at udføre fremgangsmåden ifølge krav 1, idet den ikke omfatter organer til at påtrække en overtrækspose til effektiv fast- holdelse af skindet i dets udstrakte stilling på tanen. sammenfatning idet t5 maxi stretch tanemaskine som ovenfor påvist mangler to af de træk, som indgår i de uafhængige krav af de patenter, finder jeg det helt klart, at maskinen ikke falder ind under patenternes beskyttelsesomfang, og at markedsføring og salg deraf ikke udgør no- gen patentkrænkelse af de angivne patenter som påstået i fogedstævningen.” forklaringer der er under sagen afgivet forklaring af rudi pedersen, poul a. bach, lars hein, henrik steen nielsen, jens jørgen schmidt, søren skougaard, kurt pedersen og john lykke jensen. rudi pedersen har forklaret bl.a., at han er direktør for minkpapir, der i 1987 blev etableret i struer. han kom til minkpapir i sommeren 2009 og var dengang helt ny i minkbranchen. minkpapir er specialiseret inden for taning af minkskind og har inden for denne proces en verdensmarkedsandel på 70-80 %. minkbranchen er en relativ lille branche. der er ca. 1.400 - 16 - minkavlere i danmark og ca. 4.000 i verden, når der ses bort fra kina, hvor der er ca. 16.000 avlere. han anslår, at der bliver tanet 50 mio. mink om året. jasopels er med t5 en direkte konkurrent på markedet for taning. derudover konkurrerer minkpapir med pro fur farm equipment, som er et polsk/russisk selskab, der blandt andet sælger kopier af minkpapirs produkter. fix-1 har været i drift i mange år. maskinen fungerer således, at skindet sættes manuelt på en trætane, hvorefter tanen placeres på maskinen. gribeorganerne, der er rette og ikke krumme som i fix-2, griber fat i skindet, der herefter bliver strukket. når skindet har den ønskede længde, skydes to hæfteklammer ind i skindets rygside, som derved fastgøres på tanen. dernæst bliver den særlige overtrækspose maskinelt trukket ned over skindet, der fikserer skindet til tanen, således at strækket af skindet fastholdes under tørring. dengang var det kendt teknik at bruge hæfteklammer, men hæfteklammerne lavede strækmærker, der skulle skæres væk. fix-2 er baseret på samme princip som fix-1 og fungerer således, at skindet manuelt påsæt- tes en oval/konkav plast-tane, ligesom den særlige overtrækspose bliver påsat toppen af skindet. tanen bliver sat i maskinen, og skindet strækkes ved hjælp af krumme gribeorganer. overtræksposen føres maskinelt ned over tanen, og skindet holdes fast på tanen uden brug af hæfteklammer. det er afgørende, at overtræksposen sidder stramt, således at strækket af skindet fastholdes under tørringen. det gør ingen forskel, om posen trækkes ned manuelt eller maskinelt, eller om skindet fikseres ved omvikling af plastfolie for at opnå den effektive fastholdelse. hvis overtræksposen sidder rigtigt, lige over gribeorganerne, så holder den effektivt. plast-tanen er udviklet af minkpapir og har en anden form og en anden overflade end træ- tanerne. den anden form bevirker, at skindet kan fastholdes på en anden måde. størrelsen af tanen er bestemt af kopenhagen fur af hensyn til kopenhagen furs sortering. de har om- kring 3 mio. taner af den type på verdensmarkedet. - 17 - den væsentligste forskel mellem t5 og fix-2 i forhold til den opfindelse, der ligger til grund for stridspatentet er, at t5 anvender wrap-metoden. wrappen er imidlertid placeret præcist samme sted over gribeorganerne, og pelsen fikseres derfor på samme måde som efter en ta- ning på fix-
17. minkpapir var i slutningen af 2014 i forhandlinger med et af verdens største pelserier norpol sp. z o.o. under forhandlingerne fik han oplyst, at jasopels havde tilbudt norpol en t5 for en pris, der var væsentligt lavere, end den pris de solgte fix-2 for. jasopels’ pris lå nede på fix-2’s kostpris. minkpapir var derfor nødt til at gå ned i pris og tabte i den forbindelse mere end 2 mio. kr., hvilket gjorde ham gal. deres skrækscenarie var, at de danske avlere og de store pelserier ville købe de billige t5’ere og i forbindelse med taningen anvende pro furs kopierede overtræksposer. minkpapir har haft t5-maskinen stående i et par år, da man af ren nysgerrighed ville se, hvordan den fungerer. minkpapir holder øje med, hvad deres konkurrenter markedsfører af nye produkter, uden at de får udarbejdet krænkelsesanalyser på samtlige af disse. der skal være en anledning, og det økonomiske tab minkpapir led i forlængelse af norpol-forhand- lingen var en anledning. det var henrik steen nielsen, der i første omgang fik til opgave at lave krænkelsesanalysen og i sommeren 2015 stod det klart, at t5 krænkede deres patent. ud fra salget af overtræksposer, ved han nogenlunde, hvilke avlere i danmark, der har hvil- ke tanemaskiner. han har ikke hørt om avlere, der taner med t5 og i stedet for wrappen an- vender holderposer, men der er en risiko for det. man kan tane ca. 140-150 skind i timen med t5’eren. det vil ikke gå langsommere, hvis man i stedet for wrappingen anvendte de særlige overtræksposer. de har ikke lavet statistiske forsøg herom. poul a. bach har forklaret bl.a., at han siden 2007 har været direktør i jasopels. han har væ- ret i branchen, siden han var 13 år. han er uddannet civiløkonom. - 18 - t5 blev markedsført og præsenteret på branche-messen i herning i foråret
18. de havde forinden markedsføringen fået lavet en krænkelsesvurdering for at sikre, at maskinen ikke krænkede fix-
19. t5 har siden været udstillet på messer rundt om i verdenen. jasopels besø- ger minkpapirs stand på disse messer for at se minkpapirs maskiner og omvendt. selv om markedsføringen af t5 skete allerede i foråret 2011, er maskinen først leveret til kunderne i efteråret. det er grunden til, at t5-manualen er dateret i efteråret 2011 deres servicemontører besøger fælles kunder, og dermed ser de begge maskiner. jasopels har et eksemplar af konkurrenternes maskiner stående, så jasopels kan håndhæve deres egne rettigheder. han undrer sig over, at denne sag først kommer nu, men kan forstå, at det skyldes, at mink- papir har tabt penge. han har svært ved at forestille sig, at en minkavler skulle købe en over- trækspose til t5, når t5’s wrapfunktion både holder skindet meget bedre og er hurtigere. hvis kunder køber billigere kopier af overtræksposerne, må det være fordi, at de har en fix-
20. han har aldrig hørt om avlere, der køber overtræksposer til t
21. han- og tæveskind er meget forskellige, og det er derfor nødvendigt at skifte gribeorganer afhængigt af hvilke type skind, der tanes. man skal også foretage kæbeskift med t5- maskinen. t5 kan tane mellem 150-200 skind i timen. en sikkerhedsstillelse på 20 mio. kr. svarer til 2 års dækningsbidrag. det er tal, der kan do- kumenteres med en revisionspåtegning. han kender john lykke jensen som t5 kunde. deres relation er alene professionel. professor lars hein har forklaret bl.a., at han er uddannet civilingeniør indenfor konstrukti- on og produktudvikling. han kan vedstå sin erklæring dateret den
22. august
23. han har ikke forholdt sig til, om opfindelsen har nyhedsværdi eller til patentloven i øvrigt. det var ikke en del af hans opgave. - 19 - han har haft lejlighed til at besigtige t5 og fix-
24. han har ikke set fix-1 og er ikke bekendt med dennes teknik. han inspicerede t5’s enkelte dele, og sammenholdte funktionaliteten med den brugermanual, han havde fået tilsendt og så herefter en taning. han tog de nød- vendige billeder undervejs. billederne er vedlagt hans erklæring. han fik fremvist t5’s funktion frem til det punkt, hvor man ønsker at fastholde skindet på tanen. det blev demonstreret, at man i lighed med fix-2 kunne trække en overtrækspose ned over skind og tane og derved fastholde skindet på tanen. processen er ligestillet med at om- vikle med plastfolie. han prøvede selv at trække en overtrækspose ned over skindet og kon- staterede derved, at det var muligt. han konstaterede derefter, hvordan skindet herefter sad fast på tanen. han konstaterede også, hvordan skindet sad fast på tanen efter taning med fix-
25. der var tale om det samme resultat, idet begge poser sad fast omkring tanens nedre del. han fik ikke demonstreret, hvordan t5 fungerer med wrapping-processen. han lagde ikke mærke til, om t5 skubbede skindet en tand op på tanen, da maskinen blev stop- pet inden wrapping-processen gik i gang. han har ikke fulgt den efterfølgende tørring af skindene. det fremgår ikke af stridspatentkravene, at påføringen af overtræksposen skal være maski- nel, og patentet må derfor også omfatte den manuelle proces. i forhold til maskinkravene er der er meget tydelige overensstemmelser med t
26. han har undersøgt alle trækkene i strids- patentkravene, og fundet identitet mellem hvert træk og t
27. minkpapir har lavet en opmåling, der viser de procentvise forhold mellem gribeorganernes udstrækning og periferien af tanen. han har målt efter med en tommestok, og kan bekræfte de angivne tal, som har betydning for udtrykket ”langs i alt væsentligt hele”. han mener dog, at udtrykket må knytte sig til holdefunktionen og ikke til procentforholdene. det væ- sentlige er derfor, at gribeorganerne forefindes hele vejen rundt i periferien uden at være sammenhængende. hvis man havde ønsket sammenhængende, uafbrudte eller kontinuerli- ge holdeelementer, så skulle man have brugt disse udtryk. det har man ikke. det gør derfor ikke nogen forskel, at jasopels opmålinger viser en mindre procentsats. - 20 - henrik steen nielsen har forklaret bl.a., at han er uddannet civilingeniør, og har været i pa- tentagent branchen siden
28. han har autorisation til at møde for epo. han har været skønsmand i flere sager og været involveret i retssager i en lang række lande. han har været patentsagkyndig for minkpapir i ca. 3 år. rudi pedersen bad ham i januar 2015 om at lave en krænkelsesvurdering af t5, efter at minkpapir havde vundet en sag om taneposer over jasopels i højesteret. han mener, at t5 udviser de træk, der er angivet i maskinkravene, og at t5 er egnet til at udøve den fremgangsmåde, der er angivet i fremgangsmådekravene, og der foreligger der- for efter hans vurdering en krænkelse. der står ikke i patentkravene noget om, at overtræks- posen skal påføres maskinelt. han har derudover overværet en taning med t5 og kunne konstatere, at det er enkelt at trække en overtrækspose ned over tanen. både en maskinel og manuel påføring af overtræksposer vil derfor være omfattet af kravene. det fremgår klart af stridspatenterne, at det er opfindelsens formål, at eliminere brugen af hæfteklammer, hvorved det bedre kan undgås, at skindet ødelægges, og at patentet er relate- ret til brugen af de moderne taner og en overtrækspose. det er korrekt, at der i det europæiske stridspatent, pkt. 0049, er anført, at man godt kan an- vende en tane, der har rektangulært tværsnit, men der står ikke, at dette er i overensstem- melse med opfindelsen. der er alene tale om et alternativ til den kendte moderne tane. hvis de anvendte gribeorganer i en tanemaskine kan foretage et tilstrækkeligt stræk af minkpelsen, så er det træk, der beskrives som ”i det væsentlige langs hele skindets om- kreds”, opfyldt. han bestrider ikke, at der i den kendte teknik findes maskiner, som har så- danne gribeorganer, men ingen af dem er krumme. jens jørgen schmidt har forklaret bl.a., at han er patentagent for jasopels og seniorpartner hos zacco. han er uddannet civilingeniør indenfor maskinteknik. han har en ph.d. indenfor ingeniørvidenskab og har været forsker på dtu. - 21 - den
29. februar 2011 bad poul bach ham om at foretage en vurdering af, om t5 krænkede minkpapirs stridspatenter. t5 var færdigudviklet og skulle være klar til præsentation på messen i herning samme forår. da t5 ikke anvendte en overtrækspose som fiksering til tanen, var det gribeorganerne og be- grebet ”hele skindets ydre periferi”, henholdsvis ”hele tanens ydre periferi”, som han havde fokus på. gribeorganerne i t5 har samme omfang som gribeorganerne i fix-1 og lå derfor indenfor den kendte teknik. han kan bekræfte, at gribeorganerne til taning af hanner klem- mer om 78 % af tanens omkreds, og at gribeorganerne til taning af tæver klemmer om 56 % af tanens omkreds. da minkskindene skal foldes i den nedre ende på tanen før gribeorganerne tager fat, griber t5’s gribeorganer ikke i det væsentlige langs hele skindets nedre ende eller i det væsentlige langs hele den udvendige periferi. patentagenter anvender begrebet ”i det væsentlige” for at understrege den tekniske opfattel- se af ”hele”. med en tolerance på et par millimeter, ville man stadig skrive ”i det væsentlige hele”. denne forståelse fremgår af figur 6 i det danske stridspatent. hvis ”i det væsentlige hele” skal forstås således, at gribeorganerne kan udgøre mindre end 95 % af tanens omkreds, så er der tale om kendt teknik, og patentet ville dermed være ugyldigt. den patentagent, der har skrevet formuleringen ”i det væsentlige langs hele den udvendige periferi”, og langs ”hele skindets omkreds” har ikke skelnet mellem de to ting og ikke har tænkt over, at skindets omkreds er større end tanens omkreds. der står ikke noget i stridspatenternes krav 1 om, hvorledes påtrækning af overtræksposen skal ske. der henvises imidlertid til tidligere patenter, og overtræksposen blev lanceret i for- bindelse med fix-1 patentet, hvor den blev påført maskinelt. der sker også maskinel påfø- ring af overtræksposen på fix-
30. t5 maskinen er ikke udstyret med midler til at påføre en overtrækspose og er derfor ikke egnet til at udføre fremgangsmåden i stridspatenternes krav - 22 -
31. selvom der ikke står maskinel påtrækning i krav 1, så er det underforstået ud fra den kendte teknik. det fremgår ikke af stridspatenterne, at de kun omfatter udstrækning og fastholdelse af skind på krumme taner, og både tane og gribeorganerne kan derfor være flade. udarbejdelse af krænkelsesanalysen har kostet 26.000 kr. ex. moms. søren skougaard har forklaret bl.a., at han er selvstændig med sit eget firma og har siden april 2015 arbejdet som konsulent for jasopels, hovedsageligt indenfor produktudvikling. han har arbejdet hos sahl maskinteknik a/s, der udviklede pelsudstyr og tanemaskiner for minkpapir. han stod for produktudviklingen. sahl maskinteknik a/s gik imidlertid kon- kurs, og selskabet blev overtaget af minkpapir. han fortsatte produktudviklingen for mink- papir frem til
32. han har været med til at udvikle fix-
33. kurt pedersen har forklaret bl.a., at han siden maj 2009 har været udviklingschef hos jaso- pels. han har tidligere arbejdet som smed for sahl maskinteknik a/s, hvor han arbejdede med fix-
34. t5 kom på markedet i marts
35. han har haft meget med t5 at gøre, og han har selv fore- taget opmåling af gribeorganerne. han kan bekræfte, at gribeorganerne til hanskind er 4x48½ millimeter, hvilket betyder, at gribeorganerne klemmer om 78% af en hantane på 250 mm, mens tævekløerne er på 4x26,8 mm, hvilket betyder, at gribeorganerne klemmer om 56 % af en tævetane på 107 mm. på fix-1 i 2002 klemte gribeorganerne til tæveskind om 78 % af tanen og på bs teknik type 2 maskinen klemte gribeorganerne til tæveskind om 56 % af tanen. - 23 - han har aldrig hørt om en minkavler, der stopper processen inden wrappingen på en t5 og manuelt påfører overtræksposer. det er billigere at fiksere med wrapfolien end med en over- trækspose. john lykke jensen har forklaret bl.a., at han har været minkavler 31 år. han har en t5 fra ja- sopels. han har ingen privat relation til jasopels eller til poul bach. han har 2 forskellige taner og 2 sæt kløer til henholdsvis han- og tæveskind. omkredsen af minkens nederste del er større end tanens omkreds. det overskydende skind trækker man ud over på bagsiden af tanen og folder, så man kun griber i et lag omkring skindet. han har ikke hørt om avlere med t5, der anvender overtræksposer. det ville ikke give me- ning. han har haft en fix maskine, og er gået over til t5, fordi den er bedre til at strække skindet og fastholde det på tanen. parternes synspunkter for minkpapir er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdoku- ment af
36. december 2015, hvoraf bl.a. fremgår: ”til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at forbuds- og påbudsbetingel- serne som anført i retsplejelovens kapitel 40 om midlertidige afgørelser om forbud og på- bud i en borgerlig sag er opfyldte. det gøres gældende, at minkpapir a/s under henvisning til retsplejelovens § 413, nr. 1, har godtgjort, eller i det mindste sandsynliggjort, at minkpapir a/s har en ret ved de som patent dk 177012 b1 og patent dk/ep 1678331 t3 meddelte patenter, hvorfor den ret, som minkpapir a/s har opnået ved de erhvervede patenter, bør søges beskyttet ved for- budspåstanden nedlagt i påstand 1 samt påbudspåstanden nedlagt i påstand
37. der hen- vises til krænkelsesgennemgangen, og det gøres på den baggrund principalt gældende, at der i medfør af patentlovens § 3, stk. 1 foreligger et direkte patentindgreb, subsidiært en middelbar krænkelse efter patentlovens § 3, stk. 2, mere subsidiært en krænkelse efter ækvivalenslæren. det gøres gældende, at t5 maxi stretch tanemaskinen er egnet til og muliggør en brug, der krænker minkpapir a/s’ patenter, hvorfor betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 2, er opfyldt, idet det fortløbende salg nødvendiggør, at der nedlægges et forbud mod fremti- dig salg. - 24 - det gøres supplerende gældende vedrørende retsplejelovens § 413, nr. 2 om aktualitet, at flere pelserier (aftagere af parternes tanermaskiner) har begge parters produkter i drift. dette drejer sig eksempelvis om norpol (polen), gindeskovgård mink v/ bo larsen (danmark) og danpels (danmark). dette dokumenterer muligheden for, at t5 maxi stretch tanemaskinen kan anvendes med holdeposer. det gøres samtidig gældende, at det er uden betydning, hvorvidt manuel påtrækning af hylstre vil fordyre tanningprocessen, herunder vil tage længere tid, lige som det ikke for nedlæggelse af forbud i nærværende sag kan fordres, at minkpapir a/s dokumenterer, at en slutkunde har anvendt t5 maxi stretch tanemaskinen i overensstemmelse med pa- tentkravene, da det er tilstrækkeligt, at slutkunden kan anvende maskinen i overens- stemmelse med patentkravene. det gøres gældende, at det er nødvendigt at nedlægge forbud mod salg af hele t5 maxi stretch tanemaskinen, da jasopels a/s i duplikken har anført, at kæberne ”let kan udskif- tes”. endelig gøres det gældende, at formålet vil forspildes, såfremt minkpapir a/s må henvi- ses til at gøre sin ret gældende ved almindelig rettergang eller blot erstatning, idet for- budsinstituttet reelt kun kan realiseres ved nedlæggelse af et forbud i medfør af retspleje- lovens § 413, nr.
38. … endelig gøres det gældende, at retsplejelovens § 414 ikke taler imod, at der skal nedlæg- ges et forbud. i relation til sikkerhedsstillelse søges der nedlagt forbud i henhold til meddelt patent. pa- tentretten er prøvet af flere uafhængige patentmyndigheder, hvorfor retten må anses for godtgjort, og der bør dermed nedlægges forbud uden sikkerhedsstillelse, jf. retsplejelo- vens §
39. den sikkerhedsstillelse på dkk 20 mio., som er krævet af jasopels a/s, er fuldstændig udokumenteret og bestrides, og hvorved bemærkes, at såvel størrelsen af sikkerheden materielt bestrides, ligesom det bestrides, at de nyere forbudsregler vil medføre en rets- sag, som kan strække sig over 5 år. minkpapir a/s stiller sig i øvrigt uforstående overfor, at jasopels a/s kræver en sikkerhed af den anførte størrelse, da det i selskabets seneste årsrapport, som er aflagt den
40. november 2015 eller for cirka 14 dage siden, oplyses, at selskabet i regnskabsåret 2014/2015 har haft en nettoindtjening på dkk 1.292 mio. sva- rende til, at sikkerheden skulle udgøre cirka 15 års indtjening, og hvorved bemærkes, at t5 maxistretch tanemaskinen alene er ét produkt ud af en lang række andre produkter, som jasopels a/s sælger. endelig stiller minkpapir a/s sig uforstående overfor, at jasopels a/s den
41. november 2015 eller for 14 dage siden i en revisorattesteret årsrapport kan oplyse under punktet ”eventualforpligtelser”: ”selskabet har visse løbende retssager. det er ledelsens opfattelse, at disse retssager ikke vil have væsentlig indflydelse på selskabets finansielle stilling.” - 25 - såfremt der var risiko for, at jasopels a/s ville lide tab, såfremt der nedlægges fogedfor- bud, ville en ansvarlig ledelse den
42. november 2015 have oplyst om dette i årsrappor- ten, hvilket må tages til indtægt for, at jasopels a/s ikke lider noget tab ved, at der ned- lægges fogedforbud. årsrapporten vedlægges …, idet minkpapir a/s først i forbindelse med udarbejdelsen af påstandsdokumentet er blevet opmærksom herpå. i relation til den nedlagte påstand 2 gøres det gældende, at der er hjemmel i medfør af retsplejelovens kapitel 40 til at meddele påbud i relation til produkter, der omfattes af forbuddet i påstand 1, og som ikke er solgt til slutbrugere, men afventer salg hos for- handlere, hvorfor hensynet til at sikre fogedforbuddets effektive implementering i hen- hold til retsplejelovens § 411, jf. § 413, bør medføre, at jasopels a/s påbydes at tilbagekal- de allerede udsendte t5 maxi stretch tanemaskiner.” for jasopels er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af
43. december 2015, hvoraf bl.a. fremgår: ”det bestrides, at minkpapir a/s skulle have godtgjort eller sandsynliggjort, at betingel- serne for nedlæggelse af midlertidigt forbud skulle være opfyldt, jf. retsplejeloven § 413, idet
44. (§ 413, nr. 1) minkpapir a/s ikke har en gyldig patentret, idet det forud for indleveringsdagen for dk 177 012 b1 og dk/ep 1 678 331 t3 fra minkpapir a/s’ egen fix-1 tanemaskine var kendt at holde i minkskindets nedre del i samme omfang, som det sker i t 5 tanemaskinen og
45. (§ 413, nr. 1) ex tuto da jasopels a/s ikke krænker, ej heller middelbart eller som følge af ækvivalenslæren og
46. (§ 413, nr. 3) ex tuto da minkpapir a/s’ ret ikke forspildes ved at afvente ret- tergang, når t 5 tanemaskinen med gribeorganer af den påtalte størrelse uændret har været på markedet siden marts 2011 uden, at der på noget tids- punkt er fremkommet indvendinger herimod fra minkpapir a/s. tilsvarende, jf. retsplejeloven § 414, idet
47. (§ 414, stk. 1) minkpapir a/s har andet tilstrækkeligt værn, idet det ex tuto må anses som meget tvivlsomt, om der kan siges at foreligge dels en gyldig rettighed, dels en krænkelse, hvilket i sig selv taler for, at et forbud alene kan nedlægges efter en tilbundsgående, judiciel behandling i en ordinær retssag med syn og skøn vedrørende såvel gyldighed som krænkelse.
48. (§ 414, stk. 2) det vil påføre jasopels a/s skade eller ulempe, der står i åben- bart misforhold til minkpapirs a/s’ interesse i meddelelse af forbuddet, da det alene er en meget lille del i t5 tanemaskinen, nemlig udstrækningen af gribeelementerne, der påstås at krænke. således har den selvstændigt pa- tentbeskyttede t 5 tanemaskine været på markedet siden 2004, og i perioden 2004 til 2011 (upåtalt) været forsynet med mindre gribeelementer. gribeele- menterne kan således – idet der i forvejen skal kunne og siden 2004 også har kunnet skiftes mellem større gribeelementer til hanner og mindre gribeele- - 26 - menter til tæver - let udskiftes med gribeelementer, der er kortere end de på- talte 4 x 48,5 mm for hantaners vedkommende og de 4 x 26,8 mm for tæve- taners vedkommende. endvidere gøres det i medfør af retsplejelovens § 415 gældende, at et eventuelt forbud skal gøres betinget af en sikkerhedsstillelse. sidst parterne lå i strid om et patent, varede det 5 år inden tvisten var afgjort. sikkerhedsstillelsen skal derfor dække fortjenesten ved 5 års manglende salg af t5 tane- maskiner og dertilhørende tilbehør i form af taner, omviklingstape, service og produkter, der typisk sælges sammen med tanemaskinen, hvorfor sikkerheden som minimum skal udgøre dkk 20 mio. det bestrides i øvrigt, at der er hjemmel til at påbyde jasopels a/s at tilbagetrække ma- skiner fra forhandlere. endelig påstår jasopels a/s sig tilkendt sagsomkostninger, jf. retsplejelovens § 421.” sø- og handelsrettens begrundelse og resultat stridspatenterne er udstedt af henholdsvis patent- og varemærkestyrelsen og the european patent office efter en prøvning af, om betingelserne for registrering er opfyldt, hvorfor der er en formodning for, at rettigheden er gyldig. da der ikke er grundlag for at antage, at myn- dighedernes vurdering af stridspatenternes registrerbarhed skulle være ukorrekt, finder ret- ten det sandsynliggjort, at minkpapir har den rettighed, der søges beskyttet ved et midlerti- digt forbud efter retsplejelovens § 413, nr.
49. stridspatenternes formål er at angive en fremgangsmåde til taning og en tanemaskine hertil, som begge tillader taning af skind, der effektivt fastholdes på tanen efter påførelse af over- træksposer, og som muliggør en udstrækning af skindene på tanerne, der ligger ud over det, der hidtil har været opnåeligt, uden at ødelægge skindene i holdeområdet i skindets nedre ende (haleenden). dette formål opnås ved den i stridspatenternes angivne fremgangsmåde og tanemaskine, som begge er kendetegnet ved, at gribeorganerne angriber og fastholder skindets nedre ende langs i alt væsentligt hele skindets omkreds/tanens udvendige periferi. af stridspatenternes beskrivelse fremgår blandt andet, at det væsentlige er, at skindets nedre ende angribes af gribeorganerne langs hele skindets omkreds, idet dette medfører en jævn fordeling af holdekræfterne og dermed et ensartet stræk under udstrækningen af skindet. - 27 - t5, der har været markedsført siden foråret 2011, har buede gribeorganer, som – afhængigt af om der tanes han- eller tæveskind – klemmer om henholdsvis 78 % og 56 % af skin- dets/tanens omkreds. taningsprocessen afsluttes automatisk med, at pelsen efter udstræk- ningen fikseres på tanen ved hjælp af omvikling af plastfolie på skindets nederste del. når stridspatenternes beskrivelse sammenholdes med de opmålte tal og på baggrund af jens jørgen schmidts erklæring af
50. august 2015 og hans forklaring under sagen, finder retten, at minkpapir ikke har sandsynliggjort, at t5’s gribeorganer angriber langs i alt væsentligt he- le skindets omkreds/tanens udvendige periferi. retten finder endvidere efter en demonstration af t5, herunder en taning, og på baggrund af jens jørgen schmidts erklæring
51. august 2015 og hans forklaring under sagen, at minkpa- pir ikke har sandsynliggjort, at t5 er egnet til at udføre fremgangsmåden angivet i krav
52. når dertil kommer, at minkpapir må antages at have haft kendskab til t5 siden markedsfø- ringen af denne, finder retten, at det ikke er sandsynliggjort, at jasopels’ adfærd nødvendig- gør, at der i relation til t5 meddeles et forbud og påbud, jf. retsplejelovens § 413, nr. 2, hvor- for jasopels skal frifindes. efter sagens udfald skal minkpapir betale sagsomkostninger til jasopels. beløbet fastsættes efter et skøn over sagens værdi samt efter sagens karakter og omfang til 80.000 kr. ex. moms, der tillige dækker udgiften til den sagkyndige erklæring. thi bestemmes: jasopels a/s frifindes. minkpapir a/s skal i sagsomkostninger inden 14 dage betale 80.000 kr. ex. moms til jasopels a/s. beløbet forrentes efter rentelovens § 8a. - 28 - poul høg andersen lise krüger andersen peter halkjær jensen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den